Kurset beskæftiger sig med de metodiske og analytiske aspekter af evidensbaseret beslutningstagning i forhold til it-ledelse. Gennem fire seminarer introduceres evidensbaseret ledelse og beslutningstagning, samt de forskellige metodiske tilgange til at indsamle og analysere data som beslutningsgrundlag. Du kommer undervejs til at arbejde med metoder til at generere operationaliserbar viden om en organisation i forhold til it-ledelse, og du kommer til at arbejde med at præsentere resultater. Yderligere vil kurset behandle de analytiske og ledelsesmæssige implikationer af nye digitale teknologier og aktuelle organisatoriske problemstillinger.
Herunder vil de studerende:
- Få kendskab til organisationsanalyse for it-ledere
- Arbejde med relevant videnskabelig metode til organisationsanalyse for it-ledere
- Arbejde med at identificere organisatoriske, forretningsmæssige og teknologiske problemstillinger i forhold til it-ledelse
- Arbejde med systematisk kunne indsamle og analysere information og data
- Jævnfør det videnskabsteoretiske kendskab arbejde med at forholde sig metodisk kritisk (herunder kildekritisk) til datasæt
- Gennemføre formidling og vidensdeling, herunder at kommunikere i forhold til en specifik modtagergruppe
Efter kurset skal den studerende kunne:
- Anvende organisationsanalytiske perspektiver i forhold til it-ledelse
- Anvende og begrunde valg af videnskabelig metode og dataindsamlingsmetodikker i forbindelse med organisationsanalyse i forhold til it-ledelse – herunder at kunne redegøre for relevante logiske aspekter ved identifikation af problemstillinger, indsamling, bearbejdning og analyse af data
- Forholde sig metodisk kritisk og kildekritisk til et givent materiale forbundet med it-ledelse
- Tilpasse en kommunikativ henvendelse til en specifik modtagergruppe
Undervisning
Kurset gennemføres som en kombination af selvstudium, gruppedialoger, og weekendseminarer. Kurset forløber over to weekendseminarer i efteråret fra fredag morgen til lørdag eftermiddag, hvor der veksles mellem underviseres indlæg og gruppeøvelser. Kurset forløber over to weekender fredag kl. 9-21 og lørdag fra 9-16. Datoer bliver offentliggjort i starten af april.
Eksamen
Eksamensrapporten har til formål at demonstrere, at den studerende behersker organisationsanalyse, videnskabelig metode og kommunikation i forhold til it-ledelse. Det er tale om en ren skriftlig eksamen uden mundlig del.
Flere informationer om kurset i vores kursuskatalog.