|
Eksamen
Eksamenskrav
- viden om grundlæggende begreber, teorier
og forskningstraditioner vedrørende ITs placering i kultur og
samfund
- færdigheder i planlægning og gennemførelse af
basale analyser af IT-medier, deres produktion og deres reception
- evne til at sammenligne og reflektere over forskellige forskningstraditioner
og analyseformer inden for området.
Eksamensform
- mundtlig gruppeeksamen med baggrund i synopsis (se definition nedenfor)
- forberedelsen til og afviklingen af eksamen er struktureret omkring
grupper af studerende (min. 2 medlemmer, max. 5 medlemmer). I enkelte
tilfælde kan individuel eksamen komme på tale.
- synopsis udarbejdes om et selvvalgt emne i gruppen og afleveres ved
kursets afslutning (30/4) – synopsis har omfang af 2-4 sider for
en to-personers gruppe, med tillæg af maximalt 2 sider pr. gruppemedlem
herudover
- eksamen: individuelle mundtlige fremstillinger på maximalt
10 minutter per person, efterfulgt af 10 minutters diskussion pr. person,
enten efter hvert oplæg eller samlet – efter de studerendes
eget valg. I disse 20 minutter per person indgår ikke
tid til votering og feedback. Der gives individuel karakter efter 13-skalaen,
og der anvendes intern censor. Synopsis indgår ikke i grundlaget
for vurderingen af eksamenspræstationen.
Tidsfrister/datoer
- 16/4: Afgrænsning af eksamensprojekt med henblik på fremlæggelse
i undervisningen
- 30/4: aflevering af synopsis i tre eksemplarer kl. 12:00 på
ITU
- 24/6 og 25/6: mundtlig eksamen
Definition af synopsis
En synopsis består af en beskrivelse og afgrænsning
af et genstandsfelt samt en problematisering og motivering af et bestemt
emne inden for genstandsfeltet. Emnet kan være teoretisk, metodisk
eller empirisk i sit fokus. Formålet med en synopsis er at give
de studerende lejlighed til at formulere et oplæg til den dialog,
der skal foregå ved den mundtlige eksamen.
|