DSDS - ps, Opgavesæt 1

Sidst opdateret 11-10-2007

DSDS

Opgavesæt 1: HTML og HTML-formularer

Hvis du ikke allerede har kigget på det så tag et kig på: Opret forbindelse til ITU's netværk

I denne og i de fremtidige øvelser får du brug for at oprette, gemme og læse filer i din egen mappe H:\public_html\DSDS\ på ITUs netværk. En del af denne øvelse har til formål at du bliver fortrolig med netværket på ITU, samt at bruge ssh til at overføre filer mellem din hjemmecomputer og ITUs webserver.

Inden du går igang med øvelserne kan du med fordel installere ssh på din hjemme-PC.

Bemærk, at der for alle opgaverne lægges vægt på at svarene gemmes i de anviste filer og at der er links til svarene fra din index.html side (se nedenfor).

Ved bedømmelsen lægges der vægt på:

Opgave A (30 procent) - Konstruktion af Hjemmeside

Opret en undermappe til H:\public_html og kald den DSDS.

Opret en en HTML-fil med de nødvendige HTML-tags og gem den som H:\public_html\DSDS\index.html.

(Følg evt. anvisningerne i den trykte folder Kom godt igang på IT-Universitetets netværk eller ITUs netværk og dets servicer)

Du skulle nu være istand til at se siden fra din browser på den arbejdsstation du sidder ved (ligesom alle andre på Internettet kan se din side.) Du vil kunne se din index-side på:

http://www.itu.dk/people/login/DSDS/

hvor login er dit loginnavn til ITU-netværket (f.eks http://www.itu.dk/people/xls/DSDS).

Tilføj et link fra siden index.html til http://www.google.com/ og et link til din rigtige hjemmeside, hvis du har en sådan.

Opgave B (40 procent) - Kursusoversigt

Konstruer en HTML-side, som indeholder en oversigt over de kurser som du følger ved ITU i dette semester. Gem siden som kurser.html i mappen DSDS/ps1. Oversigten skal implementeres som en tabel med en række for hvert kursus du følger. Tabellen skal have tre kolonner. For hvert kursus skal første kolonne indeholde kursusforkortelsen (kurset her har kursusforkortelse DSDS), anden kolonne skal indeholde kursusnavnet og tredje kolonne skal indeholde kursusdagen.

Indsæt links fra kursusforkortelserne til kursernes hjemmesider.

Indsæt et link fra siden index.html til siden med kursusoversigten.

Husk også at linke tilbage fra kursussiden til index-siden.

Opgave C (30 procent) - HTML validering

I denne opgave skal du validere dine sider som anvist under forelæsningen. Når dine sider validerer skal du indsætte HTML-koden for et validerings-logo, som foreslået af valideringsservicen på http://validator.w3.org/.


Martin Elsman - mael@itu.dk
Jonas Holbech - holbech@itu.dk

Valid HTML 4.01 Transitional