|
|
Førsteårsprojekt (F2009)
 |
EKSAMEN
Eksamen kommer til at forløbe således:
- Der laves en fælles gruppepræsentation (25 min) med vægt på demonstration af det udviklede program.
(Ingen eller få spørgsmål stilles, da dette ikke er en formel del af eksamen.)
- Gruppens medlemmer eksamineres herefter hver for sig (ca. 17 min/stud) med udgangspunkt i gruppens produkt og proces (inkl. projektdagbog, arbejdsblade, projektrapport, samt procesbeskrivelse):
- Den studerende vælger selv et emne og giver et kort oplæg (5 min) om denne del af projektet og processen (uden brug af powerpoint, med gerne med tegn/fortæl på whiteboard eller lign.)
- Vi stiller efterfølgende (ca. 12 min) spørgsmål hvor som helst i hele pensum, inkl. produkt og proces.
Vurdering:
- Gruppeafleveringen vurderes i et "60:40 Produkt:Proces" forhold.
- Mdt. eksamen med udgangspunkt i gruppeafleveringen giver anledning til en helhedsvurdering.
|
Læringsmål (PRODUKT):
Efter kurset forventes den studerende at kunne...:
- identificere, definere, og afgrænse et problem indenfor it (dvs. udarbejde en problemformulering);
- identificere og analysere relevante løsningsmodeller så som akademiske teorier, metoder, literatur, værktøjer, teknologier og andre kilder, inkl. eksisterende løsninger på problemet;
- kombinere de udvalgte løsningsmodeller og videreudvikle dem hvis relevant, samt anvende dem sammen med henblik på at realisere en samlet løsning;
- evaluere den realiserede løsning;
- teste produktet systematisk;
- reflektere over problemet, den realiserede løsning og andet relevant ift. projektet; samt
- forklare (i en projektrapport): problemet, baggrunds-research, skridtene mod løsningen, selve løsningen, evaluering af løsningen, samt andet relevant materiale (alt sammen overholdende gængse akademiske standarder).
|  |
 |
Læringsmål (PROCES)
Efter kurset forventes den studerende at kunne...:
- etablere en hensigtsmæssig "konstitution" for gruppen (dvs. eksplicitte aftalte og nedskrevne gruppenormer);
- planlægge, udføre og kontrollere processen (inkl. versionsstyring, rollerotation, ordstyrer og referent);
- dokumentere projektet inkrementelt via projektdagbog og arbejdsblade (inkl. submission server);
- vurdere og reflektere over processen og tilgangsvinklen på projektet; samt
- beskrive (i en procesbeskrivelse): processen, erfaringer og det resulterende læringsudbytte (ift. kursets læringsmål).
|
Læringsmål (MDT. EKSAMEN)
Efter kurset forventes den studerende at kunne...:
- forklare projektet og den realiserede løsning;
- evaluere den realiserede løsning;
- beskrive og vurdere den gennemførte proces; samt
- reflektere over produkt og proces med henblik på at foreslå konstruktive forbedringer.
|  |
|
|