Introduktion til IT som medie

 

’Design, kommunikation og medier’

IT-Højskolen

Efterår 2001

 

Klaus Bruhn Jensen – kbj@hum.ku.dk

Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet

 

 

 

 

Øvelse 5

 

 

 

 

1. afgrænsning af eksamensprojekt / synopsis

 

Formålet er at påbegynde afklaringen af de emner og fremgangsmåder, der skal danne grundlag for eksamen.

 

  1. Genlæs teksten om eksamenskrav og eksamensform.
  2. Diskutér først gruppens ønsker og muligheder med henblik på et eksamensprojekt, evt. med udgangspunkt i forslagene i kassen nedenfor.
  3. Udvælg dernæst ét emne til nærmere diskussion. Emnet bør behandles ud fra mindst de første 3-4 af de medievidenskabelige bud nedenfor.

 

Gruppen vælger en referent, som fremlægger overvejelser over det valgte emne i plenum på ca. 5 minuttter.

 

 

Forslag til eksamensprojekter

Institutioner

Tekster

Brugere

‘Teori’

Normative teorier om IT-medier og demokrati

Intertekstualitets-begrebets relevans for analyse af elektroniske mediers web sites

Effektbegrebets definition inden for  mindst to teoritraditioner

‘Metode’

Styrker og svagheder ved observation og interview vedr. IT-brug i organisationer

Applikation af samtaleanalyse på chat eller anden net-interaktion

Fordele og ulemper ved surveys hhv. fokusgrupper til brugeranalyser

‘Empiri’

Undersøgelse af arbejdsrutiner i webdesign

Sammenlignende analyse af udvalgte portaler

Undersøgelse af brugernes forståelse af en offentlig institutions site

 

 

10 bud om medievidenskabelig praksis

 

 

•1. Relevans: Tilgangen skal dels fange andres interesse for emnet, dels præcisere hvorledes emnet vil blive afgrænset og behandlet.

 

•2. Operationalisering: Hvordan gør man vage ideer til klare begreber og analyserbare fænomener - kvantitativt og/eller kvalitativt?

 

•3. Planlægning: Opstilling af budget ang. tid, penge og andre ressourcer, inklusive læsning, dataindsamling, analyse og afrapportering.

 

•4. Design: Hvad er analyseobjektet, hvordan kan det forstås teoretisk, hvordan skal data herom indsamles, og hvordan sikres kvaliteten af de indsamlede data?

 

•5. Dataindsamling: Identifikation af personer og steder; kontakt og adgang; etik; tilstedeværelse og indsamling; registrering og sikkerhed.

 

•6. Dataanalyse: Organisering af data, herunder sikkerhedskopier; præcisering af analyseform; kategorier og deres forhold til både teori og indsamlet empiri.

 

•7. Dokumentation: Organisering og disponering af analysens resultater. Hvad er præmisser, belæg og konklusioner?

 

•8. Fortolkning og perspektivering: Hvad kan der konkluderes på grundlag af dataanalysen? Og hvad kan der ikke konkluderes?

 

•9. Kvalitetskontrol: Status over arbejdsprocessen, succeser såvel som fiaskoer og deres baggrund i de enkelte faser ovenfor. Reliabilitet, validitet og generalisering.

 

•10. Formidling: Synopser er bl.a. rapporter fra en forskningsproces, og må indeholde såvel præcisering af relevans og operationalisering som en tilgængelig diskussion af perspektiverne i emnet. Hvem kan resultaterne interessere - praktikere, forskere, offentligheden? (Afhængigt af fokus skal synopsis indeholde gennemgang af tidligere forskning; design og metode; empiriske resultater med dokumentation.) Litteraturreferencer i noter eller parenteser, (Jensen, 2001: 10).

 

 

 

 

 

KBJ

24.9.01