It skal hjælpe maniodepressive

Den demografiske udvikling i Danmark stiller sundhedsvæsenet over for store udfordringer. Befolkningen bliver ældre og dermed mere sygdomsplaget, og der bliver mangel på læger og sygeplejersker.

En løsning kan være, at patienterne tilbringer mindre tid med at være indlagt på sygehusene. I stedet skal de ”udlægges” til deres hjem – udstyret med teknologiske hjælpemidler, der gør det muligt at tilbyde samme undersøgelser, overvågning og behandling, som de havde fået, hvis de var indlagt.

IT-Universitetets forskere har stor erfaring med at forske i telemedicinske løsninger, og også psykisk syge kan have gavn af den moderne teknologis muligheder. IT-Universitetet er med i det store EU-projekt MONARCA, der skal hjælpe maniodepressive. Nye metoder til monitorering af patienterne kan advare lægen eller patienten selv, hvis et anfald er under opsejling.

Maniodepressiv sindslidelse er en almindelig sindslidelse med forandringer i sindsstemningen. Forandringerne er enten abnorm opstemthed (mani) eller nedtrykthed (depression). Anfaldene kan kræve hospitalsindlæggelse, og effektiv behandling kan afkorte anfaldenes varighed. Efter en endt sygdomsperiode er sandsynligheden for, at patienten må indlægges igen, dog op til 90 %. Derfor er det vigtigt at opdage ændringer i patientens tilstand hurtigt, så man kan nå at gribe ind.

Målet med MONARCA er at gøre behandlingen af maniodepressivitet mere effektiv. Forskerne vil udvikle teknologi, som dels kan diagnosticere og forudse anfald, dels kan hjælpe den enkelte patient til bedre at behandle og tage vare på sig selv. Derudover skal teknologien hjælpe hospitalets personale til at planlægge en mere effektiv behandling.

Ideen er, at de syge udstyres med sensorer, som kan fortælle, at et anfald er på vej. Flere typer sensorer er på tegnebrættet:

• En håndledssensor med indbygget mikrofon (mindre snak kan være et tegn på forværring af tilstanden)
  
• En sok med en indbygget sensor (ledningsevnen på overfladen af hænder og fødder kan være en indikator på stress)
  
• En ”aktivitetsmonitor” (patientens aktivitetsniveau falder ofte, når et anfald er på vej)

Ved hurtigt at opdage ændringerne, kan sundhedspersonalet – eller patienten selv – tidligt gribe ind. På den måde håber forskerne, at behovet for indlæggelse og sandsynligheden for tilbagefald kan formindskes.

Et effektivt monitoreringssystem afhænger dog ikke blot af præcise sensorer. Der er også behov for it-systemer, som kan skabe overblik over dataene og fortolke dem. Derfor arbejder forskerne på at udvikle en algoritme, der kan forudsige skift hos den maniodepressive. Algoritmens forudsigelse kan så føre til, at der gives besked til patienten selv, så hun kan søge læge eller ændre medicinering. Alternativt kan der etableres et alarmsystem hos lægen, som får direkte informationer fra målingerne.

Projektet varer tre år, og i sidste ende skal systemet afprøves og evalueres på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og på psykiatriske hospitaler i forskellige lande.

Projektet involverer 12 partnere: 4 virksomheder, 3 hospitaler, og 5 universiteter.

Læs mere om Monarca her