Skip to content Forskning

Forskning

Sidst opdateret afMads Mærsk Frostden18-08-2010Forskning > Kompetencer > Forskningsinitiativer

Del på FacebookGem som PDFTip en ven

Forskningsinitiativer 

Udover faggrupperne er IT-Universitetets forskning organiseret i forskningsinitiativer, som arbejder på tværs af de faglige skel. I forskningsinitiativerne arbejder forskerne med tværfaglige projekter, som kombinerer flere kompetencer og fagligheder.

GIRI

GIRI er en forkortelse for Global Interactive Research Initiative. Forskningsinitiativet er et led i IT-Universitetets globaliseringsstrategi, som går ud på at ruste de studerende, forskerne og samfundet til at tackle globalt interaktive processer. Med begrebet ”global interaktion” vil forskningsinitiativet sætte fokus på to meget væsentlige karakteristika ved moderne informationsteknologi: Den er global, og den er interaktiv.

It spiller en kernerolle i globaliseringen. Global interaktion mellem mennesker, organisationer, virksomheder og samfund er baseret på informationsteknologi, og IT-Universitetets forskere arbejder på at forstå og designe teknologier til global interaktion. Ordet interaktion betegner desuden et paradigmeskift i moderne computervidenskab. Teknologier som multikerneprocessorer, cloud computing, grid og ubiquitous computing gør, at man må se på it fra et interaktivt perspektiv. Teknologien har ændret sig fra centraliserede mainframes til distribueret og allestedsnærværende computerteknologi.

GIRI beskæftiger sig med tre delvist overlappende forskningstemaer:

  • Distribueret interaktion:Én til én-interaktionen mellem en bruger og hendes personlige computer bliver erstattet af”mange til mange”-interaktion mellem brugere og computere. Samtidig strækker interaktionen sig over forskellige kontinenter, tidszoner og organisationer.
  • Global sundhedspleje: Sundhedsvæsenerne i den vestlige verden står med store sundhedsmæssige udfordringer i de kommende år. Aldrende befolkninger, øget efterspørgsel efter sundhedsydelser og mangel på læger og sygeplejersker. Udfordringerne er gobale af natur, og det er løsningerne også. Nye tilgange og teknologier kan aflaste de pressede sundhedsvæsener og samtidig give de ældre mulighed for at forblive aktive.
  • Global software: I dag bliver software udviklet af globalt distribuerede hold af udviklere , og det giver helt nye muligheder og udfordringer. Men også brugen af software globaliseres. Brugercommunities bliver mere heterogene og interkulturelle, og det medfører et behov for nye designmetoder baseret på brugernes specifikke behov.  Samtidig tager brugerne i stigende grad del i udviklingen, når internettet skaber brugerdreven innovation.

Det globale perspektiv afspejles også af initiativets forskningssamarbejder i Madras og Beijing.

Besøg initiativets egen side her: http://global-interaction.org

 

Find this page Online

http://212.97.130.100/da/Forskning/Kompetencer/Forskningsinitiativer