For nyansatte
Velkommen til IT-Universitetet i København (ITU)
I menuen til venstre kan du finde information om:
- Introduktionstiden
- ITU som arbejdsplads
- Praktiske informationer
Hvis der er spørgsmål, du ikke kan finde svar på, er du velkommen til at sende en mail til personalesektionen på personale@itu.dk
Nedenfor kan du se en film om IT-Universitetets unikke opfattelse af IT.
ITU er et moderne, innovativt og toneangivende universitet. Det er Danmarks yngste universitet og beskæftiger sig gennem forskning og undervisning med mange forskellige sider af informationsteknologien. ITU arbejder sammen med både erhvervslivet og andre danske og internationale universiteter og forskningsinstitutioner. Vores mission er at gøre det danske samfund usædvanligt dygtigt til at skabe værdi med IT.
ITU er en fleksibel og international arbejdsplads i moderne omgivelser. Vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Arbejdstilrettelæggelsen er fleksibel, hvilket giver mulighed for at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.
Læs mere om ITU
Værdigrundlag og Kerneværdier
IT-Universitetet i København eksisterer, fordi Danmark ønsker at være en førende it-nation.
ITU’s værdigrundlag bygger på den skandinaviske kulturtradition: Kort afstand mellem medarbejdere og ledelse, medarbejderudvikling gennem faglige udfordringer, selvstændighed og fokus på såvel resultater som de mellemmenneskelige relationer og arbejdsmiljø.
ITU har 3 kulturelle kerneværdier som ligger i forlængelse heraf: toneangivende, imødekommende og ansvarlig. De kulturelle kerneværdier er fælles for hele ITU.
Tolkning og vægtning af kerneværdierne kan variere som følge af varierende fokus inden for ITU’s forretningsområder. Blandt medarbejderne på ITU er profiler som “det selvstændige og nysgerrige menneske i den rebelske organisation” og “det afklarende og udfordrede menneske i den effektive organisation” dominerende.
ITU har og accepterer en rummelig kultur hvor måden de kulturelle kerneværdier udleves på, kan variere indenfor de forskellige medarbejdergrupper. ITU lægger dog vægt på, at mangfoldigheden af lokale tolkninger altid er i harmoni med hinanden.