Studiestart efterår 2012
I uge 34 fra mandag den 20. august til fredag den 24. august afholdes introduktionsdage for nye studerende på IT-Universitetets bachelor- og kandidatuddannelser. Specifikke datoer for hhv. bachelor- og kandidatstuderende samt tidspunkter meldes ud snarest.
Semesterets kurser starter mandag den 27. august 2012.
Introdage
På introdagene møder du din linjeleder og andre repræsentanter fra dit fagmiljø, der fortæller om dit nye studie. Du vil desuden møde studievejlederne og andre gæster, der fortæller om dagligdagen på IT-Universitetet og om regler, retningslinjer og muligheder. Du vil også komme til at arbejde med et fagligt introuge-projekt. Derudover vil fokus være på hyggeligt og afslappet samvær, hvor du har god mulighed for at lære dine nye medstuderende at kende.
Introugen afsluttes med en stor fest for alle nye studerende.
Du modtager programmet for introdagene samt vores semesterstartsguide med dit semesterstartsbrev anden uge i august.
Rustur for bachelorstuderende
9.-12. september 2012 inviteres alle nye bachelorstuderende fra alle tre linjer med på den årlige rustur.
Introdagene og rusturen er en rigtig god måde at begynde på dit nye studie, og vi glæder os meget til at byde dig velkommen på IT-Universitetet.
Studie og Karrierevejledningen
Studie- og Karrierevejledningen arrangerer introdage og rustur. Mød os også på Facebook
Praktiske oplysninger
Adgang til it-systemer og email
Du modtager dit brugernavn og adgangskode til IT-Universitetets it-systemer og din nye ITU email med dit semesterstartsbrev i anden uge af august. Vi har desværre ikke mulighed for at give dig adgang til systemer og mail tidligere.
Du kan finde mere information om vores systemer, services og it-sikkerhed i folderen Introduction to IT Services and Systems
Kontakt it-afdelingen
IT-Help Desk i 2C02 er åben alle hverdage mellem kl. 10 og 13.
Udvidede åbningstider i introperioden kan du se her snarest.
Kontakt SU- og Studiekontoret
SU- og Studiekontoret i 2E04 har åbent mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 10-13. Udvidede åbningstider i introperioden kan du se her snarest.
Kontakt Studie-og Karrierevejledningen
Studie- og Karrierevejledningen finder du i 3E02 og 3E04.
Academic Bookshop
Academic Bookshop har en stand i Atrium i introugen, hvor du kan købe dine bøger.