Digital signatur på eMarkedspladsen

af Jens Toke Lausen, 3. december 2001

I praksis er det på nuværende tidspunkt ikke alle eMarkedspladser, der understøtter brugen af digital signatur. Dette bevirker, at den sikring af autencitet og integritet, som digital signatur tilbyder, ikke er tilstede for aktøren på alle eMarkedspladser. Når aktørerne fremsætter tilbud eller byder på tilbud på eMarkedspladsen, kan andre aktører via den kommunikationsform, som eMarkedspladserne anvender, identificere kontraktens medpart.

Denne form for identifikation er en form for elektronisk signatur, men er ikke i samme grad som den digitale signatur unik og sikret mod utilsigtet anvendelse og indhold. Dette bevirker, at den enkelte eMarkedsplads interne forretningspolitik får stor betydning for i hvor høj grad aktørerne indbyrdes kan stole på autencitet og integritet, i de meddelelser, som afgives på eMarkedspladsen. Dertil har det bagvedliggende ejerforhold på eMarkedspladsen en signifikant betydning for tiltroen til autenciten og integriteten.

Dels fordi øvrige aktører i større grad vil have mistro til subjektivt ejede eMarkedspladser, da prioriteringen på sikkerheden kunne tænkes at være reduceret med økonomiske plausibel forklaringer som baggrund. Dels kunne det omvendt tænkes at de subjektivt ejede eMarkedspladser har et stærk incitament til at bevise den høje og nødvendige sikkerhed, som e-handel via eMarkedspladser kræver, er forekommende i retsforholdet på de subjektivt ejede eMarkedspladser. 

Bevisbyrden er i nogen grad afhængig af eMarkedspladsens ejerforhold, eftersom dette kan have stor betydning for tilgangen til de relevante beviser. Udgangspunktet vil være, at den, som påstår at have erhvervet en ret, som benægtes er forpligtede til at føre bevis. Derimod forligger, der i tilfælde hvor kontraktindgåelsen er uklar eller uafklaret flere fortolkningsmuligheder. Det må formodes, at den part, der har haft bedst adgang til at sikre bevis, pålægges bevisbyrden. Dette er tilfældet, når eMarkedspladsen er sælger eller køberstyret, hvor ejerkredsen indgår som part i kontraktindgåelsen. Dette begrundes med, at denne part vil have adgang til en stor del af den information, som genereres og derfor antageligt vil blive pålagt bevisbyrden, uanset om denne påberåber eller nægter at have påtaget sig en ret på eMarkedspladsen. Adgangen til at bevise, om en meddelelse er afsendt, fremkommet eller ændret, vil ligeledes i større grad være mulig for ejerskabet. Dette underbygges endvidere udfra en rimelighedsbetragtning. Samtidig vil den neutralt styrede eMarkedsplads antageligt få stor betydning ved afgørelse af konflikter mellem aktører. Det kan desuden tænkes at de multistyrede eMarkedspladser vil kunne kompensere for den uklare og uafklarede fortolkningsmulighed på de subjektivt ejede eMarkedspladser, eftersom både køber, sælger og i nogen tilfælde neutrale interesser er repræsenteret.

I tilfælde af konflikter vil pålideligheden af de fremførte beviser ligeledes kunne påvirkes af de respektive incitamenter og må i tilfælde hvor en part, i en konflikt, er sammenfaldende med ejeren af eMarkedspladsen skulle betragtes med skepsis. Denne problematik påvirkes også af de enkelte eMarkedspladsers interne databehandlingspolitik, og generelt af forretningsbetingelserne, da de enkeltes aktørers adgang til egne transaktioners data eller disses sikkerhed kan påvirke bevisbyrden. Hertil skal nævnes, at konsulentvirksomheder tilbyder forskellige tillidsmærker, der udstedes til eMarkedspladser, som tilsynsføres af eksperter fra disse virksomheder, når en række af udstederen opstillede krav om datasikkerhed og forretningspolitik overholdes. Overholdelsen af disse krav kan antageligt påvirke bevisbyrden ved agering på eMarkedspladsen.