Domænenavnes retlige natur

- baggrunden for de kendetegnsretlige udfordringer

Af Martin Borgen, 8. marts 2002

Artiklen forklarer baggrunden for de mange kendetegnsretlige problemstillinger som Internets domænenavne har ført med sig. Der gives en teoretisk begrundelse for konflikternes opståen ved at anskue kendetegnsretten og domænenavnene som to forskellige retssystemer. Der opstilles en årsagsliste med de væsentligste divergenser mellem de to "retssystemer", og der gives flere bud på deres løsning i den afsluttende konklusion.

De kendetegnsretlige lovbestemmelser i dansk ret

De primære kendetegnsretlige bestemmelser i dansk ret findes i Varemærkeloven, Markedsføringsloven §§ 1 og 5, Lov om erhvervsdrivende virksomheder § 6, stk. 2, Aktieselskabsloven § 153, 2-3, Anpartsselskabsloven § 2, stk. 2-3 og almindelige retsgrundsætninger. De forskellige bestemmelser skal ikke gennemgås her, da udgangspunktet tages i en række fællestræk ved de kendetegnsretlige bestemmelser. De væsentligste fællestræk er:

• kendetegnsretlig beskyttelse som konkurrencepræget retsregel
• adskillelsesfunktionen i form af krav om særpræg
• retserhvervelsen bygger på særligt to principper; registrering og ibrugtagning
• forvekslingslæring og krænkelsesbedømmelsen byggende på en helhedsbedømmelse samt en sondring mellem objektiv og subjektiv krænkelsesbedømmelse

Hver af de ovenstående 4 emner behandles i selvstændige artikler og der afsluttes med en opremsning af de retlige divergenser mellem domænenavne og kendetegn. Der gives afslutningsvis en række forslag til løsningsmodeller.

• Retlige divergenser
• Løsningsmodeller