Forbrugeraftaler og e-butikkerAf Martin Borgen, 7.juli 2002Artiklerne i denne serie om forbrugeraftaler og e-butikker diskuterer de tekniske konsekvenser af den regulering der findes på området for elektronisk aftaleindgåelse med forbrugere via world wide web. IntroduktionNår man sælger varer via world wide web sker dette ofte via en e-butik, der bygger på en mere eller mindre rafineret IT-løsning. Nogle shop-systemer til Internet er meget avancerede og indeholder CRM-model og integration til ERP-systemer, mens andre blot muliggør visning af få vare og bestilling heraf via e-mail. Det er muligt at leje sig ind i butikscentre på Internet, hvor man betaler forud per måned eller år for at benytte en teknisk infrastruktur til driften af en e-butik. Denne tekniske platform indeholder mulighed for at præsenterer varer på "hylderne", tage betaling for varerne samt administrere ordre etc. via et "backend-system", hvor man kan se indkomne bestillinger. Sådanne løsninger er relativt billigere og gør det let at starte en web-shop. Butiksindehaverens opgave er at sørge for logistikken og back-office opgaver, mens teknikken i web-shoppen drives og vedligeholdes af udbyderen. AftaleindgåelsenEn aftale om at købe en vare eller tjenesteydelse indgås juridisk, ved at den ene part fremsætter et tilbud som den anden part så accepterer inden for fristen. Det er normalt sælgeren, der fremsætter tilbudet, som køberen så accepterer, og derved indgås en juridisk forpligtende aftale. Det kan også være køberen, der fremsætter tilbudet, som sælgeren så skal acceptere. Sidstnævnte situation optræder oftest i relation til sælgerens fremsættelsen af en opfordring til at gøre tilbud og hertil knyttes for sælgeren ingen aftaleretlig binding. Når aftalen er indgået er parterne forpligtet til at levere de angivne ydelser i henhold til de løfter, der er afgivet i forbindelse med aftalen. Det drejer sig normalt om en udveksling af varer og penge.
|