Konsekvenser for web-shop'en

Af Martin Borgen, 7.juli 2002

Spredningen af priserne sker for eksempel via prissammenligningsdatabaser, hvor forbrugere kan sammenligne priser for den samme vare, der sælges hos flere forhandlere. Her placeres søgeresultaterne efter prisen og den billigste leverandør af et givent produkt placeres øverst og er derfor den foretrukne handelspartner for køberen. Har man angivet en fejlagtig og billigere pris, vil man blive placeret øverst og foretrukket af de besøgende på prissammenligningstjenesten.

Nogle tjenester opererer ligesom nogle e-butikker globalt eller blot i Norden eller Europa, og det betyder at en fejlagtig pris kan spredes lynhurtigt. Hvis der er tale om et populært produkt til en meget lav pris, så kan forbrugeren ikke afvises at være i god tro om prisen. Der kunne jo være tale om et slagtilbud. Såfremt man antager, at prisen er udtryk for et tilbud, vil virksomheden således være forpligtet til at levere til alle kunderne. Selvom virksomheden retter fejlen hurtigt (fx. inden for en time) kan den sagtens have nået at modtage mellem 100 og 200 bestillinger af det pågældende produkt. Og hvis der er tale om en fejlangivelse, der ligger fx. 10.000 kr. under kostprisen, så løber denne fejltastning op i 1-2 mio. kr. for virksomheden, såfremt den forpligtes til at levere.

Tidspunktet foraftalens indgåelse

Da aftalelovens regler om tilbud og opfordring til at gøre tilbud er fravigelige - også i forbrugerkøb - betyder det, at virksomheden kan vælge om vareudbuddet på websitet er reelle tilbud eller opfordringer til at gøre tilbud. Et sådant valg kan dog have en afsætningsøkonomisk konsekvens for virksomheden ligesom forbrugeren skal have tydelig og klar information om vareudbuddets retlige status.

De afsætningsøkonomiske fordele ved at betragte vareudbuddet som reelle tilbud ligger i at lade sig binde af aftalen i bestillingsøjeblikket, således at en menneskelig mellemkomst ikke forsinker virksomhedens meddelelse til forbrugeren om, hvorvidt virksomheden ønsker at indgå aftalen eller ej. Det er rart for forbrugeren at få en klar og hurtig tilbagemelding fra virksomheden, om forbrugeren har købt en vare eller ej.

Vareudbuddets retlige status implicerer ofte forbehold for prisfejl, udsolgte varer, force majeure mm. Sådanne forbehold betyder, at virksomheden ikke er bundet af aftalen, såfremt et af ovenstående forhold indtræder. Sådanne forbehold skal altid tydeligt og klart accepteres af forbrugeren, evt. ved en dialog-boks på websitet, der kræves "accepteret", før man få adgang til web-shoppen.

I stedet for at tage forbehold for konkrete begivenheder og deres påvirkning af virksomhedens mulighed for at levere varen, kan virksomheden specificere hvornår aftalen er indgået. Dette er som nævnt lovligt, idet aftalelovens regler kan fraviges.

Der er en sammenhæng mellem dels valget mellem at betragte vareudbuddet som reelle tilbud eller opfordringer til at gøre tilbud og så et eller flere forbehold placeret som en hybrid mellem de to aftaleretlige modpoler, dels den grad af service, der ligger i at kunne give forbrugeren en hurtig og klar tilbagemelding om, hvorvidt aftalen er indgået eller ej. Denne balancegang skal den enkelte virksomhed finde og den vil afhænge af virksomhedens tekniske systemer.

Har en virksomhed integration mellem lagerstyring og web-butik vil en udsolgt varer automatisk fjernes fra websitet, og virksomheden vil således ikke kunne blive forpligtet til at levere en vare, der er udgået eller udsolgt fra lageret. En teknisk løsning, der overvåger prisudsving på produkterne, kunne ligeledes automatisk fjerne en vare fra web-butikken, såfremt prisen pludselig grundet systemfejl eller menneskelig mellemkomst skulle falde drastisk og derved kunne binde virksomheden til salg med tab.

Det er dog ikke alle situationer, der omfattes af et forbehold, idet fx. forbehold for force majeure kræver opfyldelse af en række køberetlige grundsætninger før force majeure kan siges at indtræde. I sådanne situationer vil virksomheden kunne blive bundet af uhensigtsmæssig automatisk og webbaseret aftaleindgåelse.

Den "sikreste" løsning er, at virksomheden selv definerer aftaleindgåelsestidspunktet som det tidspunktet, hvor ordren er blevet behandling af en medarbejder, der fysisk tager stilling til om virksomheden ønsker at blive bundet af aftalen. Så snart der er taget stilling til dette spørgsmål skal forbrugeren notificeres herom.

Forbehold eller oplysninger om hvornår virksomheden betragter aftalen som indgået skal fremgår af den efterfølgende kommunikation med forbrugeren for fortsat at kunne gøres gældende. Det gælder for eksempel, når der udsendes en § 12-besked i henhold til e-handelsloven § 12, eller når der gives oplysninger i henhold til forbrugeraftaleloven § 11a (en §11a-besked), jf. nedenfor. Disse to typer af meddelelser er ikke juridisk bindende meddelelser, men kan blive det, såfremt et væsentligt forbehold om udsolgte varer og fejlangivne priser ikke opretholdes og fremgår af disse meddelelser.

Det samme gælder oplysninger om leveringstid for det konkrete produkt. Når en sådan oplyses i en § 11a- eller § 12-besked, indikerer dette, at virksomheden er indstillet på at levere det bestilte og derfor ikke på et senere tidspunkt kan træde ud af aftalen.