Kompetence af juridisk karakter indenfor B2B

eHandelsjura.dk løser de juridiske udfordringer virksomheder møder, når de interagerer med andre virksomheder på Internet. Tanken med nedenstående oversigt er at opridse nogen erhvervsjuridiske forhold den erhvervsdrivende bør overveje inden en interagering i Internettets afsætningssfære om det så er:

Handel via websted             Handel via eMarkedspladsen

Formålet med handel via websted og e-markedspladsen i særdelshed er, at strømline og understøtte værdikæden, idet teknologien medvirker til at der både kan indlægges udbuds- og efterspørgselsmateriale, hvor prisdannelsen er via elektroniske kataloger, auktioner eller børser vil kunne resultere i, at virksomhederne kan indgå elektroniske kontrakter på e-markedspladsen. Desuden åbner e-markedspladsen mulighed for, at virksomhederne i realtid kan bestille og følge op på levering-, service- og betalingsstatus, hvilke er forhold virksomheden kan indhente rationaliseringsgevinster på baggrund af. På e-markedspladser vil ehandel oftest omfatte:

  • afgivelse af tilbud
  • effektuering af ordrer gennem accept
  • levering og formidling af produkter og tjenesteydelser
  • betalinger og dokumentation for produkter og tjenesteydelser
  • handlinger og udvekslinger via Internet funderede e-markedspladser.

Det skal for forståelsen nævnes, at ehandel indeholder mange andre aspekter, idet elektronisk handel også omfatter handel via EDI, e-mail og andre former for elektronisk handel over lukkede netværk.

De juridiske forholds betydning forstærkes af e-markedspladsens grænseoverskridende karakter, hvor aktørerne potentielt vil være underlagt lovgivning, som er indbyrdes divergerende. Ved handel via en e-markedsplads melder der sig en række centrale juridiske problemstillinger særligt angående værneting, lovvalg, kontraktindgåelse og konfliktløsning. I forhold til e-markedspladsens globale karakter er det ikke entydigt bestemt, hvilken ret og lovgivning, retsforholdet skal reguleres efter. Dette har stor betydning for virksomhederne, eftersom værneting- og lovvalg er indirekte betydende for, hvornår virksomhederne indtræder i et bindende retsforhold, set i sammenhæng med den manglende kontraktretlig harmonisering indenfor EU. Udgangspunktet for regulering af kontraktindgåelse på e-markedspladsen er traditionel kontraktret ved anvendelse af dansk aftalelov ( Lovbekendtgørelse 1986-09-08 nr. 600 om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, som ændret  ved   L 1994-12-21 nr. 1098.), og den Internationale Købelovs anden del ( Convention on Contracts for the International Sale of Goods,(1980).)

Sammenfatning
Sammenfattende er eHandelsjura.dk parat til at bistå i forebyggelse og løsning af erhvervsjuridiske problemstillinger udsprunget af virksomhedens interagering via Internettet, idet eHandelsjura.dk tilstræber en dynamisk, innovativ og holistisk tilgang til området.

Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser er en grundlæggende nødvendighed for en virksomhed, der udbyder salg af varer og tjenesteydelser via et websted uanset om kundens status. Ved ehandel skal en række forhold iagttages, som ikke skal iagttages ved handel i fysiske butikker. Her tænkes særligt på de oplysningsforpligtelser, som handel via websitet er underlagt. Hertil er handel via websted underlagt et videreudviklet kvitteringsprincip.

Forretningsbetingelserne skal udformes så de assisterer og informerer kunden om dennes rettigheder og pligter undervejs i købeprocessen. Det gælder særligt de oplysningsforpligtelser, som virksomheden efter loven skal imødekomme for at kunden kan føle sig tryg hele vejen gennem transaktionen.

eHandelsjura.dk kan assistere virksomheden i arbejdet med forretningsbetingelserne. Det gøres ved at definere de pivotale tidspunkter for interaktion mellem virksomhed og kunde i kontraheringsprocessen og sammenholde dem med de juridiske krav til oplysning mm. Det giver følgende tidspunkter af betydning for informativ interaktion:

  • Før kontrahering (markedsføring og reklame)
  • Ved besøg på webstedet, men før kontrahering
  • Interaktion i selve købeprocessen
  • Information efter købets afslutning
  • Information om eftersalgsservice og kundepleje

I relation til ovenstående punkter stilles en række krav i lovgivningen. Disse krav er ikke samlet i en lov, men kommer til udtryk i en række bestemmelser i danske love og EU-retsakter. eHandelsjura.dk har fuldt overblik over disse krav og kan hjælpe virksomheden med at designe forretningsbetingelser optimalt i forhold til minimering af risiko og administrativt arbejde for virksomheden

Lovvalg og værneting

Ved indgåelse af kontrakt mellem erhvervsdrivende på Internet er det udfra et økonomisk synspunkt alfa omega at få afklaret, hvilket værneting den elektroniske kontrakt er underlagt, og gerne hvilke regler kontrakten skal fortolkes med afsæt i. Dette skal ses i sammenhæng med, at Internets universale berøringsflade bevirker at mange potentielle jurisdiktioner kan være gældende, hvilket vil være for omkostningsbetonet for virksomheden.

Ved elektronisk handel og i relation til værneting og lovvalg, opstår fire juridiske hovedproblemstillinger, hvorfor eHandelsjura.dk vil sondere over følgende:

  • Hvor skal evt. konflikt mellem virksomhederne anlægges?
  • Hvilke nationale regler skal konflikten løses med afsæt i?
  • Evt. indskrænkninger i kontraktfriheden?
  • Hvad gælder mellem virksomhederne, såfremt der foreligger en inkomplet kontrakt?

Disse hovedproblemstillinger er relevante såvel i den traditionelle verden, som i relation til elektronisk handel; men det er naturligvis vigtigt, dels at klarlægge, hvorvidt den nuværende retlige ramme kan finde anvendelse i relation til elektronisk handel, dels hvorvidt den er velegnet hertil.

I den sammenhæng vil eHandelsjura.dk formå at sætte fokus på spørgsmålene, og derved intendere en mere optimal håndtering af den juridisk usikkerhed i forbindelse med handel og kontraktindgåelse via Internet.