Visioner for en IT-højskole

Af: Mads Tofte,
Direktør for IT-højskolen i København

Informationsteknologi (IT) er al teknologi, hvor computere spiller en væsentlig rolle. IT-højskolen har til opgave at varetage forskning og uddannelse inden for informationsteknologi.

Hvorfor skal vi have en IT-højskole?

Informationsteknologien gennemsyrer vores liv og påvirker næsten enhver arbejdsopgave. IT er ikke længere noget, som kun dataloger og ingeniører skal forstå sig på. Det er i stigende grad nødvendigt, at højtuddannede inden for alle fag udnytter teknologiens muligheder og forstår dens begrænsninger.

Vi taler frejdigt om informationsteknologien, som om det er klart, hvad den er. Faktum er, at den er alt andet end givet. IT skabes i et dynamisk samspil mellem teknik, design og mennesker. Man kan ikke bruge en teknologi, hvis man ikke ved, hvad man vil bruge den til. Det at opstille krav til systemer, at designe systemer, der er elegante og lette at bruge, at bruge teknologi til at kommunikere med hinanden, at forstå de udfordringer og muligheder IT rummer for vore virksomheder og studere det teoretiske grundlag for IT — alle disse ting er tæt forbundet og fortjener at blive behandlet inden for en og samme organisation.

På IT-højskolen vil vi skabe ny teknologi og finde nye måder at bruge den på. Vi tror på, at ny teknologi og nye anvendelser bliver skabt, når mennesker med forskellig baggrund og faglighed mødes. For at komme ind på IT-højskolens kandidatstudium skal man have en bachelorgrad, men det kan i princippet være en hvilken som helst bachelorgrad. Vi vil skabe et studiemiljø, der er udfordrende for alle studerende uanset deres faglige baggrund, og det stiller store krav til såvel lærere som studerende. Men det giver også mulighed for meget spændende former for uddannelse.

IT-højskolen er skabt, fordi der er brug for den. Erhvervslivet og det offentlige har et meget stort udækket behov for højtuddannede med IT-kompetencer. Det er fint, at vi i Danmark er kommet igang med at bruge computere, men Danmark skulle nødig udvikle sig til udelukkende at være et IT-brugerland. Det er vigtigt, at Danmark er med på den bølge af pionerånd og iværksættertrang, som præger informationsteknologien andre steder i verden. Forhåbentlig kan IT-højskolen yde et markant bidrag til en sådan vækst til fordel for de studerende, virksomhederne og samfundet generelt.

Hvad er IT-højskolen?

Her er et kort over det faglige landskab, som IT-højskolen bevæger sig i:

I det ene hjørne har vi den del af informationsteknologien, som er baseret på naturvidenskaben: datalogi, matematik og ingeniørfagene. I det andet hjørne har vi de humanistisk/kunstnerisk/kreative aspekter af informations-teknologien, f.eks. design af multimediepræsentationer, IT-psykologi, design af brugergrænseflader og web-design. I det tredje hjørne har vi erhvervsfag, f.eks. økonomi, organisation og projektledelse.

Påstanden er, at hvis man i fremtiden vil begå sig inden for informationsteknologien, så skal man kende til alle tre hjørner, og man skal være god til mindst en af de tre ting. Nørden, der sidder isoleret i det naturvidenskabelige hjørne, mangler evnen til at lave systemer, der sætter mennesket og brugen af teknologien i centrum. Der er brug for personer, der kan udvikle software som virker, er elegant og let at bruge. Tilsvarende er den designer, der udelukkende ser computeren gennem sit grafikprogram, forhindret i at udnytte teknologiens virkelige potentiale. Og erhvervspersonen har brug for at forstå, hvordan de kreative personer (hvad enten de er til det matematiske eller det kunstneriske) arbejder og hvordan deres viden og arbejdsform påvirker organisationen.

Men relationen mellem de forskellige faglige hjørner er mere end blot et tvungent samarbejde. Det er en nøgle til succes. Tænk på, hvad en specialegruppe på IT-højskolen vil kunne præstere, hvis den er sammensat af en person fra hvert hjørne: en ny teknisk ide, realiseret som et funktionelt og æstetisk tiltalende produkt, som passer ind i en forretningsplan. Med andre ord: Man vil have prototypen på en opstartsvirksomhed.

Masterplan for uddannelserne

Når man prøver at kombinere meget forskellige fagligheder, er der en fare for, at man laver en uddannelse, der har meget bredde, men for lidt dybde. Derfor er uddannelserne på IT-højskolen organiseret i linier. Som studerende bliver man optaget på en af linierne (omend der vil være mulighed for at følge kurser fra andre linier). IT-højskolen arbejder med følgende linier (som fordeler sig jævnt i trekanten): Yderligere information om disse uddannelser (og andre uddannelser på IT-højskolen) findes på hjemmesiden www.itu.dk.

Fælles for alle uddannelserne er, at man hælder over til et af hjørnerne i trekanten, men man skal også lære noget om de to andre hjørner. For eksempel skal en softwareudvikler fra IT-højskolen være dygtig til at programmere, men vedkommende skal også kunne opstille krav til et system, designe en god brugergrænseflade og forstå sig på projektstyring og økonomi. Mulige jobprofiler er: softwareudvikler, projektleder, IT-chef og konsulent.

En kandidat i linien Design, kommunikation og medier skal kunne arbejde teoretisk med for eksempel psykologiske aspekter af IT eller IT i et samfundsmæssigt perspektiv. Men vedkommende skal også kunne designe web-sider, konstruere en multimediepræsentation og anvende teknologien på et højt niveau. Mulige jobprofiler: informationsmedarbejder, mulitimedieproducent, alle former for formidler af budskaber via de elektroniske medier, webmaster, salg og marketing.

En kandidat i Elektronisk handel skal kende til de juridiske og organisatoriske aspekter af elektronisk handel og skal forstå, hvorledes elektronisk handel influerer på f.eks. forholdet mellem kunde og leverandør. Dertil skal personen være velbevandret i de særlige tekniske problemer, der er forbundet med e-handel, f.eks. sikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred, elektronisk betaling, distribuerede databaser og netværksteknologi. Denne kombination af fagligheder er vigtig, fordi elektronisk handel på mange måder revolutionerer vores måde at handle på og samtidig kun kan lade sig gøre, hvis der er tilstrækkeligt mange personer, der forstår sig på de teknologiske udfordringer, elektronisk handel indebærer.

En kandidat i Internetteknologi skal have grundlæggende viden om de teknologier, der til sammen udgør internettet. Kandidaten skal forstå netværksteknologien, som gør det muligt at kommunikere mellem to vilkårlige punkter på internettet, og forstå og kunne anvende de grundlæggende principper for konstruktion af internetprogrammel. Desuden skal kandidaten kende til hvilke muligheder internetteknologi giver for forbedrede samarbejdsformer og services i organisationer som bruger inter- og intranet. Kandidaten skal være i stand til at deltage i projekter med udvikling, design, konstruktion, aftestning og vedligeholdelse af internetprogrammel. Mulige jobprofiler er netværksspecialist, ekspert i datasikkerhed, udvikler eller driftsansvarlig indenfor et af følgende områder: distribuerede internetløsninger, kommunikationssoftware (til f.eks. mobiltelefoner), apparatsoftware, internetbutikker, distribuerede databaser eller sikkerhedskritisk udstyr.

En kandidat i Multimedieteknologi vil kende de grundlæggende problemer i at repræsentere og behandle billeder, lyd, og geometri i en computer. Vedkommende skal forstå den tekniske opbygning af konkrete multimediesystemer, men også forstå og kunne arbejde med de underliggende videnskabelige discipliner: tale-genkendelse, signalbehandling, billedanalyse, datamatsyn, mønstergenkendelse, computergrafik, animation, virtual reality og kodning. Oftest er det de underliggende teknologier, der begrænser anvendeligheden af et system, og en multimediesystemansvarlig må derfor mestre disse discipliner. Mulige job-profiler: teknisk koordinator af udviklingsprojekter indenfor tv-produktion, industriautomation, grafisk produktion, hospitalsdigitalisering; systemansvarlig indenfor samme områder, forsker og innovator.

En kandidat i Tværfaglig IT skal kunne slå bro mellem IT og et andet fagområde. Kandidaten skal dels have et solidt fundament i IT med fortrolighed i de forskellige aspekter af udviklingen af software. Dels skal personen udnytte sin baggrund fra en bacheloruddannelse i et andet fag til at skabe sin helt særlige profil med en viden og indsigt i hvordan IT kan bruges i faget.

Forskningen

Forskningen på IT-højskolen omfatter både grundforskning og teknologiudvikling. Formålet med grundforskningen er at forfølge nye ideer for at få større forståelse af principper om informationsteknologiens væsen og brug. Teknologiudviklingen drejer sig om at omsætte ny viden og indsigt til teknologi, som gør det muligt at udnytte (eller i hvert fald vurdere nytten af) grundforskningen.

Forskningen omfatter meget forskellige emner — alt lige fra at finde og løse år 2000 problemer i gamle COBOL-programmer til at forstå de dybere matematiske mysterier i billedbehandling. (Flere emner kan ses på hjemmesiden, www.itu.dk).

Det kræver en ph.d. og dokumenteret forskningsexcellence at blive forsker på IT-højskolen. Dertil er det nødvendigt at have vilje til at strække sig fagligt — i tråd med IT-højskolens vision om at en ny faglighed skal vokse i samspillet med de eksisterende.

Forskningen skal have internationalt format, og der skal være levende kontakt med forskning i ind- og udland. Forskningen behøver ikke at være direkte orienteret mod anvendelse, men den del af forskningen, der er anvendelsesorienteret, skal afprøves i praksis — meget gerne gennem samarbejde med virksomheder eller ved opstart af nye virksomheder.

Samtidig skal der også være plads til grundforskningen. Det har altid været vigtigt at forstå grundlæggende principper, og jo mere informationsteknologien omfatter, jo mere akut bliver behovet for dyb indsigt. Ellers ender vi med et babelstårn af dimser, som ikke kan kommunikere med hinanden eller med os. Vi skal give os den tid og de ressourcer, det kræver at udvikle de teorier og principper, som kan give os en lille smule orden i det kaos, som givetvis altid vil være der. Det er gennem ny indsigt, der skabes grundlag for de helt store forandringer. Det kan være en enkelt genial idé, som fører til en teknologisk revolution. Men ofte, som i tilfældet Java, er det en kop af viden og indsigt, der langsomt er fyldt op af forskerne — en kop, der til sidst løber over og resulterer i, hvad der virker som en teknologisk revolution. Derfor er det vigtigt at vi på IT-højskolen hæger om forskningsmiljøerne, så de både kan finde nye stier og sørge for, at små stier kan blive til rigtige veje.