*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet
Aktuelt
på
IT
højskolen
i
København
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Uddannelser
Forskning
Erhvervsliv
Presse
Om
IT
højskolen
Links
Kontakt
Aktuelt
på
IT
højskolen
i
København
Tilmeld
dig
elektronisk
nyhedsbrev
Læs
enkeltfag
under
Åben
Uddannelse
Kurserne
udbydes
om
eftermiddagen
aftenen
som
netbaseret
fjernundervisning
eller
dagundervisning
Vælg
mellem
IT
højskolens
forskellige
enkeltfagskurser
Ansøgningsfrist
januar
kl
Nyhed
rettet
Læs
enkeltfag
som
gæstestuderende
meritstuderende
Suppler
din
kandidatuddannelse
med
ét
af
af
vore
forskellige
kurser
eller
vælg
et
helt
semester
på
IT
højskolen
Kontakt
di
t
studienævn
om
forhåndsgodkendelse
så
hurtigt
som
muligt
Ansøgningsfrist
januar
kl
Nyhed
rettet
Svar
på
ansøgning
til
kandidat
master
og
diplomuddannelserne
IT
højskolen
har
modtaget
ansøgninger
til
kandidat
master
og
diplomuddannelserne
Alle
ansøgere
vil
få
svar
på
ansøgninger
den
december
Der
er
lukket
for
yderligere
ansøgning
til
uddannelserne
se
dog
ovenfor
om
ansøgning
til
enkelt
fag
Nyhed
rettet
Udsmykningsprojekt
P
W
hvordan
ser
verden
ud
gennem
en
IT
C
lokallinse
med
håndholdt
kamera
der
dogmeagtigt
dokumenterer
historien
bag
IT
højskolens
kommende
byggeri
i
Ørestaden
ikke
som
en
fintvævet
Bjørn
Nørgaard
gobelin
men
som
en
gigantisk
stålmasket
glasmosaik
Nyhed
rettet
LinuxLab
dk
på
IT
højskolen
er
Danmarks
største
Open
Source
initiativ
Opdateret
www
info
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/jobs
Stillinger
på
IT
højskolen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Stillinger
Professorship
Image
Analysis
with
Applications
Eksterne
lektorater
Personalechef
Medarbejder
til
IT
afdelingen
Deltid
Stillinger
på
IT
højskolen
Her
kan
du
se
en
oversigt
over
opslåede
stillinger
på
IT
højskolen
Alle
stillinger
på
IT
højskolen
opslås
her
på
hjemmesiden
Under
de
enkelte
stillinger
er
der
angivet
kontaktperson
vilkår
ansøgningsfrister
o
lign
Hvis
du
har
generelle
spørgsmål
om
stillinger
ved
IT
højskolen
kan
du
kontakte
personalechef
Kirsten
Talbro
Laraignou
på
telefon
eller
på
mail
ktl
it
c
dk
Information
om
PhD
studiet
findes
her
Information
om
PhD
studiet
Eventuelle
uopfordrede
ansøgninger
bedes
sendt
til
IT
højskolen
Personaleafdelingen
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/aktiviteter
Aktivitetskalender
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Aktiviteter
Aktivitetskalender
Introduktionsdag
for
nye
studerende
Efterårssemesteret
starter
Kl
Åbent
foredrag
BuzzTalk
Digital
Tegnefilm
hybris
eller
NEMESIS
ved
ph
d
stud
Theo
Engell
Nielsen
IT
højskolen
og
stud
Uffe
Friis
Lichtenberg
DIKU
IT
højskolen
Glentevej
auditorium
Alle
er
velkomne
Kl
Åbent
foredrag
BuzzTalk
Et
øjebliksbillede
af
sikkerheden
på
Internet
ved
Specialkonsulent
Preben
Andersen
DK
CERT
IT
højskolen
Glentevej
auditorium
Alle
er
velkomne
Projektperioden
for
studerende
starter
Læs
om
studenterprojekter
eller
besøg
IT
højskolens
projektbørs
hvor
virksomheder
forskere
og
studerende
kan
uploade
projektforslag
Opdateret
wwwadm
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/FindPerson
Find
medarbejder
e
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Find
person
Hvem
underviser
på
hvilke
linier
Find
medarbejder
e
Ændringer
og
rettelser
vedr
ansatte
send
email
til
Bianca
Small
Fornavn
efternavn
eller
dele
heraf
Stilling
Alle
Administrativt
personale
forskere
lektorer
og
professorer
adjunkter
og
amanuenser
instruktorer
og
hjælpelærere
eksterne
lektorer
Undervisere
og
forskere
VIP
valgliste
IT
C
studienævn
Timelærere
Ph
d
studerende
Projektstuderende
Ansættelsessted
Alle
IT
C
alle
bortset
fra
IT
C
HHK
DTU
DDS
KVL
KU
RUC
Selvstændig
Afdeling
Alle
afdelinger
Direktionssekretariat
Bygninger
og
intern
drift
Digital
Æstetik
og
Komm
Innovation
IT
Personale
Design
og
Brug
af
IT
DUIT
Regnskab
Studieadministration
Teori
uden
afdeling
Find
studerende
Ændringer
og
rettelser
vedr
studerende
send
email
til
Annette
Linvald
Fornavn
efternavn
eller
dele
heraf
Immatrikuleret
Alle
F
E
F
E
Linie
Alle
K
SWU
K
DKM
K
EBUSS
K
TIT
K
INT
K
MMT
M
SWU
M
DKM
M
INT
M
MMT
D
IT
UL
Søgning
i
indhold
Brug
enten
SiteMap
eller
lav
fritekstsøgning
i
dokumentet
med
det
samlede
site
indhold
Opdateret
www
info
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/sitemap
Sitemap
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Sitemap
Sitemap
Home
Stillinger
Professorship
Image
Analysis
with
Applications
Eksterne
lektorater
Personalechef
Medarbejder
til
IT
afdelingen
Deltid
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Studiet
Projekter
Vejledning
i
projektarbejde
Projektbeskrivelser
Eksempler
på
projekter
Artikler
Linieleder
Undervisere
Kursusundervisere
Projektvejledere
Fagudvalg
Referater
DKM
s
faglighed
Fakultetsklub
Referater
Kontakt
DKM
E
handel
Studieleder
EBUSS
hjemmeside
Internetteknologi
Idé
og
mål
Profiler
Ny
profil
Global
og
Mobil
IT
Seminarer
Projekter
specialer
Erhvervs
muligheder
Fagudvalget
Studievejledning
Internet
Værktøjer
Åben
Uddannelse
SWU
Interview
med
studieleder
Interview
med
underviser
MMT
Studieleder
MMT
s
hjemmeside
Uddybende
Beskrivelse
af
MMT
TIT
Enkeltfag
som
gæstestuderende
Uddannelses
katalog
Søg
om
optagelse
Gæstestuderende
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Enkeltfag
Generel
information
om
kurserne
Kursus
beskrivelser
foråret
Kurser
forår
Ansøge
om
optagelse
Optagelses
betingelser
Pris
Kurser
i
efteråret
Diplom
Generel
information
om
diplom
uddannelsen
Struktur
Eksempler
på
kursusforløb
Kurser
forår
Studieleder
Optagelses
betingelser
Søg
om
optagelse
Master
Design
Kommunikation
og
Medier
Mere
om
master
i
Design
Kommunikation
og
Medier
Internet
teknologi
Mere
om
master
i
internetteknologi
Studieleder
Multimedie
teknologi
Mere
om
master
i
Multimedie
teknologi
Studieleder
Softwareudvikling
Mere
om
master
i
Software
udvikling
Søren
Lauesen
Fritz
Henglein
Generelt
om
master
uddannelserne
Kurser
forår
Optagelses
betingelser
Søg
om
optagelse
Uddannelses
katalog
Fleksibel
undervisning
Fleksible
kurser
forår
Ph
D
Kurser
Kursernes
hjemmesider
Kursusbase
forår
Kursusbase
efterår
Kursusevaluering
Studieliv
og
projekter
Socialt
liv
Udenlandsophold
Studerende
fortæller
Ikke
fortrudt
Høj
energi
I
grænselandet
Egne
udfordringer
Nye
input
Semesterplan
Projektbørs
Praktik
Studievejledning
Ofte
stillede
spørgsmål
Uddannelses
katalog
Love
og
regler
EU
Course
Transfer
System
Udenlands
ophold
Uddannelses
katalog
Praktik
Søg
om
optagelse
Optagelsesregler
Forskning
Vision
Eksterne
undervisere
Interview
Interview
PhD
studies
Profile
Application
Academic
Board
Mødekalender
Funding
Courses
Humanistisk
Videnskabsteori
E
Topos
Theory
Seminar
E
Reasoning
about
Resources
Seminar
E
Advanced
Data
Structures
E
DAIMI
IT
C
Meetings
Topics
in
Language
Based
Security
F
Scale
based
Geometry
and
Singularities
for
Computer
Imaging
F
Streaming
video
for
wireless
networks
F
Avanceret
algoritmik
F
Constructive
Logic
Project
F
Information
theory
E
Advanced
Data
Structures
E
Publikationer
Erhvervsliv
Vision
Forskning
Projekter
specialer
og
praktik
Eksempler
på
relevante
projekter
Praktikpladser
Projektbørs
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Kris
Kolodziejski
Lars
Qvortrup
Carsten
Gomard
Henrik
Werdelin
Claus
Dengsøe
Jensen
Sebastian
Büttrich
Stine
Gotved
Claus
Sørensen
Jacob
Buur
Bjarne
Stroustrup
Theo
Engell
Nielsen
John
Hughes
Hanne
Munkholm
Forår
Jacob
Rehof
Jacob
Pade
Morten
Heine
Trygve
Skjotskift
Deryn
Watson
Kaare
Birketoft
Thomas
Rask
Phillippe
Janson
Sten
Lønberg
Michael
Schwartzbach
Superflex
Niels
Jacobsen
Flemming
Damm
Efterår
Om
BuzzTalks
Digital
Tegnefilm
Sikkerhed
på
Internettet
Extreme
programming
i
praksis
Hvordan
bliver
Danmark
førende
IT
nation
Deryn
Watson
Softwareudvikling
med
Internethast
Mobile
Internet
Diskussion
af
udvalgte
og
væsentlige
IT
Interaktion
og
Overtryk
J
ME
og
forretningssystemer
Vejen
til
profitabilitet
via
kunderne
Fremtidens
mobiltelefoner
Presse
Pressearkiv
Flere
kvinder
på
IT
uddannelser
linuxlab
cand
it
erne
springer
snart
ud
visitkort
IT
højskolen
har
tordnende
succes
Rekordoptag
på
IT
højskolen
Rekordsøgning
til
IT
højskolen
i
København
Enkeltfagskurser
på
IT
højskolen
Billedarkiv
Fakta
Baggrund
Ledelse
Kontakt
Om
IT
højskolen
Vision
Uddannelser
Ørestads
byggeriet
Udsmykningsprojekt
P
W
Vinderprojektet
Betænkning
Nøgletal
Virksomheds
regnskaber
Kontakt
Ledelse
Vedtægter
Billedarkiv
Pressearkiv
At
finde
IT
C
Links
Kontakt
Find
person
Hvem
underviser
på
hvilke
linier
Opdateret
wwwadm
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/English
Welcome
to
the
IT
University
of
Copenhagen
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Studies
and
degrees
International
students
Research
Media
info
About
the
IT
University
of
Copenhagen
Contact
Us
Welcome
to
the
IT
University
of
Copenhagen
Register
to
receive
news
e
g
announcements
of
jobs
and
scholarships
by
email
The
IT
University
of
Copenhagen
IT
C
is
a
teaching
and
research
based
tertiary
institution
concerned
with
information
technology
IT
and
the
opportunities
it
offers
The
University
was
established
in
It
is
funded
to
undertake
both
theoretical
research
and
applied
research
into
the
interaction
and
growing
importance
of
information
technology
to
society
International
Master
of
Science
in
IT
multimedia
technology
The
IT
University
welcomes
applications
from
international
students
who
wish
to
study
multimedia
technolo
gy
The
Internet
Technology
study
line
introduces
a
new
profile
Global
and
Mobile
Internet
technology
The
profile
is
aimed
at
students
with
a
strong
computer
background
e
g
a
bachelor
degree
of
computer
science
or
the
like
The
profile
offers
a
number
of
new
advanced
courses
in
algorithms
semantics
and
software
development
Many
courses
are
held
in
English
Detailed
course
descriptions
are
available
from
the
course
database
as
of
Thursday
October
th
at
Edited
Denmark
s
largest
Open
Source
initiative
LinuxLab
dk
is
situated
at
the
IT
University
of
Copenhagen
Its
mission
is
to
gain
insight
into
and
knowledge
about
open
systems
and
to
supply
this
knowledge
to
the
IT
University
external
collab
orators
and
in
the
public
debate
Our
new
domicile
The
architecture
competition
for
the
IT
University
s
domicile
in
the
Oerestad
was
won
by
the
Henning
Larsen
s
Drawing
Room
in
cooperation
with
Carl
Bro
A
S
See
sketches
and
a
description
of
the
Winning
Project
and
a
short
video
animation
of
the
new
building
Opdateret
www
info
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/research
Research
Projects
this
list
is
incomplete
Research
Projects
Algorithm
Group
Boolean
Expression
Diagrams
BuDDy
MuDDy
Difference
Decision
Diagrams
D
image
Analysis
D
lab
Programming
Languages
The
ML
Kit
Embedded
Software
RCES
Verification
of
embedded
systems
VERIS
Design
og
Brug
af
Interaktive
Web
Applikationer
DIWA
STTools
Computation
of
Natural
Shape
Eye
Based
IT
*PAGE:http://www.it-c.dk/itu
document
location
Internet
*PAGE:http://www.it-c.dk/main/nyhedstjenesten.html
Untitled
Document
IT
højskolens
nyhedstjeneste
Det
er
muligt
automatisk
at
modtage
nyheder
om
IT
højskolens
uddannelser
med
epost
Der
er
ligeledes
mulighed
for
at
modtage
epost
om
annoncering
af
stillinger
ved
IT
højskolen
Hvis
du
er
interesseret
i
automatisk
at
modtage
sådan
information
så
tilmeld
dig
nedenfor
Du
kan
til
enhver
tid
afmelde
dig
ordningen
Endelig
kan
du
kontrollere
om
du
stadig
er
tilmeldt
nyhedstjenesten
Tilmelding
Efternavn
Fornavn
e
Adresse
linie
Adresse
linie
Adresse
linie
Adresse
linie
epostadresse
Elektronisk
post
vil
blive
sendt
til
den
epostadresse
du
har
angivet
ovenfor
Elektronisk
post
sendes
separat
og
altså
anonymt
til
hver
modtager
Sæt
desuden
kryds
ved
de
typer
af
informationer
du
ønsker
at
modtage
Diplomstudiet
kursusudbud
og
ansøgningsprocedure
Masterstudiet
kursusudbud
og
ansøgningsprocedure
Internationale
Masterstudier
kursusudbud
og
ansøgningsprocedure
Kandidatstudiet
kursusudbud
og
ansøgningsprocedure
Enkeltfag
kursusudbud
og
ansøgningsprocedure
Ph
d
studiet
ansøgningsprocedure
TAP
stillinger
når
de
annonceres
VIP
stillinger
når
de
annonceres
Åbne
foredrag
og
konferencer
Information
der
henvender
sig
til
studievejledere
Generel
orienterende
information
Sprog
Jeg
ønsker
at
modtage
de
beskeder
der
er
på
dansk
Jeg
ønsker
at
modtage
de
beskeder
der
er
på
engelsk
Sådanne
beskeder
henvender
sig
fortrinsvis
til
personer
der
ikke
taler
dansk
Der
er
beskeder
der
udsendes
til
dansktalende
som
ikke
også
sendes
i
en
engelsk
udgave
Tryk
på
denne
knap
for
at
effektuere
tilmeldingen
bekræftelsen
sendes
til
dig
med
epost
Afmelding
Indtast
den
epost
addresse
som
du
ønsker
at
melde
fra
ordningen
Hvis
du
ikke
har
nogen
epost
addresse
og
ønsker
at
stoppe
almindelige
breve
så
ring
eller
skriv
venligst
til
IT
højskolen
epostadresse
Tryk
på
denne
knap
for
at
effektuere
afmelding
Kontrol
Hvis
du
undrer
dig
over
ikke
at
have
modtaget
post
fra
nyhedslisten
kan
du
kontrollere
om
du
stadig
er
på
den
Vi
fjerner
nemlig
fra
tid
til
anden
epostadresser
som
det
ikke
lykkes
os
at
sende
beskeder
til
epostadresse
Tryk
på
denne
knap
for
at
kontrollere
om
du
er
tilmeldt
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/
En
bred
vifte
af
enkeltfag
og
IT
uddannelser
for
erhvervsaktive
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Enkeltfag
Diplom
Master
Uddannelses
katalog
Fleksibel
undervisning
En
bred
vifte
af
enkeltfag
og
IT
uddannelser
for
erhvervsaktive
Åben
Uddannelse
Åben
Uddannelse
er
rammen
om
IT
højskolens
mange
tilbud
om
kompetencegivende
efter
og
videreuddannelse
på
universitetsniveau
Uddannelserne
er
specielt
tilrettelagt
for
erhvervsaktive
som
har
brug
for
et
IT
kompetenceløft
samtidig
med
at
de
arbejder
Derfor
foregår
flere
og
flere
af
IT
højskolens
kurser
under
Åben
Uddannelse
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
aftenen
i
weekenden
eller
som
undervisning
via
internettet
Alle
studerende
under
Åben
Uddannelse
har
også
mulighed
for
at
følge
IT
højskolens
dagkurser
Tilmeld
dig
vores
elektroniske
nyhedsbrev
Her
modtager
du
bl
a
invitation
når
der
er
informationsmøde
om
uddannelserne
under
Åben
Uddannelse
Enkeltfag
Enkeltfag
under
Åben
Uddannelse
er
for
alle
med
mindst
en
bacheloruddannelse
eller
tilsvarende
Kurserne
henvender
sig
især
til
erhvervsaktive
som
ønsker
et
bredere
kendskab
til
informationsteknologi
men
ikke
ønsker
at
tage
en
længerevarende
uddannelse
Diplomuddannelse
IT
højskolens
diplomuddannelse
i
informationsteknologi
Diploma
in
Information
Technology
DIT
har
et
omfang
svarende
til
et
års
fuldtidsstudium
og
kan
gennemføres
over
en
periode
på
år
på
deltid
Den
henvender
sig
primært
til
erhvervsaktive
som
har
brug
for
et
bredere
kendskab
til
informationsteknologi
Masteruddannelser
Masteruddannelserne
Master
of
Information
Technology
MIT
har
et
omfang
svarende
til
års
fuldtidsstudium
og
kan
gennemføres
over
en
periode
på
år
på
deltid
Masterstudiet
gennemføres
typisk
i
sammenhæng
med
erhvervsarbejde
og
kan
tages
inden
for
linierne
Design
kommunikation
og
medier
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
IT
højskolens
uddannelser
bedes
du
kontakte
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/pw-udsmykning/index.html
Passage
of
the
Future
Window
to
the
Past
function
MM
preloadImages
v
var
d
document
if
d
images
if
d
MM
p
d
MM
p
new
Array
var
i
j
d
MM
p
length
a
MM
preloadImages
arguments
for
i
i
a
length
i
if
a
i
indexOf
d
MM
p
j
new
Image
d
MM
p
j
src
a
i
function
MM
swapImgRestore
v
var
i
x
a
document
MM
sr
for
i
a
i
a
length
x
a
i
x
oSrc
i
x
src
x
oSrc
function
MM
findObj
n
d
v
var
p
i
x
if
d
d
document
if
p
n
indexOf
parent
frames
length
d
parent
frames
n
substring
p
document
n
n
substring
p
if
x
d
n
d
all
x
d
all
n
for
i
x
i
d
forms
length
i
x
d
forms
i
n
for
i
x
d
layers
i
d
layers
length
i
x
MM
findObj
n
d
layers
i
document
if
x
document
getElementById
x
document
getElementById
n
return
x
function
MM
swapImage
v
var
i
j
x
a
MM
swapImage
arguments
document
MM
sr
new
Array
for
i
i
a
length
i
if
x
MM
findObj
a
i
null
document
MM
sr
j
x
if
x
oSrc
x
oSrc
x
src
x
src
a
i
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/research/phd-studies/
PhD
Studies
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Research
PhD
Studies
Interview
Application
Studies
Funding
Courses
PhD
Studies
The
IT
C
has
PhD
students
enrolled
at
present
This
number
is
expected
to
drastically
increase
in
a
short
period
of
time
Information
about
available
PhD
scholarships
can
be
seen
at
vacancies
Opdateret
Phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/
BuzzTalks
åbne
foredrag
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Forår
Efterår
BuzzTalks
åbne
foredrag
BuzzTalk
er
navnet
på
IT
højskolens
åbne
foredrag
Her
præsenterer
eksterne
foredragsholdere
et
emne
der
er
relateret
til
forskning
og
undervisning
på
IT
højskolen
Foredragene
er
offentlige
og
henvender
sig
til
såvel
IT
højskolens
studerende
ansatte
som
andre
interesserede
Formålet
med
foredragene
er
trefoldigt
At
supplere
IT
højskolens
undervisning
og
dermed
give
de
studerende
såvel
ajourført
kendskab
til
ny
teknologi
som
et
mere
alment
dannende
perspektiv
på
informationsteknologi
At
skabe
fundament
for
en
god
dialog
mellem
IT
højskolen
og
det
omkringliggende
samfund
herunder
erhvervslivet
At
skabe
et
socialt
miljø
der
bringer
studerende
og
undervisere
sammen
på
tværs
af
faglige
og
liniemæssige
skel
BuzzTalks
foregår
på
IT
højskolen
i
København
hver
fredag
kl
og
varer
ca
en
time
Hvis
du
er
interesseret
i
at
deltage
og
ikke
er
ansat
eller
studerende
på
IT
højskolen
beder
vi
blot
om
at
du
tilmelder
dig
på
buzztalk
it
c
dk
IT
højskolens
BuzzTalks
bliver
anbefalet
af
den
danske
afdeling
af
the
Institute
of
Electrical
and
Electronics
Engineers
IEEE
Program
for
BuzzTalks
efterår
forår
efterår
forår
og
efterår
Hvis
du
har
forslag
til
emner
eller
foredragsholdere
til
BuzzTalks
modtager
vi
gerne
dine
ønsker
Send
email
til
Tanja
Danner
td
it
c
dk
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/dig_tegne/
Digital
Tegnefilm
hybris
eller
NEMESIS
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Digital
Tegnefilm
Digital
Tegnefilm
hybris
eller
NEMESIS
Animerede
film
kræver
en
enorm
arbejdsindsats
at
producere
hvilket
gør
at
moderne
tegnefilm
har
budgetter
i
millionklassen
og
mange
mennesker
involveret
Så
hvis
nu
man
har
ambitioner
udi
filmverdenen
eller
bare
gerne
vil
lave
tegnefilm
og
ikke
har
så
mange
ressourcer
til
sin
rådighed
hvad
gør
man
så
Hvor
meget
kan
man
nå
når
man
blot
er
en
amatør
der
leger
filmmand
i
sin
fritid
For
de
IT
interesserede
bliver
dette
spørgsmål
automatisk
omformuleret
til
Hvordan
udnyttes
ens
teknologiske
viden
så
man
kan
præstere
det
umulige
Theo
Engell
Nielsen
og
Uffe
Friis
Lichtenberg
fra
hybris
NEMESIS
vil
i
denne
buzztalk
tale
om
deres
egne
erfaringer
inden
for
dette
felt
De
har
siden
lavet
forskellige
tegnefilm
i
deres
fritid
som
er
blevet
vist
til
bl
a
Datalogisk
Instituts
årlige
revy
www
diku
dk
social
revue
og
de
sidste
år
har
de
vundet
førstepladserne
i
WiLD
demokonkurrencerne
til
The
Party
www
theparty
dk
Buzztalken
vil
omhandle
D
og
D
animation
generelt
klipning
idé
fasen
lyd
projektledelse
og
alle
de
andre
småting
der
skal
til
for
at
binde
det
hele
sammen
Der
vil
være
en
diskussion
af
de
to
faktorer
der
har
gjort
hybris
NEMESIS
arbejde
specielt
målgruppeanalysen
og
modulariseret
manuskriptskrivning
Til
slut
vises
et
eller
flere
uddrag
af
hybris
NEMESIS
produktioner
Theo
Engell
Nielsen
beyond
hybrisNEMESIS
com
er
til
daglig
Ph
D
studerende
på
IT
højskolen
i
København
og
Uffe
Friis
Lichtenberg
zonk
hybrisNEMESIS
com
læser
datalogi
på
Københavns
Universitet
hybris
NEMESIS
hjemmeside
findes
på
www
hybrisNEMESIS
com
Fredag
den
august
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/sikkerhed/
Et
øjebliksbillede
af
sikkerheden
på
Internet
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Sikkerhed
på
Internettet
Et
øjebliksbillede
af
sikkerheden
på
Internet
Sikkerhed
på
Internet
handler
om
at
undgå
at
være
sårbar
Med
mindst
én
fejl
pr
linier
kode
i
diverse
software
kan
sårbarheder
ikke
undgås
Netop
disse
sårbarheder
er
årsagen
til
de
fleste
uhensigtsmæssigheder
som
udspiller
sig
på
Internet
Hvorfor
er
det
sådan
og
hvordan
kan
det
blive
bedre
vil
specialkonsulent
Preben
Andersen
DK
CERT
tale
om
i
sit
indlæg
om
sikkerheden
på
Internet
Bio
Preben
Andersen
er
leder
af
DK
CERT
Computer
Emergency
Response
Team
et
verdensomspændende
organisation
inden
for
IT
sikkerhed
Fredag
den
september
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/projekter/
Projekter
specialer
og
praktik
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Projekter
specialer
og
praktik
Eksempler
på
relevante
projekter
Praktikpladser
Projektbørs
Projekter
specialer
og
praktik
Studenterprojekter
Studerende
ved
IT
højskolen
kan
samarbejde
med
erhvervslivet
gennem
projektsamarbejde
hvor
projektet
indgår
som
en
del
af
uddannelsen
på
IT
højskolen
Projektet
afsluttes
med
en
individuel
bedømmelse
Ideen
bag
projekterne
er
at
de
studerende
har
mulighed
for
at
arbejde
i
dybden
med
emner
der
er
relevante
for
deres
fag
Et
projekt
kan
vare
i
fire
uger
eller
i
uger
Et
projekt
kan
også
være
et
speciale
dvs
et
lille
forskningsprojekt
som
kan
re
sultere
i
en
rapport
og
eventuelt
i
en
produktion
så
som
et
program
eller
et
design
Den
næste
runde
af
fire
ugers
projekter
starter
den
november
Virksomheder
er
velkomne
til
at
uploade
en
kort
beskrivelse
af
deres
projektforslag
på
IT
højskolens
projektbørs
Projektsamarbejdet
kan
bestå
af
undersøgelser
idéudvikling
tests
konkrete
løsninger
og
implementering
af
disse
evalueringer
eller
mere
fremtidsorienterede
projekter
Vi
lægger
stor
vægt
på
at
arbejdet
foregår
under
virkelighedstro
omstændigheder
hvilket
reelt
vil
sige
at
de
studerende
bliver
bedt
om
at
udføre
projektet
for
en
eksisterende
virksomhed
eller
offentlig
organisation
De
studerende
vil
som
regel
arbej
de
i
grupper
à
personer
Eksempelvis
var
fire
studerende
på
IT
højskolen
i
efteråret
med
i
et
projekt
hos
DR
De
studerende
var
en
del
af
et
team
med
bl
a
journalister
producenter
og
teknikere
som
kom
med
input
til
fremtidens
radio
Det
konkrete
produkt
fra
IT
højskole
n
bestod
i
to
rapporter
med
scenarier
og
ideer
Det
var
spændende
for
os
og
DR
fik
en
masse
gode
ideer
til
fremtidens
radio
og
det
digitale
potentiale
De
var
især
imponeret
over
vores
forskellige
uddannelsesmæssige
baggrunde
og
dermed
forskellige
indfaldsvinkler
til
at
skitsere
fremtidens
muligh
eder
siger
Britt
Gadegaard
som
var
en
af
de
fire
studerende
Det
er
en
stor
udfordring
at
være
med
til
at
løse
konkrete
projekter
som
erhvervslivet
skal
have
sat
i
søen
og
virksomhederne
kan
have
god
gavn
af
os
fordi
vi
kommer
med
en
opdateret
viden
og
kan
se
forskellige
projekter
og
problemstillinger
med
f
riske
øjne
siger
Britt
Gadegaard
Praktik
Som
en
del
af
deres
uddannelse
kan
de
studerende
på
IT
højskolen
komme
i
praktik
i
en
virksomhed
på
tredje
semester
af
studiet
Hvis
du
ønsker
en
studerende
i
praktik
så
henvend
dig
til
studievejledningen
på
mail
studievejledningen
it
c
dk
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/jobs/JQMENj
Professorship
Image
Analysis
with
Applications
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Stillinger
Professorship
Image
Analysis
with
Applications
Professorship
Image
Analysis
with
Applications
The
IT
University
of
Copenhagen
is
offering
a
full
professorship
in
Image
Analysis
with
Applications
The
IT
University
was
established
in
There
are
currently
more
than
students
at
the
university
This
figure
is
expected
to
rise
to
between
and
students
by
The
IT
University
offers
graduate
studies
post
graduate
studies
and
Open
University
courses
The
IT
University
has
research
departments
covering
a
total
of
study
areas
Design
Communication
and
Media
E
business
Internet
Technology
Multimedia
Technology
Software
Development
and
Interdisciplinary
IT
The
IT
University
plans
to
strengthen
and
consolidate
its
research
in
the
area
of
foundations
of
image
analysis
and
applications
The
main
focus
of
the
research
is
the
search
for
fundamental
mathematical
and
statistical
theories
which
can
be
used
to
determine
structures
in
natural
images
The
theory
should
be
general
i
e
be
applicable
to
a
wide
range
of
natural
images
and
be
acco
mpanied
by
efficient
algorithms
and
data
structures
The
research
could
involve
topics
such
as
the
distribution
and
statistical
dependencies
of
low
level
geometrical
structures
in
natural
images
shape
and
warp
complexity
algorithms
for
inference
and
da
ta
structures
for
image
contents
We
are
aiming
at
a
theory
that
is
general
enough
to
be
applied
in
a
wide
range
of
contexts
ranging
from
medical
applications
to
postprocessing
of
movies
The
full
professorship
is
a
tenured
position
The
emphasis
is
laid
on
research
and
development
assignments
Responsibilities
Research
including
setting
and
pursuing
scientific
goals
The
academic
leadership
of
a
research
group
on
image
analysis
Supervision
of
PhD
and
M
Sc
students
Research
management
including
initiation
and
management
of
research
projects
international
research
co
operation
reviewing
assessment
committee
work
new
research
initiatives
Further
training
of
researchers
pedagogical
instruction
supervision
of
PhD
students
and
assistant
professors
Research
based
teaching
and
examination
of
graduate
students
including
development
of
curricula
and
high
pedagogical
standards
Administrative
work
The
professor
should
contribute
to
the
further
development
of
the
research
profile
of
the
IT
University
of
Copenhagen
in
the
above
research
area
Furthermore
the
professor
should
contribute
to
maintaining
and
extending
the
international
research
position
of
the
IT
University
Qualifications
Applicants
must
be
able
to
document
relevant
significant
original
and
current
research
experience
at
an
international
level
within
the
requirements
of
the
position
defined
above
In
addition
emphasis
will
be
put
on
the
applicant
s
ability
to
act
as
academic
leader
of
a
group
of
researchers
Finally
the
applicants
must
document
pedagogical
qualifications
and
innovation
skills
in
the
pedagogical
area
For
further
information
please
contact
Mads
Tofte
President
The
IT
University
of
Copenhagen
phone
The
appointment
will
be
made
according
to
the
agreement
between
the
Ministry
of
Finance
and
the
Danish
Confederation
of
Professional
Associations
AC
Additionally
there
will
be
a
personal
pensionable
allowance
of
DKK
unless
another
amount
is
agreed
upon
The
position
is
advertised
in
accordance
with
regulation
no
from
August
st
on
the
employment
of
teachers
and
scientific
employees
at
universities
etc
under
the
Ministry
of
Research
and
in
accordance
with
employment
structure
at
universities
etc
under
the
Ministry
of
Research
from
September
Applications
must
include
A
complete
numbered
list
of
publications
stating
possible
co
authors
page
numbers
publication
year
and
place
The
publications
which
should
be
taken
into
account
in
the
evaluation
should
be
marked
with
asterisks
Max
publications
c
an
be
submitted
for
assessment
Applicants
are
requested
to
prioritise
their
publications
in
relation
to
the
field
of
the
advertisement
The
publications
marked
with
an
Co
author
statements
clarifying
the
applicant
s
contribution
to
any
submitted
publications
with
more
than
one
author
Information
indicating
experience
in
research
management
and
research
co
operation
Documentation
of
previous
teaching
experience
to
assess
the
applicant
s
pedagogical
qualifications
Instructions
are
enclosed
below
Transcript
s
and
CV
Possible
references
who
may
be
contacted
An
Assessment
Committee
will
be
appointed
to
assess
the
applications
The
final
assessment
regarding
the
individual
applicant
will
be
forwarded
to
the
applicant
in
question
A
written
application
in
English
including
copies
of
the
enclosures
and
copies
of
the
marked
publications
must
be
submitted
in
sets
to
The
IT
University
of
Copenhagen
Att
Kirsten
Talbro
Laraignou
Glentevej
DK
København
NV
Denmark
Marked
Professorship
reference
number
To
be
taken
into
consideration
the
applications
must
be
received
at
the
IT
University
November
no
later
than
noon
Applications
received
by
e
mail
will
not
be
taken
into
consideration
All
interested
researchers
irrespective
of
age
sex
race
religion
or
nationality
are
invited
to
apply
for
the
position
Documentation
and
information
on
pedagogical
qualifications
The
IT
University
requests
that
the
following
information
is
included
in
the
application
to
allow
the
applicant
s
pedagogical
qualifications
to
be
assessed
Summary
of
the
teaching
activities
over
the
last
years
at
least
Subjects
taught
and
level
Bachelor
Master
PhD
or
other
levels
Extent
of
the
instruction
Teaching
hours
number
of
students
and
periods
Type
of
instruction
lectures
group
instruction
tutorials
internet
based
instruction
correspondence
course
teaching
Educational
methods
applied
Language
of
instruction
Evaluation
and
examination
methods
List
of
any
elaborated
instructional
materials
Information
on
participation
in
development
of
teaching
elaboration
of
course
plans
etc
Management
and
supervision
of
part
time
instructors
Administration
of
the
instruction
including
administrative
responsibilities
Evaluation
of
the
pedagogical
qualifications
at
the
termination
of
employment
as
assistant
professor
if
applicable
Student
evaluations
of
the
instruction
other
kinds
of
evaluations
from
colleagues
experts
or
others
Reflections
on
the
instruction
described
and
perspectives
for
future
instruction
with
regard
to
the
academic
content
course
and
pedagogic
Other
relevant
information
for
documenting
pedagogical
qualifications
The
information
may
be
organized
in
a
different
way
but
the
level
of
detail
is
requested
to
be
the
same
Opdateret
www
info
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/jobs/nGR6Y6
Eksterne
lektorater
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Stillinger
Eksterne
lektorater
Eksterne
lektorater
På
IT
højskolen
i
København
er
følgende
eksterne
lektorater
ledige
til
besættelse
pr
januar
eller
snarest
derefter
Ved
studielinien
Design
Kommunikation
og
Medie
IT
sociologi
Ref
nr
De
studerende
skal
bibringes
en
teoretisk
funderet
forståelse
af
sociologisk
orienterede
perspektiver
på
design
og
brug
af
informationsteknologi
samt
opnå
indledende
kendskab
til
designrelevante
sociologisk
orienterede
undersøgelser
af
IT
på
et
specialef
orberedende
niveau
Ansøgeren
kan
f
eks
have
en
baggrund
inden
for
sociologi
eller
HCI
og
skal
have
beskæftiget
sig
med
undersøgelser
af
informationsteknologi
i
videnskabelig
eller
praktisk
orienteret
sammenhæng
Ansøgeren
skal
have
et
grundlag
for
at
tilgå
området
med
soli
d
teoretisk
metodisk
orientering
Operationel
analyse
af
web
adfærd
Ref
nr
Underviseren
skal
kunne
behandle
emner
som
data
mining
af
logfiler
analyser
af
most
wanted
response
på
web
steder
klikstrøms
analyser
client
side
og
proxy
logning
cookie
teknologiens
muligheder
og
begrænsninger
spørgeskemaundersøgelser
på
internet
costumer
experience
undersøgelser
data
warehouse
principper
adaptive
websteder
og
personaliserede
hjemmesider
samt
designmæssige
overvejelser
vedrørende
statiske
og
dynamiske
områder
på
en
webpage
Yderligere
oplysninger
vedrørende
ovenstående
kurser
kan
fås
ved
henvendelse
til
linjeleder
John
Paulin
Hansen
IT
højskolen
tlf
e
mail
John
Paulin
Hansen
Ved
studielinien
Internetteknologi
Datasikkerhed
og
kryptografi
Ref
nr
Særlige
kvalifikationer
Underviseren
skal
kunne
behandle
emnet
kryptografiske
teknikker
herunder
klassiske
kryptosystemer
og
kryptoanalyse
NP
fuldstændighed
assymetriske
og
symetriske
krypteringsmetoder
og
algoritmer
kryptografiske
protokoller
herunder
digitale
signaturer
og
key
management
Relevant
forsknings
og
undervisningserfaring
vil
indgå
i
bedømmelsen
Kommunikationskompleksitet
Ref
nr
Særlige
kvalifikationer
Underviseren
skal
kunne
behandle
teorien
for
kommunikationskompleksitet
herunder
topartskompleksitet
med
og
uden
fast
opdeling
flerparts
kompleksitet
nondterminisme
randomisering
fordelingskompleksitet
min
max
princip
pet
afrandomisering
assymetrisk
kompleksitet
og
nedre
grænser
Derudover
skal
underviseren
kunne
give
eksempler
på
anvendelser
gerne
indenfor
netværk
VLSI
kredse
beslutningstræer
boolske
kredse
samt
statiske
og
dynamiske
datastrukturer
Relevant
forsknings
og
undervisningserfaring
vil
indgå
i
bedømmelsen
Yderligere
oplysninger
vedrørende
ovenstående
kurser
kan
fås
ved
henvendelse
til
linjeleder
Thomas
Hildebrandt
IT
højskolen
tlf
e
mail
Thomas
Hildebrandt
Ved
studielinien
Softwareudvikling
Mobile
og
globale
brugergrænseflader
Ref
nr
Kurset
skal
omhandle
centrale
problemstillinger
i
relation
til
menneske
maskine
interaktion
Følgende
problemstillinger
ønskes
dækket
kognition
navigering
læring
samt
nye
brugergrænsefladeteknologier
Ansøgere
der
kan
dokumentere
kvalifikationer
angående
brugergrænseflader
til
globale
og
mobile
applikationer
for
eksempel
mobiltelefoner
eller
PDA
er
vil
blive
foretrukket
Yderligere
oplysninger
vedrørende
ovenstående
kursus
kan
fås
ved
henvendelse
til
linjeleder
Jan
Pries
Heje
IT
højskolen
tlf
e
mail
Jan
Pries
Heje
Ved
Åben
Uddannelse
IT
Platforme
og
Organisation
Ref
nr
Ansøgeren
skal
kunne
undervise
i
et
bredt
favnende
kursus
omfattende
dels
den
tekniske
side
IT
platforme
dels
anvendelserne
af
IT
kaldet
Organisationsdelen
IT
platforme
omfatter
Computerens
opbygning
netværk
samt
operativsystemer
Windows
NT
og
Linux
Organisationsdelen
omfatter
Applikationer
og
deres
nytteværdi
udviklingsprocessen
ved
IT
systemer
samt
sikkerhedsmæssige
etiske
og
juridiske
aspekter
Undervisningen
vil
foregå
uden
for
normal
arbejdstid
Erhvervs
og
undervisningserfaring
vil
indgå
i
bedømmelsen
Databasesystemer
Ref
nr
Kurset
Databasesystemer
er
et
indledende
databasekursus
der
udbydes
som
netbaseret
undervisning
fortrinsvis
til
IT
højskolens
Åbne
Uddannelser
Ud
over
grundlæggende
relationelle
databasebegreber
behandles
SQL
E
R
modellering
logisk
databasedesign
samt
DBMS
Det
vil
være
en
fordel
at
have
erfaring
med
netbaseret
undervisning
Erhvervs
og
undervisningserfaring
vil
indgå
i
bedømmelsen
Yderligere
oplysninger
vedrørende
ovenstående
kurser
kan
fås
ved
henvendelse
til
leder
af
Åben
Uddannelse
Jens
Chr
Godskesen
IT
højskolen
tlf
e
mail
Jens
Chr
Godskesen
En
detaljeret
beskrivelse
af
samtlige
kurser
findes
i
kursusbogen
på
IT
højskolens
hjemmeside
For
samtlige
stillinger
gælder
Kvalifikationer
Kvalifikationskravet
er
normalt
relevant
kandidateksamen
samt
yderligere
kvalifikationer
Det
kan
dreje
sig
om
særlige
specialer
og
kundskaber
særlig
praksis
erfaring
eller
andre
særlige
kvalifikationer
på
højt
niveau
Undervisningsmæssige
kvalifikation
er
vil
indgå
i
bedømmelsesgrundlaget
Ansættelsesforhold
I
forbindelse
med
ansættelse
som
ekstern
lektor
må
medarbejderen
være
villig
til
at
deltage
i
lærermøder
Arbejdsforpligtelsen
udgør
op
til
timer
pr
år
Timetallet
fastsættes
to
gange
årligt
Omfanget
og
undervisningsformen
aftales
fra
semester
til
semester
Ansættelse
sker
i
henhold
til
aftale
mellem
Finansministeriet
og
AC
Der
vil
blive
nedsat
et
fagkyndigt
udvalg
til
bedømmelse
af
de
indkomne
ansøgninger
Ansøgere
bedes
medsende
en
eventuel
publikationsliste
og
angive
hvilke
arbejder
man
ønsker
at
påberåbe
sig
ved
bedømmelsen
Alle
kvalificerede
og
interesserede
uanset
alder
køn
race
religion
eller
etnisk
tilhørsforhold
opfordres
til
at
søge
Ansøgning
mærket
med
kursusnavn
og
referencenummer
og
vedlagt
udfyldt
ansøgningsskema
eksamensbevis
CV
samt
den
evt
påberåbte
produktion
i
eksemplarer
skal
sendes
til
IT
højskolen
Att
Personaleafdelingen
Glentevej
København
NV
Ansøgningsfrist
november
kl
Ansøgninger
modtaget
pr
e
mail
eller
diskette
vil
ikke
blive
taget
i
betragtning
Opdateret
www
info
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/jobs/HdNwlH
Personalechef
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Stillinger
Personalechef
Personalechef
Vil
du
være
med
til
at
bygge
IT
højskolen
Personalechef
søges
til
personaleafdeling
på
ung
og
dynamisk
forskningsinstitution
Om
jobbet
Du
skal
være
leder
af
en
lille
administrativ
enhed
som
har
travlt
Du
skal
servicere
fire
forskningsafdelinger
og
et
studienævn
og
du
får
reference
til
direktøren
IT
højskolens
vision
for
personaleområdet
er
at
IT
højskolens
medarbejdere
er
internationalt
kendte
for
deres
høje
faglige
standard
og
for
deres
evne
til
at
arbejde
sammen
om
at
formulere
mål
og
nå
resultater
Du
skal
som
leder
være
med
til
at
sikre
at
sagsbehandlingen
er
i
top
i
forhold
til
gældende
regler
Du
skal
sørge
for
at
videreudvikle
forretningsprocesser
og
være
med
til
at
opbygge
et
personaleadministrativt
IT
system
Om
dine
kompetencer
Din
viden
om
statslige
ansættelsesregler
skal
sidde
på
rygmarven
Du
skal
have
en
længere
videregående
uddannelse
men
ikke
nødvendigvis
være
jurist
Du
har
nogle
års
ledererfaring
fra
en
mindre
enhed
Du
skal
være
god
til
at
kommunikere
med
såvel
chefkolleger
dine
egne
medarbejdere
som
husets
forskere
og
undervisere
Du
skal
være
god
til
at
forhandle
og
overbevise
men
skal
også
turde
skære
igennem
og
udvise
lederskab
Du
skal
tænke
konkret
og
løsning
sorienteret
og
du
skal
via
din
personlige
indsats
som
sagsbehandler
og
leder
motivere
medarbejderne
i
din
afdeling
Du
skal
være
god
til
at
organisere
din
tidsanvendelse
og
du
skal
have
flair
for
IT
og
tilrettelæggelse
af
IT
baserede
forretningsgange
Ligestilling
IT
højskolen
vil
gerne
fremme
ligestilling
på
arbejdsmarkedet
og
opfordrer
alle
uanset
køn
og
etnisk
tilhørsforhold
til
at
søge
Om
lønnen
Lønnen
er
efter
overenskomst
med
mulighed
for
forhandling
Lønnen
er
på
ca
kr
årligt
Yderligere
oplysninger
Hvis
du
har
lyst
til
at
vide
mere
kan
du
ringe
eller
skrive
til
direktør
Mads
Tofte
telefon
tofte
it
c
dk
Vores
hjemmeside
www
it
c
dk
giver
mere
generelle
oplysninger
om
I
T
højskolen
Sådan
søger
du
Din
ansøgning
med
CV
og
dokumentation
for
uddannelse
skal
du
sende
til
IT
højskolen
i
København
att
Mads
Tofte
Glentevej
København
NV
mrk
Personalechef
Ansøgningsfristen
er
mandag
d
december
kl
Opdateret
www
info
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/jobs/aCpRc7
Medarbejder
til
IT
afdelingen
Deltid
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Stillinger
Medarbejder
til
IT
afdelingen
Deltid
Medarbejder
til
IT
afdelingen
Deltid
IT
højskolen
i
København
som
blev
oprettet
i
april
søger
til
snarlig
tiltrædelse
en
EDB
medarbejder
deltid
der
kan
tage
del
i
udbygningen
og
driften
af
IT
installationen
Arbejdsopgaverne
vil
omfatte
støtte
til
IT
højskolens
undervisere
forskere
og
administrativt
ansatte
samt
støtte
til
de
studerende
herunder
eksplicit
assistance
med
driften
af
IT
højskolens
Video
og
Multimediepræsentations
udstyr
og
programmel
i
form
af
Brugersupport
Besvarelse
af
henvendelser
til
IT
højskolens
help
desk
Systemadministration
Installation
og
drift
af
skolens
Mac
maskiner
m
v
herunder
også
rutinemæssige
administrative
opgaver
hos
skolens
Mac
brugere
m
v
Udvikling
af
installationen
Forefaldende
opgaver
med
anskaffelse
indkøring
og
etablering
af
administrative
procedurer
m
v
som
hjælp
til
varetagelsen
af
den
løbende
systemadministration
Systemdokumentation
Udarbejdelse
af
systemdokumentation
jf
ovenstående
punkter
Andet
Øvrige
opgaver
som
falder
ind
under
IT
afdelingens
ansvarsområde
Stillingen
er
normeret
til
ca
timer
ugentligt
hvor
arbejdstiden
i
et
vist
omfang
kan
tilrettelægges
individuelt
Der
vil
dog
være
krav
om
en
vis
tilstedeværelse
i
help
desken
s
åbningstid
dagligt
i
tiden
samt
i
begrænset
omfang
og
lørdage
Stillingerne
kræver
IT
erfaring
f
eks
tidligere
ansættelse
i
lignende
stilling
og
eller
indskrivning
ved
relevant
uddannelse
Ansøgere
med
kendskab
til
systemerne
på
IT
højskolen
herunder
erfaring
med
Mac
samt
programmel
til
Videoredigering
og
Multimed
ie
præsentationer
vil
blive
foretrukket
Yderligere
oplysninger
om
stillingerne
fås
hos
IT
chef
Keld
Kondrup
Jensen
telf
eller
e
mail
kkj
it
c
dk
Ansættelse
og
aflønning
sker
i
henhold
til
gældende
relevant
overenskomst
og
den
pågældende
relevante
organisation
Alle
kvalificerede
og
interesserede
uanset
alder
køn
race
religion
eller
etnisk
tilhørsforhold
opfordres
til
at
søge
Ansøgning
mrk
Medarbejder
til
IT
afdelingen
med
dokumentation
for
uddannelse
og
relevant
erfaring
stiles
til
IT
højskolen
i
København
Personaleafdelingen
Glentevej
København
NV
Ansøgningen
skal
være
IT
højskolen
i
hænde
senest
onsdag
den
december
kl
Opdateret
www
info
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser
Uddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Gæstestuderende
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Ph
D
Kurser
Studieliv
og
projekter
Studievejledning
Love
og
regler
Søg
om
optagelse
Uddannelser
IT
højskolen
udbyder
en
række
uddannelser
inden
for
IT
Kandidatuddannelse
Kandidatuddannelsen
cand
it
er
et
to
årigt
fuldtidsstudium
der
giver
titlen
cand
it
Master
of
Science
in
Information
Technology
Uddannelsen
kan
tages
inden
for
linierne
Design
kommunikation
og
medier
Elektronisk
handel
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Tværfaglig
IT
udvikling
Enkeltfag
under
Åben
Uddannelse
Enkeltfag
under
Åben
Uddannelse
er
for
alle
med
mindst
en
bacheloruddannelse
eller
tilsvarende
Kurserne
henvender
sig
især
til
erhvervsaktive
som
ønsker
et
bredere
kendskab
til
informationsteknologi
men
ikke
ønsker
at
tage
en
længerevarende
uddannelse
Diplomuddannelse
IT
højskolens
diplomuddannelse
i
informationsteknologi
Diploma
in
Information
Technology
DIT
har
et
omfang
svarende
til
et
års
fuldtidsstudium
og
kan
gennemføres
over
en
periode
på
år
på
deltid
Den
henvender
sig
primært
til
erhvervsaktive
som
har
brug
for
et
bredere
kendskab
til
informationsteknologi
Masteruddannelser
Masteruddannelserne
Master
of
Information
Technology
MIT
har
et
omfang
svarende
til
års
fuldtidsstudium
og
kan
gennemføres
over
en
periode
på
år
på
deltid
Masterstudiet
gennemføres
typisk
i
sammenhæng
med
erhvervsarbejde
og
kan
tages
inden
for
linierne
Design
kommunikation
og
medier
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
IT
højskolens
uddannelser
kan
du
altid
kontakte
studievejledningen
eller
lede
efter
informationen
her
på
siderne
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat
Kandidatuddannelse
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Enkeltfag
som
gæstestuderende
Uddannelses
katalog
Søg
om
optagelse
Kandidatuddannelse
IT
højskolen
tilbyder
en
to
årig
kandidatuddannelse
som
overbygning
på
din
bachelorgrad
Du
kan
vælge
mellem
seks
linier
Design
kommunikation
og
medier
Elektronisk
handel
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Tværfaglig
IT
udvikling
Kandidatuddannelsen
er
et
SU
berettiget
fuldtidsstudium
der
i
kombination
med
din
bacheloruddannelse
giver
dig
kandidatgraden
cand
it
i
den
valgte
linie
Du
kan
søge
om
optagelse
på
kandidatuddannelsen
uanset
hvilken
bachelorbaggrund
du
har
Kandidatlinierne
i
Internetteknologi
og
Multimedieteknologi
kræver
desuden
matematik
på
A
niveau
Hver
linie
er
bygget
op
af
en
række
obligatoriske
kurser
valgfrie
kurser
og
projekter
samt
et
afsluttende
specialesemester
Alle
aktiviteter
på
linierne
bliver
bedømt
individuelt
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
IT
højskolens
uddannelser
er
du
velkommen
til
at
kontakte
studievejledningen
Her
kan
du
også
bede
om
en
brochure
der
kort
beskriver
uddannelsen
og
linierne
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm
Design
Kommunikation
og
Medier
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Design
Kommunikation
og
Medier
Kandidatuddannelsen
i
Design
Kommunikation
og
Medier
består
af
tre
områder
konstruktion
interaktionsdesign
og
medier
Uddannelsen
beskæftiger
sig
med
design
og
interaktivitet
og
med
IT
som
socialt
og
kulturelt
medie
Desuden
indeholder
uddannelsen
undervisning
i
mere
håndværksorienterede
fag
Nogle
af
nøgleordene
på
uddannelsen
er
abstraktionsevne
formidling
argumentation
og
refleksion
ligesom
der
lægges
stor
vægt
på
tværfaglig
orientering
Uddannelsen
gør
kandidaten
i
stand
til
at
bruge
den
nye
informationsteknologi
til
formidling
Det
kan
eksempelvis
være
konstruktion
og
design
af
web
og
multimedieproduktioner
D
animationer
og
spil
Desuden
giver
uddannelsen
indsigt
i
projektledelse
grafisk
design
organisation
brugervenlighed
og
interaktion
Læs
mere
om
Design
Kommunikation
og
Medier
på
DKM
s
hjemmeside
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside
DKM
Design
Kommunikation
og
Medier
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Studiet
Projekter
Artikler
Linieleder
Undervisere
Fagudvalg
Fakultetsklub
Kontakt
DKM
DKM
Design
Kommunikation
og
Medier
Har
du
lyst
til
at
være
med
til
at
præge
den
digitale
udvikling
Har
du
lyst
til
at
arbejde
sammen
med
andre
højt
motiverede
og
højtuddannede
mennesker
med
fokus
på
IT
i
fremtidens
samfund
Linien
i
Design
Kommunikation
og
Medier
giver
dig
gode
muligheder
for
dette
Du
kommer
til
at
lære
om
design
og
interaktivitet
Du
kommer
til
at
lære
om
IT
som
socialt
og
kulturelt
medie
Du
kommer
også
til
at
lære
håndværket
Den
tværfaglige
udfordring
Du
kommer
til
at
kombinere
dine
kvalifikationer
fra
dit
bachelorstudium
med
dine
medstuderendes
og
opnår
dermed
den
tværfaglige
orientering
der
er
så
vigtig
idag
hvor
IT
er
et
organisatorisk
socialt
og
kulturelt
medie
Du
præsenteres
for
en
række
undervisningsformer
der
træner
dig
bredt
fra
værktøjsbeherskelse
til
udvikling
af
dine
akademiske
færdigheder
abstraktionsevne
formidling
argumentation
og
refleksion
Studiets
opbygning
Du
kan
selv
sammensætte
din
uddannelse
fra
et
bredt
udsnit
af
kurser
i
bl
a
webudvikling
projektledelse
målgruppeanalyse
medieteori
D
modellering
digital
video
og
lydredigering
og
grafisk
design
Hvis
du
har
interesse
for
de
andre
fag
der
udbydes
på
IT
højskolen
kan
du
kombinere
dine
DKM
kurser
med
undervisning
i
programmering
systemanalyse
elektronisk
handel
computergrafik
mm
Erhvervsmuligheder
DKM
vil
give
dig
de
tekniske
designmæssige
og
teoretiske
forudsætninger
for
at
arbejde
med
fremtidens
medieformer
som
fx
producer
redaktør
projektleder
designer
tekstforfatter
innovatør
underviser
eller
systemudvikler
Elektronisk
handel
virtuelle
fællesskaber
generations
mobile
tjenester
fjernundervisningssystemer
digital
forvaltning
og
digital
kulturformidling
er
blandt
de
beskæftigelsesområder
som
vil
vokse
stærkt
i
de
kommende
år
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/studiet
Studiet
på
DKM
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Studiet
Studiet
på
DKM
Generelt
om
DKM
DKM
er
et
teoretisk
og
anvendelsesorienteret
fag
hvor
humanistisk
samfundsvidenskabelig
og
teknologisk
forskning
gives
en
praktisk
og
æstetisk
orientering
Der
undervises
og
forskes
i
emner
indenfor
visuel
og
tekstbaseret
kommunikation
kunst
medie
og
kulturvidenskab
grafisk
design
og
interaktionsdesign
teknologifilosofi
psykologi
computermedierede
samarbejdsformer
og
læring
samt
aspekter
af
det
digitale
liv
i
bred
forstand
Studiets
struktur
For
at
opnå
en
master
eller
kandidatgrad
på
DKM
linien
skal
man
som
minimum
have
et
fag
indenfor
området
IT
som
medie
to
fag
indenfor
interaktionsdesign
og
to
fag
indenfor
konstruktion
Desuden
skal
man
vælge
fire
fag
som
kan
læses
på
de
andre
linier
af
IT
Højskolen
eller
som
kan
være
DKM
fag
De
tre
første
semestre
afsluttes
hver
med
en
fireugers
projektperiode
hvor
de
studerende
arbejder
i
tværfaglige
grupper
på
tværs
af
linier
og
årgange
For
at
blive
DKM
kandidat
skal
man
i
fjerde
semester
skrive
et
speciale
DKM
masterstudiet
er
et
treårs
deltidsstudium
der
afsluttes
med
et
projekt
i
semester
Fagene
Der
undervises
bla
i
følgende
emner
Webdesign
D
grafisk
design
interaktionsdesign
digital
lyd
designhistorie
IT
som
medie
digital
videoredigering
projektledelse
fremtidens
medier
tekstformidling
på
Internet
målgruppeanalyse
og
øjenbaseret
interaktion
Nogle
af
fagene
udbydes
på
forskellige
niveauer
og
vil
derfor
skulle
tages
i
en
bestemt
rækkefølge
Undervisningen
tilrettelægges
så
den
kan
følges
af
studerende
med
forskellige
niveauer
af
IT
kompetence
Der
kan
f
eks
være
forelæsninger
på
et
generelt
niveau
som
præsenterer
de
overordnede
aspekter
af
et
givet
fagområde
Forelæsningerne
efterfølges
i
de
fleste
fag
af
øvelser
hvor
de
studerende
får
mulighed
for
at
arbejde
konkret
med
emner
der
er
blevet
præsenteret
under
forelæsningerne
Forelæsninger
og
øvelser
strækker
sig
typisk
over
en
hel
dag
om
ugen
pr
fag
i
uger
Der
må
påregnes
en
arbejdsindsats
på
mindst
timer
om
ugen
pr
fag
De
kandidatstuderende
forventes
at
afslutte
tre
fag
pr
semester
og
de
masterstuderende
afslutter
to
IT
højskolens
computere
står
til
rådighed
for
studerende
hele
døgnet
Læs
mere
om
fagene
under
Kurser
De
studerende
DKM
optager
hvert
semester
mellem
og
nye
studerende
Den
typiske
DKM
studerende
har
en
bachelorgrad
indenfor
humaniora
samfundsfag
eller
et
kreativt
område
Han
eller
hun
er
vant
til
at
studere
og
kan
kommunikere
i
skrift
og
billeder
tænke
selvstændigt
og
abstrakt
samt
læse
komplicerede
tekster
på
dansk
og
engelsk
De
fleste
behersker
IT
på
et
brugerniveau
eller
et
ekspertniveau
Gennemsnitsalderen
er
under
år
og
der
er
en
ligelig
kønsfordeling
De
fleste
ønsker
efter
endt
uddannelse
at
komme
til
at
arbejde
kreativt
med
informationsteknologi
indenfor
f
eks
web
og
multimediedesign
digital
billed
og
lyd
produktion
eller
med
D
modellering
og
design
Erhvervsmuligheder
Informationsteknologien
og
de
nye
kompetenceområder
der
opstår
i
dens
kølvand
ændrer
sig
hele
tiden
Eksempler
på
aktuelle
jobtitler
i
stillingsannoncer
hvor
en
DKM
uddannelse
vil
være
relevant
er
webredaktør
D
grafiker
tekstforfatter
webudvikler
informations
arkitekt
webmaster
art
director
programmør
projektleder
systemudvikler
animator
og
projektkoordinator
Det
forventes
at
nogle
studerende
gennem
studiet
vil
få
et
grundlag
for
at
starte
egen
virksomhed
Fremtidige
arbejdsområder
for
DKM
uddannede
kunne
findes
indenfor
f
eks
produktdesign
tv
og
filmproduktion
teletjenester
undervisningssystemer
markeds
og
brugeranalyse
web
journalistik
e
handel
organisationsudvikling
offentlig
og
privat
e
forvaltning
medierådgivning
virtuelle
digitale
netværk
underholdning
og
spil
Underviserne
DKM
har
tilknyttet
et
antal
faste
undervisere
der
også
driver
forskning
i
en
af
IT
højskolens
forskningsafdelinger
Desuden
underviser
et
stort
antal
faste
eksterne
lektorer
f
eks
fra
Danmarks
Radio
Teledanmark
og
andre
større
og
mindre
virksomheder
og
institutioner
samt
fra
Danmarks
Designskole
og
Københavns
Universitet
Forskning
IT
højskolens
forskning
drives
af
lektorer
professorer
og
Ph
D
studerende
i
forskningsafdelinger
på
tværs
af
IT
højskolens
studielinjer
Forskerne
tilknyttet
DKM
arbejder
bl
a
med
Human
Computer
Interaction
digital
æstetik
virtuelle
verdener
designhistorie
grafisk
design
og
IT
sociologi
Læs
mere
om
forskningen
hos
Forskningsafdelingen
for
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
Mere
om
studiet
Du
kan
læse
mere
om
linien
Design
Kommunikation
og
Medier
i
vores
uddannelseskatalog
Samtidig
har
du
mulighed
for
at
læse
om
de
forskellige
kurser
der
udbydes
i
kursusbasen
Du
kan
desuden
indhente
flere
oplysninger
hos
DKM
s
sekretariat
Lise
Louv
Email
louv
it
c
dk
Telefon
og
hos
Studievejledningen
på
IT
højskolen
i
København
Email
studievejledningen
it
c
dk
Telefon
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/projekter
Projekter
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Projekter
Vejledning
i
projektarbejde
Projektbeskrivelser
Eksempler
på
projekter
Projekter
På
DKM
afsluttes
hvert
semester
med
projektarbejde
hvor
de
studerende
arbejder
sammen
i
grupper
om
et
projekt
af
ugers
varighed
Projekterne
omfatter
både
en
teoretisk
del
i
form
af
en
skriftlig
rapport
og
en
praktisk
del
et
konkret
produkt
f
eks
en
hjemmeside
et
program
eller
lign
Projekterne
bedømmes
med
karakterer
efter
skalaen
ved
en
afsluttende
eksamen
Her
er
et
lille
videoklip
fra
projektarbejdet
på
DKM
QuickTime
format
Se
også
listen
over
DKMs
projektvejledere
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/projekter/Projektarbejdet
Vejledning
i
at
skrive
projekter
på
DKM
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Projekter
Vejledning
i
projektarbejde
Vejledning
i
at
skrive
projekter
på
DKM
Du
kan
læse
om
hvordan
du
skal
forholde
dig
hvis
du
skal
lave
projekter
på
DKM
i
denne
vejledning
Vejledningen
findes
også
som
Word
dokument
og
Pdf
fil
Læs
også
Kreativitet
og
klienter
sådan
udvikles
et
koncept
på
mindre
end
dage
noterne
fra
John
Paulin
Hansens
foredrag
om
kreativt
procesarbejde
PowerPoint
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/projekter/Projektbeskrivelser
Den
gode
projektbeskrivelse
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Projekter
Projektbeskrivelser
Den
gode
projektbeskrivelse
Eksempler
på
fiktive
DKM
projektbeskrivelser
Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/projekter/projekteksempler
Eksempler
på
projekter
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Projekter
Eksempler
på
projekter
Eksempler
på
projekter
Her
er
nogle
eksempler
på
DKM
studenterprojekter
Carpe
diem
Produkt
og
forklaring
en
poetisk
refleksion
over
livet
CS
Citymall
Produkt
og
rapport
en
bane
til
computerspillet
Half
life
Counterstrike
Future
FashioNation
Produkt
et
virtuelt
modeshow
IT
højskolens
hjemmeside
Produkt
er
designet
af
DKM
studerende
Shake
Produkt
og
rapport
Word
format
et
sjovt
computerspil
SilentFish
com
Produkt
og
rapport
Word
format
et
site
til
pop
bandet
SilentFish
Tour
de
IT
C
Produkt
en
D
model
af
IT
højskolens
byggeri
i
Ørestaden
Underfladen
Produkt
og
rapport
Word
format
et
koncept
til
digitalt
TV
Web
for
begyndere
Produkt
et
undervisningssite
til
webdesign
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/artikler
Artikler
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Artikler
Artikler
DKM
relaterede
artikler
Sune
Børsen
Slagtekvæg
i
Øksnehallen
rapport
fra
Reboot
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/linieleder
Linieleder
John
Paulin
Hansen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Linieleder
Linieleder
John
Paulin
Hansen
Praktikere
med
indsigt
Linjeleder
lektor
Ph
D
John
Paulin
Hansen
Design
kommunikation
og
medier
er
en
intensiv
overbygning
på
en
bachelorgrad
som
gør
kandidaten
i
stand
til
at
arbejde
med
alle
former
for
digitale
medier
siger
lektor
John
Paulin
Hansen
der
leder
linien
for
Design
kommunikation
og
medier
Samtidig
bliver
man
god
til
konceptudvikling
målgrupper
og
implementering
af
et
projekt
og
man
får
en
dybere
indsigt
i
de
digitale
mediers
muligheder
både
nu
og
i
fremtiden
På
design
kommunikation
og
medier
lægges
der
vægt
på
at
få
indsigt
i
teknologien
bag
de
mange
muligheder
og
på
evnen
til
at
reflektere
teknisk
og
analytisk
over
IT
som
medie
Endelig
er
det
vigtigt
at
få
en
viden
om
ITs
samfundsmæssige
sociologiske
og
organisatoriske
konsekvenser
og
muligheder
Uddannelsen
i
Design
kommunikation
og
medier
kan
i
høj
grad
bruges
inden
for
webkommunikation
men
kan
også
inden
for
andre
elektroniske
medier
så
som
DVD
CD
rom
film
lyd
og
video
Endelig
kan
kandidater
i
Design
kommunikation
og
medier
komme
til
at
arbejde
med
offentlige
edb
baserede
servicesystemer
og
store
databasesystemer
Det
har
været
utrolig
spændende
og
udfordrende
at
være
med
til
at
etablere
linien
i
Design
kommunikation
og
medier
på
IT
højskolen
lyder
det
fra
John
Paulin
Hansen
Og
så
er
det
inspirerende
og
motiverende
at
have
studerende
der
er
dygtige
og
engagerede
slutter
han
Kort
om
John
Paulin
Hansen
Født
i
studieleder
og
lektor
på
IT
højskolen
cand
psyk
Århus
Universitet
ph
d
Århus
Universitet
forsker
og
seniorforsker
Forskningscenter
Risø
rektor
multimedieskolen
Space
Invaders
IT
højskolen
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/undervisere
Undervisere
ved
DKM
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Undervisere
Kursusundervisere
Projektvejledere
Undervisere
ved
DKM
Underviserne
tilknyttet
DKM
rekrutteres
dels
eksternt
eksterne
lektorer
fra
erhvervslivet
og
dels
internt
forskere
og
PhD
studerende
fra
IT
højskolens
forskningsafdelinger
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/undervisere/kursusansvarlige
Undervisere
på
DKM
kurser
efterår
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Undervisere
Kursusundervisere
Undervisere
på
DKM
kurser
efterår
Kursusansvarlige
sorteret
efter
kursus
Mailingliste
alle
kursusansvarlige
Kursusansvarlig
Kursus
Christian
Høyer
Petersen
Avanceret
digital
videobearbejdning
Morten
Ulf
Bøll
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Jesper
Juul
Computerspil
Niels
Hallenberg
Databasestøttet
webpublicering
Klaus
Bjerager
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
Ida
Engholm
Digital
Designhistorie
Morten
Remmer
Digital
Lyd
Christian
Høyer
Petersen
Digital
videoformidling
Bjarne
Sandstrøm
Grundlæggende
webdesign
Jun
Yoneyama
Interaktionsdesign
Annette
Kreutzberg
Interaktiv
D
begynder
Troels
Degn
Johansson
Internettets
rum
og
geografi
Klaus
Bruhn
Jensen
Introduktion
til
IT
som
medie
Ulrik
Hartmann
Gade
IT
sociologi
Peter
Olaf
Looms
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
Jeanette
Pia
Jensen
Målgruppeanalyse
Karin
Levinsen
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Margit
Neisig
Teknologihistorie
og
den
nye
økonomi
Claus
Jensen
Tekstformidling
på
Internet
Claus
Thor
Nielsen
Tekstformidling
på
Internet
Tijana
Paludan
Duus
Tekstformidling
på
Internet
Lene
Nielsen
Usability
John
Paulin
Hansen
Linjeleder
Lise
Louv
Koordinator
Hjælpelærere
og
undervisningsassistenter
sorteret
efter
kursus
Mailingliste
alle
hjælpelærere
og
undervisningsassistenter
Underviser
Kursus
Bugge
Lützhøft
Avanceret
digital
videobearbejdning
Henrik
Norberg
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Kenneth
Riis
Databasestøttet
webpublicering
Frank
Bjergø
Databasestøttet
webpublicering
Nikolaj
de
Fine
Licht
Grundlæggende
webdesign
Anders
Skovgaard
Petersen
Grundlæggende
webdesign
Kitta
Lawton
Interaktionsdesign
Michael
Chr
Nielsen
Interaktionsdesign
Christina
Schou
Christensen
Interaktiv
D
begynder
dag
Chr
Viktor
Rasmussen
IT
sociologi
Vedligeholdes
af
Lise
Louv
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/undervisere/projektvejledere
Projektvejledere
på
DKM
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Undervisere
Projektvejledere
Projektvejledere
på
DKM
Anker
Helms
Jørgensen
Lektor
Ph
D
anker
itu
dk
Annette
Kreutzberg
Ekstern
Lektor
anette
k
post
tele
dk
Bjarne
Sandstrøm
Ekstern
Lektor
bjsa
post
tele
dk
Christian
Høyer
Petersen
Ekstern
Lektor
chp
internet
dk
Claus
Jensen
faglig
profil
Ekstern
Lektor
cj
abc
pr
dk
Claus
Thor
Nielsen
faglig
profil
Ekstern
Lektor
claus
thor
onl
egmont
com
Gert
Balling
Ph
D
studerende
gba
it
c
dk
Ida
Engholm
faglig
profil
Ph
D
studerende
ie
it
c
dk
Jeanette
Pia
Jensen
faglig
profil
Ekstern
Lektor
jpjensen
ruc
dk
Jesper
Juul
Ph
D
studerende
jjuul
it
c
dk
John
Paulin
Hansen
faglig
profil
Lektor
Ph
D
Linjeleder
paulin
itu
dk
Karin
Levinsen
faglig
profil
Ekstern
Lektor
cksixty
post
tele
dk
Klaus
Bjerager
faglig
profil
pdf
Ekstern
Lektor
designco
mail
dk
Lene
Nielsen
faglig
profil
Ekstern
Lektor
lene
elsen
get
net
dk
Lisbeth
Klastrup
faglig
profil
Ph
D
studerende
klastrup
it
c
dk
Lise
Jensen
Ekstern
Lektor
lise
jensen
telia
com
Louise
Barkhuus
faglig
profil
Undervisningsassistent
barkhuus
it
c
dk
Margit
Neisig
Ekstern
Lektor
mnei
tdk
dk
Marius
Hartmann
Terkelsen
faglig
profil
Ph
D
studerende
hartmann
it
c
dk
Martin
Elsman
Adjunkt
mael
itu
dk
Mikkel
Holm
Sørensen
Ph
D
studerende
megel
it
c
dk
Morten
Remmer
Ekstern
Lektor
morten
dj
com
Morten
Ulf
Bøll
Undervisningsassistent
boell
post
tele
dk
Niels
Hallenberg
faglig
profil
Ekstern
Lektor
nh
it
c
dk
Nikolaj
de
fine
Licht
Undervisningsassistent
nikolaj
musicmedia
dk
Pernille
Eisenhardt
Ekstern
Lektor
pnille
ruc
dk
Peter
Olaf
Looms
Ekstern
Lektor
poo
dr
dk
Tijana
Paludan
Duus
Ekstern
Lektor
tijana
private
dk
Troels
Degn
Johansson
faglig
profil
pdf
Ekstern
Lektor
tdj
fsl
dk
Ulrik
Hartmann
Gade
Ph
D
studerende
ulrik
acm
org
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/fagudvalg
DKMs
Fagudvalg
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Fagudvalg
Referater
DKM
s
faglighed
DKMs
Fagudvalg
I
DKM
s
fagudvalg
har
de
studerende
mulighed
for
at
påvirke
det
faglige
indhold
af
uddannelsen
på
DKM
Fagudvalget
er
åbent
for
alle
studerende
og
ansatte
på
DKM
Udvalget
mødes
ca
en
gang
om
måneden
Fagudvalget
består
nu
af
følgende
faste
medlemmer
Stud
Ina
Khristensen
Rasmus
Thomsen
Tau
Ulv
Lenskjold
og
Therese
Schilder
Knudsen
VIP
John
Paulin
Hansen
Anker
Helms
Jørgensen
Ida
Engholm
Klaus
Bruhn
Jensen
mailingliste
Næste
møder
onsdag
november
kl
i
lokale
Dagsorden
onsdag
d
november
kl
i
lokale
onsdag
d
december
kl
i
lokale
Vedligeholdes
af
Lise
Louv
Opdateret
Lise
Louv
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/fagudvalg/Referater
Referater
af
DKMs
Fagudvalgsmøder
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Fagudvalg
Referater
Referater
af
DKMs
Fagudvalgsmøder
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
oktobr
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
september
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
maj
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
april
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
marts
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
feb
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
dec
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
nov
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
okt
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
sep
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
aug
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
juni
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
maj
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
april
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
marts
Vedligeholdes
af
Lise
Louv
Opdateret
Lise
Louv
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/fagudvalg/Faglighed
Aktuel
faglig
debat
på
DKM
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Fagudvalg
DKM
s
faglighed
Aktuel
faglig
debat
på
DKM
Der
har
i
fabruar
og
marts
kørt
en
faglig
debat
via
mail
mellem
DKM
s
studerende
og
undervisere
Læs
sammenskrivningen
af
indslag
i
debatten
RTF
WORD
HTML
I
forlængelse
af
debatten
har
en
gruppe
studerende
i
samarbejde
med
linjeleder
John
Paulin
Hansen
udviklet
et
spørgeskema
vedrørende
DKM
s
faglighed
som
de
studerende
har
besvaret
i
april
Resultat
af
spørgeskemaundersøgelsen
Se
resultatet
af
spørgeskemaundersøgelsen
Se
også
de
studerendes
forslag
til
tværfagligt
samarbejde
RTF
WORD
HTML
de
studerendes
forslag
til
forandringer
RTF
WORD
HTML
de
studerendes
forslag
til
nye
fag
på
DKM
RTF
WORD
HTML
og
rå
resultaterne
som
Excelfil
XLS
Vedligeholdes
af
Lise
Louv
Opdateret
Lise
Louv
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/fakultetsklub
DKMs
Fakultetsklub
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Fakultetsklub
Referater
DKMs
Fakultetsklub
I
DKM
s
fakultetsklub
diskuteres
og
udvikles
DKM
s
faglige
indhold
forskning
og
uddannelse
Fakultetsklubben
er
åben
for
ansatte
ved
DKM
Fakultetsklubben
mødes
en
gang
om
måneden
DKM
s
Fakultetsklub
Næste
møder
Tirsdag
d
november
kl
i
lokale
medarbejdernes
frokoststue
Dagsorden
Tirsdag
d
december
kl
i
lokale
Opdateret
Lise
Louv
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/fakultetsklub/Referater
Referater
af
møder
i
DKMs
Fakultetsklub
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Fakultetsklub
Referater
Referater
af
møder
i
DKMs
Fakultetsklub
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
oktober
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
september
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
maj
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
april
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
marts
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
februar
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
januar
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
december
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
oktober
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
september
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
august
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
juni
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
maj
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
april
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
marts
Vedligeholdes
af
Lise
Louv
Opdateret
Lise
Louv
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/contact
Kontakt
DKM
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Kontakt
DKM
Kontakt
DKM
Du
er
altid
velkommen
til
at
kontakte
DKM
s
sekreteriat
i
lokale
a
hvor
du
bl
a
kan
træffe
AC
fuldmægtig
Lise
Louv
louv
it
c
dk
og
AC
medarbejder
Sven
Bastrup
bastrup
it
c
dk
Kontaktadresse
IT
højskolen
i
København
Design
Kommunikation
og
Medier
Glentevej
København
NV
Lokale
a
Telefon
direkte
E
mail
louv
it
c
dk
Web
http
www
it
c
dk
dkm
Studievejledningen
IT
højskolen
lokale
Direkte
E
mail
studievejledningen
it
c
dk
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/ebuss
Elektronisk
Handel
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
E
handel
Studieleder
EBUSS
hjemmeside
Elektronisk
Handel
Uddannelsen
i
Elektronisk
handel
EBUSS
er
en
uddannelse
der
giver
kandidaten
kompetencer
indenfor
tekniske
forretningsmæssige
og
politiske
juridiske
områder
i
forhold
til
e
handel
Tre
områder
der
alle
er
vigtige
hvis
man
vil
beskæftige
sig
med
e
handel
På
EBUSS
omfatter
e
handel
både
de
tekniske
løsninger
logistik
og
betalingssystemer
og
de
mere
markedsmæssige
så
som
markedsføring
og
salg
og
distributionen
af
serviceydelser
og
fysiske
eller
digitale
varer
En
kandidat
i
Elektronisk
handel
vil
vide
hvordan
elektronisk
handel
influerer
på
eksempelvis
forholdet
mellem
kunde
og
leverandør
og
han
eller
hun
vil
være
velbevandret
i
de
særlige
tekniske
problemer
der
er
forbundet
med
e
handel
En
kandidat
i
e
handel
vil
på
akademisk
niveau
således
kunne
bidrage
erhvervslivet
med
aktuelle
og
relevante
e
handelskompetencer
EBUSS
uddannelsen
vil
være
på
forkant
med
udviklingen
i
ind
og
udland
og
samtidig
give
kandidaten
generelle
akademiske
kompetencer
Uddannelsen
foregår
hovedsageligt
på
Handelshøjskolen
i
København
der
også
står
for
den
daglige
administration
og
planlægning
Læs
mere
om
Elektronisk
handel
Du
kan
læse
mere
om
linien
Elektronisk
Handel
i
vores
uddannelseskatalog
Samtidig
har
du
mulighed
for
at
læse
om
de
forskellige
kurser
der
udbydes
i
kursusbasen
Man
kan
også
kontakte
EBUSS
studiesekretariat
Institut
for
Informatik
Handelshøjskolen
i
København
Howitzvej
sal
Frederiksberg
e
post
studiesekretær
Charlotte
Jørgensen
tlf
fax
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/ebuss/49
Kim
Viborg
Andersen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
E
handel
Studieleder
Kim
Viborg
Andersen
Tænk
globalt
og
anderledes
Studieleder
lektor
Kim
Viborg
Andersen
I
erhvervslivet
er
der
et
akut
behov
for
folk
med
forstand
på
e
handel
både
i
det
private
og
det
offentlige
fortæller
lektor
Kim
Viborg
Andersen
der
er
studieleder
for
elektronisk
handel
Når
vi
taler
om
e
handel
handler
det
selvfølgelig
om
egentlig
salg
af
varer
på
nettet
men
det
er
også
elektronisk
flytning
af
og
handel
med
viden
kompetencer
rådgivning
og
lignende
og
så
er
e
handels
betydning
for
or
ganisationen
og
arbejdsprocesserne
lige
så
vigtig
E
handelslinien
indeholder
det
tekniske
det
kommercielle
og
det
strategiske
og
juridiske
omkring
e
handel
En
kandidat
i
e
handel
skal
vide
noget
om
det
hele
men
samtidig
er
det
set
med
mine
øjne
vigtigt
at
man
specialiserer
sig
i
en
af
delene
siger
Kim
Viborg
Andersen
Og
så
gælder
det
om
at
tænke
anderledes
globalt
og
aktionsrettet
for
det
går
stærkt
i
denne
branche
Kim
Viborg
Andersen
synes
det
har
været
en
stor
og
spændende
udfor
dring
at
være
med
til
at
stable
e
handels
linien
på
benene
og
han
ser
kan
didaterne
i
e
handel
som
nogle
der
i
fremtiden
vil
være
e
handels
projekt
ledere
i
virksomhederne
eller
som
nogen
der
starter
egne
e
handelsvirksomheder
E
handelskonsulenter
og
strateger
er
også
nogle
af
fremtidens
jobmuligheder
På
uddannelsen
kan
vi
både
arbejde
teoretisk
og
praktisk
og
så
at
sige
skabe
et
laboratorium
for
e
handel
Kort
om
Kim
Viborg
Andersen
år
cand
scient
pol
University
of
California
Ph
D
Københavns
Universitet
forsknings
oplæg
ved
Tokyo
Universitet
lektor
Institut
for
Informatik
Handelshøjskolen
i
København
studieleder
elektronisk
handel
IT
højskolen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/int
Internetteknologi
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Internetteknologi
Idé
og
mål
Profiler
Seminarer
Projekter
Erhvervs
muligheder
Fagudvalget
Studievejledning
Internet
Værktøjer
Åben
Uddannelse
Internetteknologi
Kontakt
Linieleder
formand
for
fagudvalget
Thomas
Hildebrandt
email
hilde
it
c
dk
tlf
Fungerende
næstformand
i
fagudvalget
José
Alvaro
Ramirez
Orellana
email
joseo
it
c
dk
AC
fuldmægtig
Annette
Hjort
Christensen
email
ahc
it
c
dk
tlf
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/int/490
Idé
og
mål
for
Internetteknologi
linjen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Internetteknologi
Idé
og
mål
Idé
og
mål
for
Internetteknologi
linjen
Internetteknologilinien
tilbyder
en
kandidatgrad
cand
it
internetteknologi
som
et
årigt
fuldtidsstudium
og
en
Mastergrad
MITI
som
et
årigt
deltidsstudium
Uddannelserne
udbydes
i
samarbejde
med
Danmarks
Tekniske
Universitet
og
Københavns
Universitet
Linien
i
Internetteknologi
supplerer
din
adgangsgivende
baggrund
med
en
værdifuld
indsigt
i
de
teknologier
der
til
sammen
udgør
internettet
Et
solidt
teoretisk
fundament
kombineres
med
praktiske
færdigheder
inden
for
design
og
programmering
der
sætter
dig
i
stand
til
at
udvikle
effektive
pålidelige
og
sikre
systemer
Linien
dækker
over
tre
fagområder
Netværksteknologi
Internetprogrammel
og
Internet
i
organisationer
Det
er
muligt
at
specialisere
sig
inden
for
blandt
andet
effektiv
databehandling
samt
parallelle
indlejrede
og
mobile
systemer
områder
hvori
der
forskes
aktivt
i
IT
højskolens
forskningsafdelinger
for
teori
og
innovation
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/int/profiler
Profiler
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Internetteknologi
Profiler
Ny
profil
Global
og
Mobil
IT
Profiler
Kandidatuddannelsen
på
Internetteknologi
linjen
indeholder
altid
kernekurser
fra
fagområdet
Netværksteknologi
kernekurser
fra
fagområdet
Internetprogrammel
samt
kernekursus
fra
fagområdet
Internet
i
Organisationer
Du
finder
en
oversigt
over
kernekurserne
på
Internetlinjen
i
uddannelseskatalogets
kapitel
Derudover
kan
du
specialisere
dig
yderligere
inden
for
fx
Mobile
og
indlejrede
systemer
Design
software
til
apparater
og
mobile
trådløse
enheder
for
internettet
Webprogrammering
Udvikling
og
design
af
databasebaserede
internettjenester
Internet
i
organisationer
Bliv
leder
af
internetprojekter
med
fokus
på
IT
støttet
samarbejde
datasikkerhed
internet
jura
e
handel
eller
systemudvikling
Programmering
Arbejd
med
principper
for
programmering
og
udvikling
af
internetsystemer
og
maskinnære
programmer
Distribuerede
systemer
Fokuser
på
objektorienteret
design
og
konstruktion
af
systemer
der
kører
parallelt
på
flere
maskiner
I
uddannelseskatalogets
kapitel
kan
du
se
mere
detaljerede
eksempler
på
profilerede
studieforløb
Uanset
hvilken
profil
du
vælger
anbefaler
vi
at
du
det
første
semester
vælger
fagene
Grundlæggende
Programmering
Netværk
og
Protokoller
Databasesystemer
Studerende
der
har
programmeringserfaring
kan
erstatte
Grundlæggende
Programmering
med
Web
Programmering
eller
Introduktion
til
Algoritmik
og
Datastrukturer
IT
C
s
samlede
kursusudbud
i
indeværende
semester
fremgår
af
kursusbogen
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/int/profiler/NyProfil
Global
og
Mobil
Informationsteknologi
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Internetteknologi
Profiler
Ny
profil
Global
og
Mobil
IT
Global
og
Mobil
Informationsteknologi
Informationsteknologien
bliver
i
stadigt
stigende
grad
forbundet
i
et
åbent
globalt
netværk
af
forskelligartede
og
ofte
mobile
enheder
Dette
har
og
får
indflydelse
på
hvordan
vi
anvender
teknologien
og
hvilke
udfordringer
vi
står
overfor
når
vi
skal
udvikle
effektive
og
sikre
systemer
og
applikationer
Fra
foråret
er
der
på
IT
højskolens
kandidatlinie
for
internetteknologi
mulighed
for
at
sammensætte
en
uddannelsesprofil
inden
for
global
og
mobil
IT
Profilen
ineholder
en
række
nye
avancerede
kurser
som
udbydes
af
software
og
internetteknologilinjerne
på
IT
C
Kurserne
kræver
at
du
har
en
stærk
datalogisk
datateknisk
baggrund
f
eks
i
form
af
en
datalogisk
bachelorgrad
en
informatik
fagpakke
fra
DTU
eller
lignende
Du
kan
enten
vælge
at
tage
hele
overbygningsuddannelsen
eller
du
kan
vælge
at
følge
et
begrænset
antal
enkeltfagskurser
som
gæstestuderende
Erhvervsprofil
Efter
kandidatuddannelsen
vil
du
kunne
arbejde
med
avancerede
problemstillnger
inden
for
global
og
mobil
IT
f
eks
i
telesektoren
hos
en
af
de
store
producenter
af
mobiltelefoner
eller
i
et
softwarehus
der
udvikler
nye
innovative
globale
og
mobile
applikationer
Uddannelsen
giver
dig
en
stærk
teoretisk
baggrund
der
gør
dig
i
stand
til
at
bidrage
når
kernen
i
løsningerne
modellen
eller
teorien
skal
udvikles
Du
vil
også
have
mulighed
for
at
gå
videre
som
ph
d
studerende
inden
for
global
og
mobil
IT
eller
teoretisk
datalogi
Uddannelsens
forløb
Kandidatuddannelserne
på
IT
højskolen
består
af
semestre
Hvert
af
de
første
semestre
indeholder
normalt
kurser
af
ugers
varighed
og
projekt
af
ugers
varighed
Hver
af
de
kursusaktiviteter
har
et
omfang
af
ECTS
I
det
afsluttende
fjerde
semester
skrives
et
speciale
med
et
omfang
af
ECTS
En
fleksibel
uddannelse
med
mulighed
for
specialisering
Profilen
i
global
og
mobil
IT
indeholder
en
fælles
kursuspakke
der
er
central
for
globale
og
mobile
systemer
samt
tre
uddannelsesspor
der
giver
mulighed
for
at
specalisere
sig
yderligere
Du
kan
enten
vælge
udelukkende
at
følge
kurser
fra
den
fælles
kursuspakke
eller
du
kan
erstatte
nogle
af
kurserne
med
kurser
fra
et
eller
flere
af
de
spor
Du
kan
se
en
oversigt
over
hvilke
kurser
der
udbydes
de
første
tre
semestre
som
word
fil
eller
som
pdf
fil
og
hvilke
traditionelle
datalogiske
fagområder
de
tilhører
som
word
fil
eller
som
pdf
fil
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/int/493
Internetteknologi
Seminarer
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Internetteknologi
Seminarer
Internetteknologi
Seminarer
Dato
Tid
Titel
Foredragsholder
Sted
august
Location
Based
Services
LBS
og
Eumans
produktvisioner
Administrerende
direktør
Christian
Hage
og
IT
arkitekt
Jakob
Kramhøft
Euman
maj
Introduction
to
Smart
Cards
Peter
Aage
Gemplus
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/int/494
Projekter
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Internetteknologi
Projekter
Projekter
Alle
projekter
på
IT
C
er
gruppeprojekter
Når
du
selv
skal
vælge
projekt
kan
du
på
IT
Cs
projektbørs
se
hvad
andre
foreslår
og
selv
komme
med
forslag
Nedenfor
finder
du
en
kronologisk
liste
over
udvalgte
afsluttede
projektarbejder
på
internetteknologilinjen
Projekterne
er
inddelt
efter
hvilken
studieprofil
de
hører
til
Programmering
Distribuerede
Systemer
Jini
Based
Distributed
Computing
af
Morten
Primdahl
ugers
projekt
F
Mobile
og
Indlejrede
Systemer
Mobile
Computation
and
Computing
af
Jakob
Bang
Hansen
Thomas
Berg
von
Linde
og
Morten
Primdahl
ugers
projekt
F
Java
Card
Digital
signatures
Implementation
of
a
digital
signature
service
on
Java
Card
af
Ioanna
Stavrinidou
Henriksen
Janus
Skougaard
Nilsen
og
Siddhartha
Raychaudhuri
ugers
projekt
F
Security
Aspects
of
Mobile
Agents
af
Jakob
Bang
Hansen
ugers
projekt
F
Udvikling
af
et
Java
GSM
SIM
Card
af
Dennis
Jensen
José
A
R
Orellana
Kenneth
Ahn
Jensen
Nguyen
Trung
Vo
ugers
projekt
E
Rino
Remote
Invocation
on
Nomad
Objects
and
Bluetooth
af
Rune
Steen
Johnsson
og
Gert
Sylvest
ugers
projekt
E
WebNet
webserver
for
vindmålestationer
af
Jesper
Søndergaard
Jensen
Klavs
Bo
Bonnevie
Kar
Leung
Chong
og
Allan
Larsen
ugers
projekt
E
IT
i
Organisationer
Webprogrammering
Andre
profiler
eller
grundlæggende
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/int/specialer
Specialer
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Internetteknologi
specialer
Specialer
Et
speciale
på
IT
C
er
et
gruppeprojekt
der
er
normeret
til
semester
ECTS
På
IT
Cs
projektbørs
se
andres
forslag
til
emner
og
selv
komme
med
forslag
Nedenfor
finder
du
en
kronologisk
liste
over
udvalgte
specialer
på
internetteknologilinjen
Specialerne
er
inddelt
efter
hvilken
studieprofil
de
hører
til
Programmering
Distribuerede
Systemer
Mobile
og
Indlejrede
Systemer
IT
i
Organisationer
Andre
profiler
eller
grundlæggende
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/int/496
Erhvervsmuligheder
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Internetteknologi
Erhvervs
muligheder
Erhvervsmuligheder
Erhvervsmuligheder
findes
blandt
andet
indenfor
udvikling
af
internetbaserede
produkter
drift
og
vedligeholdelse
af
lokalnet
udvikling
og
vedligeholdelse
af
distribuerede
applikationer
og
udvikling
af
apparatsoftware
Kandidater
fra
INT
linjen
vil
kunne
medvirke
ved
udvikling
aftestning
og
vedligeholdelse
af
systemer
indenfor
bl
a
nedenstående
områder
Internetsalg
udvikling
af
salgsdatabase
sikkerhedsaspekter
softwarearkitektur
Internettjenester
e
post
billed
og
lydkonferencer
overvågning
Mobiltelefoner
kommunikationsprotokoller
trådløse
tjenester
softwarearkitektur
mobilt
Internet
Informationssøgning
søgealgoritmer
distribuerede
databaser
datarepræsentation
Kvalitetssikring
af
software
formel
korrekthed
test
dokumentation
Apparatsoftware
smartcards
produktionsapparater
instrumenter
apparater
på
Internettet
Sikkerhedskritiske
systemer
pålidelighed
robusthed
Adgangskontrol
og
styring
alarmsystemer
homebanking
elektroniske
nøglesystemer
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/int/498
Fagudvalget
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Internetteknologi
Fagudvalget
Fagudvalget
Fagudvalget
på
Internetteknologi
linjen
tager
sig
af
alle
faglige
spørgsmål
på
linjen
Det
er
fagudvalget
der
sammensætter
kursusudbudet
laver
kursusanbefalingerne
for
profilerne
og
i
det
hele
taget
diskuterer
spørgsmål
af
faglig
relevans
for
de
studerende
på
linjen
Både
underviserne
og
de
studerende
er
repræsenteret
i
udvalget
Fagudvalgets
medlemmer
Thomas
Hildebrandt
ITC
formand
email
hilde
it
c
dk
tlf
Nguyen
Vo
næstformand
studenterrepræsentant
email
ntv
it
c
dk
Stephen
Alstrup
DIKU
repræsentant
email
stephen
it
c
dk
tlf
Henrik
Hulgaard
IT
C
repræsentant
email
henrik
it
c
dk
tlf
Hans
Henrik
Løvengren
DTU
repræsentant
email
hhl
it
dtu
dk
José
Alvaro
Ramirez
Orellana
studenterrepræsentant
email
joseo
it
c
dk
Dennis
Jensen
studenterrepræsentant
email
jensen
it
c
dk
Annette
Hjort
Christensen
sekretær
email
ahc
it
c
dk
tlf
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/int/527
Studievejledning
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Internetteknologi
Studievejledning
Studievejledning
Fagudvalget
har
vedtaget
at
afholde
individuelle
studievejledningsforløb
af
minutters
varighed
for
studerende
på
og
semester
Vejledningen
kommer
til
at
foregå
ultimo
november
primo
december
Hver
onsdag
i
løbet
af
semestret
og
ugers
perioden
fra
har
studerende
på
alle
fire
semestre
herudover
mulighed
for
at
kontakte
Thomas
Hildebrandt
alle
lige
uger
i
lokale
eller
Henrik
Huldgaard
alle
ulige
uger
i
lokale
for
studievejledning
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/int/497
Internet
Værktøjer
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Internetteknologi
Internet
Værktøjer
Internet
Værktøjer
Nedenfor
kan
du
finde
kæder
til
information
om
en
række
internetværktøjer
formater
programmeringssprog
oversættere
og
meget
mere
Java
Programmeringssprog
Officiel
Sun
Java
Tutorial
Denne
tutorial
indeholder
en
række
forskellige
trails
om
en
række
Java
emner
For
eksempel
er
Getting
Started
et
Trail
Covering
the
Basics
Java
Development
Kit
for
Windows
and
Linux
Gratis
Java
udviklingsværktøjer
HTML
Formateringssprog
Netscape
s
HTML
Tag
Reference
book
JavaScript
Scriptingsprog
JavaScript
World
JavaScript
dokumentation
eksempler
og
tricks
JavaScript
Developer
Central
Dokumentation
fra
en
alliance
mellem
Sun
og
Netscape
Der
er
flere
dokumenter
om
Java
CORBA
XML
og
andre
teknologier
fra
forælder
siden
DevEdge
Online
XML
Formateringssprog
The
XML
Revolution
Anders
Møllers
og
Michael
I
Schwartzbachs
siders
on
line
transparentsamling
med
introduktion
og
overblik
over
XML
Namespaces
XLink
XPointer
XPath
DSD
XSLT
og
XML
QL
og
udvalgte
kæder
til
yderlige
information
PHP
MySQL
Web
programmeringssprog
SQL
relationsdatabase
PHP
MySQL
Tutorial
Der
er
flere
nyttige
informationskilder
på
Webmonkey
hjemmesiden
Bl
a
et
JavaScript
kilde
bibliotek
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/swu
Softwareudvikling
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
SWU
Interview
med
studieleder
Interview
med
underviser
Softwareudvikling
Kandidater
i
Softwareudvikling
skal
kunne
skabe
nye
IT
anvendelser
tilpasse
og
udnytte
eksisterende
software
og
nyudvikle
software
lige
som
de
løbende
skal
kunne
omstille
sig
til
nye
teknologier
og
metoder
i
IT
sektoren
Uddannelsen
består
af
et
kernepensum
inden
for
områderne
programmering
softwareteknologi
og
systemudvikling
samt
en
række
valgfrie
fag
som
dels
udbydes
på
Softwarelinien
og
dels
udbydes
af
andre
linier
på
IT
højskolen
Uddannelsen
i
Softwareudvikling
spænder
fra
fundamentale
teorier
om
programudvikling
til
brug
af
anerkendte
udviklingsværktøjer
og
fra
teorier
om
forholdet
mellem
menneske
og
maskine
til
praktisk
kendskab
til
brugergrænseflader
Kandidatuddannelsen
i
Softwareudvikling
sigter
på
at
uddanne
nogle
af
fremtidens
systemudviklere
IT
projektledere
IT
chefer
IT
rådgivere
forskere
og
undervisere
på
softwareområdet
Kandidatuddannelsen
i
Softwareudvikling
foregår
hovedsageligt
på
IT
højskolen
og
uddannelsen
udbydes
af
IT
højskolen
i
samarbejde
med
Den
Kongelige
Veterinær
og
Landbohøjskole
Læs
mere
om
Softwareudvikling
Du
kan
læse
mere
om
Softwareudvikling
i
vores
uddannelseskatalog
Samtidig
har
du
mulighed
for
at
læse
om
de
forskellige
kurser
der
udbydes
i
kursusbasen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/swu/lauesen
Søren
Lauesen
linjeleder
SWU
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
SWU
Interview
med
studieleder
Søren
Lauesen
linjeleder
SWU
Professor
Søren
Lauesen
Studieleder
Kombinere
teori
og
praktik
Min
vision
for
IT
højskolen
er
et
uddannelsested
hvor
de
studerende
kombinerer
teori
og
praksis
siger
Søren
Lauesen
De
studerende
tilegner
sig
den
viden
en
IT
professionel
har
brug
for
og
de
har
den
teoretiske
ballast
der
skal
til
for
at
kunne
fortsætte
en
livslang
uddannelse
på
egen
hånd
De
kommer
ud
med
åbent
sind
og
lever
ikke
kun
i
deres
eget
IT
univers
men
forstår
succesfuldt
at
samarbejde
med
mennesker
fra
andre
faggrupper
Bygge
bro
IT
højskolen
er
en
unik
mulighed
for
at
bygge
bro
mellem
IT
og
andre
fagområder
Jeg
har
i
mange
firmaer
set
talentfulde
IT
folk
der
ikke
kunne
kommunikere
med
talentfulde
folk
inden
for
andre
fagområder
Jeg
sagde
ja
tak
til
denne
mulighed
fordi
jeg
tror
at
jeg
kan
gøre
en
forskel
Jeg
har
med
succes
før
hjulpet
med
at
bygge
b
ro
mellem
IT
og
økonomi
Jeg
er
også
interesseret
i
biologi
psykologi
kultur
samt
mange
andre
emner
og
så
har
jeg
stor
erfaring
fra
IT
branchen
såvel
som
forskning
og
undervisning
En
kort
biografi
for
Søren
Lauesen
Født
i
Cand
Sc
i
matematik
og
fysik
fra
Københavns
Universitet
i
I
startede
han
i
IT
branchen
hvor
han
siden
udviklede
mange
slags
produkter
lige
fra
buskøreplanlægning
oversættere
og
operativsystemer
til
computerstyring
af
eldistributionen
i
Danmark
Hans
første
opgave
var
at
udvikle
et
program
som
kunne
v
inde
over
ethvert
menneske
i
et
spil
udviklet
af
Piet
Hein
Han
har
arbejdet
for
den
danske
computerproducent
Regnecentralen
og
to
multinationale
firmaer
ABB
and
NCR
Siden
har
han
været
professor
Han
har
været
med
til
at
starte
tre
uddannelser
Datalogi
på
Københavns
Universitet
økonomi
datalogi
på
Handelshøjskolen
i
København
og
IT
uddannelserne
på
IT
højskolen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/swu/henglein
Fritz
Henglein
underviser
på
SWU
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
SWU
Interview
med
underviser
Fritz
Henglein
underviser
på
SWU
Fokus
på
principper
Lektor
Fritz
Henglein
Uddannelserne
i
softwareudvikling
på
IT
højskolen
beskæftiger
sig
med
hvordan
man
udvikler
relevant
og
effektiv
software
af
høj
kvalitet
På
softwareudvikling
får
man
indsigt
i
grundlæggende
principper
i
programmering
og
i
udviklingsprocessen
og
kombinerer
dem
med
praktisk
udøvelse
siger
lektor
Fritz
Henglein
der
er
studieleder
på
softwareudvikling
Fritz
Henglein
ser
tre
profiler
inden
for
softwareudvikling
Den
ene
er
udviklingsprofilen
hvor
der
er
fokus
på
processer
systemkrav
og
interaktion
mellem
mennesker
Den
anden
profil
har
fokus
på
selve
programmeringen
og
konstruktion
af
softwaresystemer
Den
tredje
beskæftiger
sig
med
det
teoretiske
og
matematiske
fundament
for
programmering
og
software
Det
er
vigtigt
at
vi
uddanner
forskellige
profiler
som
kan
tilpasses
helt
individuelt
Derfor
er
det
også
godt
at
vi
kan
tiltrække
studerende
med
vidt
forskellig
baggrund
lige
fra
det
matematisk
naturvidenskabelige
over
samfundsvidenskab
til
humaniora
Ved
at
have
studerende
med
vidt
forskellig
baggrund
skaber
vi
synergi
og
bygger
oven
på
værdifulde
kompetencer
Det
giver
også
et
særdeles
interessant
og
spændende
studiemiljø
med
motiverede
og
selvstændige
studerende
vurderer
Fritz
Henglein
Kort
om
Fritz
Henglein
år
Master
of
Science
Rutgers
University
New
Jersey
Research
Scientist
New
York
University
IBM
Ph
D
Rutgers
University
postdoc
Utrecht
University
lektor
Datalogisk
Institut
Københavns
Universitet
direktør
Hafnium
ApS
lektor
og
studieleder
IT
højskolen
i
København
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/mmt
Multimedieteknologi
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
MMT
Studieleder
MMT
s
hjemmeside
Multimedieteknologi
Uddannelsen
i
Multimedieteknologi
kombinerer
den
nyeste
teknologi
i
sammenhæng
med
andre
og
etablerede
fagområder
Det
kan
eksempelvis
være
taleteknologi
billedanalyse
computergrafik
signalbehandling
og
interaktiv
D
grafik
i
relation
til
medicinske
og
industrielle
anvendelser
Uddannelsen
er
naturvidenskabelig
orienteret
og
fokuserer
på
principper
for
eksempelvis
mønstergenkendelse
automatisk
billedanalyse
og
signalbehandling
ligesom
uddannelsen
beskæftiger
sig
med
teorier
for
human
perception
Samtidig
lægger
uddannelsen
vægt
på
at
bruge
software
som
i
forvejen
bruges
kommercielt
eller
forskningsorienteret
i
industrien
Kandidaterne
vil
få
et
grundigt
kendskab
til
basisteknologier
og
systemer
og
vil
være
i
stand
til
både
at
vedligeholde
og
udvikle
sådanne
systemer
Kandidater
i
Multimedier
vil
kunne
komme
til
at
arbejde
med
eksempelvis
film
tv
medicinske
systemer
billed
og
lydtransmission
industriel
automatisering
og
geografiske
informationssystemer
Uddannelsen
i
Multimedieteknologi
udbydes
i
samarbejde
med
Danmarks
Tekniske
Universitet
og
Københavns
Universitet
Det
meste
af
undervisningen
foregår
på
IT
højskolen
men
enkelte
kurser
kan
forekomme
på
DTU
og
KU
Læs
mere
om
Mulimedieteknolgi
Du
kan
læse
mere
om
Multimedieteknologi
vores
uddannelseskatalog
eller
besøge
deres
hjemmeside
Samtidig
har
du
mulighed
for
at
læse
om
de
forskellige
kurser
der
udbydes
i
kursusbasen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/mmt/jaas
John
Aa
Sørensen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
MMT
Studieleder
John
Aa
Sørensen
Viden
om
teknologien
bag
IT
løsninger
Studieleder
lektor
John
Aa
Sørensen
Der
er
et
stort
behov
for
IT
folk
med
indsigt
i
teknologien
bag
IT
løsninger
så
vi
ikke
bare
bliver
brugere
af
andre
landes
teknologi
Vi
skal
også
deltage
i
udviklingen
af
teknologi
siger
lektor
John
Aa
Sørensen
uddannelseslinien
for
Multimedieteknologi
På
linien
er
der
både
plads
til
studerende
som
kommer
med
en
stor
teknisk
viden
og
dem
der
ikke
gør
Vi
skal
sørge
for
at
bygge
videre
på
de
forskellige
fundamenter
som
de
studerende
kommer
med
så
deres
forskellighed
bliver
en
gevinst
for
fællesskabet
Vi
sørger
så
vidt
muligt
for
at
teorien
bliver
understøttet
af
praktiske
øvelser
så
de
studerende
har
en
klar
fornemmelse
af
hvad
de
kan
skabe
med
deres
viden
Vi
forsøger
også
at
åbne
valgmuligheder
for
de
studerende
med
pegepinde
til
kurser
og
projekter
på
f
eks
DIKU
og
DTU
så
de
har
mulighed
for
yderligere
specialisering
John
Aa
Sørensen
giver
et
par
eksempler
på
opgaver
som
en
kandidat
på
Multimedielinien
kunne
løse
Når
TV
sender
direkte
fra
Tour
de
France
ville
det
være
attraktivt
at
kunne
skifte
reklamerne
ud
langs
vejene
ved
hjælp
af
multimedieteknologi
så
man
hjemme
i
den
danske
stue
så
reklamer
for
en
dansk
bank
mens
de
franske
seere
fik
vist
reklamer
for
god
fransk
vin
I
relation
til
filmindustrien
er
digital
behandling
af
film
et
vigtigt
fremtidigt
område
f
eks
i
videreudvikling
af
teknologien
bag
film
som
Jurassic
Park
eller
Titanic
Som
et
andet
eksempel
kan
nævnes
opgaver
indenfor
systemer
der
sender
billeder
og
lyd
mellem
geografisk
adskilte
steder
f
eks
for
at
muliggøre
kommunikation
mellem
disse
Kort
om
John
Aa
Sørensen
Uddannet
civilingeniør
i
elektronik
fra
Danmarks
Tekniske
Universitet
i
Ph
d
i
fra
DTU
Ansættelser
som
adjunkt
og
lektor
ved
DTU
Fra
november
lektor
ved
IT
højskolen
Han
har
bl
a
arbejdet
med
f
orskning
og
undervisning
indenfor
signalbehandling
og
dens
anvendelser
i
kodning
og
støjreduktion
af
tale
og
anvendelser
i
kliniske
diagnosesystemer
Hans
interesseområde
er
metoder
til
og
anvendelse
af
multimediesignalbehandling
Deltager
i
internationalt
samarbejde
indenfor
IEEE
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/mmt/MMThjemmeside
MMT
Multimedieteknologi
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
MMT
MMT
s
hjemmeside
Uddybende
Beskrivelse
af
MMT
MMT
Multimedieteknologi
Kandidat
og
masterlinie
ved
IT
højskolen
Udbudt
i
samarbejde
med
DTU
og
DIKU
Linierne
udbydes
sideløbende
som
internationalt
studium
hvorfor
de
studerende
må
påregne
at
undervisningen
kan
foregå
på
engelsk
Hvordan
mødtes
Forrest
Gump
med
Nixon
Kan
en
computer
se
Hvordan
kommer
babyer
til
at
se
ud
som
voksne
Kan
kirurgen
i
USA
operere
patienten
i
København
Hvordan
bevæger
Hugo
munden
når
skuespilleren
taler
Interaktivt
TV
Multimediesystemer
dvs
computersystemer
der
samtidigt
kan
arbejde
med
billeder
lyd
tale
og
eventuelt
reagere
på
bevægelser
og
berøring
er
på
vej
til
at
blive
en
vigtig
del
af
informationssystemerne
Ordet
multimedie
stammer
tilbage
fra
brugen
af
en
grammofon
og
et
par
lysbilledapparater
samtidig
men
idag
er
computeren
den
centrale
del
af
et
multimediesystem
Den
udstyres
så
den
bedst
muligt
kan
opfatte
vores
bevægeapparat
og
bedst
muligt
erstatte
og
manipulere
vores
sanser
Mulighederne
er
store
og
vi
har
kun
set
toppen
af
isbjerget
Indenfor
medicin
anvendes
computeren
ikke
blot
til
at
visualisere
skanninger
for
lægerne
men
benyttes
nu
også
til
under
operationen
at
overlejre
information
på
patienten
Indenfor
kommunikation
ser
vi
konferencesystemer
vinde
frem
til
fjernundervisning
eller
til
at
erstatte
fysiske
møder
Vi
ser
elektronisk
handel
der
vil
basere
sig
på
en
virtuel
tilstedeværelse
i
en
forretning
på
nettet
og
kender
efterhånden
også
syntetiske
telefondamer
der
måske
kan
forstå
hvad
vi
siger
Snart
vil
mobiltelefoner
være
udstyret
med
små
kameraer
og
grafiske
skærme
De
vil
kunne
oplyse
præcis
hvor
man
befinder
sig
og
derved
kunne
levere
oplysninger
fra
lokalområde
forretning
Udbudet
af
systemer
begrænses
kun
af
vores
fantasi
og
ikke
mindst
vores
mangel
på
kvalificeret
og
innovativ
arbejdskraft
til
at
udforme
systemerne
Ordet
multimedie
stammer
tilbage
fra
brugen
af
en
grammofon
og
et
par
lysbilledapparater
samtidig
men
idag
er
computeren
den
centrale
del
af
et
multimediesystem
Den
udstyres
så
den
bedst
muligt
kan
opfatte
vores
bevægeapparat
og
bedst
muligt
erstatte
og
manipulere
vores
sanser
Uddybende
beskrivelse
af
linien
Forskningsprojekter
Interaktiv
segmentering
af
medicinske
skanninger
Diagnose
og
operationsplanlægning
støtter
sig
mere
og
mere
på
D
skanninger
CT
MR
PET
SPECT
osv
af
patienterne
I
analysen
af
skanningerne
er
et
fundamentalt
problem
at
identificere
hvor
hvilke
organer
er
Her
på
billedet
er
ribben
grå
nyrer
blå
milt
lyseblå
lever
grøn
transperant
og
leverens
blodårer
røde
segmenteret
udfra
et
CT
skan
IT
højskolen
samarbejder
med
DIKU
og
D
Lab
ved
Panum
Instituttet
om
interaktiv
D
segmentering
Billede
Tron
Darvann
D
Lab
Visualisering
af
kunstig
ild
og
eksplosioner
Theo
Engell
Nielsen
IT
højskolen
og
Søren
Trautner
Madsen
I
forbindelse
med
film
reklamer
spil
virtual
reality
og
mange
andre
applikationer
anvendes
computereskabte
scener
til
specielle
effekter
og
af
økonimiske
grunde
I
computergrafik
er
statiske
scener
med
statisk
lys
den
grundliggende
udfordring
Herefter
kompliceres
opgaven
hvis
scenen
eller
lyset
bevæger
sig
eller
hvis
lyset
ikke
kommer
fra
punktformige
kilder
IT
højskolen
arbejder
med
dynamisk
visualisering
af
kunstig
skabt
ild
som
er
et
af
de
mest
komplekse
sceneelementer
Øjenstyret
IT
Ved
hjælp
af
et
kamera
følges
brugerens
øjne
og
synsretning
Herved
kan
brugrænseflader
som
direkte
benytter
sig
af
brugerens
visualle
o
mærksomhed
udvikles
Projekter
søger
mod
at
udvikle
en
grænseflade
for
handicappede
Natural
Shape
Tværvidenskabeligt
projekt
under
forskningsrådene
i
samarbejde
med
DIKU
D
Lab
Psykologisk
Laboratorium
KU
Matematisk
Institut
DTU
IMADA
Syddandsk
Uni
versitet
Form
og
bevægelse
i
billedsekvenser
Projekt
støttet
af
CIT
Samarbejde
med
Image
House
A
S
Fertimorph
Projekt
støttet
af
Erhvervsfremmestyrelsen
Samarbejde
med
Fertilitetsklinikken
ved
Rigshospitalet
D
Lab
Image
House
A
S
DTI
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/mmt/MMThjemmeside/uddybende_beskrivelse
Kandidat
og
masteruddannelse
i
Multimedieteknologi
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
MMT
MMT
s
hjemmeside
Uddybende
Beskrivelse
af
MMT
Kandidat
og
masteruddannelse
i
Multimedieteknologi
Fagområdet
multimedieteknologi
I
computere
repræsenteres
billeder
og
lyd
som
serier
af
tal
Vore
sanser
er
finjusteret
til
at
opfange
og
fortolke
de
fysiske
signaler
vi
modtager
fra
omverdenen
Det
er
ikke
en
simpel
opgave
at
lade
computeren
fortolke
disse
mængder
af
tal
på
en
måde
der
blot
minder
om
meneskers
formåen
Det
er
heller
ikke
simpelt
at
lade
computeren
syntetisere
billeder
og
lyd
i
en
sådan
kvalitet
at
det
kan
snyde
vores
sanser
til
at
tro
at
det
er
optagelser
fra
den
virkelige
verden
Vi
kan
stadig
næsten
altid
afgøre
om
en
film
er
computergenereret
Endvidere
udgør
video
og
lyd
meget
store
datamængder
som
computeren
må
kunne
transmittere
og
lagre
tilstrækkeligt
hurtigt
Video
i
almindelig
opløsning
kræver
hvis
det
ikke
er
komprimeret
ca
MegaBit
sek
Til
sammenligning
kan
et
modem
transmittere
ca
KiloBit
sek
Et
telekonferencesystem
i
slow
motion
er
ikke
til
stor
nytte
der
kræves
derfor
en
komprimering
af
lyd
og
billede
Selvom
udfordringerne
er
store
er
udviklingen
nået
langt
og
blandt
andre
har
følgende
discipliner
udkrystalliseret
sig
billed
og
signalanalyse
mønstergenkendelse
lyslære
perceptionslære
parallelprocessering
og
geometrisk
modellering
Forskning
i
multimedieteknologi
ved
IT
højskolen
Indenfor
multimedieteknologi
forsker
IT
højskolen
i
forskellige
aspekter
af
billeder
lyd
mønstergenkendelse
kompression
og
netværksteknologi
Forskningen
foreg
P
Kunstig
ild
og
eksplosioner
I
forbindelsen
med
produktion
af
spillefilm
TV
og
spil
ønskes
specielle
effekter
med
ild
og
eksplosioner
At
brænde
New
York
af
i
computeren
er
lidt
billigere
end
at
gøre
det
i
virkeligheden
Ild
og
eksplosioner
kan
simuleres
som
løsninger
til
Navier
Stokes
ligning
kemiske
reaktioner
og
fysiske
randbetingelser
Samtidigt
er
computersimulationer
meget
tidskrævende
IT
højskolen
forsker
i
at
gøre
simulationerne
mere
visuelt
realistiske
og
hurtigere
Kvalitetsvurdering
af
humane
æg
I
projektet
Fertimorph
undersøger
IT
højskolen
i
samarbejde
med
D
Lab
ved
Panuminstituttet
Rigshospitalet
og
Image
House
A
S
muligheder
for
at
vurdere
kvaliteten
af
humane
kunstigt
befrugtede
æg
udfra
en
serie
dimensionelle
mikroskopibilleder
Formålet
er
at
udvælge
de
mest
levedygtige
æg
til
opsætning
Projektet
indebærer
billedanalyse
og
konstruktion
af
D
computermodeller
af
befrugtede
æg
Interaktiv
segmentering
D
medicinske
skanninger
afbilder
en
fysisk
egenskab
ved
den
menneskelige
krop
i
rumlige
billeder
Det
være
sig
nuclear
densitet
CT
proton
densitet
MR
eller
radioisotop
koncentration
PET
SPECT
I
disse
billeder
ønskes
organers
eller
patalogiers
rumlige
udstrækning
udpeget
for
diagnostisk
formål
eller
for
operationsplanlægning
IT
højskolen
arbejder
med
et
interaktivt
værktøj
til
denne
udpegning
Det
bygger
på
multi
skala
billedanalyse
og
hurtig
interaktiv
D
grafik
Taleanalyse
kodning
og
animation
I
visse
anvendelser
af
multimedier
f
eks
indenfor
tegnefilm
film
og
talende
syntetiske
ansigter
er
man
interesseret
i
at
skabe
en
animation
af
et
billede
billedsekvens
ud
fra
analysen
af
en
talesekvens
Der
er
indledt
arbejde
med
etablering
af
grundlæggende
metoder
til
dette
ud
fra
multikanal
signalbehandling
adaptiv
filtrering
skjulte
Markovmodeller
samt
modellering
af
tale
Ved
IT
højskolen
kan
Ph
D
studier
påbegyndes
efter
års
kandidatstudium
Herved
reserveres
år
til
forskeruddannelsen
således
at
den
studerende
bedre
kan
komme
i
dybden
med
sit
projekt
og
opnå
en
uddannelse
som
tåler
sammenligning
med
de
bedste
institutioner
i
verden
Fagområdet
multimedieteknologi
har
i
øjeblikket
Ph
D
studerende
og
udgør
dermed
den
største
klynge
på
IT
højskolen
Kandidatlinien
i
multimedieteknologi
IT
højskolen
udbyder
nu
i
samarbejde
med
Danmarks
Tekniske
Universitet
DTU
og
Datalogisk
Institut
Københavns
Universitet
DIKU
en
to
årig
kandidatuddannelse
i
multimedieteknologi
Uddannelsen
er
SU
berettiget
og
foregår
hovedsageligt
i
IT
højskolens
lokaler
på
Glentevej
Det
er
en
fordel
hvis
man
har
programmeringserfaring
inden
man
starter
på
linien
i
multimedieteknologi
men
det
er
ikke
noget
krav
Det
kræves
at
den
studerende
har
matematik
kvalifikationer
svarende
mindst
til
gymnasiets
A
niveau
Endvidere
skal
den
studerende
have
en
bachelorgrad
for
at
kunne
optages
på
et
kandidatstudium
ved
IT
højskolen
De
studerende
må
forvente
at
undervisningen
kan
foregå
på
engelsk
De
to
år
er
fordelt
på
fire
semestre
De
tre
første
følger
IT
højskolens
semesterstruktur
Det
sidste
semester
udgør
specialeperioden
IT
højskolens
semestre
er
opdelt
i
en
ugers
periode
hvor
kurser
følges
og
en
efterfølgende
ugers
projektperiode
På
hver
af
de
kurser
foregår
undervisningen
i
løbet
af
en
ugedag
Det
forventes
at
de
studerende
benytter
de
resterende
to
hverdage
til
forberedelse
og
opgaveløsning
Et
uddannelsesforløb
ser
altså
således
ud
Semester
Semester
uger
uger
uger
uger
uger
uger
Kursus
Projekt
Kursus
Projekt
Kursus
eller
Eksamen
Kursus
eller
Eksamen
Kursus
kursus
Kursus
kursus
Semester
Semester
uger
uger
uger
Hele
semestret
Kursus
Projekt
Kursus
eller
Eksamen
Speciale
Kursus
kursus
Uddannelsen
giver
ret
til
at
betegne
sig
candidatus
candidata
informationis
technologiae
cand
it
med
tilføjelse
af
liniebetegnelsen
Multimedieteknologi
For
at
opnå
liniebetegnelsen
skal
følgende
fire
krav
opfyldes
Emneområdet
multimediesystemer
og
applikationer
skal
dækkes
med
minimum
studieaktiviteter
ECTS
Emneområdet
basisteknologier
skal
dækkes
med
minimum
studieaktiviteter
ECTS
Endvidere
skal
yderligere
en
studieaktivitet
ECTS
være
indenfor
et
af
multimedieteknologiens
emneområder
Mindst
en
studieaktivitet
ECTS
skal
være
specialeforberedende
indenfor
multimedieteknologi
Der
skal
skrives
et
afsluttende
speciale
af
et
semesters
varighed
ECTS
indenfor
et
af
multimedieteknologiens
emneområder
Et
fuldt
semester
udgør
ECTS
European
Credit
Transfer
System
Masteruddannelsen
i
multimedieteknologi
IT
højskolen
udbyder
i
samarbejde
med
DTU
og
DIKU
en
tre
årig
halvtids
masteruddannelse
i
multimedieteknologi
Uddannelsen
udbydes
under
åben
uddannelse
er
en
betalingsuddannelse
på
linie
med
de
øvrige
masteruddannelser
ved
IT
højskolen
i
København
og
er
således
ikke
SU
berettiget
Den
foregår
hovedsageligt
i
IT
højskolens
lokaler
på
Glentevej
Det
kræves
at
den
studerende
har
matematik
kvalifikationer
svarende
mindst
til
gymnasiets
A
niveau
Endvidere
skal
den
studerende
have
en
bachelorgrad
og
to
års
erhverserfaring
for
at
kunne
optages
på
et
masterstudium
ved
IT
højskolen
Det
er
en
fordel
hvis
man
har
programmeringserfaring
inden
man
starter
på
linien
i
multimedieteknologi
men
det
er
ikke
noget
krav
De
studerende
må
forvente
at
undervisningen
kan
foregå
på
engelsk
De
tre
år
er
fordelt
på
seks
semestre
De
fem
første
følger
IT
højskolens
semesterstruktur
Det
sidste
semester
udgøres
af
et
afgangsprojekt
IT
højskolens
semestre
udgøres
af
en
ugers
periodee
hvor
kurser
følges
På
hver
af
de
to
kurser
foregår
undervisningen
i
løbet
af
en
ugedag
Et
uddannelses
forløb
ser
altså
således
ud
Semester
Semester
Semester
uger
uger
uger
uger
uger
uger
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Semester
Semester
Semester
uger
uger
uger
uger
uger
uger
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Afgangsprojekt
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Den
der
har
gennemført
uddannelsen
har
ret
til
at
betegne
sig
MIT
med
tilføjelse
af
liniebetegnelsen
multimedieteknologi
På
engelsk
anvendes
titlen
Master
of
Information
Technology
For
at
opnå
liniebetegnelsen
skal
følgende
fire
krav
opfyldes
Emneområdet
multimediesystemer
og
applikationer
skal
dækkes
med
minimum
kurser
ECTS
Emneområdet
basisteknologier
skal
dækkes
med
minimum
kursus
ECTS
Endvidere
skal
yderligere
et
kursus
være
indenfor
et
af
multimedieteknologiens
emneområder
ECTS
Der
skal
skrives
et
afgangsprojekt
af
et
semesters
varighed
indenfor
et
af
multimedieteknologiens
emneområder
ECTS
Et
halvtidssemester
udgør
ECTS
European
Credit
Transfer
System
Kurser
i
multimedieteknologi
Kurserne
i
multimedieteknologi
er
indelt
i
to
klasser
kernekurser
og
valgfri
kurser
Kernekurserne
opdeles
igen
i
basisteknologier
og
i
multimediesystemer
og
anvendelser
Ovenstående
betyder
at
en
studerende
mindst
skal
følge
kernekurser
i
basisteknologier
og
mindst
kurser
i
multimediesystemer
og
applikationer
Følgende
kernekurser
i
multimediesystemer
og
applikationer
er
planlagt
udbudt
Introduktion
til
multimediesystemer
Tale
og
IT
Systemer
Virtual
reality
Musikbehandling
Parallelle
multimediesystemer
Digital
spillefilmsprocessering
Følgende
kernekurser
i
basisteknologier
er
planlagt
udbudt
Computergrafik
Signalbehandling
Billedanalyse
Datamatsyn
Videregående
billedanalyse
Videregående
computergrafik
Endvidere
opfordres
til
at
de
studerende
supplerer
med
kurser
fra
de
øvrige
linier
ved
IT
højskolen
Der
er
endvidere
mulighed
for
at
følge
kurser
ved
KU
og
DTU
Kurserne
i
multimedieteknologi
har
typisk
ugentlige
forelæsninger
og
praktiske
øvelser
i
IT
højskolens
nyindrettede
multimedielaboratorium
Laboratoriet
er
indtil
videre
udstyret
med
højtydende
grafiske
computere
med
dertil
hørende
programmel
Laboratoriet
udbygges
løbende
i
takt
med
IT
højskolen
så
vi
konstant
kan
tilbyde
de
studerende
det
nyeste
udstyr
Nogle
kurser
vil
udnytte
faciliteterne
ved
DTU
eller
KU
En
væsentlig
faktor
i
uddannelserne
ved
IT
højskolen
er
netop
det
potentielle
samspil
med
studerende
og
forskere
ved
de
øvrige
linier
Linien
Design
Kommunikation
Medier
DKM
udbudt
i
samarbejde
med
KU
og
Danmarks
Designskole
beskæftiger
sig
af
relevante
emner
blandt
andet
med
interaktionsdesign
grafiske
udtryk
på
computeren
og
fortællingsperspektiver
på
multimedie
applikationer
Linierne
Internetteknologi
INT
Software
Udvikling
SWU
og
E
Handel
byder
på
lignende
oplagte
samarbejdsmuligheder
Her
gives
et
par
eksempler
på
mulige
studieforløb
Kandidatprofil
Bachelor
i
geografi
Motivation
for
søgning
på
IT
højskolen
Interesse
for
anvendelsen
af
IT
i
byudvikling
Speciale
fra
IT
højskolen
Implementation
af
VR
model
af
Ørestaden
med
henblik
på
demografisk
monitorering
Studieforløb
semestre
Kursus
Kursus
Kursus
Multimediesystemer
Grafik
Signalanalyse
Basal
programmering
SWU
Virtual
reality
Visualisering
D
modellering
Billedanalyse
HCI
DKM
HCI
Human
Computer
Interaction
Projekteksempler
Dataflow
i
interaktivt
D
katalog
Visualisering
af
demografiske
data
Luftfotobaseret
analyse
af
Amager
Kandidatprofil
Diplomingeniør
Motivation
for
søgning
på
IT
højskolen
Interesse
for
teknisk
udvikling
af
computerspil
Kan
også
tage
kurser
fra
DKM
Speciale
fra
IT
højskolen
Spilinterface
med
automatisk
genkendelse
af
armbevægelser
Studieforløb
semestre
Kursus
Kursus
Kursus
Multimediesystemer
Grafik
Signalanalyse
Billedanalyse
Spildesign
DKM
D
modellering
Animation
Simulering
HCI
DKM
Projekteksempler
Internetspil
med
tale
Tracking
af
ansigtsbevægelser
Kinematisk
animation
af
bilulykke
Kandidatprofil
Bachelor
i
politologi
Motivation
for
søgning
på
IT
højskolen
Interesse
for
virtual
reality
på
nettet
Speciale
fra
IT
højskolen
Søgning
efter
logoefterligninger
på
internettet
Studieforløb
semestre
hospital
Kursus
Kursus
Kursus
Multimediesystemer
Grafik
Signalanalyse
Billeddatabaser
Visualisering
Mønstergenkendelse
Billedanalyse
Søgerobot
INT
Internet
jura
E
han
Projekteksempler
Informationsstander
til
hospital
Digitalisering
af
landkort
Billedsøgerobot
til
nettet
Masterprofil
Cand
med
læge
Motivation
for
søgning
på
IT
højskolen
Interesse
for
maskin
fortolkning
af
medicinske
data
Afgangsprojekt
fra
IT
højskolen
Automatisk
journalsøgning
udfra
røntgenbilleder
i
digital
radiologisk
afdeling
ved
Slagelse
Sygehus
Studieforløb
semestre
Kursus
Kursus
Multimediesystemer
Signalanalyse
Billeddatabaser
Grafik
Distribuerede
databaser
INT
Billedanalyse
Visualisering
Mønstergenkendelse
Multimediekodning
Talegenkendelse
I
efteråret
udbyder
IT
højskolen
kurser
under
linien
Multimedieteknologi
Billedanalyse
Computer
Grafik
Computer
Grafik
Digital
Filmbehandling
Introduktion
til
Multimediesystemer
Medicinsk
Billedanalyse
Musikalsk
Signalbehandling
Robot
Eksperimentarium
Signalbehandling
Tale
og
IT
Systemer
Erhvervssigte
I
opbygningen
af
uddannelsen
har
vi
lagt
vægt
på
at
de
studerende
opnår
et
grundigt
kendskab
til
basisteknologier
og
systemer
Formålet
med
dette
er
at
de
studerende
ikke
blot
vil
blive
bragt
i
stand
til
at
vedligeholde
systemer
men
også
vil
være
i
stand
til
at
forstå
og
udvikle
basisteknologier
og
systemer
Afhængigt
af
den
enkelte
studerendes
valg
af
kurser
vil
der
være
oplagte
muligheder
for
at
komme
til
at
arbejde
med
opfindelsen
udviklingen
og
vedligeholdelsen
af
systemer
til
film
tv
produktion
medicinske
systemer
spil
og
underholdning
billed
og
lydtransmission
industriel
automation
luft
og
søfart
geografiske
informationssystemer
handicap
it
simulation
osv
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/mmt/hOuQSw
IT
C
s
hjemmeside
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
MMT
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/tit
Tværfaglig
IT
udvikling
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
TIT
Tværfaglig
IT
udvikling
Kandidater
i
Tværfaglig
IT
udvikling
kombinerer
deres
viden
om
IT
med
faglig
viden
fra
andre
uddannelser
og
uddannelsen
lægger
stor
vægt
på
at
kombinere
flere
fagområder
Uddannelsen
giver
samtidig
en
indsigt
i
hvordan
IT
systemer
designes
og
konstrueres
Med
en
uddannelse
i
Tværfaglig
IT
udvikling
kan
kandidaten
med
basis
i
et
andet
fagområde
se
nye
muligheder
med
IT
og
bruge
IT
i
nye
sammenhænge
og
til
løsning
af
andre
og
nye
opgaver
Uddannelsen
sigter
mod
at
give
den
enkelte
sin
egen
faglige
profil
samtidig
med
at
den
giver
generelle
og
langsigtede
kvalifikationer
der
bygger
på
et
fælles
teoretisk
og
metodisk
fundament
Målet
er
blandt
andet
at
kandidater
i
Tværfaglig
IT
udvikling
kan
arbejde
selvstændigt
kritiskt
og
problemløsende
i
projektarbejder
Hovedparten
af
uddannelsen
foregår
på
RUC
som
også
er
ansvarlig
for
uddannelsen
I
et
vist
omfang
vil
der
dog
være
mulighed
for
at
tage
kurser
på
andre
linier
på
IT
højskolen
Læs
mere
om
Tværfaglig
IT
udvikling
Du
kan
læse
mere
om
linien
Tværfaglig
IT
udvikling
i
vores
uddannelseskatalog
Samtidig
har
du
mulighed
for
at
læse
om
de
forskellige
kurser
der
udbydes
i
kursusbasen
Yderligere
information
om
uddannelsen
studieordning
mv
kan
fås
fra
Tværfaglig
IT
udviklings
hjemmeside
på
Roskilde
Universitetscenter
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/gaestestud
Gæstestuderende
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Enkeltfag
som
gæstestuderende
Gæstestuderende
Læs
enkeltfag
som
gæstestuderende
for
kandidatstuderende
ved
en
anden
videregående
uddannelsesinstitution
Hvis
du
er
bachelor
og
indskrevet
på
et
kandidatstudium
kan
du
søge
om
optagelse
på
et
eller
flere
kurser
på
IT
højskolen
i
København
Ansøgningsfristen
for
at
ansøge
om
optagelse
som
gæstestuderende
på
kurser
i
forårssemestret
er
onsdag
den
januar
kl
Søg
om
optagelse
her
Ud
over
at
søge
om
optagelse
online
skal
du
indsende
kopi
af
dit
studiekort
kopi
af
dit
bachelorbevis
samt
forhåndsgodkendelse
fra
dit
studienævn
på
at
du
får
merit
for
din
deltagelse
på
IT
højskolens
kursus
kurser
Du
kan
finde
en
samlet
oversigt
over
IT
højskolens
kurser
i
den
elektroniske
kursusbase
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
optagelse
som
gæstestuderende
er
du
velkommen
til
at
kontakte
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/regler/udd_katalog/
Uddannelseskatalog
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Love
og
regler
Uddannelses
katalog
Uddannelseskatalog
I
uddannelseskatalogerne
kan
du
finde
yderligere
informationer
pdf
format
om
IT
højskolens
kandidatuddannelse
Åben
Uddannelse
ved
IT
højskolen
enkeltfag
samt
master
og
diplomuddannelser
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/optagelse/
Søg
om
optagelse
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Søg
om
optagelse
Optagelsesregler
Søg
om
optagelse
Kandidat
diplom
og
masteruddannelser
Ansøgningsfristen
for
optagelse
til
IT
højskolens
kandidat
master
og
diplomuddannelser
forårssemesteret
var
torsdag
den
november
kl
Ansøgningsfristen
for
optagelse
til
efterårssemesteret
er
den
maj
Forårssemesteret
starter
med
introduktionsdag
fredag
den
februar
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
IT
højskolens
uddannelser
og
optagelse
bedes
du
kontakte
studievejledningen
Enkeltfagskurser
Ansøgningsfristen
for
optagelse
på
enkeltfagskurser
forårssemesteret
er
onsdag
den
januar
kl
Du
kan
tilmelde
dig
forårssemesterets
kurser
online
som
Enkeltfagsstuderende
under
Åben
Uddannelse
Forudsætninger
Du
har
mindst
en
bachelorgrad
eller
en
uddannelse
på
tilsvarende
niveau
dvs
tre
års
sammenhængende
uddannelse
på
fuld
tid
på
et
universitet
eller
en
anden
videregående
uddannelsesinstitution
Du
eller
din
arbejdsgiver
betaler
kursusgebyr
på
kr
pr
kursus
Betaling
finder
sted
før
kursusstart
Eller
du
kan
tilmelde
dig
forårssemestrets
kurser
online
som
Gæstestuderende
Forudsætninger
Du
er
kandidatstuderende
ved
en
anden
videregående
uddannelsesinstitution
Du
kan
bruge
et
eller
flere
kurser
fra
IT
højskolen
som
led
i
din
kandidatuddannelse
Du
kan
læse
mere
om
IT
højskolens
kurser
i
forårssemestret
i
vores
kursusbase
Hvis
du
ikke
kan
gå
adgang
til
online
ansøgningen
kontakt
da
studievejledningen
eller
ring
til
udviklingsleder
Jane
Andersen
på
også
aften
og
weekend
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/gaestestud/
Gæstestuderende
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Enkeltfag
som
gæstestuderende
Gæstestuderende
Læs
enkeltfag
som
gæstestuderende
for
kandidatstuderende
ved
en
anden
videregående
uddannelsesinstitution
Hvis
du
er
bachelor
og
indskrevet
på
et
kandidatstudium
kan
du
søge
om
optagelse
på
et
eller
flere
kurser
på
IT
højskolen
i
København
Ansøgningsfristen
for
at
ansøge
om
optagelse
som
gæstestuderende
på
kurser
i
forårssemestret
er
onsdag
den
januar
kl
Søg
om
optagelse
her
Ud
over
at
søge
om
optagelse
online
skal
du
indsende
kopi
af
dit
studiekort
kopi
af
dit
bachelorbevis
samt
forhåndsgodkendelse
fra
dit
studienævn
på
at
du
får
merit
for
din
deltagelse
på
IT
højskolens
kursus
kurser
Du
kan
finde
en
samlet
oversigt
over
IT
højskolens
kurser
i
den
elektroniske
kursusbase
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
optagelse
som
gæstestuderende
er
du
velkommen
til
at
kontakte
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben
En
bred
vifte
af
enkeltfag
og
IT
uddannelser
for
erhvervsaktive
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Enkeltfag
Diplom
Master
Uddannelses
katalog
Fleksibel
undervisning
En
bred
vifte
af
enkeltfag
og
IT
uddannelser
for
erhvervsaktive
Åben
Uddannelse
Åben
Uddannelse
er
rammen
om
IT
højskolens
mange
tilbud
om
kompetencegivende
efter
og
videreuddannelse
på
universitetsniveau
Uddannelserne
er
specielt
tilrettelagt
for
erhvervsaktive
som
har
brug
for
et
IT
kompetenceløft
samtidig
med
at
de
arbejder
Derfor
foregår
flere
og
flere
af
IT
højskolens
kurser
under
Åben
Uddannelse
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
aftenen
i
weekenden
eller
som
undervisning
via
internettet
Alle
studerende
under
Åben
Uddannelse
har
også
mulighed
for
at
følge
IT
højskolens
dagkurser
Tilmeld
dig
vores
elektroniske
nyhedsbrev
Her
modtager
du
bl
a
invitation
når
der
er
informationsmøde
om
uddannelserne
under
Åben
Uddannelse
Enkeltfag
Enkeltfag
under
Åben
Uddannelse
er
for
alle
med
mindst
en
bacheloruddannelse
eller
tilsvarende
Kurserne
henvender
sig
især
til
erhvervsaktive
som
ønsker
et
bredere
kendskab
til
informationsteknologi
men
ikke
ønsker
at
tage
en
længerevarende
uddannelse
Diplomuddannelse
IT
højskolens
diplomuddannelse
i
informationsteknologi
Diploma
in
Information
Technology
DIT
har
et
omfang
svarende
til
et
års
fuldtidsstudium
og
kan
gennemføres
over
en
periode
på
år
på
deltid
Den
henvender
sig
primært
til
erhvervsaktive
som
har
brug
for
et
bredere
kendskab
til
informationsteknologi
Masteruddannelser
Masteruddannelserne
Master
of
Information
Technology
MIT
har
et
omfang
svarende
til
års
fuldtidsstudium
og
kan
gennemføres
over
en
periode
på
år
på
deltid
Masterstudiet
gennemføres
typisk
i
sammenhæng
med
erhvervsarbejde
og
kan
tages
inden
for
linierne
Design
kommunikation
og
medier
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
IT
højskolens
uddannelser
bedes
du
kontakte
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/enkeltfag
Enkeltfagskurser
under
Åben
Uddannelse
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Enkeltfag
Generel
information
om
kurserne
Kursus
beskrivelser
foråret
Ansøge
om
optagelse
Optagelses
betingelser
Pris
Kurser
i
efteråret
Enkeltfagskurser
under
Åben
Uddannelse
Hvem
er
du
Du
arbejder
måske
allerede
med
IT
og
har
brug
for
den
nyeste
informationsteknologiske
viden
eller
højt
specialiseret
viden
inden
for
dit
arbejdsområde
Måske
er
du
lige
gået
i
gang
med
at
bruge
IT
og
har
mest
brug
for
et
helt
grundlæggende
kursus
Du
har
måske
lang
tids
praktisk
erfaring
med
brug
af
IT
men
mangler
et
teoretisk
fundament
Du
har
brug
for
IT
efteruddannelse
på
universitetsniveau
men
ønsker
ikke
at
tage
en
længerevarende
kandidat
master
eller
diplomuddannelse
Om
IT
enkeltfag
Enkeltfagskurserne
omfatter
fra
grundlæggende
kurser
i
IT
til
meget
avancerede
og
specialiserede
IT
emner
Nogle
af
kurserne
er
helt
eller
overvejende
teoretiske
mens
de
fleste
kurser
har
en
blanding
af
teori
praktiske
øvelser
ugentlige
afleveringsopgaver
og
projekter
Neden
for
er
de
fleste
enkeltfagskurser
grupperet
inden
for
store
IT
anvendelsesområder
som
programmering
elektronisk
handel
design
af
virtuelle
verdener
opbygning
og
drift
af
netværk
mm
Programmering
og
softwareudvikling
Grundlæggende
programmering
Java
netbaseret
undervisning
eller
som
dagundervisning
Objektorienteret
programmering
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Avanceret
algoritmik
Videregående
objektorienteret
programmering
Programmering
af
søgemaskine
projektarbejde
nogle
onsdage
kl
Effektive
algoritmer
og
programmering
Programmeringssprog
fortolkere
og
oversættere
Domain
theory
and
lambda
calculi
Kommunikationskompleksitet
Logik
og
beregnelighed
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Indledende
programmering
Systemudvikling
Systemudvikling
Design
af
brugergrænseflader
og
data
IT
Platforme
og
Organisation
onsdag
kl
eller
som
dagundervisning
IT
støttet
samarbejde
Design
og
designere
Mobile
og
globale
brugergrænseflader
IT
ledelse
i
organisationer
og
projekter
IT
projektledelse
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
IT
strategi
netbaseret
undervisning
eller
som
dagundervisning
IT
Platforme
og
Organisation
onsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Innovation
og
iværksættere
torsdag
kl
og
lørdag
kl
IT
støttet
samarbejde
Interaktive
systemer
og
projektledelse
Netværk
og
distribuerede
systemer
Netværk
og
protokoller
mandag
kl
eller
som
dagundervisning
Webprogrammering
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Parallelle
systemer
Datasikkerhed
Distribuerede
systemer
Mobile
systemer
Kommunikationskompleksitet
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
Design
opbygning
og
vedligeholdelse
af
websider
Grundlæggende
web
design
torsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Tekstformidling
på
internet
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Grundlæggende
grafisk
design
netbaseret
undervisning
Usability
torsdag
kl
Webprogrammering
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Databasestøttet
web
publicering
IT
sociologi
Målgruppeanalyse
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Digital
analyse
og
behandling
af
billeder
og
lyd
Billedanalyse
Computergrafik
Computer
vision
Digital
filmbehandling
Digital
Video
Technology
Introduktion
til
multimediesystemer
Signalbehandling
Symbolske
dynamiske
systemer
og
kodning
Videregående
billedanalyse
Virtual
reality
systemer
Design
og
udvikling
af
virtuelle
verdener
Introduktion
til
IT
som
medie
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Avanceret
multimedieproduktion
på
internet
netbaseret
undervisning
eller
som
dagundervisning
Databasestøttet
web
publicering
Interaktionsdesign
Virtuelle
verdener
og
rum
Interaktiv
D
begynder
torsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Usability
torsdag
kl
Målgruppeanalyse
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
IT
sociologi
Digital
lyd
Digital
kunst
Digital
vidoebearbejdning
og
DVD
produktion
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Avanceret
D
modellering
Computerspil
II
Elektronisk
handel
IT
sikkerhed
Internet
jura
Internet
jura
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
Logistik
Projektledelse
Knowledge
Management
Videnskabteori
og
e
handel
IT
enabled
datacollection
and
analysis
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
Object
Oriented
Programming
in
Java
Centrale
Databaser
Databasesystemer
Databasesystemer
netbaseret
undervisning
eller
som
dagundervisning
Databaser
Webprogrammering
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Databasestøttet
webpublicering
Systemudvikling
IT
højskolen
forbeholder
sig
ret
til
ikke
at
oprette
et
kursus
hvis
der
er
for
få
studerende
tilmeldt
kurset
eller
hvis
andre
særlige
omstændigheder
opstår
Hvis
du
vil
vide
mere
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
enkeltfagskurser
så
kontakt
venligst
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/enkeltfag/Generel
Generel
information
om
enkeltfagskurser
under
Åben
Uddannelse
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Enkeltfag
Generel
information
om
kurserne
Generel
information
om
enkeltfagskurser
under
Åben
Uddannelse
Følgende
generelle
information
er
gældende
for
de
enkelte
kurser
Undervisningsperiode
Et
kursus
gennemføres
i
løbet
af
et
semester
og
afsluttes
med
eksamen
Efterårssemesteret
starter
i
slutningen
af
august
og
slutter
i
januar
mens
forårssemesteret
starter
i
slutningen
af
januar
og
slutter
i
juni
Omfang
Hvert
kursus
har
et
omfang
svarende
til
ECTS
point
European
Credit
Transfer
System
svarende
til
studieår
Som
studerende
skal
du
regne
med
at
bruge
omkring
timer
hver
uge
pr
kursus
Fleksibel
undervisning
Fleksibel
undervisning
ligger
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
aftenen
i
weekenden
eller
som
netbaseret
fjernundervisning
I
forårssemesteret
gennemføres
fleksible
kurser
På
IT
højskolens
andre
enkeltfagskurser
gennemføres
den
skemalagte
undervisning
på
hverdage
kl
Undervisningsniveau
Undervisningen
på
IT
højskolens
enkeltfagskurser
under
Åben
Uddannelse
foregår
på
universitetsniveau
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen
for
optagelse
på
kurserne
til
forårssemesteret
er
den
januar
kl
Ansøgning
Ansøgning
finder
sted
online
på
denne
side
fra
den
oktober
til
den
januar
Ansøgning
er
bindende
fra
ansøgningsfristens
udløb
den
januar
Evt
framelding
skal
altid
meddeles
studieadministrationen
skriftligt
Framelding
efter
januar
vil
kun
i
ganske
særlige
tilfælde
berettige
til
refundering
af
deltagerbetaling
Ca
den
januar
vil
du
få
besked
om
optagelse
samt
modtage
et
girokort
Når
vi
har
registreret
din
indbetaling
udsteder
vi
et
studiekort
til
dig
Pris
Der
opkræves
deltagerbetaling
for
deltagelse
under
Åben
Uddannelse
Deltagerbetalingen
omfatter
deltagelse
i
undervisning
og
eksamen
Deltagerbetaling
opkræves
forud
for
semestets
start
Deltagerbetalingen
pr
september
er
kr
p
r
kursus
Intro
møde
for
enkeltfagsstuderende
under
Åben
Uddannelse
Mandag
den
februar
kl
eller
Tirsdag
den
februar
kl
Alle
der
optages
som
enkeltfagsstuderende
under
Åben
Uddannelse
inviteres
til
at
deltage
i
et
af
intro
møderne
hvor
der
gives
en
introduktion
til
enkeltfagsordningen
på
IT
højskolen
samt
en
hands
on
introduktion
til
IT
højskolens
IT
system
som
skal
anvendes
under
studiet
Uddannelsesstøtte
Enkeltfagsstuderende
er
ikke
SU
berettigede
Hvis
dit
samlede
uddannelsesforløb
er
på
mindst
undervisningslektioner
pr
uge
kan
du
muligvis
søge
om
SVU
som
er
Statens
VoksenUddannelsesstøtte
Yderligere
information
Hvis
du
har
yderligere
spørgsmål
vedrørende
IT
højskolens
uddannelser
og
optagelse
bedes
du
kontakte
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/enkeltfag/KurserF2002
Oversigt
over
enkeltfagskurser
som
udbydes
i
foråret
under
Åben
Uddannelse
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Enkeltfag
Kursus
beskrivelser
foråret
Kurser
forår
Oversigt
over
enkeltfagskurser
som
udbydes
i
foråret
under
Åben
Uddannelse
Her
kan
ses
en
oversigt
over
de
enkeltfagskurser
samt
beskrivelse
af
det
enkelte
kursus
som
IT
højskolen
i
København
udbyder
i
forårssemesteret
under
lov
om
Åben
Uddannelse
Kursusdag
for
det
enkelte
kursus
vil
kunne
ses
fra
medio
november
Bemærk
venligst
at
der
som
opfølgning
på
IT
højskolens
kursusevaluering
i
november
og
frem
til
den
december
vil
ske
uddybninger
og
mindre
justeringer
af
den
detaljerede
beskrivelse
af
de
enkelte
kurser
NB
Ansøgningsfristen
for
optagelse
på
kurserne
er
den
januar
kl
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base
IT
C
s
kursusoversigt
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Vis
kurser
for
E
F
E
F
E
F
E
F
E
Med
særlig
relevans
for
Alle
uddannelser
Diplom
i
Informationsteknologi
Kandidat
Design
Kommunikation
og
Medie
Kandidat
E
handel
Kandidat
Internetteknologi
Kandidat
Multimedieteknologi
Kandidat
Softwareudvikling
Kandidat
Tværfaglig
IT
Master
Design
Kommunikation
og
Medie
Master
Internetteknologi
Master
Multimedieteknologi
Master
Softwareudvikling
Åben
Uddannelse
Alle
kurser
semester
F
Avanceret
D
modellering
Advanced
D
modelling
F
Info
Avanceret
algoritmik
Advanced
algorithms
F
Info
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
F
Info
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
netbaseret
undervisning
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
F
Info
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
F
Info
B
Videnskabteori
og
e
handel
F
Info
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
F
Info
B
Logistik
Supply
Chain
Management
F
Info
B
Digital
Marketing
Digital
Marketing
F
Info
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
F
Info
B
Projektledelse
F
Info
B
Knowledge
Management
F
Info
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Tools
and
Concepts
in
Programming
F
Info
Billedanalyse
Image
Analysis
F
Info
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
User
perspectives
and
the
media
of
the
future
F
Info
Computer
Vision
Computer
Vision
F
Info
Computergrafik
Computer
graphics
F
Info
Computerspil
II
Computer
games
II
F
Info
Databaser
Databases
F
Info
Databasestøttet
web
publicering
Database
based
web
publishing
F
Info
Databasesystemer
Database
Systems
F
Info
Databasesystemer
netbaseret
undervisning
Database
Systems
F
Info
Datasikkerhed
Computer
Security
F
Info
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Design
of
user
interfaces
and
data
F
Info
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
Design
of
complex
user
interfaces
for
the
web
advanced
course
in
graphic
design
F
Info
Design
og
designere
Design
and
designers
F
Info
Digital
Filmbehandling
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
F
Info
Digital
Kunst
Digital
Art
F
Info
Digital
lyd
Digital
sound
F
Info
Digital
Video
Technology
Digital
Video
Technology
F
Info
Digital
videobearbejdning
og
DVD
produktion
Digital
Video
Post
Production
and
DVD
Production
F
Info
Distribuerede
Systemer
Distributed
Systems
F
Info
Distribuerede
Systemer
Distributed
Systems
F
Info
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
F
Info
Effektive
Algoritmer
og
Programmering
Efficient
Algorithms
and
Programming
F
Info
Grundlæggende
Grafisk
Design
netbaseret
undervisning
Basic
Graphic
Design
F
Info
Grundlæggende
programmering
Introductory
programming
F
Info
Grundlæggende
Programmering
netbaseret
undervisning
Introductory
Programming
F
Info
Grundlæggende
Web
Design
Basic
Web
Design
F
Info
Grundlæggende
Webdesign
torsdag
kl
Basic
Web
Design
F
Info
Indledende
programmering
Introduction
to
Programming
F
Info
Innovation
og
Iværksættere
torsdag
kl
og
lørdag
kl
Innovation
and
Entrepreneurship
F
Info
Interaktionsdesign
Interaction
design
F
Info
Interaktiv
D
begynder
Interactive
D
beginner
F
Info
Interaktiv
D
begynder
torsdag
kl
Interactive
D
beginner
F
Info
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Interactive
Systems
and
Project
Management
F
Info
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Introduction
to
algorithms
and
data
structures
F
Info
Introduktion
til
IT
som
medie
Introduction
to
IT
as
a
medium
of
communication
F
Info
Introduktion
til
multimediesystemer
Introduction
to
multimedia
systems
F
Info
IT
projektledelse
IT
project
management
F
Info
IT
projektledelse
tirsdag
kl
IT
project
management
F
Info
IT
sociologi
IT
Sociology
F
Info
IT
strategi
IT
strategy
F
Info
IT
strategi
netbaseret
undervisning
IS
and
IT
Strategy
F
Info
IT
støttet
samarbejde
Computer
Supported
Cooperative
Work
F
Info
IT
Platforme
og
Organisation
IT
Platforms
and
Organisation
F
Info
IT
Platforme
og
Organisation
onsdag
kl
IT
Platforms
and
Organisation
F
Info
Kommunikationskompleksitet
Communication
Complexity
F
Info
Logik
og
beregnelighed
Logic
and
Computability
F
Info
Mobile
og
globale
brugergrænseflader
Mobile
and
global
user
interfaces
F
Info
Mobile
Systemer
Mobile
Systems
F
Info
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
F
Info
Målgruppeanalyse
Target
group
analysis
F
Info
Netværk
og
protokoller
Networks
and
Protocols
F
Info
Netværk
og
protokoller
mandag
kl
Networks
and
Protocols
F
Info
Objekt
orienteret
programmering
Object
oriented
programming
F
Info
Objektorienteret
Programmering
Object
Oriented
Programming
F
Info
Operationel
analyse
af
webadfærd
Operationel
analysis
of
web
behavior
F
Info
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
Oprationel
analyses
of
web
behaviour
F
Info
P
Internet
jura
F
Info
P
Internet
jura
International
Internet
jura
F
Info
Parallelle
Systemer
Concurrency
F
Info
Programmering
af
søgemaskiner
projektarbejde
onsdag
kl
Programming
search
engines
F
Info
Programmeringssprog
Fortolkere
og
oversættere
Programmering
languages
Interpreters
and
translators
F
Info
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Managing
digital
content
production
F
Info
Signalbehandling
Signal
Processing
F
Info
Symbolske
dynamiske
systemer
og
kodning
Symbolic
dynamic
systems
and
coding
F
Info
Systemudvikling
Software
Engineering
F
Info
Systemudvikling
i
organisationer
Design
in
an
Organizational
Context
F
Info
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
Object
Oriented
Programming
in
Java
F
Info
T
Centrale
Databaser
F
Info
T
IT
sikkerhed
F
Info
Tekstformidling
på
Internet
Text
communication
at
the
Internet
F
Info
Tekstformidling
på
Internet
tirsdag
kl
Text
communication
at
the
Internet
F
Info
Usability
torsdag
kl
Usability
F
Info
Videregående
Billedanalyse
Advanced
Image
Analysis
F
Info
Videregående
objekt
orienteret
programmering
Advanced
object
oriented
programming
F
Info
Virtual
Reality
Systemer
Virtual
Reality
Systems
F
Info
Virtuelle
verdener
og
rum
Virtuel
worlds
and
spaces
F
Info
Webprogrammering
Web
Programming
F
Info
Webprogrammering
tirsdag
kl
Web
Programming
F
Info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/enkeltfag/online
Søg
om
optagelse
på
enkeltfagskurser
under
Åben
Uddannelse
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Enkeltfag
Ansøge
om
optagelse
Søg
om
optagelse
på
enkeltfagskurser
under
Åben
Uddannelse
Forudsætninger
for
at
ansøge
om
enkeltfag
under
Åben
uddannelse
Du
har
mindst
en
bachelorgrad
eller
en
uddannelse
på
tilsvarende
niveau
dvs
tre
års
sammenhængende
uddannelse
på
fuld
tid
på
et
universitet
eller
på
en
anden
videregående
uddannelsesinstitution
Du
eller
din
arbejdsgiver
betaler
kursusgebyr
på
kr
pr
kursus
Betaling
finder
sted
før
kursusstart
Ansøgning
finder
sted
online
på
denne
side
i
perioden
oktober
januar
Hvis
du
ikke
kan
gå
adgang
til
online
ansøgningen
kontakt
da
studievejledningen
eller
ring
til
udviklingsleder
Jane
Andersen
på
også
aften
og
weekend
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/enkeltfag/betingelser
Optagelsesbetingelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Enkeltfag
Optagelses
betingelser
Optagelsesbetingelser
For
at
blive
optaget
som
enkeltfagsstuderende
på
et
kursus
under
Åben
Uddannelse
på
IT
højskolen
kræves
mindst
en
bachelorgrad
eller
en
uddannelse
på
tilsvarende
niveau
dvs
tre
års
sammenhængende
uddannelse
på
fuld
tid
på
et
universitet
eller
på
en
anden
videregående
uddannelsesinstitution
evt
specielle
IT
faglige
forudsætninger
I
kursusbeskrivelsen
er
angivet
de
eventuelle
specifikke
faglige
forudsætninger
som
er
gældende
for
det
enkelte
kursus
at
der
er
ledig
plads
på
kurset
Enkeltfagsstuderende
optages
under
tompladsordningen
på
IT
højskolens
ordinære
kurser
hvis
der
er
ledige
studiepladser
når
IT
højskolens
diplom
master
og
kandidatstuderende
er
blevet
optaget
Kvalificerede
enkeltfagsansøgere
får
tildelt
studiepladser
i
forhold
til
den
rækkefølge
online
ansøgningerne
modtages
på
IT
højskolen
først
til
mølle
princippet
at
ansøgningen
inkl
dokumentation
for
adgangsgivende
uddannelse
og
beskrivelse
af
kursusspecifikke
forudsætninger
er
modtaget
før
ansøgningsfristens
udløb
den
januar
kl
IT
højskolen
forbeholder
sig
ret
til
ikke
at
oprette
et
kursus
hvis
der
er
for
få
studerende
tilmeldt
kurset
eller
hvis
andre
særlige
omstændigheder
opstår
NB
Ansøgningsfristen
for
optagelse
på
kurserne
er
den
januar
kl
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
optagelsesbetingelser
for
enkeltfagskurser
under
Åben
Uddannelse
så
kontakt
venligst
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/enkeltfag/pris
Pris
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Enkeltfag
Pris
Pris
kr
pr
kursus
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/enkeltfag/KurserE2001
Enkeltfagskurser
som
gennemføres
under
Åben
Uddannelse
i
efteråret
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Enkeltfag
Kurser
i
efteråret
Enkeltfagskurser
som
gennemføres
under
Åben
Uddannelse
i
efteråret
Her
finder
du
en
oversigt
over
de
enkeltfagskurser
som
IT
højskolen
i
København
udbyder
i
efterårssemesteret
under
lov
om
Åben
Uddannelse
NB
Ansøgningsfristen
for
optagelse
på
kurserne
var
den
august
Enkeltfagskurser
tilrettelagt
som
netbaseret
fjernundervisning
Enkeltfagskurser
om
eftermiddagen
aftenen
og
i
weekenden
Enkeltfagskurser
i
dagtiden
på
hverdage
Klik
på
det
enkelte
kursus
for
at
få
en
nærmere
beskrivelse
af
kursets
målsætning
faglige
indhold
forudsætninger
undervisningsform
undervisningssted
de
fleste
kurser
gennemføres
på
Glentevej
i
København
men
enkelte
kurser
gennemføres
på
RUC
i
Roskilde
undervisningssprog
dansk
eller
engelsk
eksamensform
underviser
mm
Forudsætningerne
ud
over
bachelorniveau
for
at
blive
optaget
på
et
kursus
er
angivet
i
den
nedenstående
oversigt
se
dog
mere
detaljeret
beskrivelse
under
det
enkelte
kursus
De
angivne
forudsætninger
kan
være
opnået
via
formelle
uddannelser
kurser
eller
via
praktisk
erfaring
inden
for
området
Enkeltfagskurser
tilrettelagt
som
netbaseret
fjernundervisning
Nedenfor
ses
IT
højskolens
kurser
med
netbaseret
undervisning
Tilstedeværelsesundervisningen
på
det
enkelte
kursus
ligger
på
lørdage
Derudover
kommer
undervisning
over
internettet
samt
studier
og
hjemmearbejde
uden
for
IT
højskolen
Beskrivelsen
indeholder
kursets
titel
den
ugedag
hvor
undervisningen
finder
sted
og
de
kursusspecifikke
forudsætninger
for
det
enkelte
kursus
IT
strategi
Undervisningsdage
er
lørdagene
samt
undervisning
via
Internettet
i
perioden
september
december
Forudsætninger
En
erhvervsøkonomisk
baggrund
ville
være
ønskelig
men
ingen
betingelse
Databasesystemer
Undervisningsdage
er
lørdagene
samt
undervisning
via
Internettet
i
perioden
september
december
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
eller
tilsvarende
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
Undervisningsdage
er
lørdagene
samt
undervisning
via
Internettet
i
perioden
september
december
Forudsætninger
Det
forventes
at
du
er
i
stand
til
at
bruge
din
computer
til
at
sende
email
læse
fra
web
installere
nyt
software
og
at
kunne
bruge
et
dos
vindue
Der
kræves
altså
ingen
programmeringserfaring
for
at
kunne
følge
dette
kursus
Enkeltfagskurser
om
eftermiddage
aftener
og
på
lørdage
De
nedenfor
nævnte
enkeltfagskurser
udbydes
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
aftenen
og
på
lørdage
Under
hvert
kursus
er
anført
kursets
titel
den
ugedag
og
tidspunkt
hvor
undervisningen
finder
sted
og
de
kursusspecifikke
forudsætninger
for
det
enkelte
kursus
AI
i
computerspil
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
kl
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
Java
samt
programmeringserfaring
i
yderligere
et
programmeringssprog
matematik
på
niveau
A
eller
tilsvarende
Kendskab
til
flere
programmeringssprog
og
computergrafik
D
D
vil
være
en
fordel
Innovation
og
iværksættere
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
kl
og
lørdag
kl
Forudsætninger
Lyst
til
at
oprette
egen
virksomhed
Interaktiv
D
begynder
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
kl
Forudsætninger
Et
grundlæggende
kendskab
til
billedbehandling
herunder
Photoshop
IT
Platforme
og
Organisation
Ugentlig
undervisningsdag
lørdag
kl
Forudsætninger
IT
på
brugerniveau
f
eks
svarende
til
et
PC
kørekort
Kurset
er
et
introducerende
kursus
der
henvender
sig
til
personer
uden
dybere
kendskab
til
IT
men
med
generel
interesse
og
ønske
om
at
få
en
større
forståelse
af
informationsteknologien
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
kl
Forudsætninger
Erfaring
med
udvikling
af
web
sites
edb
systemer
eller
andre
former
for
IT
produkter
eller
IT
tjenester
samt
Målgruppeanalyse
eller
brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Tekstformidling
på
Internet
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
kl
Forudsætninger
Erfaring
med
brug
af
PC
og
tekstbehandling
Usability
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
kl
Forudsætninger
Nogen
erfaring
med
design
af
web
sites
edb
systemer
eller
andre
former
for
IT
produkter
eller
IT
tjenester
Enkeltfagskurser
i
dagtimerne
på
hverdage
Undervisningen
på
disse
kurser
gennemføres
på
en
hverdag
mandag
fredag
typisk
kl
Under
hvert
kursus
er
anført
kursets
titel
den
ugedag
hvor
undervisningen
finder
sted
og
de
kursusspecifikke
forudsætninger
for
det
enkelte
kursus
Avancerede
datastrukturer
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
Forudsætninger
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
Billedanalyse
Ugentlig
undervisningsdag
mandag
Forudsætninger
Matematik
på
gymnasialt
A
niveau
Grundlæggende
programmering
og
Signalbehandli
ng
Centrale
databaser
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
kl
Forudsætninger
Ingen
ud
over
en
uddannelse
på
mindst
bachelorniveau
Computergrafik
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
Forudsætninger
Matematik
på
gymnasialt
A
niveau
og
Grundlæggende
programmering
Computerspil
Ugentlig
undervisningsdag
fredag
Forudsætninger
Ikke
specielle
krav
om
IT
kendskab
se
dog
kursusbeskrivelsen
Databaser
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
og
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Databasestøttet
web
publicering
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
Forudsætninger
Kvalifikationer
svarende
til
kurserne
Grundlæggende
Web
design
og
Grundlæggende
programmering
se
også
kursusbeskrivelsen
Datasikkerhed
Ugentlig
undervisningsdag
fredag
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
og
Netværk
og
protokoller
Design
og
designere
Ugentlig
undervisningsdag
fredag
Forudsætninger
Viden
om
IT
som
det
f
eks
kan
opnås
på
kurserne
Grundlæggende
programmering
og
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Digital
designhistorie
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
Forudsætninger
Kendskab
til
det
århundredes
designhistorie
og
grafisk
design
se
detaljeret
beskrivelse
i
kursusbeskrivelsen
Digital
filmbehandling
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
Forudsætninger
Billedanalyse
og
Grundlæggende
programmering
Digital
kommunikation
i
og
mellem
maskiner
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
Forudsætninger
Grundlæggende
kendskab
til
IT
og
Grundlæggende
programmering
Digital
marketing
Ugentlig
undervisningsdag
mandag
kl
Forudsætninger
Ingen
specielle
ud
over
en
uddannelse
på
mindst
bachelorniveau
Distribuerede
systemer
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
Forudsætninger
Kendskab
til
Java
svarende
til
kurset
Grundlæggende
programmering
samt
kendskab
til
internet
protokoller
TCP
og
UDP
E
commerce
markets
and
business
models
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
kl
Forudsætninger
Ingen
specielle
ud
over
en
uddannelse
på
mindst
bachelorniveau
Effektive
algoritmer
og
programmering
Ugentlig
undervisningsdag
mandag
Forudsætninger
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
eller
tilsvarende
Indledende
programmering
Ugentlig
undervisningsdag
mandag
Forudsætninger
Kendskab
til
computere
på
brugerniveau
Interaktiv
D
begynder
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
Forudsætninger
Grundlæggende
kendskab
til
billedbehandling
og
rumlig
forståelse
Interaktive
systemer
og
projektledelse
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
Forudsætninger
Ingen
specielle
ud
over
en
uddannelse
på
mindst
bachelorniveau
Internetjura
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
kl
Forudsætninger
Ingen
specielle
ud
over
en
uddannelse
på
mindst
bachelorniveau
Internetjura
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
Forudsætninger
Kendskab
svarende
til
Internetjura
Internettets
rum
og
geografi
Ugentlig
undervisningsdag
fredag
Forudsætninger
Kurset
vil
være
en
naturlig
fortsættelse
af
kurset
Interaktiv
D
begynder
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
Introduktion
til
multimediesystemer
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
Ugentlig
undervisningsdag
fredag
kl
Forudsætninger
Se
kursusbeskrivelsen
IT
platforme
og
organisation
Ugentlig
undervisningsdag
fredag
Forudsætninger
IT
på
brugerniveau
fx
svarende
til
et
PC
kørekort
IT
sikkerhed
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
eftermiddag
kl
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
og
overordnet
kendskab
til
operativsystemer
og
datanet
IT
sociologi
Ugentlig
undervisningsdag
fredag
Forudsætninger
Praktisk
designerfaring
svarende
til
Grundlæggende
Web
design
samt
praktisk
og
teoretisk
kendskab
til
IT
som
medie
IT
strategi
Ugentlig
undervisningsdag
fredag
Forudsætninger
Kendskab
til
Projektledelse
eller
erfaring
med
projektledelse
Kendskab
til
strategi
og
organisation
er
en
fordel
men
ikke
nødvendigt
IT
støttet
samarbejde
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
Desuden
grundlæggende
viden
om
datamodellering
og
net
teknologier
Knowledge
management
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
kl
Forudsætninger
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
Forudsætninger
Grundlæggende
Web
design
Databasestøttet
web
publicering
Målgruppeanalyse
eller
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Se
desuden
kursusbeskrivelsen
Logistik
Ugentlig
undervisningsdag
mandag
kl
Forudsætninger
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
Mobile
systemer
Ugentlig
undervisningsdag
fredag
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
Musikalsk
signalbehandling
Ugentlig
undervisningsdag
mandag
Forudsætninger
Matematik
på
gymnasialt
A
niveau
Signalbehandling
samt
kendskab
til
Matlab
Målgruppeanalyse
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
Forudsætninger
Ingen
specielle
ud
over
en
uddannelse
på
mindst
bachelorniveau
Netværk
og
protokoller
Ugentlig
undervisningsdag
mandag
Forudsætninger
Matematik
på
A
niveau
eller
Grundlæggende
programmering
Objectoriented
programmering
in
Java
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
kl
Forudsætninger
Kurset
gennemføres
på
engelsk
Objektorienteret
programmering
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
Begreber
og
redskaber
i
programmering
samt
gennemført
et
datalogisk
projektarbejde
Parallelle
systemer
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
Forudsætninger
Grundlæggende
programmering
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Ugentlig
undervisningsdag
mandag
Forudsætninger
Erfaring
med
udvikling
af
web
sites
edb
systemer
eller
andre
former
for
IT
produkter
eller
IT
tjenester
samt
Målgruppeanalyse
eller
brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Projektledelse
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
kl
Forudsætninger
Ingen
ud
over
bachelorniveau
Signalbehandling
Ugentlig
undervisningsdag
torsdag
Forudsætninger
Matematik
på
gymnasialt
A
niveu
Systemudvikling
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
Forudsætninger
Grundlægende
programmering
samt
enten
Databaser
eller
Design
af
Brugergrænseflader
og
data
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
Ugentlig
undervisningsdag
fredag
kl
Forudsætninger
Ingen
ud
over
bachelorniveau
Tale
og
IT
systemer
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
Forudsætninger
Matematik
på
gymnasialt
A
niveau
og
Signalbehandling
Teknologihistorie
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
Forudsætninger
IT
som
medie
eller
på
anvendt
vis
have
erhvervet
en
forståelse
af
mediesociologi
Tekstformidling
på
Internet
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
Forudsætninger
Erfaring
med
brug
af
PC
og
tekstbehandling
Telekommunikationspolitik
teknologi
marked
og
regulering
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
kl
Forudsætninger
Ingen
ud
over
bachelorniveau
Videnskabsteori
og
e
handel
Ugentlig
undervisningsdag
onsdag
kl
Forudsætninger
Ingen
kursusspecifikke
forudsætninger
Se
dog
nærmere
beskrivelse
i
kursusbeskrivelsen
Videregående
objektorienteret
programmering
Ugentlig
undervisningsdag
mandag
Forudsætninger
Objektorienteret
programmering
Web
programmering
Ugentlig
undervisningsdag
tirsdag
Forudsætninger
Databasestøttet
web
publicering
eller
Grundlæggende
programmering
og
kendskab
til
HTML
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/diplom
Diplomuddannelsen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Diplom
Generel
information
om
diplom
uddannelsen
Struktur
Kurser
forår
Studieleder
Optagelses
betingelser
Søg
om
optagelse
Diplomuddannelsen
Diplomuddannelsen
i
informationsteknologi
på
IT
højskolen
har
et
omfang
svarende
til
et
års
fuldtidsstudium
Diplomuddannelsen
gennemføres
typisk
som
et
årigt
deltidsstudium
men
kan
efter
dine
ønsker
og
muligheder
for
studieaktivitet
gennemføres
over
en
periode
på
år
Efter
endt
studium
får
du
betegnelsen
Diploma
in
Information
Technology
DIT
Der
findes
ingen
specielle
linier
på
diplomuddannelsen
men
studerende
kan
inden
for
nærmere
beskrevne
rammer
selv
være
med
til
at
give
uddannelsen
den
ønskede
profil
ved
vælge
kurser
ud
fra
nuværende
uddannelse
erhvervserfaringer
og
egne
interesser
Denne
mulighed
for
at
skræddersy
diplomuddannelsen
gør
den
til
en
individuel
uddannelse
som
både
er
rettet
mod
nuværende
IT
brugere
og
IT
udviklere
Er
du
IT
bruger
Har
du
programmeringserfaring
Er
du
IT
bruger
Måske
er
du
IT
bruger
eller
du
har
IT
som
et
mere
perifert
arbejdsområde
Du
har
måske
en
HD
eller
en
bacheloruddannelse
i
fx
engelsk
eller
statskundskab
eller
en
mellemlang
eller
er
sygeplejerske
cand
merc
pædagog
korrespondent
eller
agronom
eller
noget
helt
andet
Måske
har
du
været
på
IT
kurser
men
du
ønsker
nu
en
formel
IT
uddannelse
Diplomuddannelsen
indledes
med
kurser
inden
for
grundlæggende
IT
kendskab
og
programmering
Du
kan
specialisere
dig
inden
for
fx
Webmaster
Lær
at
gøre
hjemmesiden
interaktiv
til
bestillingssystemer
og
e
handel
Design
websitet
præcist
til
din
målgruppe
Informationsmedarbejder
Lær
at
arbejde
med
fremtidens
elektroniske
medier
og
mix
med
digital
lyd
video
og
billeder
IT
projektleder
Gå
i
dybden
med
ledelse
af
IT
projekter
og
IT
strategiudvikling
Softwareudvikler
Fortsæt
med
objektorienteret
programmering
databasesystemer
systemudvikling
og
den
nyeste
internetteknologi
Har
du
programmeringserfaring
Måske
er
din
hovedbeskæftigelse
IT
system
og
softwareudvikling
eller
du
er
med
til
at
udvikle
hjemmesiden
Måske
har
du
en
uddannelsesmæssig
baggrund
som
fx
datamatiker
multimediekoordinator
ingeniør
eller
noget
helt
andet
eller
du
har
flere
års
praktisk
erfaring
med
programmering
og
udvikling
af
IT
systemer
Måske
har
du
lært
mest
via
sidemandsoplæring
men
ønsker
nu
en
formel
IT
uddannelse
Hvis
du
allerede
har
stor
erfaring
med
programmering
og
udvikling
af
IT
systemer
kan
du
tage
avancerede
kurser
hvor
du
specialiserer
dig
inden
for
fx
Softwareudvikler
avanceret
objektorienteret
programmering
mobile
systemer
algoritmik
distribuerede
og
parallelle
systemer
Internet
intranetsupport
Lær
at
programmere
så
du
kan
administrere
brugere
og
enheder
på
netværket
Gå
i
dybden
med
netværksprotokoller
internetprogrammering
software
til
apparater
på
internettet
og
datasikkerhed
Animation
og
billedbehandling
Lær
at
anvende
og
sammenkoble
programmer
der
genererer
opsamler
og
analyserer
billeder
samt
animationsprogrammer
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
diplomuddannelsen
så
kontakt
venligst
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/diplom/geninfo
Generel
information
om
diplomuddannelsen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Diplom
Generel
information
om
diplom
uddannelsen
Generel
information
om
diplomuddannelsen
Undervisningsperiode
Diplomuddannelsen
er
specielt
tilrettelagt
for
erhvervsaktive
så
du
kan
få
et
IT
kompetenceløft
samtidig
med
at
du
arbejder
Derfor
kan
du
følge
flere
og
flere
af
IT
højskolens
kurser
som
fleksibel
undervisning
under
Åben
Uddannelse
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
om
aftenen
i
weekenden
eller
som
undervisning
via
Internettet
Som
diplomstuderende
har
du
også
mulighed
for
at
følge
IT
højskolens
dagkurser
Omfang
Diplomstudiet
er
opbygget
af
i
alt
seks
kurser
eller
projekter
og
et
afsluttende
projekt
Hvert
af
uddannelsens
seks
kurser
og
projekter
har
et
omfang
svarende
til
ECTS
point
European
Credit
Transfer
System
svarende
til
studieår
Som
studerende
skal
du
regne
med
at
bruge
omkring
timer
hver
uge
pr
kursus
Det
afsluttende
projekt
har
et
omfang
svarende
til
ECTS
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen
til
diplomuddannelsen
med
start
i
forårssemesteret
er
den
november
kl
Ansøgning
Her
kan
du
fra
medio
oktober
downloade
et
ansøgningsskema
Ansøgning
er
bindende
fra
ansøgningsfristens
udløb
Deltagerbetaling
opkræves
forud
for
hvert
semester
dvs
gange
årligt
Når
vi
har
registreret
din
indbetaling
udsteder
vi
et
studiekort
til
dig
Framelding
skal
altid
ske
skriftligt
Framelding
efter
ansøgningsfristens
udløb
vil
kun
i
ganske
særlige
tilfælde
berettige
til
refundering
af
deltagerbetaling
Pris
Der
opkræves
deltagerbetaling
for
deltagelse
under
Åben
Uddannelse
Deltagerbetalingen
omfatter
deltagelse
i
undervisning
og
eksamen
Deltagerbetalingen
pr
september
er
kr
pr
kursus
projekt
ECTS
og
kr
for
det
afsluttende
diplomprojekt
ECTS
Det
vil
sige
at
en
typisk
diplomstuderende
som
tager
to
kurser
hvert
semester
betaler
kr
pr
semester
Uddannelsesstøtte
Diplomstuderende
er
ikke
SU
berettigede
Hvis
dit
samlede
uddannelsesforløb
er
på
mindst
undervisningslektioner
pr
uge
kan
du
muligvis
søge
om
SVU
som
er
Statens
VoksenUddannelsesstøtte
Yderligere
information
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
diplomuddannelsen
så
kontakt
venligst
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/diplom/struktur
Struktur
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Diplom
Struktur
Eksempler
på
kursusforløb
Struktur
Diplomstudiet
er
opbygget
af
i
alt
seks
kurser
eller
projekter
af
hver
ECTS
European
Credit
Transfer
System
og
et
afsluttende
projekt
på
ECTS
Hele
uddannelsen
har
således
et
omfang
af
i
alt
ECTS
Diplomuddannelsen
består
således
af
Fire
kurser
der
typisk
vælges
blandt
diplomuddannelsens
basiskurser
nævnt
nedenfor
Et
projekt
I
uddannelsen
kan
indgå
et
projekt
fx
på
eller
semester
men
det
er
ikke
obligatorisk
Et
valgfrit
kursus
som
på
baggrund
af
forudsætninger
og
interesser
kan
vælges
frit
blandt
alle
kurser
i
IT
C
s
kursusbog
Et
afsluttende
projekt
Diplomuddannelsens
basiskurser
er
IT
platforme
og
organisation
Grundlæggende
programmering
Webprogrammering
Databasestøttet
webpublicering
Design
og
designere
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Databasesystemer
Systemudvikling
IT
projektledelse
Kursusvalg
Diplomuddannelsen
er
en
fleksibel
uddannelse
som
giver
mulighed
for
individuelt
at
skræddersy
uddannelsen
Du
kan
inden
for
de
nærmere
beskrevne
rammer
selv
være
med
til
at
give
uddannelsen
den
ønskede
profil
ved
vælge
kurser
ud
fra
nuværende
uddannelse
erhvervserfaringer
og
egne
interesser
Du
har
omkring
forskellige
kurser
at
vælge
imellem
IT
højskolen
udvider
og
reviderer
løbende
sit
kursusudbud
så
der
inddrages
de
nyeste
forskningsresultater
og
IT
systemer
Hvis
du
bliver
optaget
på
diplomuddannelsen
vil
du
få
tilbudt
en
personlig
samtale
med
en
studievejleder
Her
vil
du
få
hjælp
til
at
tilrettelægge
et
uddannelses
og
kursusforløb
der
passer
til
netop
dig
For
at
vise
hvordan
en
diplomuddannelse
kan
sammensættes
er
neden
for
vist
eksempler
på
kursusvalg
rettet
mod
nuværende
IT
brugere
og
IT
udviklere
Eksempel
på
kursusforløb
for
IT
brugere
som
gennemfører
diplomuddannelsen
på
deltid
over
to
år
På
semester
vælges
to
kurser
IT
platforme
og
organisation
og
Grundlæggende
programmering
På
semester
vælges
kurset
Design
af
brugergrænseflader
og
data
samt
et
erhvervsrelateret
projekt
med
udgangspunkt
i
programmeringskurset
på
semester
På
semester
vælges
et
helt
valgfrit
kursus
fra
IT
C
s
kursusbase
Desuden
vælges
et
af
følgende
kurser
Systemudvikling
Design
og
designere
Webprogrammering
eller
Databasestøttet
webpubliceing
På
semester
gennemføres
et
afsluttende
projekt
Projektet
kan
udfærdiges
i
samarbejde
med
en
privat
eller
offentlig
erhvervsvirksomhed
eller
organisation
Eksempel
på
kursusforløb
for
IT
kyndige
med
erfaring
med
programmering
eller
IT
systemudvikling
fx
datamatikere
programmører
web
udviklere
eller
ingeniører
Eksemplet
viser
hvordan
diplomuddannelsen
kan
gennemføres
på
deltid
over
to
år
På
semester
vælges
enten
kurset
Design
af
brugergrænseflader
og
data
eller
kurset
Databasesystemer
Desuden
vælges
kurset
Webprogrammering
eller
et
videregående
programmeringskursus
fx
Objektorienteret
programmering
fra
IT
C
s
kursusbase
På
semester
vælges
kurset
IT
projektledelse
eller
et
kursus
indenfor
softwareudvikling
se
IT
C
s
kursusbase
Desuden
gennemføres
et
erhvervsrelateret
projekt
som
tager
udgangspunkt
i
kurserne
gennemført
på
semester
På
semester
vælges
et
helt
valgfrit
kursus
fra
IT
C
s
kursusbase
Desuden
vælges
kurset
Databasesystemer
eller
kurset
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
eller
et
andet
kursus
inden
for
fagområdet
klassisk
datalogi
På
semester
gennemføres
et
afsluttende
projekt
som
evt
kan
udfærdiges
i
samarbejde
med
en
privat
eller
offentlig
erhvervsvirksomhed
eller
organisation
Studerende
kan
vælge
blandt
de
kurser
som
udbydes
i
det
enkelte
semester
IT
højskolen
kan
undlade
at
igangsætte
udbudte
kurser
hvis
der
er
for
få
tilmeldte
eller
ved
andre
særlige
omstændigheder
For
mere
information
kontakt
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/diplom/struktur/eksempler
Eksempler
på
kursusforløb
for
diplomstuderende
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Diplom
Struktur
Eksempler
på
kursusforløb
Eksempler
på
kursusforløb
for
diplomstuderende
Som
diplomstuderende
har
du
vide
rammer
for
at
vælge
kurser
og
sammensætte
en
diplomuddannelse
som
er
skræddersyet
til
dine
individuelle
behov
I
det
følgende
vises
nogle
eksempler
på
kursusvalg
som
vil
pege
i
retning
af
forskellige
jobprofiler
Bemæ
rk
at
der
vil
kunne
sammensættes
mange
andre
jobprofiler
ved
at
vælge
andre
kurser
Softwareudvikling
Vælg
kurser
blandt
følgende
IT
platforme
og
organisation
Grundlæggende
programmering
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Webprogrammering
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Objektorienteret
programmering
Databasesystemer
Netværk
og
protokoller
Mobilitetssoftware
Vælg
kurser
blandt
følgende
Webprogrammering
Parallelle
systemer
Distribuerede
systemer
Mobile
systemer
Databasesystemer
Netværk
og
protokoller
IT
systemudvikling
Vælg
kurser
blandt
følgende
IT
platforme
og
organisation
Grundlæggende
programmering
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Systemudvikling
IT
projektledelse
Design
og
designere
Objektorienteret
programmering
Databasesystemer
Internet
Vælg
kurser
blandt
følgende
IT
platforme
og
organisation
Grundlæggende
programmering
Webprogrammering
Netværk
og
protokoller
Datasikkerhed
Distribueret
systemer
Objektorienteret
programmering
Databasesystemer
Webmaster
Vælg
kurser
blandt
følgende
IT
platforme
og
organisation
Grundlæggende
programmering
Tekstformidling
på
internet
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Grundlæggende
web
design
Interaktionsdesign
Usability
Målgruppeanalyse
Konstruktion
af
hjemmesider
Vælg
kurser
blandt
følgende
IT
platforme
og
organisation
Grundlæggende
programmering
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Webprogrammering
Grundlæggende
web
design
Databasestøttet
webpublicering
Målgruppeanalyse
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kurser/
Kurser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kurser
Kursernes
hjemmesider
Kursusbase
forår
Kursusbase
efterår
Kursusevaluering
Kurser
IT
højskolens
kurser
omfatter
fra
grundlæggende
kurser
i
IT
til
meget
avancerede
og
specialiserede
IT
emner
Nogle
af
kurserne
er
helt
eller
overvejende
teoretiske
mens
de
fleste
kurser
har
en
blanding
af
teori
praktiske
øvelser
ugentlige
afleveringsopgaver
og
projekter
I
kursusbasen
kan
du
se
en
oversigt
over
det
aktuelle
kursusudbud
i
foråret
samt
en
liste
over
tidligere
semestres
kurser
på
kursusbasesiden
vælges
semester
i
det
lille
vindue
øverst
til
venstre
på
siden
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/diplom/profil
Jens
Christian
Godskesen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Diplom
Studieleder
Jens
Christian
Godskesen
Studieleder
lektor
Jens
Christian
Godskesen
De
studerende
kommer
med
erfaringer
fra
erhvervslivet
som
vi
bygger
IT
viden
på
Vi
skal
give
dem
en
bedre
ballast
til
forståelse
af
teknologierne
og
hvorledes
disse
designes
De
skal
have
aha
oplevelser
så
de
tænker
nå
det
er
sådan
teknologien
virker
De
skal
i
højere
grad
blive
i
stand
til
at
bedømme
hvilke
muligheder
teknologien
giver
men
også
begrænsningerne
siger
lektor
Jens
Christian
Godskesen
diplomuddannelsen
Et
eksempel
kunne
være
at
blive
mere
kvalificeret
til
at
vurdere
og
anbefale
hvilken
IT
struktur
der
er
den
bedst
egnede
til
at
understøtte
en
bestemt
organisationsmodel
i
en
virksomhed
På
diplomuddannelsen
er
der
meget
koncentrerede
undervisningsforløb
og
en
hel
del
pensum
som
skal
klares
derhjemme
eller
i
gruppearbejde
Det
ligger
i
kortene
at
der
skal
være
en
nøje
sammenhæng
mellem
de
studerendes
erhvervsliv
og
studiet
I
de
tilfælde
hvor
det
kan
lade
sig
gøre
vil
de
studerende
lave
projekter
som
relaterer
sig
til
den
virksomhed
de
arbejder
i
Det
gør
den
teoretiske
viden
nærværende
og
interessant
og
virksomheden
drager
nytte
af
at
have
en
medarbejder
på
uddannelse
Kort
om
Jens
Christian
Godskesen
år
uddannet
datalog
fra
Aalborg
Universitet
i
ansat
på
Teleteknisk
Forskningslaboratorium
Ph
D
fra
Aalborg
Universitet
ansat
hos
Tele
Danmark
Research
Adjunkt
på
DTU
lektor
på
IT
højskolen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/diplom/betingelser
Optagelsesbetingelser
på
diplomuddannelsen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Diplom
Optagelses
betingelser
Optagelsesbetingelser
på
diplomuddannelsen
Optagelse
på
diplomuddannelsen
finder
sted
to
gange
om
året
Ansøgningsfrist
for
næste
optagelse
ses
her
Optagelse
kan
kun
finde
sted
hvis
de
studerende
opfylder
nedenstående
optagelses
krav
Uddannelses
og
erhvervsmæssig
baggrund
Der
kræves
som
hovedregel
en
videregående
uddannelse
eller
tilsvarende
kvalifikationer
samt
mindst
to
års
relevant
erhvervserfaring
efter
den
adgangsgivende
eksamen
for
at
blive
optaget
på
diplomuddannelsen
i
informationsteknologi
på
IT
højskolen
i
København
Den
videregående
uddannelse
kan
være
en
kort
videregående
uddannelse
en
mellemlang
videregående
uddannelse
eller
en
lang
videregående
uddannelse
f
eks
datamatiker
fra
et
erhvervsakademi
eller
bachelor
eller
kandidatgrad
fra
et
universitet
Det
forventes
som
hovedregel
at
ansøgere
med
en
kort
videregående
uddannelse
har
en
solid
IT
baggrund
dvs
at
ansøgerne
har
erfaring
med
IT
ud
over
brugerniveau
Optagelse
vil
ske
i
henhold
til
IT
højskolens
optagelsesregler
For
mere
information
kontakt
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master
Masteruddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Generelt
om
master
uddannelserne
Kurser
forår
Optagelses
betingelser
Søg
om
optagelse
Masteruddannelser
På
IT
højskolen
i
København
kan
man
tage
fire
masteruddannelser
Design
Kommunikation
og
Medier
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
En
masteruddannelse
på
IT
højskolen
har
et
omfang
svarende
til
års
fuldtidsstudie
Masterstudiet
gennemføres
typisk
som
et
årigt
deltidsstudium
men
kan
efter
dine
ønsker
og
muligheder
for
studieaktivitet
gennemføres
over
en
længere
periode
på
op
til
år
eller
du
kan
gennemføre
det
som
fuldtidsstudie
over
år
Et
masterstudie
er
opbygget
af
i
alt
kurser
eller
projekter
samt
et
afsluttende
projekt
Masterstudiet
er
specielt
tilrettelagt
for
erhvervsaktive
så
du
kan
få
et
IT
kompetenceløft
samtidig
med
at
du
arbejder
Derfor
kan
du
følge
flere
og
flere
af
IT
højskolens
kurser
som
fleksibel
undervisning
under
Åben
Uddannelse
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
om
aftenen
i
weekenden
eller
som
undervisning
via
Internettet
Som
masterstuderende
har
du
også
mulighed
for
at
følge
IT
højskolens
dagkurser
Masteruddannelsen
udbydes
under
lov
om
åben
uddannelse
og
koster
i
alt
kr
kr
for
hele
uddannelsen
Optagelse
på
masteruddannelsen
finder
sted
to
gange
om
året
Ansøgningsfrist
for
næste
optagelse
ses
her
Der
kræves
minimum
en
bacheloruddannelse
eller
tilsvarende
samt
mindst
to
års
erhvervserfaring
for
at
blive
optaget
på
masteruddannelsen
på
IT
højskolen
Alle
bachelorgrader
er
adgangsgivende
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
masteruddannelsen
bedes
du
kontakte
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/dkm
Design
Kommunikation
og
Medier
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Design
Kommunikation
og
Medier
Mere
om
master
i
Design
Kommunikation
og
Medier
Design
Kommunikation
og
Medier
Hvem
er
du
Du
er
måske
allerede
i
gang
med
at
redigere
web
sider
eller
kunne
godt
tænke
dig
at
komme
i
gang
Måske
har
du
fokus
på
andre
elektroniske
medier
som
dvd
cd
rom
film
lyd
eller
video
eller
er
i
gang
med
at
producere
multimedier
Du
har
måske
være
t
på
HTML
og
kommunikationskurser
men
har
lært
mest
ved
at
kigge
på
andres
produktioner
eller
avancerede
web
sider
på
internettet
Men
du
mangler
en
formel
IT
uddannelse
Du
har
måske
en
humanistisk
eller
kunstnerisk
uddannelse
er
journalist
bibliotekar
lærer
arkitekt
biolog
eller
noget
helt
andet
Masteruddannelsen
i
Design
Kommunikation
og
Medier
På
masteruddannelsen
vil
du
arbejde
med
mulighederne
i
de
digitale
interaktive
medier
og
virtuelle
rum
både
med
hensyn
til
design
konstruktion
og
kommunikation
Du
kan
specialisere
dig
inden
for
fx
Web
redaktør
Design
og
skriv
tekst
og
mindre
multimedieproduktioner
specielt
rettet
mod
websidens
målgrupper
D
grafiker
animator
Opbyg
tre
dimensionale
rum
eller
virtuelle
verdener
med
fokus
på
design
animationer
og
interaktivitet
Medierådgiver
Med
udgangspunkt
i
udvalgte
brugergruppers
behov
arbejder
du
med
forskellige
mediers
muligheder
inden
for
marketing
e
handel
informationsudveksling
e
læring
og
underholdning
Projektleder
Arbejd
med
metoder
og
værktøjer
til
projektledelse
og
koordinering
og
få
praktiske
erfaringer
med
design
og
udvikling
inden
for
forskellige
digitale
medier
Din
nye
kompetenceprofil
Til
din
nuværende
kompetenceprofil
kan
du
tilføje
fx
web
redaktør
D
grafiker
informations
arkitekt
art
director
designer
projektkoordinator
spiludvikler
eller
systemudvikler
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/dkm/info
Mere
om
masteruddannelsen
i
Design
Kommunikation
og
Medier
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Design
Kommunikation
og
Medier
Mere
om
master
i
Design
Kommunikation
og
Medier
Mere
om
masteruddannelsen
i
Design
Kommunikation
og
Medier
Masteruddannelsen
i
Design
Kommunikation
og
Medier
består
af
tre
områder
konstruktion
interaktionsdesign
og
medier
Uddannelsen
beskæftiger
sig
med
design
og
interaktivitet
og
med
IT
som
socialt
og
kulturelt
medie
Desuden
indeholder
uddannelsen
undervisning
i
mere
håndværksorienterede
fag
Nogle
af
nøgleordene
på
uddannelsen
er
abstraktionsevne
formidling
argumentation
og
refleksion
ligesom
der
lægges
stor
vægt
på
tværfaglig
orientering
Uddannelsen
gør
masteren
i
stand
til
at
bruge
den
nye
informationsteknologi
til
formidling
Det
kan
eksempelvis
være
konstruktion
og
design
af
web
og
multimedieproduktioner
D
animationer
og
spil
Desuden
giver
uddannelsen
indsigt
i
projektledelse
grafisk
design
organisation
brugervenlighed
og
interaktion
Læs
mere
om
Design
Kommunikation
og
Medier
på
DKM
s
hjemmeside
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/int
Internetteknologi
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Internet
teknologi
Mere
om
master
i
internetteknologi
Studieleder
Internetteknologi
Hvem
er
du
Du
er
måske
allerede
i
gang
med
at
koble
organisationens
hjemmeside
sammen
med
databaser
programmere
servere
og
clienter
eller
kigge
på
fx
WAP
Bluetooth
XML
eller
Java
Du
har
helt
eller
delvis
ansvar
for
netværket
eller
intranettet
eller
ønsker
at
få
det
Du
har
måske
været
på
web
og
netværkskurser
men
har
lært
mest
ved
at
pløje
manualer
og
søge
de
sidste
nye
ting
på
internettet
Men
du
mangler
en
formel
IT
uddannelse
Du
har
måske
en
teknisk
uddannelse
er
informationsansvarlig
underviser
matematiker
historiker
psykolog
eller
noget
helt
andet
Master
i
Internetteknologi
På
masteruddannelsens
obligatoriske
del
lærer
du
om
opbygning
og
funktion
af
netværk
så
du
kan
planlægge
og
udvikle
såvel
intranet
som
internetløsninger
Du
kan
derefter
specialisere
dig
inden
for
fx
Mobile
og
indlejrede
systemer
Design
software
til
apparater
og
mobile
trådløse
enheder
for
internettet
Internet
i
organisationer
Bliv
leder
af
internetprojekter
med
fokus
på
IT
støttet
samarbejde
datasikkerhed
internet
jura
e
handel
eller
systemudvikling
Netværksteknologi
Lær
at
udvikle
komplicerede
netværksstrukturer
og
gå
i
dybden
med
protokoller
datasikkerhed
og
vedligeholdelse
af
netværk
Programmering
Arbejd
med
principper
for
programmering
og
udvikling
af
internetsystemer
og
maskinnære
programmer
Distribuerede
systemer
Fokuser
på
objektorienteret
design
og
konstruktion
af
systemer
der
kører
parallelt
på
flere
maskiner
Din
nye
kompetenceprofil
Til
din
nuværende
kompetenceprofil
kan
du
tilføje
fx
netværksansvarlig
internetudvikler
WAP
udvikler
intranetkoordinator
sikkerhedskonsulent
systemudvikler
eller
specialist
i
mobile
systemer
For
mere
information
kontakt
studievejledningen
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/int/info
Mere
om
master
i
Internetteknologi
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Internet
teknologi
Mere
om
master
i
internetteknologi
Mere
om
master
i
Internetteknologi
Masteruddannelsen
i
Internetteknologi
supplerer
din
baggrund
med
en
værdifuld
indsigt
i
de
teknologier
der
tilsammen
udgør
internettet
Et
teoretisk
fundament
kombineret
med
praktiske
færdigheder
inden
for
design
og
programmering
sætter
dig
i
stand
ti
l
at
udvikle
effektive
pålidelige
og
sikre
systemer
Masteruddannelsen
i
internetteknologi
udbydes
i
samarbejde
med
Danmarks
Tekniske
Universitet
og
Københavns
Universitet
Undervisningen
foregår
på
IT
højskolen
Profil
Uddannelsen
består
af
tre
fagområder
Netværksteknologi
Internetprogrammel
og
Internet
i
organisationer
Kurserne
har
som
regel
en
naturvidenskabelig
indfaldsvinkel
som
fx
kurser
inden
for
algoritmer
og
datastrukturer
databasesystemer
web
programmering
parallelle
og
mobile
systemer
netværk
og
protokoller
samt
datasikkerhed
Men
der
er
også
kurser
med
en
humanistisk
samfundsfaglig
indfaldsvinkel
under
fagområdet
Internet
i
organisationer
som
fx
IT
støttet
samarbejde
projektledelse
systemudvikling
og
internetjura
Hvis
du
ikke
i
forvejen
kender
et
programmeringssprog
følger
du
et
grundlæggende
programm
eringskursus
i
første
semester
Hvis
du
har
gode
IT
forudsætninger
kan
du
tage
avancerede
kurser
med
det
samme
Du
kan
kombinere
med
kurser
fra
de
andre
linier
indenfor
elektronisk
handel
computergrafik
mm
For
mere
information
kontakt
studievejledningen
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/int/profil
Thomas
Hildebrandt
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Internet
teknologi
Studieleder
Thomas
Hildebrandt
Med
til
at
sætte
dagsordenen
Studieleder
Thomas
Hildebrandt
Internettet
er
unikt
fordi
det
gør
datalogiske
problemstillinger
meget
mere
synlige
og
relevante
for
den
almindelige
bruger
F
eks
er
net
surfere
afhængige
af
semantik
og
fortolkning
hver
gang
de
får
vist
en
ny
webside
Og
de
hurtigste
og
smarteste
søgemaskiner
udnytter
avancerede
algoritmer
og
datastrukturer
siger
forskningsadjunkt
Thomas
Troels
Hildebrandt
som
er
leder
af
linien
Internetteknologi
på
IT
højskolen
Teknologien
udvikler
og
ændrer
sig
med
stor
hast
Derfor
er
det
vigtigt
at
en
master
i
internetteknologi
også
forstår
de
bagvedliggende
og
varige
principper
for
de
teknologier
der
tilsammen
udgør
internettet
Målet
med
uddannelsen
er
netop
at
uddanne
IT
praktikere
som
er
i
stand
til
selv
at
udvikle
teknologien
og
bruge
den
i
nye
sammenhænge
så
vi
ikke
bare
bliver
passive
bruger
der
overlader
det
til
andre
at
sætte
dagsordenen
for
internettet
Det
spændende
ved
IT
højskolen
er
at
de
studerende
har
vidt
forskellige
faglige
baggrunde
Inden
for
Internetteknologi
linjen
har
mange
af
de
studerende
en
teknisk
baggrund
men
der
er
også
studerende
som
har
læst
religion
historie
og
musik
Det
gælder
om
at
de
husker
og
udnytter
den
faglighed
de
kom
med
De
studerende
kan
bruge
deres
IT
overbygning
til
at
bringe
nye
ideer
til
virkelighed
inden
for
deres
eget
fag
F
eks
lavede
en
studerende
som
før
havde
læst
musik
en
slags
online
play
room
hvor
musikere
fra
hele
verden
kunne
spille
sammen
i
real
time
Thomas
Hildebrandt
forventer
at
de
studerende
holder
sig
grundigt
orienteret
om
hvad
der
foregår
på
IT
området
f
eks
via
dagspressen
og
de
hyppige
forsknings
og
virksomhedsforedrag
på
IT
højskolen
Hvis
man
vil
være
med
til
at
præge
Internet
området
i
fremtiden
kræver
det
at
man
har
øje
for
hvilke
forventinger
f
eks
erhvervslivet
har
til
området
hvilke
samfundsmæssige
tendenser
som
kan
præge
udviklingen
osv
Vi
skal
ved
hjælp
af
uddannelse
forskning
og
et
samarbejde
med
erhvervslivet
være
med
til
at
sætte
dagsordenen
på
Internet
området
intet
mindre
Kort
om
Thomas
Troels
Hildebrandt
Født
i
uddannet
datalog
fra
Århus
Universitet
i
Forskningsområde
Semantik
Kategoriteori
Parallelle
og
Mobile
systemer
Labaratory
for
Foundations
of
Computer
Science
University
of
Edinburgh
Kortere
ophold
på
McGill
University
Montreal
Ph
d
i
datalogi
fra
Aarhus
Universitet
BRICS
grundforskningscenteret
Siden
ansat
som
forskningsadjunkt
ved
IT
højskolen
tilknyttet
RCES
forskningsprojektet
Opdateret
Internetteknologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/mmt
Multimedieteknologi
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Multimedie
teknologi
Mere
om
master
i
Multimedie
teknologi
Studieleder
Multimedieteknologi
Hvem
er
du
Du
udvikler
udstyr
eller
systemer
inden
for
optagelse
behandling
transmission
og
lagring
af
billeder
grafik
video
lyd
tale
eller
målesignaler
Du
har
måske
været
på
IT
kurser
men
får
hovedsagelig
din
viden
fra
tykke
produktmanualer
eller
via
te
lefonsamtaler
med
producenterne
af
udstyret
Men
du
mangler
en
formel
IT
uddannelse
Du
har
måske
en
produktionsmæssig
eller
teknisk
baggrund
som
fx
diplomingeniør
eller
er
arkitekt
læge
eller
bachelor
inden
for
fx
biologi
datalogi
fysik
geografi
musik
eller
noget
helt
andet
Master
i
Multimedieteknologi
Masteruddannelsen
i
multimedieteknologi
er
naturvidenskabeligt
orienteret
På
den
indledende
del
lærer
du
elementerne
i
multimediesystemer
så
som
billed
og
signalbehandling
grafik
animation
og
virtual
reality
Du
kan
derefter
specialisere
dig
inden
for
fx
Animation
og
billedbehandling
Lær
at
sammenkoble
programmer
der
genererer
opsamler
billeder
samt
animationsprogrammer
typisk
inden
for
det
kliniske
designmæssige
eller
industrielle
område
Grafik
og
billedbehandling
Benyt
visualisering
af
D
billedskanninger
til
klinisk
brug
eller
visualisering
inden
for
design
og
industrielle
anvendelser
Mange
af
teknikkerne
kan
også
bruges
til
robotstyring
Billedbehandling
generelt
Anvend
metoder
til
billedanalyse
og
forbedring
samt
automatisk
genkendelse
af
objekter
Digital
efterbehandling
af
spillefilm
Behandling
af
tale
Lær
kodning
og
genkendelse
samt
modellering
Repræsentation
af
video
og
lyd
for
transport
i
kabel
eller
trådløse
netværk
Signalbehandling
Arbejd
med
generel
anvendelse
og
udvikling
af
signalbehandling
til
kliniske
eller
industrielle
målesystemer
Din
nye
kompetenceprofil
Du
kan
deltage
i
udviklingen
af
multimediesystemer
og
anvende
disse
inden
for
dit
eksisterende
fagområde
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/mmt/info
Mere
om
master
i
Multimedieteknologi
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Multimedie
teknologi
Mere
om
master
i
Multimedie
teknologi
Mere
om
master
i
Multimedieteknologi
Masteruddannelsen
i
Multimedieteknologi
kombinerer
den
nyeste
teknologi
i
sammenhæng
med
andre
og
etablerede
fagområder
Det
kan
eksempelvis
være
taleteknologi
billedanalyse
computergrafik
signalbehandling
og
interaktiv
D
grafik
i
relation
til
medicinske
og
industrielle
anvendelser
Uddannelsen
er
naturvidenskabelig
orienteret
og
fokuserer
på
principper
for
eksempelvis
mønstergenkendelse
automatisk
billedanalyse
og
signalbehandling
ligesom
uddannelsen
beskæftiger
sig
med
teorier
for
human
perception
Samtidig
lægger
uddannelsen
vægt
på
at
bruge
software
som
i
forvejen
bruges
kommercielt
eller
forskningsorienteret
i
industrien
De
masteruddannede
vil
få
et
grundigt
kendskab
til
basisteknologier
og
systemer
og
vil
være
i
stand
til
både
at
vedligeholde
og
udvikle
sådanne
systemer
Som
færdiguddannet
master
i
Multimedieteknologi
vil
du
kunne
komme
til
at
arbejde
med
eksempelvis
film
tv
medicinske
systemer
billed
og
lydtransmission
industriel
automatisering
og
geografiske
informationssystemer
Masteruddannelsen
i
Multimedieteknologi
udbydes
i
samarbejde
med
Danmarks
Tekniske
Universitet
og
Københavns
Universitet
Det
meste
af
undervisningen
foregår
på
IT
højskolen
men
enkelte
kurser
kan
forekomme
på
DTU
og
KU
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/mmt/profil
John
Aa
Sørensen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Multimedie
teknologi
Studieleder
John
Aa
Sørensen
Viden
om
teknologien
bag
IT
løsninger
John
Aa
Sørensen
Der
er
et
stort
behov
for
IT
folk
med
indsigt
i
teknologien
bag
IT
løsninger
så
vi
ikke
bare
bliver
brugere
af
andre
landes
teknologi
Vi
skal
også
deltage
i
udviklingen
af
teknologi
siger
lektor
John
Aa
Sørensen
uddannelseslinien
for
Multimedieteknologi
På
linien
er
der
både
plads
til
studerende
som
kommer
med
en
stor
teknisk
viden
og
dem
der
ikke
gør
Vi
skal
sørge
for
at
bygge
videre
på
de
forskellige
fundamenter
som
de
studerende
kommer
med
så
deres
forskellighed
bliver
en
gevinst
for
fællesskabet
Vi
sørger
så
vidt
muligt
for
at
teorien
bliver
understøttet
af
praktiske
øvelser
så
de
studerende
har
en
klar
fornemmelse
af
hvad
de
kan
skabe
med
deres
viden
Vi
forsøger
også
at
åbne
valgmuligheder
for
de
studerende
med
pegepinde
til
kurser
og
projekter
på
f
eks
DIKU
og
DTU
så
de
har
mulighed
for
yderligere
specialisering
John
Aa
Sørensen
giver
et
par
eksempler
på
opgaver
som
en
kandidat
på
Multimedielinien
kunne
løse
Når
TV
sender
direkte
fra
Tour
de
France
ville
det
være
attraktivt
at
kunne
skifte
reklamerne
ud
langs
vejene
ved
hjælp
af
multimedieteknologi
så
man
hjemme
i
den
danske
stue
så
reklamer
for
en
dansk
bank
mens
de
franske
seere
fik
vist
reklamer
for
god
fransk
vin
I
relation
til
filmindustrien
er
digital
behandling
af
film
et
vigtigt
fremtidigt
område
f
eks
i
videreudvikling
af
teknologien
bag
film
som
Jurassic
Park
eller
Titanic
Som
et
andet
eksempel
kan
nævnes
opgaver
indenfor
systemer
der
sender
billeder
og
lyd
mellem
geografisk
adskilte
steder
f
eks
for
at
muliggøre
kommunikation
mellem
disse
Kort
om
John
Aa
Sørensen
Uddannet
civilingeniør
i
elektronik
fra
Danmarks
Tekniske
Universitet
i
Ph
d
i
fra
DTU
Ansættelser
som
adjunkt
og
lektor
ved
DTU
Fra
november
lektor
ved
IT
højskolen
Han
har
bl
a
arbejdet
med
f
orskning
og
undervisning
indenfor
signalbehandling
og
dens
anvendelser
i
kodning
og
støjreduktion
af
tale
og
anvendelser
i
kliniske
diagnosesystemer
Hans
interesseområde
er
metoder
til
og
anvendelse
af
multimediesignalbehandling
Deltager
i
internationalt
samarbejde
indenfor
IEEE
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/swu
Softwareudvikling
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Softwareudvikling
Mere
om
master
i
Software
udvikling
Søren
Lauesen
Fritz
Henglein
Softwareudvikling
Hvem
er
du
Du
er
måske
allerede
i
gang
med
at
udvikle
små
eller
store
programmer
og
systemer
til
dig
selv
eller
dine
kolleger
eller
ønsker
at
komme
i
gang
med
det
Eller
du
er
involveret
i
anskaffelsen
af
et
nyt
IT
system
Du
har
måske
været
på
IT
kurser
men
har
fået
dit
største
IT
kendskab
fra
selv
at
prøve
dig
frem
Men
du
mangler
en
formel
IT
uddannelse
Du
er
måske
uddannet
på
Handelshøjskolen
eller
har
en
naturvidenskabelig
uddannelse
er
jurist
ingeniør
økonom
lærer
eller
noget
helt
andet
Master
i
softwareudvikling
På
masteruddannelsens
obligatoriske
del
lærer
du
struktureret
og
effektiv
programudvikling
design
af
brugergrænseflader
avancerede
datastrukturer
og
algoritmer
programmeringssprog
og
systemudvikling
Du
kan
derefter
specialisere
dig
inden
for
fx
Teknisk
orienteret
softwareudvikling
og
programmering
Arbejd
med
avancerede
programudvikling
til
parallelle
mobile
internetbaserede
eller
distribuerede
systemer
samt
fejlfinding
og
test
af
systemer
Systemudvikling
På
baggrund
af
kundernes
behov
designer
og
udvikler
du
nye
IT
systemer
eller
tilretter
standardprogrammel
Matematisk
orienteret
softwareudvikling
Lær
at
udvikle
teoretisk
vanskelige
programmer
som
skal
være
meget
hurtige
eller
være
beviseligt
rigtige
Din
nye
kompetenceprofil
Til
din
nuværende
kompetenceprofil
kan
du
tilføje
fx
softwareudvikler
systemudvikler
IT
rådgiver
eller
IT
konsulent
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/swu/info
Mere
om
master
i
Softwareudvikling
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Softwareudvikling
Mere
om
master
i
Software
udvikling
Mere
om
master
i
Softwareudvikling
Med
en
masteruddannelse
i
Softwareudvikling
kan
man
skabe
nye
IT
anvendelser
tilpasse
og
udnytte
eksisterende
software
og
nyudvikle
software
samt
løbende
omstille
sig
til
nye
teknologier
og
metoder
i
IT
sektoren
Uddannelsen
består
af
et
kernepensum
inden
for
områderne
programmering
softwareteknologi
og
systemudvikling
samt
en
række
valgfrie
fag
som
dels
udbydes
på
Softwarelinien
og
dels
udbydes
af
andre
linier
på
IT
højskolen
Uddannelsen
i
Softwareudvikling
spænder
fra
fundamentale
teorier
om
programudvikling
til
brug
af
anerkendte
udviklingsværktøjer
og
fra
teorier
om
forholdet
mellem
menneske
og
maskine
til
praktisk
kendskab
til
brugergrænseflader
Masteruddannelsen
i
Softwareudvikling
sigter
på
at
uddanne
nogle
af
fremtidens
softwareudviklere
systemudviklere
IT
projektledere
IT
konsulenter
IT
rådgivere
IT
iværksættere
undervisere
og
forskere
på
softwareområdet
Masteruddannelsen
i
Softwareudvikling
foregår
hovedsageligt
på
IT
højskolen
og
uddannelsen
udbydes
af
IT
højskolen
i
samarbejde
med
Den
Kongelige
Veterinær
og
Landbohøjskole
Du
kan
læse
mere
om
Softwareudvikling
i
vores
uddannelseskatalog
Samtidig
har
du
mulighed
for
at
læse
om
de
forskellige
kurser
der
udbydes
i
kursusbogen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/swu/lauesen
Søren
Lauesen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Softwareudvikling
Søren
Lauesen
Søren
Lauesen
IT
rettet
mod
erhvervslivet
Professor
Søren
Lauesen
Det
er
utrolig
spændende
at
være
på
IT
højskolen
og
fra
starten
være
med
til
at
afstikke
vejen
så
de
nye
generationer
af
IT
folk
lærer
erhvervsrettet
IT
på
højt
niveau
siger
professor
Søren
Lauesen
Softwareudvikling
Vi
skal
sørge
for
at
give
hver
af
de
studerende
en
IT
ballast
og
forståelse
som
de
både
kan
anvende
straks
og
bygge
videre
på
Søren
Lauesen
vægter
også
forskellige
arbejdsformer
så
de
studerende
både
arbejder
i
grupper
og
individuelt
Det
er
vigtigt
at
man
også
kan
præstere
selv
og
stå
på
egne
ben
Det
er
et
krav
i
erhvervslivet
De
studerende
kommer
med
vidt
forskellige
uddannelser
og
IT
forudsætninger
og
Søren
Lauesen
ser
det
som
en
stor
udfordring
at
understøtte
de
forskellige
baggrunde
og
kombinere
de
forskellige
fagligheder
så
der
kommer
synergi
ud
af
samarbejdet
De
studerende
er
nysgerrige
og
energiske
og
det
giver
et
fantastisk
studiemiljø
som
er
enestående
for
IT
højskolen
siger
Søren
Lauesen
Kort
om
Søren
Lauesen
Født
i
uddannet
cand
scient
i
matematik
og
fysik
i
fra
Københavns
Universitet
Siden
har
han
haft
arbejde
i
IT
branchen
bl
a
med
udvikling
af
spilprogram
for
Piet
Hein
I
Regnecentralen
med
udvikling
af
operativsystemer
medstifter
af
den
første
IT
uddannelse
på
Københavns
Universitet
I
ansat
hos
Brown
Boveri
hvor
han
arbejdede
med
fjernstyring
af
el
forsyningen
i
Danmark
Siden
ansat
ved
NCR
som
chefdesigner
og
fra
professor
ved
Handelshøjskolen
i
København
bl
a
medstifter
af
økonomi
datalogi
uddannelsen
Fra
professor
ved
IT
højskolen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/swu/henglein
Fokus
på
principper
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Softwareudvikling
Fritz
Henglein
Fokus
på
principper
Lektor
Fritz
Henglein
Uddannelserne
i
softwareudvikling
på
IT
højskolen
beskæftiger
sig
med
hvordan
man
udvikler
relevant
og
effektiv
software
af
høj
kvalitet
På
softwareudvikling
får
man
indsigt
i
grundlæggende
principper
i
programmering
og
i
udviklingsprocessen
og
kombinerer
dem
med
praktisk
udøvelse
siger
lektor
Fritz
Henglein
der
er
studieleder
på
softwareudvikling
Fritz
Henglein
ser
tre
profiler
inden
for
softwareudvikling
Den
ene
er
udviklingsprofilen
hvor
der
er
fokus
på
processer
systemkrav
og
interaktion
mellem
mennesker
Den
anden
profil
har
fokus
på
selve
programmeringen
og
konstruktion
af
softwaresystemer
Den
tredje
beskæftiger
sig
med
det
teoretiske
og
matematiske
fundament
for
programmering
og
software
Det
er
vigtigt
at
vi
uddanner
forskellige
profiler
som
kan
tilpasses
helt
individuelt
Derfor
er
det
også
godt
at
vi
kan
tiltrække
studerende
med
vidt
forskellig
baggrund
lige
fra
det
matematisk
naturvidenskabelige
over
samfundsvidenskab
til
humaniora
Ved
at
have
studerende
med
vidt
forskellig
baggrund
skaber
vi
synergi
og
bygger
oven
på
værdifulde
kompetencer
Det
giver
også
et
særdeles
interessant
og
spændende
studiemiljø
med
motiverede
og
selvstændige
studerende
vurderer
Fritz
Henglein
Kort
om
Fritz
Henglein
år
Master
of
Science
Rutgers
University
New
Jersey
Research
Scientist
New
York
University
IBM
Ph
D
Rutgers
University
postdoc
Utrecht
University
lektor
Datalogisk
Institut
Københavns
Universitet
direktør
Hafnium
ApS
lektor
og
studieleder
IT
højskolen
i
København
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/geninfo
Generelt
om
masteruddannelserne
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Generelt
om
master
uddannelserne
Generelt
om
masteruddannelserne
Undervisningsperiode
Masteruddannelsen
er
specielt
tilrettelagt
for
erhvervsaktive
så
du
kan
få
et
IT
kompetenceløft
samtidig
med
at
du
arbejder
Derfor
kan
du
følge
flere
og
flere
af
IT
højskolens
kurser
som
fleksibel
undervisning
under
Åben
Uddannelse
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
om
aftenen
i
weekenden
eller
som
undervisning
via
Internettet
Som
masterstuderende
har
du
også
mulighed
for
at
følge
IT
højskolens
dagkurser
Omfang
Masterstudiet
er
opbygget
af
i
alt
kurser
eller
projekter
og
et
afsluttende
projekt
Hvert
af
uddannelsens
kurser
og
projekter
har
et
omfang
svarende
til
ECTS
point
European
Credit
Transfer
System
svarende
til
studieår
Som
studerende
skal
du
regne
med
at
bruge
omkring
timer
hver
uge
pr
kursus
Det
afsluttende
projekt
har
et
omfang
svarende
til
ECTS
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen
til
masteruddannelserne
med
start
i
forårssemesteret
er
den
november
kl
Ansøgning
Her
kan
du
fra
medio
oktober
downloade
et
ansøgningsskema
Ansøgning
er
bindende
fra
ansøgningsfristens
udløb
Deltagerbetaling
opkræves
forud
for
hvert
semester
dvs
gange
årligt
Når
vi
har
registreret
din
indbetaling
udsteder
vi
et
studiekort
til
dig
Framelding
skal
altid
ske
skriftligt
Framelding
efter
ansøgningsfristens
udløb
vil
kun
i
ganske
særlige
tilfælde
berettige
til
refundering
af
deltagerbetaling
Pris
Der
opkræves
deltagerbetaling
for
deltagelse
under
Åben
Uddannelse
Deltagerbetalingen
omfatter
deltagelse
i
undervisning
og
eksamen
Deltagerbetalingen
pr
september
er
kr
pr
kursus
projekt
ECTS
og
kr
for
det
af
sluttende
projekt
ECTS
Det
vil
sige
at
en
typisk
masterstuderende
som
tager
to
kurser
hvert
semester
betaler
kr
pr
semester
Uddannelsesstøtte
Masterstuderende
er
ikke
SU
berettigede
Hvis
dit
samlede
uddannelsesforløb
er
på
mindst
undervisningslektioner
pr
uge
kan
du
muligvis
søge
om
SVU
som
er
Statens
VoksenUddannelsesstøtte
Yderligere
information
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
masteruddannelserne
så
kontakt
venligst
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/betingelser
Optagelsesbetingelser
på
masteruddannelserne
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Optagelses
betingelser
Optagelsesbetingelser
på
masteruddannelserne
Optagelse
på
masteruddannelserne
finder
sted
to
gange
om
året
Ansøgningsfrist
for
næste
optagelse
ses
her
Optagelse
kan
kun
finde
sted
hvis
de
studerende
opfylder
nedenstående
optagelseskrav
Uddannelses
og
erhvervsmæssig
baggrund
Der
kræves
en
bacheloruddannelse
en
mellemlang
videregående
uddannelse
en
lang
videregående
uddannelse
eller
tilsvarende
kvalifikationer
samt
mindst
to
års
relevant
erhvervserfaring
efter
den
adgangsgivende
eksamen
for
at
blive
optaget
på
en
masteruddannelse
på
IT
højskolen
Alle
bachelorgrader
er
adgangsgivende
Optagelse
vil
ske
i
henhold
til
IT
højskolens
optagelsesregler
For
mere
information
kontakt
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/fleksibel
Fleksibel
undervisning
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Fleksibel
undervisning
Fleksible
kurser
forår
Fleksibel
undervisning
Fleksibel
undervisning
ligger
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
om
aftenen
i
weekenden
eller
som
netbaseret
fjernundervisning
I
forårssemesteret
bliver
antallet
af
fleksible
kurser
IT
højskolen
øger
for
hvert
semester
antallet
af
fleksible
kurser
for
erhvervsaktive
som
ønsker
at
studere
uden
for
almindelig
arbejdstid
IT
højskolens
fleksible
undervisning
betyder
at
diplom
og
masterstuderendes
ikke
behøver
at
møde
op
til
forelæsninger
og
øvelser
på
IT
højskolen
to
hele
hverdage
hver
uge
Afhængig
af
kursusvalg
vil
de
studerende
typisk
kunne
lægge
dele
af
eller
måske
hele
deres
skemalagte
undervisning
om
eftermiddagen
om
aftenen
i
weekenden
eller
som
netbaseret
undervisning
På
IT
højskolen
udbydes
følgende
former
for
fleksibel
undervisning
Netbaseret
undervisning
Netbaseret
undervisning
består
af
en
kombination
af
fokusperioder
med
undervisning
via
internettet
og
tilstedeværelsesdage
på
IT
højskolen
Et
kursus
udbudt
som
netbaseret
undervisning
vil
i
fokusperioderne
bestå
af
selvstændig
læsning
af
teori
opgaveløsning
praktiske
og
teoretiske
øvelser
samt
løbende
elektronisk
kommunikation
og
debat
med
underviseren
og
medstuderende
Tilstedeværelsesdagene
som
ligger
om
aftenen
eller
i
weekenden
uden
for
normal
arbejdstid
vil
bl
a
bestå
af
forelæsninger
fremlæggelser
debat
evaluering
samt
forberedelse
af
næste
fokusperiode
Netbaseret
undervisning
forløber
som
hovedregel
over
semestrets
første
uger
Kursus
med
ugentlig
skemalagt
undervisning
som
gennemføres
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
aftenen
eller
i
weekenden
IT
højskolen
tilrettelægger
flere
og
flere
kurser
under
Åben
Uddannelse
hvor
den
skemalagte
undervisning
ligger
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
om
aftenen
og
i
weekenden
Projekt
I
såvel
diplomuddannelsen
som
i
masteruddannelserne
kan
indgå
et
eller
flere
projekter
De
fleste
projekter
vil
være
gruppeprojekter
Projektbeskrivelsen
udarbejdes
i
høj
grad
selvstændigt
af
gruppen
i
den
første
del
af
projektperioden
Et
projekt
gennemføres
via
en
kombination
af
hjemmearbejde
undervisning
via
internettet
møder
med
projektvejlederen
og
gruppemøder
for
studerende
For
mere
information
kontakt
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/fleksibel/fkurser
IT
højskolens
fleksible
kurser
i
foråret
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Fleksibel
undervisning
Fleksible
kurser
forår
IT
højskolens
fleksible
kurser
i
foråret
IT
højskolen
udbyder
i
foråret
fleksible
kurser
som
gennemføres
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
aftenen
i
weekenden
eller
som
netbaseret
undervisning
Klik
på
det
enkelte
kursus
for
at
få
en
nærmere
beskrivelse
af
kursets
målsætning
faglige
indhold
forudsætninger
undervisningsform
undervisningssted
de
fleste
kurser
gennemføres
på
Glentevej
i
København
men
enkelte
kurser
gennemføres
på
RUC
i
Roskilde
undervisningssprog
dansk
eller
engelsk
eksamensform
underviser
mm
Senest
medio
november
vil
det
blive
angivet
hvornår
det
enkelte
kursus
præcist
bliver
gennemført
IT
strategi
netbaseret
undervisning
Databasesystemer
netbaseret
undervisning
Grundlæggende
programmering
netbaseret
undervisning
Avanceret
multimedieproduktion
på
internet
netbaseret
undervisning
Grundlæggende
grafisk
design
netbaseret
undervisning
IT
platforme
og
organisation
onsdag
kl
Tekstformidling
på
internet
tirsdag
kl
Grundlæggende
webdesign
torsdag
kl
IT
projektledelse
tirsdag
kl
Webprogrammering
tirsdag
kl
Interaktiv
D
begynder
torsdag
kl
Usability
torsdag
kl
Innovation
og
iværksættere
torsdag
kl
og
lørdag
kl
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
Programmering
af
søgemaskiner
projektarbejde
nogle
onsdage
kl
Netværk
og
protokoller
mandag
kl
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/
PhD
studies
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Profile
Application
Academic
Board
Funding
Courses
PhD
studies
The
IT
C
has
PhD
students
enrolled
at
present
This
number
is
expected
to
increase
in
a
short
period
of
time
Information
about
available
PhD
scholarships
can
be
seen
at
vacancies
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kurser
Kurser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kurser
Kursernes
hjemmesider
Kursusbase
forår
Kursusbase
efterår
Kursusevaluering
Kurser
IT
højskolens
kurser
omfatter
fra
grundlæggende
kurser
i
IT
til
meget
avancerede
og
specialiserede
IT
emner
Nogle
af
kurserne
er
helt
eller
overvejende
teoretiske
mens
de
fleste
kurser
har
en
blanding
af
teori
praktiske
øvelser
ugentlige
afleveringsopgaver
og
projekter
I
kursusbasen
kan
du
se
en
oversigt
over
det
aktuelle
kursusudbud
i
foråret
samt
en
liste
over
tidligere
semestres
kurser
på
kursusbasesiden
vælges
semester
i
det
lille
vindue
øverst
til
venstre
på
siden
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/
Kurser
på
IT
højskolen
i
København
efterår
Kurser
efterår
Kursushjemmesider
for
kurser
på
IT
højskolen
i
København
efterår
Kursusnavn
Mailingliste
Deltagerlister
AI
i
computerspil
Tirsdag
kl
AIC
stud
it
c
dk
deltagerliste
Avancerede
datastrukturer
ADS
stud
it
c
dk
deltagerliste
Avanceret
digital
videobearbejdning
ADV
stud
it
c
dk
deltagerliste
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
AMP
stud
it
c
dk
deltagerliste
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
TSB
stud
it
c
dk
deltagerliste
B
Videnskabteori
og
e
handel
VB
stud
it
c
dk
deltagerliste
B
Logistik
LGS
stud
it
c
dk
deltagerliste
B
Digital
Marketing
DMB
stud
it
c
dk
deltagerliste
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
ITB
stud
it
c
dk
deltagerliste
B
Projektledelse
PLB
stud
it
c
dk
deltagerliste
B
Knowledge
Management
HMW
stud
it
c
dk
deltagerliste
Begreber
og
redskaber
i
programmering
BRP
stud
it
c
dk
deltagerliste
Billedanalyse
BA
stud
it
c
dk
deltagerliste
Computer
Grafik
IG
stud
it
c
dk
deltagerliste
Computergrafik
IG
stud
it
c
dk
deltagerliste
Computerspil
CS
stud
it
c
dk
deltagerliste
Databaser
D
stud
it
c
dk
deltagerliste
Databasestøttet
web
publicering
W
stud
it
c
dk
deltagerliste
Databasesystemer
DBS
stud
it
c
dk
deltagerliste
Databasesystemer
Netbaseret
undervisning
DBSN
stud
it
c
dk
deltagerliste
Datalogi
VE
Numeriske
Beregningsmetoder
DANB
stud
it
c
dk
deltagerliste
Datasikkerhed
DSK
stud
it
c
dk
deltagerliste
Design
af
brugergrænseflader
og
data
DBD
stud
it
c
dk
deltagerliste
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
DKG
stud
it
c
dk
deltagerliste
Design
og
designere
DOD
stud
it
c
dk
deltagerliste
Digital
Designhistorie
DDH
stud
it
c
dk
deltagerliste
Digital
Filmbehandling
DFB
stud
it
c
dk
deltagerliste
Digital
kommunikation
i
og
mellem
maskiner
DK
stud
it
c
dk
deltagerliste
Digital
lyd
DLR
stud
it
c
dk
deltagerliste
Digital
videoformidling
DLV
stud
it
c
dk
deltagerliste
Distribuerede
Systemer
DS
stud
it
c
dk
deltagerliste
Effektive
Algoritmer
og
Programmering
EAP
stud
it
c
dk
deltagerliste
Grundlæggende
programmering
GP
stud
it
c
dk
deltagerliste
Grundlæggende
Programmering
Netbaseret
undervisning
GPN
stud
it
c
dk
deltagerliste
Grundlæggende
Web
Design
W
stud
it
c
dk
deltagerliste
HCI
Eksperimentelle
studier
i
menneske
datamaskine
interaktion
HCI
stud
it
c
dk
deltagerliste
Indledende
programmering
IP
stud
it
c
dk
deltagerliste
Innovation
og
Iværksættere
Torsdag
kl
og
lørdag
kl
IIV
stud
it
c
dk
deltagerliste
Interaktionsdesign
I
stud
it
c
dk
deltagerliste
Interaktiv
D
begynder
DM
stud
it
c
dk
deltagerliste
Interaktiv
D
begynder
Torsdag
kl
ID
stud
it
c
dk
deltagerliste
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
ISP
stud
it
c
dk
deltagerliste
Internettets
rum
og
geografi
IRG
stud
it
c
dk
deltagerliste
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
IADS
stud
it
c
dk
deltagerliste
Introduktion
til
IT
som
medie
IIM
stud
it
c
dk
deltagerliste
Introduktion
til
multimediesystemer
IM
stud
it
c
dk
deltagerliste
IT
projektledelse
ITP
stud
it
c
dk
deltagerliste
IT
sociologi
SOC
stud
it
c
dk
deltagerliste
IT
strategi
ITST
stud
it
c
dk
deltagerliste
IT
strategi
Netbaseret
undervisning
ITSN
stud
it
c
dk
deltagerliste
IT
støttet
samarbejde
ITSS
stud
it
c
dk
deltagerliste
IT
Platforme
og
Organisation
IIT
stud
it
c
dk
deltagerliste
IT
Platforme
og
Organisation
Lørdag
kl
ITPO
stud
it
c
dk
deltagerliste
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
DTV
stud
it
c
dk
deltagerliste
Læreanstalternes
Fælles
Projektleder
og
Innovationskursus
PI
stud
it
c
dk
deltagerliste
Medicinsk
billedanalyse
MBA
stud
it
c
dk
deltagerliste
Mobile
Systemer
MS
stud
it
c
dk
deltagerliste
Musikalsk
Signalbehandling
MU
stud
it
c
dk
deltagerliste
Målgruppeanalyse
M
stud
it
c
dk
deltagerliste
Netværk
og
protokoller
NP
stud
it
c
dk
deltagerliste
Objekt
orienteret
programmering
OOP
stud
it
c
dk
deltagerliste
Objektorienteret
Programmering
OP
stud
it
c
dk
deltagerliste
P
Internet
jura
IJ
P
stud
it
c
dk
deltagerliste
P
Internet
jura
International
Internet
jura
IJP
stud
it
c
dk
deltagerliste
P
Telekommunikationspolitik
teknologi
marked
og
regulering
TKP
stud
it
c
dk
deltagerliste
Parallelle
Systemer
PS
stud
it
c
dk
deltagerliste
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
PDI
stud
it
c
dk
deltagerliste
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Tirsdag
kl
PPDI
stud
it
c
dk
deltagerliste
Robot
eksperimentarium
RE
stud
it
c
dk
deltagerliste
Signalbehandling
IS
stud
it
c
dk
deltagerliste
Systemudvikling
SU
stud
it
c
dk
deltagerliste
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
OPJ
stud
it
c
dk
deltagerliste
T
Centrale
Databaser
CDT
stud
it
c
dk
deltagerliste
T
IT
sikkerhed
ITS
stud
it
c
dk
deltagerliste
Tale
og
IT
systemer
TLE
stud
it
c
dk
deltagerliste
Teknologihistorie
og
den
nye
økonomi
TEKH
stud
it
c
dk
deltagerliste
Tekstformidling
på
Internet
TI
stud
it
c
dk
deltagerliste
Tekstformidling
på
Internet
Tirsdag
kl
TIO
stud
it
c
dk
deltagerliste
Usability
Onsdag
kl
U
stud
it
c
dk
deltagerliste
Videregående
objekt
orienteret
programmering
VOP
stud
it
c
dk
deltagerliste
Webprogrammering
INP
stud
it
c
dk
deltagerliste
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/
IT
C
s
kursusoversigt
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Vis
kurser
for
E
F
E
F
E
F
E
F
E
Med
særlig
relevans
for
Alle
uddannelser
Diplom
i
Informationsteknologi
Kandidat
Design
Kommunikation
og
Medie
Kandidat
E
handel
Kandidat
Internetteknologi
Kandidat
Multimedieteknologi
Kandidat
Softwareudvikling
Kandidat
Tværfaglig
IT
Master
Design
Kommunikation
og
Medie
Master
Internetteknologi
Master
Multimedieteknologi
Master
Softwareudvikling
Åben
Uddannelse
Alle
kurser
semester
F
Avanceret
D
modellering
Advanced
D
modelling
F
Info
Avanceret
algoritmik
Advanced
algorithms
F
Info
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
F
Info
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
netbaseret
undervisning
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
F
Info
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
F
Info
B
Videnskabteori
og
e
handel
F
Info
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
F
Info
B
Logistik
Supply
Chain
Management
F
Info
B
Digital
Marketing
Digital
Marketing
F
Info
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
F
Info
B
Projektledelse
F
Info
B
Knowledge
Management
F
Info
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Tools
and
Concepts
in
Programming
F
Info
Billedanalyse
Image
Analysis
F
Info
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
User
perspectives
and
the
media
of
the
future
F
Info
Computer
Vision
Computer
Vision
F
Info
Computergrafik
Computer
graphics
F
Info
Computerspil
II
Computer
games
II
F
Info
Databaser
Databases
F
Info
Databasestøttet
web
publicering
Database
based
web
publishing
F
Info
Databasesystemer
Database
Systems
F
Info
Databasesystemer
netbaseret
undervisning
Database
Systems
F
Info
Datasikkerhed
Computer
Security
F
Info
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Design
of
user
interfaces
and
data
F
Info
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
Design
of
complex
user
interfaces
for
the
web
advanced
course
in
graphic
design
F
Info
Design
og
designere
Design
and
designers
F
Info
Digital
Filmbehandling
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
F
Info
Digital
Kunst
Digital
Art
F
Info
Digital
lyd
Digital
sound
F
Info
Digital
Video
Technology
Digital
Video
Technology
F
Info
Digital
videobearbejdning
og
DVD
produktion
Digital
Video
Post
Production
and
DVD
Production
F
Info
Distribuerede
Systemer
Distributed
Systems
F
Info
Distribuerede
Systemer
Distributed
Systems
F
Info
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
F
Info
Effektive
Algoritmer
og
Programmering
Efficient
Algorithms
and
Programming
F
Info
Grundlæggende
Grafisk
Design
netbaseret
undervisning
Basic
Graphic
Design
F
Info
Grundlæggende
programmering
Introductory
programming
F
Info
Grundlæggende
Programmering
netbaseret
undervisning
Introductory
Programming
F
Info
Grundlæggende
Web
Design
Basic
Web
Design
F
Info
Grundlæggende
Webdesign
torsdag
kl
Basic
Web
Design
F
Info
Indledende
programmering
Introduction
to
Programming
F
Info
Innovation
og
Iværksættere
torsdag
kl
og
lørdag
kl
Innovation
and
Entrepreneurship
F
Info
Interaktionsdesign
Interaction
design
F
Info
Interaktiv
D
begynder
Interactive
D
beginner
F
Info
Interaktiv
D
begynder
torsdag
kl
Interactive
D
beginner
F
Info
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Interactive
Systems
and
Project
Management
F
Info
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Introduction
to
algorithms
and
data
structures
F
Info
Introduktion
til
IT
som
medie
Introduction
to
IT
as
a
medium
of
communication
F
Info
Introduktion
til
multimediesystemer
Introduction
to
multimedia
systems
F
Info
IT
projektledelse
IT
project
management
F
Info
IT
projektledelse
tirsdag
kl
IT
project
management
F
Info
IT
sociologi
IT
Sociology
F
Info
IT
strategi
IT
strategy
F
Info
IT
strategi
netbaseret
undervisning
IS
and
IT
Strategy
F
Info
IT
støttet
samarbejde
Computer
Supported
Cooperative
Work
F
Info
IT
Platforme
og
Organisation
IT
Platforms
and
Organisation
F
Info
IT
Platforme
og
Organisation
onsdag
kl
IT
Platforms
and
Organisation
F
Info
Kommunikationskompleksitet
Communication
Complexity
F
Info
Logik
og
beregnelighed
Logic
and
Computability
F
Info
Mobile
og
globale
brugergrænseflader
Mobile
and
global
user
interfaces
F
Info
Mobile
Systemer
Mobile
Systems
F
Info
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
F
Info
Målgruppeanalyse
Target
group
analysis
F
Info
Netværk
og
protokoller
Networks
and
Protocols
F
Info
Netværk
og
protokoller
mandag
kl
Networks
and
Protocols
F
Info
Objekt
orienteret
programmering
Object
oriented
programming
F
Info
Objektorienteret
Programmering
Object
Oriented
Programming
F
Info
Operationel
analyse
af
webadfærd
Operationel
analysis
of
web
behavior
F
Info
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
Oprationel
analyses
of
web
behaviour
F
Info
P
Internet
jura
F
Info
P
Internet
jura
International
Internet
jura
F
Info
Parallelle
Systemer
Concurrency
F
Info
Programmering
af
søgemaskiner
projektarbejde
onsdag
kl
Programming
search
engines
F
Info
Programmeringssprog
Fortolkere
og
oversættere
Programmering
languages
Interpreters
and
translators
F
Info
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Managing
digital
content
production
F
Info
Signalbehandling
Signal
Processing
F
Info
Symbolske
dynamiske
systemer
og
kodning
Symbolic
dynamic
systems
and
coding
F
Info
Systemudvikling
Software
Engineering
F
Info
Systemudvikling
i
organisationer
Design
in
an
Organizational
Context
F
Info
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
Object
Oriented
Programming
in
Java
F
Info
T
Centrale
Databaser
F
Info
T
IT
sikkerhed
F
Info
Tekstformidling
på
Internet
Text
communication
at
the
Internet
F
Info
Tekstformidling
på
Internet
tirsdag
kl
Text
communication
at
the
Internet
F
Info
Usability
torsdag
kl
Usability
F
Info
Videregående
Billedanalyse
Advanced
Image
Analysis
F
Info
Videregående
objekt
orienteret
programmering
Advanced
object
oriented
programming
F
Info
Virtual
Reality
Systemer
Virtual
Reality
Systems
F
Info
Virtuelle
verdener
og
rum
Virtuel
worlds
and
spaces
F
Info
Webprogrammering
Web
Programming
F
Info
Webprogrammering
tirsdag
kl
Web
Programming
F
Info
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/index.php3?semester=E2001&linie=Alle+uddannelser
IT
C
s
kursusoversigt
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Vis
kurser
for
E
F
E
F
E
F
E
F
E
Med
særlig
relevans
for
Alle
uddannelser
Diplom
i
Informationsteknologi
Kandidat
Design
Kommunikation
og
Medie
Kandidat
E
handel
Kandidat
Internetteknologi
Kandidat
Multimedieteknologi
Kandidat
Softwareudvikling
Kandidat
Tværfaglig
IT
Master
Design
Kommunikation
og
Medie
Master
Internetteknologi
Master
Multimedieteknologi
Master
Softwareudvikling
Åben
Uddannelse
Alle
kurser
semester
E
AI
i
computerspil
Tirsdag
kl
AI
in
Computer
Games
E
Info
Avancerede
datastrukturer
Advanced
data
structures
E
Info
Avanceret
digital
videobearbejdning
Advanced
digital
video
editing
E
Info
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
E
Info
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
E
Info
B
Videnskabteori
og
e
handel
E
Info
B
Logistik
Supply
Chain
Management
E
Info
B
Digital
Marketing
Digital
Marketing
E
Info
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
E
Info
B
Projektledelse
E
Info
B
Knowledge
Management
E
Info
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Tools
and
Concepts
in
Programming
E
Info
Billedanalyse
Image
Analysis
E
Info
Computer
Grafik
Computer
Graphics
E
Info
Computergrafik
Computer
graphics
E
Info
Computerspil
Computer
games
E
Info
Databaser
Databases
E
Info
Databasestøttet
web
publicering
Database
based
web
publishing
E
Info
Databasesystemer
Database
Systems
E
Info
Databasesystemer
Netbaseret
undervisning
Database
Systems
Distance
Education
E
Info
Datalogi
V
Numeriske
Beregningsmetoder
Numerical
Methods
E
Info
Datasikkerhed
Computer
Security
E
Info
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Design
of
user
interfaces
and
data
E
Info
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
Design
of
complex
user
interfaces
for
the
web
advanced
course
in
graphic
design
E
Info
Design
og
designere
Design
and
designers
E
Info
Digital
Designhistorie
Digital
Designhistory
E
Info
Digital
Filmbehandling
udbydes
ikke
i
E
projekt
muligt
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
is
not
offered
in
Autumn
E
Info
Digital
kommunikation
i
og
mellem
maskiner
Digital
Communication
E
Info
Digital
lyd
Digital
sound
E
Info
Digital
videoformidling
Digital
video
communication
E
Info
Distribuerede
Systemer
Distributed
Systems
E
Info
Effektive
Algoritmer
og
Programmering
Efficient
Algorithms
and
Programming
E
Info
Grundlæggende
programmering
Introductory
programming
E
Info
Grundlæggende
Programmering
Netbaseret
undervisning
Introductory
Programming
Distance
Education
E
Info
Grundlæggende
Web
Design
Basic
Web
Design
E
Info
HCI
Eksperimentelle
studier
i
menneske
datamaskine
interaktion
Human
Computer
Interaction
E
Info
Indledende
programmering
Introduction
to
Programming
E
Info
Innovation
og
Iværksættere
Torsdag
kl
og
lørdag
kl
Innovation
and
Entrepreneurship
E
Info
Interaktionsdesign
Interaction
design
E
Info
Interaktiv
D
begynder
Interactive
D
beginner
E
Info
Interaktiv
D
begynder
Torsdag
kl
Interactive
D
beginner
E
Info
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Interactive
Systems
and
Project
Management
E
Info
Internettets
rum
og
geografi
Spaces
and
Geographies
of
the
Internet
E
Info
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Introduction
to
algorithms
and
data
structures
E
Info
Introduktion
til
IT
som
medie
Introduction
to
IT
as
a
medium
of
communication
E
Info
Introduktion
til
multimediesystemer
Introduction
to
multimedia
systems
E
Info
IT
projektledelse
IT
project
management
E
Info
IT
sociologi
IT
Sociology
E
Info
IT
strategi
IT
strategy
E
Info
IT
strategi
Netbaseret
undervisning
IS
and
IT
Strategy
Distance
Education
E
Info
IT
støttet
samarbejde
Computer
Supported
Cooperative
Work
E
Info
IT
Platforme
og
Organisation
IT
Platforms
and
Organisation
E
Info
IT
Platforme
og
Organisation
Lørdag
kl
IT
Platforms
and
Organisation
E
Info
Kommunikations
kompleksitet
Communication
compelxity
E
Info
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
Designing
content
for
digital
television
and
broadband
E
Info
Læreanstalternes
Fælles
Projektleder
og
Innovationskursus
E
Info
Medicinsk
billedanalyse
Medical
image
analysis
E
Info
Mobile
Systemer
Mobile
Systems
E
Info
Musikalsk
Signalbehandling
Udbydes
ikke
i
E
Musical
Signal
Processing
Is
not
offered
in
autumn
E
Info
Målgruppeanalyse
Target
group
analysis
E
Info
Netværk
og
protokoller
Networks
and
Protocols
E
Info
Objekt
orienteret
programmering
Object
oriented
programming
E
Info
Objektorienteret
Programmering
Object
Oriented
Programming
E
Info
P
Internet
jura
E
Info
P
Internet
jura
International
Internet
jura
E
Info
P
Telekommunikationspolitik
teknologi
marked
og
regulering
E
Info
Parallelle
Systemer
Concurrency
E
Info
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Managing
digital
content
production
E
Info
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
KURSET
UDBYDES
IKKE
Managing
digital
content
production
E
Info
Robot
eksperimentarium
Robot
behaviour
E
Info
Signalbehandling
Signal
Processing
E
Info
Systemudvikling
Software
Engineering
E
Info
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
Object
Oriented
Programming
in
Java
E
Info
T
Centrale
Databaser
E
Info
T
IT
sikkerhed
E
Info
Tale
og
IT
systemer
not
offered
autumn
Speech
and
IT
systems
not
offered
autumn
E
Info
Teknologihistorie
og
den
nye
økonomi
E
Info
Tekstformidling
på
Internet
Text
communication
at
the
Internet
E
Info
Tekstformidling
på
Internet
Tirsdag
kl
Text
communication
at
the
Internet
E
Info
Usability
Onsdag
kl
Usability
E
Info
Videregående
objekt
orienteret
programmering
Advanced
object
oriented
programming
E
Info
Webprogrammering
Web
Programming
E
Info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kurser/evaluering
Kursusevaluering
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kurser
Kursusevaluering
Kursusevaluering
Resultaterne
for
kursusevalueringen
forårssemestret
er
tilgængelige
for
alle
Intranetbrugere
IT
højskolen
gennemfører
hvert
semester
en
samlet
elektronisk
evaluering
af
kurser
og
undervisere
Evalueringssystemet
der
såvidt
vides
er
det
første
af
sin
art
i
landet
er
baseret
på
evaluering
og
informationsdeling
via
internettet
Resultatet
af
evalueringen
af
kurser
for
efteråret
er
offentliggjort
på
intranettet
Målet
er
at
skabe
et
veldokumenteret
grundlag
for
en
løbende
og
åben
diskussion
af
kvaliteten
og
kvantiteten
af
undervisningen
på
IT
højskolen
Konkret
sker
evalueringen
ved
at
hver
studerende
indtaster
deres
personlige
evaluering
af
kurser
og
undervisere
Indtastningerne
samles
til
en
rapport
som
studienævn
og
undervisere
bearbejder
og
drøfter
Endelig
bliver
resultaterne
offentliggjort
på
IT
højskolens
intranet
så
alle
har
mulighed
for
at
se
evalueringen
af
samtlige
kurser
og
undervisere
og
læse
hvordan
IT
højskolen
og
underviserne
har
kommenteret
evalueringerne
Den
første
evaluering
blev
gennemført
i
marts
På
spørgsmålet
Overordnet
konklusion
dette
er
et
kursus
jeg
er
glad
for
scorede
kurserne
i
gennemsnit
på
en
skala
fra
til
På
spørgsmålet
Overordnet
konklusion
dette
er
en
lærer
jeg
er
glad
for
scorede
lærerne
i
gennemsnit
på
en
skala
fra
til
Du
kan
selv
prøve
den
elektroniske
evaluering
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/visioner
IT
højskolens
vision
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Socialt
liv
Udenlandsophold
Studerende
fortæller
Semesterplan
Projektbørs
Praktik
IT
højskolens
vision
IT
højskolen
vil
i
dialog
med
sine
omgivelser
skabe
et
attraktivt
og
levende
forsknings
og
uddannelsesmiljø
der
bidrager
til
vækst
og
udvikling
i
det
danske
og
internationale
samfund
ved
at
skabe
et
IT
miljø
der
favner
naturvidenskab
humaniora
design
og
erhverv
at
uddanne
personer
med
en
stor
og
bred
viden
om
IT
og
ITs
muligheder
gennem
forskning
at
skabe
ny
teknologi
og
bedre
anvendelse
af
ny
teknologi
at
øge
samfundets
indsigt
i
IT
og
ITs
muligheder
Målsætninger
i
forhold
til
studerende
IT
højskolen
vil
i
samarbejde
med
de
studerende
skabe
et
attraktivt
studiemiljø
der
er
forskningsbaseret
udviklende
og
inspirerende
og
uddanne
velkvalificerede
personer
der
har
et
helhedssyn
på
IT
behersker
den
nyeste
teknologi
har
dyb
indsigt
i
informationsteknologiens
grundlag
og
muligheder
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/visioner/socialt
Socialt
liv
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Socialt
liv
Socialt
liv
På
IT
højskolen
arbejder
de
studerende
i
stor
udstrækning
i
grupper
og
de
studerende
danner
selv
læsegrupper
og
studiekredse
Med
jævne
mellemrum
holder
de
studerende
fredagscafé
som
typisk
er
præget
af
et
tema
De
fleste
fredage
er
der
desuden
BuzzTalks
som
er
et
foredrag
og
efterfølgende
diskussion
af
et
IT
relevant
emne
Foredragsholderne
kan
være
forskere
folk
fra
erhvervslivet
og
andre
med
tilknytning
til
IT
branchen
Desuden
er
der
blandt
andet
en
kunstgruppe
et
fodboldhold
og
en
linuxgruppe
på
IT
højskolen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/visioner/udenlands
Udenlandsophold
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Udenlandsophold
Udenlandsophold
Igennem
samarbejde
med
Handelshøjskolen
i
København
har
studerende
ved
IT
højskolen
i
København
mulighed
for
at
tage
en
del
af
deres
uddannelse
i
udlandet
Hvis
du
ønsker
at
søge
om
udlandsophold
for
efterårssemesteret
er
der
ansøgningsfrist
allerede
den
december
kl
Ansøgningen
skal
sendes
til
det
Internationale
Kontor
på
Handelshøjskolen
I
foråret
vil
der
være
mulighed
for
at
søge
på
eventuelle
restpladser
Sprogtest
Nogle
udenlandske
universiteter
kræver
en
bestået
sprogtest
TOEFL
test
Fristen
for
tilmelding
til
denne
test
skal
ske
via
Handelshøjskolens
Internationale
Kontor
inden
d
oktober
Testene
afholdes
i
uge
og
på
Handelshøjskolen
og
koster
kr
ekstra
kr
hvis
man
tilmelder
sig
efter
d
oktober
Yderligere
information
kan
findes
på
adressen
www
cbs
dk
intoff
cbs
students
abroad
general
great
expectations
shtml
Languag
under
Language
Tests
and
Language
Courses
For
mere
information
besøg
hjemmesiden
for
det
Internationale
Kontor
på
Handelshøjskolen
på
adressen
www
cbs
dk
intoff
eller
kontakt
studievejl
edningen
på
IT
højskkolen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/visioner/profiler
Studerende
fortæller
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Studerende
fortæller
Ikke
fortrudt
Høj
energi
I
grænselandet
Egne
udfordringer
Nye
input
Studerende
fortæller
Her
kan
du
læse
om
en
række
studerende
ved
IT
højskolen
De
studerende
fortæller
om
deres
baggrund
deres
studier
og
hvad
de
venter
sig
af
fremtiden
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/visioner/profiler/16
Har
ikke
fortrudt
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Studerende
fortæller
Ikke
fortrudt
Har
ikke
fortrudt
INT
kandidat
David
Simonsen
Jeg
har
ikke
en
plan
men
det
her
er
spændende
siger
David
Simonsen
der
startede
på
internetteknologi
linien
i
februar
Muligheden
for
at
påvirke
vores
brug
af
internetteknologi
trak
i
studenten
der
ellers
kun
manglede
et
halvt
år
af
sit
speciale
i
molekylær
biologi
Det
var
svært
at
træffe
den
beslutning
men
jeg
har
ikke
fortrudt
Lærerne
her
på
min
linie
er
velkvalificerede
og
motiverende
og
er
også
lydhøre
over
for
os
studenter
Men
det
er
hårdt
arbejde
og
pensum
er
stort
Studiemiljøet
er
ikke
helt
på
plads
endnu
Det
er
jo
noget
som
bliver
bygget
op
lige
så
stille
Mange
har
travlt
og
er
også
engagerede
andre
steder
Det
er
noget
vi
studerende
i
sidste
ende
selv
skal
skabe
men
de
fysiske
rammer
kunne
også
være
bedre
lyder
det
fra
David
Hvor
jeg
er
om
to
tre
år
Det
ved
jeg
ikke
vi
får
se
Jeg
har
arbejdet
på
Experimentarium
i
seks
år
og
jeg
kunne
godt
tænke
mig
at
arbejde
med
formidling
og
fjernundervisning
gennem
ny
teknologi
David
Simonsen
bruger
en
del
af
sin
tid
på
at
få
et
kollegienet
op
at
stå
så
alle
kollegier
i
Danmark
er
koblet
sammen
i
et
netværk
Det
skal
nok
lykkes
siger
en
engageret
David
Simonsen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/visioner/profiler/17
Høj
energi
og
hårdt
arbejde
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Studerende
fortæller
Høj
energi
Høj
energi
og
hårdt
arbejde
SWU
kandidat
Rikke
Vogelsang
Jeg
fik
lyst
til
at
søge
ind
på
IT
højskolen
fordi
stedet
blev
eksponeret
som
universitetet
hvor
studerende
med
forskellig
uddannelsesmæssig
baggrund
mødes
og
jeg
er
ikke
blevet
skuffet
siger
årige
Rikke
Vogelsang
som
går
på
softwarelinien
og
har
en
baggrund
som
bibliotekar
Hun
fik
lyst
til
IT
verdenen
da
hun
skrev
hovedopgave
i
computerstøttet
journalistik
på
Danmarks
Biblioteksskole
Jeg
får
meget
ud
af
at
studere
sammen
med
folk
med
en
anden
baggrund
end
min
egen
Det
giver
utrolig
mange
indfaldsvinkler
og
beriger
mit
eget
perspektiv
Det
betyder
også
at
vi
har
et
spændende
studiemiljø
og
IT
højskolen
er
præget
af
høj
energi
Det
samme
går
igen
på
lærersiden
de
har
meget
at
byde
på
De
kræver
meget
og
vi
skal
nå
et
stort
pensum
i
løbet
af
to
år
så
man
skal
virkelig
hænge
i
Rikke
har
glæde
af
sin
bibliotekaruddannelse
på
IT
højskolen
På
min
gamle
uddannelse
har
jeg
lært
at
systematisere
og
strukturere
viden
Det
er
jeg
god
til
og
det
har
jeg
stor
gavn
af
Et
muligt
job
efter
endt
uddannelse
kunne
f
eks
være
database
administrator
Her
er
der
brug
for
min
nye
viden
plus
systemat
ikken
og
strukturen
som
jeg
havde
med
i
bagagen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/visioner/profiler/18
I
det
teknologiske
grænseland
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Studerende
fortæller
I
grænselandet
I
det
teknologiske
grænseland
Uffe
Damgaard
Pedersen
er
fascineret
af
D
Det
er
en
af
grundene
til
at
han
i
februar
begyndte
på
multimedieteknologi
linien
Egentlig
er
årige
Uffe
Damgaard
Pedersen
uddannet
svagsstømsingeniør
i
og
har
arbejdet
for
IBM
som
han
stadig
studenterjobber
hos
timer
om
ugen
Det
er
rigtig
godt
at
gå
her
Her
er
spændende
faglige
oplevelser
og
en
god
stemning
præget
af
pionerånd
Men
jeg
har
ikke
involveret
mig
så
meget
socialt
siger
Uffe
Damgard
Pedersen
Det
faglige
niveau
er
højt
og
det
kræver
både
tid
og
hårdt
arbejde
at
gå
her
I
fritiden
eksperimenterer
Uffe
Damgard
Pedersen
med
elektronisk
at
behandle
lyd
og
med
at
lave
effekter
til
lydanlæg
Det
grafiske
er
også
spændende
men
Uffe
synes
det
er
svært
at
blive
god
til
begge
dele
på
en
gang
I
øjeblikket
er
han
i
gang
med
at
lave
et
projekt
om
texturemapping
hvor
han
på
en
computer
lægger
et
billede
på
et
buet
objekt
Teknikken
bruges
blandt
andet
meget
i
D
simulationer
og
Virtual
Reality
Jeg
kunne
godt
tænke
mig
at
komme
til
at
arbejde
med
konstruktion
af
multimedier
og
det
skal
helst
være
en
blanding
af
produktion
og
forskning
Jeg
ved
ikke
hvor
jeg
er
om
et
par
år
men
det
må
helt
sikkert
gerne
være
i
det
teknologiske
grænseland
slutter
han
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/visioner/profiler/19
Jeg
vælger
mine
egne
udfordringer
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Studerende
fortæller
Egne
udfordringer
Jeg
vælger
mine
egne
udfordringer
SWU
kandidat
Kasper
Vilhelm
Torp
Det
er
godt
at
kunne
definere
egne
projekter
og
sammensætte
sit
studie
efter
eget
valg
På
den
måde
kan
jeg
vælge
egne
udfordringer
og
det
er
jo
interessant
siger
Kasper
Vilhelm
Torp
og
studerende
på
IT
højskolens
softwarelinie
Han
kommer
med
en
bachelor
fra
i
biokemi
fra
Københavns
Universitet
og
fik
smag
for
IT
området
da
han
senere
på
Handelshøjskolen
i
forbindelse
med
et
kursus
endte
med
at
komme
til
at
programmere
et
system
til
videndeling
Systemet
er
stadig
i
brug
IT
højskolen
er
et
rart
og
interessant
sted
at
studere
ikke
mindst
fordi
her
er
så
mange
spændende
mennesker
Jeg
har
bl
a
lavet
et
projekt
med
studerende
som
tidligere
har
studeret
retorik
teatervidenskab
økonomi
og
psykologi
Det
var
utroligt
spændende
at
kunne
se
problemstillingerne
med
så
mange
indfaldsvinkler
og
vi
mødes
stadig
Der
opstår
ganske
enkelt
et
inspirerende
miljø
når
folk
med
så
forskellig
faglighed
mødes
I
sommer
var
Kasper
i
Kina
og
modtog
en
pris
for
at
være
innovativ
og
have
lyst
til
at
være
igangsætter
Det
var
Pionerakademiet
der
uddelte
prisen
Han
ser
sig
selv
som
selvstændig
erhvervsdrivende
inden
for
software
og
idéudvikling
når
han
er
fær
dig
med
sin
uddannelse
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/visioner/profiler/20
Får
nye
input
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Studerende
fortæller
Nye
input
Får
nye
input
Kathrine
Bohus
Madsen
er
gynmasielærer
og
underviser
på
fuld
tid
Samtidig
er
hun
i
gang
med
en
masteruddannelse
i
softwareudvikling
som
hun
begyndte
på
i
september
Da
hun
arbejder
på
fuld
tid
nøjes
hun
med
et
fag
hvert
semester
Jeg
er
her
især
for
at
lære
noget
nyt
og
fordi
jeg
synes
det
er
spændende
at
beskæftige
mig
med
IT
Her
er
det
mig
der
får
nogle
input
og
ikke
mig
der
er
i
formidlerrollen
som
jo
i
høj
grad
karakteriserer
en
gynmasielærer
siger
den
årige
ca
nd
scient
i
matematik
og
statistik
der
også
har
et
bedaget
datalogikursus
med
i
bagagen
fra
Universitetet
Det
er
både
sjovt
og
spændende
at
gå
her
og
undervisningen
er
udmærket
og
engageret
Og
så
er
det
tydeligt
at
mærke
at
de
studerende
har
meget
forskellige
forudsætninger
og
vidt
forskellige
baggrunde
Jeg
har
ikke
engageret
mig
så
meget
i
det
sociale
Det
skyldes
i
høj
grad
mangel
på
tid
når
man
arbejder
på
fuld
tid
og
læser
ved
siden
af
siger
Kathrine
Bohus
Madsen
Masteruddannelsen
giver
mig
helt
bestemt
den
ny
viden
og
de
nye
udfordringer
jeg
har
brug
for
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/visioner/semesterplan
Semesterplan
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Semesterplan
Semesterplan
Efterårssemesteret
Kursusperiode
uger
Projektperiode
uger
Eksamen
uger
Efterårsferie
Uge
Forårssemesteret
Kursusperiode
uger
Projektperiode
uger
Eksamen
uger
Påskeferie
marts
april
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/projekter/praktikpladser/
Praktikpladser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Projekter
specialer
og
praktik
Praktikpladser
Praktikpladser
Her
er
en
liste
over
praktikpladser
Trema
Laboratories
France
ASP
Team
Reklame
og
internetbureauet
JustKidde
Reklame
og
internetbureauet
JustKidde
Reklame
og
internetbureauet
JustKidde
kan
tilbyde
unge
designere
og
IT
teknikere
en
spændende
og
lærerig
praktik
arbejdsplads
Vi
er
interesserede
i
at
hjælpe
og
uddanne
IT
højskolens
studerende
med
kommunikation
gennem
new
medias
Hvis
det
har
din
interesse
kan
du
se
mere
under
www
justkidde
dk
hvor
vi
foruden
præsentation
af
os
selv
også
hver
måned
promoverer
nye
Internet
ideer
studerende
er
meget
velkomne
til
at
indsende
ideer
Vi
er
mennesker
af
meget
blandet
baggrund
kommer
fra
Masters
of
Media
i
Malmø
fra
universitetet
mens
andre
er
selvlærte
Foruden
en
lærerig
og
spændende
tid
med
ansvar
for
de
studerende
tilbyder
vi
frokost
transport
og
en
rigtig
god
gave
som
tak
Contact
details
PR
director
Christian
Gregersen
tlf
eller
email
email
Trema
Laboratories
France
ASP
Team
The
Trema
Institute
is
offering
one
internship
in
its
development
department
with
the
ASP
team
The
challenge
Trema
recently
decided
to
expand
its
product
range
with
a
new
ASP
Application
Service
Provider
offer
Such
solution
will
enable
Trema
and
third
parties
to
offer
functionality
of
Trema
products
as
a
service
renting
functionality
to
clients
and
thus
to
expand
the
current
customer
base
To
emphasize
importance
of
the
solution
in
the
company
a
new
business
unit
was
formed
to
support
business
and
operational
part
of
the
concept
In
order
to
realize
this
idea
significant
development
effort
will
be
carried
in
the
Trema
Development
unit
This
effort
will
be
focused
to
the
design
and
development
of
a
new
development
channel
Web
and
to
alignment
enhancement
of
the
current
produc
ts
In
the
Web
part
the
company
will
evaluate
candidates
application
servers
for
the
Web
platform
will
design
application
and
technical
architectures
will
design
develop
and
test
functionality
enabling
usage
of
the
products
over
Internet
Architectu
re
designs
will
be
driven
by
ultimate
requirement
to
have
flexible
and
scalable
solution
based
on
the
current
evolving
market
standards
as
EJB
Corba
DOM
XML
and
others
The
work
will
be
carried
out
by
Trema
employees
with
third
parties
support
Since
the
work
will
involve
many
disciplines
and
parties
internal
and
external
there
is
a
strong
emphasis
on
the
work
co
ordination
This
includes
research
of
available
technology
options
work
planning
and
tracking
organization
and
preparation
of
m
ilestones
events
as
well
as
other
activities
The
learning
experience
Such
experience
will
enable
the
candidate
to
touch
areas
seen
in
school
in
real
life
the
planning
requirements
gathering
and
analysis
design
development
testing
all
these
on
the
project
running
on
the
top
technologies
and
implementing
top
edge
Internet
solution
About
Trema
The
Trema
group
is
a
premier
provider
of
strategic
technology
solutions
and
best
practice
methodologies
to
the
financial
industry
Trema
s
flagship
product
Finance
KIT
is
a
straight
through
processing
treasury
ris
k
and
asset
management
system
for
UNIX
and
Microsoft
Windows
NT
Trema
s
clients
include
key
players
in
the
financial
markets
including
banks
corporate
treasuries
investment
management
firms
and
central
banks
in
Europe
the
Middle
East
Africa
Asia
and
North
America
Trema
s
clients
include
ABB
AEGON
Anglo
Ame
rican
Corporation
British
Aerospace
Electrolux
Ericsson
European
Central
Bank
CIBA
Specialty
Chemicals
Hoechst
Johnson
Controls
South
African
Reserve
Bank
Unilever
and
Volvo
Founded
in
Trema
has
an
international
staff
of
over
and
has
offices
in
Abu
Dhabi
Boston
Frankfurt
Helsinki
Johannesburg
Sophia
Antipolis
Stockholm
Zurich
Prague
and
Singapore
In
the
spring
of
we
concentrated
our
R
D
activities
in
Sophia
Antipolis
southern
France
Our
team
is
made
of
candidates
with
high
energy
flexible
to
changing
priorities
and
driven
by
quality
and
pride
in
their
work
Trema
s
work
environment
is
dynamic
and
international
The
working
language
of
the
company
is
English
About
Sophia
Antipolis
The
Sophia
Antipolis
science
park
is
located
in
the
South
of
Europe
on
the
French
Riviera
between
Nice
and
Cannes
Sophia
Antipolis
is
established
on
a
vast
wooded
plateau
and
presently
covers
hectares
where
over
international
corporations
employ
over
professionals
from
all
over
the
world
Nicknamed
the
Silicon
Valley
of
Europe
the
biggest
of
its
kind
the
technology
park
enables
the
development
of
research
programs
in
all
the
most
advanced
scientific
fields
For
more
information
vi
sit
the
sophia
antipolis
net
Contact
details
Director
Lars
Christian
Smith
on
tel
or
email
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/studievejledning
Studievejledning
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studievejledning
Ofte
stillede
spørgsmål
Uddannelses
katalog
Studievejledning
IT
højskolen
har
fem
studievejledere
der
kan
svare
på
generelle
spørgsmål
om
IT
højskolens
uddannelser
og
optagelse
samt
på
spørgsmål
der
knytter
sig
til
de
enkelte
uddannelser
og
linier
Før
du
kontakter
os
kig
venligst
under
rubrikken
Ofte
stillede
spørgsmål
eller
i
IT
højskolens
Uddannelseskatalog
hvor
du
sandsynligvis
vil
finde
svar
på
mange
af
dine
spørgsmål
Åbningstider
Hverdage
kl
Telefonisk
henvendelse
ml
kl
Sådan
kan
du
kontakte
studievejledningen
Telefon
e
mail
studievejledningen
it
c
dk
Adresse
Studievejledningen
Glentevej
DK
København
NV
Lokale
Studievejledere
Man
José
Orellana
Internetteknologi
Åben
Uddannelse
Tir
fre
Karen
Maria
Møller
Elektronisk
handel
Tir
fre
Michael
Lund
Multimedieteknologi
den
internationale
masterudd
eng
Ons
Helle
Kjærsgaard
Design
kommunikation
og
medier
Tor
Katja
Rudloff
Softwareudvikling
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/studievejledning/oss
Ofte
stillede
spørgsmål
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studievejledning
Ofte
stillede
spørgsmål
Ofte
stillede
spørgsmål
Her
på
siden
finder
du
svar
på
de
spørgsmål
studievejledning
oftest
bliver
stillet
Finder
du
ikke
dit
svar
her
er
du
selvfølgelig
velkommen
til
at
kontakte
studievejledningen
på
eller
studievejledningen
it
c
dk
Kandidatuddannelsen
Hvilke
linjer
udbydes
på
IT
højskolens
kandidatuddannelse
Hvad
er
optagelseskravene
på
kandidatuddannelsen
Kan
jeg
komme
ind
på
kandidatstudiet
hvis
jeg
allerede
har
en
kandidatgrad
Hvor
lang
tid
tager
kandidatstudiet
Hvor
mange
timer
pr
uge
skal
jeg
påregne
til
kandidatstudiet
Kan
jeg
have
arbejde
ved
siden
af
kandidatstudiet
Er
kandidatuddannelsen
SU
berettiget
Masteruddannelserne
Hvilke
masteruddannelser
udbyder
IT
højskolen
Hvor
lang
tid
tager
masterstudiet
Hvad
er
optagelseskravene
på
en
masteruddannelse
Hvor
mange
timer
pr
uge
skal
jeg
påregne
til
masterstudiet
Kan
jeg
tage
masteruddannelserne
som
aften
weekend
eller
netbaseret
undervisning
Hvad
koster
masteruddannelserne
Er
masteruddannelserne
SU
berettiget
Diplomuddannelsen
Hvilke
fag
undervises
der
i
på
IT
højskolens
diplomuddannelse
Hvor
lang
tid
tager
diplomstudiet
Hvad
er
optagelseskravene
på
diplomuddannelsen
Hvor
mange
timer
pr
uge
skal
jeg
påregne
til
diplomstudiet
Kan
man
tage
diplomuddannelsen
som
aften
weekend
eller
fjernundervisning
Hvad
koster
diplomuddannelsen
Er
diplomuddannelsen
SU
berettiget
Kvalificerer
diplomuddannelsen
mig
til
at
læse
på
IT
højskolens
master
og
kandidatuddannelse
Enkeltfag
Hvem
kan
tage
enkeltfag
på
IT
højskolen
Hvordan
søger
jeg
om
optagelse
på
enkeltfag
Hvilke
enkeltfag
udbyder
IT
højskolen
Koster
det
noget
at
tage
enkeltfag
Hvor
mange
enkeltfag
kan
jeg
tage
på
et
semester
Hvordan
får
jeg
meritoverført
mit
enkeltfag
til
min
egen
uddannelse
Hvornår
er
ansøgningsfristen
for
enkeltfag
Hvornår
får
jeg
besked
om
optagelse
på
enkeltfag
Hvordan
bliver
pladserne
fordelt
på
ansøgerne
Ansøgning
til
kandidat
master
og
diplomuddannelserne
Hvornår
er
ansøgningsfristen
for
kandidat
master
og
diplomuddannelserne
Hvornår
får
jeg
besked
om
optagelse
Hvad
skal
jeg
gøre
hvis
man
ikke
har
modtaget
sit
bachelorbevis
inden
ansøgningsfristen
Hvordan
bliver
ansøgningerne
vurderet
Undervisning
Hvordan
foregår
undervisningen
Hvor
mange
ECTS
point
giver
et
kursus
på
IT
højskolen
Kan
jeg
få
fjernundervisning
Hvilket
sprog
undervises
der
på
Hvor
kan
jeg
finde
litteraturangivelse
for
et
bestemt
kursus
Diverse
Hvor
mange
studerende
har
IT
højskolen
Hvor
mange
nye
studerende
bliver
optaget
hvert
semester
Hvordan
er
kønsfordelingen
af
de
studerende
på
IT
højskolen
Hvilke
andre
IT
uddannelser
findes
i
Danmark
Kan
jeg
få
SU
eller
SVU
Kandidatuddannelsen
Hvilke
linjer
udbydes
på
IT
højskolens
kandidatuddannelse
IT
højskolens
kandidatuddannelse
er
delt
op
i
seks
forskellige
linjer
Som
studerende
bliver
man
optaget
på
en
af
linjerne
omend
der
er
mulighed
for
at
følge
kurser
fra
andre
linier
IT
højskolen
udbyder
følgende
linier
Design
kommunikation
og
medier
Elektronisk
handel
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Tværfaglig
IT
udvikling
Faglige
beskrivelser
og
kursuseksempler
for
de
enkelte
linier
kan
findes
i
IT
højskolens
uddannelseskatalog
Hvad
er
optagelseskravene
på
kandidatuddannelsen
For
at
kunne
blive
optaget
på
kandidatuddannelsen
skal
man
have
en
bachelorgrad
eller
tilsvarende
uddannelse
Det
vil
sige
at
du
skal
have
gennemført
tre
års
fuldtidsstudier
på
en
sammenhængende
videregående
uddannelse
eksempelvis
et
universitet
elle
r
en
handelshøjskole
Praktikforløb
tæller
ikke
med
i
de
tre
år
For
optagelse
på
linjerne
Internet
og
Multimedieteknologi
kræves
desuden
matematik
på
A
niveau
svarende
til
matematik
på
højt
niveau
i
gymnasiet
Kan
jeg
komme
ind
på
kandidatstudiet
hvis
jeg
allerede
har
en
kandidatgrad
Ansøgere
der
i
forvejen
har
afsluttet
en
kandidatuddannelse
kan
kun
optages
hvis
der
er
ledige
studiepladser
på
den
valgte
linie
og
kommer
med
andre
ord
bagest
i
køen
af
ansøgere
Det
samme
gælder
for
ansøgere
der
to
gange
tidligere
har
været
indsk
revet
på
en
videregående
uddannelse
uden
at
have
erhvervet
afsluttende
ksamen
Hvor
lang
tid
tager
kandidatstudiet
Kandidatuddannelsen
på
IT
højskolen
er
et
årigt
fuldtidsstudium
dvs
to
årsværk
ECTS
point
fordelt
på
fire
semestre
Kandidatuddannelsen
skal
være
afsluttet
senest
år
efter
studiestart
Hvor
mange
timer
pr
uge
skal
jeg
påregne
til
kandidatstudiet
Studerende
på
IT
højskolens
kandidatuddannelse
skal
påregne
timers
studiearbejde
ugentligt
ligeligt
fordelt
mellem
undervisning
og
forberedelse
herunder
opgaver
o
lign
Kan
jeg
have
arbejde
ved
siden
af
kandidatstudiet
IT
højskolen
råder
til
at
man
ikke
har
erhvervsarbejde
ved
siden
af
studierne
I
modsat
fald
er
det
skolens
indtryk
at
det
er
svært
at
gennemføre
uddannelsen
på
normeret
tid
med
mere
end
timers
erhvervsarbejde
ugentligt
De
studerende
giver
udtryk
for
at
specielt
det
første
semester
er
tidskrævende
hvorfor
de
fleste
nye
studerende
ikke
har
erhvervsarbejde
når
de
starter
på
IT
højskolen
Det
er
dog
op
til
den
enkelte
selv
at
vurdere
om
man
kan
følge
studierne
og
samtidig
have
erhvervsarbejde
P
Er
kandidatuddannelsen
SU
berettiget
Ja
kandidatuddannelsen
er
SU
berettiget
For
yderligere
information
se
www
su
dk
Masteruddannelserne
Hvilke
masteruddannelser
udbyder
IT
højskolen
IT
højskolen
har
fire
masteruddannelser
Som
studerende
bliver
man
optaget
på
en
af
uddannelserne
omend
der
er
mulighed
for
at
følge
kurser
fra
andre
uddannelser
IT
højskolen
har
følgende
uddannelser
Design
kommunikation
og
medier
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Faglige
beskrivelser
og
kursuseksempler
for
de
enkelte
uddannelser
kan
findes
i
IT
højskolens
uddannelseskatalog
Hvor
lang
tid
tager
masterstudiet
En
masteruddannelse
på
IT
højskolen
har
et
omfang
svarende
til
års
fuldtidsstudie
Masterstudiet
gennemføres
typisk
som
et
årigt
deltidsstudium
men
kan
efter
dine
ønsker
og
muligheder
for
studieaktivitet
gennemføres
over
en
længere
periode
på
op
til
år
eller
du
kan
gennemføre
det
som
fuldtidsstudie
over
år
Hvad
er
optagelseskravene
på
en
masteruddannelse
For
at
blive
optaget
på
en
masteruddannelse
kræves
som
minimum
en
bachelorgrad
eller
tilsvarende
uddannelse
samt
to
års
relevant
erhvervserfaring
Med
bachelorgrad
eller
tilsvarende
uddannelse
forstås
at
du
skal
have
gennemført
tre
års
fuldtidsstudier
på
en
sammenhængende
videregående
uddannelse
eksempelvis
på
et
universitet
eller
en
handelshøjskole
Praktikforløb
tæller
ikke
med
i
de
tre
år
Hvor
mange
timer
pr
uge
skal
jeg
påregne
til
masterstudiet
Masterstudiet
er
et
deltidsstudie
hvor
du
selv
er
med
til
at
fastlægge
din
studieaktivitet
Hvis
du
vælger
at
læse
to
kurser
pr
semester
må
du
påregne
omkring
timers
studiearbejde
ugentlig
fordelt
på
forelæsninger
øvelser
opgaver
og
selvstudi
er
Hvis
du
vælger
at
læse
et
enkelt
kursus
i
et
semester
skal
du
afsætte
timer
til
det
Et
masterstudie
er
opbygget
af
i
alt
kurser
eller
projekter
samt
et
afsluttende
projekt
Kan
jeg
tage
masteruddannelserne
som
aften
weekend
eller
netbaseret
undervisning
Masterstudiet
er
specielt
tilrettelagt
for
erhvervsaktive
så
du
kan
få
et
IT
kompetenceløft
samtidig
med
at
du
arbejder
Derfor
kan
du
følge
flere
og
flere
af
IT
højskolens
kurser
som
fleksibel
undervisning
under
Åben
Uddannelse
uden
for
almindelig
a
rbejdstid
om
eftermiddagen
om
aftenen
i
weekenden
eller
som
undervisning
via
Internettet
I
foråret
gennemføres
kurser
som
fleksibel
undervisning
Se
på
IT
højskolens
hjemmeside
under
fleksibel
undervisning
link
http
www
it
c
dk
Internet
uddannelser
aaben
fleksibel
hvilke
kurser
der
udbydes
uden
for
almindelig
arbejdstid
Hvad
koster
masteruddannelserne
Masteruddannelserne
koster
kr
pr
kursus
og
kr
for
det
afsluttende
projekt
dvs
i
alt
kr
kr
for
hele
uddannelsen
Er
masteruddannelserne
SU
berettiget
Uddannelser
under
Åben
Uddannelse
herunder
IT
højskolens
masteruddannelser
ikke
SU
berettiget
Hvis
dit
samlede
uddannelsesforløb
er
på
mindst
undervisningslektioner
pr
uge
kan
du
muligvis
søge
om
SVU
som
er
Statens
voksenuddannselsestøtte
For
mere
information
se
www
svu
dk
Diplomuddannelsen
Hvilke
fag
undervises
der
i
på
IT
højskolens
diplomuddannelse
Der
findes
ingen
specifikke
linier
på
diplomuddannelsen
men
studerende
kan
inden
for
nærmere
beskrevne
rammer
selv
være
med
til
at
give
uddannelsen
den
ønskede
profil
Du
kan
med
andre
ord
vælge
mellem
kurser
fra
alle
IT
højskolens
linjer
og
uddannels
er
IT
højskolen
råder
dog
studerende
uden
særlige
IT
kundskaber
til
at
vælge
kurser
blandt
diplomuddannelsens
basiskurser
for
at
opnå
et
grundlæggende
og
bredt
kendskab
til
informationsteknologi
Hvor
lang
tid
tager
diplomstudiet
Diplomuddannelsen
i
informationsteknologi
på
IT
højskolen
har
et
omfang
svarende
til
et
års
fuldtidsstudium
Diplomuddannelsen
gennemføres
typisk
som
et
årigt
deltidsstudium
men
kan
efter
dine
ønsker
og
muligheder
for
studieaktivitet
gennemføres
ove
r
en
periode
på
år
Hvad
er
optagelseskravene
på
diplomuddannelsen
For
at
blive
optaget
på
diplomuddannelsen
kræves
som
minimum
en
kort
videregående
uddannelse
eller
tilsvarende
uddannelse
samt
mindst
to
års
relevant
erhvervserfaring
Uddannelsen
skal
som
minimum
være
et
toårigt
sammenhængende
fuldtidsstudie
som
bygger
ovenpå
en
erhvervsfaglig
eller
almen
ungdomsuddannelse
Praktikforløb
tæller
ikke
med
i
de
to
år
Hvor
mange
timer
pr
uge
skal
jeg
påregne
til
diplomstudiet
Diplomstudiet
er
et
deltidsstudie
hvor
du
selv
er
med
til
at
fastlægge
din
studieaktivitet
Hvis
du
vælger
at
læse
to
kurser
pr
semester
må
du
påregne
omkring
timers
studiearbejde
ugentlig
fordelt
på
forelæsninger
øvelser
opgaver
og
selvstudi
er
Hvis
du
vælger
at
læse
et
enkelt
kursus
i
et
semester
skal
du
afsætte
timer
til
det
Et
diplomstudie
er
opbygget
af
i
alt
seks
kurser
eller
projekter
samt
et
afsluttende
projekt
Kan
man
tage
diplomuddannelsen
som
aften
weekend
eller
fjernundervisning
Diplomstudiet
er
specielt
tilrettelagt
for
erhvervsaktive
så
du
kan
få
et
IT
kompetenceløft
samtidig
med
at
du
arbejder
Derfor
kan
du
følge
flere
og
flere
af
IT
højskolens
kurser
som
fleksibel
undervisning
under
Åben
Uddannelse
uden
for
almindelig
a
rbejdstid
om
eftermiddagen
om
aftenen
i
weekenden
eller
som
undervisning
via
Internettet
I
foråret
gennemføres
kurser
som
fleksibel
undervisning
Se
på
IT
højskolens
hjemmeside
under
fleksibel
undervisning
hvilke
kurser
der
udbydes
uden
for
almindelig
arbejdstid
Hvad
koster
diplomuddannelsen
Deltagerbetalingen
pr
september
er
kr
pr
kursus
projekt
og
kr
for
det
afsluttende
diplomprojekt
Det
vil
sige
at
en
typisk
diplomstuderende
som
tager
to
kurser
hvert
semester
betaler
kr
pr
semester
Diplomuddanne
lsen
koster
i
alt
kr
kr
for
hele
uddannelsen
Er
diplomuddannelsen
SU
berettiget
Uddannelser
under
Åben
Uddannelse
herunder
IT
højskolens
diplomuddannelse
ikke
SU
berettiget
Hvis
dit
samlede
uddannelsesforløb
er
på
mindst
undervisningslektioner
pr
uge
kan
du
muligvis
søge
om
SVU
som
er
Statens
voksenuddannselsestøtte
For
mere
information
se
www
svu
dk
Kvalificerer
diplomuddannelsen
mig
til
at
kunne
søge
om
optagelse
på
IT
højskolens
master
og
kandidatuddannelse
Ja
Har
du
færdiggjort
diplomuddannelsen
kan
du
søge
om
optagelse
på
IT
højskolens
kandidat
og
masteruddannelser
samt
enkeltfag
Enkeltfag
Hvem
kan
tage
enkeltfag
på
IT
højskolen
Kravet
for
at
læse
enkeltfag
på
IT
højskolen
er
en
bachelorgrad
eller
tilsvarende
uddannelse
Det
vil
sige
at
du
skal
have
gennemført
tre
års
fuldtidsstudier
på
en
sammenhængende
videregående
uddannelse
eksempelvis
på
et
universitet
en
handelshøjsko
le
eller
have
tilsvarende
uddannelse
Dette
optagelseskrav
er
det
samme
som
gælder
for
optagelse
på
IT
højskolens
kandidat
og
masteruddannelser
Der
er
ikke
krav
om
erhvervserfaring
ved
optagelse
på
enkeltfag
Du
kan
læse
enkeltfag
på
IT
højskolen
som
gæstestuderende
hvis
du
er
indskrevet
på
en
kandidatuddannelse
på
en
anden
videregående
uddannelsesinstitution
og
hvis
du
kan
få
en
forhåndsgodkendelse
fra
dit
studiekontor
om
at
du
kan
få
merit
for
d
e
kurser
du
ønsker
at
følge
på
IT
højskolen
så
er
det
gratis
for
dig
Du
kan
også
læse
enkeltfag
under
Åben
Uddannelse
i
hvilket
tilfælde
du
selv
eller
din
arbejdsgiver
skal
sørge
for
en
del
af
finansieringen
og
betale
kr
pr
enkeltfagskursus
Hvordan
søger
jeg
om
optagelse
på
enkeltfag
Du
skal
udfylde
et
online
ansøgningsskema
som
i
ansøgningsperioden
vil
være
tilgængeligt
på
skolens
hjemmeside
Sammen
med
ansøgningsskemaet
findes
en
liste
over
de
kurser
som
du
kan
søge
om
plads
på
Som
gæstestuderende
er
det
vigtigt
at
du
undersøger
hvilke
krav
din
egen
institution
har
med
hensyn
til
meritoverførsel
af
fag
fra
et
andet
universitet
IT
højskolen
kræver
en
forhåndsgodkendelse
af
dine
kursusønsker
fra
dit
eget
studiekontor
for
at
kunne
optage
dig
som
gæstestuderende
på
IT
højskolen
Hvilke
enkeltfag
udbyder
IT
højskolen
Udbuddet
af
enkeltfag
varierer
fra
semester
til
semester
men
hovedparten
af
kurserne
går
igen
Se
udvalget
af
enkeltfag
for
foråret
Koster
det
noget
at
tage
enkeltfag
Søger
du
enkeltfag
som
gæstestuderende
dvs
at
du
er
indskrevet
på
en
kandidatuddannelse
på
en
anden
uddannelsesinstitution
koster
det
dig
ikke
noget
at
tage
enkeltfag
Søger
du
derimod
om
optagelse
på
enkeltfag
under
Åben
Uddannelse
koster
et
enkelt
fagskursus
kr
Hvor
mange
enkeltfag
kan
jeg
tage
på
et
semester
Som
udgangspunkt
kan
du
læse
eller
enkeltfag
på
IT
højskolen
pr
semester
Hvert
kursus
svarer
til
årsværk
ECTS
point
Hvordan
får
jeg
som
gæstestuderende
meritoverført
mit
enkeltfag
til
min
egen
uddannelse
Den
forhåndsgodkendelse
som
IT
højskolen
kræver
fra
dit
studienævn
er
samtidig
dit
studienævns
bekræftelse
af
at
de
kurser
du
følger
på
IT
højskolen
er
meritgivende
Har
du
gennemført
et
kursus
på
IT
højskolen
vil
du
få
tilsendt
en
karakterudskri
ft
som
dit
studienævn
skal
bruge
til
den
endelige
meritgodkendelse
Hvornår
er
ansøgningsfristen
for
enkeltfag
Ansøgningsfristen
til
enkeltfag
i
forårssemestret
er
d
januar
kl
Hvornår
får
jeg
besked
om
optagelse
på
enkeltfag
Ledige
pladser
på
kurser
fordeles
til
enkeltfagsstuderende
når
kandidat
master
og
diplomstuderende
på
IT
højskolen
har
valgt
kurser
Ansøgere
der
har
søgt
enkeltfag
i
forårssemesteret
kan
derfor
først
forvente
svar
uger
før
semesterstar
t
Hvordan
bliver
pladserne
fordelt
på
ansøgerne
Fordelingen
af
studiepladser
på
enkeltfag
på
IT
højskolen
sker
efter
først
til
mølle
princippet
Når
du
har
udfyldt
og
sendt
skolens
online
ansøgningsskema
bliver
stillet
i
kø
Eventuelle
ændringer
i
ansøgningen
vil
ikke
have
indflydelse
på
din
plac
ering
i
køen
Søger
du
om
optagelse
som
gæstestuderende
skal
du
sende
en
forhåndsgodkendelse
fra
studienævnet
på
dit
uddannelsessted
til
IT
højskolen
Denne
forhåndsgodkendelse
er
ikke
en
del
af
din
placeringen
i
køen
Du
kan
med
andre
ord
godt
søge
enkeltfag
før
du
har
din
forhåndsgodkendelse
Forhåndsgodkendelsen
skal
dog
være
IT
højskolen
i
hænde
inde
ansøgningsfristens
udløb
Ansøgning
til
kandidat
master
og
diplomuddannelserne
Hvornår
er
ansøgningsfristen
for
kandidat
diplom
og
masteruddannelserne
Ansøgningsfristen
for
optag
på
IT
højskolens
uddannelser
til
forårssemesteret
med
studiestart
d
februar
er
d
november
kl
Hvornår
får
jeg
besked
om
optagelse
IT
højskolen
udsender
svar
ca
en
måned
efter
ansøgningsfristen
Hvad
skal
jeg
gøre
hvis
man
ikke
har
modtaget
sit
bachelorbevis
inden
ansøgningsfristen
Hvis
du
ikke
har
modtaget
dit
bachelorbevis
inden
ansøgningsfristen
skal
du
bede
studiekontoret
på
din
uddannelsesinstitution
lave
en
skrivelse
der
bekræfter
at
du
forventes
at
blive
bachelor
inden
studiestart
på
IT
C
Den
medsender
du
din
ansøgning
og
sørger
efterfølgende
for
at
eftersende
dit
bevis
så
snart
du
har
det
Hvordan
bliver
ansøgningerne
vurderet
Vurderingskriterierne
er
fordelt
på
en
objektiv
og
en
subjektiv
vurdering
Vægtningen
af
den
objektive
og
den
subjektive
vurdering
varierer
uddannelsens
linjer
imellem
men
ligger
i
forholdene
til
procent
objektiv
subjektiv
Formålet
med
den
objektive
vurdering
er
at
vurdere
ansøgerens
dokumenterede
studieegnethed
på
grundlag
af
de
karakterer
ansøgeren
har
opnået
i
sin
adgangsgivende
uddannelse
Den
subjektive
vurdering
er
en
helhedsvurdering
af
den
motivere
de
ansøgning
hvor
formålet
er
at
vurdere
sandsynligheden
for
at
ansøgeren
kan
gennemføre
den
ønskede
uddannelse
med
et
godt
resultat
og
inden
for
den
normerede
studietid
Her
lægges
bl
a
vægt
på
om
du
har
gennemført
din
bacheloruddannelse
på
normeret
tid
og
om
du
har
gjort
dig
nogle
spændende
tanker
omkring
hvad
du
vil
med
dit
studie
på
IT
C
Har
du
endnu
ikke
har
bestået
den
adgangsgivende
eksamen
men
kan
forventes
at
bestå
denne
inden
studiestart
skal
du
vedlægge
gennemsnittet
af
de
hidtidigt
opnåede
karakterer
af
din
adgangsgivende
uddannelse
til
grund
for
den
objektive
vurdering
Indg
år
karakter
ikke
som
en
del
af
din
adgangsgivende
uddannelse
vil
den
subjektive
vurdering
tælle
Du
kan
læse
mere
om
IT
højskolens
optagelsesregler
på
skolens
hjemmeside
Undervisning
Hvordan
foregår
undervisningen
På
kandidatlinierne
er
undervisningen
i
et
semester
tilrettelagt
med
tre
sideløbende
kurser
i
en
ca
ugers
periode
Herefter
er
der
en
projektperiode
på
uger
efterfulgt
af
ca
ugers
eksamensperiode
til
afslutning
af
kurser
og
projekter
På
masteruddannelserne
og
diplomuddannelsen
er
strukturen
den
samme
med
kurser
og
projekter
men
antallet
af
kurser
på
det
enkelte
semester
er
typisk
mindre
Læs
mere
under
de
enkelte
uddannelser
Hvor
mange
ECTS
point
giver
et
kursus
på
IT
højskolen
Et
kursus
på
IT
højskolen
svarer
til
ECTS
årsværk
Kan
jeg
få
fjernundervisning
Det
er
muligt
at
tage
netbaseret
undervisning
På
disse
kurser
indgår
undervisning
samt
udveksling
af
obligatoriske
opgaver
og
materialer
over
Internettet
hjemmestudier
og
seminarer
på
IT
højskolen
uden
for
almindelig
arbejdstid
I
fremtiden
vil
endnu
flere
af
IT
højskolens
kurser
kunne
gennemføres
på
som
netbaseret
undervisning
Se
i
IT
højskolens
kursusbase
under
åben
uddannelse
hvilke
kurser
der
udbydes
uden
for
almindelig
arbejdstid
Hvilket
sprog
undervises
der
på
På
linjerne
Design
kommunikation
og
medier
Internetteknologi
Softwareudvikling
Tværfaglig
IT
udvikling
og
Elektronisk
handel
foregår
undervisningen
som
udgangspunkt
på
dansk
På
linjen
Multimedieteknologi
foregår
undervisningen
på
engelsk
I
skolen
s
kursusbase
er
undervisningssproget
angivet
Dansk
engelsk
med
en
dansk
kursusbeskrivelse
betyder
at
undervisning
som
udgangspunkt
foregår
på
dansk
Dansk
engelsk
med
en
engelsk
kursusbeskrivelse
betyder
at
undervisning
som
udgangspunkt
foregår
på
enge
lsk
Hvor
kan
jeg
finde
litteraturangivelse
for
et
bestemt
kursus
I
IT
højskolens
kursusbase
kan
du
finde
beskrivelser
af
de
enkelte
kurser
Her
vil
kursuslitteratur
normalt
være
opgivet
Diverse
Hvor
mange
studerende
har
IT
højskolen
Det
samlede
antal
af
studerende
på
IT
højskolen
i
efteråret
ligger
på
omkring
studerende
Se
eventuelt
IT
højskolens
nøgletal
Hvor
mange
nye
studerende
bliver
optaget
hvert
semester
Se
IT
højskolens
nøgletal
Hvordan
er
kønsfordelingen
af
de
studerende
på
IT
højskolen
For
information
om
IT
højskolens
kønsfordeling
se
IT
højskolens
nøgletal
Hvilke
andre
IT
uddannelser
findes
i
Danmark
I
Århus
ligger
IT
Vest
som
er
et
samarbejde
mellem
Handelshøjskolen
i
Århus
sekretariatet
for
Syddansk
Universitet
Aalborg
Universitet
og
Århus
Universitet
IT
Vest
udbyder
diplom
master
og
kandidatuddannelser
i
informationsteknologi
inden
for
en
række
områder
For
yderligere
information
se
www
it
vest
dk
Der
findes
en
lang
række
IT
uddannelser
i
Danmark
Nogle
er
korte
eller
mellemlange
uddannelser
mens
andre
er
længerevarende
akademiske
uddannelser
På
Undervisningsministeriets
hjemmeside
kan
du
søge
på
IT
relaterede
uddannelser
For
yderligere
infor
mation
se
www
uvm
dk
Du
kan
også
kontakte
Center
for
Information
om
Videregående
Uddannelser
som
kan
vejlede
og
informere
om
videregående
uddannelser
i
hele
Danmark
For
yderligere
information
se
www
ivuc
dk
Kan
jeg
få
SU
eller
SVU
Kandidatuddannelserne
er
SU
berettiget
mens
masteruddannelser
og
diplomuddannelsen
eller
enkeltfag
ikke
er
SU
berettigede
Hvis
dit
samlede
uddannelsesforløb
er
på
mindst
undervisningslektioner
pr
uge
kan
du
muligvis
søge
om
SVU
som
er
Statens
voksenuddannselsestøtte
For
yderligere
information
om
SU
se
www
su
dk
For
information
om
SVU
se
se
www
svu
dk
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/regler
Love
og
regler
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Love
og
regler
EU
Course
Transfer
System
Udenlands
ophold
Uddannelses
katalog
Praktik
Love
og
regler
Bekendtgørelser
Undervisningsministeriets
bekendtgørelser
om
IT
højskolens
uddannelser
findes
her
IT
højskolens
optagelsesregler
IT
højskolens
optagelsesregler
som
word
dokument
eller
som
ren
tekst
Studieordninger
Studieordning
for
kandidatuddannelsen
i
informationsteknologi
på
IT
højskolen
i
København
som
word
dokument
og
som
pdf
dokument
Errata
stk
Korrekt
ordlyd
Orlov
efter
optjening
af
ECTS
point
kan
meddeles
i
op
til
måneder
Orlov
ud
over
måneder
kræver
dispensation
fra
Studieadministrationen
Studieordning
for
masteruddannelser
i
informationsteknologi
på
IT
højskolen
i
København
Fællesregler
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Studieordning
for
masteruddannelsen
i
Design
Kommunikation
og
Medier
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Studieordning
for
masteruddannelsen
i
Internetteknologi
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Studieordning
for
masteruddannelsen
i
Multimedieteknologi
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Studieordning
for
masteruddannelsen
i
Softwareudvikling
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Studieordning
for
diplomuddannelsen
i
informationsteknologi
på
IT
højskolen
i
København
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/regler/ects
ECTS
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Love
og
regler
EU
Course
Transfer
System
ECTS
ECTS
er
et
europæisk
system
der
gør
det
lettere
for
studerende
inden
for
EU
og
EFTA
at
tage
dele
af
uddannelsen
i
et
andet
land
ECTS
står
for
European
Community
Course
Credit
Transfer
System
IT
højskolen
benytter
ECTS
så
IT
højskolens
studier
direkte
kan
relateres
til
uddannelser
i
andre
lande
Et
års
fuldtidsstudier
svarer
til
ECTS
Det
betyder
at
et
semester
på
kandidatuddannelserne
svarer
til
ECTS
mens
et
semester
på
henholdsvis
masteruddannelserne
og
diplomuddannelsen
svarer
til
ECTS
Et
kursus
på
IT
højskolen
svarer
som
udgang
spunkt
til
ECTS
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/visioner/udenlands/
Udenlandsophold
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Udenlandsophold
Udenlandsophold
Igennem
samarbejde
med
Handelshøjskolen
i
København
har
studerende
ved
IT
højskolen
i
København
mulighed
for
at
tage
en
del
af
deres
uddannelse
i
udlandet
Hvis
du
ønsker
at
søge
om
udlandsophold
for
efterårssemesteret
er
der
ansøgningsfrist
allerede
den
december
kl
Ansøgningen
skal
sendes
til
det
Internationale
Kontor
på
Handelshøjskolen
I
foråret
vil
der
være
mulighed
for
at
søge
på
eventuelle
restpladser
Sprogtest
Nogle
udenlandske
universiteter
kræver
en
bestået
sprogtest
TOEFL
test
Fristen
for
tilmelding
til
denne
test
skal
ske
via
Handelshøjskolens
Internationale
Kontor
inden
d
oktober
Testene
afholdes
i
uge
og
på
Handelshøjskolen
og
koster
kr
ekstra
kr
hvis
man
tilmelder
sig
efter
d
oktober
Yderligere
information
kan
findes
på
adressen
www
cbs
dk
intoff
cbs
students
abroad
general
great
expectations
shtml
Languag
under
Language
Tests
and
Language
Courses
For
mere
information
besøg
hjemmesiden
for
det
Internationale
Kontor
på
Handelshøjskolen
på
adressen
www
cbs
dk
intoff
eller
kontakt
studievejl
edningen
på
IT
højskkolen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/regler/udd_katalog
Uddannelseskatalog
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Love
og
regler
Uddannelses
katalog
Uddannelseskatalog
I
uddannelseskatalogerne
kan
du
finde
yderligere
informationer
pdf
format
om
IT
højskolens
kandidatuddannelse
Åben
Uddannelse
ved
IT
højskolen
enkeltfag
samt
master
og
diplomuddannelser
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/optagelse
Søg
om
optagelse
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Søg
om
optagelse
Optagelsesregler
Søg
om
optagelse
Kandidat
diplom
og
masteruddannelser
Ansøgningsfristen
for
optagelse
til
IT
højskolens
kandidat
master
og
diplomuddannelser
forårssemesteret
var
torsdag
den
november
kl
Ansøgningsfristen
for
optagelse
til
efterårssemesteret
er
den
maj
Forårssemesteret
starter
med
introduktionsdag
fredag
den
februar
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
IT
højskolens
uddannelser
og
optagelse
bedes
du
kontakte
studievejledningen
Enkeltfagskurser
Ansøgningsfristen
for
optagelse
på
enkeltfagskurser
forårssemesteret
er
onsdag
den
januar
kl
Du
kan
tilmelde
dig
forårssemesterets
kurser
online
som
Enkeltfagsstuderende
under
Åben
Uddannelse
Forudsætninger
Du
har
mindst
en
bachelorgrad
eller
en
uddannelse
på
tilsvarende
niveau
dvs
tre
års
sammenhængende
uddannelse
på
fuld
tid
på
et
universitet
eller
en
anden
videregående
uddannelsesinstitution
Du
eller
din
arbejdsgiver
betaler
kursusgebyr
på
kr
pr
kursus
Betaling
finder
sted
før
kursusstart
Eller
du
kan
tilmelde
dig
forårssemestrets
kurser
online
som
Gæstestuderende
Forudsætninger
Du
er
kandidatstuderende
ved
en
anden
videregående
uddannelsesinstitution
Du
kan
bruge
et
eller
flere
kurser
fra
IT
højskolen
som
led
i
din
kandidatuddannelse
Du
kan
læse
mere
om
IT
højskolens
kurser
i
forårssemestret
i
vores
kursusbase
Hvis
du
ikke
kan
gå
adgang
til
online
ansøgningen
kontakt
da
studievejledningen
eller
ring
til
udviklingsleder
Jane
Andersen
på
også
aften
og
weekend
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/optagelse/regler
Optagelsesregler
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Søg
om
optagelse
Optagelsesregler
Optagelsesregler
IT
højskolens
optagelsesregler
som
word
dokument
eller
som
ren
tekst
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research
Forskning
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
Vision
Eksterne
undervisere
Interview
PhD
studies
Publikationer
Forskning
På
IT
højskolen
findes
fire
forskningsafdelinger
Afdelingen
for
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
Afdelingen
for
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
beskæftiger
sig
med
æstetiske
kulturelle
sociale
og
kommunikative
aspekter
af
IT
Med
udgangspunkt
i
humanistiske
og
samfundsvidenskabelige
forskningstraditioner
søger
vi
at
udvikle
teoretiske
og
tværvidenskabelige
forståelsesmodeller
af
digitale
fænomener
Teoriafdelingen
Teoriafdelingen
fokuserer
på
følgende
forskningsområder
algoritmer
og
kompleksitetsteori
semantik
for
logik
og
programmeringssprog
kategoriteoretisk
logik
og
typeteori
modeller
for
parallelle
systemer
verifikation
automatisk
testgenerering
mobilitet
Innovationsafdelingen
Innovationsafdelingen
arbejder
med
at
udvikle
nye
teknologier
gennem
forskning
af
høj
kvalitet
og
dennes
innovative
anvendelser
Aktuelt
har
vi
fokus
på
datasikkerhed
og
kompression
datamatsyn
og
grafik
interaktionsteknologi
og
softwareteknologi
Afdelingen
for
Design
og
Brug
af
Informationsteknologi
DuIT
engelsk
version
Afdelingen
for
Design
og
Brug
af
Informationsteknologi
DuIT
udvikler
begrebsdannelser
metoder
og
værktøjer
Der
fokuseres
på
forståelse
af
sammenhængen
imellem
IT
dens
brugere
og
deres
arbejdspraksis
samt
på
forståelse
og
understøttelse
af
design
og
udvikling
Forskningen
er
i
høj
grad
empirisk
og
eksperimentelt
drevet
og
der
bygges
på
både
teknisk
naturvidenskabelige
humanistiske
og
samfundsvidenskabelige
forskningstraditioner
Opdateret
www
research
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/vision
Visioner
og
mål
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
Vision
Visioner
og
mål
IT
højskolens
vision
IT
højskolen
vil
i
dialog
med
sine
omgivelser
skabe
et
attraktivt
og
levende
forsknings
og
uddannelsesmiljø
der
bidrager
til
vækst
og
udvikling
i
det
danske
og
internationale
samfund
ved
at
skabe
et
IT
miljø
der
favner
naturvidenskab
humaniora
design
og
erhverv
at
uddanne
personer
med
en
stor
og
bred
viden
om
IT
og
ITs
muligheder
gennem
forskning
at
skabe
ny
teknologi
og
bedre
anvendelse
af
eksisterende
teknologi
at
øge
samfundets
indsigt
i
IT
og
ITs
muligheder
Målsætning
for
forskning
IT
højskolen
vil
på
internationalt
niveau
og
på
et
vidtfavnende
akademisk
grundlag
bidrage
til
udvikling
af
og
indsigt
i
IT
ved
at
etablere
et
inspirerende
og
anerkendt
forskingsmiljø
drive
grundforskning
i
IT
og
IT
s
muligheder
skabe
ny
teknologi
og
nye
anvendelsesmuligheder
for
IT
rekruttere
velkvalificerede
og
anerkendte
forskere
og
undervisere
sikre
et
højt
fagligt
og
pædagogisk
niveau
i
undervisningen
Opdateret
www
info
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/eksterne
Eksterne
undervisere
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
Eksterne
undervisere
Interview
Eksterne
undervisere
En
af
de
vigtigste
måder
IT
højskolen
knytter
kontakter
til
andre
institutioner
og
virskomheder
på
er
gennem
ansættelse
af
eksterne
lektorer
IT
højskolen
satser
på
at
opbygge
et
stort
og
stærkt
netværk
af
eksterne
lektorer
Det
omfatter
allerede
eksterne
lektorer
fra
bl
a
Tele
Danmark
Danmarks
Radio
og
Lund
Universitet
se
profil
For
at
blive
ekstern
lektor
skal
man
have
faglig
ekspertise
inden
for
et
gerne
anvendelsesorienteret
område
af
IT
være
kandidat
eller
lignende
være
i
stand
til
at
tilrettelægge
og
gennemføre
undervisning
vejlede
projekter
og
føre
op
til
eksamen
på
kandidatniveau
Opslag
af
stillinger
samt
uopfordrede
ansøgninger
se
Stillinger
Opdateret
www
research
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/eksterne/98
Ekstern
lektor
Lise
Jensen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
Eksterne
undervisere
Interview
Ekstern
lektor
Lise
Jensen
Jeg
underviser
i
D
modellering
hvordan
man
digitalt
opbygger
en
D
model
fortæller
Lise
Jensen
der
har
et
eksternt
lektorat
og
er
tilknyttet
Design
kommunikation
og
medier
men
ellers
er
adjunkt
på
Lund
Universitet
D
modellering
bruges
blandt
andet
til
animationer
som
blandt
andet
bruges
i
film
til
Virtual
Reality
hvor
man
kan
bevæge
sig
frit
i
et
kunstigt
univers
og
til
faste
billeder
hvor
man
skal
fotografere
noget
som
eksempelvis
ikke
eksisterer
i
virkeligheden
Det
bruges
en
del
i
reklamer
Det
er
sjovt
og
inspirerende
at
undervise
på
IT
højskolen
siger
Lise
Jensen
Der
er
en
god
stemning
og
de
studerende
er
vidende
aktive
og
interesserede
så
som
underviser
får
man
helt
klart
et
modspil
Lise
Jensen
er
år
og
oprindelig
uddannet
arkitekt
Hun
har
også
arbejdet
som
multimediedesigner
inden
hun
blev
adjunkt
på
Lund
Universitet
Til
efteråret
udbyder
hun
igen
et
kursus
i
D
modellering
og
udbyder
også
et
projektkursus
hvor
de
studerende
skal
arbejde
praktisk
med
D
modeller
Opdateret
www
diac
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/birkedal
Lars
Birkedal
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
Interview
Lars
Birkedal
Grundforsker
i
beregnelighed
Lars
Birkedal
startede
som
forskningsadjunkt
på
IT
højskolen
marts
efter
at
være
kommet
hjem
fra
USA
hvor
han
tog
en
Ph
D
på
Carnegie
Mellon
University
i
Pittsburgh
Jeg
forsker
i
matematisk
logik
teoretisk
datalogi
typeteori
og
beregnelighed
fortæller
Lars
Birkedal
Populært
sagt
arbejder
jeg
med
hvad
der
kan
beregnes
og
hvordan
man
omsætter
det
til
computersprog
Ved
siden
af
sin
forskning
forbereder
Lars
Birkedal
sin
kommende
undervisning
I
efterårssemestret
udbyder
han
kurser
i
semantik
for
programmeringssprog
og
kategoriteori
Samtidig
er
han
i
samarbejde
med
professorer
fra
DIKU
og
DTU
ved
at
forberede
en
stor
international
konference
i
Datalogi
og
logik
som
skal
finde
sted
i
København
i
og
hvor
der
kommer
forskere
Jeg
søgte
stillingen
på
IT
højskolen
fordi
miljøet
på
skolen
er
ambitiøst
også
på
internationalt
plan
og
fordi
jeg
godt
kunne
tænke
mig
at
arbejde
et
sted
hvor
der
var
kort
vej
fra
den
teoretiske
forskning
til
den
praktiske
anvendelse
Og
så
er
IT
højskolen
meget
internationalt
orienteret
siger
Lars
Birkedal
Kort
om
Lars
Birkedal
år
cand
scient
i
datalogi
HD
i
organisation
Ph
D
Carnegie
Mellon
University
Pittsburgh
USA
Fra
forskningsadjunkt
IT
højskolen
Opdateret
www
theory
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd
PhD
studies
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Profile
Application
Academic
Board
Funding
Courses
PhD
studies
The
IT
C
has
PhD
students
enrolled
at
present
This
number
is
expected
to
increase
in
a
short
period
of
time
Information
about
available
PhD
scholarships
can
be
seen
at
vacancies
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/88
Lisbeth
Klastrup
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Profile
Lisbeth
Klastrup
I
den
virtuelle
verden
Jeg
forsker
i
fortælling
og
læring
i
virtuelle
verdener
fortæller
ph
d
studerende
Lisbeth
Klastrup
Dels
læser
jeg
en
del
litteraturteori
blandt
andet
fortælleteori
Dels
bruger
jeg
en
del
tid
på
at
se
nærmere
på
virtuelle
verdener
og
endelig
så
bygger
jeg
også
mit
eget
virtuelle
univers
her
på
IT
højskolen
årige
Lisbeth
Klastrup
startede
på
ph
d
studiet
i
oktober
og
er
tilknyttet
linien
design
kommunikation
og
medier
Inden
hun
begyndte
på
IT
højskolen
havde
hun
afsluttet
sit
speciale
i
litteraturvidenskab
om
interaktive
fortællinger
på
Københavns
Universitet
Jeg
søgte
stillingen
på
IT
højskolen
fordi
jeg
var
tiltrukket
af
et
tværfagligt
miljø
og
synes
det
kunne
være
spændende
at
være
med
til
at
bygge
et
nyt
forskningsmiljø
op
Stedet
er
præget
af
pionerånd
nytænkning
og
hårdt
arbejde
For
øjeblikket
kunne
jeg
godt
tænke
mig
nogle
flere
humanistiske
forskere
men
der
kommer
nye
til
og
skolen
lægger
vægt
på
et
bredt
fagligt
grundlag
blandt
lærerne
I
efteråret
udbyder
Lisbeth
Klastrup
et
kursus
i
virtuelle
samfund
Desuden
er
hun
ved
at
forberede
en
konference
om
computerspil
og
virtuelle
verdener
Konferencen
skal
forhåbentlig
foregå
på
IT
højskolen
Når
Lisbeth
Klastrup
er
færdig
med
sin
Ph
D
kunne
hun
godt
tænke
sig
at
kombinere
forskning
og
undervisning
med
et
privat
job
hvor
hun
enten
havde
et
multimedieforlag
eller
arbejdede
med
virtuelle
verdener
i
virksomheder
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/apply
Application
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Application
Application
Short
description
of
the
IT
University
further
information
in
Danish
can
be
obtained
from
the
homepage
Dansk
ansøgningspakke
i
forskellige
formater
skema
vejledning
Word
skemaDK
doc
vejlDK
doc
PostScript
skemaDK
ps
vejlDK
ps
Application
package
in
English
in
various
formats
form
guide
Word
skemaENG
doc
vejlENG
doc
PostScript
skemaENG
ps
vejlENG
ps
For
guidance
re
content
and
structure
of
your
project
description
please
download
these
guidelines
Questions
can
be
directed
to
the
PhD
school
at
e
mail
phdadm
it
c
dk
or
telephone
Maintained
by
Lotte
Møller
lm
it
c
dk
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/ac_board
The
Academic
Board
for
PhD
studies
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Academic
Board
Mødekalender
The
Academic
Board
for
PhD
studies
Ph
d
studieordning
Skema
til
halvårsrapporter
Latex
kildetekst
halvaars
tex
til
udfyldelse
og
latex
oversættelse
Word
udgave
halvaars
doc
Halvårsrapporterne
behandles
på
studienævnsmøderne
i
hhv
april
og
oktober
Deadline
for
aflevering
af
rapporterne
er
en
uge
før
disse
møder
Generelle
spørgsmål
vedrørende
ph
d
studierne
kan
sendes
til
phdadm
itu
dk
Interrim
ph
d
studienævnet
Henrik
Hulgaard
henrik
it
c
dk
lektor
formand
Fritz
Henglein
henglein
it
c
dk
lektor
DoI
Anker
Helms
Jørgensen
anker
it
c
dk
lektor
DiAC
Mads
Nielsen
malte
it
c
dk
lektor
DoI
Stephen
Alstrup
stephen
it
c
dk
forskningsadjunkt
Teori
Kasper
Østerbye
kasper
it
c
dk
lektor
DUIT
Lisbeth
Klastrup
klastrup
it
c
dk
ph
d
studerende
Michael
Florentin
Nielsen
erik
it
c
dk
ph
d
studerende
suppleant
Lotte
Møller
lm
it
c
dk
AC
fuldmægtig
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/ac_board/309
Mødekalender
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Academic
Board
Mødekalender
Mødekalender
I
efterårssemestret
mødes
ph
d
studienævnets
den
første
torsdag
i
måneden
kl
Mødedatoer
torsdag
den
september
i
lokale
torsdag
den
oktober
i
lokale
torsdag
den
november
i
lokale
torsdag
den
december
i
lokale
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/funding
Funding
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Funding
Funding
Hver
ph
d
studerende
har
sammen
med
sin
vejleder
en
annuum
s
beløb
på
p
t
kr
år
dimse
kontoen
som
skal
benyttes
til
rejser
sommerskoler
småindkøb
bøger
specielle
PC
dimser
o
lign
Er
der
udgifter
herudover
kan
ph
d
studienævnets
formand
bevillige
mindre
beløb
op
til
kr
Beløb
over
kr
kræver
en
ansøgning
til
ph
d
studienævnet
I
begge
tilfælde
skal
der
afleveres
en
ansøgning
med
følgende
punkter
Ansøgernavn
ph
d
studerende
og
vejleder
Formål
f
eks
rejse
til
Californien
for
at
præsentere
en
artikel
Begrundelse
for
at
søge
ph
d
studienævnet
f
eks
jeg
har
fået
optaget
så
mange
artikler
i
år
at
jeg
har
opbrugt
hele
vejleder
puljen
til
rejser
allerede
Budget
krævet
deltaljeringsniveau
f
eks
billetten
koster
ca
kr
iflg
rejsebureauet
plus
et
par
tog
billetter
studenterbetaling
for
konferencen
er
kr
derudover
kommer
diæter
Underskrives
af
ph
d
studerende
og
vejleder
Vejlederen
dokumenterer
med
sin
underskrift
relevansen
af
aktiviteten
udgiften
Ansøgningen
vedlægges
en
udskrift
af
dimse
kontoen
Ansøgningen
indleveres
til
ph
d
studienævnsformanden
ph
d
studienævnet
via
Lotte
Møller
lok
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses
PhD
courses
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
Humanistisk
Videnskabsteori
E
Topos
Theory
Seminar
E
Reasoning
about
Resources
Seminar
E
Advanced
Data
Structures
E
DAIMI
IT
C
Meetings
Topics
in
Language
Based
Security
F
Scale
based
Geometry
and
Singularities
for
Computer
Imaging
F
Streaming
video
for
wireless
networks
F
Avanceret
algoritmik
F
Constructive
Logic
Project
F
Information
theory
E
Advanced
Data
Structures
E
PhD
courses
Here
you
can
find
PhD
courses
at
the
IT
University
of
Copenhagen
Courses
at
other
universities
Forskeruddannelsesrådet
Forskeruddannelseskurser
i
Danmark
IT
University
of
Copenhagen
participate
in
Aftale
om
åbent
marked
for
ph
d
kurser
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses/HVT
Ph
d
kursus
i
Humanistisk
Videnskabsteori
med
særligt
henblik
på
IT
og
medier
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
Humanistisk
Videnskabsteori
E
Ph
d
kursus
i
Humanistisk
Videnskabsteori
med
særligt
henblik
på
IT
og
medier
Kurset
arrangeres
af
ph
d
studienævnet
på
IT
højskolen
i
København
i
samarbejde
med
Afdelingen
for
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
Undervisere
er
Simo
Køppe
lektor
lic
scient
Institut
for
Psykologi
Københavns
Universitet
og
Finn
Collin
professor
dr
phil
Institut
for
Filosofi
Pædagogik
og
Retorik
Københavns
Universitet
Tid
torsdag
d
fredag
d
fredag
d
torsdag
d
fredag
d
Alle
dage
kl
Sted
IT
højskolen
i
København
Glentevej
DK
NV
Danmark
Kursets
indhold
Kurset
dækker
udvalgte
emner
inden
for
humanistisk
videnskabsteori
Kurset
vil
være
orienteret
mod
de
særlige
spørgsmål
som
humanistisk
og
samfundsvidenskabelig
funderet
forskning
i
IT
og
medier
rejser
De
emner
der
behandles
vil
bl
a
være
Hvad
er
videnskab
hvad
er
videnskabelighed
Humanioras
egenart
hvad
vil
det
sige
at
være
humanist
og
forsker
Forskellige
typer
af
forklaringer
forklaring
og
forståelse
Forskningsprocessens
psykologi
sociologi
og
institutionelle
indlejring
Socialkonstruktivisme
og
relativisme
Kursets
art
Kurset
er
meget
deltagerorienteret
op
mod
halvdelen
af
tiden
vedrører
deltagernes
projekter
Deltagerne
forventes
således
på
forhånd
at
læse
de
øvrige
deltageres
projektbeskrivelser
omhyggeligt
foruden
den
tilsendte
litteratur
og
der
må
påregnes
en
del
forberedelse
mellem
de
tre
kursusgange
Kursets
planlægning
og
forløb
deltagerne
indsender
ansøgning
inkl
projektbeskrivelse
frist
november
underviserne
læser
projektbeskrivelserne
nøje
og
justerer
emner
og
litteratur
på
basis
heraf
projektbeskrivelserne
og
litteraturen
sendes
til
deltagerne
deltagerne
læser
projektbeskrivelserne
og
den
udsendte
litteratur
kurset
afholdes
Deltagere
Kurset
er
åbent
for
alle
ph
d
studerende
i
Danmark
og
Norden
IT
højskolen
i
København
er
tilsluttet
Aftale
om
åbent
marked
for
ph
d
kurser
mellem
fakulteter
i
den
danske
universitetsverden
Kurset
er
mest
relevant
for
ph
d
studerende
der
kommer
fra
humanistiske
og
samfundsvidenskabelige
traditioner
og
som
arbejder
med
problemstillinger
relateret
til
IT
og
medier
dette
er
dog
ikke
noget
krav
for
optagelse
Erfaringen
viser
at
deltagerne
får
det
største
udbytte
hvis
kurset
ligger
først
i
ph
d
forløbet
For
god
ordens
skyld
kan
det
nævnes
at
deltagerantallet
er
fastsat
til
maksimalt
IT
højskolen
forventes
at
besætte
af
disse
pladser
Sprog
Kurset
holdes
på
dansk
litteraturen
er
på
dansk
og
engelsk
Godskrivning
Kurset
bestås
ved
aktiv
kursusdeltagelse
og
godskrives
med
ECTS
Betaling
Selve
kurset
inkl
forplejning
er
gratis
mens
deltagerne
selv
betaler
rejse
ophold
og
materialer
IT
højskolen
i
København
står
til
rådighed
mht
at
skaffe
hotel
i
nærheden
Ansøgning
Ansøgningen
skal
indeholde
En
motiveret
redegørelse
for
ønsket
om
deltagelse
i
kurset
max
A
side
En
kopi
af
ph
d
projektbeskrivelsen
eller
den
godkendte
studieplan
eller
lignende
der
kort
beskriver
ph
d
projektet
max
A
sider
I
tilfælde
af
overtegning
vil
udvælgelse
ske
på
baggrund
af
den
motiverede
redegørelse
og
ph
d
projektets
relevans
for
kursets
sigte
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen
er
torsdag
d
november
Ansøgninger
sendes
som
snail
mail
til
Ph
d
studienævnet
IT
højskolen
i
København
Glentevej
DK
NV
Danmark
Yderligere
oplysninger
Spørgsmål
vedr
arrangementet
rettes
til
AC
fuldmægtig
Lotte
Møller
lm
it
c
dk
Spørgsmål
vedr
kursets
indhold
rettes
til
lektor
Anker
Helms
Jørgensen
anker
it
c
dk
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses/NsBizJ
Topos
Theory
Seminar
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
Topos
Theory
Seminar
E
Topos
Theory
Seminar
Time
and
place
Thursdays
at
to
p
m
autumn
in
room
Course
description
We
go
through
Part
A
of
A
Topos
Theory
Compendium
Sketches
of
an
Elephant
which
gives
a
very
thorough
exposition
of
topos
as
categories
Prerequisites
A
course
in
category
theory
mathematical
maturity
The
course
is
given
at
PhD
level
The
lecturer
Lars
Birkedal
References
P
T
Johnstone
A
Topos
Theory
Compendium
Sketches
of
an
Elephant
Course
credit
To
document
understanding
participating
PhD
Students
must
give
presentations
incl
amplify
proofs
given
in
the
text
Furthermore
the
PhD
Student
must
participate
actively
in
the
seminar
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses/45GzJF
Reasoning
about
Resources
Seminar
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
Reasoning
about
Resources
Seminar
E
Reasoning
about
Resources
Seminar
You
can
get
further
information
about
the
seminar
here
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/research/algorithms/Kurser/AD/2001E/
Avancerede
datastrukturer
Avancerede
datastrukturer
Efterår
Velkommen
til
hjemmesiden
for
kurset
Avancerede
datastrukturer
Kursets
målsætning
er
at
give
avanceret
redskaber
til
at
løse
algoritmiske
problemstillinger
Kursusbeskrivelse
Generel
information
Lektionsplan
Algoritmeundervisning
på
ITU
IT
C
hjemmeside
for
kurset
Introduktionsforelæsningen
bliver
kl
tirsdag
den
august
i
lokale
Bemærk
at
introduktionsforelæsningen
er
placeret
på
et
andet
tidspunkt
end
tidspunktet
for
undervisningen
fremover
Stephen
Alstrup
stephen
itu
dk
August
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses/245
DAIMI
IT
C
Meeting
Series
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
DAIMI
IT
C
Meetings
DAIMI
IT
C
Meeting
Series
DAIMI
IT
C
Meeting
Series
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses/354
Topics
in
Language
Based
Security
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
Topics
in
Language
Based
Security
F
Topics
in
Language
Based
Security
by
Assistant
Professor
Greg
Morrisett
June
The
course
will
take
place
at
Glentevej
room
at
to
and
room
at
to
Course
description
When
secure
operating
systems
emerged
in
the
early
s
the
primary
goal
was
to
isolate
users
processes
from
one
another
to
mediate
access
to
files
and
to
facilitate
fair
sharing
of
resources
Back
then
OS
kernels
were
small
and
system
componen
ts
were
updated
infrequently
from
tape
or
disk
A
system
administrator
had
a
good
idea
as
to
what
software
components
were
installed
where
to
get
trustworthy
components
and
how
to
configure
the
system
In
short
operating
systems
provided
a
good
archi
tecture
for
ensuring
the
secure
operation
of
systems
In
contrast
today
s
desktops
are
running
primarily
by
a
single
user
so
almost
all
applications
run
with
the
same
privileges
Desktops
are
connected
by
fast
networks
that
allow
new
software
components
to
be
installed
from
various
sites
with
the
click
of
a
button
Worse
some
components
are
installed
and
executed
without
the
user
s
consent
or
knowledge
Furthermore
modern
operating
systems
consist
of
tens
of
millions
of
lines
of
code
code
that
in
practice
has
proven
to
be
buggy
And
finally
because
operating
systems
know
so
little
about
the
semantics
of
the
applications
they
are
running
they
have
no
opportunity
to
intervene
when
something
bad
happens
outside
the
kernel
As
a
result
today
s
operating
systems
do
not
protect
desktops
against
relatively
simple
attacks
e
g
Melissa
the
Love
Bug
etc
and
it
s
only
a
matter
of
time
until
we
are
hit
with
a
really
bad
virus
Consequently
researchers
are
re
visiting
secu
rity
architectures
to
find
solutions
that
take
the
modern
networked
world
into
account
Certain
programming
language
based
technologies
have
emerged
as
exciting
contenders
Interpreters
just
in
time
compilers
partial
evaluators
program
analyzers
type
checkers
proof
checkers
binary
rewriters
and
certifying
compilers
have
all
been
su
ggested
as
security
enforcement
mechanisms
that
in
principle
a
can
enforce
a
wider
range
of
fine
grained
least
privilege
security
policies
than
traditional
OS
based
reference
monitors
b
can
achieve
superior
performance
and
c
require
only
small
trustworthy
components
The
most
widely
known
exemplar
is
the
Java
Virtual
Machine
and
its
associated
Security
Manager
The
recently
announced
Microsoft
IL
and
associated
NET
architecture
is
similar
But
the
JVM
and
MSIL
architectures
suffer
from
a
number
of
shortcomings
and
are
in
danger
of
evolving
towards
the
pitfalls
of
operating
systems
We
will
take
a
quick
survey
through
exciting
language
based
security
technologies
and
access
their
potential
for
moving
out
of
the
lab
and
into
the
real
world
Among
the
topics
that
we
will
cover
what
security
policies
can
we
hope
to
enforce
language
based
reference
monitors
the
role
of
type
systems
in
security
proof
carrying
code
and
certifying
architectures
Registration
Please
contact
Lotte
Møller
for
registration
and
help
for
booking
accommodation
The
lectures
are
free
of
charge
Credit
The
course
yields
ECTS
European
Credit
Transfer
System
Site
The
course
takes
place
at
IT
University
of
Copenhagen
Glentevej
DK
NV
Copenhagen
Denmark
List
of
participants
Khalid
M
Lootah
Osama
Shafaami
Mutasim
Aldiab
Jens
Peter
Secher
Henning
Niss
Peter
Finderup
Lund
Henning
Makholm
Johnny
Bock
Andersen
Michael
Florentin
Nielsen
Jesper
Møller
Ken
Friis
Larsen
Erik
Van
Der
Meer
John
Aa
Sørensen
Fritz
Henglein
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses/425
Scale
based
Geometry
and
Singularities
for
Computer
Imaging
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
Scale
based
Geometry
and
Singularities
for
Computer
Imaging
F
Scale
based
Geometry
and
Singularities
for
Computer
Imaging
May
at
the
IT
University
of
Copenhagen
This
series
of
lectures
will
concern
scale
based
geometry
as
applied
to
computer
images
For
various
problems
in
computer
imaging
we
wish
to
be
able
to
analyze
the
geometry
of
the
objects
in
the
image
In
order
that
geometric
structures
associated
to
objects
in
an
image
can
be
used
for
various
purposes
they
should
satisfy
certain
basic
properties
which
include
the
following
They
should
apply
to
discrete
real
world
objects
and
to
the
mathematical
objects
which
model
them
which
include
nondifferentiable
functions
measures
etc
Genericity
This
means
that
most
images
have
associated
geometric
structures
which
exhibit
local
properties
described
by
a
finite
catalogue
of
possibilities
Structural
Stability
These
structures
must
be
constructed
in
the
presence
of
noise
and
various
distortions
Hence
the
structure
should
be
robust
i
e
the
structural
properties
should
remain
unchanged
under
sufficiently
small
perturbations
Generic
Transitions
Variations
in
the
structure
occurring
for
images
changing
with
one
or
The
methods
should
be
applicable
to
features
as
well
as
raw
images
The
lectures
will
explain
how
the
introduction
of
scale
together
with
the
methods
of
singularity
theory
provide
rigorous
mathematical
results
establishing
the
list
of
properties
for
a
large
class
of
possible
geometric
structures
and
demonstrating
the
applicability
to
specific
ones
First
we
consider
what
exactly
genericity
means
and
what
it
doesn
t
mean
We
will
explain
how
the
traditional
methods
of
singularity
theory
using
transversality
theory
leads
to
generic
properties
However
genericity
requires
that
we
place
a
topology
on
the
space
of
functions
measures
etc
modeling
the
images
Even
for
images
defined
by
smooth
functions
the
topology
for
genericity
does
not
match
traditional
mathematical
ideas
for
closeness
of
images
More
generally
if
we
wish
to
allow
images
to
be
defined
by
general
nondifferentiable
functions
then
the
stability
in
the
classical
framework
will
fail
Both
of
these
problems
are
overcome
t
hrough
the
introduction
of
scale
The
method
of
Gaussian
blurring
introduces
the
notion
of
scale
and
is
the
prototype
for
a
large
class
of
scaling
kernels
for
which
we
can
apply
the
methods
of
singularity
theory
These
allow
us
to
pass
from
methods
designed
for
idealized
problems
involving
differentiable
functions
such
as
the
Blum
medial
axis
and
Canny
edges
to
more
general
versions
applicable
to
real
world
problems
We
explain
how
the
traditional
methods
of
singularity
theory
must
be
modified
and
what
they
yield
We
illustrate
with
a
number
of
explicit
examples
how
the
results
about
generic
properties
of
local
structures
stability
and
generic
transitions
can
be
obtained
These
include
both
edge
and
medial
scale
based
geometric
structures
Schedule
Lectures
starts
at
am
and
ends
before
with
a
break
in
the
middle
Lunch
from
to
pm
will
allow
informal
discussions
To
help
networking
and
exchange
of
ideas
on
its
way
the
participants
will
present
their
project
in
the
afternoon
The
student
presentations
will
start
at
pm
monday
and
tuesday
and
end
around
pm
A
student
presentation
including
discussion
will
be
minuts
There
will
be
a
blackboard
so
you
do
not
even
have
to
prepare
slides
just
tell
what
you
are
doing
Monday
Erik
Dam
Mikkel
B
Stegmann
Applications
of
Active
Appearance
Models
Dmitry
Karasik
Luiza
Larsen
Anatomical
and
Imaging
Models
for
Tractography
Alex
Krivoulets
Lars
Pedersen
Francois
Lauze
Peter
Berg
Nanna
Glerup
Tuesday
Dan
Witzner
Eye
based
tracking
Ji
Young
Lim
On
the
discrete
scale
space
formulation
for
D
and
D
signals
Arjan
Kuijper
Scale
space
hierarchy
Niels
Holm
Olsen
Fertimorph
D
reconstruction
segmentation
and
shape
analysis
Course
material
Ideas
from
the
following
book
and
papers
will
be
presented
at
the
course
Although
not
a
prerequisite
you
might
want
to
look
through
the
introduction
part
of
the
material
prior
to
the
course
The
course
will
not
scrutinize
every
detail
in
these
papers
but
will
explain
the
highlights
and
main
ideas
from
them
as
well
as
from
other
material
Bruce
and
Giblin
Curves
and
Singularities
ISBN
J
N
Damon
Ridges
and
Cores
for
Two
Dimensional
Images
Jour
Math
Imag
and
Vision
J
N
Damon
Generic
Structure
of
Two
Dimensional
Images
under
Gaussian
Blurring
SIAM
Jour
Appl
Math
J
N
Damon
Singularities
with
Scale
Threshold
and
Discrete
Functions
Exhibiting
Generic
Properties
Proc
Int
Workshop
on
Real
and
Complex
Singularities
Sao
Carlos
Maria
Ruas
Ed
Math
Contemp
vol
Lecturer
James
N
Damon
is
professor
in
Mathematics
at
University
of
North
Carolina
Chapel
Hill
since
He
graduated
as
Ph
D
from
Harvard
with
John
Mather
as
supervisor
in
He
has
developed
the
singularity
theory
of
solutions
to
differential
equations
This
constitutes
when
applied
to
the
heat
equation
the
mathematical
basis
of
feature
detection
in
Gaussian
scale
space
Please
see
http
www
math
unc
edu
Faculty
jndamon
Registration
Please
contact
Lotte
Møller
for
registration
and
help
for
booking
accommodation
The
lectures
are
free
of
charge
List
of
participants
Arjan
Kuijper
Luiza
Larsen
Dan
Witzner
Ji
Young
Lim
Lars
Pedersen
Mikkel
Stegmann
Francois
Lauze
Peter
Berg
Nanna
Glerup
Martin
Lillholm
Erik
Dam
Peter
Johansen
Ole
Fogh
Olsen
Mads
Nielsen
Jon
Sporring
Niels
Holm
Olsen
Søren
Olsen
Alex
Krivoulets
Credit
The
course
yields
ECTS
European
Credit
Transfer
System
Site
The
course
takes
place
at
the
IT
University
of
Copenhagen
Glentevej
DK
NV
Copenhagen
Denmark
Further
information
Up
to
date
information
will
be
provided
at
http
www
it
c
dk
pub
db
html
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses/448
Streaming
video
for
wireless
networks
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
Streaming
video
for
wireless
networks
F
Streaming
video
for
wireless
networks
May
at
the
IT
University
of
Copenhagen
Course
objective
The
objective
of
this
course
is
to
introduce
the
major
standards
and
signal
processing
methods
necessary
for
video
streaming
systems
in
wireless
networks
This
includes
the
MPEG
family
of
standards
for
transporting
video
images
audio
speech
and
graphics
through
a
network
and
carrying
out
joint
source
and
channel
coding
for
a
wireless
channel
The
course
is
scheduled
as
a
series
of
lectures
before
noon
and
exercise
work
on
selected
course
material
in
the
afternoon
Course
period
Thursday
Wednesday
May
The
lecturer
Dr
Liu
is
a
Professor
of
Electrical
and
Computer
Engineering
Department
and
Institute
for
Systems
Research
of
University
of
Maryland
College
Park
He
has
a
PhD
degree
from
the
University
of
California
Los
Angeles
in
electrical
engineering
His
research
interests
span
broad
aspects
of
signal
processing
and
communications
including
signal
processing
algorithms
and
architectures
image
and
video
processing
wireless
communications
and
networking
and
medical
and
biomedical
technology
He
holds
five
US
patents
and
has
published
over
papers
Among
others
he
received
the
Best
Paper
Award
from
IEEE
th
Vehicular
Technology
Conference
IEEE
VTC
Amsterdam
References
J
Chen
U
V
Koc
K
J
Ray
Liu
Design
of
Digital
Video
Coding
Systems
To
appear
Marcel
Dekker
M
T
Sun
A
Reibman
Compressed
Video
over
Networks
Macel
Dekker
K
Ngan
C
W
Yap
K
T
Tan
Video
Coding
for
Wireless
Communication
Systems
Marcel
Dekker
Research
papers
Course
schedule
Thursday
May
Source
Coding
for
Video
room
Friday
May
Recent
Multimedia
Standards
MPEG
and
H
room
Monday
May
Wireless
Channel
Model
Channel
Coding
Joint
Source
and
Channel
Coding
Error
Concealment
Error
Resilience
room
Tuesday
May
Advanced
Topics
Secure
Multicast
Communications
room
Wednesday
May
Advanced
Topics
room
Exercisis
will
take
place
every
afternoon
in
room
Course
participants
The
course
is
targeted
for
Ph
D
students
in
Computer
Science
Informatics
or
Electrical
Engineering
advanced
level
Master
of
Science
students
in
the
above
areas
and
participants
from
industry
Some
exercises
use
the
c
programming
language
Course
credit
ECTS
European
Credit
Transfer
System
points
Course
site
IT
University
of
Copenhagen
Glentevej
Copenhagen
Denmark
www
it
c
dk
Registration
and
further
information
Please
contact
Lotte
Møller
for
registration
To
a
limited
extent
she
can
assist
in
booking
accomodation
The
lectures
are
free
of
charge
List
of
participants
Christian
Stroyer
Flemming
Friche
Rodler
Klaus
Hansen
Jens
Damgaard
Andersen
Michael
Nielsen
Mads
B
Hansen
Claus
Lindholt
Patrik
Österberg
Ulf
Jennehag
Daniel
Forsgren
James
P
LeBlanc
Martin
Selhstedt
Thomas
K
Hansen
Eric
Galloix
Andreas
Nilsson
Martin
Kruszynski
Moses
Michael
Florentin
Nielsen
Fritz
Henglein
John
Aasted
Sørensen
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses/377
Avanceret
algoritmik
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
Avanceret
algoritmik
F
Avanceret
algoritmik
Get
further
information
about
the
course
here
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses/429
Constructive
Logic
Project
F
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
Constructive
Logic
Project
F
Constructive
Logic
Project
F
In
spring
Lars
Birkedal
is
giving
a
PhD
course
entitled
Constructive
Logic
Project
You
can
find
a
description
of
the
course
here
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses/222
Ph
D
seminar
in
information
theory
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
Information
theory
E
Ph
D
seminar
in
information
theory
This
seminar
is
organised
in
collaboration
between
the
KU
University
of
Copenhagen
with
the
Department
of
Mathematics
the
DIKU
Department
of
Computer
Science
and
the
IT
University
of
Copenhagen
Organisers
Flemming
Topsøe
main
responsible
Bori
s
Ryabko
and
Peter
Johansen
Click
here
for
more
information
about
this
seminar
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/research/phd/courses/221
Course
in
advanced
data
structures
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Forskning
PhD
studies
Courses
Advanced
Data
Structures
E
Course
in
advanced
data
structures
Kursets
navn
Avancerede
datastrukturer
Engelsk
navn
Advanced
data
structures
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Kendskab
til
algoritmik
fra
et
introducerende
kursus
Sprog
Dansk
engelsk
Målsætninger
At
give
de
studerende
kendskab
til
kompleksitetet
af
avancerede
datastrukturer
og
nogle
af
dets
anvendelser
i
datalogi
Faglig
indhold
I
kurset
vil
vi
bygge
videre
på
introducerende
algoritmekurser
Vi
vil
fokusere
på
problemer
der
er
målrettet
mod
anvendelser
for
massive
data
sæt
I
erne
har
en
række
gennembrudsresultater
anvist
nye
avancerede
tekniske
muligheder
f
eks
at
sortering
kan
gøres
hurtigere
end
i
O
n
log
n
tid
For
de
stadigt
voksende
datamængder
man
i
dag
er
interesseret
i
at
behandle
er
det
ofte
mere
og
mere
essentielt
at
udnytte
sådanne
avancerede
teknikker
til
performanceforbedringer
Kurset
vil
præsentere
helt
nye
forskningsresultater
for
problemstillinger
i
denne
kontekst
Blandt
anvendelserne
for
disse
kan
nævnes
performance
relaterede
problemer
for
databaser
datawarehouses
konstruktion
af
dominanstræ
for
en
control
flow
graf
ruteteknikker
konstruktion
af
internet
søgemaskiner
og
DNA
RNA
sekvensanalyse
Blandt
de
mere
klassiske
algoritmiske
problemstillinger
der
vil
kunne
blive
inddraget
i
kurset
er
søgning
i
sublogaritmisk
tid
beregning
af
korteste
vej
i
lineær
tid
samt
helt
nye
endnu
ikke
publicerede
resultater
for
range
searching
Kurset
vil
således
præsentere
algoritmiske
state
of
the
art
teknikker
og
give
applikationer
af
disse
Kursusform
Forelæsninger
seminar
og
obligatoriske
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Torsdag
Eksamensform
Obligatorisk
opgave
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Såfremt
et
flertal
af
de
studerende
er
fra
DIKU
afholdes
kurset
på
DIKU
Fagkoordinator
Stephen
Alstrup
stephen
it
c
dk
Kursusansvarlig
Stephen
Alstrup
stephen
it
c
dk
Opdateret
phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/research/publications/
Publications
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Research
Publications
Publications
Technical
Reports
TR
Satisfiability
Checking
Using
Boolean
Expression
Diagrams
Authors
Poul
F
Williams
Henrik
R
Andersen
Henrik
Hulgaard
TR
Greedy
Model
Checking
Authors
Poul
F
Williams
Antoine
Rauzy
TR
Optimal
Static
Range
Reporting
in
One
Dimension
Authors
Stephen
Alstrup
Gerth
S
Brodal
and
Theis
Rauhe
TR
Finding
Cores
of
Limited
Length
Authors
Stephen
Alstrup
Peter
W
Lauridsen
Peter
Sommerlund
and
Mikkel
Thorup
TR
Improved
labeling
scheme
for
ancestor
queries
Authors
Stephen
Alstrup
Theis
Rauhe
TR
Identifying
Nearest
Common
Ancestors
in
a
Distributed
Environment
Authors
Stephen
Alstrup
Cyril
Gavoille
Haim
Kaplan
and
Theis
Rauhe
Opdateret
research
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv
Erhvervssamarbejde
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Vision
Forskning
Projekter
specialer
og
praktik
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Erhvervssamarbejde
Samarbejde
er
vigtigt
IT
højskolens
samarbejde
med
erhvervsliv
organisationer
og
det
offentlige
har
høj
prioritet
For
på
IT
højskolen
ønsker
vi
at
forske
og
undervise
i
IT
i
et
dynamisk
samarbejde
med
omverdenen
Samarbejdet
har
åbenlyse
gensidige
fordele
Gennem
samarbejdet
skal
IT
højskolen
fremme
erhvervslivets
forretningsudvikling
På
den
anden
side
er
input
fra
virksomheder
og
offentlige
institutioner
om
erfaringer
muligheder
og
behov
særdeles
vigtige
for
både
forskning
og
undervisning
på
IT
højskolen
Samarbejdet
med
erhvervslivet
sker
på
flere
områder
og
udvikler
sig
løbende
Konkret
samarbejder
IT
højskolen
og
erhvervslivet
blandt
andet
gennem
forskningsaktiviteter
projektarbejde
praktikophold
workshops
og
seminarer
gæsteforelæsninger
og
de
så
kaldte
BuzzTalks
Forslag
til
nye
former
for
samarbejde
er
velkomne
Kontakt
Tanja
Danner
ansvarlig
for
virksomhedssamarbejde
på
mail
td
it
c
dk
eller
på
telefon
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/vision
Vision
og
mål
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Vision
Vision
og
mål
IT
højskolens
vision
IT
højskolen
vil
i
dialog
med
sine
omgivelser
skabe
et
attraktivt
og
levende
forsknings
og
uddannelsesmiljø
der
bidrager
til
vækst
og
udvikling
i
det
danske
og
internationale
samfund
ved
at
skabe
et
IT
miljø
der
favner
naturvidenskab
humaniora
design
og
erhverv
at
uddanne
personer
med
en
stor
og
bred
viden
om
IT
og
ITs
muligheder
gennem
forskning
at
skabe
ny
teknologi
og
bedre
anvendelse
af
eksisterende
teknologi
at
øge
samfundets
indsigt
i
IT
og
ITs
muligheder
Mål
i
forhold
til
erhvervslivet
IT
højskolen
vil
i
dialog
med
virksomheder
organisationer
og
institutioner
fremme
erhvervslivets
forretningsudvikling
ved
på
højt
internationalt
niveau
at
bidrage
med
indsigt
i
IT
og
de
forretningsmæssige
muligheder
forståelse
for
og
indsigt
i
virksomhedernes
fremtidige
anvendelse
af
og
behov
for
IT
herunder
indsigt
i
ITs
betydning
som
ledelsesværktøj
udvikling
af
avancerede
og
forretningsorienterede
løsninger
attraktive
og
velkvalificerede
kandidater
med
et
tværfagligt
og
anvendelsesorienteret
syn
på
IT
innovation
og
erhvervsrelateret
forskning
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/forskning
Forskningssamarbejde
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Forskning
Forskningssamarbejde
Et
godt
forskningssamarbejde
med
erhvervslivet
er
af
afgørende
betydning
for
IT
højskolen
og
IT
højskolen
er
involveret
i
flere
forskningsaktiviteter
med
erhvervslivet
Samarbejdet
kan
eksempelvis
være
helt
eller
delvist
finansierede
forskningsprojekter
og
stipendiater
eller
være
forskning
hvor
virksomhederne
stiller
medarbejdere
materiale
og
viden
til
rådighed
Eksempelvis
arbejder
IT
højskolen
for
Rigshospitalet
sammen
med
Image
House
D
Lab
Panum
Instituttet
om
at
udvikle
et
system
der
kan
lave
D
modeller
af
kvindelige
befrugtede
æg
celler
på
baggrund
af
et
antal
D
mikroskopibilleder
Målet
er
at
udvikle
et
system
der
kan
kombinere
objektive
data
med
statistisk
materiale
så
man
i
fremtiden
får
bedre
muligheder
for
at
udvælge
de
befrugtede
æg
der
er
bedst
egnet
til
kunstig
befrugtning
Derigennem
kan
man
øge
antallet
af
gennemførte
graviditeter
og
samtidig
nedbringe
omkostningerne
til
kunstig
befrugtning
I
projektet
der
løber
over
tre
år
arbejder
man
samtidig
også
på
at
øge
kendskabet
til
kvalitetskriterier
for
mandlig
sæd
Projektets
mål
er
at
lave
IT
systemer
som
kan
anvendes
på
alle
fertilitetsklinikker
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/projekter
Projekter
specialer
og
praktik
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Projekter
specialer
og
praktik
Eksempler
på
relevante
projekter
Praktikpladser
Projektbørs
Projekter
specialer
og
praktik
Studenterprojekter
Studerende
ved
IT
højskolen
kan
samarbejde
med
erhvervslivet
gennem
projektsamarbejde
hvor
projektet
indgår
som
en
del
af
uddannelsen
på
IT
højskolen
Projektet
afsluttes
med
en
individuel
bedømmelse
Ideen
bag
projekterne
er
at
de
studerende
har
mulighed
for
at
arbejde
i
dybden
med
emner
der
er
relevante
for
deres
fag
Et
projekt
kan
vare
i
fire
uger
eller
i
uger
Et
projekt
kan
også
være
et
speciale
dvs
et
lille
forskningsprojekt
som
kan
re
sultere
i
en
rapport
og
eventuelt
i
en
produktion
så
som
et
program
eller
et
design
Den
næste
runde
af
fire
ugers
projekter
starter
den
november
Virksomheder
er
velkomne
til
at
uploade
en
kort
beskrivelse
af
deres
projektforslag
på
IT
højskolens
projektbørs
Projektsamarbejdet
kan
bestå
af
undersøgelser
idéudvikling
tests
konkrete
løsninger
og
implementering
af
disse
evalueringer
eller
mere
fremtidsorienterede
projekter
Vi
lægger
stor
vægt
på
at
arbejdet
foregår
under
virkelighedstro
omstændigheder
hvilket
reelt
vil
sige
at
de
studerende
bliver
bedt
om
at
udføre
projektet
for
en
eksisterende
virksomhed
eller
offentlig
organisation
De
studerende
vil
som
regel
arbej
de
i
grupper
à
personer
Eksempelvis
var
fire
studerende
på
IT
højskolen
i
efteråret
med
i
et
projekt
hos
DR
De
studerende
var
en
del
af
et
team
med
bl
a
journalister
producenter
og
teknikere
som
kom
med
input
til
fremtidens
radio
Det
konkrete
produkt
fra
IT
højskole
n
bestod
i
to
rapporter
med
scenarier
og
ideer
Det
var
spændende
for
os
og
DR
fik
en
masse
gode
ideer
til
fremtidens
radio
og
det
digitale
potentiale
De
var
især
imponeret
over
vores
forskellige
uddannelsesmæssige
baggrunde
og
dermed
forskellige
indfaldsvinkler
til
at
skitsere
fremtidens
muligh
eder
siger
Britt
Gadegaard
som
var
en
af
de
fire
studerende
Det
er
en
stor
udfordring
at
være
med
til
at
løse
konkrete
projekter
som
erhvervslivet
skal
have
sat
i
søen
og
virksomhederne
kan
have
god
gavn
af
os
fordi
vi
kommer
med
en
opdateret
viden
og
kan
se
forskellige
projekter
og
problemstillinger
med
f
riske
øjne
siger
Britt
Gadegaard
Praktik
Som
en
del
af
deres
uddannelse
kan
de
studerende
på
IT
højskolen
komme
i
praktik
i
en
virksomhed
på
tredje
semester
af
studiet
Hvis
du
ønsker
en
studerende
i
praktik
så
henvend
dig
til
studievejledningen
på
mail
studievejledningen
it
c
dk
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/projekter/projekteksempler
Eksempler
på
relevante
projekter
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Projekter
specialer
og
praktik
Eksempler
på
relevante
projekter
Eksempler
på
relevante
projekter
Nedenfor
er
en
liste
over
hvilke
slags
projekttyper
der
egner
sig
som
studenterprojekter
inden
for
de
seks
uddannelseslinjer
Software
udvikling
SWU
De
SWU
studerendes
viden
og
interesser
spænder
vidt
Fra
konsulenten
der
samarbejder
med
brugerne
over
systemudvikleren
der
tilpasser
eksisterende
software
eller
udvikler
næste
version
til
den
tekniske
specialist
der
udvikler
special
software
fx
til
lynhurtig
søgning
eller
WAP
Som
eksempler
på
tidligere
projekter
kan
nævnes
En
WAP
portal
hvor
man
kan
se
hvor
mange
der
er
på
diskotekerne
lige
nu
og
hvor
der
er
gang
i
den
En
rekursiv
datamodel
for
Statens
Koncernregnskab
En
videndatabase
til
intern
brug
i
et
Web
firma
E
n
undersøgelse
af
hvorfor
Firma
X
anonymt
ikke
fik
succes
med
sit
nye
ERP
system
og
hvad
man
kan
gøre
ved
det
En
undersøgelse
af
hvordan
systemudvikling
til
Web
foregår
i
Firma
Y
hvordan
det
hænger
sammen
med
teorien
om
systemudvikling
og
om
det
er
t
eorien
eller
firmaets
metoder
der
bør
ændres
Kontakt
linjeleder
Søren
Lauesen
hvis
du
har
nogle
spørgsmål
vedrørende
egnede
studenterprojekter
inden
for
software
udvikling
Design
kommunikation
og
medier
Eksempler
på
projektemner
har
fx
været
fjern
undervisningsprogrammer
hjemmesider
for
kultur
og
kunstinstitutioner
design
af
D
verdener
intranetløsninger
til
redigering
af
TV
programmer
elektroniske
nyhedsmagasiner
WAP
tjenester
og
musikportaler
Projekterne
er
ofte
blevet
defineret
af
en
ekstern
oplægssgiver
Fælles
for
projekterne
er
at
de
dels
bliver
illustreret
med
en
prototype
og
dels
bliver
teoretisk
begrundet
i
en
skriftlig
rapport
En
systematisk
og
akademisk
redegørelse
for
de
bevidste
valg
med
hensyn
til
design
metode
målgruppe
og
indhold
er
cen
tralt
for
DKM
projekterne
Et
andet
vigtigt
aspekt
ved
emnearbejdet
er
at
give
de
studerende
en
praktisk
erfaring
med
planlægning
styring
og
produktion
af
større
digitale
projekter
Prototypen
anvendes
ofte
til
brugervenlighedstests
med
personer
fra
målgruppen
Kontakt
linjeleder
John
Paulin
Hansen
hvis
du
har
nogle
spørgsmål
vedrørende
egnede
studenterprojekter
inden
for
design
kommunikation
og
medier
Tværfaglig
IT
Kandidater
i
tværfaglig
IT
kombinerer
deres
viden
om
IT
med
faglig
viden
fra
deres
bacheloruddannelse
Uddannelsen
giver
indsigt
i
hvordan
IT
systemer
designes
konstrueres
og
anvendes
inden
for
udvalgte
faglige
brancher
Med
en
uddannelse
i
tværfaglig
IT
kan
kandidaten
med
basis
i
et
andet
fagområde
specialisere
sig
i
at
se
nye
muligheder
med
IT
og
bruge
IT
i
nye
sammenhænge
og
til
løsning
af
andre
og
nye
opgaver
Der
lægges
særlig
vægt
på
problemorienteret
projektarbejde
i
grupper
med
det
mål
at
opnå
særlige
kvalifikationer
til
teamwork
projektstyring
evne
til
problemformulering
og
til
at
lokalisere
og
analysere
specifikke
problemkomplekser
Kontakt
linjeleder
Jesper
Simonsen
hvis
du
har
nogle
spørgsmål
vedrørende
egnede
studenterprojekter
inden
for
tværfaglig
IT
Internet
Teknologi
Eksempler
på
egnede
studieprojekter
er
Internetsalg
udvikling
af
salgsdatabase
undersøgelse
af
sikkerhedsaspekter
concurrency
kontrol
Mobiltelefoner
trådløse
tjenester
mobilt
internet
WAP
Informationssøgning
på
internettet
søgealgoritmer
resultatdatabase
Apparatsoftware
smartcards
overvågning
apparater
på
internettet
Adgangskontrol
og
styring
alarmsystemer
homebanking
elektroniske
nøglesystemer
Kontakt
linjeleder
Thomas
Hildebrandt
hvis
du
har
nogle
spørgsmål
vedrørende
egnede
studenterprojekter
inden
for
internet
teknologi
Multimedie
Teknologi
Eksempler
på
projekter
inden
for
tekniske
multimedier
omfatter
billedanalyse
computergrafik
lyd
tale
og
musiksyntese
og
analyse
samt
multimediesystemer
Andre
eksempler
er
syntese
af
musikinstrumenter
ray
tracer
analyse
af
medicinske
scanninge
r
interaktiv
grafik
og
talesyntese
Projekter
vil
typisk
tage
udgangspunkt
i
at
der
foreligger
en
analyse
af
hvad
der
skal
implementeres
Det
vil
sige
at
opgaven
er
veldefineret
og
der
er
eventuelt
valgt
metode
Kontakt
linjeleder
Mads
Nielsen
hvis
du
har
nogle
spørgsmål
vedrørende
egnede
studenterprojekter
inden
for
multimedie
teknologi
E
handel
På
EBUSS
omfatter
e
handel
både
de
tekniske
løsninger
logistik
og
betalingssystemer
og
de
mere
markedsmæssige
så
som
markedsføring
og
salg
og
distributionen
af
serviceydelser
og
fysiske
eller
digitale
varer
En
kandidat
i
Elektronisk
handel
vil
vide
hvordan
elektronisk
handel
influerer
på
eksempelvis
forholdet
mellem
kunde
og
leverandør
og
han
eller
hun
vil
være
velbevandret
i
de
særlige
tekniske
problemer
der
er
forbundet
med
e
handel
En
kandidat
i
e
handel
vil
på
akademisk
niveau
således
kunne
bidrage
erhvervslivet
med
aktuelle
og
relevante
e
handelskompetencer
Kontakt
linjeleder
Kim
Viborg
Andersen
hvis
du
har
nogle
spørgsmål
vedrørende
egnede
studenterprojekter
inden
for
E
handel
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/projekter/praktikpladser
Praktikpladser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Projekter
specialer
og
praktik
Praktikpladser
Praktikpladser
Her
er
en
liste
over
praktikpladser
Trema
Laboratories
France
ASP
Team
Reklame
og
internetbureauet
JustKidde
Reklame
og
internetbureauet
JustKidde
Reklame
og
internetbureauet
JustKidde
kan
tilbyde
unge
designere
og
IT
teknikere
en
spændende
og
lærerig
praktik
arbejdsplads
Vi
er
interesserede
i
at
hjælpe
og
uddanne
IT
højskolens
studerende
med
kommunikation
gennem
new
medias
Hvis
det
har
din
interesse
kan
du
se
mere
under
www
justkidde
dk
hvor
vi
foruden
præsentation
af
os
selv
også
hver
måned
promoverer
nye
Internet
ideer
studerende
er
meget
velkomne
til
at
indsende
ideer
Vi
er
mennesker
af
meget
blandet
baggrund
kommer
fra
Masters
of
Media
i
Malmø
fra
universitetet
mens
andre
er
selvlærte
Foruden
en
lærerig
og
spændende
tid
med
ansvar
for
de
studerende
tilbyder
vi
frokost
transport
og
en
rigtig
god
gave
som
tak
Contact
details
PR
director
Christian
Gregersen
tlf
eller
email
email
Trema
Laboratories
France
ASP
Team
The
Trema
Institute
is
offering
one
internship
in
its
development
department
with
the
ASP
team
The
challenge
Trema
recently
decided
to
expand
its
product
range
with
a
new
ASP
Application
Service
Provider
offer
Such
solution
will
enable
Trema
and
third
parties
to
offer
functionality
of
Trema
products
as
a
service
renting
functionality
to
clients
and
thus
to
expand
the
current
customer
base
To
emphasize
importance
of
the
solution
in
the
company
a
new
business
unit
was
formed
to
support
business
and
operational
part
of
the
concept
In
order
to
realize
this
idea
significant
development
effort
will
be
carried
in
the
Trema
Development
unit
This
effort
will
be
focused
to
the
design
and
development
of
a
new
development
channel
Web
and
to
alignment
enhancement
of
the
current
produc
ts
In
the
Web
part
the
company
will
evaluate
candidates
application
servers
for
the
Web
platform
will
design
application
and
technical
architectures
will
design
develop
and
test
functionality
enabling
usage
of
the
products
over
Internet
Architectu
re
designs
will
be
driven
by
ultimate
requirement
to
have
flexible
and
scalable
solution
based
on
the
current
evolving
market
standards
as
EJB
Corba
DOM
XML
and
others
The
work
will
be
carried
out
by
Trema
employees
with
third
parties
support
Since
the
work
will
involve
many
disciplines
and
parties
internal
and
external
there
is
a
strong
emphasis
on
the
work
co
ordination
This
includes
research
of
available
technology
options
work
planning
and
tracking
organization
and
preparation
of
m
ilestones
events
as
well
as
other
activities
The
learning
experience
Such
experience
will
enable
the
candidate
to
touch
areas
seen
in
school
in
real
life
the
planning
requirements
gathering
and
analysis
design
development
testing
all
these
on
the
project
running
on
the
top
technologies
and
implementing
top
edge
Internet
solution
About
Trema
The
Trema
group
is
a
premier
provider
of
strategic
technology
solutions
and
best
practice
methodologies
to
the
financial
industry
Trema
s
flagship
product
Finance
KIT
is
a
straight
through
processing
treasury
ris
k
and
asset
management
system
for
UNIX
and
Microsoft
Windows
NT
Trema
s
clients
include
key
players
in
the
financial
markets
including
banks
corporate
treasuries
investment
management
firms
and
central
banks
in
Europe
the
Middle
East
Africa
Asia
and
North
America
Trema
s
clients
include
ABB
AEGON
Anglo
Ame
rican
Corporation
British
Aerospace
Electrolux
Ericsson
European
Central
Bank
CIBA
Specialty
Chemicals
Hoechst
Johnson
Controls
South
African
Reserve
Bank
Unilever
and
Volvo
Founded
in
Trema
has
an
international
staff
of
over
and
has
offices
in
Abu
Dhabi
Boston
Frankfurt
Helsinki
Johannesburg
Sophia
Antipolis
Stockholm
Zurich
Prague
and
Singapore
In
the
spring
of
we
concentrated
our
R
D
activities
in
Sophia
Antipolis
southern
France
Our
team
is
made
of
candidates
with
high
energy
flexible
to
changing
priorities
and
driven
by
quality
and
pride
in
their
work
Trema
s
work
environment
is
dynamic
and
international
The
working
language
of
the
company
is
English
About
Sophia
Antipolis
The
Sophia
Antipolis
science
park
is
located
in
the
South
of
Europe
on
the
French
Riviera
between
Nice
and
Cannes
Sophia
Antipolis
is
established
on
a
vast
wooded
plateau
and
presently
covers
hectares
where
over
international
corporations
employ
over
professionals
from
all
over
the
world
Nicknamed
the
Silicon
Valley
of
Europe
the
biggest
of
its
kind
the
technology
park
enables
the
development
of
research
programs
in
all
the
most
advanced
scientific
fields
For
more
information
vi
sit
the
sophia
antipolis
net
Contact
details
Director
Lars
Christian
Smith
on
tel
or
email
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks
BuzzTalks
åbne
foredrag
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Forår
Efterår
BuzzTalks
åbne
foredrag
BuzzTalk
er
navnet
på
IT
højskolens
åbne
foredrag
Her
præsenterer
eksterne
foredragsholdere
et
emne
der
er
relateret
til
forskning
og
undervisning
på
IT
højskolen
Foredragene
er
offentlige
og
henvender
sig
til
såvel
IT
højskolens
studerende
ansatte
som
andre
interesserede
Formålet
med
foredragene
er
trefoldigt
At
supplere
IT
højskolens
undervisning
og
dermed
give
de
studerende
såvel
ajourført
kendskab
til
ny
teknologi
som
et
mere
alment
dannende
perspektiv
på
informationsteknologi
At
skabe
fundament
for
en
god
dialog
mellem
IT
højskolen
og
det
omkringliggende
samfund
herunder
erhvervslivet
At
skabe
et
socialt
miljø
der
bringer
studerende
og
undervisere
sammen
på
tværs
af
faglige
og
liniemæssige
skel
BuzzTalks
foregår
på
IT
højskolen
i
København
hver
fredag
kl
og
varer
ca
en
time
Hvis
du
er
interesseret
i
at
deltage
og
ikke
er
ansat
eller
studerende
på
IT
højskolen
beder
vi
blot
om
at
du
tilmelder
dig
på
buzztalk
it
c
dk
IT
højskolens
BuzzTalks
bliver
anbefalet
af
den
danske
afdeling
af
the
Institute
of
Electrical
and
Electronics
Engineers
IEEE
Program
for
BuzzTalks
efterår
forår
efterår
forår
og
efterår
Hvis
du
har
forslag
til
emner
eller
foredragsholdere
til
BuzzTalks
modtager
vi
gerne
dine
ønsker
Send
email
til
Tanja
Danner
td
it
c
dk
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000
Program
efterår
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Program
efterår
Digital
filmredigering
v
Kris
Kolodziejski
Digital
Filmlab
Det
hyperkomplekse
samfund
uddannelser
organisationer
og
individer
v
Professor
Lars
Qvortrup
Syddansk
Universitet
Hvem
vil
være
millionær
Prøv
Lotto
eller
com
v
Partner
Ph
D
Carsten
Gomard
NetCompany
dk
Broadband
og
fremtidens
internet
v
Henrik
Werdelin
tripledash
com
tidl
Head
of
Interactive
Development
MTV
Networks
Europe
Aflyst
IT
sikkerhed
Et
voksende
problem
v
Udviklingschef
Claus
Dengsøe
Jensen
VIGILANTe
Neupart
Munkedal
A
S
Developing
for
the
Internet
on
its
way
Into
the
next
millennium
v
Programming
Director
Ph
D
Sebastian
Büttrich
Icon
Medialab
Efterårsferie
Nye
samværsformer
i
en
virtuel
verden
v
Kultursociolog
Ph
D
Stine
Gotved
Københavns
Universitet
Open
Source
et
nyt
paradigme
i
IT
branchen
v
Projektkoordinator
Claus
Sørensen
Plomus
Kan
brugere
designe
Skal
de
v
Professor
Jacob
Buur
Syddansk
Universitet
Fordele
og
ulemper
ved
objektorienterede
programmeringssprog
v
Department
Head
Ph
D
Bjarne
Stroustrup
AT
T
Labs
Digital
tegnefilm
i
D
bag
om
South
Party
v
Ph
D
stud
Theo
Engell
Nielsen
IT
højskolen
og
stud
Uffe
Friis
Lichtenberg
DIKU
Why
Functional
Programming
Matters
v
John
Hughes
Chalmers
University
of
Technology
Linux
i
undervisningssektoren
og
i
erhverslivet
v
Hanne
Munkholm
Leder
af
linuxlab
og
Flemming
Schmidt
Manager
Softwaremarketing
Nordic
IBM
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/filmredigering
Digital
filmredigering
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Kris
Kolodziejski
Digital
filmredigering
Foredraget
handler
om
digitaliseringens
indflydelse
på
kvalitet
og
kreative
muligheder
i
filmproduktion
Der
vil
blive
vist
eksempler
fra
diverse
spillefilm
i
forskellige
formater
og
digitale
projektioner
Kris
Kolodziejski
er
Direktør
på
Digital
Filmlab
der
beskæftiger
sig
med
redigering
og
efterbehandling
af
biograffilm
Blandt
de
film
Digital
Filmlab
har
arbejdet
med
findes
Den
eneste
ene
og
I
Kina
spiser
de
hunde
Foredraget
foregår
i
Park
Bio
Østerbrogade
fredag
den
september
kl
Busser
til
Park
Bio
afgår
fra
IT
højskolen
Glentevej
kl
til
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/hyperkomplekse
Det
hyperkomplekse
samfund
uddannelser
organisationer
og
individer
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Lars
Qvortrup
Det
hyperkomplekse
samfund
uddannelser
organisationer
og
individer
I
udgav
Lars
Qvortrup
bogen
Det
hyperkomplekse
samfund
Gyldendal
billigbog
Netop
nu
arbejder
han
videre
med
en
efterfølger
Hvis
samfundet
er
hyperkomplekst
hvilke
strategiske
konsekvenser
har
det
så
for
regionen
uddannelsessystemet
organisationer
og
individer
I
foredraget
sammenfattes
teorien
om
det
hyperkomplekse
samfund
og
de
strategiske
konsekvenser
diskuteres
Lars
Qvortrup
er
professor
i
multimedier
Efter
i
fire
år
at
have
ledet
Aalborg
Universitets
multimediecenter
InterMedia
Aalborg
er
han
d
september
tiltrådt
et
professorat
i
multimedier
på
Syddansk
Universitet
Fredag
d
kl
i
lokale
på
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/lotto-.com
Hvem
vil
være
millionær
Prøv
Lotto
eller
com
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Carsten
Gomard
Hvem
vil
være
millionær
Prøv
Lotto
eller
com
Der
er
en
række
tegn
på
at
Internettet
er
på
vej
ud
af
puberteten
Børsuroen
i
foråret
har
taget
noget
af
luften
ud
af
IT
boblen
Ingen
gider
lytte
til
profeter
som
spiller
bordfodbold
imens
de
forkynder
at
Internettet
vil
ændre
alting
Virksomhederne
flytter
fokus
fra
flot
front
end
grafik
til
solide
systemer
som
kan
udføre
forretningstransaktioner
Venturekapital
uddeles
ikke
længere
til
mand
med
en
hund
og
en
god
ide
De
etablerede
virksomheder
begynder
at
tage
Internettet
alvorligt
og
lancerer
omsider
deres
egne
initiativer
Foredraget
vil
fortælle
om
hvad
der
skal
til
at
lykkes
med
Internet
initiativer
i
år
Amatørernes
aften
er
forbi
Internettet
er
ved
at
blive
voksent
og
de
professionelle
aktører
rykker
ind
Carsten
Gomard
er
Ph
D
i
datalogi
og
partner
i
NetCompany
NetCompany
er
stiftet
i
og
tilbyder
Internet
ydelser
ud
fra
grundprincipper
Gamle
dyder
i
nye
tider
Solidt
strategisk
og
teknologisk
håndværk
E
business
konsulentydelser
og
hjælp
til
com
initiativer
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/broadband
Broadband
og
fremtidens
internet
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Henrik
Werdelin
Broadband
og
fremtidens
internet
Engang
vil
folk
sikkert
grine
af
sætningen
Der
er
altså
ikke
noget
godt
på
fjernsynet
i
aften
Fremtidens
tv
billede
bliver
nemlig
digitalt
og
inkluderer
interaktive
elementer
multimedia
digiziner
og
agenter
der
sammensætter
dit
daglige
tv
program
Henrik
Werdelin
kigger
på
hvad
fremtiden
vil
bringe
for
fremtidens
tv
kanaler
new
media
producere
og
entertainment
kiggere
Henrik
Werdelin
MA
BSC
er
tidligere
New
Media
Development
Executive
på
MTV
Europe
hvor
han
var
ansvarlig
for
udviklingen
af
interaktive
elementer
på
TV
digital
TV
bredbånd
og
generation
mobil
telefoner
Nu
er
han
med
ejer
af
Tripledash
et
broadband
laboratorium
der
hjælper
tv
stationer
og
andre
content
providers
med
migration
af
deres
produkter
til
de
nye
distributions
former
Henrik
har
også
været
konsulent
for
Undervisningsministeriet
med
til
at
starte
ChiliRom
lavet
et
af
Danmarks
første
online
studenter
blade
samt
været
producer
for
BBC
og
MTV
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/sikkerhed
IT
sikkerhed
Et
voksende
problem
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Claus
Dengsøe
Jensen
IT
sikkerhed
Et
voksende
problem
Er
internetsikkerheden
i
orden
Sikkerhedshuller
i
netværket
betyder
fare
for
tyveri
af
interne
data
og
dyr
nedetid
på
vitale
systemer
dermed
tab
af
goodwill
muligheder
og
indtjening
Mange
er
med
god
grund
ikke
sikre
på
om
deres
sikkerhedsmekanismer
er
gode
nok
Danske
firmaer
som
udfører
forretninger
på
Internettet
er
sårbare
overfor
sikkerhedsbrister
En
undersøgelse
VIGILANTe
Neupart
Munkedal
A
S
lavede
på
NTI
viser
at
af
de
adspurgte
firmaer
enten
har
oplevet
angreb
af
hackere
eller
ikke
var
klar
over
hvorvidt
de
havde
været
angrebet
Yderligere
af
firmaerne
har
oplevet
et
eller
flere
angreb
hvoraf
det
mest
almindelige
er
et
Ude
af
Drift
angreb
hvor
firmaets
server
bliver
udsat
for
ulovlige
datapakker
eller
bliver
bombarderet
med
datapakker
Desuden
er
overbeviste
om
at
deres
internetforbindelse
jævnligt
er
udsat
for
angreb
I
foredraget
på
IT
højskolen
gives
der
eksempler
på
hacking
og
hvad
der
kan
gøres
for
at
mindske
risikoen
for
hacking
Yderligere
vises
et
LIVE
attack
Claus
Dengsøe
Jensen
er
udviklingschef
hos
VIGILANTe
Neupart
Munkedal
A
S
der
har
specialiseret
sig
i
uvildigt
at
levere
services
og
produkter
der
kan
gennemteste
alt
udstyr
tilkoblet
internettet
for
sikkerhedsbrister
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/developing
Developing
for
the
internet
on
its
way
into
the
next
millennium
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Sebastian
Büttrich
Developing
for
the
internet
on
its
way
into
the
next
millennium
In
this
work
in
progress
talk
we
are
going
to
discuss
some
trends
and
issues
of
the
internet
on
its
way
into
the
st
century
in
a
mix
between
science
fiction
and
hands
on
reality
technical
talk
and
feuilleton
Today
the
internet
is
commonly
assume
d
to
be
growing
exponentially
extending
into
wireless
ubiquitous
and
persistent
online
presence
Net
fridges
body
area
networks
and
digital
angels
are
always
with
us
We
will
take
a
look
at
these
developments
and
the
connected
growth
paradigms
New
dev
ices
have
implications
on
software
development
for
example
as
operating
systems
different
from
the
traditional
WIMP
Windows
Icons
Menu
Pointing
OS
move
into
focus
New
concepts
like
augmented
enhanced
reality
and
context
location
awareness
might
form
t
he
shape
of
tomorrow
s
user
services
These
new
devices
and
concepts
bring
new
questions
regarding
the
future
of
our
cultural
political
and
informational
realities
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/samvaersformer
Nye
samværsformer
i
en
virtuel
verden
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Stine
Gotved
Nye
samværsformer
i
en
virtuel
verden
De
nye
computermedierede
samværsformer
der
er
opstået
med
internettets
udbredelse
fx
nyhedsgrupper
MUDs
og
chat
rum
er
en
udfordring
til
mere
traditionelle
tanker
om
fællesskab
og
socialitet
Som
anderledes
konstruktioner
i
både
tid
og
rum
genskaber
de
i
tekst
alligevel
så
genkendelige
temaer
som
tilknytning
normer
og
ritualer
Med
udgangspunkt
i
et
case
study
af
en
nyhedsgruppe
vises
hvordan
de
computermedierede
fællesskaber
kan
ses
også
i
en
større
samfundsmæssig
kontekst
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/opensource
Open
Source
et
nyt
paradigme
i
IT
branchen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Claus
Sørensen
Open
Source
et
nyt
paradigme
i
IT
branchen
Open
Source
er
i
øjeblikket
ved
at
ændre
spillereglerne
i
IT
branchen
Programmer
og
systemer
er
gratis
og
kildeteksten
frit
tilgængelig
hvilket
bringer
kunden
tilbage
i
førersædet
De
reelle
fordele
og
ulemper
for
kunder
og
producenter
belyses
samt
en
generel
indføring
i
Open
Source
metoden
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/brugerdesign
Kan
brugere
design
Skal
de
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Jacob
Buur
Kan
brugere
design
Skal
de
Kan
brugere
designe
Skal
de
Om
brugerinvolvering
i
design
af
IT
produkter
Jacob
Buur
er
professor
i
bruger
orienteret
produktudvikling
ved
Mads
Clausen
Instituttet
for
Produktinnovation
Syddansk
Universitet
Han
kommer
fra
Danfoss
A
S
hvor
han
gennem
år
har
opbygget
User
Centred
Design
gruppen
Gruppen
er
kendt
for
en
eksperimenterende
form
for
brugerinddragelse
i
produktudvikling
som
bygger
på
drama
video
spil
mv
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/fordele
Fordele
og
ulemper
ved
objektorienterede
programmeringssprog
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Bjarne
Stroustrup
Fordele
og
ulemper
ved
objektorienterede
programmeringssprog
Hvis
god
programmering
var
det
samme
som
objekt
orienteret
programmering
ville
det
være
klart
at
et
godt
programmeringssprog
måtte
være
objektorienteret
og
intet
andet
end
objektorienteret
Men
sådan
er
det
jo
ikke
Hvilken
slags
problemer
er
bedst
klarede
med
sprogfaciliteter
Hvordan
kan
man
misbruge
faciliteter
Og
hvilke
slags
ikke
faciliteter
kan
være
nyttige
Hvordan
kan
man
organisere
et
program
der
har
og
ikke
dele
Eksemplerne
vil
blive
taget
fra
C
som
støtter
programmering
og
andre
programmeringsteknikker
Bjarne
Stroustrup
opfandt
programmeringssproget
C
og
skrev
den
første
C
compiler
Han
er
forfatter
af
mange
tekniske
artikler
og
bøger
inkl
The
C
Programming
Language
og
The
Design
and
Evolution
of
C
Hans
tekniske
hovedinteresser
er
programmering
design
og
distribuerede
systemer
Bjarne
er
afdelingsleder
på
AT
T
Labs
AT
T
og
ACM
fellow
Han
er
Cand
Scient
fra
Århus
Universitet
og
Ph
D
fra
Cambridge
Torsdag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/digital
Digital
tegnefilm
i
D
bag
om
South
Party
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Theo
Engell
Nielsen
Digital
tegnefilm
i
D
bag
om
South
Party
Med
spørgsmålene
Når
man
kender
sin
målgruppe
hvordan
skruer
man
så
en
succes
sammen
igen
og
Hvor
langt
kan
man
nå
når
man
vil
lave
det
hele
selv
i
C
samt
en
fascination
af
South
Park
tegnefilmene
gik
demogruppen
hybris
NEMESIS
igang
med
at
planlægge
historie
udseende
og
programmel
til
en
computergenereret
tegnefilm
der
skulle
deltage
i
wild
demo
konkurrencen
til
target
blank
The
Party
Theo
Engell
Nielsen
og
Uffe
Friis
Lichtenberg
vil
til
denne
BuzzTalk
præsentere
dele
af
processen
der
på
uger
ledte
til
den
sytten
minutter
lange
tegnefilmsproduktion
South
Party
der
endte
med
at
tage
publikum
med
storm
Blandt
andet
vil
deres
egen
D
tegnefilmsengine
og
deres
lipsync
program
blive
demonstreret
Målet
er
desuden
at
producere
en
simpel
sekunder
lang
tegnefilm
under
BuzzTalken
for
at
vise
hvor
hurtig
arbejdsgangen
blev
Som
afslutning
vil
South
Party
blive
vist
i
sin
fulde
længde
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/functional
Why
Functional
Programming
Matters
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
John
Hughes
Why
Functional
Programming
Matters
Sixteen
years
ago
I
wrote
an
article
with
the
very
same
title
in
which
I
argued
with
small
examples
that
so
called
functional
programming
languages
offered
substantial
benefits
for
structuring
software
Functional
languages
became
popular
among
researchers
yet
for
many
years
industrial
take
up
was
slow
Today
however
these
languages
are
in
daily
use
at
Intel
Motorola
and
Ericsson
among
others
and
the
first
fortunes
have
been
made
In
this
talk
I
will
explain
what
functional
programming
is
and
what
benefits
it
offers
I
will
correct
some
common
misconceptions
and
talk
about
some
of
the
industrial
applications
that
functional
languages
are
now
finding
Fredag
d
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2000/linux
Linux
i
undervisningssektoren
og
i
erhvervslivet
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Hanne
Munkholm
Linux
i
undervisningssektoren
og
i
erhvervslivet
Dialog
mellem
Hanne
Munkholm
Leder
af
linuxlab
og
Flemming
Schmidt
Manager
Softwaremarketing
Nordic
IBM
som
opponenter
for
hver
deres
sektor
Hvad
betyder
brugen
af
Open
Source
for
erhverslivet
hhv
undervisningssektoren
Hvad
betyder
det
at
Linux
er
gratis
Hvad
får
jer
til
at
satse
på
Linux
Hvad
er
betydningen
af
brugen
af
åbne
standarder
Hvilke
behov
kan
Linux
ikke
opfylde
idag
Få
svar
på
disse
og
mange
flere
spørgsmål
til
årets
sidste
BuzzTalk
d
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Ordstyrer
Anders
Kjærulff
Christensen
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001
Program
forår
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Program
forår
Hvordan
opdager
man
et
hacker
angreb
Om
forskningsproblemer
ved
intrusion
detection
ph
d
Jacob
Rehof
Microsoft
Research
Redmond
Patent
på
software
International
trussel
eller
dansk
mulighed
v
Patentkonsulent
Jacob
Pade
Frederiksen
Plougmann
Vingtoft
Partners
tips
til
at
undgå
IT
fiasko
v
ph
d
Seniorkonsulent
Morten
Heine
Sørensen
IT
Practice
Beyond
e
magination
go
wireless
v
Executive
Vice
President
Trygve
Skjøtskift
GoPinocchio
The
problematic
of
using
IT
for
pedagogic
purposes
v
Professor
Deryn
Watson
School
of
Education
Kings
College
London
Mobile
Internet
v
Senior
Sales
Specialist
Kaare
Birketoft
IBM
Personalized
search
on
the
web
v
Forskningsmedarbejder
Thomas
Rask
Thomsen
og
Forskningsmedarbejder
ph
d
stud
Rene
DePont
Christensen
Mindpass
IBM
Research
Global
Technology
Outlook
v
Dr
Phillippe
Janson
IBM
Academy
of
Technology
Zurich
De
gamle
vinder
i
den
nye
økonomi
v
Associate
Cand
polit
og
MBA
i
strategi
Steen
Lønberg
Jørgensen
McKinsey
Co
XML
visionen
v
Ph
D
Michael
I
Schwartzbach
Lektor
Århus
Universitet
Superchannel
og
Karlskrona
Relationel
kunst
på
Internettet
v
Kunstergruppen
Superflex
og
ph
d
studerende
Troels
Degn
Johansson
Evaluator
effekten
Et
ubehageligt
faktum
om
teknikker
til
test
af
brugervenlighed
v
Usability
Specialist
ph
d
Niels
Ebbe
Jacobsen
Nokia
Softwareudvikling
en
videnskab
og
et
håndværk
v
Afdelingsleder
ph
d
Flemming
Damm
Maconomy
Om
BuzzTalks
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/hacker-angreb
Hvordan
opdager
man
et
hacker
angreb
Om
forskningsproblemer
ved
intrusion
detection
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Jacob
Rehof
Hvordan
opdager
man
et
hacker
angreb
Om
forskningsproblemer
ved
intrusion
detection
Internetsikkerhed
er
desværre
et
alt
for
velkendt
begreb
idag
fordi
den
ikke
findes
Problemet
med
internetsikkerhed
består
af
mange
forskellige
dele
En
vigtig
komponent
i
moderne
sikkerhedssystemer
er
at
kunne
opdage
indbrudsforsøg
hacker
angreb
imod
computere
via
internettet
Intrusion
Detection
systemer
består
af
software
agenter
som
forsøger
at
løse
denne
opgave
ved
at
overvåge
computere
og
netværkstrafik
Men
er
der
egentlig
sket
afgørende
fremskridt
i
Intrusion
Detection
teknologien
siden
Cliff
Stoll
i
tilbragte
et
års
tid
i
en
sovepose
på
sit
kontor
for
at
fange
en
hacker
spion
Forbedring
af
Intrusion
Detection
teknologi
er
et
svært
men
presserende
problem
og
det
kræver
en
forskningsindsats
Derfor
har
Microsoft
Research
indledt
et
projekt
i
Intrusion
Detection
Foredraget
beskriver
bl
a
visionen
for
projektet
og
belyser
hvilke
forskningsproblemer
det
giver
anledning
til
Jakob
Rehof
er
forsker
i
software
productivity
tools
afdelingen
hos
Microsoft
Research
i
Redmond
Washington
Han
fik
sin
ph
d
grad
på
Datalogisk
Institut
ved
Københavns
Universitet
hvor
han
forskede
i
fundamentale
problemstillinger
i
forbindelse
med
programanalyse
og
avancerede
typesystemer
for
programmeringssprog
Han
flyttede
derefter
til
Microsoft
Research
hvor
han
bl
a
har
udviklet
skalerbare
programanalyser
for
store
programmer
såsom
MS
Word
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/patent
Patent
på
software
International
trussel
eller
dansk
mulighed
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Jacob
Pade
Patent
på
software
International
trussel
eller
dansk
mulighed
Danmark
er
paralyseret
og
forholder
sig
passivt
mens
udlandet
patenterer
for
fuld
udblæsning
også
i
Danmark
Software
kan
patenteres
og
bliver
det
Bare
næsten
ikke
af
danskere
En
patentportefølje
er
også
når
det
gælder
software
et
strategisk
ledelsesværktøj
Jakob
Pade
Frederiksen
European
Patent
Attorney
civilingeniør
Patentkonsulent
og
Business
Unit
Manager
hos
Plougmann
Vingtoft
Partners
Arbejder
med
rådgivning
inden
for
patentering
af
software
relaterede
opfindelser
herunder
med
tilrettelæggelse
af
patenteringsstrategier
udarbejdelse
og
procedering
af
patentansøgninger
håndhævelse
af
rettigheder
samt
bistand
ved
retssager
i
ind
og
udland
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/tips
tips
til
at
undgå
IT
fiasko
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Morten
Heine
tips
til
at
undgå
IT
fiasko
I
skrev
Frederic
P
Brooks
sin
klassiske
bog
The
Mythical
Man
Month
i
et
forsøg
på
at
analysere
problemerne
i
et
tidligt
IT
projekt
For
nylig
viste
rapporten
IT
i
Praksis
fra
PLS
Rambøll
Management
at
to
trediedele
af
alle
IT
kunder
i
det
offentlige
mener
at
de
IT
systemer
de
får
leveret
er
fejlbehæftede
bliver
afleveret
for
sent
og
har
utilfredsstillende
funktionalitet
Er
vi
virkelig
ikke
blevet
bedre
i
løbet
af
år
I
foredraget
vil
jeg
komme
ind
på
nogle
typiske
problemer
specifikt
vedrørende
forholdet
m
ellem
leverandør
og
kunde
i
IT
projekter
samt
komme
med
ideer
til
hvordan
man
undgår
dem
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/beyond
Beyond
e
magination
go
wireless
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Trygve
Skjotskift
Beyond
e
magination
go
wireless
Om
få
år
vil
der
være
flere
smartphones
end
PC
er
til
og
med
TV
er
Denne
trend
tænkes
der
over
i
dagens
topvirksomheder
fordi
om
få
år
vil
forbrugerne
købe
flere
varer
over
det
mobile
Internet
end
over
det
traditionelle
Internet
GoPinocchio
s
fokus
er
Mobile
Business
inden
for
B
B
segmentet
Vi
ser
Mobile
Business
som
spektrummet
af
muligheder
inden
for
kommunikation
transaktion
og
underholdning
I
dag
ser
man
de
første
integrerede
Mobile
Business
løsninger
i
Europa
som
er
baseret
på
teknologier
som
WAP
og
SMS
inden
for
kort
tid
vil
dette
marked
udvikle
sig
eksplosivt
Vi
vil
diskutere
det
stigende
menneskelige
behov
for
at
kunne
arbejde
lære
leve
og
lege
hvor
som
helst
når
som
helst
Dette
emne
vil
vi
samtidig
relatere
til
hvad
som
teknologisk
er
muligt
i
dag
Trygve
Skjøtskift
er
Executive
Vice
President
i
GoPinocchio
Fredag
d
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/pedagogic
The
problematic
of
using
IT
for
pedagogic
purposes
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Deryn
Watson
The
problematic
of
using
IT
for
pedagogic
purposes
The
reality
behind
the
rhetoric
exploring
IT
use
in
UK
schools
Despite
concerted
national
efforts
to
promote
the
use
of
IT
in
education
it
is
clear
from
government
statistics
and
research
reports
both
in
the
UK
and
elsewhere
that
the
impact
of
IT
on
education
is
a
resolutely
disappointing
one
Why
This
paper
will
explore
issues
that
have
emerged
from
research
to
explain
the
reality
behind
the
rhetoric
and
proposes
that
change
will
only
happen
if
we
attempt
to
understand
more
fully
the
problematic
of
using
IT
for
pedagogic
purposes
Professor
Deryn
Watson
from
the
School
of
Education
Kings
College
London
has
researched
the
area
of
IT
and
Learning
for
the
past
years
Deryn
Watson
s
current
research
interests
include
issues
which
influence
the
take
up
and
use
of
IT
in
schools
national
and
institutional
policies
and
practices
for
IT
within
a
socially
critical
frame
on
innovation
and
change
A
related
growing
inter
est
is
the
relationships
between
professionals
professional
development
and
change
Deryn
Watson
is
also
active
in
the
International
Federation
for
Information
Processing
IFIP
She
is
a
member
of
the
International
Programme
Commitee
for
the
conference
Networking
the
Learners
which
takes
place
in
the
Bella
Centre
in
Copenhagen
July
A
ugust
Friday
room
Glentevej
Copenhagen
NV
Free
booking
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/mobile
Mobile
Internet
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Kaare
Birketoft
Mobile
Internet
Inden
for
ganske
få
måneder
vil
det
være
almindeligt
at
store
virksomheder
tilbyder
deres
medarbejdere
office
løsninger
såsom
post
kalender
tidsregistrering
intranet
information
nyheder
og
betalingsløsninger
via
en
mobil
klient
I
min
præsentation
vil
jeg
diskutere
den
rivende
udvikling
inden
for
Business
to
Business
og
Business
to
Employee
mobilportaler
Jeg
vil
også
forsøge
at
give
et
bud
på
hvem
der
bliver
vinderne
inden
for
mobile
ASP
løsninger
IBM
opfandt
begrebet
e
business
og
lige
nu
er
IBM
i
fuld
gang
med
at
tage
førertrøjen
på
inden
for
mobile
e
business
Dette
ses
bl
a
ved
at
IBM
satser
mia
kroner
på
at
udvikle
løsninger
og
kompetencer
inden
for
det
mobile
Internet
i
Europa
i
disse
år
Kaare
Birketoft
er
uddannet
cand
merc
i
markedsføring
og
arbejder
som
Senior
Sales
Specialist
i
IBM
s
Mobile
Internet
Sales
Team
Kaare
Birketofts
ansvarsområde
er
salg
og
forretningsudvikling
i
mobil
operatør
segmentet
herunder
salg
og
forretningsudvikling
af
Business
to
Business
Business
to
Employee
og
Businesss
to
Consumer
mobilportaler
Senest
kommer
Kaare
fra
en
stilling
som
chefkonsulent
i
IBM
e
business
consulting
Kaare
Birketoft
har
opbygget
sin
viden
fra
Ericsson
hvor
han
bla
arbejdede
som
account
manager
for
Tele
Danmark
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/search
Personalized
search
on
the
web
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Thomas
Rask
Personalized
search
on
the
web
Mindpass
com
is
driven
by
the
vision
To
help
our
customers
create
the
most
attractive
places
in
the
networked
global
society
Based
on
the
experience
of
years
of
development
on
a
scalable
Internet
search
engine
we
present
a
set
of
problems
and
solutions
related
to
searching
the
web
and
scaling
with
the
web
Thomas
Rask
Thomsen
er
Cand
Scient
i
datalogi
og
matematik
fra
Aalborg
Universitet
og
er
ansat
ved
Mindpass
som
forskningsmedarbejder
og
softwaredesigner
Rene
DePont
Christensen
er
ph
d
studerende
ved
IMADA
og
ansat
ved
Mindpass
som
forskningsmedarbejder
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/global
IBM
Research
Global
Technology
Outlook
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Phillippe
Janson
IBM
Research
Global
Technology
Outlook
Every
year
since
about
years
the
IBM
Research
Division
reviews
and
updates
a
document
referred
to
today
as
the
Global
Technology
Outlook
That
document
tries
to
understand
the
most
likely
developments
in
information
technologies
over
the
next
five
to
ten
years
and
their
probable
technical
impact
on
the
industry
and
the
society
at
large
Though
this
exercise
failed
to
predict
some
technical
developments
over
its
lifetime
in
retrospect
it
has
been
amazingly
accurate
The
presentation
summarizes
the
learnings
of
the
GTO
which
led
to
five
key
observations
Whether
in
processing
storage
or
communication
capacity
there
is
no
significant
growth
slow
down
in
view
for
the
next
five
to
ten
years
and
size
cost
and
consumption
should
continue
to
decrease
at
their
historical
rates
Given
this
continuing
explosion
in
capacity
and
reduction
in
cost
size
and
consumption
computing
will
invade
every
walk
of
life
Not
only
will
it
invade
our
offices
homes
cars
and
pockets
but
it
will
even
invade
all
familiar
places
and
objects
around
us
Everything
will
become
intelligent
and
be
on
line
so
that
the
whole
physical
world
will
be
mirrored
by
a
digital
image
in
the
cyberworld
Given
how
complex
the
management
of
our
IT
infrastructure
already
is
today
the
challenge
will
only
get
bigger
in
the
world
depicted
above
While
large
enterprises
and
institutions
may
continue
to
operate
their
own
infrastructure
and
connect
it
to
the
public
Internet
most
smaller
businesses
and
all
private
users
will
no
longer
be
able
to
manage
their
own
systems
Increasingly
they
will
rely
on
intelligent
infrastructure
support
rented
from
some
service
provider
The
rented
service
will
include
all
kinds
of
management
and
support
function
making
the
life
and
the
job
of
the
end
user
or
application
provider
as
simple
as
possible
letting
it
concentrate
on
its
core
business
while
out
sourcing
the
complete
maintenance
and
operation
of
its
IT
This
will
also
concern
software
which
will
less
and
less
be
developed
in
house
or
bought
but
instead
be
rented
in
the
form
of
pluggable
components
with
standardized
interfaces
to
execute
every
possible
business
process
or
productivity
application
Last
but
not
least
in
this
fast
paced
and
competitve
world
it
will
be
vital
for
every
enterprise
to
optimize
its
operation
as
much
as
it
can
This
will
entail
tracking
information
as
closely
as
possible
to
be
able
to
react
immediately
to
changing
conditions
and
evolving
markets
Such
optimization
will
require
massive
use
of
deep
computing
optimization
kernels
data
mining
searching
and
pattern
recognition
techniques
simulation
and
vizualization
tools
etc
All
these
trends
will
be
discussed
specifically
from
the
venture
point
of
a
finance
organization
trying
to
understand
what
it
will
mean
to
conduct
business
in
this
new
century
V
Dr
Phillippe
Janson
VP
IBM
Academy
of
Technology
IBM
Zurich
Research
Laboratory
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/nyoekonomi
De
gamle
vinder
i
den
nye
økonomi
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Sten
Lønberg
De
gamle
vinder
i
den
nye
økonomi
Den
nye
økonomi
styres
af
årige
med
ring
i
næsen
og
hestehale
Forkert
Spektakulære
startup
fiaskoer
har
flyttet
fokus
over
på
de
store
klassiske
virksomheder
som
vil
sætte
dagsordenen
i
de
nye
tider
De
etablerede
virksomheder
er
blevet
mere
risiko
villige
og
eksperimenterer
med
et
stigende
antal
nye
forretningsideer
At
udvikle
en
ide
fra
koncept
til
en
bæredygtig
business
er
imidlertid
ikke
nemt
For
at
lykkes
i
den
nye
økonomi
må
de
klassiske
virksomheder
forcere
et
par
vigtige
barrierer
ikke
mindst
den
kulturelle
Til
denne
BuzzTalk
vil
vi
diskutere
hvordan
de
mest
succesfulde
virksomheder
skaber
nye
businesses
Vi
vil
kigge
på
case
eksempler
og
diskutere
de
muligheder
og
udfordringer
unge
entreprenører
møder
i
de
klassiske
virksomheder
Steen
Lønberg
Jørgensen
cand
polit
og
MBA
i
strategi
er
associate
i
McKinsey
Co
hvor
han
primært
beskæftiger
sig
med
business
building
i
både
store
virksomheder
og
start
ups
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/xml
XML
Visionen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Michael
Schwartzbach
XML
Visionen
XML
er
et
fælles
meta
sprog
til
repræsentation
af
struktureret
data
der
primært
sigter
mod
at
bruges
til
Web
dokumenter
men
også
spås
en
fremtid
inden
for
databaser
Dette
foredrag
vil
præsentere
den
såkaldte
XML
vision
der
består
af
en
samling
relat
erede
teknologier
og
værktøjer
til
definition
og
brug
af
specifikke
XML
sprog
Denne
vision
er
under
stadig
udvikling
og
modning
så
foredraget
vil
også
skitsere
hvilke
teknologier
der
er
på
plads
hvilke
der
er
under
debat
og
hvilke
der
knap
nok
er
tænkt
på
endnu
v
Ph
D
Michael
I
Schwartzbach
Lektor
Århus
Universitet
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Se
slides
fra
foredraget
her
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/superchannel
Superchannel
og
Karlskrona
Relationel
kunst
på
Internettet
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Superflex
Superchannel
og
Karlskrona
Relationel
kunst
på
Internettet
Den
succesfulde
kunstnergruppe
Superflex
har
gjort
sig
bemærket
med
en
højst
original
måde
at
bruge
Internettet
på
som
medium
for
deres
såkaldte
relationelle
kunst
Gennem
to
projekter
Karlskrona
og
Superchannel
har
gruppen
benyttet
sig
strategisk
af
Internettet
for
at
opfylde
målet
for
deres
kunstneriske
arbejde
at
skabe
nye
forbindelser
relationer
mellem
mennesker
og
på
den
måde
at
få
ting
til
at
ske
ting
som
kan
have
stor
betydning
for
mennesker
og
samfund
og
som
måske
ellers
ikke
ville
kunne
lade
sig
gøre
Karlskrona
er
en
geografisk
D
MUD
baseret
på
en
digital
model
af
byen
Karlskrona
i
Blekinge
Sverige
Formålet
med
Karlskrona
er
at
etablere
et
fri
rum
free
space
hvor
især
lokale
borgere
kan
få
mulighed
for
at
diskutere
byens
fremtidige
udseende
ved
at
opbygge
og
ændre
på
den
digitale
model
Superchannel
er
en
kommunikationsplatform
baseret
på
streaming
media
chat
et
studie
og
en
html
side
Superchannel
studiet
kan
være
et
kunstgalleri
og
dermed
benytter
gruppen
sig
af
kunstverdenen
til
at
iscenesætte
en
demokratisk
tilgang
til
Internettets
inventar
af
medier
Men
Superchannel
studiet
kan
i
princippet
etableres
et
hvilket
som
helst
sted
med
internet
adgang
og
på
den
måde
er
avantgarde
gruppen
Superflex
med
til
at
få
kunsten
ud
til
mennesker
i
deres
hverdagsliv
og
verden
Denne
BuzzTalk
vil
tage
form
som
et
uformel
præsentation
og
diskussion
af
Superflex
arbejde
herunder
samarbejdet
med
Troels
Degn
Johansson
i
forbindelse
med
hans
ph
d
projekt
om
web
baseret
visualisering
af
byrum
og
landskaber
i
offentlig
planlægningsinformation
Ud
over
at
være
ekstern
lektor
ved
DKM
linien
på
IT
højskolen
i
København
er
Troels
ph
d
studerende
ved
afdelingen
for
by
og
landsplanlægning
ved
Forskningscenter
for
Skov
Landskab
Miljø
og
Energiministeriet
Superflex
har
base
i
København
Se
nærmere
på
www
superflex
dk
Fredag
d
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/evaluator
Evaluator
effekten
Et
ubehageligt
faktum
om
teknikker
til
test
af
brugervenlighed
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Niels
Jacobsen
Evaluator
effekten
Et
ubehageligt
faktum
om
teknikker
til
test
af
brugervenlighed
Professionelle
IT
medarbejdere
har
brug
for
robuste
og
brugbare
teknikker
til
systematisk
at
forbedre
brugervenligheden
af
IT
systemer
Desværre
har
kognitiv
gennemgang
heuristisk
evaluering
og
tænke
højt
forsøg
tre
af
de
mest
anvendte
evaluerings
teknikker
vist
sig
at
lide
af
en
betydelig
evaluator
effekt
Forskellige
evaluatorer
der
evaluerer
den
samme
brugergrænseflade
finder
væsensforskellige
problemer
Vi
har
gennemgået
studier
af
evaluerings
teknikker
som
har
vist
at
evaluator
effekten
eksisterer
for
både
novicer
og
erfarne
evaluatorer
for
både
kosmetiske
og
alvorlige
problemer
for
både
identificering
og
scoring
af
problemer
og
for
både
simple
og
komplekse
systemer
I
oplægget
præsenteres
data
der
underbygger
påstanden
om
en
betydelig
evaluator
effekt
På
baggrund
af
disse
data
foreslås
metoder
til
at
minimere
graden
af
evaluator
effekten
Baggrundsmateriale
Hertzum
M
Jacobsen
N
E
The
Evaluator
Effect
A
Chilling
Fact
About
Usability
Evaluation
Methods
To
appear
in
International
Journal
of
Human
Computer
Interaction
Niels
Ebbe
Jacobsen
er
Usability
Specialist
hos
Nokia
Mobile
Phones
og
har
en
ph
d
inden
for
Human
Computer
Interaction
Fredag
d
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/foraar2001/software
Softwareudvikling
en
videnskab
og
et
håndværk
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Forår
Flemming
Damm
Softwareudvikling
en
videnskab
og
et
håndværk
Maconomys
udviklingsafdeling
beskæftiger
ca
dataloger
og
civilingeniører
og
konkurrerer
med
softwareudvikingsafdelinger
med
gange
så
mange
ansatte
og
klarer
sig
godt
i
denne
konkurrence
Hvad
er
hemmeligheden
Hos
Maconomy
lægger
vi
vægt
på
at
softwareudvikling
er
både
en
videnskab
og
et
håndværk
Behændighed
er
en
vigtig
egenskab
for
en
håndværker
men
først
når
det
kombineres
med
et
solidt
kendskab
til
materialernes
muligheder
et
sæt
gode
værktøjer
og
fortrolighed
med
værktøjernes
anvendelsesmuligheder
opnås
de
rigtig
gode
resultater
I
tillæg
hertil
er
en
dygtig
håndværker
kendetegnet
ved
at
han
ikke
bare
er
metodisk
og
struktureret
men
også
at
han
laver
et
nyt
stykke
værktøj
hvis
det
sætter
ham
i
stand
til
at
løse
en
opgave
bedre
Med
matematikkens
systematik
og
præcision
og
ingeniørfagets
metodik
hører
datalogien
naturligt
hjemme
blandt
de
naturvidenskabelige
fag
Softwareudvikling
er
imidlertid
ikke
kun
et
stykke
skrivebordsarbejde
men
også
et
stykke
praktisk
kontruktionsarbejde
der
skal
udføres
Maconomys
erfaring
er
at
netop
når
de
teoretiske
og
praktiske
færdigheder
forenes
opnås
exceptionelle
resultater
med
både
høj
produktivitet
og
høj
kvalitet
Behovet
for
slidsomt
vedligholdelses
og
fejlretningsarbejde
samt
omstændige
tests
begrænses
til
et
minimum
hvorved
udviklerne
kan
koncentrere
sig
om
det
de
er
gode
til
og
finder
sjovt
nemlig
nyudvikling
Fredag
d
lokale
Glentevej
København
NV
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Om
BuzzTalks
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001
Program
Efterår
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Om
BuzzTalks
IT
Interaktion
og
Overtryk
J
ME
og
forretningssystemer
Vejen
til
profitabilitet
via
kunderne
Fremtidens
mobiltelefoner
Program
Efterår
Digital
Tegnefilm
hybris
eller
NEMESIS
v
ph
d
stud
Theo
Engell
Nielsen
IT
højskolen
og
stud
Uffe
Friis
Lichtenberg
DIKU
Et
øjebliksbillede
af
sikkerheden
på
Internet
v
Specialkonsulent
Preben
Andersen
DK
CERT
Extreme
programming
i
praksis
v
Udviklingschef
Philip
Bergen
Instadia
Mobile
Internet
Diskussion
af
udvalgte
og
væsentlige
forretningsmæssige
krav
til
G
v
Senior
Sales
Specialist
Kaare
Birketoft
IBM
Hvordan
bliver
Danmark
førende
IT
nation
v
Morten
Helveg
Petersen
mf
IT
Interaktion
og
Overtryk
v
Dr
Carsten
Sørensen
Department
of
Information
Systems
The
London
School
of
Economics
and
Political
Science
J
ME
og
forretningssystemer
v
Direktør
Henrik
Schulz
Javahouse
Vejen
til
profitabilitet
via
kunderne
v
Service
Line
Manager
Robert
R
Dogonowski
Cap
Gemini
Danmark
Fremtidens
mobiltelefoner
ved
hvor
du
er
og
det
gør
en
masse
andre
også
v
Christian
Hage
Anja
Andersen
Euman
Sofwareudviling
med
Internethast
v
Lektor
Jan
Pries
Heje
IT
højskolen
Buzztalk
aflyst
Ingen
Buzztalk
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/dig_tegne
Digital
Tegnefilm
hybris
eller
NEMESIS
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Digital
Tegnefilm
Digital
Tegnefilm
hybris
eller
NEMESIS
Animerede
film
kræver
en
enorm
arbejdsindsats
at
producere
hvilket
gør
at
moderne
tegnefilm
har
budgetter
i
millionklassen
og
mange
mennesker
involveret
Så
hvis
nu
man
har
ambitioner
udi
filmverdenen
eller
bare
gerne
vil
lave
tegnefilm
og
ikke
har
så
mange
ressourcer
til
sin
rådighed
hvad
gør
man
så
Hvor
meget
kan
man
nå
når
man
blot
er
en
amatør
der
leger
filmmand
i
sin
fritid
For
de
IT
interesserede
bliver
dette
spørgsmål
automatisk
omformuleret
til
Hvordan
udnyttes
ens
teknologiske
viden
så
man
kan
præstere
det
umulige
Theo
Engell
Nielsen
og
Uffe
Friis
Lichtenberg
fra
hybris
NEMESIS
vil
i
denne
buzztalk
tale
om
deres
egne
erfaringer
inden
for
dette
felt
De
har
siden
lavet
forskellige
tegnefilm
i
deres
fritid
som
er
blevet
vist
til
bl
a
Datalogisk
Instituts
årlige
revy
www
diku
dk
social
revue
og
de
sidste
år
har
de
vundet
førstepladserne
i
WiLD
demokonkurrencerne
til
The
Party
www
theparty
dk
Buzztalken
vil
omhandle
D
og
D
animation
generelt
klipning
idé
fasen
lyd
projektledelse
og
alle
de
andre
småting
der
skal
til
for
at
binde
det
hele
sammen
Der
vil
være
en
diskussion
af
de
to
faktorer
der
har
gjort
hybris
NEMESIS
arbejde
specielt
målgruppeanalysen
og
modulariseret
manuskriptskrivning
Til
slut
vises
et
eller
flere
uddrag
af
hybris
NEMESIS
produktioner
Theo
Engell
Nielsen
beyond
hybrisNEMESIS
com
er
til
daglig
Ph
D
studerende
på
IT
højskolen
i
København
og
Uffe
Friis
Lichtenberg
zonk
hybrisNEMESIS
com
læser
datalogi
på
Københavns
Universitet
hybris
NEMESIS
hjemmeside
findes
på
www
hybrisNEMESIS
com
Fredag
den
august
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/sikkerhed
Et
øjebliksbillede
af
sikkerheden
på
Internet
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Sikkerhed
på
Internettet
Et
øjebliksbillede
af
sikkerheden
på
Internet
Sikkerhed
på
Internet
handler
om
at
undgå
at
være
sårbar
Med
mindst
én
fejl
pr
linier
kode
i
diverse
software
kan
sårbarheder
ikke
undgås
Netop
disse
sårbarheder
er
årsagen
til
de
fleste
uhensigtsmæssigheder
som
udspiller
sig
på
Internet
Hvorfor
er
det
sådan
og
hvordan
kan
det
blive
bedre
vil
specialkonsulent
Preben
Andersen
DK
CERT
tale
om
i
sit
indlæg
om
sikkerheden
på
Internet
Bio
Preben
Andersen
er
leder
af
DK
CERT
Computer
Emergency
Response
Team
et
verdensomspændende
organisation
inden
for
IT
sikkerhed
Fredag
den
september
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/extreme
Extreme
programming
i
praksis
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Extreme
programming
i
praksis
Extreme
programming
i
praksis
Philip
Bergen
Udviklingschef
for
Instadia
beskriver
hvordan
extreme
programming
har
gjort
det
umulige
muligt
fungerende
software
til
tiden
Parprogrammering
uddelegeret
ansvar
og
køn
kode
kombineret
med
mod
til
at
fundamentalt
skrive
fungerende
kode
om
når
man
ved
at
arbejde
med
et
problem
kan
se
hvordan
det
kan
løses
på
en
bedre
måde
Bio
Philip
Bergen
er
udviklingschef
for
Instadia
med
tidligere
stillinger
hos
Rovsing
Brüel
Kjær
og
Adaptive
systems
hvor
han
har
udviklet
software
til
bl
a
rumraketter
atomreaktorer
og
banksystemer
Fredag
d
september
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/IT-nation
Hvordan
bliver
Danmark
førende
IT
nation
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Hvordan
bliver
Danmark
førende
IT
nation
Hvordan
bliver
Danmark
førende
IT
nation
Visionen
om
Danmark
som
førende
IT
nation
er
god
og
rigtig
Men
så
snart
den
er
formuleret
melder
sig
det
klare
spørgsmål
om
hvordan
vi
virkeliggør
visionen
Morten
Helveg
Petersen
beskæftiger
sig
i
sin
nye
debatbog
Enter
et
personligt
bud
på
Danmarks
IT
fremtid
med
hvordan
vi
kommer
skridtet
videre
og
hvordan
informationsteknologi
kommer
højere
op
på
den
politiske
dagsorden
En
af
pointerne
er
at
diskussionen
ikke
kun
bør
foregå
blandt
eksperter
men
skal
bredes
længere
ud
Kom
og
deltag
i
debatten
fredag
den
September
Bio
Morten
Helveg
Petersen
er
uddannet
Cand
polit
fra
Københavns
Universitet
og
har
siden
været
medlem
af
Folketinget
for
det
radikale
Venstre
hvor
han
er
de
radikales
ordfører
inden
for
finans
forsvar
erhverv
og
IT
Fredag
d
september
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/pedagogic
Due
to
unforseen
circumstances
the
Deryn
Watson
buzztalk
is
cancelled
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Deryn
Watson
Due
to
unforseen
circumstances
the
Deryn
Watson
buzztalk
is
cancelled
The
problematic
of
using
IT
for
pedagogic
purposes
The
reality
behind
the
rhetoric
exploring
IT
use
in
UK
schools
Despite
concerted
national
efforts
to
promote
the
use
of
IT
in
education
it
is
clear
from
government
statistics
and
research
reports
both
in
the
UK
and
elsewhere
that
the
impact
of
IT
on
education
is
a
resolutely
disappointing
one
Why
This
paper
will
explore
issues
that
have
emerged
from
research
to
explain
the
reality
behind
the
rhetoric
and
proposes
that
change
will
only
happen
if
we
attempt
to
understand
more
fully
the
problematic
of
using
IT
for
pedagogic
purposes
Professor
Deryn
Watson
from
the
School
of
Education
Kings
College
London
has
researched
the
area
of
IT
and
Learning
for
the
past
years
Deryn
Watson
s
current
research
interests
include
issues
which
influence
the
take
up
and
use
of
IT
in
schools
national
and
institutional
policies
and
practices
for
IT
within
a
socially
critical
frame
on
innovation
and
change
A
related
growing
inter
est
is
the
relationships
between
professionals
professional
development
and
change
Deryn
Watson
is
also
active
in
the
International
Federation
for
Information
Processing
IFIP
She
is
a
member
of
the
International
Programme
Commitee
for
the
conference
Networking
the
Learners
which
took
place
in
the
Bella
Centre
in
Copenhagen
July
Au
gust
Cancelled
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/internethast
Softwareudvikling
med
Internethast
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Softwareudvikling
med
Internethast
Softwareudvikling
med
Internethast
Organisationer
der
udvikler
software
med
Internethast
har
fundet
at
traditionelle
systemudviklings
metoder
og
værktøjer
kommer
til
kort
Kravene
til
innovation
og
reduceret
udviklingstid
kan
kun
håndteres
med
nye
fremgangsmåder
eller
en
ny
kombination
af
kendte
teknikker
Et
nyt
forskningstudie
lavet
i
samarbejde
med
Georgia
State
University
Software
Engineering
Institute
og
Carnegie
Mellon
University
har
identificeret
de
særlige
karakteristika
ved
udvikling
med
Internethast
og
kortlagt
hvordan
virksomheder
i
praksis
håndterer
disse
nye
udfordringer
F
eks
har
det
vist
sig
at
man
ofte
med
vilje
udvikler
software
af
ringe
kvalitet
efter
en
forhandling
med
kunden
Bio
Jan
Pries
Heje
er
lektor
på
IT
højskolen
netop
hjemkommet
efter
måneder
i
USA
Før
Jan
drog
udenlands
var
han
lektor
i
anvendt
datalogi
på
Handelshøjskolen
i
København
og
konsulent
i
software
procesforbedring
hos
Delta
Fredag
d
november
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/Mobile
Mobile
Internet
Diskussion
af
udvalgte
og
væsentlige
forretningsmæssige
krav
til
G
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Mobile
Internet
Diskussion
af
udvalgte
og
væsentlige
Mobile
Internet
Diskussion
af
udvalgte
og
væsentlige
forretningsmæssige
krav
til
G
Dette
foredrag
vil
blive
brugt
til
at
fortælle
hvordan
IBM
arbejder
med
mobilitet
og
hvordan
de
forretningsmæssigt
griber
den
mobile
udfordring
an
Der
vil
blive
sat
fokus
på
organisation
trends
for
det
danske
mobilmarked
med
specielt
fokus
på
operatorer
segmentering
kunder
løsninger
samt
løsningsportefølje
Kaare
Birketoft
er
uddannet
cand
merc
i
markedsføring
og
arbejder
som
Senior
Salgschef
i
IBM
s
Mobile
Internet
Sales
Team
Kaare
Birketofts
ansvarsområde
er
salg
og
forretningsudvikling
af
mobile
løsninger
og
services
til
operatør
segmentet
herunder
salg
og
forretningsudvikling
af
Business
to
Business
Business
to
Employee
og
Businesss
to
Consumer
løsninger
Senest
kommer
Kaare
fra
en
stilling
som
chefkonsulent
i
IBM
e
business
consulting
Kaare
Birketoft
har
opbygget
sin
viden
fra
Ericsson
hvor
han
bla
arbejdede
som
account
manager
for
Tele
Danmark
Fredag
d
september
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/IT_Int_Over
Buzztalk
IT
Interaktion
og
Overtryk
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
IT
Interaktion
og
Overtryk
Buzztalk
IT
Interaktion
og
Overtryk
v
Dr
Carsten
Sørensen
Department
of
Information
Systems
The
London
School
of
Economics
and
Political
Science
Du
kan
surfe
webben
emaile
chatte
på
MSN
eller
ICQ
snakke
eller
SMSe
på
mobilen
eller
emaile
jamen
er
det
ikke
fantastisk
Du
kan
med
et
tryk
på
en
knap
nå
næsten
hvilken
som
helst
information
eller
hvilken
som
helst
person
og
grænserne
for
hvad
der
er
muligt
brydes
dagligt
ned
Snart
kan
du
sikkert
se
TV
eller
have
video
konferencer
via
din
PDA
Alt
dette
er
selvfølgeligt
lidt
for
godt
til
at
være
sandt
Vi
lever
større
og
større
del
af
vores
liv
i
Cyberspace
og
efterlader
der
mængder
af
digitale
fodaftryk
men
vi
har
endnu
ikke
formået
at
finde
gode
brugbare
løsninger
for
hvordan
vi
kan
navigere
i
disse
rodebunker
af
data
Samtidigt
anvender
vi
i
eksplosivt
omfang
IT
til
at
interagere
med
hinanden
men
hvis
du
enkelt
kan
nå
tusinder
ved
at
trykke
på
een
knap
hvordan
har
du
det
når
de
alle
vil
i
kontakt
med
dig
Dette
foredrag
vil
pragmatisk
præsentere
begreber
der
kan
hjælpe
til
at
forstå
og
beskrive
disse
fænomener
samt
give
eksempler
på
hvorledes
nye
typer
IT
kan
afhjælpe
problemerne
men
dette
er
et
område
hvor
der
stadig
er
mange
snedige
opfindelser
at
gøre
og
det
er
ikke
på
forhånd
givet
at
de
bedste
løsning
er
dem
med
de
største
computermuskler
Fredag
den
oktober
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/J2ME
J
ME
og
forretningssystemer
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
J
ME
og
forretningssystemer
J
ME
og
forretningssystemer
Denne
Buzztalk
behandler
de
nye
muligheder
for
mobil
adgang
til
forretningssystemer
som
mobiltelefoner
og
PDA
giver
Forretningssystemer
har
hidtil
været
forbeholdt
mainframes
og
PC
ere
ligesom
PDA
ere
hidtil
primært
har
håndteret
kalendere
og
adressebøger
Ved
at
benytte
J
EE
til
at
skabe
webservices
ovenpå
eksisterende
forretningssystemer
lagerbeholdning
ordreafgivelse
etc
og
J
ME
til
at
udvikle
specialiserede
applikationer
til
håndholdte
trådløse
enheder
mobiltelefoner
og
PDA
kan
forretningssysteme
rnes
rækkevidde
udvides
til
medarbejdere
på
farten
Beholdninger
kan
checkes
og
ordrer
afgives
langt
fra
kontoret
driftsmedarbejdere
kan
overvåge
og
fjernstyre
administrative
opgaver
kundekonsulenter
kan
notere
og
registrere
kundeoplysninger
hos
kunden
og
hente
aktuelle
produktoplysninger
Teknologien
er
efterhånden
tilgængelig
men
den
virkelige
værdi
ser
vi
først
med
udviklingen
af
specialiseret
software
til
PDA
er
og
mobiltelefoner
giver
forretningssystemerne
nye
former
Gadgets
bliver
til
arbejdsredskaber
når
softwaren
integrerer
rig
tige
systemer
v
Direktør
Henrik
Shcultz
Javahouse
Fredag
d
kl
Lokale
Glentevej
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/vejen
Vejen
til
profitabilitet
via
kunderne
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Vejen
til
profitabilitet
via
kunderne
Vejen
til
profitabilitet
via
kunderne
Virksomhedernes
eksistensgrundlag
er
funderet
i
deres
evne
til
at
skabe
en
positiv
over
tid
De
grundæggende
principper
for
profitskabelse
vil
blive
gennemgået
og
relateret
til
den
måde
indretning
af
salg
marketings
og
servicefunktionerne
i
virksomheder
finder
sted
En
ny
udviklet
benchmarking
metode
til
at
vurdere
virksomheder
i
dette
rum
bliver
gennemgået
og
data
for
europæiske
virksomheder
bliver
præsenteret
Robert
R
Dogonowski
M
Sc
Econ
og
Ph
d
er
Service
Line
Manager
for
den
danske
Customer
Relationship
Management
afdeling
i
Cap
Gemini
Danmark
Fredag
d
kl
Lokale
Glentevej
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/Fremtidsmob
Fremtidens
mobiltelefoner
ved
hvor
du
er
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Fremtidens
mobiltelefoner
Fremtidens
mobiltelefoner
ved
hvor
du
er
Hvor
er
du
henne
er
meget
ofte
det
spørgsmål
man
stiller
sine
venner
eller
kæreste
som
indledning
til
en
samtale
over
mobiltelefonen
Det
eneste
man
ved
når
man
ringer
op
på
mobilen
er
nemlig
at
personen
ikke
er
hjemme
I
den
nærmeste
fremtid
e
r
det
ikke
længere
nødvendigt
at
stille
dette
spørgsmål
når
man
ringer
op
man
ved
det
allerede
på
forhånd
fordi
det
ved
hjælp
af
positioneringsteknologien
vil
være
muligt
at
se
den
andens
position
på
sin
mobiltelefon
Men
det
er
naturligvis
ikke
kun
dine
venner
og
familie
der
ved
hvor
du
er
og
hvornår
du
er
der
Positioneringsteknologien
som
for
tiden
udnyttes
i
stor
stil
i
forbindelse
med
udvikling
af
serviceydelser
til
mobiltelefon
er
et
oplagt
medie
for
at
u
dbygge
og
præcisere
reklamekampagner
og
markedsføring
I
takt
med
den
teknologiske
udvikling
er
det
vigtigt
at
få
diskuteret
hvad
teknologien
kan
og
skal
bruges
til
Som
for
eksempel
Er
det
okay
at
mobilselskaber
udover
venner
og
familie
kan
overvåge
dig
via
din
mobiltelefon
og
evt
sælge
disse
oplysninger
videre
Er
bedre
og
mere
præcis
markedsføring
til
dit
eget
bedste
og
i
sidste
ende
en
fordel
i
hverdagen
Hvornår
er
det
i
orden
at
anvende
teknologien
til
at
stedfæste
enkeltpersoners
fysiske
færden
og
hvornår
overtræder
man
linien
for
hvad
der
er
etisk
forsvarligt
at
bruge
teknologien
til
Er
den
linie
allerede
overtrådt
Kan
vi
stoppe
den
teknologiske
udvikling
fordi
vi
føler
os
overvågede
Eller
kan
vi
påvirke
den
måde
teknologien
udvikles
og
bruges
v
Administrerende
Direktør
Christian
Hage
og
Kommunikationskonsulent
Anja
Andersen
Euman
Fredag
den
november
kl
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse
Pressemeddelelser
og
pressekontakt
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Pressearkiv
Billedarkiv
Fakta
Baggrund
Ledelse
Kontakt
Pressemeddelelser
og
pressekontakt
Generel
pressekontakt
Direktionssekretær
Nina
Aubertin
E
mail
naub
it
c
dk
Telefon
Pressemeddelelser
Navision
og
IT
højskolen
i
nyt
forskningssamarbejde
november
rtf
og
text
IT
højskolen
tredobler
udbud
af
korte
kurser
for
erhvervsaktive
juni
word
text
og
pdf
Danmarks
første
IT
kandidater
springer
ud
nu
juni
word
text
og
pdf
Åbent
foredrag
IBM
guru
spår
om
fremtidens
IT
marts
word
text
og
pdf
Computerspil
under
lup
på
IT
konference
februar
word
text
og
pdf
De
bedste
internationale
IT
hjerner
skal
studere
i
Danmark
januar
word
text
og
pdf
IT
højskolen
parat
med
bredt
udbud
af
enkeltfagskurser
december
word
text
og
pdf
IT
højskolen
i
front
med
åbningen
af
LinuxLab
dk
december
word
text
og
pdf
IT
højskolen
lancerer
ny
fleksibel
diplomuddannelse
oktober
text
word
Henning
Larsens
Tegnestue
i
samarbejde
med
Carl
Bro
vinder
konkurrencen
om
IT
højskolens
ny
domicil
i
Ørestaden
juni
vinderprojektet
Word
Forskningsministeren
løfter
sløret
for
IT
højskolens
ny
domicil
i
Ørestaden
juni
Word
IT
højskolen
klar
med
fire
nye
uddannelser
november
text
Word
IT
højskole
klar
til
at
skabe
helhedsudviklere
juni
text
Word
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/pressearkiv
Pressearkiv
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Pressearkiv
Pressearkiv
IT
højskolen
i
København
er
blevet
fulgt
med
stor
interesse
i
diverse
medier
i
Danmark
siden
vores
oprettelse
i
Vi
er
i
øjeblikket
i
gang
med
at
opbygge
et
pressearkiv
som
vil
give
et
indblik
i
debatten
omkring
IT
højskolen
ved
at
resumere
udva
lgte
artikler
m
m
fra
dagspressen
og
andre
medier
Hvis
du
kender
til
en
interessant
artikel
om
IT
højskolen
vil
vi
meget
gerne
modtage
en
reference
så
vi
kan
tilføje
den
her
på
siden
Artikler
og
resumeer
og
før
juli
Computerworld
Rekordoptag
på
IT
højskolen
juli
Berlingske
Tidende
Rekordsøgning
til
IT
højskolen
i
København
juli
Computerworld
Cand
it
på
visitkortet
juli
Computerworld
Online
Danmarks
første
cand
it
springer
ud
Børsmægler
biolog
og
låneformidler
Kevin
Donovans
baggrund
er
bred
og
alsidig
ligesom
den
er
hos
de
andre
første
IT
kandidater
der
nu
er
flyvefærdige
Det
danske
erhvervsliv
kimer
lystigt
de
to
danske
IT
højskoler
ned
for
at
høre
om
kandidaterne
juni
TV
avisen
DR
Virksomheder
mangler
kvalificerede
IT
folk
Virksomhederne
står
i
kø
for
at
ansætte
højtuddannede
IT
folk
Og
fra
i
dag
blev
der
flere
af
dem
da
den
kun
to
år
gaml
e
IT
højskole
sendte
sit
allerførste
hold
ud
i
virkeligheden
juni
Erhvervsbladet
Cand
it
erne
springer
snart
ud
Juni
DR
Orbitalen
IT
Videnskab
Networking
the
learner
Netstøttet
læring
har
været
hverdag
på
IT
højskolen
i
København
lige
siden
dørene
blev
slået
op
for
to
år
siden
De
studerende
møder
dog
fortsat
op
til
forelæ
sninger
og
øvelser
men
sådan
vil
hverdagen
fremover
ikke
tegne
sig
for
alle
studerende
I
efteråret
udbydes
tre
netbaserede
kurser
hvor
læringen
i
høj
grad
er
baseret
på
elektroniske
læringsressourcer
og
øvelsesaflevering
over
Internettet
Juni
PC
Player
AI
En
Umulighed
AI
er
et
meget
brugt
ord
i
computerspilbranchen
Men
det
er
småt
med
intelligent
modstand
for
ikke
at
tale
om
medspil
i
alle
de
spil
der
endnu
er
set
AS
Artifici
al
Stupidity
er
dagens
orden
og
det
bliver
det
nok
også
i
fremtiden
April
DR
Orbitalen
IT
Videnskab
D
imaging
til
medicinsk
brug
Ny
forskning
på
IT
højskolen
gør
det
muligt
at
opbygge
virtuelle
D
modeller
i
computeren
af
organer
og
patalogier
En
gruppe
forskere
fra
IT
højskolen
er
i
gang
med
at
udvikle
et
D
program
der
kan
identificere
eksakte
størrelser
og
former
af
anatomiske
strukturer
April
Alt
om
net
Enkeltfagskurser
på
IT
højskolen
april
Djøf
online
Dot
DJØF
Man
lægger
en
bachelor
og
en
it
overbygning
sammen
og
får
en
cand
IT
En
ny
type
DJØFere
er
på
vej
ud
på
markedet
marts
Harddisken
P
Computerspilskonference
Harddisken
indslag
del
interview
med
Lisbeth
Klastrup
og
Espen
Aarseth
Harddisken
indslag
del
interview
med
Selmer
Bringsjord
marts
Kulturnyt
P
Real
audio
I
weekenden
afholdtes
den
første
europæiske
konference
om
computerspil
på
IT
Højskolen
i
København
Thomas
Jacobsen
fra
firmaet
IO
Interactive
firmaet
bag
det
succesfulde
danske
s
pil
Hitman
og
foredragsholder
Jesper
Juul
arrangør
og
ph
d
studerende
på
IT
Højskolen
interviewes
af
Claus
Vittus
marts
Information
Computerspillet
der
ville
være
videnskab
Humanister
trækker
computerspillet
ind
i
den
videnskabelige
varme
Marts
DR
Orbitalen
IT
Videnskab
Hvad
er
god
IT
support
Fejl
og
mangler
i
software
koster
os
mere
end
vi
tror
Løsningen
er
en
proaktiv
IT
help
desk
med
brugeren
i
centrum
februar
Uddannelsesavisen
IT
højskolen
har
tordnende
succes
februar
Computerworld
Online
IT
højskolen
udvikler
øjenstyring
Øjenstyring
af
computere
åbner
for
at
hav
af
muligheder
men
systemerne
er
for
dyre
IT
højskolen
er
nu
med
penge
fra
Forskningsministeriet
gået
i
gang
med
at
udvikle
et
nyt
og
billigt
øjenstyringssystem
februar
Computerworld
Online
IT
ansatte
mangler
IT
uddannelse
Mange
virksomheder
har
store
problemer
med
at
skaffe
kvalificeret
IT
arbejdskraft
Tre
ud
af
fire
IT
ansatte
er
ikke
uddannet
inden
for
IT
viser
ny
undersøgelse
februar
Computerworld
Online
Konference
om
Computerspil
IT
højskolen
i
København
er
den
marts
vært
for
Europas
første
konference
nogensinde
om
computerspil
under
navnet
Computer
Games
and
Digital
Textualities
februar
Søndag
aften
Quake
på
dagsorden
IT
højskolen
i
København
sætter
bogstaveligt
talt
spillet
Quake
på
dagsordenen
når
man
inviterer
til
konferencen
Computer
Games
Digital
Textualities
i
København
i
begyndelsen
af
ma
rts
Februar
DR
Orbitalen
IT
Videnskab
Forskere
sætter
fokus
på
Linux
LinuxLab
er
et
nyt
tiltag
på
IT
højskolen
i
København
som
sætter
fokus
på
Linux
og
Open
Source
Ideen
er
at
skabe
et
videnscenter
inden
for
brug
af
åbne
systemer
som
Linux
at
fremme
brugen
af
åbne
standarder
og
at
skabe
et
kreativt
IT
miljø
Januar
DR
Orbitalen
IT
Videnskab
Virtuelle
verdener
internettets
legepladser
Virtuelle
verdener
er
steder
på
internettet
hvor
man
indenfor
rammerne
af
et
fiktivt
univers
kan
lade
sin
virtuelle
personlighed
s
in
avatar
mødes
med
andre
virtuelle
personligheder
Skrevet
af
IT
højskolens
Lisbeth
Klaustrup
december
Computerworld
Online
Nyt
tilbud
IT
højskolen
tilbyder
enkeltfag
december
Computerworld
online
IT
uddannelserne
halter
bagud
December
AAK
Information
En
million
megabytes
i
IT
højskolen
december
Aktuelt
Flere
kvinder
på
IT
uddannelser
december
Linux
Today
IT
University
takes
the
lead
with
launch
of
LinuxLab
dk
december
Børsen
Informatik
LinuxLab
på
IT
højskolen
december
Ingeniøren
IT
højskolen
satser
på
Open
Source
november
Harddisken
P
Ugens
Gæst
Hanne
Munkholm
fra
LinuxLab
besøger
Jens
Aagren
Poder
i
studiet
IT
højskolen
i
København
slår
dørene
op
for
Danmarks
største
Open
Source
initiativ
Det
sker
når
forskningsm
inister
Birte
Weiss
åbner
IT
højskolens
LinuxLab
dk
fredag
d
december
Tryk
på
Harddisken
Live
for
at
høre
radio
programmet
i
RealAudio
November
DR
Orbitalen
IT
Videnskab
IT
vender
Taylor
på
hovedet
Et
nyt
dansk
IT
forskningsprojekt
sætter
for
alvor
gang
i
drømmen
om
at
oprette
selvstyrende
grupper
på
fabriksgulvet
oktober
Computerworld
online
Glæde
over
ny
IT
uddannelse
Oktober
DR
Orbitalen
IT
Videnskab
Fra
morgenkaffe
i
til
moderne
søgemaskiner
To
algoritmikforskere
fra
IT
højskolen
i
København
står
bag
et
nyligt
gennembrud
inden
for
hurtig
distribution
af
datapakker
på
Internettet
Her
fortæller
de
om
nogle
af
computerverdenens
farverige
genier
Samtidig
bliver
du
udfordret
til
at
løse
tre
lette
algoritmik
grublere
oktober
Computerworld
Online
Symbion
IT
bag
iværksætterkursus
Væksthuset
Symbion
IT
har
været
fødselshjælper
for
en
række
IT
virksomheder
Nu
samarbejder
det
med
IT
højskolen
om
at
videregive
viden
om
opstart
af
egen
virksomhed
til
IT
studerende
September
DR
Orbitalen
IT
Videnskab
Computeren
som
fejlfinder
En
simpel
computerfejl
kan
sende
firmaer
konkurs
og
i
værste
fald
koste
menneskeliv
F
eks
blev
mindst
seks
mennesker
stegt
levende
da
de
modtog
op
til
gange
for
store
strålingsmængder
under
en
rutinebehandling
for
kræft
i
USA
og
Canada
for
nogle
år
siden
august
Computerworld
online
Søgningen
til
IT
højskolen
fordoblet
maj
Computerworld
IT
højskolen
laver
Linux
laboratorium
Maj
IT
højskole
med
vokseværk
Maj
Linux
Install
fest
på
IT
højskolen
Marts
Romantik
på
chatten
og
Chat
giver
de
unge
et
åndehul
Februar
Rektor
Offentlig
Linux
giver
mange
problemer
Februar
Prøvekludene
på
IT
højskolen
Februar
Kampen
mod
politisk
uvidenhed
december
IT
højskolerne
fik
en
flyvende
start
december
USA
jurister
myrder
Internet
december
Patenteringsbølge
i
USA
truer
Internet
november
IT
højskolen
udvider
november
DTU
drænet
for
IT
lærere
oktober
Oppositionen
vil
kæmpe
for
CIT
oktober
Disse
prægtige
IT
projekter
og
deres
bagmænd
september
Unge
mødes
og
sød
IT
musik
opstår
september
IT
med
følelser
september
Hvilke
kvalifikationer
efterspørges
september
Uforligneligt
til
markedsføring
september
Rektorer
rejser
tvivl
om
ny
IT
højskole
august
Fuldt
hus
på
IT
højskolerne
august
optaget
på
den
ny
IT
højskole
august
IT
højskole
fyldt
op
august
IT
højskolen
fuldt
booket
juli
Stor
søgning
til
IT
uddannelse
Der
arbejdes
ihærdigt
i
to
landsdele
på
at
få
fordelt
ansøgere
til
de
nyoprettede
IT
uddannelser
Hos
IT
højskolen
i
København
er
der
glæde
over
at
af
ansøgerne
til
den
mest
populære
linie
er
kvinder
juli
IT
højskoler
går
i
luften
uden
koordinering
Ingen
fællesnævner
for
septemberoptaget
på
skolernes
nye
uddannelser
juni
IT
højskole
spænder
fra
kunst
til
erhverv
juni
IT
højskole
skaber
uro
blandt
elever
Handelshøjskolens
e
handelslærere
skal
undervise
på
IT
højskolen
til
efteråret
Eleverne
frygter
at
IT
højskolen
vil
udhule
e
handelsfagene
på
cand
merc
dat
studiet
juni
Profilen
juni
IT
højskolen
Rasmus
Visby
har
været
en
tur
på
Glentevej
i
København
s
Nordvest
kvarter
og
talt
med
IT
Højskolens
direktør
Mads
Tofte
om
deres
visioner
juni
IT
højskole
bejler
til
bløde
værdier
juni
Helhedsudviklere
på
IT
højskole
At
skabe
IT
medarbejdere
der
kan
integrere
teknik
design
og
mennesker
er
en
af
hovedmålsætningerne
for
den
nye
IT
højskole
i
København
juni
Hektisk
aktivitet
på
IT
Højskolen
IT
højskolen
arbejder
hårdt
på
at
gøre
klar
til
de
studerende
der
starter
september
juni
Startskud
affyret
for
IT
højskolen
juni
IT
højskole
vil
tænke
nyt
marts
Skærpet
kamp
om
IT
undervisere
Nye
initiativer
deriblandt
IT
højskolen
øger
behovet
for
lærerkræfter
marts
IT
satsning
af
format
marts
IT
højskolen
en
oplagt
mulighed
marts
Mads
Tofte
direktør
for
IT
højskolen
Mads
Tofte
datalogi
lektoren
fra
Københavns
Universitet
er
indstillet
til
posten
som
direktør
for
IT
højskolen
der
får
hjemme
i
lokaler
på
Nørrebro
i
København
februar
Ingeniører
ved
for
lidt
om
softwareudvikling
februar
Fantasien
i
brug
mod
ingeniørmangel
november
Flaskehalse
Pas
på
uigennemtænkte
feberredninger
oktober
Nye
IT
højskoler
i
hele
landet
Der
er
også
brug
for
en
IT
masteruddannelse
i
provinsen
mener
prorektoren
for
Aalborg
Universitet
november
Værd
at
støtte
IT
uddannelse
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/pressearkiv/ITkvinder
Flere
kvinder
på
IT
uddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Pressearkiv
Flere
kvinder
på
IT
uddannelser
Flere
kvinder
på
IT
uddannelser
Antallet
af
kvinder
der
er
optaget
på
en
IT
relateret
uddannelse
er
mere
end
fordoblet
på
blot
fire
år
Det
viser
tal
der
netop
er
offentliggjort
i
rapporten
Netværksredegørelse
fra
Forskningsministeriet
skriver
Aktuelt
Heraf
fremgår
det
at
procent
af
de
studerende
på
de
IT
relaterede
uddannelser
i
var
kvinder
hvor
tallet
i
år
er
oppe
på
procent
Det
er
glædeligt
lyder
det
fra
erhvervslivet
og
uddannelsesinstitutionerne
IT
fagene
er
ved
at
ændre
karakter
hvor
mennesket
er
kommet
mere
i
centrum
end
maskinen
Der
er
kommet
et
markant
behov
for
kreative
personer
der
mestrer
grafisk
design
og
informationsstruktur
og
det
er
noget
der
appellerer
til
kvinder
siger
Ma
ds
Tofte
direktør
på
IT
højskolen
i
København
I
løbet
af
det
halvandet
år
IT
højskolen
har
eksisteret
har
der
været
en
kønsfordeling
på
en
kvinde
for
hver
to
mænd
Størstedelen
af
dem
går
på
skolens
design
kommunikation
og
medielinje
der
er
skolens
mest
eftersøgte
uddannelse
Dette
er
et
resume
af
en
artikel
som
blev
bragt
i
Aktuelt
den
december
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/pressearkiv/linuxlab
LinuxLab
på
IT
højskolen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Pressearkiv
LinuxLab
på
IT
højskolen
Det
åbne
og
gratis
distribuerede
styresystem
Linux
som
kun
benyttes
i
meget
beskeden
omfang
i
erhvervslivet
får
nu
hjælp
til
at
vinde
større
udbredelse
i
kraft
af
et
nyoprettet
Linux
laboratorium
Det
er
den
to
år
gamle
IT
højskolen
i
København
som
står
bag
initiativet
med
et
nyt
LinuxLab
www
linuxlab
dk
som
blev
officielt
åbnet
af
forskningsminister
Birte
Weiss
Børsen
Informatik
skriver
at
den
manglende
tiltro
til
et
gratis
styresystems
styrker
og
muligheder
stadig
er
den
dominerende
opfattelse
hos
mange
virksomheder
Men
denne
holdning
kan
fremover
blive
stillet
over
for
flere
udfordringer
efterhånden
so
m
IT
højskolen
udklækker
nye
kandidater
som
kommer
ud
og
demonstrerer
deres
kunnen
og
viden
rundt
om
i
virksomhederne
Dette
er
et
resume
af
en
artikel
som
blev
bragt
i
Børsen
Informatik
den
december
Artiklen
var
skrevet
af
pmc
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/pressearkiv/linux
IT
højskolen
laver
Linux
laboratorium
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Pressearkiv
linuxlab
IT
højskolen
laver
Linux
laboratorium
Forårets
diskussioner
om
det
gratis
styresystem
Linux
har
båret
frugt
Den
københavnske
IT
højskole
vil
åbne
et
decideret
laboratorium
for
eksperimenter
Undervisning
og
forskning
i
det
alternative
operativsystem
Med
en
person
til
at
drive
laboratoriet
Vi
har
ikke
fået
nogen
ekstra
bevilling
til
opgaven
men
vi
kan
jo
bruge
sådan
et
laboratorium
i
undervisningen
og
lave
kurser
så
det
bliver
egentlig
ikke
noget
problem
vurderer
rektor
for
IT
højskolen
Mads
Tofte
IT
højskolen
har
allerede
lejet
et
kvadratmeter
stort
lokale
til
det
nye
Linux
lab
og
Mads
Tofte
har
store
forventninger
til
at
IBM
vil
sponsorere
en
del
af
det
nødvendige
isenkram
Der
bliver
vel
fem
til
maskiner
og
netværk
og
idéen
er
så
at
man
kan
få
lov
til
at
crashe
udstyret
og
virkelig
forsøge
sig
uden
at
det
går
ud
over
produktionen
siger
Mads
Tofte
Åbent
laboratorium
IT
højskolens
Linux
laboratorium
skal
i
princippet
være
åbent
så
man
kan
komme
lige
ind
fra
gaden
og
få
råd
og
vejledning
i
styresystemet
Skatteborgerne
har
jo
alligevel
betalt
for
skolen
For
eksempel
var
vi
vært
for
Sjællands
Skåne
Linux
User
Group
Installfest
her
forrige
lørdag
og
den
slags
arrangementer
vil
vi
naturligvis
være
vært
for
også
i
fremtiden
siger
Mads
Tofte
Artiklen
er
skrevet
af
Claus
Thorhauge
og
blev
bragt
i
Computerworld
maj
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/pressearkiv/cand-it
Cand
it
erne
springer
snart
ud
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Pressearkiv
cand
it
erne
springer
snart
ud
Cand
it
erne
springer
snart
ud
nye
kandidater
springer
snart
ud
fra
IT
højskolen
i
København
og
IT
vest
De
fordeler
sig
med
kandidater
fra
IT
højskolen
og
fra
IT
vest
som
forventes
at
blive
færdige
hen
over
sommeren
Erhvervslivet
tørster
efter
dygtige
IT
folk
Vi
har
fået
mange
henvendelser
fra
virksomheder
som
er
interesserede
i
denne
nye
type
kandidater
siger
Mads
Tofte
Direktør
for
IT
højskolen
Ifølge
måltallene
vil
de
to
IT
institutioner
færdiguddanne
over
kandidater
fra
år
Dette
er
et
resume
af
en
artikel
der
blev
bragt
i
Erhvervsbladet
d
juni
skrevet
af
Kurt
Egholm
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/pressearkiv/visitkort
Cand
it
på
visitkortet
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Pressearkiv
visitkort
Cand
it
på
visitkortet
De
første
cand
it
ere
sprang
ud
i
fredags
IT
højskolens
første
kuld
af
kandidater
fik
overrakt
eksamensbeviser
og
smagte
på
jordbærene
da
de
blev
fejret
IT
højskolen
på
Glentevej
har
nu
studerende
og
det
første
hold
blev
sluset
ud
efter
intensive
studier
siden
efteråret
I
løbet
af
sommeren
bliver
yderligere
færdige
fra
IT
højskolen
i
Århus
der
har
studerende
spredt
over
resten
af
landet
Dette
er
et
resume
af
en
artikel
der
blev
bragt
i
Computerworld
d
juli
skrevet
af
lis
td
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/pressearkiv/succes
IT
højskolen
har
tordnende
succes
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Pressearkiv
IT
højskolen
har
tordnende
succes
IT
højskolen
har
tordnende
succes
Der
er
i
dag
over
studerende
på
IT
højskolen
i
København
og
udsigt
til
stadig
flere
studerende
blandt
andet
gennem
den
store
søgning
der
er
til
IT
højskolens
enkeltfagskurser
der
netop
har
modtaget
over
tilmeldinger
til
forårssemestret
Årsagen
til
den
store
interesse
for
at
læse
på
IT
højskolen
vides
ikke
med
sikkerhed
men
IT
højskolens
direktør
Mads
Tofte
gætter
på
at
det
blandt
andet
tiltrækker
nye
studerende
at
IT
højskolen
er
et
uddannelsessted
for
folk
med
vidt
forskellige
uddannelsesmæssige
baggrunde
Kandidatuddannelsen
der
resulterer
i
titlen
cand
it
tages
på
baggrund
af
en
bachelorgrad
fra
en
anden
uddannelsesinstitution
og
der
er
i
dag
over
forskellige
bachelorgrader
repræsenteret
på
IT
højskolen
I
tillæg
til
artiklen
findes
to
profiler
af
kommende
studerende
på
IT
højskolen
Dette
er
et
resume
af
en
artikel
der
blev
bragt
i
Uddannelsesavisen
Februar
Skrevet
af
Lone
Sandstrøm
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/pressearkiv/rekord
Rekordoptag
på
IT
højskolen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Pressearkiv
Rekordoptag
på
IT
højskolen
Rekordoptag
på
IT
højskolen
nye
studerende
starter
på
IT
højskolen
d
August
og
dermed
sættes
ny
rekord
Til
forårssemestret
i
år
startede
nye
studerende
mens
tallet
for
et
år
siden
var
På
IT
højskolen
er
der
stor
tilfredshed
med
såvel
optaget
som
antallet
af
ansøgere
Der
er
især
tilfredshed
med
søgningen
til
kandidatuddannelserne
da
søgningen
til
de
åbne
uddannelser
master
og
diplomuddannelserne
ikke
har
været
så
stor
som
forventet
IT
højskolen
formoder
at
årsagen
til
det
lille
ansøgertal
på
de
åbne
uddannelser
hænger
sammen
med
den
succes
enkeltfagskurserne
har
Idet
der
sandsynligvis
er
flere
af
dem
der
ville
have
taget
en
master
eller
diplomuddannelse
der
starter
med
at
tage
nogle
enkeltfag
Dette
er
et
resume
af
en
artikel
der
blev
bragt
i
computerworld
d
juli
Skrevet
af
Jens
Hermansen
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/pressearkiv/soegning
Rekordsøgning
til
IT
højskolen
i
København
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Pressearkiv
Rekordsøgning
til
IT
højskolen
i
København
Rekordsøgning
til
IT
højskolen
i
København
Flere
og
flere
ønsker
sig
en
uddannelse
inden
for
IT
Det
viser
den
store
søgning
til
IT
højskolen
i
København
hvor
antallet
af
ansøgere
til
det
kommende
efterårssemester
er
større
end
til
forårssemestret
De
første
kandidater
fra
IT
højskolen
i
København
er
nu
sprunget
ud
og
i
løbet
af
sommeren
følger
selvstuderende
på
jylland
og
fyn
Dette
er
et
resume
af
en
artikel
der
blev
bragt
i
Berlingske
Tidende
d
juli
Skrevet
af
Lars
Christian
Jensen
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/pressearkiv/enkeltfag
Enkeltfagskurser
på
IT
højskolen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Pressearkiv
Enkeltfagskurser
på
IT
højskolen
Enkeltfagskurser
på
IT
højskolen
IT
højskolen
i
København
tilbyder
nu
også
enkeltfagskurser
til
erhvervsaktive
og
andre
der
ikke
har
tid
eller
behov
for
at
tage
en
hel
uddannelse
men
som
alligevel
gerne
vil
dygtiggøre
sig
inden
for
IT
Lektor
Jens
Christian
Godskesen
fra
IT
højskolen
udtaler
at
mange
virksomheder
har
et
behov
for
at
efteruddanne
deres
ansatte
inden
for
IT
uden
at
de
nødvendigvis
har
behov
for
at
tage
en
lang
uddannelse
derfor
er
det
nye
brede
udbud
af
enkeltfagskurser
blevet
lanceret
Der
er
forskellige
enkeltfagskurser
på
universitetsniveau
at
vælge
i
mellem
på
IT
højskolen
Dette
er
et
resume
af
en
artikel
der
blev
bragt
i
Alt
om
net
i
April
Skrevet
af
djt
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/
Billedarkivet
IT
højskolen
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
Direktionssekretariat
Personale
Økonomi
IT
afdeling
Studieadministration
Bygninger
og
intern
drift
Information
og
presse
Studievejledning
Andre
Design
og
brug
af
IT
Digital
æstetik
og
kommunikation
Innovation
Teori
E
handel
Andre
August
Januar
August
Januar
De
første
kandidater
August
Valg
til
studienævn
Dagligdagen
på
IT
C
Match
Making
MAJ
NOV
Open
Source
Seminar
Raketten
Julemanden
på
besøg
Disclaimer
Download
Åbningshøjtideligheden
Buzztalk
Arkitektkonkurrencen
Indvielsen
af
Linux
lab
En
TV
udsendelse
i
JAN
Konferencen
Computer
Games
Årsfesten
Årsfesten
Window
to
the
past
Bygningen
på
Glentevej
Undervisningslokaler
Linux
Lab
IT
C
logoet
Byggeriet
i
Ørestaden
april
Se
en
animation
af
bygningen
Besøg
i
prøvehuset
Site
statistic
Folders
JPEG
filer
HTML
sider
Andre
filer
Last
revised
Nov
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
http
www
it
c
dk
billedarkiv
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
IT
C
homepage
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/fakta
Fakta
og
nøgletal
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Fakta
Fakta
og
nøgletal
Uddannelser
Kandidatuddannelsen
Den
der
gennemfører
kandidatuddannelsen
i
informationsteknologi
har
ret
til
titlen
cand
it
Der
findes
følgende
linier
på
kandidatuddannelsen
Design
kommunikation
og
medier
Elektronisk
handel
Softwareudvikling
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Tværfaglig
IT
udvikling
Masteruddannelser
Design
kommunikation
og
medier
Softwareudvikling
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Diplomuddannelse
Se
nærmere
under
Uddannelser
Nøgletal
Se
under
nøgletal
for
en
oversigt
over
antal
indskrevne
studerende
ansatte
og
finanslovsbevillinger
Oprettelsesår
Adresse
IT
højskolen
Glentevej
DK
København
NV
telefon
telefax
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/presse/baggrund
Baggrunden
for
IT
højskolen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Presse
Baggrund
Baggrunden
for
IT
højskolen
IT
højskolen
i
København
blev
oprettet
i
på
baggrund
af
en
rapport
fra
Undervisningsministeriet
og
Forskningsministeriet
om
styrkelse
af
IT
uddannelser
og
IT
forskning
som
anbefalede
en
kraftig
forøgelse
af
kapaciteten
af
de
forskningsbaserede
IT
uddannelser
i
Danmark
IT
højskolen
i
København
fik
sammen
med
et
universitetssamarbejde
om
nye
IT
uddannelser
i
Vestdanmark
til
opgave
at
tilbyde
akademiske
overbygningsuddannelser
med
nyt
indhold
og
ny
profil
og
som
skulle
kunne
tages
oven
på
en
bachelorgrad
fra
fag
der
ikke
drejede
sig
om
IT
De
to
institutioner
skulle
også
udvikle
og
tilbyde
master
og
diplomuddannelser
som
efter
og
videreuddannelse
på
højt
niveau
på
IT
området
Endelig
skulle
der
også
ske
en
forskning
på
IT
området
i
international
klasse
IT
højskolen
er
et
såkaldt
frifakultet
under
Handelshøjskolen
i
København
i
henhold
til
stk
i
universitetsloven
Skolen
har
foreløbig
til
huse
på
Glentevej
i
Københavns
Nordvestkvarter
hvor
den
officielle
indvielse
fandt
sted
august
Det
bevillingsmæssige
grundlag
for
IT
højskolen
er
Forskningsministeriets
aktstykke
nr
af
marts
som
er
tiltrådt
af
finansudvalget
den
marts
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/itu/ledelse
Bestyrelse
og
direktion
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Om
IT
højskolen
Ledelse
Bestyrelse
og
direktion
Bestyrelsen
for
IT
højskolen
Formand
Mogens
Munk
Rasmussen
koncernchef
og
adm
direktør
Nykredit
Bestyrelsesmedlemmer
Preben
Damgaard
President
CEO
Navision
A
S
Anne
E
Jensen
cand
polit
MEP
Lars
Pallesen
rektor
Danmarks
Tekniske
Universitet
Henrik
Toft
Jensen
rektor
Roskilde
Universitetscenter
Finn
Junge
Jensen
rektor
Handelshøjskolen
i
København
Lillian
Mogensen
underdirektør
ATP
Kjeld
Møllgård
rektor
Københavns
Universitet
Kim
Østrup
underdirektør
IBM
Direktør
Mads
Tofte
Frifakultet
IT
højskolen
er
et
såkaldt
frifakultet
der
har
Handelshøjskolen
i
København
som
vært
Ved
frifakultet
forstås
kort
fortalt
at
konsistorium
for
værtsinstitutionen
har
uddelegeret
væsentlige
kompetencer
til
bestyrelsen
for
IT
højskolen
Bestyrelsen
er
udpeget
af
forskningsministeren
Opdateret
www
direktionen
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/kontakt/
Kontakt
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Kontakt
Kontakt
Adresse
IT
højskolen
i
København
Glentevej
København
NV
Telefon
Telefax
Studievejledning
Studievejledningen
Telefon
Træffetider
daglig
kl
Studievejledningen
it
c
dk
Erhvervssamarbejde
Tanja
Danner
Telefon
td
it
c
dk
Ledige
stillinger
Personalechef
Kirsten
Talbro
Laraignou
ktl
it
c
dk
BuzzTalks
Tanja
Danner
td
it
c
dk
Pressekontakt
Nina
Aubertin
Telefon
naub
it
c
dk
Bygninger
drift
og
intern
service
Afdelingsleder
Per
Rasmussen
pbras
it
c
dk
Kommentarer
til
hjemmesiden
Webadministrationen
www
info
it
c
dk
Økonomiafdelingen
Kirsten
Møller
Telefon
kirsten
it
c
dk
IT
afdelingen
Telefon
sysadm
it
c
dk
Studieadministrationen
Telefon
eller
Åbningstider
daglig
kl
studadm
it
c
dk
Forskningsafdelinger
Afdeling
for
Innovation
Camilla
Jørgensen
Telefon
camillaj
it
c
dk
Afdeling
for
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
DiAC
Anker
Helms
Jørgensen
Telefon
anker
it
c
dk
Trine
Eltang
Telefon
eltang
it
c
dk
Afdelingen
for
Design
og
Brug
af
Informationsteknologi
DuIT
Hanne
Sørensen
Telefon
hs
it
c
dk
Afdelingen
for
teori
Annette
Hjort
Christensen
Telefon
ahc
it
c
dk
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/itu
Om
IT
højskolen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Om
IT
højskolen
Vision
Uddannelser
Ørestads
byggeriet
Nøgletal
Virksomheds
regnskaber
Kontakt
Ledelse
Vedtægter
Billedarkiv
Pressearkiv
At
finde
IT
C
Om
IT
højskolen
IT
højskolen
i
København
blev
etableret
i
med
det
formål
at
varetage
teoretisk
forskning
og
forskning
i
informationsteknologiens
samspil
med
og
betydning
for
samfundet
IT
højskolen
tilbyder
en
række
af
uddannelser
inden
for
IT
Seks
årige
kandidatuddannelser
Fire
masteruddannelser
En
diplomuddannelse
Enkelfag
IT
højskolen
beskæftiger
sig
med
alle
sider
af
informationsteknologien
fra
naturvidenskaben
og
matematikken
over
de
humanistiske
og
kreative
sider
af
teknologien
til
de
erhvervsmæssige
konsekvenser
og
de
kommercielle
muligheder
med
IT
IT
højskolen
arbejder
bl
a
sammen
med
Københavns
Universitet
Handelshøjskolen
i
København
Danmarks
Tekniske
Universitet
og
Ros
kilde
Universitetscenter
IT
højskolen
er
et
frifakultet
der
har
Handelshøjskolen
i
København
som
vært
Direktør
for
IT
højskolen
er
Mads
Tofte
Bestyrelsesformand
er
Mogens
Munk
Rasmussen
koncernchef
og
adm
direktør
Nykredit
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/itu/vision
Vision
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Om
IT
højskolen
Vision
Vision
IT
højskolens
vision
IT
højskolen
vil
i
dialog
med
sine
omgivelser
skabe
et
attraktivt
og
levende
forsknings
og
uddannelsesmiljø
der
bidrager
til
vækst
og
udvikling
i
det
danske
og
internationale
samfund
ved
at
skabe
et
IT
miljø
der
favner
naturvidenskab
humaniora
design
og
erhverv
at
uddanne
personer
med
en
stor
og
bred
viden
om
IT
og
IT
s
muligheder
gennem
forskning
at
skabe
ny
teknologi
og
bedre
anvendelse
af
eksisterende
teknologi
at
øge
samfundets
indsigt
i
IT
og
IT
s
muligheder
Ovenstående
er
uddybet
i
Direktørens
visioner
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/
Uddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Gæstestuderende
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Ph
D
Kurser
Studieliv
og
projekter
Studievejledning
Love
og
regler
Søg
om
optagelse
Uddannelser
IT
højskolen
udbyder
en
række
uddannelser
inden
for
IT
Kandidatuddannelse
Kandidatuddannelsen
cand
it
er
et
to
årigt
fuldtidsstudium
der
giver
titlen
cand
it
Master
of
Science
in
Information
Technology
Uddannelsen
kan
tages
inden
for
linierne
Design
kommunikation
og
medier
Elektronisk
handel
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Tværfaglig
IT
udvikling
Enkeltfag
under
Åben
Uddannelse
Enkeltfag
under
Åben
Uddannelse
er
for
alle
med
mindst
en
bacheloruddannelse
eller
tilsvarende
Kurserne
henvender
sig
især
til
erhvervsaktive
som
ønsker
et
bredere
kendskab
til
informationsteknologi
men
ikke
ønsker
at
tage
en
længerevarende
uddannelse
Diplomuddannelse
IT
højskolens
diplomuddannelse
i
informationsteknologi
Diploma
in
Information
Technology
DIT
har
et
omfang
svarende
til
et
års
fuldtidsstudium
og
kan
gennemføres
over
en
periode
på
år
på
deltid
Den
henvender
sig
primært
til
erhvervsaktive
som
har
brug
for
et
bredere
kendskab
til
informationsteknologi
Masteruddannelser
Masteruddannelserne
Master
of
Information
Technology
MIT
har
et
omfang
svarende
til
års
fuldtidsstudium
og
kan
gennemføres
over
en
periode
på
år
på
deltid
Masterstudiet
gennemføres
typisk
i
sammenhæng
med
erhvervsarbejde
og
kan
tages
inden
for
linierne
Design
kommunikation
og
medier
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
IT
højskolens
uddannelser
kan
du
altid
kontakte
studievejledningen
eller
lede
efter
informationen
her
på
siderne
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/itu/orestad
IT
højskolens
ny
bygning
i
Ørestaden
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Om
IT
højskolen
Ørestads
byggeriet
Udsmykningsprojekt
P
W
Vinderprojektet
Betænkning
IT
højskolens
ny
bygning
i
Ørestaden
Henning
Larsens
Tegnestue
vandt
i
samarbejde
med
Carl
Bro
den
indbudte
konkurrence
om
en
ny
bygning
i
Ørestaden
til
IT
højskolen
i
juni
Byggeriet
der
skal
opføres
over
flere
etaper
bliver
i
første
omgang
på
ca
m
og
skal
stå
klar
til
indflytning
juni
Højskolen
skal
rumme
undervisningslokaler
og
forskerkontorer
og
senere
udbygges
med
en
forskerpark
Sådan
kommer
IT
højskolen
til
at
se
ud
i
Ørestaden
Se
den
nyeste
animation
som
viser
en
bevægelse
igennem
atriet
fra
den
sydlige
indgang
og
videre
op
i
bygningen
uploadet
august
Visning
af
animationen
k
ræver
installation
af
en
MPG
afspiller
f
eks
Real
Player
der
kan
hentes
gratis
på
nettet
Se
en
animation
af
den
nye
bygning
uploaded
juli
Se
de
nyeste
plantegninger
fra
Ørestadsbyggeriet
Se
de
digitale
fotos
af
prøvebygningen
som
er
opført
på
grunden
i
Ørestaden
IT
højskolen
skal
placeres
i
den
nordøstlige
del
af
Ørestaden
imellem
Københavns
Universitets
første
nye
byggeafsnit
og
det
kommende
DR
byggeri
Det
har
været
afgørende
for
dommerkomitéen
at
vælge
et
projekt
der
passer
ind
i
den
overordnede
plan
for
Ørestaden
Således
har
man
bl
a
lagt
stor
vægt
på
at
det
valgte
projekt
er
åbent
og
indbydende
også
for
andre
end
skolens
daglige
bruger
e
og
at
projektet
desuden
afspejler
det
karakteristiske
for
en
uddannelsesinstitution
der
beskæftiger
sig
med
et
så
nutidigt
og
væsentligt
emne
som
informationsteknologi
IT
højskolen
placeres
ud
mod
den
ca
m
lange
kanal
der
binder
de
nye
institut
ioner
i
denne
del
af
Ørestaden
sammen
Henning
Larsens
projekt
har
form
som
et
kæmpemæssigt
H
To
parallelle
bygningskroppe
svøbt
i
en
metalbeklædning
omslutter
et
panoptisk
rum
ud
imod
hvilket
man
har
trukket
en
lang
række
transparente
skuffer
i
forskellig
længde
Centralrummet
der
har
en
fin
kontakt
med
kanalmiljøet
ligger
imellem
to
bytorve
et
nordligt
og
et
sydligt
og
rummet
inviterer
på
naturlig
måde
til
færdsel
igennem
huset
Byggeriet
giver
forventninger
om
at
det
vil
kunne
afspejle
det
progressive
fremadrettede
IT
miljø
på
en
måde
der
som
IT
højskolen
selv
forener
teknologi
design
og
mennesker
Til
konkurrencen
var
indbudt
følgende
arkitektfirmaer
Dissing
Weitling
KHR
AS
arkitekter
Henning
Larsens
Tegnestue
Søren
Robert
Lund
Schmidt
Hammer
Lassen
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/pw-udsmykning/
Passage
of
the
Future
Window
to
the
Past
function
MM
preloadImages
v
var
d
document
if
d
images
if
d
MM
p
d
MM
p
new
Array
var
i
j
d
MM
p
length
a
MM
preloadImages
arguments
for
i
i
a
length
i
if
a
i
indexOf
d
MM
p
j
new
Image
d
MM
p
j
src
a
i
function
MM
swapImgRestore
v
var
i
x
a
document
MM
sr
for
i
a
i
a
length
x
a
i
x
oSrc
i
x
src
x
oSrc
function
MM
findObj
n
d
v
var
p
i
x
if
d
d
document
if
p
n
indexOf
parent
frames
length
d
parent
frames
n
substring
p
document
n
n
substring
p
if
x
d
n
d
all
x
d
all
n
for
i
x
i
d
forms
length
i
x
d
forms
i
n
for
i
x
d
layers
i
d
layers
length
i
x
MM
findObj
n
d
layers
i
document
if
x
document
getElementById
x
document
getElementById
n
return
x
function
MM
swapImage
v
var
i
j
x
a
MM
swapImage
arguments
document
MM
sr
new
Array
for
i
i
a
length
i
if
x
MM
findObj
a
i
null
document
MM
sr
j
x
if
x
oSrc
x
oSrc
x
src
x
src
a
i
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/itu/orestad/vinder
Vinderprojektet
for
IT
højskolens
ny
domicil
i
Ørestaden
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Om
IT
højskolen
Ørestads
byggeriet
Vinderprojektet
Vinderprojektet
for
IT
højskolens
ny
domicil
i
Ørestaden
Vinderprojektet
er
tegnet
af
Henning
Larsens
Tegnestue
i
samarbejde
med
Carl
Bro
Fra
oven
IT
højskolen
set
fra
oven
med
nord
pegende
opad
Det
sorte
bånd
til
venstre
er
kanalen
IT
højskolens
etape
på
m
udgøres
af
det
store
H
nederst
til
venstre
i
planen
Længen
umiddelbart
øst
derfor
er
IT
højskolens
etape
m
Resten
er
den
planlagte
IT
forskerpark
IT
højskolens
etape
består
af
to
længer
der
er
forbundet
af
et
centralrum
Adgang
sker
ad
ramper
fra
nord
og
syd
Nærmeste
nabo
mod
nord
er
Københavns
Universitet
Nærmeste
nabo
mod
syd
er
Danmarks
Radio
Fra
vest
IT
højskolen
set
fra
vest
dvs
fra
kanalsiden
Bygningen
er
seks
etager
høj
og
ligger
på
et
dæk
Den
nordlige
ende
til
venstre
på
illustrationen
hæver
sig
op
i
sals
højde
Det
orange
område
er
auditoriet
Umiddelbart
til
højre
derfor
ses
kantinen
der
fortsætter
uden
for
bygningen
på
den
sydligste
del
af
dækket
Fra
nordvest
IT
højskolen
set
fra
nordvest
Taget
de
nordlige
og
de
sydlige
facader
er
svøbt
i
metal
mens
der
er
glas
i
loftet
af
centralrummet
og
i
alle
øst
og
vestvendte
facader
Under
ramperne
i
nord
og
syd
er
der
cykelparkering
som
man
kommer
til
ad
ramper
i
ramperne
Centralrummet
Centralrummet
som
det
tager
sig
ud
fra
kantinen
dels
i
skitseform
dels
i
computergrafik
Glasburene
er
beregnet
som
lokaler
hvor
man
går
hen
hvis
man
har
lyst
til
at
møde
andre
En
lang
trappe
op
gennem
centralrummet
giver
mulighed
for
en
iscenesat
vandring
op
gennem
bygningen
Glasburene
set
fra
en
af
de
midterste
etager
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/itu/tal
Nøgletal
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Om
IT
højskolen
Nøgletal
Nøgletal
Antal
ansøgere
til
efterårssemesteret
fordelt
på
linjerne
Kandidatuddannelsen
Antal
ansøgere
Antal
optagne
Design
Kommunikation
og
Medier
Softwareudvikling
Internetteknologi
Multimedieteknologi
E
handel
Tværfaglig
IT
udvikling
Kandidat
i
alt
Masteruddannelserne
Design
Kommunikation
og
Medier
Softwareudvikling
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Master
i
alt
Diplomuddannelsen
I
alt
Denne
kolonne
angiver
ansøgernes
førsteprioritet
Denne
kolonne
angiver
hvor
mange
studerende
der
er
blevet
tilbudt
studieplads
på
de
enkelte
linjer
og
uddannelser
En
del
studerende
er
blevet
tilbudt
studieplads
på
linjer
som
ikke
er
deres
førsteprioritet
Antal
indskrevne
studerende
måltal
måltal
måltal
Kandidatuddannelser
Masteruddannelser
Diplomuddannelsen
I
alt
Uddannelserne
tiltrækker
i
rimeligt
omfang
kvinder
idet
ca
af
de
studerende
er
kvinder
Fordelingen
af
de
indskrevne
studerende
var
ved
udgangen
af
Kvinder
Mænd
Ialt
Kandidat
Master
og
diplom
Optag
fordelt
efter
linier
Kandidat
budget
I
alt
ultimo
Design
Kommunikation
og
Medier
Tværfaglig
IT
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Elektronisk
Handel
Åben
uddannelse
budget
I
alt
ultimo
Design
Kommunikation
og
Medier
Multimedieteknologi
Internetteknologi
Softwareudvikling
Diplom
i
Informationsteknologi
I
alt
optaget
Antal
ansatte
Forskere
og
undervisere
Deltidsundervisere
Ph
d
studerende
Administrativt
personale
I
alt
Finanslovsbevilling
mio
kr
Finansloven
Oprettelsesår
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/itu/regnskab
Virksomhedsregnskaber
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Om
IT
højskolen
Virksomheds
regnskaber
Virksomhedsregnskaber
Her
på
siden
finder
du
IT
højskolens
virksomhedsregnskaber
for
og
Virksomhedsregnskab
I
HTML
format
I
Word
format
I
PDF
format
Virksomhedsregnskab
I
HTML
format
I
Word
format
I
PS
format
I
PDF
format
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/main/docs/vedtaegter.html
vedtaegter
Grundlaget
for
etablering
af
IT
højskolen
i
København
IT
højskolen
er
etableret
som
et
frifakultet
i
henhold
til
stk
i
universitetsloven
af
december
med
senere
ændringer
Etableringen
er
sket
på
baggrund
af
rapport
afgivet
af
udvalg
om
styrkelse
af
IT
uddannelser
og
forskning
hvilket
udvalg
blev
nedsat
i
maj
af
forskningsministeren
og
undervisningsministeren
Det
bevillingsmæssige
grundlag
for
IT
højskolens
etablering
er
Forskningsministeriets
aktstykke
nr
af
marts
som
er
tiltrådt
af
finansudvalget
den
marts
Handelshøjskolen
i
København
HHK
Roskilde
Universitetscenter
RUC
og
Danmarks
Tekniske
Universitet
DTU
har
som
konsortium
indstillet
Handelshøjskolen
som
værtsinstitution
for
IT
højskolen
Efter
godkendelser
af
Handelshøjskolens
styrelsesråd
og
konsistorium
er
Handelshøjskolen
af
Forskningsministeriet
efter
samråd
med
bestyrelsesformanden
og
undervisningsministeren
udpeget
som
værtsinstitution
Udpegningen
af
Handelshøjskolen
som
værtsinstitution
er
gældende
indtil
den
august
IT
højskolen
er
en
del
af
den
selvejende
institution
HHK
Den
kompetence
og
det
ansvar
der
er
tillagt
Styrelsesrådet
for
Handelshøjskolen
i
København
jf
i
Undervisningsministeriets
bekendtgørelse
om
styrelse
af
Handelshøjskolen
i
København
nr
af
juni
er
i
henhold
til
disse
vedtægter
tillagt
bestyrelsen
for
IT
højskolen
Hvis
værtsskabet
flyttes
eller
IT
højskolen
omdannes
til
en
selvstændig
institution
udskilles
den
til
IT
højskolen
hørende
formue
fra
HHK
s
formue
Med
henblik
herpå
føres
der
særskilt
formueregnskab
for
IT
højskolen
Retningslinierne
herfor
godkendes
af
Forskningsministeriet
VEDTÆGTER
for
IT
højskolen
i
København
IT
C
the
IT
University
of
Copenhagen
I
Navn
og
hjemsted
Frifakultetets
navn
er
IT
højskolen
i
København
Højskolens
hjemsted
og
værneting
er
Frederiksberg
Kommune
II
Formål
IT
højskolen
har
til
formål
at
drive
forskning
og
give
undervisning
inden
for
informationsteknologi
IT
højskolen
skal
tilstræbe
et
offentligt
privat
samspil
i
såvel
uddannelse
som
forskning
og
skal
medvirke
til
at
styrke
det
tværinstitutionelle
samarbejde
mellem
IT
uddannelses
og
forskningsinstitutioner
IT
højskolen
skal
udvikle
og
gennemføre
uddannelsesprogrammer
der
er
attraktive
for
et
stort
antal
personer
og
som
er
egnet
til
at
bibringe
dem
IT
kompetencer
der
er
relevante
i
forhold
til
den
til
enhver
tid
værende
efterspørgsel
IT
højskolen
skal
desuden
gennem
sin
forskning
bidrage
til
videnskabelig
og
industriel
innovation
III
Økonomisk
grundlag
Det
økonomiske
grundlag
for
IT
højskolen
tilvejebringes
fortrinsvis
ved
årlige
bevillinger
til
anlæg
drift
og
forskning
under
Forskningsministeriet
samt
uddannelsestaxameterbevillinger
under
Undervisningsministeriet
midler
fra
private
forskningsmidler
fra
nationale
og
EU
forskningsprogrammer
samt
indtægtsdækket
virksomhed
IT
højskolens
ledelse
råder
over
IT
højskolens
bevillinger
øvrige
indtægter
og
tilskud
Midlernes
administration
opbevaring
m
v
fastlægges
i
en
administrationsaftale
med
værtsinstitutionen
IV
Organisatoriske
forhold
A
Ledelse
IT
højskolen
ledes
af
en
bestyrelse
og
en
direktør
Bestyrelse
Bestyrelsen
udpeges
af
forskningsministeren
i
samråd
med
undervisningsministeren
Bestyrelsen
består
af
medlemmer
medlemmer
der
repræsenterer
aftagersiden
og
medlemmer
der
repræsenterer
universiteterne
Bestyrelsens
formand
udpeges
blandt
aftagerrepræsentanterne
af
forskningsministeren
i
samråd
med
undervisningsministeren
Universitetsrepræsentanterne
udpeges
efter
indstilling
fra
den
uddannelsesinstitution
der
er
vært
for
IT
højskolen
og
skal
medmindre
forskningsministeren
måtte
træffe
anden
afgørelse
så
vidt
muligt
bestå
af
rektorerne
for
Københavns
Universitet
KU
RUC
DTU
og
HHK
Bestyrelsens
medlemmer
beskikkes
for
en
periode
af
år
Genbeskikkelse
kan
finde
sted
Forskningsministeren
kan
bestemme
at
bestyrelsen
suppleres
med
medarbejderrepræsentant
og
studenterrepræsentant
Bestyrelsen
fastlægger
de
nærmere
regler
for
valg
af
disse
repræsentanter
Bestyrelsen
træffer
afgørelser
ved
simpel
stemmeflerhed
dog
kræves
til
vedtagelse
af
forslag
at
mindst
medlemmer
af
bestyrelsen
er
til
stede
samt
at
af
de
af
forskningsministeren
og
efter
samråd
med
undervisningsministeren
udpegede
bestyrelsesmedlemmer
stemmer
for
forslaget
Bestyrelsen
kan
træffe
afgørelser
ved
skriftlig
votering
dog
ikke
i
spørgsmål
om
vedtægtsændringer
og
budgetgodkendelse
Bestyrelsen
ansætter
og
afskediger
direktøren
for
IT
højskolen
fastlægger
overordnede
retningslinier
for
IT
højskolens
forskning
og
uddannelser
samt
godkender
forslag
vedrørende
IT
højskolens
langsigtede
virksomhed
og
udvikling
godkender
efter
indstilling
fra
direktøren
oprettelse
af
studienævn
fastlægger
IT
højskolens
uddannelsesudbud
godkender
studieordninger
efter
oplæg
fra
studienævnet
og
indstilling
fra
direktøren
og
tildeler
ressourcer
i
overensstemmelse
med
det
af
bestyrelsen
godkendte
budget
nedsætter
sagkyndige
udvalg
til
bedømmelse
af
videnskabelige
arbejder
med
henblik
på
erhvervelse
og
tildeling
af
ph
d
og
dr
grader
godkender
efter
indstilling
fra
direktøren
IT
højskolens
budget
og
regnskab
godkender
efter
indstilling
fra
direktøren
overordnede
retningslinier
for
optagelsesprocedurer
foretager
efter
oplæg
fra
direktøren
løbende
opfølgning
og
kontrol
af
IT
højskolens
regnskab
og
økonomi
Bestyrelsen
kan
bemyndige
bestyrelsesformanden
til
at
træffe
beslutninger
på
bestyrelsens
vegne
Bestyrelsen
foranlediger
udarbejdet
en
forretningsorden
for
bestyrelsens
arbejde
Bestyrelsesmøder
afholdes
efter
behov
dog
minimum
gange
om
året
Bestyrelsens
aftagerrepræsentanter
modtager
særskilt
vederlag
i
overensstemmelse
med
statens
regler
Bestyrelsesformanden
godkender
efter
indstilling
fra
direktøren
samarbejds
og
udliciteringsaftaler
med
andre
universiteter
og
institutioner
godkender
efter
forslag
fra
direktøren
indstillinger
til
Forskningsministeriet
om
oprettelse
af
professorater
godkender
efter
indstilling
fra
direktøren
og
efter
samråd
med
rektor
for
værtsinstitutionen
sammensætningen
af
bedømmelsesudvalg
til
videnskabelige
stillinger
godkender
efter
indstilling
fra
direktøren
og
efter
samråd
med
rektor
for
værtsinstitutionen
ansættelse
og
afskedigelse
af
professorer
og
ledende
personale
godkender
efter
indstilling
fra
direktøren
rammerne
for
individuelle
lønforhandlinger
meddeler
fuldmagter
til
at
direktøren
alene
eller
sammen
med
andre
kan
forpligte
IT
højskolen
i
forbindelse
med
den
daglige
ledelse
og
drift
af
IT
højskolen
repræsenterer
bestyrelsen
indadtil
og
udadtil
træffer
beslutninger
på
bestyrelsens
vegne
efter
bemyndigelse
af
denne
Direktøren
er
ansvarlig
over
for
bestyrelsen
i
ethvert
spørgsmål
Direktøren
har
ansvaret
for
den
daglige
ledelse
af
IT
højskolen
Ledelsesretten
omfatter
alt
personale
der
har
tjenestested
på
IT
højskolen
jf
disponerer
IT
højskolens
bevillinger
og
indtægter
i
øvrigt
i
overensstemmelse
med
de
af
bestyrelsen
godkendte
budgetter
og
retningslinier
samt
gældende
lovgivning
og
bevillingsforudsætninger
udarbejder
forslag
vedrørende
IT
højskolens
langsigtede
virksomhed
og
udvikling
er
ansvarlig
for
udarbejdelse
af
forslag
til
budget
og
aflæggelse
af
regnskab
samt
for
at
holde
bestyrelsen
løbende
underrettet
om
IT
højskolens
økonomiske
udvikling
ansætter
og
afskediger
IT
højskolens
personale
Ledende
personale
og
professorer
ansættes
og
afskediges
efter
godkendelse
fra
bestyrelsesformanden
opretter
efter
forudgående
godkendelse
af
bestyrelsesformanden
og
forskningsministeren
professorater
indstiller
til
bestyrelsesformanden
sammensætningen
af
bedømmelsesudvalg
til
videnskabelige
stillinger
forhandler
og
aftaler
løn
og
ansættelsesvilkår
hvor
gældende
aftaler
og
overenskomster
giver
hjemmel
hertil
inden
for
rammer
godkendt
af
bestyrelsesformanden
fastlægger
størrelsen
af
studienævn
bestemmer
om
der
skal
afholdes
indirekte
valg
til
et
studienævn
gennem
valg
af
et
fagudvalg
herunder
hvornår
og
for
hvor
lang
en
periode
dette
valg
skal
finde
sted
sikrer
udskrivelse
af
valg
til
studienævn
og
fagudvalg
og
godkender
valgresultater
godkender
studieledere
og
godkender
og
indstiller
til
bestyrelsen
studieordninger
efter
oplæg
fra
studienævnene
indstiller
til
bestyrelsesformandens
godkendelse
samarbejds
og
udliciteringsaftaler
med
andre
universiteter
og
institutioner
Direktøren
er
endvidere
ansvarlig
for
at
IT
højskolen
til
enhver
tid
overholder
gældende
lovgivning
og
regler
og
er
pligtig
at
foretage
enhver
anden
handling
der
er
nødvendig
til
god
og
forsvarlig
ledelse
af
IT
højskolen
hvadenten
sådanne
handlinger
måtte
være
beskrevet
i
nærværende
vedtægt
eller
ej
B
Nævn
og
udvalg
Studienævn
Der
etableres
studienævn
der
dækker
de
enkelte
uddannelser
linjer
eller
flere
uddannelser
linjer
Til
studienævn
for
uddannelser
linjer
der
ikke
er
udliciteret
jf
vælges
et
antal
VIP
videnskabeligt
personale
og
studerende
VIP
vælges
af
og
blandt
de
VIP
der
underviser
på
uddannelserne
linjerne
og
har
tjenestested
på
IT
højskolen
jf
De
studerende
vælges
af
og
blandt
de
studerende
der
er
indskrevet
på
uddannelserne
linjerne
Til
studienævn
for
uddannelser
linjer
der
er
udliciteret
i
deres
helhed
jf
vælges
et
antal
VIP
og
studerende
VIP
vælges
af
og
blandt
de
VIP
der
underviser
på
uddannelserne
linjerne
uanset
ansættelsessted
De
studerende
vælges
af
og
blandt
de
studerende
der
er
indskrevet
på
uddannelserne
linjerne
Til
studienævn
for
uddannelser
linjer
der
er
delvist
udliciteret
jf
vælges
et
antal
VIP
og
studerende
VIP
vælges
af
og
blandt
de
VIP
der
underviser
på
uddannelserne
linjerne
og
har
tjenestested
på
IT
højskolen
jf
De
studerende
vælges
af
og
blandt
de
studerende
der
er
indskrevet
på
uddannelserne
linjerne
Der
kan
i
de
konkrete
udliciteringsaftaler
indsættes
bestemmelser
om
at
VIP
der
underviser
på
uddannelserne
linjerne
men
som
ikke
har
tjenestested
på
IT
højskolen
jf
kan
blive
tildelt
en
plads
i
studienævnet
I
så
fald
overlades
det
til
den
uddannelsesinstitution
som
udliciteringsaftalen
er
indgået
med
at
udpege
institutionens
repræsentant
i
studienævnet
Til
studienævn
der
dækker
flere
uddannelser
linjer
kan
medlemmerne
vælges
ved
indirekte
valg
Der
vælges
i
så
fald
et
fagudvalg
på
hver
uddannelse
linje
Til
fagudvalget
vælges
et
antal
VIP
videnskabeligt
personale
og
studerende
VIP
vælges
af
og
blandt
de
VIP
der
underviser
på
uddannelsen
linjen
og
har
tjenestested
på
IT
højskolen
jf
De
studerende
vælges
af
og
blandt
de
studerende
der
er
indskrevet
på
uddannelsen
linjen
VIP
i
fagudvalget
vælger
af
deres
midte
en
VIP
til
studienævnet
De
studerende
i
fagudvalget
vælger
af
deres
midte
en
studerende
til
studienævnet
Til
studienævn
hvor
medlemmerne
er
valgt
ved
direkte
valg
vælger
studienævnet
af
sin
midte
blandt
sine
VIP
medlemmer
en
formand
Studienævnet
vælger
blandt
de
studerende
en
næstformand
Til
studienævn
hvor
medlemmerne
er
valgt
ved
indirekte
valg
gennem
fagudvalg
vælges
formanden
og
næstformanden
ved
direkte
valg
Formanden
vælges
af
og
blandt
de
VIP
der
underviser
på
uddannelserne
linjerne
og
har
tjenestested
på
IT
højskolen
jf
og
næstformanden
af
og
blandt
de
studerende
der
er
indskrevet
på
uddannelserne
linjerne
Næstformanden
deltager
i
tilrettelæggelsen
af
studienævnets
arbejde
Formanden
for
et
studienævn
er
tillige
studieleder
Studienævn
udarbejder
oplæg
til
studieordninger
og
fastlægger
studieplaner
for
den
eller
de
pågældende
uddannelser
linjer
i
overensstemmelse
med
de
af
bestyrelsen
godkendte
studieordninger
Der
nedsættes
indtil
videre
et
interimstudienævn
som
sammensættes
af
bestyrelsen
efter
indstilling
fra
direktøren
Interimstudienævnet
fungerer
indtil
ordinære
studienævn
etableres
Bestyrelsen
fastlægger
interimstudienævnets
funktionsperiode
som
ikke
må
overskride
et
år
Andre
nævn
og
udvalg
Der
etableres
for
IT
højskolen
eget
samarbejds
og
sikkerhedsudvalg
IT
højskolen
omfattes
ikke
af
værtsinstitutionens
samarbejdsudvalg
og
sikkerhedsudvalg
For
nedsættelse
af
nævn
og
råd
i
øvrigt
i
henhold
til
denne
vedtægt
eller
bestyrelsens
beslutning
gælder
at
i
det
omfang
der
skal
vælges
kandidater
til
sådanne
nævn
og
råd
skal
de
pågældende
have
tjenestested
på
IT
højskolen
jf
eller
være
tilmeldt
som
studerende
ved
IT
højskolens
uddannelser
medmindre
bestyrelsen
måtte
træffe
anden
beslutning
Centerråd
Bestyrelsen
kan
beslutte
at
nedsætte
et
centerråd
og
fastlægger
i
så
fald
retningslinier
for
dets
sammensætning
og
virke
Administration
m
v
IT
højskolen
indgår
med
værtsinstitutionen
aftale
om
bistand
for
så
vidt
angår
administrative
opgaver
mod
dækning
af
værtsinstitutionens
dermed
forbundne
omkostninger
Aftalen
skal
godkendes
af
forskningsministeriet
Rektor
ved
værtsinstitutionen
er
ansvarlig
for
legalitetskontrollen
og
bevillingskontrollen
Klager
behandles
i
overensstemmelse
med
de
til
enhver
tid
gældende
regler
herfor
og
indgives
til
rektor
for
værtsinstitutionen
som
videresender
klagen
til
den
relevante
klageinstans
Klager
over
IT
højskolens
personale
behandles
af
IT
højskolen
Klage
over
en
afgørelse
truffet
af
IT
højskolen
vedrørende
IT
højskolens
personale
kan
for
så
vidt
angår
retlige
spørgsmål
behandles
af
rektor
for
værtsinstitutionen
Klager
over
andet
personale
end
IT
højskolens
personale
behandles
af
den
institution
hvor
den
pågældende
medarbejder
er
ansat
Klager
over
eksamen
behandles
af
IT
højskolen
i
overensstemmelse
med
de
til
enhver
tid
for
eksamensklager
gældende
regler
herunder
de
relevante
uddannelsesbekendtgørelser
Værtsinstitutionen
udsteder
eksamensbevis
for
de
uddannelser
der
udbydes
af
IT
C
Eksamensbeviser
designes
af
IT
C
efter
samråd
med
værtsinstitutionen
IT
højskolen
vil
som
et
led
i
at
koordinere
og
styrke
IT
uddannelserne
i
regionen
indgå
udliciteringsaftaler
om
uddannelsessamarbejder
med
HHK
RUC
DTU
og
KU
samt
andre
uddannelsesinstitutioner
Sådanne
aftaler
skal
være
skriftlige
og
skal
sikre
IT
højskolens
faglige
indflydelse
på
og
evaluering
af
sådanne
udliciterede
uddannelser
Værtsinstitutionen
og
konsortiets
øvrige
universiteter
involveres
i
øvrigt
i
IT
højskolens
virke
via
repræsentation
i
IT
højskolens
bestyrelse
C
Personale
Ansættelsessted
for
IT
højskolens
personale
er
indtil
videre
Handelshøjskolen
i
København
med
tjenestested
ved
IT
højskolen
i
København
V
Uddannelse
og
forskning
IT
højskolen
udbyder
uddannelser
på
master
diplom
kandidat
og
Ph
D
niveau
samt
kortere
videre
og
efteruddannelsesforløb
samt
kursusvirksomhed
Uddannelserne
skal
være
forskningsbaserede
IT
højskolen
skal
frembringe
attraktive
alternativer
og
supplementer
til
de
eksisterende
uddannelsestilbud
på
IT
området
Uddannelsestilbuddene
skal
tilrettelægges
og
gennemføres
på
en
sådan
måde
at
der
sikres
høje
gennemførelsesprocenter
uden
at
kompromittere
det
faglige
niveau
Der
skal
således
skabes
fleksible
rammer
for
undervisningen
der
bl
a
skal
åbne
mulighed
for
fjernundervisning
og
hjemmeuddannelsespladser
IT
højskolen
skal
kunne
tilbyde
stor
fleksibilitet
for
studerende
og
undervisere
og
samtidig
etablere
et
kompakt
integreret
attraktivt
undervisnings
og
forskningsmiljø
Det
påhviler
IT
højskolen
at
nedsætte
et
eller
flere
rådgivende
IT
foresight
paneler
bestående
af
såvel
repræsentanter
for
aftagere
som
forskere
med
henblik
på
at
gøre
IT
højskolens
forskningsaktiviteter
og
uddannelsesudbud
fremtidsorienterede
Undervisningsministeriet
udarbejder
uddannelsesbekendtgørelser
og
godkender
uddannelsesudbuddet
for
så
vidt
Master
Diplom
og
kandidatuddannelser
VI
Evaluering
Med
henblik
på
at
vurdere
IT
højskolens
langsigtede
organisationsform
og
dens
evne
til
at
nå
de
opstillede
krav
og
mål
iværksætter
bestyrelsen
i
samarbejde
med
forskningsministeren
en
ekstern
evaluering
af
IT
højskolen
Resultatet
af
evalueringen
skal
foreligge
ved
udgangen
af
år
VII
Vedtægtsændringer
Bestyrelsen
kan
fremsætte
forslag
til
ændringer
af
nærværende
vedtægter
Vedtagelse
af
ændringsforslag
til
vedtægterne
kræver
i
tillæg
til
reglerne
i
at
mindst
bestyrelsesmedlemmer
stemmer
for
forslaget
Vedtægtsændringer
skal
godkendes
af
værtsinstitutionens
ledende
organer
og
af
forskningsministeren
VIII
Tegning
IT
højskolen
tegnes
af
bestyrelsens
formand
sammen
med
enten
direktøren
eller
et
andet
bestyrelsesmedlem
IX
Regnskab
og
revision
m
v
Bestyrelsen
kan
antage
ekstern
bistand
til
kontrol
og
styring
af
IT
højskolens
budgetter
og
regnskabsrapportering
IT
højskolen
indgår
udviklingskontrakt
med
Forskningsministeriet
og
udarbejder
særskilt
virksomhedsregnskab
og
forskningsårsberetning
X
Ikrafttræden
Nærværende
vedtægter
træder
i
kraft
marts
o
o
Vedtaget
på
konsistoriums
møde
d
Finn
Junge
Jensen
Rektor
Vedtaget
på
styrelsesrådsmøde
d
Niels
Kjeldsen
Direktør
På
bestyrelsens
vegne
for
IT
højskolen
i
København
Mogens
Munk
Rasmussen
Bestyrelsesformand
Mads
Tofte
Direktør
Godkendt
af
Forskningsministeriet
den
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/aboutitc/findus/
How
to
get
to
the
IT
University
of
Copenhagen
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
About
the
IT
University
of
Copenhagen
How
to
find
us
How
to
get
to
the
IT
University
of
Copenhagen
Address
The
IT
University
of
Copenhagen
Glentevej
DK
Copenhagen
NV
Telephone
Fascimile
With
public
transport
From
the
Copenhagen
Airport
Outside
the
airport
terminal
take
the
public
bus
No
S
towards
the
Buddinge
Station
On
week
days
the
bus
leaves
every
minutes
from
the
airport
Ask
the
bus
driver
to
let
you
off
at
the
stop
at
Hillerødgade
Borups
Allé
The
bus
trip
takes
arou
nd
minutes
It
takes
around
five
minutes
to
walk
from
the
bus
stop
to
the
IT
University
You
walk
straight
down
Vibevej
and
then
left
at
Glentevej
The
IT
University
is
at
Glentevej
See
the
map
below
From
the
Central
Railway
Station
Hovedbanegården
Take
bus
No
S
towards
Buddinge
Station
The
S
bus
stop
is
situated
outside
the
central
railway
station
in
Bernstorffsgade
outside
the
Tivoli
amusement
park
Ask
the
bus
driver
to
let
you
off
at
the
stop
at
Hillerødgade
Borups
Allé
The
bus
t
rip
takes
around
minutes
It
takes
around
five
minutes
to
walk
from
the
bus
stop
to
the
IT
University
You
walk
straight
down
Vibevej
and
then
left
at
Glentevej
The
IT
University
is
at
Glentevej
See
the
map
above
Cab
prices
From
the
airport
during
the
day
approximately
DDK
From
the
airport
at
night
time
approximately
DDK
From
the
Central
Railway
Station
during
the
day
approximately
DDK
From
the
Central
Railway
Station
during
the
night
time
approximately
DDK
These
prices
are
correct
as
of
November
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/links
Links
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Links
Links
Uddannelsesinstitutioner
Københavns
Universitet
Roskilde
Universitetscenter
Århus
Universitet
Ålborg
Universitet
Syddansk
Universitet
Handelshøjskolen
i
København
Danmarks
Tekniske
Universitet
Den
Kongelige
Veterinær
og
Landbohøjskole
Danmarks
Pædagogiske
Universitet
Danmarks
Designskole
Malmö
Högskola
Lund
Universitet
IT
Vest
LinuxLab
Linuxlaboratorium
på
IT
højskolen
i
København
Ministerier
styrelser
og
lign
IT
og
Forskningsministeriet
Undervisningsministeriet
SU
styrelsen
Center
for
Information
om
videregående
uddannelser
Instituttet
for
fremtidsforskning
Teknologirådet
Center
for
IT
forskning
Center
for
teknologistøttet
undervisning
Learning
Lab
Denmark
Copenhagen
Capacity
Københavns
officielle
investeringsbureau
Brancheorganisationer
og
innovationsmiljøer
IT
brancheforeningen
Teknologisk
institut
PROSA
Teknisk
Landsforbund
Symbion
forskerpark
Inkubator
IT
lab
Teknologisk
innovations
center
Forskerparken
CAT
DTU
Innovation
Studenterorganisation
USG
BEST
Studenterhuset
Studenterforeningen
Studienet
Danmark
Bøsse
Lesbiske
universitetsstuderende
Handicappede
Studerende
og
Kandidaters
IT
medier
DRs
IT
og
videnskabsportal
Orbitalen
Computerworld
online
Comon
dk
Udlandet
MIT
Webfora
for
studerende
Studerende
Online
Studenterhjaelpen
dk
Events
og
lign
Reboot
Naturvidenskabsfestivallen
WCCE
Networking
the
Learner
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/kontakt
Kontakt
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Kontakt
Kontakt
Adresse
IT
højskolen
i
København
Glentevej
København
NV
Telefon
Telefax
Studievejledning
Studievejledningen
Telefon
Træffetider
daglig
kl
Studievejledningen
it
c
dk
Erhvervssamarbejde
Tanja
Danner
Telefon
td
it
c
dk
Ledige
stillinger
Personalechef
Kirsten
Talbro
Laraignou
ktl
it
c
dk
BuzzTalks
Tanja
Danner
td
it
c
dk
Pressekontakt
Nina
Aubertin
Telefon
naub
it
c
dk
Bygninger
drift
og
intern
service
Afdelingsleder
Per
Rasmussen
pbras
it
c
dk
Kommentarer
til
hjemmesiden
Webadministrationen
www
info
it
c
dk
Økonomiafdelingen
Kirsten
Møller
Telefon
kirsten
it
c
dk
IT
afdelingen
Telefon
sysadm
it
c
dk
Studieadministrationen
Telefon
eller
Åbningstider
daglig
kl
studadm
it
c
dk
Forskningsafdelinger
Afdeling
for
Innovation
Camilla
Jørgensen
Telefon
camillaj
it
c
dk
Afdeling
for
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
DiAC
Anker
Helms
Jørgensen
Telefon
anker
it
c
dk
Trine
Eltang
Telefon
eltang
it
c
dk
Afdelingen
for
Design
og
Brug
af
Informationsteknologi
DuIT
Hanne
Sørensen
Telefon
hs
it
c
dk
Afdelingen
for
teori
Annette
Hjort
Christensen
Telefon
ahc
it
c
dk
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/FindPerson/242
Hvem
underviser
på
hvilke
linier
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Find
person
Hvem
underviser
på
hvilke
linier
Hvem
underviser
på
hvilke
linier
Vælg
en
af
følgende
perioder
Efterår
Forår
test
Vælg
en
kategori
af
undervisere
alle
undervisere
på
linien
uddannelsen
kun
undervisere
med
valgret
til
studienævn
øvrige
undervisere
Vælg
en
linie
uddannelse
Kandidatlinien
i
tværfaglig
IT
Kandidatlinien
i
elektronisk
handel
Kandidatlinien
i
softwareudvikling
Masterudd
i
softwareudvikling
Kandidatlinien
i
internetteknologi
Masterudd
i
internetteknologi
Kandidatlinien
i
multimedieteknologi
Masterudd
i
multimedieteknologi
Kandidatlinien
i
design
kommunikation
og
medier
Masterudd
i
design
kommunikation
og
medier
Diplom
i
informationsteknologi
test
Klik
endelig
på
Opdateret
www
info
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/vacancies
Staff
Vacancies
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Vacancies
Professorship
Image
Analysis
with
Applications
Staff
Vacancies
Vacancies
at
the
IT
C
Here
is
an
outline
of
all
the
posted
vacancies
at
the
IT
University
of
Copenhagen
IT
C
PhD
Computer
Science
PhD
Organizational
and
Humanistic
Aspects
of
IT
Professorship
Image
Analysis
with
Applications
Each
listing
includes
the
name
of
the
contact
person
the
job
conditions
and
the
application
deadline
If
you
have
any
questions
regarding
vacancies
at
the
IT
C
you
are
welcome
to
contact
human
resources
manager
Kirsten
Talbro
Laraignou
on
phone
number
or
email
ktl
it
c
dk
Information
about
the
PhD
program
can
be
found
here
Information
about
the
PhD
program
Ad
hoc
applications
should
be
sent
to
The
IT
University
of
Copenhagen
Human
Resources
Glentevej
DK
Copenhagen
Opdateret
Human
resources
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/find_person
Find
Person
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Find
Person
Find
Person
Name
or
part
of
it
Type
of
position
all
staff
Admin
Teaching
and
Research
Part
time
teachers
Ph
d
students
Affiliation
IT
C
and
partners
IT
C
Copenhagen
Business
School
Technical
University
of
Denmark
Danmarks
Designskole
The
Royal
Vetenary
and
Agricultural
University
University
of
Copenhagen
Roskilde
University
Self
employed
Opdateret
www
info
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/sitemap
Sitemap
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Sitemap
Sitemap
Home
Studies
and
degrees
International
Master
of
Science
in
IT
multimedia
technology
About
the
degree
Language
requirements
TOEFL
test
Academic
requirements
Other
requirements
Curriculum
Degree
structure
Courses
on
offer
Student
life
Relevant
and
fun
From
France
to
Denmark
Meet
the
teachers
Apply
to
study
When
to
apply
Application
process
Application
form
and
instructions
FAQ
Cost
of
living
in
Denmark
How
do
I
find
accommodation
Cost
of
tuition
fees
Can
I
get
any
financial
assistance
Can
I
earn
money
while
studying
Do
I
need
a
residence
visa
What
about
health
insurance
How
do
I
survive
the
Danish
winter
Useful
links
about
Denmark
About
the
IT
University
of
Copenhagen
Contact
us
Master
of
Science
IT
Design
Communication
and
Media
Head
of
Studies
More
about
Design
Communcation
and
Media
Electronic
Business
Head
of
Studies
More
about
EBUSS
Internet
Technology
Head
of
Studies
More
about
Internet
Technology
Software
Development
Interview
Head
of
Studies
Interview
Lecturer
More
about
Software
Development
Interdisciplinary
IT
More
about
Interdisciplinary
IT
Multimedia
Technology
Head
of
Studies
More
about
Multimedia
Technology
Master
of
IT
Graduate
Diploma
Head
of
Studies
Single
Subjects
EU
course
credit
transfer
Courses
on
offer
International
students
International
students
Research
Vision
Publications
External
lecturers
Interview
PhD
Studies
Interview
Application
Studies
Funding
Courses
Topos
Theory
Seminar
E
Reasoning
about
Resources
Seminar
E
Advanced
Data
Structures
E
Advanced
algorithms
F
Constructive
Logic
Project
F
Scale
based
Geometry
and
Singularities
for
Computer
Imaging
F
Topics
in
Language
Based
Security
F
Streaming
video
for
wireless
networks
F
DiAC
Staff
and
research
Anker
s
homepage
CV
Anker
home
Research
Anker
home
Teaching
and
consulting
Anker
home
Publications
Anker
home
Ida
s
homepage
CV
Ida
home
Publications
Ida
home
Teaching
and
lectures
Ida
home
Conferences
and
seminars
Ida
home
DiAC
home
Hiring
now
DiAC
home
Design
Seminar
DiAC
home
Computer
Games
Digital
Textualities
DiAC
home
The
IT
University
at
a
glance
DiAC
home
Theory
Visions
and
Goals
Department
Home
Members
Department
Home
Visitors
Past
Visitors
Department
Home
Current
Visitors
Department
Home
Research
Projects
Department
Home
Selected
Publications
Department
Home
Seminars
Department
Home
Activities
Conference
Organization
Department
Home
Activities
Conferences
and
Workshops
Department
Home
Activities
Invited
Talks
Department
Home
Activities
Editorials
Department
Home
Activities
PhD
activities
Joint
PhD
activities
Department
Home
Activities
PhD
Activities
PhD
Courses
Department
Home
Activities
PhD
Activities
Department
Home
Activities
Summer
School
Document
Home
Activities
Department
Home
Teaching
Current
courses
Department
Home
Teaching
Previous
Courses
Department
Home
Teaching
Master
of
Science
Theses
Department
Home
Teaching
Department
Home
Innovation
People
Home
Visitors
Autumn
Visitors
Spring
Visitors
Autumn
Visitors
Home
Seminars
SPACE
Seminars
ECCV
Home
Projects
Home
Publications
Home
Teaching
Autumn
Teaching
Spring
Teaching
Autumn
Teaching
Home
DUIT
People
Department
Home
Research
projects
Department
Home
Visitors
Past
visitors
Department
Home
Visitors
Department
Home
DUIT
in
the
large
Publications
Department
Home
Teaching
Spring
Department
Home
Teaching
Previous
courses
Fall
Teaching
Department
Home
Master
theses
Teaching
Department
Home
Student
projects
Teaching
Department
Home
Department
Home
Fall
Contact
Department
Home
Profile
of
researcher
Media
info
About
the
IT
University
of
Copenhagen
Vision
Contact
us
Courses
The
Ørestad
Building
Report
Facts
Figures
How
to
find
us
Rules
Links
Contact
Us
Vacancies
Professorship
Image
Analysis
with
Applications
Find
Person
Opdateret
wwwadm
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/aboutitc/contact/
Contact
Details
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
About
the
IT
University
of
Copenhagen
Contact
us
Contact
Details
Address
IT
University
of
Copenhagen
Glentevej
DK
Copenhagen
NV
Telephone
Fascimile
IT
C
s
Student
Advisory
Service
The
Student
Advisory
Office
Telephone
Studievejledningen
it
c
dk
Corporate
Relations
Tanja
Danner
Telephone
td
it
c
dk
Staff
Vacancies
Human
Resources
Manager
Kirsten
Talbro
Laraignou
Telephone
ktl
it
c
dk
Media
information
Secretary
to
the
Director
Nina
Aubertin
Telephone
naub
it
c
dk
Public
Lectures
BuzzTalks
Tanja
Danner
Telephone
td
it
c
dk
Buildings
Operations
and
Internal
Services
Head
of
Department
Per
Rasmussen
perbras
it
c
dk
Comments
about
IT
C
s
homepage
Information
Secretariat
wwwadm
it
c
dk
Finance
dept
Kirsten
Moeller
head
of
accounts
Phone
kirsten
it
c
dk
IT
dept
Phone
sysadm
it
c
dk
Student
administration
Phone
or
Open
week
days
between
am
pm
studadm
it
c
dk
Research
Departments
Department
of
Innovation
Camilla
Jørgensen
Administrative
Research
Officer
Phone
camillaj
it
c
dk
Department
of
Digital
Aesthetics
and
Communication
DiAC
Associate
Professor
Anker
Helms
Joergensen
Head
of
Department
Phone
anker
it
c
dk
Trine
Eltang
Administrative
Research
Officer
Phone
eltang
it
c
dk
Dept
of
Design
and
Use
of
Information
Technology
DUIT
Hanne
Sørensen
Administrative
Research
Officer
Phone
hs
it
c
dk
Afdelingen
for
teori
Annette
Hjort
Christensen
Administrative
Research
Officer
Phone
ahc
it
c
dk
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/main/newsservice.html
News
service
of
the
IT
University
of
Copenhagen
The
News
Service
of
the
IT
University
of
Copenhagen
It
is
possible
to
receive
news
about
the
IT
University
of
Copenhagen
via
email
It
is
also
possible
to
receive
news
about
vacant
positions
If
you
would
like
to
receive
such
information
then
please
register
below
We
use
the
news
service
sparingly
but
you
can
always
cancel
your
registration
Finally
you
can
check
whether
you
are
currently
registered
Registration
Last
name
First
name
s
Address
line
Address
line
Address
line
Address
line
email
News
will
be
sent
to
the
email
address
you
register
in
the
email
field
News
are
sent
individually
and
hence
anonymously
to
each
recepient
Please
tick
the
types
of
news
you
wish
to
receive
Master
programmes
in
English
admission
procedure
etc
The
Ph
d
programme
notification
of
scholarships
etc
Vacant
academic
positions
Talks
and
conferences
at
the
ITU
General
information
Language
I
wish
to
receive
those
messages
that
are
in
English
I
wish
to
receive
those
messages
that
are
in
Danish
Messages
that
are
only
relevant
to
people
who
speak
Danish
are
not
distributed
in
an
English
version
Klick
below
in
order
to
register
Confirmation
will
be
emailed
to
you
Cancel
a
registration
Enter
the
email
address
you
wish
to
delete
email
Check
subscription
In
case
you
wonder
wheter
you
are
still
registered
you
can
check
your
registration
here
We
sometimes
remove
email
addresses
that
do
not
work
email
Click
to
check
whether
you
are
still
registered
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/degrees/internationalmaster/
International
Master
of
Science
in
IT
multimedia
technology
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Studies
and
degrees
International
Master
of
Science
in
IT
multimedia
technology
About
the
degree
Language
requirements
Academic
requirements
Other
requirements
Curriculum
Student
life
Meet
the
teachers
Apply
to
study
FAQ
About
the
IT
University
of
Copenhagen
Contact
us
International
Master
of
Science
in
IT
multimedia
technology
Welcome
The
IT
University
of
Copenhagen
IT
C
welcomes
applications
from
international
students
who
wish
to
enrol
in
the
International
Master
of
Science
in
Information
Technology
multimedia
technology
degree
The
aim
of
the
degree
is
to
graduate
highly
qualified
IT
professionals
to
work
in
the
broad
field
of
multimedia
Graduates
will
gain
the
necessary
technical
skills
for
using
and
creating
cutting
edge
technology
and
learn
to
push
the
limits
of
existing
multimedia
applications
The
degree
has
a
scientific
emphasis
and
focuses
on
sense
stimuli
such
as
pattern
recognition
image
analysis
speech
technology
computer
graphics
signal
processing
and
interactive
D
graphics
Entry
into
the
degree
is
highly
competitive
Students
must
meet
both
academic
and
English
language
requirements
of
the
course
international
students
are
accepted
each
semester
for
the
Multimedia
Technology
degree
The
courses
are
taught
in
English
and
the
international
students
will
study
together
with
Danish
students
International
students
are
not
charged
tuition
fees
to
study
for
the
degree
The
Danish
Government
has
decided
to
offer
this
degree
free
of
charge
in
order
to
attract
qualified
IT
students
from
abroad
to
study
in
Denmark
It
is
projected
that
Denmark
n
eeds
to
graduate
around
more
computer
scientists
in
the
next
three
years
Here
you
can
read
more
about
the
Danish
Government
s
IT
strategy
Digital
Denmark
Opdateret
Student
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/index.php3
IT
C
s
kursusoversigt
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Vis
kurser
for
E
F
E
F
E
F
E
F
E
Med
særlig
relevans
for
Alle
uddannelser
Diplom
i
Informationsteknologi
Kandidat
Design
Kommunikation
og
Medie
Kandidat
E
handel
Kandidat
Internetteknologi
Kandidat
Multimedieteknologi
Kandidat
Softwareudvikling
Kandidat
Tværfaglig
IT
Master
Design
Kommunikation
og
Medie
Master
Internetteknologi
Master
Multimedieteknologi
Master
Softwareudvikling
Åben
Uddannelse
Alle
kurser
semester
F
Avanceret
D
modellering
Advanced
D
modelling
F
Info
Avanceret
algoritmik
Advanced
algorithms
F
Info
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
F
Info
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
netbaseret
undervisning
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
F
Info
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
F
Info
B
Videnskabteori
og
e
handel
F
Info
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
F
Info
B
Logistik
Supply
Chain
Management
F
Info
B
Digital
Marketing
Digital
Marketing
F
Info
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
F
Info
B
Projektledelse
F
Info
B
Knowledge
Management
F
Info
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Tools
and
Concepts
in
Programming
F
Info
Billedanalyse
Image
Analysis
F
Info
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
User
perspectives
and
the
media
of
the
future
F
Info
Computer
Vision
Computer
Vision
F
Info
Computergrafik
Computer
graphics
F
Info
Computerspil
II
Computer
games
II
F
Info
Databaser
Databases
F
Info
Databasestøttet
web
publicering
Database
based
web
publishing
F
Info
Databasesystemer
Database
Systems
F
Info
Databasesystemer
netbaseret
undervisning
Database
Systems
F
Info
Datasikkerhed
Computer
Security
F
Info
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Design
of
user
interfaces
and
data
F
Info
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
Design
of
complex
user
interfaces
for
the
web
advanced
course
in
graphic
design
F
Info
Design
og
designere
Design
and
designers
F
Info
Digital
Filmbehandling
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
F
Info
Digital
Kunst
Digital
Art
F
Info
Digital
lyd
Digital
sound
F
Info
Digital
Video
Technology
Digital
Video
Technology
F
Info
Digital
videobearbejdning
og
DVD
produktion
Digital
Video
Post
Production
and
DVD
Production
F
Info
Distribuerede
Systemer
Distributed
Systems
F
Info
Distribuerede
Systemer
Distributed
Systems
F
Info
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
F
Info
Effektive
Algoritmer
og
Programmering
Efficient
Algorithms
and
Programming
F
Info
Grundlæggende
Grafisk
Design
netbaseret
undervisning
Basic
Graphic
Design
F
Info
Grundlæggende
programmering
Introductory
programming
F
Info
Grundlæggende
Programmering
netbaseret
undervisning
Introductory
Programming
F
Info
Grundlæggende
Web
Design
Basic
Web
Design
F
Info
Grundlæggende
Webdesign
torsdag
kl
Basic
Web
Design
F
Info
Indledende
programmering
Introduction
to
Programming
F
Info
Innovation
og
Iværksættere
torsdag
kl
og
lørdag
kl
Innovation
and
Entrepreneurship
F
Info
Interaktionsdesign
Interaction
design
F
Info
Interaktiv
D
begynder
Interactive
D
beginner
F
Info
Interaktiv
D
begynder
torsdag
kl
Interactive
D
beginner
F
Info
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Interactive
Systems
and
Project
Management
F
Info
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Introduction
to
algorithms
and
data
structures
F
Info
Introduktion
til
IT
som
medie
Introduction
to
IT
as
a
medium
of
communication
F
Info
Introduktion
til
multimediesystemer
Introduction
to
multimedia
systems
F
Info
IT
projektledelse
IT
project
management
F
Info
IT
projektledelse
tirsdag
kl
IT
project
management
F
Info
IT
sociologi
IT
Sociology
F
Info
IT
strategi
IT
strategy
F
Info
IT
strategi
netbaseret
undervisning
IS
and
IT
Strategy
F
Info
IT
støttet
samarbejde
Computer
Supported
Cooperative
Work
F
Info
IT
Platforme
og
Organisation
IT
Platforms
and
Organisation
F
Info
IT
Platforme
og
Organisation
onsdag
kl
IT
Platforms
and
Organisation
F
Info
Kommunikationskompleksitet
Communication
Complexity
F
Info
Logik
og
beregnelighed
Logic
and
Computability
F
Info
Mobile
og
globale
brugergrænseflader
Mobile
and
global
user
interfaces
F
Info
Mobile
Systemer
Mobile
Systems
F
Info
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
F
Info
Målgruppeanalyse
Target
group
analysis
F
Info
Netværk
og
protokoller
Networks
and
Protocols
F
Info
Netværk
og
protokoller
mandag
kl
Networks
and
Protocols
F
Info
Objekt
orienteret
programmering
Object
oriented
programming
F
Info
Objektorienteret
Programmering
Object
Oriented
Programming
F
Info
Operationel
analyse
af
webadfærd
Operationel
analysis
of
web
behavior
F
Info
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
Oprationel
analyses
of
web
behaviour
F
Info
P
Internet
jura
F
Info
P
Internet
jura
International
Internet
jura
F
Info
Parallelle
Systemer
Concurrency
F
Info
Programmering
af
søgemaskiner
projektarbejde
onsdag
kl
Programming
search
engines
F
Info
Programmeringssprog
Fortolkere
og
oversættere
Programmering
languages
Interpreters
and
translators
F
Info
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Managing
digital
content
production
F
Info
Signalbehandling
Signal
Processing
F
Info
Symbolske
dynamiske
systemer
og
kodning
Symbolic
dynamic
systems
and
coding
F
Info
Systemudvikling
Software
Engineering
F
Info
Systemudvikling
i
organisationer
Design
in
an
Organizational
Context
F
Info
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
Object
Oriented
Programming
in
Java
F
Info
T
Centrale
Databaser
F
Info
T
IT
sikkerhed
F
Info
Tekstformidling
på
Internet
Text
communication
at
the
Internet
F
Info
Tekstformidling
på
Internet
tirsdag
kl
Text
communication
at
the
Internet
F
Info
Usability
torsdag
kl
Usability
F
Info
Videregående
Billedanalyse
Advanced
Image
Analysis
F
Info
Videregående
objekt
orienteret
programmering
Advanced
object
oriented
programming
F
Info
Virtual
Reality
Systemer
Virtual
Reality
Systems
F
Info
Virtuelle
verdener
og
rum
Virtuel
worlds
and
spaces
F
Info
Webprogrammering
Web
Programming
F
Info
Webprogrammering
tirsdag
kl
Web
Programming
F
Info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/diplom/
Diplomuddannelsen
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Diplom
Generel
information
om
diplom
uddannelsen
Struktur
Kurser
forår
Studieleder
Optagelses
betingelser
Søg
om
optagelse
Diplomuddannelsen
Diplomuddannelsen
i
informationsteknologi
på
IT
højskolen
har
et
omfang
svarende
til
et
års
fuldtidsstudium
Diplomuddannelsen
gennemføres
typisk
som
et
årigt
deltidsstudium
men
kan
efter
dine
ønsker
og
muligheder
for
studieaktivitet
gennemføres
over
en
periode
på
år
Efter
endt
studium
får
du
betegnelsen
Diploma
in
Information
Technology
DIT
Der
findes
ingen
specielle
linier
på
diplomuddannelsen
men
studerende
kan
inden
for
nærmere
beskrevne
rammer
selv
være
med
til
at
give
uddannelsen
den
ønskede
profil
ved
vælge
kurser
ud
fra
nuværende
uddannelse
erhvervserfaringer
og
egne
interesser
Denne
mulighed
for
at
skræddersy
diplomuddannelsen
gør
den
til
en
individuel
uddannelse
som
både
er
rettet
mod
nuværende
IT
brugere
og
IT
udviklere
Er
du
IT
bruger
Har
du
programmeringserfaring
Er
du
IT
bruger
Måske
er
du
IT
bruger
eller
du
har
IT
som
et
mere
perifert
arbejdsområde
Du
har
måske
en
HD
eller
en
bacheloruddannelse
i
fx
engelsk
eller
statskundskab
eller
en
mellemlang
eller
er
sygeplejerske
cand
merc
pædagog
korrespondent
eller
agronom
eller
noget
helt
andet
Måske
har
du
været
på
IT
kurser
men
du
ønsker
nu
en
formel
IT
uddannelse
Diplomuddannelsen
indledes
med
kurser
inden
for
grundlæggende
IT
kendskab
og
programmering
Du
kan
specialisere
dig
inden
for
fx
Webmaster
Lær
at
gøre
hjemmesiden
interaktiv
til
bestillingssystemer
og
e
handel
Design
websitet
præcist
til
din
målgruppe
Informationsmedarbejder
Lær
at
arbejde
med
fremtidens
elektroniske
medier
og
mix
med
digital
lyd
video
og
billeder
IT
projektleder
Gå
i
dybden
med
ledelse
af
IT
projekter
og
IT
strategiudvikling
Softwareudvikler
Fortsæt
med
objektorienteret
programmering
databasesystemer
systemudvikling
og
den
nyeste
internetteknologi
Har
du
programmeringserfaring
Måske
er
din
hovedbeskæftigelse
IT
system
og
softwareudvikling
eller
du
er
med
til
at
udvikle
hjemmesiden
Måske
har
du
en
uddannelsesmæssig
baggrund
som
fx
datamatiker
multimediekoordinator
ingeniør
eller
noget
helt
andet
eller
du
har
flere
års
praktisk
erfaring
med
programmering
og
udvikling
af
IT
systemer
Måske
har
du
lært
mest
via
sidemandsoplæring
men
ønsker
nu
en
formel
IT
uddannelse
Hvis
du
allerede
har
stor
erfaring
med
programmering
og
udvikling
af
IT
systemer
kan
du
tage
avancerede
kurser
hvor
du
specialiserer
dig
inden
for
fx
Softwareudvikler
avanceret
objektorienteret
programmering
mobile
systemer
algoritmik
distribuerede
og
parallelle
systemer
Internet
intranetsupport
Lær
at
programmere
så
du
kan
administrere
brugere
og
enheder
på
netværket
Gå
i
dybden
med
netværksprotokoller
internetprogrammering
software
til
apparater
på
internettet
og
datasikkerhed
Animation
og
billedbehandling
Lær
at
anvende
og
sammenkoble
programmer
der
genererer
opsamler
og
analyserer
billeder
samt
animationsprogrammer
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
diplomuddannelsen
så
kontakt
venligst
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/studievejledning/
Studievejledning
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Studievejledning
Ofte
stillede
spørgsmål
Uddannelses
katalog
Studievejledning
IT
højskolen
har
fem
studievejledere
der
kan
svare
på
generelle
spørgsmål
om
IT
højskolens
uddannelser
og
optagelse
samt
på
spørgsmål
der
knytter
sig
til
de
enkelte
uddannelser
og
linier
Før
du
kontakter
os
kig
venligst
under
rubrikken
Ofte
stillede
spørgsmål
eller
i
IT
højskolens
Uddannelseskatalog
hvor
du
sandsynligvis
vil
finde
svar
på
mange
af
dine
spørgsmål
Åbningstider
Hverdage
kl
Telefonisk
henvendelse
ml
kl
Sådan
kan
du
kontakte
studievejledningen
Telefon
e
mail
studievejledningen
it
c
dk
Adresse
Studievejledningen
Glentevej
DK
København
NV
Lokale
Studievejledere
Man
José
Orellana
Internetteknologi
Åben
Uddannelse
Tir
fre
Karen
Maria
Møller
Elektronisk
handel
Tir
fre
Michael
Lund
Multimedieteknologi
den
internationale
masterudd
eng
Ons
Helle
Kjærsgaard
Design
kommunikation
og
medier
Tor
Katja
Rudloff
Softwareudvikling
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/pw-udsmykning/om_projektet.html
Passage
of
the
Future
Window
to
the
Past
function
MM
preloadImages
v
var
d
document
if
d
images
if
d
MM
p
d
MM
p
new
Array
var
i
j
d
MM
p
length
a
MM
preloadImages
arguments
for
i
i
a
length
i
if
a
i
indexOf
d
MM
p
j
new
Image
d
MM
p
j
src
a
i
function
MM
swapImgRestore
v
var
i
x
a
document
MM
sr
for
i
a
i
a
length
x
a
i
x
oSrc
i
x
src
x
oSrc
function
MM
findObj
n
d
v
var
p
i
x
if
d
d
document
if
p
n
indexOf
parent
frames
length
d
parent
frames
n
substring
p
document
n
n
substring
p
if
x
d
n
d
all
x
d
all
n
for
i
x
i
d
forms
length
i
x
d
forms
i
n
for
i
x
d
layers
i
d
layers
length
i
x
MM
findObj
n
d
layers
i
document
if
x
document
getElementById
x
document
getElementById
n
return
x
function
MM
swapImage
v
var
i
j
x
a
MM
swapImage
arguments
document
MM
sr
new
Array
for
i
i
a
length
i
if
x
MM
findObj
a
i
null
document
MM
sr
j
x
if
x
oSrc
x
oSrc
x
src
x
src
a
i
Om
Projektet
Sjældent
fastholdes
den
kreative
udvikling
fra
projekteringsfasens
spæde
start
indtil
slutproduktet
det
færdige
byggeri
tages
i
brug
Det
sker
i
forbindelse
med
IT
højskolens
byggeprojekt
i
Ørestad
Nord
med
projektet
Passage
of
the
Future
Window
to
the
Past
Måned
for
måned
i
perioden
juli
til
august
udarbejdes
en
visuel
kommentar
der
indtil
udflytningen
vil
tjene
som
udsmykning
på
den
nuværende
IT
højskole
på
Glentevej
Fra
eftersommeren
vil
de
samlede
ca
visuelle
kommentarer
danne
en
godt
m
stor
udsmykning
på
IT
højskolen
i
Ørestad
Nord
Værket
fastholder
den
flygtige
projekteringsfase
og
dokumenterer
den
nye
IT
højkoles
tilblivelse
fra
idé
til
virkelighed
Process
og
værk
i
ét
den
nye
tids
udtryk
hvor
den
eneste
konstant
er
forandring
*PAGE:http://www.it-c.dk/pw-udsmykning/udstilling.html
Udstilling
Passage
of
the
Future
Window
to
the
Past
function
MM
preloadImages
v
var
d
document
if
d
images
if
d
MM
p
d
MM
p
new
Array
var
i
j
d
MM
p
length
a
MM
preloadImages
arguments
for
i
i
a
length
i
if
a
i
indexOf
d
MM
p
j
new
Image
d
MM
p
j
src
a
i
function
MM
swapImgRestore
v
var
i
x
a
document
MM
sr
for
i
a
i
a
length
x
a
i
x
oSrc
i
x
src
x
oSrc
function
MM
findObj
n
d
v
var
p
i
x
if
d
d
document
if
p
n
indexOf
parent
frames
length
d
parent
frames
n
substring
p
document
n
n
substring
p
if
x
d
n
d
all
x
d
all
n
for
i
x
i
d
forms
length
i
x
d
forms
i
n
for
i
x
d
layers
i
d
layers
length
i
x
MM
findObj
n
d
layers
i
document
if
x
document
getElementById
x
document
getElementById
n
return
x
function
MM
swapImage
v
var
i
j
x
a
MM
swapImage
arguments
document
MM
sr
new
Array
for
i
i
a
length
i
if
x
MM
findObj
a
i
null
document
MM
sr
j
x
if
x
oSrc
x
oSrc
x
src
x
src
a
i
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
Udstilling
The
little
house
Oktober
Comfort
vs
aesthetics
September
The
framework
August
Subjectives
Juni
Objectives
Maj
The
critical
path
April
and
then
there
s
the
lease
Marts
Committed
to
the
project
Januar
Change
orders
Januar
What
make
s
a
city
great
December
and
the
result
November
T
ch
urning
the
numbers
Oktober
Beginnings
September
With
eyes
shut
one
get
s
a
better
view
August
*PAGE:http://www.it-c.dk/pw-udsmykning/babygrands.html
Passage
of
the
Future
Window
to
the
Past
function
MM
preloadImages
v
var
d
document
if
d
images
if
d
MM
p
d
MM
p
new
Array
var
i
j
d
MM
p
length
a
MM
preloadImages
arguments
for
i
i
a
length
i
if
a
i
indexOf
d
MM
p
j
new
Image
d
MM
p
j
src
a
i
function
MM
swapImgRestore
v
var
i
x
a
document
MM
sr
for
i
a
i
a
length
x
a
i
x
oSrc
i
x
src
x
oSrc
function
MM
findObj
n
d
v
var
p
i
x
if
d
d
document
if
p
n
indexOf
parent
frames
length
d
parent
frames
n
substring
p
document
n
n
substring
p
if
x
d
n
d
all
x
d
all
n
for
i
x
i
d
forms
length
i
x
d
forms
i
n
for
i
x
d
layers
i
d
layers
length
i
x
MM
findObj
n
d
layers
i
document
if
x
document
getElementById
x
document
getElementById
n
return
x
function
MM
swapImage
v
var
i
j
x
a
MM
swapImage
arguments
document
MM
sr
new
Array
for
i
i
a
length
i
if
x
MM
findObj
a
i
null
document
MM
sr
j
x
if
x
oSrc
x
oSrc
x
src
x
src
a
i
The
Virtual
Baby
Grands
An
everchanging
improvising
band
of
fine
tuned
visualy
oriented
minds
Klaus
Bjerager
Ekstern
Lektor
ved
IT
Højskolen
Funktion
i
projektet
Projektansvarlig
E
kb
it
c
dk
dk
Sune
Børsen
Cand
Studerende
ved
IT
Højskolen
Design
Kommunikation
og
Medier
Oprindeligt
født
i
Århus
Funktion
webudvikler
E
suneb
it
c
dk
Ida
Wang
Carlsen
Cand
Studerende
ved
IT
Højskolen
Design
Kommunikation
og
Medier
Oprindeligt
født
i
Aalborg
Funktion
i
projektet
webudvikler
og
redaktør
E
iwc
it
c
dk
Lars
Peter
Christensen
Ingeniør
Conceptual
designer
Billedkunstner
MD
OVERALLS
Funktion
i
projektet
Idemager
sponsoragent
og
produktionskonsulent
E
overalls
mail
tele
dk
Ida
Engholm
Funktion
i
projektet
Redaktør
E
ie
it
c
dk
Marco
Evaristti
Gæstekunstner
på
værket
fra
december
E
evaristti
mail
dk
Eva
Grell
Frederiksen
T
Funktion
i
projektet
Bygningsansvarlig
på
IT
C
E
egf
it
c
dk
Jesper
Juul
Phd
studerende
ved
IT
højskolen
Afdelingen
for
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
Funktion
i
projektet
redaktør
T
E
jjuul
it
c
dk
Karl
Kjær
Cand
studerende
ved
IT
Højskolen
Design
Kommunikation
og
Medier
Oprindeligt
født
Funktion
i
projektet
Webudvikler
E
karl
it
c
dk
Torben
Kjærgård
Cand
studerende
ved
IT
Højskolen
Design
Kommunikation
og
Medier
Oprindeligt
født
i
Holstebro
Funktion
i
projektet
webudvikler
E
torb
it
c
dk
Lisbeth
Klastrup
Phd
studerende
ved
IT
højskolen
Afdelingen
for
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
Oprindeligt
født
i
Ringsted
Funktion
i
projektet
redaktør
tekstnørd
E
klastrup
it
c
dk
Leo
Scherfig
Legalizer
Funktion
i
projektet
grafiker
E
leo
scherfig
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/pw-udsmykning/sponsorer.html
Passage
of
the
Future
Window
to
the
Past
function
MM
preloadImages
v
var
d
document
if
d
images
if
d
MM
p
d
MM
p
new
Array
var
i
j
d
MM
p
length
a
MM
preloadImages
arguments
for
i
i
a
length
i
if
a
i
indexOf
d
MM
p
j
new
Image
d
MM
p
j
src
a
i
function
MM
swapImgRestore
v
var
i
x
a
document
MM
sr
for
i
a
i
a
length
x
a
i
x
oSrc
i
x
src
x
oSrc
function
MM
findObj
n
d
v
var
p
i
x
if
d
d
document
if
p
n
indexOf
parent
frames
length
d
parent
frames
n
substring
p
document
n
n
substring
p
if
x
d
n
d
all
x
d
all
n
for
i
x
i
d
forms
length
i
x
d
forms
i
n
for
i
x
d
layers
i
d
layers
length
i
x
MM
findObj
n
d
layers
i
document
if
x
document
getElementById
x
document
getElementById
n
return
x
function
MM
swapImage
v
var
i
j
x
a
MM
swapImage
arguments
document
MM
sr
new
Array
for
i
i
a
length
i
if
x
MM
findObj
a
i
null
document
MM
sr
j
x
if
x
oSrc
x
oSrc
x
src
x
src
a
i
Sponsorer
Vester
Kopi
A
S
farveudprint
på
klar
blank
accetat
serigrafiforlæg
MEZZO
Media
Scanninger
Christensen
Grafisk
Aps
Film
til
serigrafi
Pilkington
Danmark
A
S
Floatglas
stk
sikkerhedsglas
m
stålnet
Glarmestre
Snoer
og
Sønner
A
S
Efterbehandling
af
glas
og
sandblæsning
Juhl
A
S
Serigrafifarver
mm
rabat
Lunøe
Serigrafi
Aps
Serigrafitryk
Ole
Storm
Smede
Modelværksted
Aps
Rammer
ophæng
rabat
Nordisk
Ståltryk
Aps
Mapper
og
indbydelser
rabat
Nofoprint
A
S
Plakater
*PAGE:http://www.it-c.dk/pw-udsmykning/links.html
Passage
of
the
Future
Window
to
the
Past
function
MM
preloadImages
v
var
d
document
if
d
images
if
d
MM
p
d
MM
p
new
Array
var
i
j
d
MM
p
length
a
MM
preloadImages
arguments
for
i
i
a
length
i
if
a
i
indexOf
d
MM
p
j
new
Image
d
MM
p
j
src
a
i
function
MM
swapImgRestore
v
var
i
x
a
document
MM
sr
for
i
a
i
a
length
x
a
i
x
oSrc
i
x
src
x
oSrc
function
MM
findObj
n
d
v
var
p
i
x
if
d
d
document
if
p
n
indexOf
parent
frames
length
d
parent
frames
n
substring
p
document
n
n
substring
p
if
x
d
n
d
all
x
d
all
n
for
i
x
i
d
forms
length
i
x
d
forms
i
n
for
i
x
d
layers
i
d
layers
length
i
x
MM
findObj
n
d
layers
i
document
if
x
document
getElementById
x
document
getElementById
n
return
x
function
MM
swapImage
v
var
i
j
x
a
MM
swapImage
arguments
document
MM
sr
new
Array
for
i
i
a
length
i
if
x
MM
findObj
a
i
null
document
MM
sr
j
x
if
x
oSrc
x
oSrc
x
src
x
src
a
i
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
Links
IT
Højskolen
i
København
IT
Højskolens
byggeri
i
Ørestaden
Ørestadsbyggeriet
IT
branchen
forskerpark
i
Ørestaden
Dannarks
Radio
nybyggeri
i
Ørestaden
*PAGE:http://www.it-c.dk/pw-udsmykning/arrangementer.html
Passage
of
the
Future
Window
to
the
Past
function
MM
preloadImages
v
var
d
document
if
d
images
if
d
MM
p
d
MM
p
new
Array
var
i
j
d
MM
p
length
a
MM
preloadImages
arguments
for
i
i
a
length
i
if
a
i
indexOf
d
MM
p
j
new
Image
d
MM
p
j
src
a
i
function
MM
swapImgRestore
v
var
i
x
a
document
MM
sr
for
i
a
i
a
length
x
a
i
x
oSrc
i
x
src
x
oSrc
function
MM
findObj
n
d
v
var
p
i
x
if
d
d
document
if
p
n
indexOf
parent
frames
length
d
parent
frames
n
substring
p
document
n
n
substring
p
if
x
d
n
d
all
x
d
all
n
for
i
x
i
d
forms
length
i
x
d
forms
i
n
for
i
x
d
layers
i
d
layers
length
i
x
MM
findObj
n
d
layers
i
document
if
x
document
getElementById
x
document
getElementById
n
return
x
function
MM
swapImage
v
var
i
j
x
a
MM
swapImage
arguments
document
MM
sr
new
Array
for
i
i
a
length
i
if
x
MM
findObj
a
i
null
document
MM
sr
j
x
if
x
oSrc
x
oSrc
x
src
x
src
a
i
Arrangementer
Onsdag
den
november
indbyder
The
Virtual
Babygrands
til
fernisering
af
de
første
værker
som
hver
især
kommenterer
skabelsen
af
den
ny
IT
Højskole
i
Ørestaden
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/research
Research
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Research
Vision
Publications
External
lecturers
PhD
Studies
Profile
of
researcher
Research
There
are
four
research
departments
at
the
IT
C
The
Department
of
Digital
Aesthetics
and
Communication
The
Department
of
Digital
Aesthetics
and
Communication
is
concerned
with
aesthetic
cultural
and
communications
aspects
of
IT
based
on
the
humanities
and
scientific
research
traditions
The
Department
develops
theoretical
interdisciplinary
models
of
understanding
digital
phenomena
from
a
historical
and
functional
viewpoint
The
Theory
Department
The
Theory
Department
focuses
on
the
following
research
topics
algorithms
and
complexity
theory
semantics
of
logics
and
programming
languages
categorical
logic
and
type
theory
models
of
concurrency
verification
automatic
test
generation
embedded
systems
and
mobile
computation
The
Department
of
Innovation
The
Department
of
Innovation
aims
to
develop
new
technologies
achieved
through
high
class
research
and
its
innovative
application
Currently
focus
is
on
the
areas
of
data
security
and
compression
computer
vision
and
graphics
interaction
technology
and
software
technology
The
Department
of
Design
and
Use
of
InformationTechnology
DUIT
The
research
in
the
department
aims
at
contributing
to
a
better
understanding
of
the
relationship
between
modern
information
technology
its
users
and
their
work
practice
as
well
as
improving
the
understanding
and
support
of
the
involved
design
and
development
activities
Apart
from
theories
and
concepts
the
objective
is
development
of
useful
methodologies
and
tools
Much
of
the
research
work
is
empirical
and
experimental
and
builds
on
research
from
science
social
science
and
the
humanities
Experienced
and
observed
challenges
in
the
IT
industry
and
in
user
organizations
is
a
major
source
of
inspiration
for
the
work
Opdateret
research
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/research/phd-studies/klastrup
Lisbeth
Klastrup
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Research
PhD
Studies
Interview
Lisbeth
Klastrup
In
the
Virtual
World
Lisbeth
Klastrup
teaches
a
course
in
Virtual
Societies
She
is
also
organising
the
forthcoming
conference
Computer
Games
digital
textualities
which
will
take
place
at
the
IT
University
on
March
I
carry
out
research
in
how
to
narrate
and
learn
in
virtual
worlds
Ph
D
student
Lisbeth
Klastrup
says
Firstly
I
read
a
lot
of
literature
about
narrative
theory
Secondly
I
spend
a
lot
of
time
looking
more
closely
at
virtual
worlds
And
finally
I
am
building
my
own
virtual
universe
right
here
at
the
IT
C
year
old
Lisbeth
Klastrup
started
on
her
Ph
D
studies
in
October
and
is
part
of
the
Design
Communication
and
Media
degree
Before
she
started
at
the
IT
C
she
finished
her
thesis
on
Interactive
Narratives
in
Literary
Science
at
the
University
of
Copenhagen
in
I
applied
for
a
position
at
the
IT
C
because
I
was
attracted
by
the
interdisciplinary
environment
and
I
felt
it
would
be
exciting
to
help
build
a
new
research
environment
The
place
is
characterized
by
a
pioneer
spirit
innovation
and
hard
work
I
would
like
to
see
more
researchers
with
a
humanities
background
but
more
people
are
coming
and
the
university
is
looking
for
teachers
with
a
broad
educational
background
When
Lisbeth
Klastrup
has
completed
her
Ph
D
she
plans
to
combine
research
with
teaching
and
a
private
job
in
which
she
either
has
a
multimedia
publishing
house
or
works
with
virtual
worlds
in
companies
Opdateret
Phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/research/phd-studies/application
Application
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Research
PhD
Studies
Application
Application
Short
description
of
the
IT
University
further
information
in
Danish
can
be
obtained
from
the
homepage
Application
package
in
English
in
various
formats
form
and
guide
Word
skemaENG
doc
vejlENG
doc
PostScript
skemaENG
ps
vejlENG
ps
For
guidance
re
content
and
structure
of
your
project
description
please
download
these
guidelines
Questions
can
be
directed
to
the
Ph
D
school
at
e
mail
phdadm
it
c
dk
or
telephone
Maintained
by
Lotte
Møller
lm
it
c
dk
Opdateret
phdadm
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/research/phd-studies/studies
Studies
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Research
PhD
Studies
Studies
Studies
Study
Scheme
in
danish
General
questions
regarding
Ph
D
studies
can
be
directed
to
phdadm
itu
dk
The
interim
Ph
D
Study
Council
Henrik
Hulgaard
henrik
it
c
dk
Fritz
Henglein
henglein
it
c
dk
Anker
Helms
Jørgensen
anker
it
c
dk
Mads
Nielsen
malte
it
c
dk
Stephen
Alstrup
stephen
it
c
dk
Kasper
Østerbye
kasper
it
c
dk
Lisbeth
Klastrup
klastrup
it
c
dk
Michael
Florentin
Nielsen
erik
it
c
dk
Opdateret
Phd
administration
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/research/phd-studies/funding
Funding
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Research
PhD
Studies
Funding
Funding
At
present
Ph
D
students
and
their
supervisors
each
receive
DKK
anno
which
must
be
used
for
trips
summer
schools
and
petty
purchases
such
as
books
special
PC
accessories
etc
The
chair
of
the
Ph
D
Study
Council
can
grant
smaller
amounts
up
to
DKK
for
any
additional
expenses
If
the
required
amount
exceeds
DKK
an
application
must
be
sent
to
the
Ph
D
Study
Council
In
both
instances
an
application
must
be
mad
e
which
includes
the
following
points
Applicant
s
Name
Ph
D
student
and
supervisor
Reason
for
example
a
trip
to
California
to
present
a
research
article
Outline
why
additional
funds
are
required
to
the
Ph
D
Study
Council
for
example
I
have
had
so
many
research
articles
accepted
that
I
have
spent
the
my
entire
allocation
for
trips
this
year
A
detailed
itemised
budget
eg
The
ticket
according
to
the
travel
agency
DKK
Student
s
fee
for
attending
the
conference
DKK
Food
DKK
Signed
by
both
the
Ph
D
student
and
the
supervisor
The
supervisor
must
verify
with
a
signature
the
relevancy
of
the
activity
expenses
The
application
must
be
submitted
through
Lotte
Møller
room
to
the
chair
of
the
Ph
D
Study
Council
Opdateret
phdadm
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/research/phd-studies/courses
Courses
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Research
PhD
Studies
Courses
Topos
Theory
Seminar
E
Reasoning
about
Resources
Seminar
E
Advanced
Data
Structures
E
Advanced
algorithms
F
Constructive
Logic
Project
F
Scale
based
Geometry
and
Singularities
for
Computer
Imaging
F
Topics
in
Language
Based
Security
F
Streaming
video
for
wireless
networks
F
Courses
Here
you
can
find
PhD
courses
at
the
IT
University
of
Copenhagen
Courses
at
other
universities
Forskeruddannelsesrådet
Forskeruddannelseskurser
i
Danmark
IT
University
of
Copenhagen
participate
in
Aftale
om
åbent
marked
for
ph
d
kurser
Opdateret
phdadm
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/vacancies/
Staff
Vacancies
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Vacancies
Professorship
Image
Analysis
with
Applications
Staff
Vacancies
Vacancies
at
the
IT
C
Here
is
an
outline
of
all
the
posted
vacancies
at
the
IT
University
of
Copenhagen
IT
C
PhD
Computer
Science
PhD
Organizational
and
Humanistic
Aspects
of
IT
Professorship
Image
Analysis
with
Applications
Each
listing
includes
the
name
of
the
contact
person
the
job
conditions
and
the
application
deadline
If
you
have
any
questions
regarding
vacancies
at
the
IT
C
you
are
welcome
to
contact
human
resources
manager
Kirsten
Talbro
Laraignou
on
phone
number
or
email
ktl
it
c
dk
Information
about
the
PhD
program
can
be
found
here
Information
about
the
PhD
program
Ad
hoc
applications
should
be
sent
to
The
IT
University
of
Copenhagen
Human
Resources
Glentevej
DK
Copenhagen
Opdateret
Human
resources
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/
Program
Efterår
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
Om
BuzzTalks
IT
Interaktion
og
Overtryk
J
ME
og
forretningssystemer
Vejen
til
profitabilitet
via
kunderne
Fremtidens
mobiltelefoner
Program
Efterår
Digital
Tegnefilm
hybris
eller
NEMESIS
v
ph
d
stud
Theo
Engell
Nielsen
IT
højskolen
og
stud
Uffe
Friis
Lichtenberg
DIKU
Et
øjebliksbillede
af
sikkerheden
på
Internet
v
Specialkonsulent
Preben
Andersen
DK
CERT
Extreme
programming
i
praksis
v
Udviklingschef
Philip
Bergen
Instadia
Mobile
Internet
Diskussion
af
udvalgte
og
væsentlige
forretningsmæssige
krav
til
G
v
Senior
Sales
Specialist
Kaare
Birketoft
IBM
Hvordan
bliver
Danmark
førende
IT
nation
v
Morten
Helveg
Petersen
mf
IT
Interaktion
og
Overtryk
v
Dr
Carsten
Sørensen
Department
of
Information
Systems
The
London
School
of
Economics
and
Political
Science
J
ME
og
forretningssystemer
v
Direktør
Henrik
Schulz
Javahouse
Vejen
til
profitabilitet
via
kunderne
v
Service
Line
Manager
Robert
R
Dogonowski
Cap
Gemini
Danmark
Fremtidens
mobiltelefoner
ved
hvor
du
er
og
det
gør
en
masse
andre
også
v
Christian
Hage
Anja
Andersen
Euman
Sofwareudviling
med
Internethast
v
Lektor
Jan
Pries
Heje
IT
højskolen
Buzztalk
aflyst
Ingen
Buzztalk
Tilmelding
buzztalk
it
c
dk
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk
document
location
Internet
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm
DKM
Linien
for
Design
Kommunikation
og
Medier
ved
IT
højskolen
DKM
s
hjemmeside
er
flyttet
til
http
www
it
c
dk
Internet
uddannelser
kandidat
dkm
hjemmeside
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbase
document
location
http
www
it
c
dk
kursusbog
Base
index
php
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/dkm/hjemmeside/undervisere/projektvejledere/
Projektvejledere
på
DKM
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
DKM
DKMs
hjemmeside
Undervisere
Projektvejledere
Projektvejledere
på
DKM
Anker
Helms
Jørgensen
Lektor
Ph
D
anker
itu
dk
Annette
Kreutzberg
Ekstern
Lektor
anette
k
post
tele
dk
Bjarne
Sandstrøm
Ekstern
Lektor
bjsa
post
tele
dk
Christian
Høyer
Petersen
Ekstern
Lektor
chp
internet
dk
Claus
Jensen
faglig
profil
Ekstern
Lektor
cj
abc
pr
dk
Claus
Thor
Nielsen
faglig
profil
Ekstern
Lektor
claus
thor
onl
egmont
com
Gert
Balling
Ph
D
studerende
gba
it
c
dk
Ida
Engholm
faglig
profil
Ph
D
studerende
ie
it
c
dk
Jeanette
Pia
Jensen
faglig
profil
Ekstern
Lektor
jpjensen
ruc
dk
Jesper
Juul
Ph
D
studerende
jjuul
it
c
dk
John
Paulin
Hansen
faglig
profil
Lektor
Ph
D
Linjeleder
paulin
itu
dk
Karin
Levinsen
faglig
profil
Ekstern
Lektor
cksixty
post
tele
dk
Klaus
Bjerager
faglig
profil
pdf
Ekstern
Lektor
designco
mail
dk
Lene
Nielsen
faglig
profil
Ekstern
Lektor
lene
elsen
get
net
dk
Lisbeth
Klastrup
faglig
profil
Ph
D
studerende
klastrup
it
c
dk
Lise
Jensen
Ekstern
Lektor
lise
jensen
telia
com
Louise
Barkhuus
faglig
profil
Undervisningsassistent
barkhuus
it
c
dk
Margit
Neisig
Ekstern
Lektor
mnei
tdk
dk
Marius
Hartmann
Terkelsen
faglig
profil
Ph
D
studerende
hartmann
it
c
dk
Martin
Elsman
Adjunkt
mael
itu
dk
Mikkel
Holm
Sørensen
Ph
D
studerende
megel
it
c
dk
Morten
Remmer
Ekstern
Lektor
morten
dj
com
Morten
Ulf
Bøll
Undervisningsassistent
boell
post
tele
dk
Niels
Hallenberg
faglig
profil
Ekstern
Lektor
nh
it
c
dk
Nikolaj
de
fine
Licht
Undervisningsassistent
nikolaj
musicmedia
dk
Pernille
Eisenhardt
Ekstern
Lektor
pnille
ruc
dk
Peter
Olaf
Looms
Ekstern
Lektor
poo
dr
dk
Tijana
Paludan
Duus
Ekstern
Lektor
tijana
private
dk
Troels
Degn
Johansson
faglig
profil
pdf
Ekstern
Lektor
tdj
fsl
dk
Ulrik
Hartmann
Gade
Ph
D
studerende
ulrik
acm
org
Opdateret
Sven
Bastrup
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Projekter/rapport/DKMProjekter.html
Projekter
Lise
Louv
DKM
august
Praktiske
oplysninger
om
projekter
på
DKM
Som
studerende
ved
IT
højskolen
kan
du
vælge
at
lave
projekter
af
forskellig
type
ugersprojekter
ugersprojekter
semesterprojekter
uger
og
praktikprojekter
Vilkår
vedrørende
projekter
er
beskrevet
i
IT
højskolens
studieordning
som
kan
hentes
på
IT
højskolens
hjemmeside
Projekter
er
tværfaglige
og
udarbejdes
på
tværs
af
fag
og
studielinjer
Der
er
derfor
ikke
noget
som
kan
betegnes
DKM
projekter
og
retningslinjerne
nedenfor
er
vejledende
og
kunne
i
princippet
også
gælde
for
de
andre
linjer
under
glentevej
studienævnet
Dog
har
vi
nogle
særlige
DKM
initiativer
i
forbindelse
med
gruppedannelse
og
vejledertildeling
i
starten
af
projektperioden
Retningslinjerne
omhandler
primært
ugersprojekter
Enkelte
afsnit
gælder
også
andre
projekttyper
Hvis
du
har
spørgsmål
vedr
projekter
eller
andet
er
du
altid
velkommen
til
at
kikke
forbi
DKM
s
sekretariat
i
lokale
Start
IT
højskolens
projektbørs
ugersprojekter
laves
i
de
sidste
fire
uger
af
hvert
semester
Inden
projektperioden
vil
projekter
efterhånden
blive
annonceret
på
projektbørsen
på
IT
højskolens
hjemmeside
http
www
it
c
dk
under
Uddannelser
Studieliv
og
projekter
Projektbørs
Alle
interesserede
har
mulighed
for
at
annoncere
projekter
på
projektbørsen
Det
kan
f
eks
være
firmaer
eller
forskere
som
gerne
vil
have
et
samarbejde
med
nogle
studerende
om
et
bestemt
projekt
Det
kan
dreje
sig
om
projektgrupper
der
annoncerer
efter
ekstra
gruppemedlemmer
med
særlige
kompetencer
eller
som
efterlyser
projektkontakter
i
erhvervslivet
Eller
det
kan
være
undervisere
som
foreslår
emner
de
gerne
vil
vejlede
i
Gruppedannelse
Projekter
skal
altid
laves
i
grupper
på
mellem
og
personer
På
DKM
anbefaler
vi
at
grupperne
har
en
størrelse
på
mindst
personer
da
de
små
grupper
ofte
er
spændt
meget
hårdt
for
De
fleste
studerende
har
fundet
sammen
i
projektgrupper
umiddelbart
inden
projektperioden
De
kan
f
eks
have
etableret
et
samarbejde
på
kurserne
via
projektbørsen
eller
andre
steder
Ganske
få
dage
før
projektperioden
afholder
DKM
et
mindre
arrangement
med
henblik
på
at
få
de
sidste
DKM
er
i
projektgruppe
Andre
studerende
der
ønsker
et
samarbejde
med
DKM
studerende
er
velkomne
ved
dette
arrangement
der
dog
kun
annonceres
på
DKM
Vejleder
Vejlederen
skal
søges
blandt
IT
højskolens
undervisere
og
forskere
Hvis
I
ikke
mener
jer
dækket
ind
fagligt
af
de
tilgængelige
vejledere
er
det
muligt
at
ansøge
om
at
få
ekstern
vejlederbistand
Det
er
en
god
ide
at
I
selv
forsøger
at
finde
en
vejleder
som
er
interesseret
i
at
vejlede
jeres
projekt
men
det
er
ikke
tilstrækkeligt
at
få
vejlederens
accept
Alle
studerende
der
ønsker
en
vejleder
med
tilknytning
til
DKM
skal
afgive
prioriterede
vejlederønsker
til
DKM
inden
en
fastsat
frist
Hvis
I
har
svært
ved
selv
at
pege
på
en
vejleder
til
jeres
projekt
er
I
velkomne
til
at
kikke
forbi
DKM
s
sekretariat
Emne
og
indhold
Fagligheden
Projekter
laves
på
tværs
af
fag
og
linjer
og
det
er
derfor
ikke
muligt
at
afgrænse
området
indenfor
DKM
s
univers
alene
Hvis
I
søger
en
vejleder
med
tilknytning
til
en
bestemt
linje
vil
det
dog
være
sandsynligt
at
projektet
bevæger
sig
indenfor
et
eller
flere
af
linjens
kerneområder
men
det
er
ikke
noget
krav
DKMs
kerneområder
er
følgende
Konstruktion
der
omhandler
programmering
og
dimensional
grafik
lyd
og
billedbehandling
animation
og
multimodale
interaktionsmåder
Interaktionsdesign
der
omhandler
designmetoder
brugergrænseflader
computermedieret
kommunikation
samspillet
mellem
menneske
og
maskine
samt
IT
æstetik
Medieteori
der
omhandler
teoretiske
og
empiriske
medieanalyser
i
kulturel
samfundsmæssig
og
historisk
sammenhæng
Oplysning
om
de
øvrige
linjers
kerneområder
findes
i
uddannelseskataloget
som
er
tilgængeligt
på
IT
højskolens
hjemmeside
Projektbeskrivelse
og
projektrapport
Et
projekt
indeholder
altid
en
projektbeskrivelse
og
en
projektrapport
Derudover
er
det
muligt
at
aflevere
en
produktion
f
eks
et
elektronisk
produkt
som
rapporten
forholder
sig
til
Projektbeskrivelsen
Projektbeskrivelsen
er
et
meget
vigtigt
dokument
Det
er
det
grundlag
hvorpå
I
vil
blive
bedømt
Man
kan
opfatte
den
som
en
kontrakt
mellem
jer
og
IT
højskolen
hvor
I
beskriver
rammerne
for
det
arbejde
I
vil
lave
i
løbet
af
projektperioden
Her
gælder
det
selvsagt
om
at
finde
den
rette
balance
mellem
en
præcis
beskrivelsesform
som
I
og
vejleder
kan
bruge
til
at
styre
projektforløbet
efter
og
en
åben
og
generel
beskrivelse
der
giver
plads
til
de
ændringer
og
nye
erkendelser
som
forhåbentlig
kommer
under
vejs
Vejleder
skal
skrive
under
på
beskrivelsen
og
derved
erklærer
han
hun
at
projektbeskrivelsen
er
et
tilfredsstillende
udgangspunkt
for
projektforløbet
Bemærk
at
denne
projektbeskrivelse
erstatter
det
man
på
andre
uddannelser
typisk
kan
læse
i
de
faglige
kravsbeskrivelser
til
opgaver
Såfremt
man
undervejs
i
projektperioden
finder
ud
af
at
man
vil
ændre
sit
projekt
i
væsentlig
grad
skal
man
skrive
en
ny
projektbeskrivelse
der
erstatter
den
gamle
eller
der
skal
der
laves
et
tillægsnotat
til
den
oprindelige
projektbeskrivelse
Det
kan
f
eks
være
at
en
gruppe
bliver
enige
om
at
droppe
det
elektroniske
produkt
til
fordel
for
en
mere
udførlig
teoretisk
behandling
af
et
givet
emne
Sådan
en
ændring
skal
registreres
som
tillægsnotat
eller
ny
projektbeskrivelse
og
afleveres
til
studieadministrationen
med
vejleders
og
alle
gruppemedlemmers
underskrifter
Normalt
vil
ændringer
i
projektet
dog
kunne
beskrives
i
rapporten
uden
at
det
er
nødvendigt
at
ændre
i
eller
lave
tillæg
til
den
officielle
projektbeskrivelse
På
DKM
s
hjemmeside
kan
du
se
eksempler
på
gode
projektbeskrivelser
http
www
it
c
dk
dkm
under
Projekter
Projektrapporten
Der
er
ingen
faste
regler
for
projektrapportens
omfang
Hvis
der
afleveres
en
produktion
i
forbindelse
med
projektrapporten
skal
rapporten
forholde
sig
teoretisk
reflekterende
til
produktet
og
fagområdet
og
produktets
funktion
kan
typisk
være
at
påvise
eller
illustrere
bestemte
teorier
f
eks
indenfor
et
af
DKM
s
kerneområder
Rapporten
vil
have
et
omfang
på
mellem
og
sider
pr
studerende
afhængigt
af
projektgruppens
størrelse
eksklusiv
bilag
I
forbindelse
med
visse
typer
af
konstruktionsprojekter
kan
projektrapporten
være
en
teknisk
dokumentation
af
en
elektronisk
produktion
Rapporten
vil
typisk
have
et
omfang
på
ca
sider
ved
projektgrupper
på
personer
eksklusiv
bilag
Peter
Sestoft
har
skrevet
en
vejledning
i
udformning
af
tekniske
projektrapporter
som
kan
findes
på
http
www
it
c
dk
dkm
Projekter
rapport
rapport
pdf
Hvis
der
ikke
afleveres
en
produktion
vil
projektrapporten
være
mere
omfattende
og
bestå
af
teoretiske
analyser
og
refleksioner
indenfor
et
relevant
område
f
eks
et
af
DKMs
kerneområder
Rapporten
vil
have
et
omfang
på
mellem
og
sider
pr
studerende
afhængigt
af
projektgruppens
størrelse
eksklusiv
bilag
Projektgrupperne
aftaler
nærmere
med
vejlederen
hvad
rapporten
forventes
at
indeholde
DKM
anbefaler
at
man
overvejer
mulighederne
for
at
få
sine
opgaver
publiceret
på
konferencer
og
i
tidsskrifter
når
de
er
blevet
eksamineret
Det
kan
f
eks
have
afgørende
betydning
for
ens
karrieremuligheder
som
forskningskandidat
at
man
har
fået
publiceret
noget
af
sit
arbejde
Carsten
Sørensen
har
skrevet
en
god
vejledning
for
nybegyndere
i
hvordan
man
skriver
videnskabelige
artikler
som
findes
på
http
is
lse
ac
uk
staff
sorensen
downloads
not
notart
html
Forløb
ugersprojekter
laves
på
fuld
tid
i
projektperioden
Mange
projektgrupper
oplever
at
en
indsats
på
timer
om
ugen
kan
forekomme
at
være
utilstrækkelig
og
man
skal
nok
ikke
regne
med
at
have
tid
til
erhvervsarbejde
i
projektperioden
Det
er
vigtigt
at
I
allerede
første
dag
søger
kontakt
med
jeres
vejleder
og
aftaler
et
mødetidspunkt
Første
møde
med
vejlederen
skal
afholdes
indenfor
de
første
dage
af
projektperioden
Vejlederen
skal
præsenteres
for
og
helst
også
underskrive
projektbeskrivelsen
på
det
første
møde
så
I
kan
levere
den
rettidigt
i
studieadministrationen
Send
eventuelt
et
udkast
til
projektbeskrivelse
pr
e
mail
til
jeres
vejleder
så
vejlederen
kan
nå
at
tænke
den
igennem
før
I
mødes
Mål
Det
er
vigtigt
at
I
hurtigt
bliver
enige
om
hvad
I
vil
med
projektet
I
kan
f
eks
diskutere
indenfor
hvilke
faglige
områder
I
bevæger
jer
hvor
stor
en
eventuel
produktion
skal
være
om
projektet
har
teoretisk
eller
mere
teknisk
karakter
og
hvordan
I
hver
især
kan
bidrage
I
kan
på
første
møde
vælge
en
mødeleder
der
sørger
for
at
samle
alle
ideer
til
en
overordnet
målsætning
for
projektet
Efter
første
møde
skulle
I
meget
gerne
være
klar
til
at
formulere
en
bindende
projektbeskrivelse
og
selvom
projektbeskrivelsen
kan
revideres
undervejs
i
forløbet
er
det
en
god
ide
at
forsøge
at
få
så
meget
på
plads
som
muligt
fra
starten
så
I
arbejder
ud
fra
en
fælles
forståelse
Rollefordeling
Få
afklaret
hvilke
kompetencer
gruppen
råder
over
og
fordel
rollerne
derefter
Er
I
en
stor
gruppe
har
I
måske
råd
til
at
udpege
en
projektleder
der
kan
overskue
projektet
holde
styr
på
deadlines
og
skære
igennem
ved
eventuelle
uenigheder
Hvis
I
har
kontakt
med
en
ekstern
samarbejdspartner
kan
I
evt
udpege
en
person
der
er
ansvarlig
for
kontakten
og
som
sørger
for
at
det
er
jer
selv
og
ikke
partneren
der
definerer
projektet
og
afgør
hvad
tiden
skal
bruges
til
Hvis
jeres
samarbejdspartner
ønsker
at
I
underskriver
en
samarbejdsaftale
skal
I
forelægge
indholdet
af
aftalen
for
IT
højskolen
IT
højskolen
har
en
række
standardaftaler
vedrørende
f
eks
tavshedsforpligtrelser
som
vi
stærkt
anbefaler
jer
at
benytte
Kontakt
Lotte
Møller
lm
it
c
dk
hvis
I
vil
bruge
disse
standardaftaler
I
må
aldrig
lave
en
aftale
med
jeres
eksterne
partner
uden
at
have
talt
med
jeres
vejleder
eller
linje
om
det
Fordel
opgaverne
imellem
jer
med
udgangspunkt
i
jeres
kompetencer
og
interesser
Alle
i
gruppen
skal
dog
have
et
vist
kendskab
til
alle
dele
af
projektet
Teoretikeren
er
nødt
til
at
tilegne
sig
en
forståelse
af
hvordan
programmet
fungerer
og
programmøren
skal
have
indblik
i
de
teoretiske
overvejelser
som
nedfældes
i
rapporten
Tidsplan
Læg
en
plan
for
de
fire
uger
som
angiver
datoerne
for
alle
de
vigtige
milepæle
der
skal
nås
undervejs
Hvis
der
medvirker
eksterne
klienter
eller
kilder
er
det
vigtigt
at
få
aftalerne
med
dem
på
plads
fra
starten
Efter
en
kort
idéfase
er
det
en
god
idé
at
lave
en
indledning
og
en
disposition
over
rapporten
Skriv
og
skriv
om
igen
Det
er
en
dårlig
idé
at
planlægge
en
skrivefase
til
sidst
Skriv
hele
tiden
i
forløbet
og
brug
den
sidste
tid
på
at
samle
og
gennemskrive
det
som
I
allerede
har
skrevet
undervejs
Læs
hinandens
tekster
og
gennemskriv
gerne
hinandens
materiale
Den
sproglige
formidling
er
en
vigtig
del
af
bedømmelsesgrundlaget
på
DKM
så
det
kan
virkelig
betale
sig
at
gøre
meget
ud
af
teksten
Husk
også
at
få
ordnet
jeres
referencer
undervejs
Det
er
meget
ærgerligt
at
få
en
dårlig
karakter
for
et
godt
projekt
bare
fordi
man
ikke
fik
tid
til
at
ordne
sine
kildehenvisninger
og
noter
efter
de
traditionelle
akademiske
standarder
Afsæt
højest
en
uge
eller
halvanden
til
implementeringen
af
en
eventuel
elektronisk
produktion
I
må
gerne
aflevere
en
prototype
hvor
ikke
alle
dele
er
realiseret
Såfremt
I
ønsker
at
lave
brugertest
på
jeres
produkt
skal
I
selvfølgelig
planlægge
det
således
at
der
bliver
ordentlig
tid
til
det
Alternativt
kan
I
lave
brugertesten
efter
aflevering
af
opgaven
og
så
bruge
resultaterne
herfra
som
udgangspunkt
for
den
mundtlige
fremlæggelse
Undlad
at
medregne
weekenderne
i
tidsplanen
men
tag
weekenderne
i
brug
hvis
I
har
behov
for
mere
tid
end
beregnet
Vejlederens
rolle
Vejlederen
har
begrænset
tid
til
sin
rådighed
og
skal
ikke
opfattes
som
et
ekstra
gruppemedlem
Ved
almindelige
fireugersprojekter
kan
vejlederen
bruge
maksimalt
timer
pr
projekt
pr
gruppemedlem
inklusiv
forberedelse
svarende
til
under
times
konfrontation
Hvis
I
vil
lave
et
projekt
der
f
eks
kræver
kompetence
i
flash
programmering
eller
lignende
er
det
nødvendigt
at
I
selv
er
i
stand
til
at
tilegne
jer
værktøjet
Vejlederen
kan
ikke
gå
dybt
ind
i
projektet
som
teknisk
instruktør
eller
gruppemedlem
men
kan
guide
jer
i
forskellige
retninger
ud
fra
overordnede
betragtninger
Vejlederen
har
et
medansvar
for
at
projektbeskrivelsen
kan
danne
grundlag
for
et
fagligt
forsvarligt
projekt
og
en
god
eksamen
Vejlederen
skal
kunne
stå
til
rådighed
i
projektperioden
og
imødekomme
jeres
behov
for
vejledning
inden
for
de
tidsmæssige
rammer
der
er
fastsat
for
projektvejledere
Ved
ugersprojekter
kan
I
forvente
at
møde
vejlederen
ca
gange
inden
eksamen
Vejlederen
kan
være
forpligtet
af
sit
ansættelsesforhold
på
IT
højskolen
til
at
bede
jer
underskrive
en
erklæring
om
at
patentrettigheder
m
m
til
ideer
som
udvikles
i
de
projekter
I
vejledes
i
tilhører
IT
højskolen
Aflevering
Projekter
skal
altid
afleveres
i
studieadministrationen
aldrig
til
vejlederen
eller
linjen
Projektgruppen
er
selv
ansvarlig
for
at
projektet
afleveres
efter
de
aktuelle
regler
for
aflevering
Studieadministrationen
kan
oplyse
om
aktuelle
afleveringsfrister
og
retningslinjer
Hvad
skal
afleveres
Et
projekt
indeholder
en
projektbeskrivelse
og
en
projektrapport
og
desuden
kan
der
afleveres
en
produktion
f
eks
et
elektronisk
produkt
Projektbeskrivelsen
skal
underskrives
af
vejlederen
og
afleveres
til
studieadministrationen
i
starten
af
projektperioden
inden
en
fastsat
frist
Du
kan
hente
et
skema
til
projektbeskrivelsen
på
IT
højskolens
Intranet
http
www
it
c
dk
Intranet
studier
projekter
Skemaet
skal
altid
bruges
Projektrapporten
og
den
evt
elektroniske
produktion
afleveres
til
studieadministrationen
kl
senest
på
dagen
for
afleveringsfristen
Denne
deadline
er
definitiv
Elektroniske
produktioner
afleveres
på
CD
ROM
eller
diskette
Links
til
Internetadresse
er
ikke
tilstrækkeligt
Projektbeskrivelse
rapport
og
evt
produktion
afleveres
i
et
antal
eksemplarer
svarende
til
ét
eksemplar
til
hver
eksaminator
ét
eksemplar
til
hver
censor
og
ét
eksemplar
til
studieadministrationen
Normalt
afleveres
eksemplarer
men
hvis
der
er
mere
end
én
eksaminator
eller
mere
end
én
censor
afleveres
tilsvarende
flere
eksemplarer
Afleveringsfrist
Projekter
afleveres
altid
senest
kl
på
dagen
for
afleveringsfristen
IT
højskolens
øverste
ledelse
har
indskærpet
overfor
studieadministrationen
at
denne
frist
er
ufravigelig
Kun
forsinkelser
grundet
dokumenteret
sygdom
vil
kunne
accepteres
Hverken
Studienævn
eller
studieadministration
har
mulighed
for
at
dispensere
fra
disse
regler
Afleveringsfristen
for
ugersprojekter
ugersprojekter
og
semesterprojekter
fremgår
af
skema
for
projektbeskrivelse
der
findes
på
Intranettet
Fristen
for
ugersprojekter
og
semesterprojekter
er
altid
ved
semesterslut
i
slutningen
af
maj
og
i
slutningen
af
december
og
fristen
for
ugersprojekter
er
altid
ved
udgangen
af
kursusperioden
i
slutningen
af
april
og
i
slutningen
af
november
Afleveringsfristen
for
praktikprojekter
aftales
med
vejlederen
og
skal
fremgå
af
projektbeskrivelsen
Eksamen
Eksamensdato
Eksamen
afholdes
altid
i
eksamensmånederne
juni
og
januar
Dato
og
tidspunkt
for
eksamen
fastlægges
af
eksaminator
Normalt
ligger
projekteksamen
i
sidste
uge
af
eksamensmåneden
Eksamensforløb
Der
er
afsat
et
antal
minutter
til
hver
studerende
i
gruppen
og
et
antal
minutter
til
projektet
Det
er
vigtigt
at
I
planlægger
forløbet
under
eksamen
sådan
at
alle
får
mulighed
for
at
sige
noget
fornuftigt
og
at
eksaminator
og
censor
har
mulighed
for
at
give
en
retfærdig
individuel
bedømmelse
Alle
i
gruppen
skal
være
i
stand
til
at
svare
på
spørgsmål
vedrørende
alle
dele
af
projektet
Også
selvom
I
evt
har
haft
hver
jeres
ansvarsområder
under
projektarbejdet
Bedømmelse
Bedømmelsesform
Projekter
bedømmes
individuelt
efter
skalaen
med
ekstern
censur
ved
en
mundtlig
eksamen
med
udgangspunkt
i
et
afleveret
projekt
Bedømmelsesgrundlag
I
projektbeskrivelsen
har
I
gjort
opmærksom
på
hvad
I
ønsker
at
censor
og
eksaminator
skal
bedømme
jer
på
og
på
den
måde
udgør
projektbeskrivelsen
grundlaget
for
eksamen
Derfor
er
det
meget
vigtigt
at
der
er
overensstemmelse
mellem
projektbeskrivelsen
og
det
færdige
produkt
og
at
I
har
udført
det
som
projektbeskrivelsen
hævder
at
I
ville
udføre
En
produktion
kan
maksimalt
tælle
med
en
tredjedel
Hvis
I
afleverer
et
produktion
og
en
rapport
vil
I
normalt
blive
bedømt
med
en
tredjedel
til
hver
af
hhv
produktion
rapport
og
mundtlig
eksamen
Hvis
I
afleverer
en
teoretisk
rapport
og
ikke
nogen
produktion
vil
rapporten
tælle
med
to
tredjedele
og
den
mundtlige
eksamen
med
en
tredjedel
eller
I
kan
blive
bedømt
med
til
hver
af
hhv
rapport
og
mundtlig
eksamen
Det
er
en
god
idé
under
alle
omstændigheder
at
indskrive
vægtningen
i
projektbeskrivelsen
efter
aftale
med
vejlederen
Dog
vil
den
endelige
bedømmelse
altid
være
udtryk
for
en
helhedsvurdering
Eksempler
På
DKM
s
hjemmeside
kan
du
finde
eksempler
på
projekter
som
er
lavet
på
IT
højskolen
i
projektperioden
http
www
it
c
dk
dkm
under
Projekter
For
yderligere
oplysninger
kontakt
Lise
Louv
louv
it
c
dk
DKM
oktober
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Projekter/projekt1.html
Projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse
Projektets
navn
Hello
Good
Morning
Videobaseret
elektronisk
nyhedsbrev
Projekttype
ugers
projekt
semesterprojekt
ugers
projekt
som
tæller
ECTS
ugers
projekt
som
tæller
ECTS
praktikprojekt
afsluttende
projekt
på
diplom
eller
masteruddannelse
eller
speciale
ugeres
projekt
Deltagere
Navn
e
mail
uddannelse
linie
samt
optagelsessemester
Karen
Maren
km
it
c
dk
DKM
F
Mette
Hætte
mh
it
c
dk
DKM
F
Birgitte
Begøje
bb
it
c
dk
DKM
F
Ansvarligt
Studienævn
Enhver
studieaktivitet
hører
ifølge
Studieordningen
for
kandidatuddannelsen
i
informationsteknologi
stk
under
ét
og
kun
ét
studienævn
Studiemævnet
Glentevej
Vejledere
Hovedvejleder
samt
eventuelle
bivejledere
på
projektet
Hovedvejlederen
er
ansvarlig
for
projektets
faglige
relevans
og
uddannelsesmæssige
indhold
Normalt
skal
hovedvejlederen
være
ansat
ved
IT
C
Hovedvejlederens
navn
adresse
e
mail
Christian
Høyer
Pedersen
Vejledningens
evt
fordeling
over
semestre
F
Projektets
mål
og
indhold
Hvilket
spørgsmål
skal
besvares
eller
hvad
skal
demonstreres
Dette
er
også
det
grundlag
censor
vil
bruge
til
sin
vurdering
Dette
punkt
er
den
foreløbige
problemformulering
men
den
kan
ændres
i
løbet
af
projektet
fx
fordi
problemet
er
for
stort
eller
mindre
relevant
ved
nærmere
undersøgelse
Hello
Good
Morning
har
følgende
målsætning
Gennem
en
konkret
dummyproduktion
at
afprøve
og
diskutere
et
muligt
format
for
et
videobaseret
nyhedsbrev
der
skal
synlig
og
personliggøre
ledelsen
i
det
internationale
firma
Skadinavisk
Pakketrans
herefter
SP
Hello
Good
Morning
indeholder
følgende
elementer
Skriftligt
beskrivelse
af
SP
mht
central
problemstilling
i
forhold
til
projektet
eksisterende
hjemmeside
evt
eksisterende
intern
kommunikationsstrategi
konceptuel
gennemgang
af
den
dramaturgiske
tværmediale
film
æstetiske
og
kommunikationsmæssige
udsigelsesmæssige
strategi
for
dummyproduktionen
introduktion
til
teoretiske
og
analytiske
aspekter
ved
projektet
afsender
modtager
forhold
i
videokommunikation
versus
skriftlig
nonliniær
tværmedial
hypertekstlig
dramaturgi
versus
klassisk
liniær
dramaturgi
filmæstetiske
aspekter
ved
streaming
video
gennemgang
og
diskusion
af
mulige
tekniske
løsninger
samt
gennemgang
af
den
i
dummien
konkret
valgte
tekniske
løsning
Herunder
diskussion
af
båndbredde
plugins
opdaterbarhed
samt
af
mulig
teknisk
konvergens
mellem
video
og
web
oplæg
til
og
dagsorden
for
mundtlig
eksamen
Konstruktionsmæssigt
Der
produceres
en
dummy
på
et
videobaseret
nyhedsbrev
indeholdende
videoproduktioner
klippet
efterbearbejdet
og
komprimeret
til
relevant
format
og
båndbredde
flowchart
storyboard
der
illustrerer
den
valgte
tværmediale
dramaturgi
samt
angiver
de
bruger
funktionaliteter
der
indgår
i
konceptet
diverse
ikke
video
baserede
medieproduktioner
der
hører
til
dummien
tekster
billeder
audio
grafik
Projektperiode
Begyndelses
og
afleveringsdato
for
projektet
Omfang
Hvor
mange
ECTS
point
giver
projektet
pr
deltager
ECTS
er
et
helt
års
fuldtidsstudie
ECTS
Hvad
skal
afleveres
Rapport
demonstration
etc
Forventet
antal
sider
etc
Form
fx
URL
for
produktet
på
CD
eller
på
papir
OBS
Alt
materiale
skal
afleveres
således
at
der
er
et
eksemplar
til
hver
vejleder
censor
samt
et
eksemplar
til
Studieadministrationen
Skriftlig
rapport
på
ca
sider
litteraturliste
cd
rom
med
videoproduktionerne
URL
til
server
med
videoerne
lagt
som
streaming
video
via
http
relevante
URL
s
til
SP
s
hjemmeside
storyboard
flowchart
Bedømmelse
Hvilken
eksamensform
skal
bruges
Censur
Karakter
skalaen
eller
Bestået
Ikke
Bestået
se
Studieordningen
for
kandidatuddannelsen
ved
IT
højskolen
stk
Fælles
del
af
studieordningerne
for
masteruddannelserne
i
informationsteknologi
ved
IT
højskolen
stk
Studieordningen
for
diplomuddannelseni
informationsteknologi
på
IT
højskolen
stk
skala
individuel
karakter
baseret
på
mundtlig
gruppeeksamen
Ekstern
censor
Metode
Hvordan
skal
målene
opnås
Dette
er
en
første
skitse
til
hvordan
projektet
skal
udføres
Hello
Good
Morning
projektet
gennemføres
via
følgende
faser
research
og
konceptsamtaler
med
SP
empirisk
afdækning
og
analyse
af
beslægtede
cases
diskussion
af
mulige
konceptuelle
former
med
inddragelse
af
relevant
medieteori
fastlæggelse
af
koncept
for
dummy
produktion
med
indledende
konstruktion
af
overordnet
målsætning
for
konceptet
konstruktion
af
tværmedial
storyboard
konstruktion
af
produktionsplan
videoproduktion
over
dage
efter
produktionsplan
redigering
efterbearbejdning
og
kodning
i
MediaCleaner
af
video
konstruktion
af
flowchart
storyboard
mock
up
for
nyhedsbrevet
konstueres
som
kombination
af
skitser
og
html
flash
feedback
fra
virksomhed
og
relevant
brugergruppe
Foregår
som
evaluering
og
gennemgang
af
koncept
med
virksomhed
samt
som
uformel
think
alod
test
på
medarbejere
fra
virksomheden
færdiggørelse
af
rapport
ved
rapportskrivningen
holder
gruppen
hianden
fast
på
at
introducere
en
kritisk
analytisk
gennemgang
af
dummien
med
hneblik
på
at
afdække
fordele
og
svagheder
ved
konceptet
og
ved
brugen
af
video
på
nettet
generelt
Blandt
andet
relateres
til
de
film
æstetiske
betingelser
for
video
på
nettet
samt
til
de
fortælle
og
oplevelsesstrategier
i
liniære
og
non
liniære
medier
Rapporten
konstrueres
som
et
oplæg
til
mundtlig
eksamen
Fagområder
og
niveau
Hvilke
fagområder
indgår
Hvilken
ny
viden
giver
det
deltagerne
Er
projektet
eventuelt
specialeforberedende
Skal
det
på
grund
af
særlige
omstændigheder
afløse
kernekrav
for
en
eller
flere
af
deltagerne
Projektet
involverer
filmdramaturgi
og
æstetik
nonliniær
dramaturgi
streaming
video
æstetik
og
teknik
Projektet
undersøger
og
afdækker
muligheder
fordele
og
svagheder
ved
anvendelsen
af
streaming
video
i
online
nyhedsbreve
til
en
defineret
målgruppe
Projektet
bevæger
sig
i
høj
grad
i
nyt
land
uden
større
emperi
og
teori
en
del
viden
og
emperi
hentes
fra
relevante
beslægtede
områder
filmteori
spilteori
og
en
central
del
af
projektet
er
derfor
en
kvalificeret
udforskende
og
diskuterende
tilgang
til
video
på
nettet
Projektet
er
specialeforberedende
Eventuel
virksomhedskontakt
Hvem
er
den
ansvarlige
virksomhedskontakt
Navn
e
mail
og
underskrift
opgives
Skandinavisk
Pakketrans
personalechef
Per
Post
per
sp
dk
Virksomhedens
eventuelle
rolle
Hvilke
rolle
spiller
virksomheden
og
hvilke
menneskelige
eller
fysiske
ressourcer
stiller
de
til
rådighed
Virksomheden
indgår
som
central
casestudy
i
projektet
Virksomhedens
personalechef
og
gruppen
mødes
minimum
to
gange
indledende
møde
og
efterfølgende
evaluering
Derudover
stiller
virksomheden
sig
i
begrænset
omfang
ad
hoc
til
rådighed
for
vores
spørgsmål
Virksomheden
stiller
medarbejdere
til
rådighed
for
uformel
feedback
på
koncept
Virksomheden
leverer
ikke
noget
på
skrift
udover
en
allerede
eksisterende
intern
kommunikationsstrategi
PS
Evt
nøjere
beskrivelse
af
projektet
Dato
Hver
deltagers
underskrift
Hovedvejleders
underskrift
Studienævnet
IT
C
den
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Projekter/projekt2.html
projektbeskrivelse
Projektbeskrivelse
eksempel
Projektets
navn
Internet
baseret
visualisering
af
steders
visuelle
og
rumlige
identitet
i
byer
Projekttype
ugers
projekt
semesterprojekt
ugers
projekt
som
tæller
ECTS
ugers
projekt
som
tæller
ECTS
praktikprojekt
afsluttende
projekt
på
diplom
eller
masteruddannelse
eller
speciale
ugers
projekt
evt
slået
sammen
med
egentlig
skriftlig
ogave
som
L
projekt
points
Vejledere
Hovedvejleder
samt
eventuelle
bivejledere
på
projektet
Hovedvejlederen
er
ansvarlig
for
projektets
faglige
relevans
og
uddannelsesmæssige
indhold
Normalt
skal
hovedvejlederen
være
ansat
ved
IT
C
Hovedvejlederens
navn
adresse
e
mail
Projektets
mål
og
indhold
Hvilket
spørgsmål
skal
besvares
eller
hvad
skal
demon
streres
Dette
er
også
det
grundlag
censor
vil
bruge
til
sin
vurdering
Dette
punkt
er
den
foreløbige
problemformulering
men
den
kan
ændres
i
løbet
af
projektet
fx
fordi
problemet
er
for
stort
eller
mindre
relevant
ved
nærmere
undersøgelse
Til
et
web
site
for
forretnings
og
erhvervsdirvende
ved
Amager
Torv
i
det
centrale
København
søges
udviklet
en
visualisering
der
så
godt
som
muligt
fremstiller
pladsens
visuelle
og
rumlige
identitet
med
udgangspunkt
i
den
almindelige
forbipasserendes
og
handlendes
oplevelse
Spørgsmålet
er
hvilken
form
for
rumlig
repræsentation
der
egner
sig
bedst
til
dette
formål
og
hvorfor
Repræsentationsform
refererer
her
til
valg
af
medium
interaktiv
panorama
D
model
streaming
video
oa
og
design
f
eks
fotorealistisk
plastisk
abstrakt
mv
Spørgsmålet
skal
besvares
med
hensyn
til
om
det
er
de
visuelle
virkemidler
navigationsmulighed
i
det
interaktive
miljø
eller
det
overordne
de
rumlige
koncept
i
produktionen
der
er
centralt
for
gengivelse
af
pladsens
identitet
Hvad
skal
afleveres
Rapport
demonstration
etc
Forventet
antal
sider
etc
Form
fx
URL
for
produktet
på
CD
eller
på
papir
OBS
Alt
materiale
skal
afleveres
således
at
der
er
et
eksemplar
til
hver
vejleder
censor
samt
et
eksemplar
til
Studieadministrationen
produkt
produktionsrapport
på
min
sider
evt
større
skriftlig
arbejdejde
ved
L
projekt
Bedømmelse
Hvilken
eksamensform
skal
bruges
Censur
Karakter
skalaen
eller
Bestået
Ikke
Bestået
se
Studieordningen
for
kandidatuddannelsen
ved
IT
højskolen
stk
Fælles
del
af
studieordningerne
for
masteruddannelserne
i
informationste
knologi
ved
IT
højskolen
stk
Studieordningen
for
diplomuddannelseni
informa
tionsteknologi
på
IT
højskolen
stk
censur
skala
Metode
Hvordan
skal
målene
opnås
Dette
er
en
første
skitse
til
hvordan
projektet
skal
udføres
Spørgsmålet
søges
belyst
ved
på
demonstrationsniveau
at
fremstille
pladsen
ved
hjælp
af
udvalgte
repræsentationsformer
der
via
argumentation
på
forhånd
skønnes
relevante
De
valgte
medier
skal
være
egnede
til
almindelig
brug
på
internet
Produktionsrapporten
skal
foruden
en
analyse
af
implementeringsprocessen
indeholde
en
argumentation
for
valget
af
medie
og
design
samt
tage
udgangspunkt
i
relevant
praksis
på
området
helst
med
inddragelse
af
et
par
eksemplariske
eksterne
produkter
Genemføres
projektet
som
udvidet
L
projekt
skal
det
skriftlige
arbejde
formulere
problemstillingen
med
udgangspunkt
i
relevant
forskning
på
området
og
gennemføre
en
udvidet
analyse
af
eksterne
eksemplariske
værker
Dette
arbejde
skal
desuden
med
udgangspunkt
i
foreliggende
forskningsresultater
genemføre
en
udtømmende
diskus
sion
af
valg
af
metode
samt
af
demonstrationsprojektets
resultater
Hvis
projektet
gennemføres
som
L
projekt
gennemføres
desuden
i
tilknytning
til
demonstrationsforsø
get
en
brugertest
via
et
web
questionairre
Denne
test
skal
have
til
hensigt
at
undersø
ge
om
produktionsrapportens
argumentation
for
den
mest
egnede
repræsentations
form
holder
Fagområder
og
niveau
Hvilke
fagområder
indgår
Hvilken
ny
viden
giver
det
deltagerne
Er
projektet
eventuelt
specialeforberedende
Skal
det
på
grund
af
særlige
omstændigheder
afløse
kernekrav
for
en
eller
flere
af
deltagerne
specialeforberedende
medievidenskab
interaktion
Eventuel
virksomhedskontakt
Hvem
er
den
ansvarlige
virksomhedskontakt
Navn
e
mail
og
underskrift
opgives
evt
bydels
eller
handelsstandsforeningen
omkring
Amagertorv
Virksomhedens
eventuelle
rolle
Hvilke
rolle
spiller
virksomheden
og
hvilke
menne
skelige
eller
fysiske
ressourcer
stiller
de
til
rådighed
ingen
Evt
nøjere
beskrivelse
af
projektet
OBS
Afleveringsfrister
foråret
Tidspunkt
for
aflevering
er
altid
kl
for
nedenstående
datoer
Fristen
for
aflevering
af
projektbeskrivelse
til
ugers
projekt
er
den
maj
og
fristen
for
aflevering
af
selve
projektet
er
den
maj
Fristen
for
aflevering
af
projektbeskrivelse
til
semesterprojekt
er
den
maj
og
fristen
for
aflevering
af
selve
projektet
er
den
maj
Fristen
for
aflevering
af
ugers
projektbeskrivelse
er
den
februar
og
fristen
for
aflevering
af
selve
projektet
er
den
april
Fristen
for
aflevering
af
projektbeskrivelse
til
speciale
aftales
med
vejleder
Fristen
for
aflevering
af
speciale
og
afsluttende
projekt
på
diplom
og
masteruddannel
sen
er
senest
den
juni
med
eksamen
i
sidste
uge
af
juni
måned
For
de
studerende
der
ikke
vil
når
at
aflevere
til
denne
dato
er
der
mulighed
for
at
aflevere
i
løbet
af
E
dog
senest
ved
projektafleveringen
inden
jul
De
studerende
må
da
regne
med
at
censuren
kan
falde
et
stykke
tid
efter
afleveringen
De
studerende
der
starter
på
deres
speciale
i
F
og
som
ikke
når
at
aflevere
inden
disse
datoer
afleverer
til
de
almindelige
frister
Det
vil
sige
sidst
i
maj
og
sidst
i
december
i
de
følgende
semestre
Dato
Hver
deltagers
underskrift
Hovedvejleders
underskrift
Studienævnet
IT
C
den
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Projekter/projekt3.html
Projektbeskrivelse
eksempel
Projektbeskrivelse
Projektets
navn
Øjestyret
interaktivt
TV
Projekttype
ugers
projekt
semesterprojekt
ugers
projekt
som
tæller
ECTS
ugers
projekt
som
tæller
ECTS
praktikprojekt
afsluttende
projekt
på
diplom
eller
masteruddannelse
eller
speciale
ugers
projekt
Deltagere
Navn
e
mail
uddannelse
linie
samt
optagelsessemester
Hans
Petersen
hp
it
c
dk
DKM
E
Grete
Olsen
Gol
it
c
dk
SWU
F
Bo
Madsen
bomad
it
c
dk
MMT
F
Stine
Sørensen
StineS
it
c
dk
Ebuss
F
Ansvarligt
Studienævn
Enhver
studieaktivitet
hører
ifølge
Studieordningen
for
kandidatuddannelsen
i
informationsteknologi
stk
under
ét
og
kun
ét
studienævn
Studienævnet
på
Glentevej
Vejledere
Hovedvejleder
samt
eventuelle
bivejledere
på
projektet
Hovedvejlederen
er
ansvarlig
for
projektets
faglige
relevans
og
uddannelsesmæssige
indhold
Normalt
skal
hovedvejlederen
være
ansat
ved
IT
C
Hovedvejlederens
navn
adresse
e
mail
Hovedvejleder
John
Paulin
Hansen
Bivejleder
Peter
Looms
Vejledningens
evt
fordeling
over
semestre
F
Projektets
mål
og
indhold
Hvilket
spørgsmål
skal
besvares
eller
hvad
skal
demonstreres
Dette
er
også
det
grundlag
censor
vil
bruge
til
sin
vurdering
Dette
punkt
er
den
foreløbige
problemformulering
men
den
kan
ændres
i
løbet
af
projektet
fx
fordi
problemet
er
for
stort
eller
mindre
relevant
ved
nærmere
undersøgelse
Mål
At
udvikle
et
interaktivt
tv
koncept
hvor
brugerens
øjenbevægelser
bestemmer
indput
til
systemet
Indhold
En
beskrivelse
af
eksisterende
og
nye
protokoller
for
interaktivt
TV
En
redegørelse
for
eye
tracking
teknologien
En
diskussion
af
hvilke
narrative
former
der
vil
være
velegnet
til
øjestyret
tv
Udvikling
og
implementering
af
en
prof
of
concept
interaktiv
tv
film
sekvens
på
minutter
med
x
x
fikseringsbestemte
fortælleforløb
Brugerevaluering
af
øjestyret
versus
klik
styret
interaktivt
tv
med
brugere
En
vurdering
af
markedspotentialerne
for
øjestyret
tv
Projektperiode
Begyndelses
og
afleveringsdato
for
projektet
april
til
maj
Omfang
Hvor
mange
ECTS
point
giver
projektet
pr
deltager
ECTS
er
et
helt
års
fuldtidsstudie
Hvad
skal
afleveres
Rapport
demonstration
etc
Forventet
antal
sider
etc
Form
fx
URL
for
produktet
på
CD
eller
på
papir
OBS
Alt
materiale
skal
afleveres
således
at
der
er
et
eksemplar
til
hver
vejleder
censor
samt
et
eksemplar
til
Studieadministrationen
Der
afleveres
en
rapport
på
ca
sider
en
cd
rom
med
den
interaktive
tv
sekvens
i
MPEG
format
software
til
kommunikation
mellem
Quick
Glance
eye
tracker
systemet
og
et
afspilnings
system
baseret
på
DVB
MHP
digital
video
broadcasting
multimedia
home
platform
protokollen
redigerede
videooptagelser
fra
brugerevalueringen
Bedømmelse
Hvilken
eksamensform
skal
bruges
Censur
Karakter
skalaen
eller
Bestået
Ikke
Bestået
se
Studieordningen
for
kandidatuddannelsen
ved
IT
højskolen
stk
Fælles
del
af
studieordningerne
for
masteruddannelserne
i
informationsteknologi
ved
IT
højskolen
stk
Studieordningen
for
diplomuddannelseni
informationsteknologi
på
IT
højskolen
stk
Karakter
efter
skalaen
med
ekstern
censur
Metode
Hvordan
skal
målene
opnås
Dette
er
en
første
skitse
til
hvordan
projektet
skal
udføres
Der
fortages
litteraturgennemgang
til
beskrivelse
af
protokoller
for
interaktivt
tv
eye
track
teknologi
og
narrativitet
Der
eksperimenteres
med
øjestyring
af
traditionelle
multimedieprogrammer
for
at
opnå
en
erfaring
med
de
særlige
muligheder
og
begrænsninger
denne
interaktionsform
rummer
Der
skrives
et
kort
manus
til
en
lille
tv
sekvens
Sekvensen
optages
med
digitalt
kamera
og
redigeres
til
klip
Fem
brugere
vises
det
interaktive
forløb
med
en
øjebaseret
interaktion
og
efterfølgende
med
en
almindelig
klik
baseret
interaktion
De
interviewes
umiddelbart
efter
om
deres
oplevelse
af
de
to
interaktionsformer
Der
laves
et
markeds
estimat
af
teknologiens
potentialer
på
baggrund
af
brugerresponsen
hvoraf
det
bl
a
vil
blive
forsøgt
indkredset
hvad
den
potentielle
markedspris
på
en
eyetracker
til
brug
med
et
DVB
MHP
kan
ligge
på
og
hvilke
kommercielle
øje
interaktive
tv
ydelser
fremtidens
brugere
vil
betale
for
Fagområder
og
niveau
Hvilke
fagområder
indgår
Hvilken
ny
viden
giver
det
deltagerne
Er
projektet
eventuelt
specialeforberedende
Skal
det
på
grund
af
særlige
omstændigheder
afløse
kernekrav
for
en
eller
flere
af
deltagerne
Projektet
involverer
både
fagområderne
programmering
digital
multimedieteknologi
design
kommunkation
og
medier
samt
elektronisk
handel
Projektet
skaber
ny
viden
om
nye
interaktive
muligheder
Der
er
så
vidt
vides
aldrig
tidligere
skabt
en
interaktiv
sekvens
som
er
designet
specielt
med
henblik
på
øjenstyring
Projektet
vurderes
til
at
være
specialeforberedende
Eventuel
virksomhedskontakt
Hvem
er
den
ansvarlige
virksomhedskontakt
Navn
e
mail
og
underskrift
opgives
Gruppen
ønsker
at
demonstrere
konceptet
for
en
række
virksomheder
og
institutioner
der
arbejder
med
interaktivt
tv
Der
er
endnu
ikke
indgået
faste
aftaler
herom
Virksomhedens
eventuelle
rolle
Hvilke
rolle
spiller
virksomheden
og
hvilke
menneskelige
eller
fysiske
ressourcer
stiller
de
til
rådighed
Ingen
Evt
nøjere
beskrivelse
af
projektet
Dato
Hver
deltagers
underskrift
Hovedvejleders
underskrift
Studienævnet
IT
C
den
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Projekter/projekt4.html
projekt
Eksempel
på
projektbeskrivelse
fire
ugers
projekt
Af
ph
d
studerende
Ulrik
H
Gade
IT
C
den
april
Projektets
navn
Post
Latour
og
hvad
så
Projekttype
ugers
projekt
Deltagere
En
humanist
en
samfundsstuderende
en
datalog
alle
lige
skarpe
Ansvarligt
Studienævn
DKM
Vejledere
En
der
har
forstand
på
det
Men
hvem
Vejledningens
evt
fordeling
over
semestre
Ikke
aktuelt
Projektets
mål
og
indhold
Projektets
formål
er
at
indgå
en
aktuel
teorikritisk
diskussion
af
Bruno
Latours
tænkning
om
relationen
mellem
mennesker
og
teknologi
Dermed
ønsker
vi
at
lægge
op
til
teoridelen
i
vores
speciale
om
brugervenlig
IT
Projektperiode
Maj
Omfang
ECTS
Hvad
skal
afleveres
Et
gennemargumenteret
teoretisk
reflekteret
første
udkast
til
problemformulering
for
specialet
Bedømmelse
Mundtlig
gruppeeksamen
med
individuel
bedømmelse
efter
skalaen
Metode
Vi
diskuterer
tre
tekster
op
mod
hinanden
et
nyere
værk
af
Latour
et
eksempel
på
et
godt
case
studie
som
bruger
teorien
i
f
m
IT
og
et
eksempel
på
hård
men
velbegrundet
teoretisk
kritik
af
Latour
Fagområder
og
niveau
Fagområdet
er
teori
og
metode
af
relevans
for
analyse
og
design
af
brugervenlig
IT
Niveauet
er
på
lige
før
speciale
niveau
Eventuel
virksomhedskontakt
Ikke
aktuelt
Men
vi
har
kontakt
til
en
spændende
lektor
ved
Århus
Universitet
som
har
virkelig
styr
på
både
teori
og
praksis
Virksomhedens
eventuelle
rolle
Uformel
bivejleder
Kan
evt
få
en
mere
formel
rolle
i
f
m
specialet
Evt
nøjere
beskrivelse
af
projektet
Det
må
vente
til
vi
afleverer
OBS
Afleveringsfrister
foråret
Fristen
for
aflevering
af
projektbeskrivelse
til
ugers
projekt
er
den
maj
og
fristen
for
aflevering
af
selve
projektet
er
den
maj
Dato
Hver
deltagers
underskrift
Hovedvejleders
underskrift
*PAGE:http://www.it-c.dk/~alan/ego.com
carpe
diem
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
*PAGE:http://www.it-c.dk/~alan/ego.com/omdettesite.htm
om
dette
site
body
font
family
Verdana
Arial
Helvetica
sans
serif
font
weight
bold
color
td
font
family
Verdana
Arial
Helvetica
sans
serif
font
weight
bold
color
font
size
small
fed
font
family
Verdana
Arial
Helvetica
sans
serif
font
weight
bold
color
font
size
small
Word
version
Om
dette
site
november
Dette
site
som
jeg
har
valgt
at
kalde
carpe
diem
er
fremstillet
til
formålet
fra
scratch
ligesom
jeg
selv
har
fotograferet
og
efterbehandlet
alle
billederne
på
sitet
digitalt
Mit
personlige
mål
har
været
at
eksperimentere
med
alle
de
virkemidler
primært
visuelle
og
tekniske
som
jeg
har
tilegnet
mig
her
på
IT
C
i
det
forgangne
semester
både
her
på
web
kurset
men
også
de
grafiske
ting
som
jeg
har
lært
på
grafisk
design
kurset
Jeg
vil
påstå
at
jeg
er
kommet
godt
ud
i
krogene
i
begge
henseender
og
har
måttet
opgive
mange
ideer
i
erkendelse
af
min
endnu
manglende
formåen
Det
vil
måske
derfor
ik
ke
fremgå
af
det
endelige
resultat
hvor
mange
timer
jeg
har
brugt
på
at
eksperimentere
delvist
forgæves
Men
nu
ved
jeg
i
hvert
fald
meget
mere
om
hvad
jeg
ikke
ved
og
hvad
jeg
gerne
vil
eksperimentere
med
og
tilegne
mig
i
næste
semester
Carpe
diem
er
en
refleksion
over
mit
liv
her
og
nu
Jeg
har
forsøgt
med
billeder
lyd
tekst
og
selve
sitets
strukturering
at
formidle
mit
billede
af
hverdagen
som
jeg
oplever
den
med
den
evindelige
splittelse
imellem
arbejde
studie
familiens
barskt
nedpriorite
rede
krav
og
mine
egne
drømme
og
forventninger
Samtidig
er
sitet
en
satire
over
livet
i
den
moderne
informationsalder
i
mere
generel
forstand
Det
har
jeg
blandt
andet
forsøgt
at
afspejle
i
den
kaotiske
hektiske
og
uoverskuelige
navigationsarkitektur
hvor
du
som
bruger
er
overladt
mere
eller
mindre
til
dig
selv
og
kun
får
vage
vink
om
hvad
dine
muligheder
er
og
hvilke
veje
du
kan
følge
Du
er
med
andre
ord
nød
til
selv
at
træffe
dine
valg
begå
fejl
havne
i
blindgyder
gå
I
ringgøre
dig
dine
erfaringer
Mit
mål
er
også
at
provokere
brugeren
til
at
reflektere
over
vores
ofte
indsnævrede
og
målfikserede
tilgang
til
verden
dens
overflødighed
af
muligheder
samt
den
stess
og
irritation
der
uværgeligt
følger
af
at
blive
tvunget
ud
i
alle
disse
valg
Eller
hvem
tvin
ger
hvem
Jeg
vil
derfor
anbefale
at
du
ikke
ser
på
sitemapen
før
efter
at
du
har
prøvet
at
navigere
i
sitet
og
mener
at
du
er
kommet
hele
vejen
rundt
Site
et
skal
ses
i
en
skærmopløsning
på
x
og
i
et
maksimeret
browservindue
hvis
du
skal
have
det
billede
som
jeg
har
ønsket
at
vise
På
grund
af
sitets
visuelle
karakter
og
det
faktum
at
den
i
praksis
kun
skal
ses
her
på
IT
C
har
jeg
valg
at
acceptere
nogle
relativt
tunge
sider
Jeg
har
dog
forsøgt
at
komprimere
og
genanvende
billed
materialerne
i
videst
muligt
omfang
Jeg
har
valgt
ikke
at
prioritere
det
informative
og
brugervenligheden
særlig
højt
måske
snarere
med
omvendt
fortegn
Men
jeg
har
dog
fortaget
en
enkelt
brugertest
der
for
bløffende
nok
helt
levede
op
til
mine
forventninger
om
hvordan
en
bruger
ville
navigere
i
mit
site
den
manglende
vejledning
og
nonverbale
navigationsarkitektur
taget
i
be
tragtning
Det
førte
dog
til
mindre
justeringer
i
hvilke
vink
jeg
vælger
at
give
undervejs
Den
reviderede
version
har
jeg
ikke
haft
tid
til
at
brugerteste
God
fornøjelse
Alan
Engelhardt
alan
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/~marian/designfestival
intromed
*PAGE:http://www.it-c.dk/~maiken/shake
Untitled
Document
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
Hvis
du
ikke
ser
en
animation
her
*PAGE:http://www.it-c.dk/~lou/3D_website
Intro
to
IT
C
Tour
Dynamic
Splash
Screen
effect
Dynamic
Drive
www
dynamicdrive
com
Updated
For
full
source
code
installation
instructions
s
more
DHTML
scripts
and
Terms
Of
Use
Visit
http
dynamicdrive
com
Specify
the
paths
of
the
images
to
be
used
in
the
splash
screen
if
any
If
none
empty
out
array
ie
preloadimages
new
Array
var
preloadimages
new
Array
configure
delay
in
miliseconds
between
each
message
default
seconds
var
intervals
configure
destination
URL
var
targetdestination
http
www
it
c
dk
lou
D
website
start
htm
configure
messages
to
be
displayed
var
splashmessage
new
Array
var
openingtags
font
face
Arial
size
splashmessage
Are
you
ready
to
go
for
a
ride
splashmessage
into
the
nearest
future
splashmessage
Are
you
ready
to
go
live
splashmessage
exploring
the
IT
University
of
Copenhagen
splashmessage
Please
stand
by
var
closingtags
font
Do
not
edit
below
this
line
besides
HTML
code
at
the
very
bottom
var
i
var
theimages
new
Array
preload
images
if
document
images
for
p
p
preloadimages
length
p
theimages
p
new
Image
theimages
p
src
preloadimages
p
function
displaysplash
ie
if
i
splashmessage
length
sc
ie
style
visibility
hidden
sc
ie
innerHTML
b
center
openingtags
splashmessage
i
closingtags
center
b
sc
ie
style
left
document
body
scrollLeft
document
body
clientWidth
sc
ie
offsetWidth
sc
ie
style
top
document
body
scrollTop
document
body
clientHeight
sc
ie
offsetHeight
sc
ie
style
visibility
visible
i
else
window
location
targetdestination
return
setTimeout
displaysplash
ie
intervals
function
displaysplash
ns
if
i
splashmessage
length
sc
ns
visibility
hide
sc
ns
document
write
b
openingtags
splashmessage
i
closingtags
b
sc
ns
document
close
sc
ns
left
pageXOffset
window
innerWidth
sc
ns
document
width
sc
ns
top
pageYOffset
window
innerHeight
sc
ns
document
height
sc
ns
visibility
show
i
else
window
location
targetdestination
return
setTimeout
displaysplash
ns
intervals
function
positionsplashcontainer
if
document
all
sc
ie
document
all
splashcontainer
sc
ie
style
left
document
body
scrollLeft
document
body
clientWidth
sc
ie
offsetWidth
sc
ie
style
top
document
body
scrollTop
document
body
clientHeight
sc
ie
offsetHeight
displaysplash
ie
else
if
document
layers
sc
ns
document
splashcontainerns
sc
ns
left
pageXOffset
window
innerWidth
sc
ns
document
width
sc
ns
top
pageYOffset
window
innerHeight
sc
ns
document
height
sc
ns
visibility
show
displaysplash
ns
else
window
location
targetdestination
window
onload
positionsplashcontainer
Skip
Intro
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Projekter/Underfladen
Untitled
Document
*PAGE:http://www.it-c.dk/~peterk/web_for_begyndere
Web
for
begyndere
Web
for
begyndere
Dette
site
henvender
sig
til
studerende
der
starter
på
IT
højskolen
uden
særlige
forudsætninger
for
at
lave
webdesign
Sitet
tager
udgangspunkt
i
DKM
kurset
Grundlæggende
Web
Design
og
består
af
introduktioner
og
øvelser
til
de
programmer
der
anvendes
i
kurset
Photoshop
Dreamweaver
samt
Site
Manager
som
er
en
del
af
Dreamweaver
Derudover
introduceres
filhåndtering
De
udvalgte
øvelser
følger
det
mest
elementære
indhold
i
faget
Grundlæggende
Web
Design
og
er
koncentreret
omkring
de
dele
af
programmerne
som
du
møder
i
undervisningen
Inden
du
går
i
gang
med
øvelserne
anbefaler
vi
at
du
læser
introduktionerne
til
programmerne
for
at
få
en
principiel
forståelse
af
dem
inden
du
går
i
gang
med
at
bruge
dem
Sitet
er
baseret
på
at
du
arbejder
på
en
Windows
platform
De
tekniske
specifikationer
er
lavet
på
basis
af
Windows
Ydermere
anbefaler
vi
at
din
computer
som
minimum
har
MB
RAM
Download
programmerne
Hvis
du
ikke
har
adgang
til
programmerne
kan
prøveversioner
downloades
fra
internettet
Dreamweaver
kan
downloades
på
adressen
http
www
macromedia
com
downloads
Denne
udgave
er
fuldt
funktionsdygtig
i
dage
Photoshop
kan
du
downloade
her
Denne
version
har
begrænset
funktionalitet
kan
ikke
printe
og
gemme
men
du
kan
bruge
den
til
at
lære
programmet
at
kende
Photoshop
som
er
den
nye
version
af
Photoshop
kan
downloades
fra
Adobe
på
http
www
adobe
com
products
photoshop
tryreg
html
hkhms
Senest
opdateret
februar
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Artikler/reboot4-0.html
Slagtekvæg
i
Øksnehallen
Slagtekvæg
i
Øksnehallen
rapport
fra
Reboot
Varedeklaration
Denne
artikel
skal
opfattes
som
et
kommenteret
referat
af
Reboot
Jeg
har
modsat
mange
journalister
valgt
IKKE
at
kritisere
programmet
eller
speakerne
for
manglende
visioner
eller
overraskelser
men
derimod
at
give
et
reelt
DKM
indblik
i
hvad
der
blev
sagt
på
konferencen
Reboot
er
vel
overstået
under
slagordene
Revolutionen
fortsætter
Scenen
var
sat
i
d
maj
i
Øksnehallen
hvor
ca
af
web
branchens
kloner
tog
plads
og
med
branchens
fortolkning
af
begrebet
præcision
begyndte
årets
Reboot
med
ca
minutters
forsinkelse
med
præsentation
og
iscenesættelse
af
dagen
Dot
com
erne
indtager
den
gamle
slagtehal
Reboot
var
i
gang
Årets
speakers
var
Skribent
og
poet
Justin
Hall
www
justin
org
hvis
karismatiske
og
kaotiske
oplæg
kredsede
om
computerspil
og
research
Justin
er
genganger
fra
Reboot
og
Skribent
og
softwareudvikler
Dave
Winer
www
scripting
com
dwiner
hvis
hovedpointe
var
genkomsten
af
amatør
journalistik
på
Internettet
Dagens
mest
tekniske
indslag
og
samtidigt
det
mindst
interessante
Dave
Gray
fra
Xplane
com
der
arbejder
med
Visual
Thinking
en
interessant
måde
skabe
kontakt
mellem
fx
designere
og
kunder
Mark
Hurst
creativegood
com
goodexperience
com
hvis
største
mission
er
at
skabe
brugervenligt
design
Metoden
er
ikke
usability
men
det
han
kalder
for
costumer
experience
og
forbedring
af
konversionsrater
på
især
salgsorienterede
websites
En
øldrikkende
Ewan
Williams
www
pyra
com
fortalte
om
fænomenet
weblogs
og
historien
bag
websitet
blogger
com
Medieteoretiker
og
kritiker
forfatter
og
professor
Douglas
Rushkoff
www
rushkoff
com
talte
om
konsekvenserne
af
dot
com
branchens
nedtur
historiefortælling
og
fortiden
og
fremtiden
for
nettet
Skribenten
og
poeten
Justin
Hall
læs
mere
på
justin
org
og
www
reboot
dk
speakers
hall
c
eller
Justins
indtryk
af
Reboot
på
links
net
share
speak
reboot
var
første
speaker
på
scenen
Denne
bindegale
freelanceskribent
og
kritiker
har
optrådt
på
Reboot
i
både
version
og
og
hans
indlæg
satte
hurtigt
turbo
på
forsamlingen
Justin
Hall
snakkede
sig
varm
med
en
lille
kommentar
til
den
evindelige
registreren
og
afgivelse
af
personlige
informationer
til
diverse
web
tjenester
Hver
gang
man
registrerer
sig
på
et
website
you
give
up
little
pieces
of
yourself
I
sin
yderste
konsekvens
betyder
fx
brug
af
webbaserede
kalendere
og
adressebøger
at
ejerne
af
websitene
kan
se
hvor
du
befinder
sig
og
hvem
du
taler
med
Efter
denne
lettere
sarkastiske
men
meget
reelle
kommentar
til
gratis
manien
på
Internettet
gik
Justin
videre
til
hjertesagen
Computerspil
og
Justins
genopståede
passion
for
dem
som
medie
og
måden
man
spiller
på
DIAC
diac
it
c
dk
gennemførte
i
marts
en
glimrende
konference
på
IT
C
og
det
kan
være
karismatikeren
Justin
Hall
kan
medvirke
til
at
skabe
endnu
større
fokus
på
emnet
Spil
er
i
dag
en
større
industri
end
filmindustrien
hvis
succes
afhænger
af
dets
evne
til
at
opsuge
spillerens
nysgerrighed
Et
godt
spil
bliver
spillet
i
mellem
og
timer
hvilket
jo
sætter
en
spillefilms
timers
underholdning
lidt
i
perspektiv
En
spilteoretisk
interessant
pointe
Justin
Hall
præsenterede
var
at
vi
som
spiller
udnytter
fejl
i
spil
men
også
at
vi
udnytter
et
spils
mulighed
for
at
gemme
og
genindlæse
spillet
på
senere
tidspunkt
eller
hvis
spilsituationen
ikke
forløber
optimalt
Dette
princip
faktum
har
naturligvis
en
konsekvens
for
spillets
design
struktur
kronologi
og
narrativitet
Justin
Halls
bud
på
den
næste
revolution
inden
for
spil
er
allerede
godt
i
gang
på
nettet
Online
multiplayer
gaming
rokker
ved
muligheden
for
at
gemme
og
genindlæse
Når
spilleren
logger
af
er
spillet
spillet
med
de
konsekvenser
det
giver
for
måden
spillet
spilles
Når
man
møder
de
samme
spillere
online
igen
og
igen
bliver
det
pålidelighed
pludselig
en
interessant
faktor
både
spillerne
i
mellem
og
i
spillets
historie
Justins
udgangsbemærkning
var
et
spark
til
hele
diskussionen
om
vilkårene
for
danske
virksomhedsopstarter
og
dot
com
døden
generelt
You
re
unemployed
and
got
a
great
idea
about
the
Internet
and
somewhere
in
this
room
there
s
someone
that
can
make
it
happen
And
they
are
unemplyoed
too
Links
www
justin
org
www
links
net
share
speak
reboot
www
links
net
www
costik
com
www
feedmag
com
www
it
c
dk
pub
uk
db
html
DIAC
konference
om
computerspil
Dave
Winer
har
været
skribent
og
softwareudvikler
www
scripting
com
dwiner
og
www
reboot
dk
speakers
winer
c
i
mere
end
år
og
deltager
ofte
i
den
evige
debat
om
Internettets
fremtid
Daves
første
pointe
var
det
problem
han
som
softwareudvikler
stod
overfor
med
Internettets
opståen
Web
ens
platformsuafhængighed
ødelagde
softwareindustrien
en
sandhed
med
modifikationer
naturligvis
Som
han
lidt
pragmatisk
sagde
If
you
own
a
web
browser
you
control
the
web
Det
store
problem
er
ifølge
Dave
ikke
at
Microsoft
er
den
onde
virksomhed
men
mere
den
principielle
tankegang
bag
Internettets
autonomi
Fx
mener
han
W
C
www
w
c
org
burde
udnytte
den
magt
over
Internettet
som
organisationen
rent
faktisk
har
Som
brugere
vil
vi
have
muligheden
for
at
vælge
hvilken
software
vi
vil
bruge
og
hvilke
websites
vi
besøger
Det
handler
ikke
så
meget
om
hvad
der
bedst
eller
størst
men
primært
om
at
have
valgmuligheder
Netscape
burde
have
udnyttet
deres
markedsposition
de
havde
fleste
brugere
og
en
god
økonomi
men
de
blev
kvalt
i
deres
egen
succes
Den
anden
del
af
Dave
Winers
indlæg
handlede
om
genopstandelsen
af
og
fokus
på
amatørskribenter
på
Internettet
Amatør
skal
i
denne
forbindelse
ikke
forstås
negativ
men
snarere
som
at
flere
har
muligheden
og
lysten
til
publicere
på
nettet
fx
i
form
af
artikler
eller
weblogs
Efterhånden
som
nettet
modnes
bliver
flere
og
flere
gode
til
at
skrive
til
det
hvilket
betyder
at
vi
som
brugere
får
mindre
og
mindre
brug
for
de
professionelle
journalister
Denne
tendens
forstærkes
også
ved
dotcom
magasinernes
meget
aktuelle
problemer
med
at
generere
indtægter
Fx
giver
rundsendelser
af
e
mail
nyhedsbreve
og
weblogs
skribenterne
en
fremragende
mulighed
for
feedback
Dave
Winers
pointe
er
at
det
var
styrken
ved
det
tidlige
Internet
såvel
som
for
det
fremtidige
Links
www
scripting
com
dwiner
www
scripting
com
davenet
userland
com
www
userland
com
www
w
c
org
Visual
Storytelling
er
en
spændende
metode
til
at
forklare
komplekse
ting
gennem
visualisering
fx
i
en
kundesituation
eller
i
interaktionsdesign
Dave
Gray
har
startet
xplane
com
Læs
mere
om
Dave
på
http
www
reboot
dk
speakers
gray
c
der
arbejder
med
Visual
Thinking
og
Visual
Storytelling
hvis
formål
er
at
kunne
visualisere
komplekse
sammenhænge
for
andre
Dave
brugte
humlebien
og
elefanten
til
at
eksemplificere
web
branchen
nuværende
stadie
i
forhold
til
masserne
på
Internettet
Humlebien
flyver
forvirret
omkring
og
kan
ikke
helt
finde
ud
hvor
den
skal
hen
men
alligevel
følger
elefanten
efter
Daves
morale
og
morale
har
alle
gode
historier
ifølge
Dave
er
at
branchen
bruger
meget
tid
på
at
skue
fremad
men
skal
huske
at
masserne
også
skal
kunne
følge
med
Dave
Grays
holdning
er
at
formidling
af
information
i
bund
og
grund
handler
om
at
kunne
levere
the
information
package
Denne
pakke
består
af
en
forståelse
konteksten
hvilket
sikrer
at
informationerne
bliver
relevante
Fordelen
ved
Visual
Storytelling
er
at
illustrationerne
bliver
universally
understandable
og
lettere
at
huske
end
skemaer
og
tekst
Det
handler
med
andre
ord
om
at
kunne
fortælle
en
god
historie
og
formidle
den
visuelt
Men
samtidigt
handler
det
om
at
finde
den
bedst
egnede
kommunikationsform
når
historiens
skal
fortælles
at
levendegøre
kommunikationen
overfor
læseren
tilhøreren
Her
mener
Dave
Gray
at
vi
kan
lære
en
del
fra
computerspillene
der
jo
netop
ofte
fanger
spilleren
gennem
interaktion
og
visuel
historiefortælling
Interessant
i
Reboot
sammenhæng
er
det
dog
at
Dave
ikke
normalt
arbejder
med
visualisering
til
nettet
eller
med
Internettet
i
al
almindelighed
Men
set
fra
en
DKM
synsvinkel
var
Dave
Gray
absolut
ikke
uinteressant
Kernen
Visual
Storytelling
er
at
formidle
kort
præcist
relevant
og
visuelt
hvilke
er
nogle
af
de
elementer
der
karakteriserer
et
godt
interaktionsdesign
Links
Xplane
com
se
fx
www
xplane
com
xplanations
www
xplane
com
x
webmodule
www
xplane
com
demystify
business
Mark
Hurst
læs
mere
på
http
www
reboot
dk
speakers
hurst
c
kommer
fra
firmaet
CreativeGood
com
hvis
forretningsområde
er
en
afart
af
usability
genren
Dette
er
dog
ikke
helt
tilfældet
i
USA
hvor
genreopdelingen
er
skarpere
Mark
arbejder
med
begrebet
Customer
Experience
der
i
min
fortolkning
er
usability
stort
set
uden
at
inddrage
brugerne
men
anvende
sin
designmæssige
erfaring
Man
kan
se
Customer
Experience
som
en
kreativ
parallel
til
den
heuristiske
evaluering
fx
Nielsens
useit
com
Mark
udgiver
også
et
nyhedsbrev
i
forbindelse
med
hans
eget
website
www
goodexperience
com
Customer
Experience
tager
udgangspunkt
i
at
kompleksiteten
på
et
website
er
omvendt
proportional
med
det
udbytte
ejeren
af
websitet
får
ud
af
brugernes
besøg
Internettet
bliver
i
sin
helhed
også
mere
og
mere
komplekst
hvilket
giver
problemer
for
de
mange
nye
brugere
der
heldigvis
begynder
at
bruge
Internettet
Disse
brugere
har
sjældent
den
nødvendige
erfaring
til
at
håndtere
kompleksiteten
Mark
Hurst
fremhævede
Amazon
com
der
ikke
var
first
mover
men
derimod
var
de
første
der
gjorde
deres
website
let
at
bruge
Problemer
er
ifølge
Mark
Hurst
at
virksomhederne
sjældent
er
organisatorisk
gearede
til
at
håndtere
og
tage
hensyn
til
brugerne
Virksomheden
er
ofte
klar
over
problemerne
men
kan
ikke
gennemføre
ændringerne
p
g
a
den
eksisterende
virksomheds
struktur
CreativeGood
com
arbejder
med
at
forbedre
et
websites
konversionsrater
gennem
små
ændringer
i
designet
Med
andre
er
formålet
at
optimere
designet
så
brugeren
har
en
optimal
adfærd
på
websitet
Marks
erfaringer
er
at
man
gennem
fokus
på
Customer
Experience
let
kan
bedre
konversionsraterne
med
op
til
www
gateway
com
www
bestbuy
com
Et
e
handels
site
vil
således
opnå
en
omsætningsstigning
på
Forklaringen
på
denne
markante
forbedring
ligger
ligesom
inden
for
usability
i
at
brugerne
ikke
altid
følger
programmørens
eller
designerens
hensigt
Fx
var
navigationen
og
søgningen
på
petsmart
com
så
kompleks
og
uforståelig
at
brugerne
sjældent
kunne
finde
de
ønskede
informationer
Kompleksiteten
skaber
ofte
ikke
det
overblik
der
er
hensigten
men
gør
alt
for
mange
gange
tingene
mere
forvirrende
for
brugerne
Mark
Hurst
kom
også
med
et
bud
på
fremtiden
Han
talte
om
overgangen
fra
the
age
of
the
web
til
the
age
of
bits
hvor
web
mediet
efterhånden
smelter
ind
andre
steder
end
på
computeren
Det
aktuelle
problem
er
interfacets
design
og
størrelsen
på
af
skærmen
Samtidigt
er
der
en
risiko
for
at
flere
og
flere
virksomheder
kommer
til
at
kontrollere
de
bits
vi
som
brugere
kan
få
adgang
til
Som
Mark
Hurst
sagde
If
the
problem
is
to
much
technology
the
answer
is
less
Links
CreativeGood
com
www
goodexperience
com
useit
com
Amazon
com
www
gateway
com
www
bestbuy
com
Efter
en
veloverstået
frokost
trådte
Evan
Williams
læs
mere
på
reboot
dk
speakers
williams
c
eller
pyra
com
op
på
scenen
med
en
halv
liter
fadøl
i
hånden
Efter
et
par
praktisk
orienterede
oplæg
fra
Dave
Gray
og
Mark
Hurst
var
fokus
nu
på
weblogs
og
udvikling
af
idéer
Ewan
Williams
er
idé
mand
bag
blogger
com
der
tilbyder
enkle
og
gratis
weblogs
til
deres
brugere
Blogger
har
pt
ca
brugere
og
tilbyder
to
gratis
løsninger
hosting
af
din
weblog
eller
fuld
integration
i
dit
eget
website
Ifølge
Williams
anvendes
weblogs
på
Blogger
com
både
af
private
der
fortæller
om
alt
fra
sommerfuglesamlinger
til
livets
mening
og
af
virksomheder
der
bruger
weblogs
som
en
let
måde
at
formidle
og
dele
information
internt
Blogger
com
startede
for
at
skabe
opmærksomhed
omkring
virksomheden
Pyra
com
Williams
håbede
senere
at
kunne
sælge
andre
produkter
og
løsninger
på
baggrund
af
den
PR
og
de
erfaringer
Blogger
sitet
gav
Man
rendte
dog
ind
i
finansielle
problemer
p
g
a
af
de
mange
brugere
men
anvendte
i
januar
en
nyskabende
og
alternativ
strategi
i
forsøget
på
at
skaffe
penge
til
nye
og
større
servere
Williams
skrev
simpelthen
til
de
brugere
og
bad
dem
om
at
donere
et
mindre
beløb
I
løbet
af
meget
kort
tid
havde
de
rejst
omkring
til
indkøb
af
servere
Blogger
com
er
et
godt
eksempel
på
frivillig
brugerbetaling
på
nettet
men
succesen
skyldes
nok
primært
et
stort
antal
trofaste
brugere
der
kunne
se
fordelen
af
hurtigere
servere
og
er
nok
mere
et
eksempel
på
idealism
of
scale
end
et
gennembrud
for
betaling
for
services
på
nettet
Williams
trick
var
at
fremstå
og
henvende
sig
til
brugerne
som
mennesker
og
ikke
som
en
virksomhed
Historien
om
Blogger
com
er
udgangspunktet
for
Williams
gode
råd
til
nye
websites
Det
første
råd
er
at
starte
i
det
små
og
lade
tingene
vokse
Samtidigt
er
det
en
mulighed
for
at
prøve
sine
idéer
og
løsninger
af
Dernæst
skal
man
være
selvisk
og
gå
efter
de
løsninger
der
passer
en
selv
bedst
og
udvikle
nogle
idéer
og
løsninger
der
er
attraktive
frem
for
at
satse
på
marketing
Den
organiske
vækst
skaber
succes
idet
der
ifølge
Williams
er
mangel
på
sammenhæng
mellem
marketing
og
et
websites
succes
Eksemplerne
er
fx
Napster
com
Blogger
com
tidlig
Hotmail
com
og
Google
com
Links
Pyra
com
Blogger
com
Napster
com
Hotmail
com
Google
com
Dagens
sidste
men
mest
inspirerende
oplæg
kom
fra
den
amerikanske
medieteoretiker
og
forfatter
Douglas
Rushkoff
læs
mere
på
reboot
dk
speakers
rushkoff
c
eller
på
www
rushkoff
com
Rushkoff
der
er
professor
i
mediekultur
ved
New
Yorks
universitet
præsenterede
Reboots
mest
underholdende
og
karismatiske
oplæg
talte
om
konsekvenserne
af
dot
com
branchens
nedtur
historiefortælling
fortiden
og
fremtiden
for
nettet
I
like
the
idea
of
rebooting
the
ability
of
restart
but
Reboot
is
not
revolution
Reboot
is
renaissance
rebirth
Med
dette
statement
indledte
Rushkoff
en
ca
times
intensiv
udlægning
af
Internettets
fortid
og
fremtid
Renæssancen
af
web
branchen
indebærer
forandringer
i
perspektivet
på
de
ting
der
foregår
på
og
omkring
Internettet
men
med
tiden
standser
forandringerne
Tilbage
er
så
reality
virkeligheden
Rushkoff
forsatte
Reality
itself
is
open
source
fordi
vi
alle
medvirker
til
reality
samtidigt
med
at
vi
lytter
og
ser
hvad
andre
foretager
sig
Samtidigt
bruger
vi
den
indflydelse
vi
har
til
at
gøre
reality
konkret
i
en
kortere
eller
længere
periode
Den
store
fordel
er
at
vi
hele
tiden
har
the
ability
to
reboot
this
reality
Ifølge
Rushkoff
er
alle
medier
kendetegnet
gennem
forskellige
tilstande
og
historiefortælling
Historiefortælling
er
vigtig
fordi
historier
medvirker
til
at
fastholde
publikum
i
en
bestemt
rolle
og
som
derfor
ikke
påvirker
reality
Et
eksempel
er
TV
Seerne
har
ikke
mulighed
for
at
påvirke
programfladen
Som
Rushkoff
udtrykte
det
It
s
not
red
pill
or
blue
pill
Just
pill
I
modsætning
til
reality
er
TV
closed
source
Fjernbetjeningen
er
seerens
eneste
mulighed
for
at
vælge
Spil
og
Internettet
giver
pludseligt
publikum
en
ny
mulighed
for
at
påvirke
reality
Joysticket
eller
keyboardet
og
musen
gør
tilgengæld
brugerne
medlevende
og
til
tider
medskabende
i
den
historie
der
fortælles
Efter
Rushkoffs
opfattelse
er
Internettet
et
socialt
fænomen
simpelthen
fordi
brugerne
skaber
livet
på
nettet
E
business
er
ifølge
Rushkoff
en
svamp
og
de
forskellige
regeringer
der
forsøger
at
styre
Internettets
udvikling
er
en
bakterie
Internettet
er
nu
sluppet
af
med
svampen
hvilket
betyder
at
Internettet
kan
overleve
som
det
sociale
fænomen
det
burde
være
The
Internet
enables
people
to
communicate
with
each
other
Content
is
not
king
people
are
Link
www
rushkoff
com
Artiklen
er
skrevet
af
Sune
Børsen
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Vejledere/ClausJ.html
Untitled
Document
Claus
Jensen
Navn
Claus
Jensen
Titel
Ekstern
lektor
Profil
Uddannelse
Cand
phil
Københavns
Universitet
Tidligere
beskæftigelse
Projektleder
journalist
og
webredaktør
Pt
partner
i
ABC
Public
Relations
A
S
Keywords
Integreret
digital
kommunikation
Kommunikation
der
flytter
varer
og
holdninger
Forslag
til
projekter
Sammenlignende
analyse
af
corporate
websites
med
fokus
på
virksomhedernes
interessenter
Autoriseret
specialevejleder
Aktuelt
til
rådighed
Sammenlignende
analyse
af
corporate
websites
med
fokus
på
virksomhedernes
interessenter
E
post
cj
abc
pr
dk
Træffetid
og
sted
Ingen
fast
træffetid
men
kan
kontaktes
på
mail
eller
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Vejledere/ClausThor.html
Vejlederprofil
Claus
Thor
Nielsen
Navn
Claus
Thor
Nielsen
Titel
Ekstern
lektor
Profil
Cand
mag
i
dansk
Københavns
Universitet
Speciale
i
journalistik
og
nyhedsformidling
på
Internet
Ansat
som
chefredaktør
hos
Egmont
Online
A
S
Tidligere
redaktør
på
Computerworld
Online
Keywords
Tekstformidling
på
Internet
Journalistik
og
nyhedsformidling
på
Nettet
Sprog
form
og
indhold
til
nettet
Forslag
til
projekter
Autoriseret
specialevejleder
Nej
Aktuelt
til
rådighed
Ja
Webside
E
post
claus
thor
onl
egmont
com
Træffetid
og
sted
Træffes
i
dagtimerne
via
mail
eller
via
telefon
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Vejledere/ida.html
Vejlederprofil
Ida
Engholm
Navn
Ida
Engholm
Titel
Amanuensis
Profil
Cand
mag
i
dansk
og
kunsthistorie
Københavns
Universitet
Har
været
syv
år
i
det
virkelige
liv
som
redaktør
af
eksportpublikationerne
Design
from
Scandinavia
og
Denmark
Special
samt
på
Dansk
Design
Center
som
redaktør
og
journalist
Har
desuden
skrevet
bøgerne
Designmaskinen
s
m
Anders
Michelsen
Gyldendal
og
Design
gennem
år
Gyldendal
Uddannelse
Skriver
phd
afhandling
om
den
grafiske
designudvikling
på
Internettet
Min
indfaldsvinkel
er
æstetisk
teoretisk
med
fodfæste
i
fænomenologi
og
perceptionsteori
Derudover
rummer
min
afhandling
en
række
feltstudier
blandt
webdesignere
hvor
jeg
gennem
kvalitative
interviews
forsøger
at
kortlægge
den
grafiske
designudvikling
på
internettet
fra
det
blev
grafisk
i
og
frem
til
i
dag
Keywords
Webdesign
designhistorie
designanalyse
æstetisk
teori
Forslag
til
projekter
Opgaver
og
specialer
inden
for
webdesign
og
fænomenets
mange
kontekster
Autoriseret
specialevejleder
Ja
Aktuelt
til
rådighed
Ja
Webside
http
www
it
c
dk
English
research
diac
staff
ida
E
post
ie
it
c
dk
Træffetid
og
sted
Mandag
lokale
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Vejledere/jeanette.html
Vejlederprofil
Jeanette
Pia
Nielsen
Navn
Jeanette
Pia
Nielsen
Titel
Ekstern
lektor
Profil
Kandidat
i
kommunikation
cand
comm
fra
Roskilde
Universitetscenter
Har
været
ansat
i
en
årrække
på
RUC
hvor
jeg
underviser
i
strategisk
kommunikation
målgruppeanalyse
evaluering
mm
samt
kører
kurser
i
kvalitative
og
kvantitative
metode
Har
været
ansat
på
reklamebureau
i
år
som
projektleder
I
dag
arbejder
jeg
også
som
selvstændig
kommunikationsrådgiver
Keywords
Målgruppeanalyse
målgruppeafprøvning
evaluering
af
kommunikationsprocesser
og
produkter
strategisk
kommunikation
Forslag
til
projekter
Projekter
med
omdrejningspunkt
i
ovenstående
keywords
Autoriseret
specialevejleder
nej
Aktuelt
til
rådighed
ja
Webside
E
post
jpjensen
it
c
dk
jpjensen
ruc
dk
Træffetid
og
sted
Pr
mail
som
udgangspunkt
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Vejledere/john.html
Vejlederprofil
John
Paulin
Hansen
Name
John
Paulin
Hansen
Title
Associate
Professor
Profile
John
Paulin
Hansen
born
received
a
MSc
in
and
a
PhD
in
both
in
Psychology
from
Institute
of
Psychology
University
of
Aarhus
His
research
areas
are
human
factors
cognitive
modelling
and
gaze
based
interaction
He
has
published
more
than
refereed
publications
and
presented
his
work
on
eye
gaze
interaction
as
an
invited
speaker
at
the
CHI
conference
John
Paulin
Hansen
has
used
eye
tracking
technology
for
usability
studies
for
more
than
years
and
he
holds
a
US
patent
in
a
gaze
based
interaction
principle
He
has
been
engaged
in
several
EU
project
using
eye
tracking
to
investigate
attention
strategies
of
ship
navigators
anaesthesiologists
nuclear
power
plant
operators
pilots
and
car
drivers
From
to
he
was
leading
the
development
of
the
first
successful
eye
gaze
operated
multimedia
installation
for
an
unsupervised
public
audience
John
Paulin
Hansen
is
currently
project
leader
of
the
Eye
Gaze
Research
Team
at
ITU
designing
and
managing
the
development
of
gaze
based
communication
systems
for
disabled
people
http
www
itu
dk
people
malte
eyeTrackEng
html
Keywords
Multimodal
eye
gaze
interaction
usability
studies
with
eye
tracking
communication
systems
for
disabled
people
Project
proposals
Eye
gaze
operated
interactive
television
http
www
it
c
dk
dkm
Projekter
projekt
html
Typing
at
the
speed
of
thought
an
on
line
communityweb
site
for
fast
and
mobile
communication
systems
Don
t
make
me
think
show
it
the
difference
between
web
pages
that
can
be
easily
perceived
and
the
cluttered
web
pages
Master
supervisor
Yes
Present
availability
Limited
to
projects
within
keyword
area
Website
E
mail
paulin
it
c
dk
Contact
Room
at
various
hours
use
e
mail
to
make
an
appointment
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Vejledere/karin.html
Karin
Levinsen
Font
Definitions
font
face
font
family
Times
panose
mso
font
alt
Times
New
Roman
mso
font
charset
mso
generic
font
family
roman
mso
font
format
other
mso
font
pitch
variable
mso
font
signature
font
face
font
family
Verdana
panose
mso
font
charset
mso
generic
font
family
swiss
mso
font
pitch
variable
mso
font
signature
Style
Definitions
p
MsoNormal
li
MsoNormal
div
MsoNormal
mso
style
parent
margin
cm
margin
bottom
pt
mso
pagination
widow
orphan
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
h
mso
style
next
Normal
margin
top
cm
margin
right
pt
margin
bottom
cm
margin
left
pt
margin
bottom
pt
text
indent
pt
mso
pagination
widow
orphan
page
break
after
avoid
mso
outline
level
mso
list
l
level
lfo
tab
stops
list
pt
text
autospace
none
font
size
pt
mso
bidi
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
mso
font
kerning
pt
font
weight
bold
mso
bidi
font
weight
normal
h
mso
style
next
Normal
margin
top
cm
margin
right
cm
margin
bottom
cm
margin
left
pt
margin
bottom
pt
text
indent
pt
mso
pagination
widow
orphan
page
break
after
avoid
mso
outline
level
mso
list
l
level
lfo
tab
stops
list
pt
font
size
pt
mso
bidi
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
mso
ansi
language
EN
US
font
weight
bold
mso
bidi
font
weight
normal
h
margin
right
cm
mso
margin
top
alt
auto
mso
margin
bottom
alt
auto
margin
left
pt
text
indent
pt
mso
pagination
widow
orphan
mso
outline
level
mso
list
l
level
lfo
tab
stops
list
pt
font
size
pt
mso
bidi
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
font
weight
normal
font
style
italic
mso
bidi
font
style
normal
h
mso
style
next
Normal
margin
top
cm
margin
right
cm
margin
bottom
cm
margin
left
pt
margin
bottom
pt
text
indent
pt
mso
pagination
widow
orphan
page
break
after
avoid
mso
outline
level
mso
list
l
level
lfo
tab
stops
list
pt
font
size
pt
mso
bidi
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
font
weight
normal
font
style
italic
mso
bidi
font
style
normal
text
decoration
underline
text
underline
single
h
mso
style
next
Normal
margin
top
cm
margin
right
cm
margin
bottom
cm
margin
left
pt
margin
bottom
pt
text
indent
pt
mso
pagination
widow
orphan
page
break
after
avoid
mso
outline
level
mso
list
l
level
lfo
tab
stops
list
pt
font
size
pt
mso
bidi
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
font
weight
bold
mso
bidi
font
weight
normal
h
mso
style
next
Normal
margin
top
cm
margin
right
cm
margin
bottom
cm
margin
left
pt
margin
bottom
pt
text
indent
pt
mso
pagination
widow
orphan
page
break
after
avoid
mso
outline
level
mso
list
l
level
lfo
tab
stops
list
pt
font
size
pt
font
family
Verdana
font
weight
normal
font
style
italic
mso
bidi
font
style
normal
p
MsoHeading
li
MsoHeading
div
MsoHeading
mso
style
next
Normal
margin
top
cm
margin
right
pt
margin
bottom
cm
margin
left
pt
margin
bottom
pt
text
indent
pt
mso
pagination
widow
orphan
page
break
after
avoid
mso
outline
level
mso
list
l
level
lfo
tab
stops
list
pt
font
size
pt
mso
bidi
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
font
weight
bold
mso
bidi
font
weight
normal
p
MsoHeading
li
MsoHeading
div
MsoHeading
mso
style
next
Normal
margin
top
cm
margin
right
pt
margin
bottom
cm
margin
left
pt
margin
bottom
pt
text
indent
pt
mso
pagination
widow
orphan
page
break
after
avoid
mso
outline
level
mso
list
l
level
lfo
tab
stops
list
pt
font
size
pt
mso
bidi
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
p
MsoHeading
li
MsoHeading
div
MsoHeading
mso
style
next
Normal
margin
top
cm
margin
right
pt
margin
bottom
cm
margin
left
pt
margin
bottom
pt
text
align
center
text
indent
pt
mso
line
height
alt
pt
mso
pagination
widow
orphan
page
break
after
avoid
mso
outline
level
mso
list
l
level
lfo
tab
stops
list
pt
font
size
pt
mso
bidi
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
p
MsoEndnoteText
li
MsoEndnoteText
div
MsoEndnoteText
margin
cm
margin
bottom
pt
mso
pagination
widow
orphan
text
autospace
none
font
size
pt
font
family
Times
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
mso
bidi
font
family
Times
New
Roman
p
MsoBodyText
li
MsoBodyText
div
MsoBodyText
margin
cm
margin
bottom
pt
mso
pagination
widow
orphan
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
a
link
span
MsoHyperlink
color
EE
text
decoration
underline
text
underline
single
a
visited
span
MsoHyperlinkFollowed
color
purple
text
decoration
underline
text
underline
single
p
margin
right
cm
mso
margin
top
alt
auto
mso
margin
bottom
alt
auto
margin
left
cm
mso
pagination
widow
orphan
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
page
Section
size
pt
pt
margin
cm
cm
cm
cm
mso
header
margin
pt
mso
footer
margin
pt
mso
paper
source
div
Section
page
Section
List
Definitions
list
l
mso
list
id
mso
list
template
ids
list
l
level
mso
level
style
link
Overskrift
mso
level
text
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
list
l
level
mso
level
style
link
Overskrift
mso
level
text
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
list
l
level
mso
level
style
link
Overskrift
mso
level
text
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
list
l
level
mso
level
style
link
Overskrift
mso
level
text
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
list
l
level
mso
level
style
link
Overskrift
mso
level
text
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
list
l
level
mso
level
style
link
Overskrift
mso
level
text
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
list
l
level
mso
level
style
link
Overskrift
mso
level
text
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
list
l
level
mso
level
style
link
Overskrift
mso
level
text
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
list
l
level
mso
level
style
link
Overskrift
mso
level
text
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
list
l
mso
list
id
mso
list
type
hybrid
mso
list
template
ids
list
l
level
mso
level
number
format
bullet
mso
level
text
F
B
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
text
indent
pt
font
family
Symbol
color
windowtext
ol
margin
bottom
cm
ul
margin
bottom
cm
Karin
Levinsen
Navn
Karin
Levinsen
Titel
Ekstern
Lektor
Profil
Jeg
er
oprindelig
arkæolog
og
har
bl
a
arbejdet
med
formidling
og
udstillinger
Jeg
har
de
seneste
år
arbejdet
med
interaktive
medier
på
mange
forskellige
måder
Jeg
har
undervist
på
RUC
og
andre
steder
i
de
værktøjer
der
bruges
til
fremstilling
af
interaktive
medier
hvordan
man
laver
interaktive
medier
hvordan
man
kommunikerer
via
interaktive
medier
Jeg
har
fremstillet
interaktive
medier
børnecd
rom
Dodo
Interactive
Den
danske
AIDS
kampagne
undervisningsmateriale
til
virksomheder
organisationer
og
skoler
på
cd
rom
hybridløsninger
og
web
Interaktive
medier
som
indhold
og
form
Fra
mit
arbejde
med
udstillinger
henter
jeg
måder
at
bruge
rum
på
I
mit
arbejde
med
interaktive
medier
bruger
jeg
viden
om
brugere
kommunikation
pædagogik
fortælleformer
dramaturgi
audiovisuelle
montageformer
semiotik
interaktionsdesign
Interaktive
medier
som
kommunikation
Alle
de
gængse
teorier
og
metoder
inden
for
kommunikationsteorien
med
et
kritisk
blik
Interaktive
medier
produktionsprocessen
Mange
års
erfaring
med
processer
og
metoder
omkring
fremstilling
samt
projektstyring
Mit
faglige
focus
i
brug
af
interaktive
medier
Læring
og
teorier
om
læring
Læring
i
praksis
e
learning
hvad
er
det
for
noget
og
hvorfor
skal
vi
have
det
Keywords
interaktivitet
fortællinger
e
learning
dramaturgi
fortælleformer
pædagogik
kulturformidling
mediekonvergens
filosofi
medier
i
samfundet
Publikationer
Levinsen
k
c
ERHVERVStagfat
en
E
learning
case
hvor
spil
er
rammen
omkring
erhvervsvejledning
foredrag
http
www
sigchi
dk
aktivitet
program
html
Levinsen
K
a
When
narrative
becomes
an
obstacle
The
role
of
narrative
in
educational
interactive
media
in
press
Levinsen
K
b
Små
tegn
og
store
gerninger
En
metode
til
afdækning
af
de
nødvendige
kompetencer
i
en
produktionsproces
Designværkstedet
red
Pia
Jønsson
UNI
C
http
design
emu
dk
artik
artikf
htm
kategori
Kommunikation
Levinsen
K
Macromedia
Director
en
introduktion
inc
Cd
rom
Teknisk
forlag
Levinsen
K
En
multimedielærers
erfaringer
i
Henrik
Juel
red
Multimedieteori
om
de
nye
mediers
teoriudfordringer
Odense
Universitetsforlag
Levinsen
K
Interaktive
multimedier
et
realistisk
led
i
udstillinger
på
mindre
museer
F
V
Nytt
Levinsen
K
Om
et
igangværende
interaktivt
multimedieprojekt
til
den
Antikvariske
Samling
i
Ribe
KARK
Nyhedsbrev
red
T
Madsen
Moesgård
nr
Levinsen
K
Archaeology
for
Children
RAIN
Cambridge
Nørgård
B
Nielsen
J
og
Levinsen
K
Moesgård
for
børn
Dansk
Tidskrift
for
Museumsformidling
nr
Interaktive
titler
Design
tilrettelæggelse
og
programmering
af
pensumdelen
på
website
til
DSB
E
learning
til
salgspersonale
Totalkoncept
og
delvis
programmering
af
website
til
Pharmakon
E
learning
til
farmaceuter
Totalkoncept
og
programmering
af
ERHVERVStagfat
for
Arbejdsgiverforeningen
for
Handel
Transport
og
Service
Totalkoncept
og
delvis
programmering
af
INTERAKTIV
sikring
for
NUSA
Interaktionsdesign
og
Programmering
af
cd
rom
en
Tjenestekendskab
for
Hærens
Officerskole
Interaktionsdesign
og
programmering
af
cd
rommen
Sprængningstjeneste
for
Hærens
Officerskole
Interaktionsdesign
og
programmering
af
cd
rommen
Sorte
fag
til
tekniske
skoler
Totalkoncept
og
programmering
af
Klædt
på
til
arbejdet
For
Arbejdstilsynet
og
Den
danske
Skibsværftsforening
Programmering
af
børne
cd
rom
en
Et
spøgelse
med
forkølelse
Interaktionsdesign
samt
programmering
på
dele
af
cd
rom
til
Unibank
Ung
økonomi
Interaktionsdesign
og
prototype
programmering
af
cd
rom
en
Interkomm
produkt
til
undervisning
i
videoproduktion
Design
af
spil
samt
programmering
af
cd
rom
en
DODO
and
the
DODO
s
Interactive
Den
danske
AIDS
kampagne
Laserdisc
med
tilhørende
grafisk
styreprogram
Toskærmsløsning
For
sundhedsstyrelsen
til
udstillingen
Teknovision
i
anledning
af
Ingeniørforeningens
års
jubilæum
Programmet
blev
også
brugt
ved
de
følgende
års
internationale
AIDS
konferencer
Totalkoncept
grafisk
design
og
programmering
Autoriseret
specialevejleder
Ja
Aktuelt
til
rådighed
Begrænset
kapacitet
E
post
levinsen
it
c
dk
Træffetid
og
sted
Via
mail
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Vejledere/lene.html
Vejlederprofil
Lene
Nielsen
Navn
Lene
Nielsen
Titel
Cand
mag
i
Dansk
og
Filmvidenskab
PgDip
i
Writing
for
the
Screen
Kandidatstipendiat
Institut
for
Informatik
Handelshøjskolen
Profil
jeg
har
arbejdet
med
lineære
og
ikke
lineære
medier
igennem
lang
tid
både
som
underviser
og
som
ansat
i
forskellige
virksomheder
Mit
fokus
område
er
nu
HCI
og
usability
med
speciel
interesse
for
scenarier
og
modelbrugere
Keywords
HCI
Usability
filmteori
narrativitet
Forslag
til
projekter
Produktpræsentation
samt
e
commerce
Kunde
et
pladeselskab
har
brug
for
at
få
lavet
et
præsentationssite
der
Præsenterer
deres
produkter
cd
er
Præsenterer
selskabet
hvilken
studio
er
og
produktionsselskaber
de
samarbejde
med
nyheder
kontakt
m
m
En
indkøbs
del
hvor
man
kan
købe
produkterne
Målgruppen
er
umiddelbart
sat
til
alle
Alt
indhold
er
produceret
men
der
savnes
navigation
og
æstetisk
stil
Selskabet
er
lille
og
dette
er
et
første
forsøg
Intentionen
er
at
sitet
skal
præsenteres
på
musikmessen
i
Cannes
i
januar
Vejledning
indehaveren
stiller
sig
til
rådighed
med
materiale
og
andre
informationer
Er
du
interesseret
så
kontakt
Lene
Nielsen
lene
it
c
dk
Autoriseret
specialevejleder
nej
Aktuelt
til
rådighed
er
ikke
til
rådighed
i
november
og
derefter
kun
efter
normal
arbejdstid
Webside
http
www
inf
cbs
staff
lene
E
post
lene
it
c
dk
Træffetid
og
sted
træffes
på
mail
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Vejledere/lisbeth.html
Untitled
Document
Lisbeth
Klastrup
Navn
Lisbeth
Klastrup
Titel
Ph
d
stipendiat
Profil
Jeg
er
ph
d
stipendiat
okt
okt
i
afdelingen
for
Digital
Æstetik
og
Design
DIAC
Oprindeligt
er
jeg
cand
mag
i
Litteraturvidenskab
med
tilvalgsfag
i
Medievidenskab
Jeg
har
også
en
Masters
i
Image
Studies
dækker
bla
over
studier
i
film
og
multimedier
fra
University
at
Kent
i
Canterbury
Jeg
skrev
speciale
om
interaktive
fortællinger
og
prøvede
at
lave
en
analysemodel
for
disse
og
i
min
Masters
skrev
jeg
om
interaktiv
læsning
Titlen
på
mit
ph
d
projekt
er
The
construction
of
story
in
virtual
worlds
towards
a
theory
of
online
textuality
og
er
en
udforskning
af
hvordan
online
fiktionsverdener
fungerer
f
eks
MUDs
MOOs
spilverdener
Projektet
har
til
hensigt
at
finde
brugbare
begreber
og
metodikker
til
at
beskrive
dette
felt
blandt
andet
ved
at
kombinere
litteratur
sociologi
computerspils
og
performanceteori
Ydermere
kan
en
viden
om
hvordan
man
styrer
en
mængde
af
brugere
gennem
et
begivenhedsrum
ie
en
multibruger
fortælling
med
fordel
kunne
anvendes
i
tilrettelæggelsen
og
designet
af
interaktive
læringsorienterede
fiktive
verdener
og
jeg
er
meget
interesseret
i
at
arbejde
med
projekter
omkring
dette
Jeg
var
igangsætter
og
medarrangør
af
den
første
konference
på
IT
højskolen
Computer
Games
Digital
Textualities
og
jeg
tog
initiativ
til
DKM
møder
forskerne
dagen
For
mig
er
det
vigtigt
at
forskningen
på
IT
højskolen
bliver
synlig
ikke
mindst
for
de
studerende
og
jeg
håber
derigennem
at
forskere
og
studerende
på
tværs
af
fag
med
tiden
kan
finde
sammen
i
nogle
spændende
og
innovative
fælles
projekter
I
kan
finde
ud
af
mere
om
min
forskning
ved
at
læse
min
forskerdagbog
weblog
Klastrup
s
Cataclysms
Tidligere
kurser
Virtuelle
verdener
Keywords
interaktivitet
fortællinger
virtuelle
verdener
virtual
communities
computerspil
elektronisk
litteratur
teater
på
nettet
netkunst
netsociologi
sci
fi
Forslag
til
projekter
Design
af
interaktivitet
i
virtuelle
verdener
MUDs
D
Studie
af
fortælleformer
på
nettet
som
f
eks
Online
Caroline
Crimescene
Everquest
netdagbøger
weblogs
Udvikling
af
program
der
kan
registrere
og
manipulere
sociale
spændinger
i
multibruger
verden
Autoriseret
specialevejleder
Ja
Aktuelt
til
rådighed
På
studieophold
i
Bergen
til
kontakt
via
mail
Igen
til
rådighed
forår
Webside
http
www
it
c
dk
people
klastrup
index
html
E
post
klastrup
it
c
dk
Træffetid
og
sted
P
t
via
mail
Normalt
sidder
jeg
i
på
Glentevej
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Vejledere/louise.html
Vejlederprofil
Louise
Barkhuus
Navn
Louise
Barkhuus
Titel
Undervisningsassistent
Profil
Jeg
er
Cand
it
fra
IT
højskolen
Juni
Design
kommunikation
og
Medier
Mit
speciale
omhandlede
vanskelighederne
ved
brug
af
flere
medier
til
at
skabe
et
underholdningsfokuseret
koncept
til
interaktivt
TV
Jeg
har
læst
datalogi
og
psykologi
på
RUC
før
jeg
i
skiftede
til
IT
højskolen
Jeg
arbejder
i
øjeblikket
som
forskningsassistent
ved
DIWA
Design
of
Interactive
Web
Applications
et
projekt
under
forskningsafdelingen
DUIT
Design
and
Use
of
Information
Technology
Derudover
er
jeg
undervisningsassistent
på
kurset
Design
af
Brugergrænseflader
og
Data
udbudt
af
Softwareudvikling
Jeg
håber
på
at
starte
som
Ph
D
studerende
fra
starten
af
hvor
mit
hovedområde
kommer
til
ligge
indenfor
Pervasive
Computing
Mine
hovedinteresser
og
kompetencer
ligger
indenfor
mobilitet
og
nye
medier
men
jeg
er
også
meget
åben
overfor
andre
områder
f
eks
anderledes
brug
af
Internettet
via
håndholdte
enheder
samt
udviklingen
af
nye
teknologier
Jeg
har
desuden
en
bi
interesse
indenfor
Computer
Historie
Jeg
har
et
solidt
kendskab
til
en
del
Internet
og
programmerings
teknologier
Java
JavaScript
TCL
PHP
SQL
WML
HTML
etc
Keywords
Webdesign
iTV
mobilt
internet
usability
design
af
brugergrænseflader
databasebaserede
websites
medieteori
psykologi
programmering
computer
historie
Forslag
til
projekter
Analyse
eller
udvikling
af
interaktivt
TV
Analyse
og
udvikling
af
WAP
site
Udvikling
af
website
med
bestemt
fokus
Analyse
af
brugervenligheden
i
specifikke
websites
og
analyse
af
mulig
forbedring
Autoriseret
specialevejleder
nej
Aktuelt
til
rådighed
ja
Webside
http
www
it
c
dk
people
barkhuus
E
post
barkhuus
itu
dk
Træffetid
og
sted
Ved
aftale
pr
email
eller
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Vejledere/marius.html
Vejlederprofil
Marius
Hartmann
Navn
Marius
Hartmann
Titel
Ph
D
studerende
Profil
Jeg
er
Ph
D
studerende
i
afdelingen
for
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
DIAC
Jeg
er
uddannnet
Billedkunstner
fra
Det
Kongelige
Danske
Kunstakademi
med
afgang
fra
Mediekunstskolen
Ud
over
mit
kunstneriske
virke
med
diverse
udstillinger
har
jeg
arbejdet
i
diverse
IT
firmaer
IBM
Framfab
ITPractice
med
design
af
brugergrænseflader
Således
har
jeg
arbejdet
med
projekter
omkring
homebanking
aktiehandel
dynamiske
databaserede
websites
e
commerce
promotionsites
multimedia
communities
demos
extranets
eller
kort
sagt
alt
fra
bleer
til
obligationshandel
Mit
Ph
D
projekt
beskæftiger
sig
med
Visualisering
af
dynamisk
information
og
er
fokuseret
på
perceptuelle
aspekter
ved
kvantitativ
og
kvalitativ
visning
af
data
Samt
sammenhængen
mellem
softwares
strukturelle
opbygning
den
analytisk
tekniske
tilgang
og
måden
vi
interagerer
med
den
det
visuelle
kommunikationsdesign
Kurser
jeg
er
ny
underviser
på
kurset
Avanceret
multimedie
produktion
til
internettet
Keywords
homebanking
aktiehandel
dynamisk
databaserede
websites
e
commerce
promotionsites
communities
demos
extranets
multimedia
Forslag
til
projekter
Anvendelse
af
multimedie
i
læring
Rumopfattelse
vedr
navigation
detalje
og
overblik
Kommunikative
og
designmæssige
aspekter
ved
handling
og
navigation
hvornår
handler
vi
aktør
hvornår
navigerer
vi
tilskuer
Autoriseret
specialevejleder
nej
Aktuelt
til
rådighed
nej
Webside
http
www
xoz
net
E
post
hartmann
it
c
dk
Træffetid
og
sted
email
Sidder
i
lokale
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Vejledere/niels.html
Vejlederprofil
Niels
Hallenberg
Navn
Niels
Hallenberg
Titel
Direktionsassistent
Profil
Jeg
arbejder
i
direktionsafdelingen
på
IT
højskolen
i
København
hvor
jeg
bl
a
arbejder
med
de
studieadministrative
IT
systemer
Jeg
er
uddannet
datalog
med
faglig
fokusering
på
oversætterteori
Jeg
arbejder
bl
a
sammen
med
Martin
Elsman
på
SMLserver
som
er
en
web
server
der
kan
fortolke
scripts
skrevet
i
programmeringssproget
Standard
ML
Jeg
har
en
stor
interesse
inden
for
webbaserede
community
systemer
Et
godt
eksempel
er
ArsDigita
Community
System
som
bl
a
anvendes
af
LinuxLab
samt
til
specialer
på
IT
højskolen
Keywords
Oversætterteori
web
databaser
SQL
SML
Standard
ML
funktionssprog
spildopsamling
Autoriseret
specialevejleder
Jeg
har
flere
gange
været
teknisk
bi
vejleder
til
specialer
Aktuelt
til
rådighed
Jeg
kan
dagligt
træffes
på
IT
højskolen
i
København
Webside
http
www
it
c
dk
people
nh
E
post
nh
it
c
dk
Træffetid
og
sted
Dagligt
bedst
mellem
og
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Dagsordener/Dagsorden_FagudvalgDKM07-11-01.html
Dagsorden
Næste
fagudvalgsmøde
er
onsdag
d
kl
i
lokale
Alle
DKM
studerende
er
velkomne
Forslag
til
punkter
til
dagsorden
modtages
gerne
louv
it
c
dk
indtil
dage
før
mødet
Dagsorden
Valg
af
ordstyrer
Valg
af
referent
Godkendelse
af
referat
Godkendelse
af
dagsorden
Meddelelser
Studenterarbejdet
i
studienævnet
Fag
på
andre
linier
som
er
studierelevante
for
en
DKM
er
Anskaffelsesønkser
og
andre
ønsker
Eventuelt
Lukkede
punkter
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg101001.html
Referat
Fagudvalgsmøde
Dette
referat
er
ikke
godkendt
Referat
af
møde
i
DKMs
fagudvalg
oktober
Tilstede
Christina
Schou
Christensen
Joacom
Jeppesen
Jens
Pedersen
Carsten
Schmidt
Rikke
Bygballe
Møller
Sune
Børsen
Anker
Helms
Jørgensen
John
Paulin
Hansen
Lise
Louv
referent
Dagsorden
Valg
af
ordstyrer
Valg
af
referent
Godkendelse
af
referat
Godkendelse
af
dagsorden
Meddelelser
Faglige
Spor
gennem
et
DKM
studie
Nye
fokusområder
De
færdiguddannede
DKM
kandidater
DKM
s
samarbejde
med
Åben
Uddannelse
Eventuelt
Lukkede
punkter
Ad
John
var
ordstyrer
Ad
Lise
var
referent
Ad
Godkendelse
af
referat
Referatet
blev
godkendt
Der
var
et
par
afklarende
spørgsmål
til
referatet
Vedr
årgang
E
det
bemærkes
at
ingen
studerende
fra
årgang
E
er
bibliotekarer
eller
folkeskolelærere
Dette
er
en
tilfældighed
og
ikke
udtryk
for
en
ny
politik
Vedr
kurser
i
næste
semester
Kurset
Interaktiv
D
videregående
får
et
andet
navn
Kurset
Strategisk
analyse
af
webadfærd
kommer
til
at
hedde
Operationel
analyse
af
webadfærd
Ad
Dagsorden
blev
godkendt
Ad
Meddelelser
Et
samarbejde
mellem
Filmskolen
Grafisk
Højskole
og
DKM
er
i
gang
Et
par
stykker
fra
DKM
er
med
og
samarbejdet
vil
være
tilbagevendende
De
studerende
evaluerer
forløbet
med
ugersprojekter
Det
digitale
paradis
præsenterer
sig
med
en
installation
på
NIC
som
det
tidligere
blev
præsenteret
i
USA
med
to
nøgne
mennesker
Det
var
ellers
planen
at
indholdet
skulle
ændres
men
det
kunne
ikke
nås
Der
arbejdes
videre
med
projektet
så
robotarmene
vil
blive
brugt
til
noget
andet
Ca
personer
laver
ugersprojekter
i
den
kommende
projektperiode
Bettina
deltager
i
en
digital
filmfestival
i
England
DKM
betaler
pund
til
indgangen
Kurset
Interaktiv
D
begynder
deltager
i
D
festival
i
København
DKM
betaler
indgangen
på
kr
pr
person
normalprisen
er
næsten
Åben
Uddannelse
betaler
for
aftenkursisterne
John
og
Lise
tager
imod
fagligt
relevante
ønsker
om
økonomiske
støtte
fra
DKM
gerne
inden
december
Astrid
ønsker
at
udtræde
af
Fagudvalg
og
Studienævn
Carsten
overtager
om
muligt
Astrids
plads
i
Studienævnet
De
studerende
er
svagt
repræsenteret
i
de
styrende
organer
på
IT
C
Det
er
vigtigt
at
det
forestående
valg
tages
alvorligt
så
der
kan
komme
nogle
aktive
studerende
ind
i
Studienævnet
Der
træffes
afgørende
beslutninger
ikke
mindst
i
studienævnet
og
de
valgte
studerende
vil
have
mulighed
for
høj
grad
af
indflydelse
hvis
de
deltager
aktivt
Marius
Hartmann
har
accepteret
at
tage
kurset
i
projektperioden
Avanceret
Multimedieproduktion
Marius
er
Ph
D
studerende
på
IT
C
Han
er
uddannet
billedkunstner
og
har
bl
a
arbejdet
hos
IBM
og
på
et
webbureau
Marius
arbejder
på
at
strikke
et
forløb
sammen
Hvis
man
har
ideer
kan
man
kontakte
ham
Der
vil
blive
en
daltagerbegrænsning
på
ca
afhængigt
af
lokale
DKM
er
har
førsteret
indtil
en
vis
frist
Herefter
udbydes
kurset
på
hele
IT
C
og
alle
har
lige
muligheder
Hvis
der
er
flere
ansøgere
end
pladser
vil
studerende
der
har
lavet
projekter
blive
prioriteret
først
Dernæst
studerende
der
har
afsluttet
programmeringskurser
Det
er
ikke
muligt
at
følge
kurset
hvis
man
har
taget
Raines
director
kursus
i
forrige
projektperiode
Det
er
heller
ikke
muligt
at
følge
kurset
hvis
man
har
taget
Morten
Bølls
ugerskursus
af
samme
navn
ligesom
det
ikke
er
muligt
senere
at
tage
Mortens
kursus
hvis
man
har
fulgt
fireugerskurset
Det
er
ikke
muligt
at
lave
fireugers
eller
semesterprojekt
og
følge
kurset
samtidig
DKM
forsøger
at
finde
underviser
til
d
et
nye
kursus
Opretionel
analyse
af
webadfærd
Evt
kan
en
IT
C
underviser
med
softwareudviklingsbaggrund
undervise
på
kurset
men
der
søges
en
udefra
som
evt
har
en
mere
analytisk
og
strategisk
indgangsvinkel
til
området
Kurset
bliver
enten
et
konstruktionskursus
der
bygger
videre
på
Databasestøttet
webpublicering
eller
det
bliver
et
mere
e
handelsagtigt
kursus
Der
var
en
længere
diskussion
i
fagudvalget
om
kurset
skal
have
en
teknisk
bussinesorienteret
eller
usabilityorienteret
vinkel
Tekniske
kompetencer
kan
man
opnå
ved
at
læse
og
træne
selv
De
mere
analytiske
kompetencer
kan
man
lære
på
universitetet
Fagudvalget
kunne
ikke
komme
med
en
entydig
tilkendegivelse
af
hvilken
vinkel
man
vil
have
på
kurset
I
forbindelse
med
diskussionen
blev
der
gjort
reklame
for
det
lidt
søgte
men
meget
spændende
og
relevante
kursus
Teknologihistorie
og
den
nye
økonomi
Der
vil
blive
adgang
til
en
samlet
beskrivelse
af
DKM
relaterede
vejledere
på
DKMs
hjemmeside
under
Undervisere
og
Projekter
Proceduren
for
at
få
specialeplads
bør
fremgå
på
nettet
F
eks
i
forbindelse
med
vejlederønsker
Ad
De
færdiguddannede
DKM
kandidater
Der
er
indenfor
de
sidste
måneder
blevet
væsentligt
færre
IT
jobs
med
dotcom
dykket
i
Danmark
og
i
resten
af
verden
Det
er
noget
som
bl
a
fremgår
af
det
efterhånden
ret
begrænsede
omfang
af
DKM
relevante
stillingsoplag
IT
højskolen
må
i
højere
grad
gøre
opmærksom
på
sine
kandidaterne
ved
en
målrettet
kontakt
til
relevante
virksomheder
der
typisk
mangler
viden
om
IT
højskolen
og
hvad
kandidaterne
kan
byde
på
Lise
havde
talt
med
af
de
færdige
DKM
kandidater
Det
er
uden
tvivl
sværere
for
kandidaterne
at
få
job
end
de
selv
og
andre
havde
forudset
Lise
arbejder
på
at
få
de
sidste
samtaler
på
plads
og
formidler
herefter
de
samlede
resultater
DKMs
kandidater
er
gode
til
at
sætte
sig
ind
i
ny
viden
kan
arbejde
tværfagligt
har
indblik
i
forskellige
side
af
IT
udviklingsprojekter
fra
teknik
over
indhold
til
brugerperspektiver
kan
etablere
overblik
over
et
projekt
og
har
erfaring
med
projektarbejde
og
med
hvad
der
af
følger
konceptudvikling
projektledelse
samarbejde
arbejdspres
deadlines
etc
De
første
kandidater
kan
desuden
sælge
sig
selv
på
mod
Kandidaterne
skal
profilere
sig
selv
da
deres
kompetencer
i
høj
grad
er
individuelle
Deres
profil
afhænger
bl
a
af
baggrund
interesser
og
fagvalg
På
den
anden
side
er
det
ikke
nok
at
overlade
ansvaret
til
den
enkelte
studerende
Skolen
skal
ud
og
skilte
med
sin
autoritet
og
troværdighed
både
som
institution
og
i
kraft
af
kvalificerede
ansatte
der
må
bruge
personlige
ressourcer
f
eks
i
form
af
personlige
netværk
og
stærke
faglige
profiler
De
studerende
bør
tænke
meget
bredt
i
forbindelse
med
jobsøgningen
og
ikke
kun
gå
efter
drømmejobbet
De
bør
f
eks
udnytte
at
de
kan
sætte
sig
ind
i
nye
områder
hurtigt
og
desuden
være
opmærksomme
på
at
et
lidt
kedeligt
job
kan
udvikle
sig
hvis
virksomheden
er
dynamisk
og
hvis
man
efterhånden
får
lov
at
vise
hvad
man
duer
til
Det
kræver
en
åbenhed
og
positiv
indstilling
både
fra
virksomheden
og
kandidaten
John
og
Lise
samler
stadig
jobannoncer
De
bliver
hængt
op
udenfor
Lises
kontor
i
Den
nye
alumne
forening
har
taget
initiativ
til
at
cand
it
er
bliver
synlige
i
jobdatabaserne
bl
a
ved
at
stille
forslag
til
matchord
Det
kan
anbefales
at
man
lægger
sig
ud
på
de
forskellige
jobbaser
med
en
DKM
profil
Når
man
taler
om
den
højtuddannede
IT
arbejdskraft
der
mangler
på
arbejdsmarkedet
mener
man
tilsyneladende
dataloger
og
ingeniører
Humanister
der
har
IT
kompetencer
bliver
opfattet
som
efteruddannede
humanister
og
ikke
højtuddannede
IT
folk
Der
må
arbejdes
for
at
klargøre
for
aftagerne
hvad
de
får
hvis
de
vælger
en
DKM
er
men
det
kræver
et
identitetsarbejde
hvor
DKM
bliver
i
stand
til
klarere
at
definere
hvad
kandidaterne
har
at
byde
på
DKM
erne
kan
ikke
sælge
sig
på
generalist
kompetencerne
alene
Studiet
kan
i
højere
grad
fokuseres
på
joborienterede
studieforløb
hvor
man
vælger
fag
efter
hvad
man
siden
kunne
tænke
sig
at
arbejde
med
Der
mangler
progression
i
uddannelsen
og
der
bør
derfor
udbydes
nogle
flere
videregående
kurser
Man
kan
desuden
tage
højde
for
efterspørgslen
når
man
vælger
sit
specialeemne
Handler
det
p
t
om
digital
forvaltning
eller
webservices
På
den
anden
side
er
det
vigtigt
at
man
tager
fag
som
man
brænder
for
Det
er
svært
at
forudsige
behovene
Det
skal
være
sjovt
at
være
studerende
og
man
skal
bevare
sin
faglige
stolthed
Ad
Spor
rettet
mod
særlige
forudsætninger
IT
højskolen
har
planer
om
at
tilbyde
særlige
spor
eller
studieforløb
for
ansøgere
med
en
særlig
baggrund
der
har
givet
dem
særlige
kompetencer
Man
ønsker
at
tilbyde
undervisning
der
som
udgangspunkt
forgår
på
et
videregående
niveau
som
et
attraktiv
tilbud
om
videreuddannelse
Det
første
af
disse
spor
er
webinnovation
som
etableres
i
samarbejde
mellem
SWU
INT
og
DKM
Kandidaterne
forventes
at
tage
videregående
fag
på
de
tre
linjer
Fagudvalget
opfordrer
alle
til
at
komme
med
andre
forslag
til
spor
for
folk
med
en
særlig
baggrund
Andre
forslag
Digital
forvaltning
for
stud
polit
og
samfundsvidenskablige
kandidater
E
learning
for
skolelærere
og
cand
pæd
er
Ideen
med
spor
for
særlige
kandidater
er
opstået
udfra
et
ønske
om
at
kunne
tilbyde
de
studerende
at
arbejde
videre
med
udgangspunkt
i
deres
baggrund
med
henblik
på
at
give
deres
oprindelige
fag
en
IT
drejning
Det
giver
bl
a
mulighed
for
undervisning
på
et
højere
og
videregående
niveau
Der
lægges
ikke
op
til
tvang
og
man
ønsker
stadig
det
frie
valg
af
fag
og
studieforløb
Initiativet
skal
følges
op
af
bedre
vejledning
Alumne
foreningen
vil
gerne
i
nogen
grad
bidrage
med
vejledning
Desuden
tilbydes
en
mentorordning
hvor
de
studerende
med
jævne
mellemrum
får
mulighed
for
at
diskutere
studievalg
med
en
underviser
Ad
Kombikurser
Der
var
ikke
mere
tid
på
mødet
så
dette
punkt
blev
hurtigt
afsluttet
Grundlæggende
webdesign
bliver
langt
om
længe
tilgængeligt
for
en
bredere
gruppe
idet
det
bliver
udbudt
både
på
DKM
og
under
åben
uddannelse
Kurset
vil
have
fælles
forelæsning
om
eftermiddagen
og
øvelser
på
DKM
og
ÅU
hver
for
sig
hhv
om
formiddagen
og
om
aftenen
Ad
Eventuelt
Der
arbejdes
på
en
ny
form
for
samarbejde
med
designskolen
hvor
DKM
er
kan
tage
et
helt
semester
på
designskolen
DKM
er
kan
desuden
tage
kurser
i
Malmø
De
to
samarbejdsaftaler
bør
formidles
bredt
ud
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg050901.html
DKMs
fagudvalg
Referatet
er
ikke
godkendt
Referat
af
fagudvalgsmøde
september
Tilstede
Carsten
Schmidt
Sune
Børsen
Astrid
Helene
Dyhr
Pedersen
Lise
Louv
John
Paulin
Hansen
Ida
Engholm
Morten
Bach
Jensen
Nicolas
Cederstrøm
Bettina
Ovgaard
Søren
H
Larsen
Kristian
Tørning
Ina
Kristensen
Martin
Haagerup
Christoffer
Soya
Dagsorden
Valg
af
ordstyrer
Valg
af
referent
Godkendelse
af
referat
Kommende
møder
i
Fagudvalget
Meddelelser
Kurser
i
projektperioden
Morten
Bach
Jensen
Fagområder
på
DKM
Lars
Rune
Christensen
Ønsker
til
kurser
i
næste
semester
F
Studietur
til
Berlin
Eventuelt
Lukkede
punkter
Næste
møde
i
Fagudvalget
oktober
ad
Kristian
Tørning
var
ordstyrer
ad
Lise
Louv
var
referent
ad
Referatet
blev
godkendt
ad
Dagsorden
blev
godkendt
ad
Kommende
møder
i
Fagudvalget
De
kommende
møder
bliver
afholdt
om
onsdagen
kl
i
lokale
oktober
november
december
ad
Meddelelser
Nye
studerende
årgang
E
Der
er
optaget
kvinder
og
mænd
Man
bør
lægge
mærke
til
at
der
i
modsætning
til
tidligere
er
optaget
flere
mænd
end
kvinder
De
kandidatstuderende
er
år
i
gennemsnit
og
de
masterstuderende
er
gennemsnitligt
år
Der
er
flere
fra
samfundsfag
og
naturvidenskab
end
tidligere
i
alt
og
der
er
ekstraordinært
mange
humanister
Til
gengæld
er
der
ingen
folkeskolelærere
eller
bibliotekarer
men
praktikere
grafikere
arkitekter
og
designere
De
kandidatstuderende
kommer
ind
med
et
karaktergennemsnit
fra
den
adgangsgivende
uddannelse
på
spændende
fra
lidt
mere
end
til
knap
Det
store
spænd
skyldes
at
der
fra
dette
semester
lægges
mere
vægt
på
den
subjektive
vurdering
objektiv
og
subjektiv
De
studerende
bliver
som
vanligt
tilbudt
startpakken
som
består
af
kurserne
Grundlæggende
Webdesign
Bjarne
Sandstrøm
Introduktion
til
IT
som
Medie
Klaus
Bruhn
Jensen
København
Universitet
og
Interaktionsdesign
Jun
Yoneyama
Som
noget
nyt
afholder
IT
C
selv
kurset
Interaktionsdesign
Tidligere
foregik
det
på
Danmarks
Designskolen
Det
var
meningen
at
designskolen
som
alternativ
til
deres
deltagelse
i
startpakken
skulle
tilbyde
et
helt
semester
for
DKM
studerende
men
designskolen
var
desværre
ikke
klar
med
et
oplæg
i
tide
og
derfor
må
et
evt
fortsat
samarbejde
vente
til
næste
semester
eller
evt
til
projektperioden
De
færdige
kandidater
De
kandidatstuderende
er
for
nogens
vedkommende
godt
afsat
på
arbejdsmarkedet
men
nogen
har
oplevet
det
sværere
at
få
arbejde
end
de
havde
forventet
Arbejdsgiverne
har
større
forventninger
til
at
de
studerende
har
specifikke
færdigheder
IT
C
forsøger
at
holde
kontakt
med
de
gamle
kandidater
bl
a
via
en
alumne
klub
hvor
gamle
studerende
kan
være
medlemmer
Der
har
været
møde
i
aftagerpanelet
hvor
ledere
fra
forskellige
virksomheder
i
Danmark
samles
med
folk
fra
IT
C
for
at
diskutere
hvad
IT
Cs
kandidater
og
de
potentielle
arbejdsgivere
kan
tilbyde
hinanden
Der
var
flere
på
mødet
der
fandt
de
bløde
DKM
kompetencer
værdifulde
og
attraktive
men
oplevelsen
er
at
jobannoncerne
er
fyldt
med
buzzwords
og
krav
om
specialistkompetencer
indenfor
tekniske
områder
Det
blev
på
fagudvalgsmødet
påpeget
at
det
er
svært
at
definere
hvad
en
DKM
er
kan
når
DKMs
faglighed
stadig
er
uklar
Nogen
mente
at
den
enkelte
selv
må
klargøre
den
røde
tråd
i
sin
faglighed
da
DKMs
kandidater
har
meget
forskellig
baggrund
for
at
læse
på
IT
C
og
derfor
nødvendigvis
kommer
ud
med
forskellig
faglighed
som
færdige
kandidater
Det
blev
diskuteret
hvordan
man
kan
støtte
de
studerende
i
at
definere
en
selvstændig
og
stærk
faglighed
Projekter
Den
digitale
fortælling
Det
er
muligt
for
DKM
er
at
samarbejde
med
bl
a
Filmskolen
om
et
animationsprojekt
Den
største
indsats
vil
komme
til
at
ligge
i
efterårsferien
uge
Der
kommer
noget
ud
via
mail
om
projektet
Det
digitale
paradis
Der
er
dette
efterår
mulighed
for
at
arbejde
med
en
amerikansk
interaktiv
videoinstallation
udviklet
af
forskere
og
kunstnere
ved
det
berømte
robotforskningsuniversitet
Carnegie
Mellon
University
Studerende
fra
IT
C
inviteres
til
at
arbejde
videre
med
værket
under
supervision
af
folkene
fra
Carnegie
Mellon
University
Yderligere
oplysninger
fås
hos
Christian
Høyer
Pedersen
chp
internet
dk
Se
også
opslag
på
IT
C
ad
Kurser
i
projektperioden
v
Morten
Bach
Jensen
Morten
havde
taget
initiativ
til
at
få
oprettet
et
Flash
kursus
i
projektperioden
svarende
til
kurset
Avanceret
Multimedieproduktion
på
Internet
der
kører
i
kursusperioden
Efter
forespørgsel
til
de
DKM
studerende
via
mail
havde
han
fået
positivt
svar
fra
studerende
Desuden
havde
han
fået
positiv
respons
fra
Henrik
Norberg
der
gerne
vil
deltage
som
underviser
på
kurset
Han
mangler
derfor
kun
en
kursusansvarlig
samt
grønt
lys
fra
linjen
og
studienævnet
Morten
efterlyste
erfaringer
med
Director
kurset
fra
sidste
projektperiode
Nogen
mente
at
Director
kurset
bar
præg
af
at
være
en
hasteløsning
I
starten
var
det
en
Director
ekspert
der
underviste
Derefter
overtog
den
kursusansvarlige
der
ikke
vidste
så
meget
om
Director
men
derimod
om
interaktiv
tekst
Det
betød
at
kurset
ikke
hang
ordentligt
sammen
Det
var
en
problem
at
den
ansvarlige
underviser
ikke
kunne
levere
dybde
i
Director
undervisningen
Kurset
blev
evalueret
uden
ekstern
censur
Næste
gang
bør
et
sådant
kursus
evalueres
med
ekstern
censur
og
karakter
efter
skalaen
Hvis
der
skal
oprettes
et
Flash
kursus
i
fireugersprojektperioden
skal
der
under
alle
omstændigheder
indføres
spærring
i
forhold
til
ugerskurset
Desuden
bør
der
tilbydes
pladser
til
andre
end
DKM
studerende
Projektperioden
er
i
høj
grad
en
periode
der
lægger
op
til
tværfagligt
samarbejde
på
tværs
af
linjer
og
det
er
ikke
hensigtsmæssigt
at
modarbejde
tværfagligheden
med
et
rent
DKM
kursus
i
projektperioden
Desuden
skal
der
findes
en
kursusansvarlig
Henrik
kan
ikke
være
ansvarlig
for
et
kursus
da
han
ikke
har
afsluttet
sin
kandidatgrad
Den
kursusansvarlige
kan
evt
findes
på
Danmarks
Designskole
John
arbejder
videre
med
at
finde
en
underviser
til
kurset
og
han
tager
sagen
op
i
Studienævnet
Der
var
en
diskussion
af
fordelene
ved
at
skrive
projekter
og
farerne
ved
at
afholde
kurser
i
projektperioden
Carsten
foreslog
at
der
skrives
noget
ned
om
hvorfor
det
er
vigtigt
at
skrive
projekter
Der
findes
et
dokument
om
projektskrivning
på
DKM
på
http
www
it
c
dk
dkm
Projekter
rapport
DKMProjekter
html
Til
denne
vejledning
bør
tilføjes
et
afsnit
om
hvorfor
det
er
vigtigt
at
skrive
projekter
Afsnittet
bør
indeholde
noget
om
tværfaglighed
studenterstyring
m
m
Lise
skriver
et
afsnit
til
vejledningen
Carsten
kommenterer
på
afsnittet
inden
det
lægges
ud
Alle
er
i
øvrigt
velkomne
til
at
sende
kommentarer
til
vejledningen
til
Lise
ad
Fagområder
på
DKM
v
Lars
Rune
Christensen
Lars
Rune
var
ikke
til
stede
så
punktet
venter
til
en
anden
gang
ad
Ønsker
til
kurser
i
næste
semester
F
Studienævnet
har
bedt
om
at
få
forelagt
DKMs
ønsker
til
kurser
i
næste
semester
allerede
For
at
leve
op
til
det
må
Fagudvalget
allerede
nu
diskutere
spørgsmålet
Der
var
forslag
til
to
nye
kurser
Digital
Kunst
og
Strategisk
analyse
af
webadfærd
Det
samlede
forslag
til
studienævnet
kommer
derfor
til
at
se
således
ud
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
Avanceret
videobearbejdning
Computerspil
Databasestøttet
webpublicering
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
Digital
designhistorie
Digital
Kunst
Digital
lyd
Digital
videoformidling
Grundlæggende
webdesign
Interaktionsdesign
Interaktiv
D
begynder
Interaktiv
D
videregående
Virtuelle
rum
og
verdener
Introduktion
til
IT
som
medie
IT
sociologi
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Målgruppeanalyse
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Tekstformidling
på
Internettet
Usability
Strategisk
analyse
af
webadfærd
Grafisk
Design
I
Vi
kan
ikke
forvente
at
få
alle
ønsker
opfyldt
ad
Studietur
til
Berlin
DKM
har
planer
om
at
arrangere
en
studietur
til
Berlin
i
uge
Interessen
i
Fagudvalget
blandt
de
studerende
for
en
tur
i
efterårsferien
er
ikke
så
stor
Det
vil
være
mere
sandsynligt
at
få
gennemført
en
weekendtur
ad
eventuelt
De
studerende
efterlyser
adgang
til
en
diasscanner
DKM
indkøber
en
Integrationen
med
andre
linjer
fungerer
for
dårligt
Alle
studerende
bør
inviteres
til
at
levere
oplæg
til
et
idékatalog
og
der
bør
etableres
et
tværfagligt
panel
som
tager
spørgsmålet
op
og
kommer
med
nogle
forslag
DKMs
fagudvalg
har
tidligere
foreslået
en
ændring
af
studieordningen
der
tvinger
de
studerende
sammen
med
krav
om
tværfaglighed
i
uddannelsen
i
form
at
et
tværfagligt
projekt
eller
bestået
kursus
på
en
anden
linje
ad
Der
var
ingen
lukkede
punkter
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg090501.html
Referat
af
fagudvalgsmøde
maj
Tilstede
Tommy
D
Norkvist
John
Paulin
Hansen
Astrid
Pedersen
Stine
Gotved
Denis
Virlogeux
Louise
Barkhuus
Rikke
Bygballe
Møller
Anker
Helms
Jørgensen
Anders
Kragelund
Sune
Børsen
Carsten
Schmidt
Dagsorden
Valg
af
ordstyrer
Valg
af
referent
Godkendelse
af
referat
Godkendelse
af
dagsorden
Meddelelser
Gennemgang
af
DKM
spørgeskemaundersøgelsen
Hovedresultater
og
mulige
konsekvenser
Se
resultatet
på
http
www
og
dk
dkm
count
htm
Se
forslag
til
tværfagligt
samarbejde
WORD
RTF
HTML
Se
forslag
til
forandringer
WORD
RTF
HTML
Se
forslag
til
nye
fag
WORD
RTF
HTML
Se
undersøgelsens
tal
Excel
Se
desuden
artikel
om
faglighed
på
http
www
berlingske
dk
artikel
aid
Ønsker
til
ændringer
i
bekendtgørelsen
og
studieordningen
Se
fungerende
studieordning
for
Kanditatuddannelsen
som
Word
dokument
fælles
og
DKM
som
pdf
fil
fælles
og
DKM
Masteruddannelsen
som
Word
dokument
fælles
og
DKM
som
pdf
fil
fælles
og
DKM
Se
bekendtgørelsen
på
http
www
uvm
dk
lov
bek
htm
Opfølgning
på
kursusevalueringen
Se
resultatet
på
http
www
it
c
dk
intranet
main
ledelse
eval
html
brugernavn
og
password
til
intranettet
Eventuelt
Lukkede
punkter
Næste
møde
Næste
møde
er
september
kl
Ad
Valg
af
ordstyrer
Anker
var
ordstyrer
Ad
Valg
af
referent
Lise
var
referent
Ad
Godkendelse
af
referat
Der
var
tvivl
om
hvorvidt
datoer
for
start
og
aflevering
er
korrekte
som
de
står
i
referatet
fra
sidste
møde
Datoerne
kommer
fra
et
studienævnsreferat
og
er
de
korrekte
De
nye
afleveringsdatoer
gør
at
specialetiden
går
ind
over
sommerferien
Det
kan
være
et
økonomiske
problem
for
de
studerende
fordi
de
studerende
hverken
kan
at
få
SU
eller
understøttelse
I
IT
Cs
studieordning
står
at
semesteret
inddrager
sommerferien
og
det
gælder
også
den
sidste
sommerferie
Man
har
lov
til
at
aflevere
speciale
gange
årligt
og
kan
aflevere
før
sommerferien
hvis
man
foretrækker
det
og
hvis
man
kan
blive
færdig
på
mindre
end
måneder
Ad
Godkendelse
af
dagsorden
Dagsorden
blev
godkendt
Ad
Meddelelser
Der
bliver
udbudt
følgende
kurser
på
DKM
E
Avanceret
videobearbejdning
nyt
Databasestøttet
webpublicering
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
nyt
Computerspil
nyt
Digital
designhistorie
Internettes
rum
og
geografi
Målgruppeanalyse
ny
underviser
Teknologihistorie
og
den
nye
økonomi
Digital
lyd
Digital
videoformidling
IT
sociologi
nyt
Usability
ÅU
nyt
Interaktionsdesign
ny
underviser
Tekstformidling
på
Internettet
Tekstformidling
på
Internettet
ÅU
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
ny
underviser
Introduktion
til
IT
som
medie
Interaktiv
D
begynder
ny
underviser
Interaktiv
D
begynder
ÅU
ny
underviser
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
Grundlæggende
webdesign
Tre
af
disse
kurser
kører
under
åben
uddannnelse
Interaktiv
D
begynder
Tekstformidling
på
Internet
og
Usability
Det
forsøges
etablering
samarbejde
på
tværs
af
linjerne
i
fagene
Projektledelse
og
Avanceret
video
Andet
nyt
om
DKM
kurser
Interaktionsdesign
kører
ikke
længere
på
Danmarks
Designskole
Der
lægger
op
til
ny
samarbejdsform
hvor
DKM
studerende
tilbydes
et
helt
semester
på
designskolen
Der
er
ikke
noget
grundlæggende
kursus
i
Grafisk
design
men
kun
et
videregående
kursus
Design
af
komplekse
grænseflader
Det
grundlæggende
og
det
videregående
kursus
kører
på
skift
så
de
bliver
slået
op
hvert
andet
semester
IT
system
kursus
for
nye
studerende
Der
vil
blive
tilbudt
kursus
for
nye
studerende
i
server
NT
profiler
password
Linux
o
s
v
umiddelbart
inden
semesterstart
Det
vil
blive
slået
op
som
tilbud
og
er
frivilligt
Man
vil
forsøge
at
koordinere
programmeringprogrammeringskurserne
så
der
kommer
en
bredde
og
en
dybde
i
udbudet
så
de
studerende
bl
a
vil
kunne
vælge
kurser
på
grundlæggende
og
videregående
niveau
i
naturlig
forlængelse
af
hinanden
F
eks
bliver
kurset
Webprogrammering
på
Internetteknologi
et
videregående
kursus
der
kan
følges
af
studerende
der
har
taget
Grundlæggende
programmering
på
SWU
eller
Databasestøttet
Webpublicering
på
DKM
Der
arbejdes
på
at
kooridinere
de
forskellige
projektledelseskurser
på
IT
C
Der
er
et
ønske
om
en
fast
underviser
til
området
usabiliy
De
studerende
er
bekymrede
for
om
de
kan
få
plads
kurset
når
det
ligger
under
Åben
Uddannelse
Der
skal
findes
nye
introvejledere
til
DKM
gerne
nogen
der
er
aktive
i
fagudvalget
Ad
gennemgang
af
DKM
spørgeskemaundersøgelsen
DKM
har
udsat
de
studerende
for
en
spørgeskemaundersøgelse
i
foråret
Man
kan
læse
om
undersøgelsens
resultater
på
http
www
it
c
dk
Internet
uddannelser
kandidat
dkm
hjemmeside
fagudvalg
Faglighed
Undersøgelsen
havde
en
høj
svarprocent
ud
af
mulige
havde
valgt
at
svare
Svarerne
fordelte
sig
nogenlunde
lige
efter
årgang
og
køn
med
en
ovevægt
i
aldersgruppen
mellem
og
år
De
studerende
var
i
meget
høj
grad
tilfredse
med
uddannelsen
idet
er
tilfredse
og
er
neutrale
eller
utilfredse
studerende
er
så
utilfredse
at
de
bør
tage
en
snak
med
linjen
om
hvordan
deres
situation
kan
forbedres
Mange
studerende
oplyser
at
de
ønsker
at
lære
projektledelse
formidling
og
design
af
IT
og
lidt
flere
forventer
at
kunne
komme
til
at
arbejde
indenfor
disse
områder
Det
er
påfaldende
at
studerende
oplyser
at
de
ønsker
at
lære
forskningsmetoder
mens
kun
forventer
at
blive
forsker
efter
endte
studier
Der
bør
gøres
noget
for
at
uddannelsen
bliver
bedre
i
stand
til
at
rekrutere
forskere
Det
ser
ud
som
om
der
er
poler
i
gruppen
af
DKM
studerende
teoretikerne
praktikerne
Teoretikerne
udgør
ca
personer
der
ønsker
flere
teoretiske
humanistiske
fag
og
højere
teoretisk
niveau
Praktikerne
udgør
ca
personer
der
ønsker
flere
rene
konstruktions
designfag
og
mindre
teori
Der
er
meget
få
DKM
studerende
der
tager
fag
på
andre
linjer
Kvinderne
regner
med
at
tage
i
gennemsnit
kursus
uden
for
linjen
mens
mændende
regner
med
at
tage
kursus
inden
deres
uddannelse
er
afsluttet
Indtil
nu
havde
kvinderne
taget
kursus
og
mændende
kursus
på
andre
linjer
i
gennemsnit
Det
er
meget
lavt
i
forhold
til
andre
ITC
studerendes
efterspørgsel
efter
pladser
på
DKM
kurserne
Der
bør
gøres
noget
for
at
nedbryde
barieren
mellem
linjer
Flrer
ønsker
tvang
som
middel
til
at
udvikle
et
stærkere
samarbejde
mellem
linjerne
De
studrende
bør
lave
mindst
en
studieaktivitet
på
en
anden
linje
eller
i
samarbejde
med
studerende
på
en
anden
linje
f
eks
mindst
et
fireugersprojekt
sammen
med
studerende
fra
en
anden
linje
Ad
ønsker
til
ændringer
af
studieordning
Der
ønskes
tre
ændringer
med
udgangspunkt
af
undersøgelsen
Programmeringskurser
fra
alle
linjer
registreres
som
DKM
kernefag
indenfor
konstruktion
De
studerende
skal
medvirke
i
mindst
ét
projekt
fireugers
eller
tolvugersprojekt
eller
speciale
på
tværs
af
linjer
Dette
forudsætter
at
alle
linjespecifikke
bindinger
på
projekternes
form
og
indhold
brydes
Kerneområdet
medieteori
skal
styrkes
så
kravene
bliver
eller
skal
vi
have
dem
Der
var
enighed
om
de
to
af
punkterne
men
der
var
afstemning
om
punktet
vedr
tvang
i
forbindelse
med
tværfaglige
projekter
På
spørgsmålet
om
en
ændring
af
studieordningen
stemte
fagudvalgets
valgte
medlemmer
Afstemning
på
følgende
spørgsmål
fald
ud
som
følger
De
studerende
skal
have
minimum
et
fag
på
andre
linjer
eller
lave
mindst
et
projekt
eller
speciale
i
samarbejde
med
studerende
fra
andre
linjer
For
John
Louise
og
Anker
Imod
Carsten
og
Astrid
Undlod
Denis
og
Stine
Forslaget
til
ændring
af
studieordningen
blev
vedlaget
og
DKMs
fagudvalg
kan
indstille
ændringen
til
Studienævnet
Ad
Opfølgning
på
kursusevalueringen
Punktet
blev
aflyst
pga
tidsmangel
Ad
eventuelt
Det
bør
undersøges
hvad
virksomhederne
efterspørger
af
kvalifikationer
Der
bør
udbydes
undervisning
i
statistik
og
andre
metoder
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg18-04-01.htm
Referat
af
Fagudvalgsmøde
Referatet
er
ikke
godkendt
Referat
af
Fagudvalgsmøde
onsdag
april
kl
i
lokale
Tilstede
Carsten
Schmidt
Sune
Børsen
Anker
Helms
Jørgensen
Jens
Pedersen
Louise
Barkhuus
Christina
Schou
Christensen
Kristian
Tørning
Bettina
Ovgaard
Morten
Bach
Jensen
John
Paulin
Lise
Louv
Afbud
Denis
Virlogeux
Stine
Gotved
Fraværende
Astrid
Dyhr
Pedersen
Christoffer
Soya
Dagsorden
Valg
af
ordstyrer
Valg
af
referent
Godkendelse
af
referat
Godkendelse
af
dagsorden
Meddelelser
Kursusevaluering
Bindinger
på
studieaktiviteter
Offentliggørelse
af
DKMs
spørgeskema
vedr
faglighed
DKM
fagpræsentation
Eventuelt
Lukkede
punkter
Ad
Valg
af
ordstyrer
Carsten
Schmidt
var
ordstyrer
Ad
Valg
af
referent
Lise
Louv
var
referent
Ad
Godkendelse
af
referat
Referatet
blev
godkendt
Ad
Godkendelse
af
dagsorden
Dagsorden
blev
godkendt
Ad
Meddelelser
John
havde
følgende
meddelelser
Studienævnet
har
bevilget
penge
til
et
intensiv
Director
kursus
i
fireugersprojektperioden
Først
vil
der
være
en
uges
intensiv
introduktion
til
Director
Derefter
ugers
kursus
om
anvendelsen
af
Director
Der
bliver
tilmelding
til
kurset
og
maksimalt
deltagerantal
Specialer
vil
fremover
kunne
afleveres
fire
gange
årligt
og
ikke
som
det
oprindelig
oplæg
kun
to
Der
vil
være
mulighed
for
at
få
vejleder
fire
gange
årligt
ved
semesterstart
og
ved
starten
af
fireugersperioden
Specialer
med
start
februar
afleveres
august
Specialer
med
start
maj
afleveres
november
Specialer
med
start
september
afleveres
marts
Specialer
med
start
december
afleveres
juni
Tilsammen
betyder
dette
at
de
studerende
sikres
mulighed
for
at
skrive
speciale
i
måneder
De
nye
regler
kræver
en
ændring
af
studieordningen
og
har
betydning
for
dem
der
skriver
speciale
i
efteråret
Der
er
et
arbejde
i
gang
vedr
koordinering
af
programmeringsfag
på
IT
C
John
sidder
med
i
udvalget
Kun
få
DKM
studerende
vælger
programmeringskurser
selvom
DKM
studerende
generelt
klarer
sig
godt
på
Grundlæggende
Programmering
og
lignende
kurser
Der
bør
måske
oprettes
mere
grundlæggende
programmeringskurser
i
som
forberedelse
til
kurser
som
Grundlæggende
Programmering
Man
kan
forestille
sig
et
brobyggersemester
eller
introduktionssemester
hvor
man
lærer
mere
grundlæggende
fag
Mange
studerende
vil
gerne
bruge
et
halvt
år
mere
på
IT
højskolen
selvom
det
betyder
en
forlængelse
af
studierne
Introducerende
indslusningskurser
bruges
på
andre
uddannelsesinstitutioner
og
kunne
også
være
relevant
hos
os
Studienævnet
har
afsat
til
støtte
for
studerende
der
har
udgifter
i
forbindelse
med
gæstestudier
f
eks
i
udlandet
Studieaktiviteten
skal
være
meritgivende
og
udgiften
skal
være
specificeret
som
f
eks
flybillet
husleje
e
l
Studienævnet
har
besluttet
at
der
skal
være
nye
retningslinjer
for
kursustilmelding
Fremover
skal
der
oprettes
ventelister
til
overtegnede
kurser
Desuden
skal
der
være
garanti
for
kursusplads
for
studerende
fra
hhv
tredie
og
første
semester
afhængigt
af
kursus
Førstesemestergaranti
findes
allerede
på
kurserne
i
startpakken
Trediesemestergaranti
kan
gives
til
studerende
på
tredie
semester
som
har
fulgt
normeret
studietid
på
IT
C
bortset
fra
et
enkelt
fjumrefag
og
studerende
på
fjerde
semester
der
kun
mangler
et
enkelt
kursus
Nogle
vejledere
fra
DKM
har
formuleret
drømmeprojektbeskrivelsen
De
fire
forskellige
bud
på
beskrivelse
af
fiktive
projekter
kan
ses
på
DKMs
hjemmeside
under
projekter
Projektbeskrivelserne
kan
bruges
som
inspiration
når
man
skal
lave
projektbeskrivelse
i
forbindelse
med
fireugersprojekterne
Det
kan
være
en
fordel
at
bruge
sidste
fireugersprojekt
som
optakt
til
specialet
Dette
vil
give
mulighed
for
at
afprøve
ideen
i
samarbejde
med
medstuderende
og
kan
evt
danne
grundlag
for
at
man
laver
speciale
i
grupper
Der
er
afsat
et
antal
timer
til
vejledning
til
hver
studerende
og
gruppespecialer
får
derfor
mere
vejledning
end
specialer
der
skrives
af
en
enkelt
person
Det
ligger
endnu
ikke
fast
hvilke
kurser
DKM
kan
tilbyde
i
næste
semester
Vi
må
dog
forvente
at
kunne
udbyde
det
samme
antal
fag
som
i
sidste
semester
Der
kommer
et
nyt
kursus
i
computerspil
Jesper
Juul
og
et
nyt
kursus
om
IT
sociologi
Ulrik
Gade
Desuden
genoptages
Digital
Designhistorie
Ida
Engholm
og
Konceptudvikling
Peter
Looms
Der
er
ønske
om
at
lave
fortsætterhold
til
D
og
videoredigering
Spørgeskemaet
vedr
DKMs
faglighed
som
de
studerende
skal
udfylde
vil
få
indflydelse
på
udbudet
af
fag
De
studerende
ønsker
tidligere
information
om
kursusudbudet
så
man
bedre
kan
planlægge
fra
semester
til
semester
hvilke
kurser
man
skal
tage
Det
er
dog
vanskeligt
at
planlægge
kursusudbud
over
flere
semester
idet
udbudet
også
afhænger
af
hvilke
undervisere
man
kan
få
Ad
Kursusevaluering
Mange
kurser
har
fået
en
tilfredsstillende
evaluering
fra
de
studerende
Andre
kurser
vil
blive
revideret
eller
ophører
Nogen
mener
at
kursusevalueringen
ligger
for
sent
i
forhold
til
at
rette
op
på
evt
kritik
Andre
fandt
at
evalueringen
ligger
for
tidligt
idet
en
reelt
mening
om
kurset
først
kan
etableres
efter
eksamen
Hvis
evalueringen
skal
have
indflydelse
på
et
kommende
kursusudbud
kan
den
ikke
ligge
meget
senere
da
et
kommende
semester
skal
planlægges
Evalueringen
kan
evt
flyttes
til
allersenest
i
starten
af
april
Der
er
nogle
kommentarer
i
evalueringen
som
man
gerne
vil
stå
ved
offentligt
mens
andre
har
man
ikke
lyst
til
at
reklamere
for
at
man
har
givet
Derfor
ville
det
være
bedre
om
man
kan
vælge
at
være
anonym
på
mere
fleksibel
vis
Som
det
er
nu
skal
man
vælge
enten
at
være
anonym
eller
stå
frem
hele
vejen
i
gennem
evalueringsskemaet
Ad
Bindinger
på
studieaktiviteter
Studienævnet
vil
gerne
have
fagudvalgets
holdning
til
hvor
vidt
der
skal
være
bindinger
på
hvor
mange
projekter
hhv
kurser
man
skal
have
taget
på
uddannelsen
Fagudvalgets
samlede
holdning
til
spørgsmålet
er
at
det
skal
være
tilladt
at
afløse
alle
studieaktiviteter
undtagen
specialet
med
kurser
hvis
man
foretrækker
det
Der
var
forskellige
holdninger
i
fagudvalget
Hvis
der
skal
være
bindinger
skal
projekter
defineres
bredt
som
fireugersprojekter
semesterprojekter
praktikprojekter
og
ugersprojekter
Det
bør
anbefales
at
de
studerende
laver
mindst
projekter
før
specialet
da
det
er
en
god
og
specialeforberedende
træning
Hvis
man
tager
fire
kurser
i
kursusperioden
må
man
forudse
en
niveausænkning
idet
tre
kurser
svarer
til
fuld
tid
Mange
studerende
er
indstillet
på
at
arbejde
mere
end
fuld
tid
Man
har
mulighed
for
at
arbejde
mere
effektivt
på
studierne
i
kursusperioden
hvis
man
frigør
sig
fra
evt
erhvervsarbejde
som
man
så
kan
tage
sig
af
i
projektperioden
Der
bør
være
fleksibilitet
Den
enkelte
må
selv
afgøre
hvordan
de
ECTS
opnås
Det
er
vigtigt
at
lave
fireugersprojekt
De
studerende
sætter
selv
dagsordnen
og
arbejder
mere
selvstændigt
end
de
har
mulighed
for
på
et
på
forhånd
planlagt
kursus
Man
bør
ikke
vælge
flere
kurser
for
at
undgå
projekterne
li
Kurserne
tilbyder
en
specifik
faglighed
I
projektperioden
har
man
mulighed
for
at
opnå
individuel
vejledning
på
et
område
man
selv
definerer
Projektperioden
giver
får
man
styrket
sin
faglighed
mindst
lige
så
godt
som
på
kurserne
Der
er
ikke
risiko
for
at
mange
vil
tage
fire
kurser
Mange
studerende
tager
kun
to
kurser
pr
semester
pga
meget
stort
arbejdspres
Projekter
er
studenterstyret
og
kurserne
er
mere
lærerstyret
Ad
Spørgeskema
Et
hurtigtarbejdende
udvalg
under
fagudvalget
har
siden
sidste
fagudvalgsmøde
udarbejdet
et
spørgeskema
vedr
DKMs
faglighed
Det
er
meningen
at
de
DKM
studerende
skal
svare
på
spørgsmålene
Skemaet
er
endnu
ikke
udsendt
til
de
studerende
da
de
lige
har
været
præsenteret
for
evalueringssystemet
Ad
DKMs
fagpræsentation
De
DKM
studerende
var
blevet
bedt
om
at
sende
indlæg
til
brochure
om
DKM
John
havde
sat
flasker
vin
på
højkant
for
de
bedste
forslag
Der
var
kommet
ganske
få
indlæg
og
John
vil
vurdere
hvem
der
vinder
Ad
Eventuelt
Bettinas
hjørne
Bettina
oplyser
at
studiekort
fra
DDS
giver
gratis
adgang
til
museer
IT
Cs
studiekort
giver
kun
rabat
Sune
foreslår
et
elektronisk
opgavebibliotek
hvor
der
er
adgang
til
både
rapport
og
produkt
Biblioteket
bør
ligge
på
intranettet
Lise
undersøger
nærmere
John
foreslog
en
DKM
studietur
til
Berlin
John
foreslog
at
man
forsøger
at
få
etableret
en
social
klub
på
DKM
der
kan
arrangere
ture
fester
workshops
og
evt
tjene
penge
o
l
John
har
erfaret
at
mange
af
de
nye
studerende
oplever
at
IT
C
er
blevet
et
stort
sted
DKM
kan
forsøge
at
afhjælpe
problemet
ved
at
gøre
den
sociale
tilknytning
til
DKM
stærkere
Der
bør
være
mere
interaktion
mellem
DKMs
årgange
Jens
og
Sune
går
i
arbejdsgruppe
om
dimitensforening
Ad
Lukkede
punkter
Der
var
ingen
lukkede
punkter
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg14-03-01.htm
Referat
af
Fagudvalgsmøde
Referat
af
Fagudvalgsmøde
onsdag
marts
kl
i
lokale
Tilstede
Morten
Bach
Jensen
Joacim
Jeppesen
Carsten
Schmidt
Bettina
Ovgaard
John
Paulin
Lise
Louv
Afbud
Louise
Barkhuus
Denis
Virlogeux
Anker
Helms
Jørgensen
Fraværende
Astrid
Dyhr
Pedersen
Christoffer
Soya
Dagsorden
Valg
af
ordstyrer
Valg
af
referent
Godkendelse
af
referat
Godkendelse
af
dagsorden
Meddelelser
DKMs
faglighed
debat
mødemateriale
Spørgeskemaundersøgelse
Specialeforberedende
kurser
Nye
fag
til
efteråret
Karakterer
på
DKM
statistik
mødemateriale
Eventuelt
Lukkede
punkter
Ad
Valg
af
ordstyrer
Fagudvalget
forsøger
at
veksle
mellem
en
studerende
og
en
lærer
som
ordstyrer
Stine
Gotved
var
ordstyrer
Ad
Valg
af
referent
Lise
Louv
var
referent
Ad
Godkendelse
af
referat
Der
blev
på
sidste
møde
udtrykt
utilfredshed
over
at
man
er
nødt
til
at
inddrage
fireugersperioden
i
specialeperioden
hvis
man
vil
bruge
måneder
på
specialet
Studieordningen
garanterer
de
studerende
måneder
inkl
bedømmelse
men
reelt
er
det
ikke
en
mulighed
hvis
man
vil
gennemføre
sine
studier
på
normeret
tid
Ad
Meddelelser
John
havde
følgende
meddelelser
Elise
Nørrekjær
og
Charlotte
Bloch
er
kommet
ind
på
EMMDIS
European
Master
on
the
Management
of
Difital
Interactive
Services
Uddannelsen
foregår
i
Paris
og
de
studerende
har
fået
forhåndsgodkendelse
på
meritoverførsel
i
forbindelse
med
deres
deltagelse
IT
højskolen
ser
generelt
positivt
på
ansøgninger
om
meritoverførsel
ved
udenlandsophold
både
i
forbindelse
med
praktik
og
studier
ved
udenlandske
universiteter
Det
er
hensigten
at
projektbeskrivelser
bl
a
i
forbindelse
med
fireugersprojekter
skal
kunne
fungere
som
eksamensgrundlag
Ofte
er
projektbeskrivelserne
dog
ikke
egnede
til
som
sådan
fordi
de
ikke
indeholder
de
nødvendige
oplysninger
På
sidste
fagudvalgsmøde
blev
det
besluttet
at
bede
nogle
af
DKMs
lektorer
om
at
foreslå
den
ideelle
projektbeskrivelse
Dette
er
ikke
sket
men
John
vil
sørge
for
at
det
bliver
sat
i
gang
hurtigt
Afleveringsfristen
for
specialer
i
dette
semester
er
flyttet
til
De
studerende
har
desuden
mulighed
for
at
aflevere
specialer
drypvis
i
næste
semester
Specialeafleveringsfristen
for
kommende
specialestuderende
er
den
samme
som
afleveringsfristen
for
fireugersprojekterne
og
specialer
kan
kun
afleveres
gange
om
året
Evt
udskydelse
af
afleveringsfrist
skal
altid
søges
i
studienævnet
og
anbefales
af
vejlederen
Der
er
utilfredshed
med
aflevringsfristerne
og
de
studerende
opfordres
derfor
til
at
lave
et
ændringsforslag
som
John
kan
have
med
i
studienævnet
Der
arbejdes
på
et
udkast
til
aftaler
mellem
studerende
vejledere
og
firmaer
vedr
fortrolighed
patentbeskyttelse
o
l
Udkastet
udfærdiges
af
jurister
og
omfatter
fortrolighedserklæring
mellem
f
eks
vejleder
og
studerende
eller
studerende
og
virksomhed
Aftalerne
har
bl
a
til
formål
at
sikre
tavshedspligt
for
deltagere
i
projekter
som
evt
ønskes
patentbeskyttet
De
har
ikke
til
hensigt
at
kunne
sikre
evt
eksterne
firmaer
fortrolighed
fra
studerende
idet
der
er
forskellige
kulturer
i
virksomhederne
vedr
hvordan
den
slags
aftaler
udformes
De
studerende
kan
evt
søge
juridisk
bistand
gennem
IT
højskolen
til
vurdering
af
aftaler
der
indgås
i
forbindelse
med
studenterprojekter
og
som
er
udformet
af
firmaer
Studienævnet
har
truffet
en
principiel
afgørelse
vedr
linjeskift
Studerende
der
ønsker
at
skifte
linje
skal
ansøge
om
optagelse
på
lige
fod
med
ansøgere
udefra
Hvis
de
kommer
ind
på
den
ønskede
linje
kan
de
ansøge
om
overførsel
af
de
fag
som
allerede
er
bestået
på
den
anden
linje
Flash
workshop
en
mandag
aften
er
i
gang
De
to
flash
workshops
hhv
mandag
og
i
påsken
er
meget
populære
I
alt
ca
havde
søgt
kurserne
med
plads
til
i
alt
så
de
fleste
interesserede
blev
tilgodeset
og
der
blev
oprettet
en
venteliste
på
ca
på
hvert
hold
Der
har
været
lidt
større
interesse
for
mandagsworkshoppen
end
for
workshoppen
i
påsken
DKM
vil
forsøge
at
arrangere
flere
workshops
fremover
Der
var
forslag
om
intensivkursus
i
Director
for
ca
personer
i
fireugersprojektperioden
John
vil
forsøge
at
skaffe
en
underviser
De
studerende
er
meget
velkomne
til
at
stille
forslag
til
kvalificerede
undervisere
hurtigst
muligt
Der
er
allerede
nu
intensivkurser
i
projektperioden
på
andre
linjer
John
anbefaler
dog
at
de
studerende
laver
mindst
to
fireugersprojekter
inden
specialet
Regler
for
antal
projekter
før
specialet
kommer
op
på
næste
studienævnsmøde
Der
har
været
ansøgere
til
annoncerede
ph
d
stillinger
af
disse
var
til
DKM
området
Afdeling
for
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
Ankers
afdeling
har
haft
superkvalificerede
ansøgere
til
samtale
Vi
ved
endnu
ikke
hvor
mange
ph
d
er
der
går
til
DKM
området
og
hvor
mange
af
de
der
derfor
bliver
ansat
Flere
af
IT
højskolens
ph
d
studerende
har
medvejleder
fra
andre
institutioner
fordi
IT
højskolen
stadig
mangler
fast
videnskabeligt
personale
og
derfor
har
en
begrænset
faglighed
Der
har
været
afholdt
skrivekursus
for
specialestuderende
Bettina
meddelte
at
man
med
sit
studiekort
kan
rejse
gratis
med
havnebusserne
i
marts
og
april
måned
Ad
DKMs
faglighed
debat
Den
faglige
debat
på
DKM
har
bl
a
kredset
om
dybde
og
progression
i
undervisningen
vs
bredde
Foretrækker
man
kurser
i
webdesign
på
niveauer
eller
vil
man
gerne
have
fag
som
video
og
lyd
Der
kan
ikke
gives
noget
klart
og
entydigt
svar
Mange
har
ønsket
mere
dybde
i
netop
det
område
som
de
brænder
for
Vi
skal
prøve
at
tage
stilling
til
hvad
vi
gør
med
de
fag
vi
har
til
rådighed
Hvilke
kurser
skal
plejes
og
udvikles
og
hvilke
kan
undværes
Fagudvalget
skal
udforme
et
spørgeskema
som
støtter
de
studerende
i
at
tage
stilling
til
en
helhedsorienteret
løsning
for
DKMs
faglighed
Der
er
utilfredshed
med
kursusbeskrivelserne
generelt
Underviserne
skal
blive
bedre
til
at
beskrive
deres
kursus
Niveauet
og
indholdet
på
kurserne
bør
være
fastlagt
på
forhånd
og
det
må
ikke
sænkes
fordi
nogen
har
svært
ved
at
følge
med
Undervisere
og
studerende
bør
kunne
henholde
sig
til
krav
om
forudsætninger
beskrevet
i
kursusbogen
Kursusinformationsdagen
bør
prioriteres
højere
af
både
undervisere
og
studerende
På
kursusinformationsdagen
kan
de
studerende
høre
om
de
forskellige
kurser
og
møde
underviseren
Desværre
vælger
mange
undervisere
og
studerende
arrangementet
fra
Startpakken
sælges
ikke
længere
så
ihærdigt
og
studerende
med
forudsætninger
for
mere
avancerede
eller
videregående
kurser
anbefales
at
vælge
dem
I
stedet
for
Grundlæggende
Webdesign
kan
man
f
eks
vælge
Usability
Engineering
eller
Databasebaseret
Webpublicering
Der
mangler
kurser
indenfor
IT
sociologi
der
ellers
er
annonceret
som
område
i
DKMs
fagsbeskrivelse
Der
er
ingen
andre
der
sætter
fladerne
IT
og
samfundsvidenskab
sammen
som
man
kan
gøre
det
på
DKM
hvor
man
ikke
kun
har
indsigt
i
teorierne
men
også
er
håndværksmæssigt
fortrolig
med
teknologien
Det
handler
ikke
kun
om
teori
ideer
og
håndværk
men
også
om
holdninger
DKM
mangler
en
underviser
på
området
Det
er
vigtigt
at
få
en
topunderviser
til
etablering
af
et
stort
område
som
IT
sociologien
Der
var
enighed
om
at
kurser
uanset
fagligt
niveau
bør
være
af
topkvalitet
og
at
kvalitetssikring
skal
prioriteres
meget
højt
Der
er
en
tendens
til
at
kurser
der
har
kørt
længe
med
samme
underviser
efterhånden
får
etableret
en
egen
identitet
og
bliver
af
høj
kvalitet
Databasebaseret
Webpublisering
blev
fremhævet
som
et
holdbart
koncept
der
er
opbygget
af
stærke
interne
kræfter
Gode
forelæsninger
relevante
øvelser
og
gennemskuelig
evaluering
Christian
Høyer
Pedersen
blev
fremhævet
som
en
underviser
der
trods
sin
eksterne
tilknytning
til
DKM
har
været
i
stand
til
at
opbygge
et
akademisk
konstruktionskursus
med
holdbare
mål
både
for
så
vidt
angår
teorierne
og
det
håndværksmæssige
Grafisk
Design
blev
fremhævet
som
et
kursus
hvor
en
direkte
og
fagligt
kvalificeret
feedback
på
øvelsesopgaver
er
indlagt
som
en
del
af
undervisningen
Ad
Spørgeskemaundersøgelse
John
har
fået
tilladelse
af
debatørerne
i
den
faglige
debat
på
DKM
til
at
brække
indlæggene
op
til
elektronisk
spørgeskema
Alle
DKM
er
bliver
bedt
om
at
tage
stilling
i
debatten
Spørgeskemaet
bør
være
klar
i
løbet
af
dage
Evt
kan
foreløbige
resultater
præsenteres
allerede
på
næste
fagudvalgsmøde
april
En
gruppe
af
studerende
laver
spørgeskemaet
sammen
med
John
Stine
giver
support
vedrørende
metode
Gruppen
består
af
John
Paulin
Hansen
Bettina
Ovgaard
Joacim
Jeppesen
og
Morten
Bach
Jensen
Første
møde
er
fredag
d
marts
kl
i
lokale
John
laver
et
udkast
som
sendes
ud
til
deltagerne
Ad
Specialeforberedende
kurser
Nogle
af
kurserne
i
kursusbogen
er
markeret
som
specialeforberedende
Man
skal
have
bestået
mindst
et
specialeforberedende
kursus
for
at
gå
til
eksamen
Markeringen
skaber
forventninger
til
kurserne
som
de
måske
ikke
indfrier
Fagudvalget
må
tage
stilling
til
hvilke
kurser
der
skal
markeres
som
specialeforberedende
og
evt
hvilke
kurser
der
kan
blive
specialeforberedende
hvis
man
højner
niveauet
lidt
Ad
Nye
fag
til
efteråret
Fagudvalget
skal
tage
stilling
til
hvilke
kurser
der
ønskes
oprettet
og
evt
nedlagt
i
det
kommende
semester
I
forbindelse
med
den
faglige
debat
er
der
kun
stillet
forslag
til
ganske
få
nye
fag
og
områder
Et
af
dem
er
Digital
Kunst
Et
andet
er
IT
sociologi
Der
vil
ikke
blive
mulighed
for
at
øge
kursusudbudet
tværtimod
Derfor
vil
nye
kurser
sandsynligvis
ledsages
af
kursusnedlæggelser
Det
kunne
være
ønskeligt
om
det
var
muligt
at
tage
kurser
som
pakkeløsninger
F
eks
at
tage
Digital
video
og
Digital
lyd
i
samme
semester
Dette
er
ikke
muligt
nu
pga
afgangsbegrænsningen
Ad
Karakterer
på
DKM
statistik
DKM
har
lavet
en
statistik
over
tilmelding
og
afslutning
af
kurser
i
efteråret
Det
fremgår
bl
a
af
tallene
at
karakterniveauet
ligger
på
Et
gennemsnit
på
over
er
for
højt
hvis
middelkarakteren
er
Er
det
en
opadskruende
spiral
Lise
skal
forsøge
at
skaffe
tal
til
sammenligning
mellem
årgange
Desuden
skal
tallene
suppleres
med
oplysninger
om
kursernes
score
i
Mads
Toftes
evalueringssystem
Et
karakterniveau
på
over
kan
tyde
på
for
lavt
et
fagligt
ambitionsniveau
Sættes
de
faglige
krav
lidt
op
vil
karakterniveauet
falde
Det
gælder
om
at
finde
den
rette
balance
Det
blev
påpeget
at
niveauet
ikke
er
højere
end
optagelsesgennemsnittet
til
DKM
og
at
de
DKM
studerende
er
ambitiøse
og
vant
til
at
score
høje
karakterer
De
fleste
kurser
evalueres
med
eksterne
censur
og
ofte
er
censor
meget
begejstret
for
de
studerendes
præstationer
der
derfor
bør
bedømmes
med
en
høj
karakter
Nogen
har
erfaret
at
kurser
der
evalueres
med
karakter
prioriteres
på
bekostning
af
kurser
der
evalueres
med
bestået
ikke
bestået
Det
skal
tages
op
i
DKMs
Fakultetsklub
om
underviserne
mener
at
der
er
basis
for
at
netop
deres
kursus
trækker
gennemsnittet
op
Der
bør
findes
eksamens
og
bedømmelsesformer
så
kurserne
ikke
trækker
kræfter
ud
af
hinanden
Ad
Eventuelt
Der
er
stadig
frustration
over
at
det
ikke
er
muligt
at
anvende
måneder
til
specialet
uden
at
inddrage
projektperioden
En
løsning
kunne
være
at
man
skriver
speciale
med
udgangspunkt
i
fireugersprojektet
og
evt
bruger
projektsamarbejdet
som
prøveballon
for
evt
videre
specialesamarbejde
På
den
måde
er
man
godt
forberedt
til
specialet
efter
projektperioden
Designskolen
i
Koling
har
planer
om
en
tur
til
Kina
hvor
skolen
sammen
med
sponsorer
skal
være
repræsentanter
for
dansk
design
Noget
tilsvarende
kunne
evt
arrangeres
på
DKM
Ture
kunne
f
eks
gå
til
Østeuropa
f
eks
i
fireugersprojektperioden
Man
ville
kunne
opnår
kontakter
til
uddannelsesinstitutioner
og
andre
Turene
kunne
forsøges
finansieret
via
sponsorer
Sidste
sommer
forsøgte
John
at
arrangere
en
tur
i
eksamensperioden
men
tilslutningen
var
for
lille
En
lille
gruppe
studerende
har
været
i
London
i
forbindelse
med
semesterprojekt
i
videoredigering
Man
kunne
forestille
sig
weekendture
f
eks
til
Tyskland
Der
bør
oprettes
et
studietur
udvalg
der
kan
arrangere
sådanne
ture
Lise
sender
mail
til
alle
DKM
studerende
IT
højskolen
har
ikke
lov
til
at
udbyde
undervisning
der
ikke
giver
studiemerit
og
derfor
må
vi
på
længere
sigt
finde
en
anden
arrangør
til
vores
workshops
John
foreslog
stiftelse
af
elevforening
for
DKM
Foreningen
kan
ved
bl
a
samarbejdsprojekter
rejse
penge
som
kan
bruges
til
afholdelse
af
workshops
Ideen
kommer
op
på
et
kommende
møde
Ad
Lukkede
punkter
Der
var
ingen
lukkede
punkter
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg14-02-01.htm
Referat
af
fagudvalgsmøde
Referatet
er
endnu
ikke
godkendt
Referat
af
fagudvalgsmøde
februar
kl
i
lokale
Tilstede
Louise
Barkhuus
Sune
Børsen
Carsten
Schmidt
Christoffer
Soya
Bettina
Ovgaard
Denis
Virlogeux
Stine
Gotved
Astrid
Dyhr
Helene
Madsen
Christina
Schou
Elise
Nørrekjær
Rune
Mejlvang
John
Paulin
Hansen
Lise
Louv
Afbud
Anker
Helms
Jørgensen
Næste
møder
onsdag
d
marts
kl
onsdag
d
april
kl
onsdag
d
maj
kl
Dagsorden
Valg
af
ordstyrer
Valg
af
referent
Godkendelse
af
referat
Godkendelse
af
dagsorden
Meddelelser
Mødedatoer
Specialeaktiviteter
Specialeressourcer
og
lokaler
Retningslinjer
for
projektrapport
Kursustilmelding
og
fremmøde
Workshop
i
Flash
Eventuelt
Lukkede
punkter
ad
Valg
af
ordstyrer
Carsten
blev
valgt
ad
Valg
af
referent
Lise
blev
valgt
ad
Godkendelse
af
referat
Referatet
blev
godkendt
ad
Godkendelse
af
dagsorden
Dagsorden
blev
godkendt
ad
Meddelelser
Der
er
optaget
nye
studerende
på
DKM
Heraf
masterstuderende
Underviseren
på
kurset
Projektledelse
sprang
fra
dage
før
kursusstart
En
specialestuderende
Britt
Gadegaard
har
sammen
med
Peter
Looms
foretaget
en
feberredning
af
kurset
Tre
DKM
kurser
er
blevet
nedlagt
pga
for
få
tilmeldinger
IT
tilgængelighed
Digital
Designhistorie
og
Cybertextuality
Der
er
et
nyt
kursus
Tekstformidling
på
Internet
som
kører
onsdag
aften
og
torsdag
Kurserne
har
tilsammen
ca
studerende
Der
er
DKM
studerende
som
har
valgt
at
skrive
speciale
De
studerende
fordeler
sig
i
grupper
Kun
en
enkelt
studerende
fra
SWU
deltager
i
en
af
grupperne
Ellers
er
der
ingen
specialegrupper
på
tværs
af
linjer
på
DKM
ad
Mødedatoer
Kommende
mødedatoer
blev
fastlagt
til
onsdag
d
marts
kl
onsdag
d
april
kl
onsdag
d
maj
kl
ad
Specialeaktiviteter
IT
Cs
regler
vedr
specialeskrivning
kan
ses
på
intranettet
Vejledning
til
specialeskrivning
Der
står
bl
a
noget
om
vægtning
mellem
produktion
og
rapport
regler
for
vejledning
og
meget
andet
Det
kan
anbefales
at
man
læser
dokumentet
selvom
man
ikke
aktuelt
skal
skrive
speciale
Der
afholdes
et
møde
for
DKMs
specialestuderende
tirsdag
d
februar
kl
og
i
løbet
af
specialetiden
vil
der
blive
afholdt
andre
tilsvarende
møder
hvor
der
tages
et
emne
op
Emnet
første
gang
er
skriveprocessen
og
der
vil
blive
lagt
op
til
at
de
studerende
finder
sammen
i
specialeklynger
efter
interesser
Studienævnet
er
i
gang
med
at
arrangere
et
skrivekursus
for
specialestuderende
Nærmere
detaljer
følger
senere
Der
er
et
stærkt
ønske
om
at
etablere
et
specialerum
hvor
de
specialestuderende
kan
arbejde
og
mødes
Fagudvalget
bemærker
at
der
kun
er
en
enkelt
specialegruppe
på
DKM
der
har
et
medlem
fra
en
anden
linje
Det
manglende
samarbejde
på
tværs
af
linjer
er
et
generelt
problem
også
i
forbindelse
med
kurserne
Under
af
de
DKM
studerende
vælger
kurser
uden
for
DKM
linien
Omvendt
vil
de
andre
linjers
studerende
gerne
have
DKM
kurser
men
der
er
sjældent
plads
Når
de
studerende
ikke
mødes
på
kurserne
vil
det
være
mindre
oplagt
at
finde
sammen
i
projekt
og
specialegrupper
Der
bør
gøres
noget
for
at
styrke
samarbejdet
på
tværs
af
linjer
Der
bør
være
mere
plads
på
attraktive
DKM
kurser
så
de
kan
tilbydes
til
andre
end
DKM
studerende
F
eks
kan
man
dublere
kurser
Desuden
bør
man
udbrede
kendskabet
til
at
det
kan
betale
sig
at
søge
studienævnet
om
godskrivelse
af
DKM
kernekompetence
selvom
man
har
taget
et
kursus
udenfor
linjen
Det
kunne
evt
få
flere
DKM
studerende
til
at
tage
fag
på
andre
linjer
De
studerende
har
et
stærkt
ønske
om
at
kunne
aflevere
speciale
fire
gange
årligt
Flere
er
utilfredse
med
den
korte
tid
til
specialeskrivning
De
studerende
blev
opfordret
til
at
komme
med
et
alternativt
forslag
til
rammer
for
speciale
ad
Specialeressourcer
og
lokaler
Ønsker
til
specialeressourcer
for
DKM
studerende
samles
og
sendes
til
studienævnet
torsdag
d
Man
vil
forsøge
at
opfylde
de
studerendes
behov
Det
er
vigtigt
at
man
ikke
ønsker
mere
end
der
reelt
er
brug
for
Både
for
at
sikre
at
man
kan
koncentrere
sig
om
at
opfylde
de
reelle
behov
og
også
for
at
undgå
at
kommende
specialestuderendes
krav
og
ønsker
udvandes
Der
er
ønske
om
at
de
første
specialestuderende
skriver
en
rapport
om
deres
oplevelser
som
specialestuderende
så
man
har
et
grundlag
for
eventuelle
ændringer
Der
er
allerede
en
specialestuderende
som
er
villig
til
at
bidrage
Andre
specialestuderende
er
meget
velkomne
til
at
dele
deres
oplevelser
med
andre
Der
var
forslag
om
at
der
indsamles
oplysninger
om
de
første
færdiguddannede
cand
IT
ers
jobs
som
kandidater
Der
var
forslag
om
etablering
af
en
alumnai
club
hvor
gamle
studerende
kan
danne
netværk
og
være
forbindelsesled
for
nyere
studerende
til
erhvervslivet
En
portal
for
en
alumnai
club
kunne
være
et
oplagt
emne
for
et
fireugersprojekt
John
vender
tilbage
til
spørgsmålet
når
det
bliver
aktuelt
i
forhold
til
fireugersperioden
Der
var
forslag
om
et
specialebibliotek
De
specialestuderende
skal
lave
en
beskrivelse
af
specialet
lige
som
man
laver
projektbeskrivelser
Specialebeskrivelserne
skal
afleveres
til
studieadministrationen
En
kopi
af
beskrivelsen
skal
afleveres
til
Lise
i
der
vil
sørge
for
at
de
bliver
samlet
og
så
vidt
muligt
lagt
ud
på
specialebørsen
der
er
tilgængelig
på
nettet
ad
Retningslinjer
for
projektrapport
Der
efterlyser
større
klarhed
om
hvad
der
forventes
af
en
projektrapport
i
forbindelse
med
fireugersprojekter
Der
er
uklarhed
om
hvad
der
vægtes
hvilke
krav
der
stilles
til
det
sproglige
og
det
akademiske
krav
til
form
og
indhold
osv
Det
medfører
en
uklarhed
i
bedømmelsesgrundlaget
hos
både
studerende
eksaminator
og
censor
der
opleves
frustrerende
til
den
mundtlige
eksamen
Fireugersprojekter
er
meget
forskellige
og
hvis
der
er
for
klart
definerede
fælles
krav
kan
det
medvirke
til
at
det
nuværende
høje
kreative
niveau
sænkes
Som
det
er
nu
er
censorerne
ofte
meget
begejstrede
for
projekterne
De
klart
definerede
afgrænsninger
kan
ligge
lokalt
i
projektbeskrivelserne
der
generelt
bør
strammes
op
så
det
er
defineret
i
beskrivelserne
hvad
projektet
forsøger
at
løse
og
hvad
de
studerende
skal
bedømmes
på
Der
skal
fremvises
nogle
eksempler
på
den
gode
projektbeskrivelse
Der
skal
opstilles
mindst
eksempler
som
f
eks
knytter
sig
til
hver
sin
DKM
kernekompetence
interaktionsdesign
medieteori
og
konstruktion
John
vil
få
nogle
vejledere
til
at
foreslå
gode
eksempler
på
projektbeskrivelser
for
forskellige
typer
af
projekter
Projektbeskrivelserne
vil
muligvis
blive
idealiseret
så
de
kan
tjene
som
gode
eksempler
Der
vil
komme
respons
på
dette
spørgsmål
senest
på
næste
fagudvalgsmøde
Der
var
forslag
om
et
projektbibliotek
ad
Kursustilmelding
og
fremmøde
Som
det
er
nu
kan
man
kun
få
plads
på
et
overtegnet
kursus
hvis
man
får
en
af
de
tilmeldte
til
at
afmelde
sig
og
hvis
man
umiddelbart
derefter
melder
sig
på
den
ledige
plads
Dette
lægger
op
til
sortbørshandel
og
er
ikke
hensigtsmæssigt
Systemet
bør
forbedres
Det
er
et
stort
problem
at
mange
studerende
melder
sig
til
kurser
og
undlader
at
deltage
i
undervisningen
Det
betyder
at
interesserede
studerende
ikke
får
mulighed
for
at
følge
et
kursus
hvor
der
reelt
er
ledige
pladser
Studerende
der
ikke
møder
op
til
undervisningen
skal
kunne
smides
af
efter
anden
kursusgang
Der
ud
over
bør
man
skelne
mellem
kursustilmelding
og
eksamenstilmelding
så
studerende
der
ønsker
at
gå
til
eksamen
men
ikke
vil
deltage
i
undervisningen
ikke
optager
plads
på
kurset
Der
var
ønske
om
mindre
holdstørrelser
på
DKM
kurserne
Der
var
ønske
om
flere
kursuspladser
på
de
populære
kurser
så
også
studerende
fra
andre
linjer
kan
få
adgang
Dette
kan
evt
styrke
tværfagligheden
For
at
undgå
alt
for
store
holdstørrelser
bør
man
forsøge
at
tilbyde
dublerede
kurser
hvis
der
er
tilslutning
nok
til
et
fag
Der
er
ikke
så
mange
studerende
der
benytter
sig
af
muligheden
for
at
tage
et
fag
i
en
projektgrupper
med
vejledning
i
stedet
for
at
tage
faget
som
kursus
Det
blev
diskuteret
om
popularitet
er
altafgørende
parameter
til
retfærdiggørelse
af
eksistensen
af
et
kursus
Fagligheden
og
det
akademiske
niveau
bør
altid
kunne
forsvares
Hvis
mange
studerende
er
interesserede
i
at
beherske
et
værktøj
som
kan
læres
på
aftenskole
e
l
er
det
ikke
nødvendigvis
relevant
at
oprette
et
kursus
Der
bør
løbende
være
tilbud
om
workshops
hvor
de
studerende
kan
lære
Flash
eller
andre
populære
værktøj
se
også
punkt
nedenfor
Der
var
en
spændende
diskussion
om
fagligheden
på
DKM
John
vil
maile
rundt
til
de
DKM
studerende
og
opfordre
alle
til
at
deltage
i
debatten
Der
var
forslag
om
at
holde
et
weekendsarrangement
om
emnet
Diskussionen
om
DKMs
faglighed
vil
komme
på
som
punkt
på
næste
fagudvalgsmøde
ad
Workshop
i
Flash
Der
var
forslag
om
Flash
workshop
i
dagene
op
til
påske
og
april
samt
evt
et
par
aftener
senere
Der
var
forslag
om
at
der
ikke
er
deltagerbegrænsning
og
at
alle
der
har
tilmeldt
sig
kan
deltage
Der
var
diskussion
om
hvor
vidt
workshop
om
aftenen
går
ud
over
den
normale
kursusundervisning
Hvis
aftenarrangementer
fordeles
over
en
længere
periode
er
det
et
mindre
problem
og
er
realistisk
alternativ
til
workshops
i
efterårs
og
påskeferier
ad
Eventuelt
Der
var
to
punkter
til
eventuelt
a
kurser
for
DKM
studerende
i
fjerde
semester
b
ny
eksamensform
på
Introduktion
til
IT
som
Medie
ad
a
kurser
for
DKM
studerende
i
fjerde
semester
Der
var
ønske
blandt
de
studerende
om
at
der
kan
afholdes
intensivkurser
i
projektperioden
som
alternativ
til
fireugersprojektet
Kurserne
bør
ikke
stille
krav
til
forudsætninger
eller
tage
afsæt
i
et
ugerskursus
De
bør
kunne
tages
af
alle
uanset
øvrigt
kursusvalg
og
linje
Fireugersprojekterne
er
en
god
træning
før
specialet
Man
bør
derfor
som
minimum
have
lavet
to
fireugersprojekter
for
at
kunne
skrive
speciale
John
vil
gå
videre
med
forslaget
til
kurser
i
projektperioden
og
vende
tilbage
til
spørgsmålet
i
fagudvalget
senere
ad
b
ny
eksamensform
på
Introduktion
til
IT
som
Medie
Stine
redegjorde
for
en
ny
eksamensform
på
Introduktion
til
IT
som
Medie
De
studerende
har
være
frustrerede
over
den
tidligere
form
med
miniprojekt
og
feedback
af
tre
grunde
Det
generelle
informationsniveau
er
lavt
og
de
studerende
har
svært
ved
at
gennemskue
bedømmelseskriterierne
De
studerende
møder
med
meget
forskellige
baggrunde
og
nogle
er
ikke
klar
til
at
levere
et
akademisk
produkt
i
form
af
et
miniprojekt
Det
er
svært
for
de
studerende
at
finde
tid
til
et
miniprojekt
i
fireugersprojektperioden
Den
nye
bedømmelsesform
går
ud
på
at
de
studerende
i
forbindelse
med
kursusafslutningen
leverer
hver
en
synopse
Ca
juni
når
fireugersperioden
er
overstået
får
de
studerende
hver
et
eksamensspørgsmål
der
er
lavet
på
grundlag
af
synopsen
Herefter
har
de
ca
dage
til
at
forberede
sig
på
en
mundtlig
eksamen
Der
var
opbakning
fra
de
studerende
i
fagudvalget
til
den
nye
eksamensform
Der
var
generelt
ønske
om
større
mulighed
for
at
vælge
forskellige
eksamensformer
og
for
at
flere
af
DKMs
kurser
afholder
eksamen
i
eksamensperioden
der
for
mange
DKM
studerende
er
lidt
besat
Lukkede
punkter
Der
var
ingen
lukkede
punkter
Det
var
et
spændende
møde
med
engagerede
diskussioner
der
kan
lægge
op
til
en
stærkere
faglig
DKM
identitet
defineret
af
de
studerende
Alle
DKM
studerende
opfordres
til
at
deltage
i
debattet
på
nettet
som
er
sat
i
gang
af
John
med
udgangspunkt
i
mødet
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg13-12-00.htm
Tilstede
john
anker
helle
kjærsgård
tina
louise
elise
lise
Referatet
endnu
ikke
godkendt
Referat
af
Fagudvalgsmøde
december
kl
i
lokale
Tilstede
John
Paulin
Hansen
Anker
Helm
Jørgensen
Helle
Kjærsgaard
Tina
Schwarz
Louise
Barkhuus
Elise
Nørrekjær
Denis
Virlogeux
Lise
Louv
Afbud
Stine
Gotved
Carsten
Schmidt
Astrid
Dyhr
Pedersen
Der
var
usædvanligt
få
deltagere
i
mødet
John
beklagede
at
mødet
var
blevet
flyttet
med
meget
kort
varsel
Dagsorden
Valg
af
ordstyrer
Valg
af
referent
Godkendelse
af
referat
Godkendelse
af
dagsorden
Meddelelser
Studiestart
TRAM
masteruddannelse
Eventuelt
Lukkede
punkter
Valg
af
ordstyrer
Elise
blev
valgt
til
ordstyrer
Valg
af
referent
Lise
blev
valgt
til
referent
Godkendelse
af
referat
Carsten
gjorde
fra
Singapore
opmærksom
på
at
kampvalget
til
DKMs
fagudvalg
blev
afholdt
fredag
i
efterårsferien
og
mandagen
lige
efter
hvor
de
nye
studerende
alle
var
på
designskolen
Derfor
var
det
ikke
mærkeligt
at
der
var
lille
valgdeltagelse
Godkendelse
af
dagsorden
Dagsorden
blev
godkendt
som
ovenfor
Følgende
punkter
venter
til
under
eventuelt
workshop
i
januar
projektrpint
meddelelser
Kursusbogen
er
åbnet
Det
vil
være
muligt
for
andre
end
studerende
at
blive
enkeltfagsstuderende
på
IT
C
Hidtil
har
kun
studerende
fra
andre
universiteter
kunnet
lade
sig
indskrive
som
enkeltfagsstuderende
Nu
kan
kandidater
og
bachelorer
der
har
afsluttet
studierne
også
adgang
til
at
søge
Kurset
Tekstformidling
på
Internet
er
planlagt
til
at
køre
onsdag
aften
samt
lørdag
og
torsdag
om
dagen
Kursustidspunkter
udenfor
hverdage
i
dagtimerne
er
forsøg
og
det
afhænger
af
lærerkræfter
om
det
lykkes
at
få
kurserne
op
at
stå
Kursusbogen
bør
automatisk
kunne
tage
højde
for
om
prioritetskurser
bliver
umulige
at
følge
sammenholdt
med
prioritetskurser
Hvis
man
har
valgt
kurser
som
prioritet
på
hhv
mandag
tirsdag
og
onsdag
og
der
ikke
er
plads
på
mandagskurset
men
kun
på
tirsdags
og
onsdagskurset
så
bør
systemet
undgå
at
tildele
den
studerende
et
prioritetskursus
tirsdag
eller
onsdag
Systemet
bør
automatisk
checke
og
forholde
sig
til
ugedagen
Der
er
studerende
som
tilmelder
sig
flere
kurser
end
de
følger
f
eks
fordi
de
vil
have
mulighed
for
at
beslutte
sig
når
kursusperioden
er
godt
i
gang
Det
bør
være
muligt
at
fjerne
tilmeldte
studerende
fra
kursuslisterne
hvis
de
ikke
følger
kurset
og
ikke
meddeler
sig
til
den
kursusansvarlige
Studerende
der
har
problemer
med
at
deltage
en
kursusgang
bør
orientere
den
kursusansvarlige
og
selv
holde
sig
opdateret
med
hvad
der
sker
på
kurset
Der
er
kræfter
som
arbejder
for
at
det
kun
skal
være
muligt
at
tilmelde
sig
kurser
pr
semester
De
studerende
bør
orientere
sig
på
kursets
informationsdag
som
afholdes
i
slutningen
af
forrige
semester
så
man
før
kursusstart
ved
om
kurset
har
interesse
Der
bør
kunne
oprettes
ventelister
til
kurserne
Der
bør
oprettes
et
specialeforum
allerede
i
januar
På
Databasebaseret
Web
publicering
har
en
gruppe
studerende
forberedt
et
sådan
internetbaseret
forum
Lise
finder
en
dato
hvor
ingen
specialestuderende
har
eksamen
og
indkalder
til
et
specialeforberedende
møde
for
alle
specialestuderende
og
specialevejledere
studiestart
Louise
Barkhuus
og
Helle
Nørrekjær
er
DKMs
nye
introvejledere
Der
er
møde
mellem
introvejlederne
og
John
d
januar
kl
hos
John
TRAM
masteruddannelse
Der
er
annonceret
en
international
masteruddannelse
under
TRAM
EMMDIS
European
Master
on
the
Management
of
Digital
Interactive
Service
Bl
a
Danmarks
Radio
er
samarbejdspartner
Uddannelsen
foregår
i
Paris
og
sproget
er
engelsk
Uddannelsen
kører
fra
marts
og
afsluttes
med
eksamen
i
oktober
Der
optages
i
alt
studerende
og
der
er
optagelsesprøve
inden
Der
kan
søges
om
hjælp
til
betaling
af
deltagergebyr
IT
C
kan
forvente
at
få
pladser
Der
er
undervisere
fra
forskellige
institutioner
og
der
er
chancer
for
at
få
opbygget
er
stærkt
internationalt
kontaktnet
Ansøgningsfristen
er
februar
Materiale
kan
hentes
hos
Lise
i
Eventuelt
De
studerende
arrangerer
Flash
workshop
for
begyndere
i
januar
Hvis
interessen
er
stor
nok
vil
der
være
penge
til
underviser
Brennan
kan
ikke
kører
et
ugersforløb
med
Director
på
Avanceret
Web
igen
Evt
kan
man
forsøge
at
udbygge
samarbejdet
med
Danmarks
Designskolen
så
der
kan
tilbydes
f
eks
uger
med
Director
i
begyndelsen
af
den
nye
år
De
studerende
ønsker
at
kunne
printe
til
farveprinter
Lise
undersøger
mulighederne
med
sysadm
og
Margit
Achen
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg8-11-00.htm
Untitled
Document
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
kl
Tilstede
Astrid
Dyhr
Pedersen
F
Elise
Nørrekjær
E
Louise
Barkhuus
E
Kim
Jacobsen
F
Carsten
Schmidt
F
Christian
Hagel
Sørensen
E
Anker
Helms
Jørgensen
Stine
Gotved
John
Paulin
Hansen
Lise
Louv
referent
Afbud
Denis
Virlogeux
Dagsorden
Fagudvalgets
medlemmer
præsentation
Fagudvalget
konstituerer
sig
Kommende
mødeformer
emner
tider
etc
Nyt
fra
studenterworkshops
Specialer
Kursusevaluering
Eventuelt
Referat
fra
sidst
godkendt
Næste
møde
er
onsdag
d
kl
i
lokale
ad
Fagudvalgets
medlemmer
Fagudvalgets
formelle
medlemmer
er
efter
valget
Studerende
Astrid
Dyhr
Pedersen
F
Elise
Nørrekjær
E
Louise
Barkhuus
E
Carsten
Schmidt
F
VIP
er
Anker
Helms
Jørgensen
Stine
Gotved
John
Paulin
Hansen
Denis
Virlogeux
Der
var
som
det
eneste
kampvalg
til
DKM
s
fagudvalg
på
studentersiden
Der
var
opstillet
kandidater
og
blev
valgt
Valgdeltagelsen
var
ekstremt
lav
idet
kun
DKM
studerende
valgte
at
stemme
i
løbet
af
de
to
hele
dage
hvor
fuldtidsansatte
passede
valgstedet
Næste
gang
bør
man
overveje
om
det
er
nødvendigt
at
afholde
kampvalg
Hvis
der
kastes
ressourcer
efter
kampvalg
bør
de
opstillede
gøre
reklame
for
sig
selv
og
valget
så
der
er
flere
der
vil
stemme
Der
var
færre
mødedeltagere
på
fagudvalgsmødet
end
normalt
og
det
er
ærgeligt
hvis
valget
af
faste
deltagere
til
udvalget
afholder
andre
fra
at
deltage
Alle
DKM
studerende
og
andre
interesserede
er
velkomne
Den
nye
studienævnsformanden
lægger
op
til
at
flere
sager
afgøres
af
Fagudvalget
og
at
Fagudvalget
kommer
med
indstillinger
før
sager
som
f
eks
merit
og
praktikansøgninger
kommer
op
i
studienævnet
Ved
hastesager
kan
linjelederen
træde
til
og
indstille
i
stedet
for
Fagudvalget
Der
var
en
præsentationsrunde
hvor
deltagerne
præsenterede
sig
selv
og
deres
mærkesager
Der
blev
talt
for
stor
fleksibilitet
i
forbindelse
med
individuelle
afvigelser
når
der
søges
om
merit
praktik
kernemarkering
af
studieaktiviteter
o
l
Der
bør
f
eks
være
stor
åbenhed
overfor
at
man
kan
tage
samme
kursus
indenfor
forskellige
kerneområder
og
at
projekter
kan
tages
indenfor
kerneområder
Der
bør
være
højere
grad
af
intern
kommunikation
og
formidling
mellem
de
studerende
og
på
tværs
i
institutionen
De
studerende
bør
have
adgang
til
at
præsentere
og
udstille
projekter
for
hinanden
de
ph
d
studerende
og
andre
bør
holde
oplæg
om
deres
forskning
og
specialerne
bør
kunne
skrives
i
forskningsmiljøer
under
forskere
herunder
de
ph
d
studerende
ad
Fagudvalget
konstituerer
sig
Astrid
er
valgt
til
studienævnsrepræsentant
for
de
studerende
med
Louise
som
suppleant
John
er
valgt
til
studienævnsrepræsentant
for
VIP
erne
ad
Kommende
mødeformer
emner
tider
etc
Da
Stine
som
ekstern
ikke
har
sin
daglige
gang
på
IT
C
foreslås
det
at
fagudvalgsmødet
ligger
på
samme
dag
som
Stines
undervisning
Det
er
endnu
ikke
afklaret
hvornår
Stine
skal
undervise
i
næste
semester
men
det
bliver
sandsynligvis
onsdag
På
næste
Fagudvalgsmøde
besluttes
det
hvornår
kommende
møder
skal
ligge
Astrid
havde
et
omfattende
forslag
til
forretningsorden
som
blev
vedtaget
Referatet
bør
ikke
offentliggøres
før
det
er
formelt
godkendt
Fremover
vil
det
fremgår
af
referatet
om
det
er
godkendt
når
det
lægges
på
Fagudvalgets
hjemmeside
Forslag
til
dagsorden
skal
foreligge
på
hjemmesiden
senest
en
uge
før
mødet
afholdes
Ændringsforslag
og
nye
punkter
skal
fremsendes
til
Lise
louv
it
c
dk
senest
dage
før
mødet
afholdes
Der
skal
være
tidsangivelser
på
de
enkelte
dagsordenspunkter
og
mødet
skal
så
vidt
muligt
kunne
afholdes
indenfor
timer
Hvis
mødet
trækker
ud
skal
ordstyreren
sørge
for
at
det
bliver
taget
op
om
mødet
kan
fortsætte
Forslag
til
faste
dagsordenspunkter
Valg
af
ordstyrer
Valg
af
referent
Godkendelse
af
referat
Godkendelse
af
dagsorden
Meddelelser
punkter
punkter
punkter
Eventuelt
Lukkede
punkter
Det
blev
diskuteret
om
referatet
skal
være
et
beslutningsreferat
eller
om
det
skal
have
mere
informerende
karakter
som
det
har
nu
Hvis
der
er
punkter
på
dagsorden
der
gør
det
relevant
at
koncentrere
indholdet
om
de
beslutninger
der
træffes
ændrer
referatet
karakter
til
beslutningsreferat
under
de
specifikke
punkter
Det
blev
diskuteret
om
diskussionspersoner
skal
citeres
og
nævnes
med
navn
i
referatet
eller
om
diskussionen
fortsat
skal
refereres
i
mere
informativ
og
redigeret
form
Hvis
det
bliver
relevant
at
referere
meningsudvekslinger
hvor
det
f
eks
er
af
betydning
for
fagudvalgets
vælgerne
hvem
i
fagudvalget
der
fremfører
hvilke
holdninger
vil
diskussionsdeltagernes
synspunkter
blive
citeret
eller
refereret
De
citerede
eller
refererede
personer
vil
få
mulighed
for
at
godkende
de
respektive
afsnit
af
referatet
inden
det
udsendes
ad
Nyt
fra
workshops
Mandags
workshops
Carsten
orienterede
fra
mandags
workshop
Workshop
om
HTML
og
CSS
var
en
stor
succes
med
mange
deltagere
På
workshop
om
lyd
med
Morten
Remmer
var
der
deltagerbegrænsning
hvor
deltagere
havde
fået
tilsagn
men
for
kun
personer
dukkede
op
Det
er
ærgerligt
for
de
afviste
at
der
var
ledige
pladser
på
den
søgte
workshop
Der
er
planer
om
en
workshop
om
PHP
programmeringssprog
Workshops
i
efterårsferien
Der
var
forskellige
holdninger
til
den
grafiske
workshop
FAKE
Der
var
ingen
tvivl
om
at
grafikerne
var
dygtige
håndværkere
men
mindre
dygtige
formidlere
Deltagere
og
arrangører
havde
forskellige
forventninger
til
indholdet
og
arrangementet
kunne
desuden
have
været
kortere
D
workshoppen
med
Mark
Rudolph
havde
ringe
tilslutning
idet
kun
var
tilmeldt
og
højest
personer
afsluttede
Noget
frafald
skyldtes
sygdom
da
der
florerede
influenza
og
forkølelse
blandt
de
studerende
i
perioden
Fremover
skal
workshops
i
ferien
være
mindre
fagligt
omfattende
og
omhandle
mere
lystbetonede
emner
der
kan
tjene
til
inspiration
til
videre
arbejde
Det
er
bedre
at
støtte
mandags
og
weekend
workshops
end
de
længere
workshops
i
efterårsferien
ad
Specialer
Der
er
nedsat
en
gruppe
under
studienævnet
vedr
specialer
Gruppen
tager
sig
af
de
pædagogiske
og
faglige
aspekter
som
f
eks
omfang
form
vejledning
o
l
og
ikke
af
det
ressourcemæssige
som
f
eks
lokale
og
softwarebehov
Gruppen
består
af
Rikke
Vogelsang
Peter
Carstensen
Finn
Kensing
og
John
Paulin
Hansen
Fagudvalget
bliver
løbende
orienteret
om
gruppens
arbejde
E
handel
har
lavet
et
udkast
til
dokument
vedr
speciale
og
John
har
skrevet
videre
på
dokumentet
Fagudvalgets
kommentarer
til
udkastet
Vedr
afleveringsfrister
Med
en
afleveringsfrist
i
august
vil
studietiden
blive
forlænget
med
et
antal
måneder
Det
er
et
økonomisk
problem
for
de
studerende
Afleveringsfristen
bør
derfor
ligge
i
juni
Der
bliver
dog
i
så
fald
et
problem
med
at
få
semesteret
til
at
række
tidsmæssigt
Det
kan
være
fristende
at
bruge
fireugersprojektperioden
som
grundlag
for
specialet
men
det
er
vigtigt
at
specialet
ikke
skrues
op
Det
blev
diskuteret
om
man
kan
levere
en
forhåndsgodkendelse
da
det
kan
have
økonomisk
betydning
for
de
studerende
Der
var
delte
meninger
om
det
forsvarlige
i
at
godkende
ikke
færdigbedømte
specialer
og
den
enkelte
eksaminator
og
censor
skal
kunne
afvise
at
påtage
sig
at
godkende
specialerne
før
de
er
bedømt
Der
bør
dog
udarbejdet
retningslinjer
så
der
bliver
en
formel
mulighed
Forhåndsgodkendelse
opnås
ikke
automatisk
men
søges
af
den
enkelte
studerende
Vedr
specialeforberedende
kurser
Kravet
om
specialeforberedende
studieaktiviteter
bør
ikke
gælde
for
årgang
E
da
de
i
størstedelen
af
deres
studietid
ikke
har
kunnet
tage
højde
for
den
gældende
studieordning
Vedr
vejledere
Det
fremgår
at
én
af
specialet
vejledere
skal
være
tilknyttet
IT
C
og
én
skal
have
minimum
adjunktstatus
Det
bør
fremgår
hvordan
omfanget
af
vejledningen
kan
fordele
sig
mellem
evt
flere
vejledere
Omfanget
af
den
samlede
vejledning
bør
svare
til
omfanget
på
sammenlignelige
uddannelsessteder
Vedr
afleverede
specialers
tilgængelighed
Det
fremgår
at
specialerne
skal
kunne
opbevares
og
læses
i
mindst
fem
år
efter
specialeforsvaret
Man
skal
være
opmærksom
på
at
det
stiller
krav
til
både
hard
og
software
at
bevare
og
fremvise
digitale
produktioner
og
bilag
til
specialet
specielt
hvad
angår
serveropsætninger
Vedr
vægtning
af
specialets
dele
En
trediedel
til
hver
af
hhv
mundtligt
forsvar
produktion
og
rapport
er
for
rigid
en
specifikation
En
anden
formulering
vedr
vægtning
blev
foreslået
Ved
specialeaftalens
indgåelse
fastlægges
det
med
hvilken
vægt
dog
højst
en
trediedel
produktionen
skal
indgå
i
den
endelige
bedømmelse
Vedr
bedømmelse
af
gruppespeciale
Der
er
individuel
bedømmelse
også
selvom
specialet
er
lavet
i
en
gruppe
Det
bør
fremgår
hvordan
den
individuelle
bedømmelse
sikres
En
mulighed
er
at
alt
de
studerendes
præstation
kun
skelnes
i
den
mundtlige
præstation
og
at
det
kan
variere
hvordan
f
eks
den
skriftlige
del
opdeles
mellem
gruppens
medlemmer
De
studerende
bør
selv
i
samarbejde
med
vejlederen
kunne
specificere
hvordan
fordelingen
er
Eventuelt
Margit
Achen
efterlyser
personer
til
kantinens
madudvalg
Louise
meldte
sig
Britt
Gadegaard
ønsker
at
udtræde
af
en
total
quality
gruppe
der
bl
a
tager
sig
af
at
holde
liv
i
syltede
sager
og
lignende
Kim
meldte
sig
Der
var
tvivl
om
hvem
der
er
suppleanter
i
DKM
s
fagudvalg
Lise
spørger
valgudvalget
hvordan
vi
finder
suppleanter
Torsdag
d
afholder
DKM
en
frokostmøde
om
gruppedannelse
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg11-10-00.htm
Refererat
af
fagudvalgsmøde
Referat
af
fagudvalgsmøde
onsdag
kl
Tilstede
Chr
Viktor
Rasmussen
F
Christina
Schou
Christensen
E
Elise
Nørrekjær
E
Maria
Hvid
Stenalt
E
Carsten
Schmidt
F
Jes
Folden
Hylding
SWU
Marie
Kathrine
Frydahl
F
Louise
Barkhuus
E
Christian
Hagel
Sørensen
E
Kim
Jacobsen
F
Cathrine
Lippert
E
Bettina
Ovgaard
E
Astrid
Helene
Dyhr
Pedersen
F
John
Paulin
Hansen
Lise
Louv
referent
Referat
fra
sidst
Det
blev
påpeget
at
specialet
formelt
i
følge
studieordningen
kan
påbegyndes
når
som
helst
og
ikke
som
det
fremgår
af
referatet
i
semester
Det
bør
evt
præciseres
i
studieordningen
at
specialer
påbegyndes
i
semester
Studieordningen
foreskriver
at
specialet
må
tage
måneder
inklusiv
bedømmelse
hvilket
indebærer
at
specialet
typisk
bedømmes
i
juli
og
februar
Også
dette
bør
give
anledning
til
revision
af
studieordningen
Dagsorden
Orientering
om
valg
til
fagudvalg
og
studienævn
Workshops
Kurser
forår
Speciale
Eventuelt
Næste
møder
november
december
Alle
møder
holdes
onsdage
fra
til
i
lokale
ad
Orientering
om
valg
til
fagudvalg
og
studienævn
Der
er
valg
til
det
fælles
studienævn
og
fagudvalgene
på
de
enkelte
linjer
De
endelige
valglister
kan
ses
på
intranettets
forside
eller
på
http
www
it
c
dk
intranet
main
studienaevn
Valgresultat
htm
og
http
www
it
c
dk
intranet
main
studienaevn
DKM
kandidater
htm
Studienævnsvalg
Formand
og
næstformand
for
studienævnet
vælges
direkte
Der
har
kun
været
opstillet
en
kandidat
til
hver
post
og
efter
fredsvalg
er
Finn
Kensing
valgt
til
formand
og
Elise
Nørrekjær
valgt
til
næstformand
Resten
af
studienævnet
sammensættes
af
en
VIP
og
en
studenterkandidat
fra
hvert
fagudvalg
efter
valg
i
de
enkelte
fagudvalg
Fagudvalgsvalg
Der
er
fredsvalg
til
alle
fagudvalg
undtagen
til
DKM
s
fagudvalg
hvor
der
er
flere
kandidater
end
pladser
Valghandlingen
foregår
fredag
d
og
mandag
d
kl
i
lokale
Kun
DKM
studerende
kan
stemme
Husk
studiekort
Man
kan
læse
om
valget
på
http
www
it
c
dk
intranet
main
studienaevn
Udskrivelse
htm
og
http
www
it
c
dk
intranet
main
studienaevn
cirkulaere
htm
VIP
kandidaterne
i
DKM
s
fagudvalg
bliver
John
Paulin
Hansen
Anker
Helms
Jørgensen
Denis
Virlogeux
og
Stine
Gotved
ad
Workshops
Der
er
to
spændende
workshops
i
efterårsferien
VRML
workshoppen
er
en
D
workshop
bl
a
om
at
opbygge
virtuelle
verdener
på
Internet
Deltagerne
behøver
ikke
have
særlige
forudsætninger
inden
for
D
eller
andet
FAKE
workshoppen
er
en
grafisk
workshop
om
hvordan
en
idé
viderebringes
og
et
produkt
skabes
Deltagerne
behøver
ikke
møde
op
med
en
idé
For
begge
workshops
gælder
at
der
er
et
maksimalt
deltagerantal
på
og
at
tilmelding
sker
via
email
til
Lise
Louv
ad
Kurser
forår
Aktuelle
kursusforslag
ligger
på
DKM
s
hjemmeside
http
www
it
c
dk
dkm
Fakultetsklub
Andet
F
htm
Der
har
været
et
ønske
om
flere
interaktionskurser
og
i
det
nye
forslag
til
kurser
på
DKM
er
der
medieteorifag
interaktionsfag
og
konstruktionsfag
Der
var
utilfredshed
med
at
Anker
ikke
får
mulighed
for
at
undervise
i
Usability
Engineering
bl
a
fordi
han
får
travlt
med
at
vejlede
specialer
Det
blev
besluttet
at
DKM
skal
foreslå
for
studienævnet
at
der
findes
en
anden
underviser
til
faget
John
Paulin
lovede
desuden
at
hans
kursus
IT
tilgængelighed
drejes
over
i
mere
generel
usability
Der
kan
muligvis
også
findes
undervisning
i
usability
på
Søren
Lauesens
kursus
Design
af
brugergrænseflader
og
data
SWU
Hvis
nogen
kender
til
kvalificerede
folk
må
man
meget
gerne
opfordre
dem
til
at
søge
de
stillinger
der
bliver
slået
op
i
dagspressen
Der
var
utilfredshed
med
at
Peter
Looms
ikke
kan
undervise
i
Konceptudvikling
til
næste
semester
Peter
Looms
skal
undervise
i
Brugerperspektiver
sammen
med
Margit
Neisig
om
foråret
og
i
Konceptudvikling
om
efteråret
hvor
Margit
underviser
i
Teknologihistorie
Der
var
utilfredshed
med
at
der
ikke
var
mere
tid
sammen
med
hjælpelæreren
på
Interaktionsdesign
John
oplyste
at
Denis
har
givet
mere
end
lovet
idet
hjælpelæreren
ikke
er
med
i
aftalen
med
Danmarks
Designskole
Alligevel
vil
Denis
forsøge
at
finde
erstatningstimer
i
Photoshop
De
studerende
opfordres
desuden
til
selv
at
lære
Photoshop
da
den
bedste
måde
at
blive
fortrolig
med
programmet
er
selv
at
sidde
med
det
De
studerende
i
Fagudvalget
opfordrer
de
kursusansvarlige
til
at
bruge
kursushjemmesiderne
mere
Bl
a
ønsker
man
at
opgaverne
stilles
skriftligt
så
der
er
klarhed
om
hvad
der
opgaverne
går
ud
på
Fagudvalget
mener
at
det
er
uacceptabelt
at
stille
opgaver
mundtligt
De
studerende
skal
have
mindst
ét
specialeforberende
kursus
inden
man
starter
på
specialet
I
forslaget
til
kursusprogram
for
forår
er
markeret
hvilke
DKM
kurser
der
er
specialeforberedende
Et
problem
med
kravet
om
specialeforberedende
kurser
er
at
det
er
med
til
at
vanskeliggøre
at
de
studerende
kan
tage
kurser
på
andre
institutioner
Der
udbydes
følgende
nye
DKM
kurser
i
næste
semester
med
forbehold
for
at
der
findes
en
underviser
Tekstformidling
på
Internet
Kommunikationskurser
som
f
eks
et
kursus
i
tekstuel
formidling
på
nettet
har
længe
været
et
fagudvalgsønske
Der
søges
en
underviser
der
har
praktisk
erfaring
og
er
i
stand
til
selv
at
skrive
og
som
kan
formidle
sin
viden
så
de
studerende
bliver
gode
til
at
skrive
til
digitale
medier
Cypertextuality
Kurset
vil
også
omhandle
tekstuel
kommunikation
som
det
andet
nye
DKM
kursus
men
det
er
ikke
et
skrivekursus
Kurset
vil
beskæftige
sig
med
nye
tekstformer
bl
a
tekst
i
interaktiv
form
og
det
vil
være
teoretisk
eksperimenterende
Kurset
vil
komme
til
at
foregå
på
engelsk
Der
har
været
et
stærkt
ønske
fra
DKM
s
undervisere
om
at
de
studerende
får
kortere
frist
til
at
ændre
kursusvalg
Det
er
et
problem
for
underviserne
at
mange
studerende
surfer
mellem
kurserne
de
første
tre
kursusgange
da
der
som
bekendt
kun
er
tolv
kursusgange
i
alt
Fakultetsklubben
har
derfor
foreslået
at
der
bliver
en
kortere
fortrydelsesfrist
Fagudvalget
var
delt
i
spørgsmålet
Nogle
mente
at
en
høj
grad
af
fleksibilitet
var
nødvendig
for
dem
hvis
de
skulle
have
mulighed
for
at
tage
de
fag
som
de
reelt
havde
interesse
i
De
studerende
bør
have
mulighed
for
at
hente
oplysninger
om
de
enkelte
tidligt
helst
i
god
tid
før
semesterstart
Det
blev
foreslået
at
kurser
der
gentages
holder
åbent
hus
dag
en
uge
i
dette
semester
så
det
bliver
muligt
for
de
studerende
at
snuse
inden
det
nye
semester
starter
Desuden
ville
det
være
en
fordel
hvis
de
studerende
får
adgang
til
at
præsentere
udstille
produkter
fra
kurserne
både
løbende
og
som
afslutning
på
et
kursusforløb
Forslagene
tages
med
på
næste
møde
i
DKM
s
fakultetsklub
Der
var
ønske
om
at
Grafisk
Design
udbydes
som
udvidet
kursus
i
næste
semester
Der
var
forslag
om
specialekurser
for
specialestuderende
f
eks
som
endagsarrangementer
eller
som
længere
forløb
Der
var
ønske
om
et
udvidet
lydkursus
Der
vil
sandsynligvis
blive
et
samarbejde
mellem
DKM
og
Multimedieteknologi
om
undervisning
i
digital
lyd
ad
Speciale
De
studerende
må
i
følge
studieordningen
bruge
højest
måneder
på
specialet
inklusiv
bedømmelse
Man
kan
arbejde
individuelt
eller
i
grupper
på
op
til
fire
personer
Hver
gruppe
får
en
vejleder
Specialet
kan
enten
være
et
produkt
suppleret
med
en
reflekterende
rapport
eller
specialet
kan
være
en
rent
teoretisk
tekst
Studieadministrationen
har
sendt
spørgsmål
ud
til
de
kommende
specialestuderende
om
ressourcebehov
i
forbindelse
med
afvikling
af
specialet
De
studerende
er
frustrerede
over
at
blive
afkrævet
svar
på
spørgsmål
de
endnu
ikke
er
i
stand
til
at
besvare
Studieadministrationen
bør
omvendt
kunne
svare
på
om
man
er
i
stand
til
at
stille
computere
og
grupperum
til
rådighed
i
et
omfang
som
svarer
til
antallet
af
specialestuderende
F
eks
kunne
det
være
relevant
at
reservere
et
multimedierum
hver
dag
i
hele
semesteret
til
de
specialestuderende
Det
blev
påpeget
at
de
masterstuderende
ikke
må
glemmes
når
det
tildeles
ressourcer
Det
er
dog
ikke
aktuelt
i
det
kommende
semester
Specialetiden
på
de
seks
måneder
blev
diskuteret
Nogen
mente
at
det
er
meget
kort
tid
til
et
speciale
hvis
man
skal
indregne
feltarbejde
eller
hvis
man
skal
have
chance
for
at
afvikle
et
kursus
som
man
af
den
ene
eller
anden
grund
mangler
for
at
færdiggøre
sin
uddannelse
Det
blev
påpeget
at
hvis
man
var
bagud
med
et
enkelt
kursus
kunne
risikere
at
skulle
bruge
et
helt
semester
ekstra
for
at
undgå
at
overskride
specialetiden
Andre
mente
at
man
i
sådanne
tilfælde
måtte
søge
dispensation
og
at
det
var
er
fordel
for
de
studerende
at
specialet
blev
sat
i
rammer
tidsmæssigt
Man
bør
kunne
afvikle
sit
speciale
i
samme
ånd
som
ugersprojekterne
og
det
begrænsede
tid
til
specialet
lægger
op
til
at
man
bliver
evalueret
for
et
semesters
arbejde
og
ikke
mere
Derfor
bør
en
klar
beskrivelse
af
rammerne
for
et
IT
C
speciale
være
tilrådighed
for
de
eksterne
censorer
og
eventuelle
eksterne
vejledere
Det
blev
foreslået
at
det
etableres
specialeklynger
som
kan
bidrage
til
at
skabe
social
og
faglig
sammenhæng
for
de
specialestuderende
Evt
kan
man
have
en
fast
specialedag
om
ugen
hvor
der
undervises
i
specialerelaterede
emner
holdes
oplæg
og
udveksles
erfaringer
Der
er
nedsat
en
arbejdsgruppe
der
skal
tage
sig
af
planlægningen
af
det
faglige
vedr
specialer
John
Paulin
deltager
og
vil
løbende
orientere
fagudvalget
Ad
Eventuelt
Intet
til
eventuelt
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg13-9-00.htm
Referat
af
Fagudvalgsmøde
Referat
af
fagudvalgsmøde
september
Tilstede
Karl
Kjær
F
Karin
Garde
Frandsen
F
Louise
Barkhuus
E
Christian
Hagel
Sørensen
E
Helene
Madsen
E
Cathrine
Lippert
E
Jacob
Mogensen
E
Bettina
Ovgaard
E
Tina
Schwarz
E
Alan
Engelhardt
E
Allan
Lundgaard
E
Michael
Grusgaard
Andersen
E
John
Paulin
Hansen
Lise
Louv
referent
Dagsorden
Studienævnsvalg
studieordninger
Nyt
fra
DKM
workshops
Krav
til
DKM
speciale
Evaluering
af
intro
i
efterårssemesteret
Forslag
til
kurser
og
lærere
i
forårssemesteret
Eventuelt
Næste
møder
oktober
november
december
Alle
møder
holdes
onsdage
fra
til
i
lokale
NB
Mødetidspunkt
er
ændret
fra
til
Decembermødet
flyttes
fra
d
til
d
december
af
hensyn
til
afslutning
af
ugersprojektet
Referatet
blev
godkendt
Referatet
er
tilgængeligt
på
www
it
c
dk
dkm
Der
er
et
ønske
om
at
dagsordenerne
er
tilgængelige
på
nettet
før
mødet
Dagsordenen
vil
fremover
ligge
på
DKMs
hjemmeside
www
it
c
dk
dkm
sammen
med
referaterne
Ad
a
Studieordning
Studieordningen
består
af
følgende
dokumenter
Fælles
studieordninger
for
alle
kandidatuddannelser
på
IT
C
Linjespecifikke
studieordninger
for
masteruddannelsen
for
alle
linjer
på
Glentevej
Fælles
studieordning
for
diplomuddannelsen
på
IT
C
Studieordningen
kan
hentes
på
www
it
c
dk
under
Uddannelser
og
Love
og
Regler
Studieordningen
er
en
rammeordning
som
er
åben
for
at
Studienævnet
de
linjespecifikke
fagudvalg
og
fakultetsklubber
og
de
lokale
kursusbeskrivelser
skaber
de
specifikke
rammer
Det
er
f
eks
i
forbindelse
med
kursusbeskrivelserne
at
pensum
eksamensform
o
l
er
præciseret
De
studerende
opfordres
til
at
sætte
sig
ind
i
studieordningen
Spørgsmål
og
kommentarer
kan
rettes
til
studienævnsformanden
Fritz
Henglein
John
eller
Lise
Ad
b
Studienævnsvalg
og
valg
til
fagudvalget
Ledelsen
af
IT
højskolen
i
København
består
øverst
af
en
bestyrelse
af
topfolk
fra
dansk
erhvervsliv
og
universitetsmiljø
Under
bestyrelsen
sidder
vores
direktør
Mads
Tofte
og
under
ham
findes
forkningsafdelingerne
og
studienævnene
Vi
har
snart
valg
til
det
fælles
studienævn
for
de
studielinjer
som
holder
til
på
Glentevej
Studienævnet
kommer
til
at
bestå
at
studerende
og
videnskabelige
medarbejdere
De
studerende
er
sammensat
af
en
fra
hver
af
de
linjer
en
fra
åben
uddannelse
master
diplomuddannelserne
og
en
linjeuafhængig
kandidat
Tilsvarende
er
de
VIPer
sammensat
at
linjespecifikke
en
fra
åben
uddannelse
og
en
linjeuafhængig
formand
Samtidig
med
studienævnsvalget
skal
der
vælges
medlemmer
til
de
linjespecifikke
fagudvalg
DKMs
fagudvalg
har
hidtil
være
IT
Cs
eneste
fagudvalg
Fagudvalget
har
været
et
åbent
udvalg
hvor
alle
studerende
kan
deltage
i
møderne
Selvom
der
nu
formelt
skal
vælges
et
antal
medlemmer
vil
Fagudvalget
på
DKM
fortsat
være
et
udvalg
som
er
åbent
for
alle
DKM
studerende
der
vil
informeres
eller
have
indflydelse
Fagudvalget
kommer
formelt
til
at
bestå
af
studerende
og
VIPer
Den
ene
af
de
studerende
skal
samtidig
sidde
i
studienævnet
og
den
ene
af
de
VIPer
skal
ligeledes
sidde
i
studienævnet
Den
anden
og
den
tredje
VIP
skal
komme
fra
h
h
v
Danmarks
Designskole
og
Københavns
Universitet
Onsdag
d
kl
er
der
informationsmøde
for
alle
studerende
i
cafeén
på
sal
En
repræsentanter
fra
studenterrådet
på
KU
er
indbudt
til
at
fortælle
om
arbejdet
i
styrende
organer
og
der
vil
være
mulighed
for
at
få
et
indblik
i
hvad
man
går
ind
til
hvis
man
søger
valg
til
studienævnet
Torsdag
d
kl
er
der
opstillingsmøde
hvor
man
kan
melde
sit
kandidatur
Der
vil
desuden
findes
en
liste
i
receptionen
hos
Margit
Nielsen
hvor
man
kan
opstille
sig
indtil
d
Ad
DKM
workshops
Carsten
Schmidt
cs
it
c
dk
og
Karl
Kjær
karl
it
c
dk
orienterede
fra
de
studerendes
workshops
som
kører
hver
mandag
aften
fra
kl
til
ca
De
studerende
underviser
og
lærer
af
hinanden
om
forskellige
spændende
emner
Der
er
sendt
en
e
mail
rundt
om
kommende
indhold
og
møder
i
workshopudvalget
Mailen
gensendes
når
de
nye
studerende
er
kommet
med
på
mailinglisterne
Tidligere
var
der
workshops
for
DKM
studerende
men
nu
kan
studerende
fra
alle
linjer
deltage
og
bidrage
Kommende
arrangementer
er
bl
a
en
Flash
workshop
der
kører
gange
hvor
man
sammen
vil
lave
et
spil
Senere
handler
det
om
HTML
og
cascading
stylesheets
Onsdag
d
kl
afholdes
et
åbent
møde
workshopudvalget
i
cafeén
på
sal
hvor
ideer
til
nye
emner
er
velkomne
John
Paulin
orienterede
om
workshops
i
efterårsferien
Fra
onsdag
d
til
søndag
d
kommer
habile
grafikere
fra
Central
Saint
Martin
London
under
titlen
if
you
can
t
make
it
fake
it
Arrangementet
handler
om
processen
fra
idé
til
produkt
hvordan
en
idé
bliver
gjort
konkret
Der
er
en
deltagerbegrænsning
på
personer
Hvis
man
ønsker
at
deltage
skal
man
skive
en
motiveret
ansøgning
på
linjer
på
engelsk
Posters
om
arrangementet
sættes
op
på
Glentevej
Amerikaneren
Mike
Rudolph
kommer
i
efterårsferien
til
en
workshop
om
VRML
der
er
en
slags
HTML
specielt
for
D
Også
her
vil
der
være
en
deltagerbegrænsning
på
ca
personer
Arrangementet
kommer
til
at
køre
fra
mandag
til
fredag
i
efterårsferien
Der
er
ingen
formelle
krav
til
deltagerne
og
arrangementet
er
ikke
kun
for
DKM
studerende
men
for
alle
studerende
på
IT
C
Hvis
man
ønsker
at
deltage
skal
man
skrive
linjer
på
engelsk
Posters
om
arrangementet
sættes
op
Ad
DKM
specialer
Specialet
skrives
i
hele
semester
Formelt
kan
man
bruge
måneder
på
specialet
inkl
bedømmelse
Man
skal
indskrive
sig
som
specialestuderende
ved
semesterstart
og
skrive
en
kontrakt
om
indhold
form
og
afleveringsfrist
med
den
tildelte
vejleder
Specialet
skal
forsvares
ved
en
mundtlig
eksamen
Hvis
man
ønsker
at
bruge
længere
tid
på
specialet
skal
man
søge
særlig
tilladelse
hos
studienævnet
Specialet
svarer
til
ECTS
point
svarende
til
ét
semester
Man
kan
påbegynde
sin
specialeskrivning
i
semester
efter
at
have
bestået
studieaktiviteter
svarende
til
mindst
ECTS
point
et
bestået
kursus
svarer
til
point
og
et
ugersprojekt
svarer
til
ECTS
point
Fagudvalget
diskuterede
om
det
er
rimeligt
at
have
snævre
grænser
for
tidsforbrug
til
specialeskrivning
Nogen
fandt
det
rimeligt
at
specialet
kunne
strækkes
som
det
kan
andre
steder
og
at
de
studerende
selv
kan
afgøre
om
de
vil
bruge
meget
tid
på
specialet
Nogen
synes
man
bør
have
mulighed
for
at
følge
kurser
ved
siden
at
specialeskrivingen
Der
var
diskussion
om
hvorvidt
tidsforbruget
bør
med
i
bedømmelsen
af
et
specialet
så
der
f
eks
stilles
større
krav
til
et
specialet
skrevet
over
år
end
til
et
specialet
skrevet
på
et
halvt
Nogen
mente
at
det
er
uheldigt
at
strække
specialerne
ud
over
den
normerede
tid
på
ét
semester
og
at
institutionen
skal
understøtte
at
specialerne
ikke
forlænger
studietiden
På
fagudvalgsmødet
var
der
forslag
om
at
IT
C
tilbyder
specialeforløb
med
bl
a
kurser
i
specialeskrivning
Der
var
forslag
om
specialeklynger
for
specialestuderende
med
faglige
interessefællesskaber
Man
kan
skrive
speciale
individuelt
eller
i
gruppe
på
max
studerende
På
DKM
vil
man
anbefale
de
studerende
at
skrive
speciale
i
gruppe
på
minimum
studerende
De
specialestuderende
bedømmes
individuelt
Specialet
er
afslutningen
på
uddannelsen
og
der
bør
være
en
progression
i
kurserne
der
leder
op
til
specialet
så
de
sidste
kurser
man
har
taget
er
specialeforberedende
IT
Cs
første
specialestuderende
har
i
nogen
grad
måttet
undvære
progressionen
i
kurserne
Alligevel
skal
specialerne
have
et
akademisk
niveau
som
andre
steder
Der
var
diskussion
om
vægtningen
af
teori
og
praksis
Der
var
forslag
om
at
et
speciale
kan
udformes
i
et
sprog
der
ikke
nødvendigvis
er
verbalt
men
f
eks
en
film
I
studieordningen
defineres
bl
a
speciale
Ved
skriftlig
rapport
forstås
et
dokument
der
ikke
er
flygtigt
og
som
kan
vurderes
på
et
hvilket
som
helst
tidspunkt
Der
var
enighed
om
at
et
speciale
som
minimum
skal
indeholde
en
skriftlig
rapport
hvor
man
reflekterer
akademisk
over
sin
egen
produktion
i
skriftsprog
Det
blev
ikke
afklaret
om
fagudvalget
anbefaler
at
et
speciale
kan
være
rent
teoretisk
Det
er
svært
at
lave
generelle
regler
om
omfanget
af
teori
og
produktion
Dog
var
der
enighed
om
at
formidling
er
en
del
af
DKMs
faglighed
og
specialet
bør
bedømmes
på
sprog
og
reflektion
Man
kan
skrive
speciale
på
tværs
af
linjer
Formalia
vedr
tværfaglige
specialer
kommer
i
følge
Christian
Hagel
Sørensen
studienævnsrepræsentant
op
på
næste
studienævnsmøde
De
studerende
får
tildelt
en
vejleder
når
de
er
indskrevet
Der
er
ikke
vejledere
nok
til
at
man
på
tværfaglige
specialer
kan
få
tildelt
flere
vejledere
DKM
er
sandsynligvis
nødt
til
at
hente
specialevejledere
fra
andre
institutioner
f
eks
fra
Københavns
Universitet
Den
fælles
studieordning
er
meget
overordnet
og
hver
linje
opstiller
retningslinjer
for
specialer
på
den
aktuelle
linje
DKMs
retningslinjer
bør
afspeje
DKMs
faglighed
De
mest
lokale
specifikationer
findes
i
kontrakten
mellem
den
specialestuderende
og
vejlederen
Der
var
forslag
om
at
specialer
skrives
i
tilknytning
til
forskningsafdelingerne
og
ikke
til
linjerne
Det
ville
dels
lægge
op
til
et
højere
akademisk
niveau
og
dels
understøtte
tværfagligheden
Der
skal
tages
stilling
til
hvilke
fysiske
faciliteter
man
kan
tilbyde
specialefolket
F
eks
kunne
man
inddrage
et
multimedielokale
hele
ugen
kun
til
specialestuderende
Ad
Evaluering
af
efterårssemesteret
Gode
ideer
efterlyses
til
intro
arrangement
for
næste
semester
Man
kan
sende
en
e
mail
til
Lise
louv
it
c
dk
eller
John
paulin
it
c
dk
Der
var
utilfredshed
med
informationsniveauer
i
forbindelse
med
intro
ugen
F
eks
var
de
masterstuderende
ikke
forberedt
på
at
de
skulle
bruge
en
hel
uge
på
intro
arrangementet
hvilket
gav
problemer
i
forhold
til
erhvervsarbejde
DKM
vil
til
næste
semester
skrive
et
oplysningsmateriale
til
nye
studerende
Der
var
utilfredshed
med
studievejledning
i
forbindelse
med
kursusvalg
Der
var
ønske
om
mere
individuel
vejledning
og
mange
har
efterfølgende
måttet
skifte
fra
startpakken
til
andre
kurser
efter
anden
eller
tredje
kursusgang
og
flere
kurser
har
derfor
fået
en
lidt
rodet
start
Man
burde
desuden
være
blevet
vejledt
i
kursustilmeldingssystemet
allerede
under
den
personlige
samtale
Startpakken
er
god
for
det
sociale
miljø
men
de
studerende
har
forskellig
baggrund
og
det
blev
foreslået
at
startpakken
indeholder
valgfag
Det
er
uhensigtsmæssigt
at
de
nye
studerende
ikke
kan
følge
andre
kurser
end
startpakke
kurserne
i
introugen
p
g
a
intro
arrangementer
Næste
gang
bør
intro
arrangementerne
evt
begrænse
sig
til
eftermiddagene
Informationen
om
DKMs
kærnefag
bør
frem
på
forsiden
af
kursusbogen
så
kærneoplysningen
fremgår
af
oversigten
over
kurser
Der
var
utilfredshed
med
at
man
ikke
kan
danne
sig
et
overblik
over
hvordan
lokalerne
er
arrangeret
på
skolen
Det
fremgår
ikke
klart
hvor
man
kan
finde
studentermaskiner
og
grupperum
til
fri
afbenyttelse
Man
får
heller
ikke
besked
om
hvor
der
kan
printes
og
kopieres
o
l
Klar
besked
på
døren
til
lokalerne
med
oplysning
rummets
anvendelse
samt
skema
over
reservationer
bør
være
minimum
Der
bør
desuden
på
døren
til
maskinlokalerne
være
en
opdateret
oversigt
over
hvilke
programmer
lokalets
maskiner
indeholder
Der
var
enighed
om
at
DKMs
intro
arrangement
var
godt
og
at
det
var
et
spændende
projekt
Ad
Forslag
til
kurser
og
lærere
i
forårssemesteret
Punktet
kommer
op
igen
til
næste
møde
Til
næste
møde
kan
man
overveje
hvilke
kurser
man
kunne
tænke
sig
at
udvide
kursusbogen
med
og
om
der
er
gode
lærerkræfter
som
vi
kan
få
tilknyttet
til
DKM
Kurser
vi
oplagt
mangler
er
kurser
om
HCI
og
skriftlig
kommunikation
på
Internettet
Andre
ideer
efterlyses
Efter
næste
fagudvalgsmøde
planlægges
forårssemesteret
DKM
bør
rette
henvendelse
til
Anders
Michelsen
Jacob
Vamberg
og
Martin
Pingel
med
henblik
på
at
få
dem
til
at
undervise
på
IT
C
Interaktionsdesigndelen
kan
styrkes
hvis
samarbejdet
med
Danmarks
Designskole
udvides
Ad
Eventuelt
Der
bør
gøres
mere
for
forskønnelse
af
IT
C
Maskinerne
i
multimedielokalerne
står
så
man
har
svært
ved
at
arbejde
sammen
Hvis
maskinerne
i
kan
flyttes
rundt
uden
inddragelse
af
IT
afdelingen
sysadm
opfordrer
fagudvalget
de
studerende
til
selv
at
forbedre
forholdene
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg16-8-00.htm
Fagudvalgsmøde
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
kl
Tilstede
Studerende
Carsten
Schmidt
F
Karin
Garde
Frandsen
F
Chr
Viktor
Rasmussen
F
Helene
Madsen
E
Astrid
Helene
Dyhr
Pedersen
F
Louise
Barkhuus
E
Anita
Ellegaard
E
Ansatte
John
Paulin
Hansen
Lise
Louv
referent
Dagsorden
Næste
møde
Godkendelse
af
referat
fra
sidste
møde
Studieordning
Kursusprogram
for
DKM
efterår
Studiestart
de
nye
studerende
Eventuelt
Referat
Ad
Næste
møder
september
oktober
november
december
Alle
møder
holdes
onsdage
fra
til
i
lokale
Ad
Referat
fra
sidst
godkendt
Ad
Studieordning
Der
er
udarbejdet
en
studieordning
for
IT
højskolen
Studieordningen
er
kort
og
lægger
op
til
fleksibilitet
og
skal
suppleres
af
kursusbeskrivelserne
der
foruden
semesterplan
og
litteratur
også
skal
indeholde
beskrivelse
af
eksamensformer
Studieordningen
giver
vide
rammer
for
praktikophold
og
projekter
til
afløsning
af
kurser
En
DKM
kandidat
skal
have
mindst
to
studieaktiviteter
der
dækker
interaktion
to
der
dækker
konstruktion
og
en
der
dækker
medieteori
Kerneområderne
behøver
ikke
dækkes
af
kurser
men
kan
hvis
der
argumenteres
for
det
også
dækkes
af
andre
studieaktiviteter
Studieordningen
for
kandidatstudiet
består
af
en
fælles
studieordning
og
et
antal
lokale
studieordninger
for
de
enkelte
linjer
I
DKMs
studieordning
er
bl
a
præciseret
at
den
skriftlige
og
mundtlige
fremstilling
tæller
ved
eksamen
Studieordningen
er
endnu
ikke
endeligt
vedtaget
og
der
foretages
stadig
ændriger
i
teksten
Man
kan
finde
sidste
version
af
studieordningen
på
www
it
c
dk
under
Uddannelser
Love
og
regler
og
Studieordninger
til
høring
Ad
Kursusprogram
for
efterår
Grafisk
Design
bliver
desværre
ikke
til
noget
p
g
a
manglende
lærerkræfter
De
studerende
opfordres
til
at
gøre
gode
kræfter
opmærksomme
på
at
DKM
linjen
har
brug
for
flere
undervisere
og
vejledere
Vi
har
brug
for
folk
med
en
Ph
D
grad
til
de
faste
lektorstillinger
men
kan
også
bruge
andre
gode
undervisere
som
eksterne
lektorer
Der
er
et
ønske
i
DKMs
fagudvalg
om
at
der
bliver
optaget
færre
studerende
på
DKM
indtil
lærerproblemet
er
løst
DKM
bør
kunne
benytte
sig
af
andre
af
IT
Cs
lærere
f
eks
lærere
fra
SWU
Databasebaseret
Web
bør
kunne
tage
flere
studerende
end
de
der
har
meldt
sig
Problemet
er
sandsynligvis
at
Grundlæggende
programmering
er
en
forudsætning
for
deltagelse
og
det
har
afholdt
mange
fra
at
søge
kurset
Det
er
ærgerligt
at
DKM
ikke
kan
tilbyde
Grundlæggende
Web
til
andre
linjer
Det
ville
være
godt
for
tværfagligheden
studerende
fra
andre
linjer
har
søgt
kurset
i
dette
semester
og
de
bliver
alle
afvist
På
kurset
deltager
af
de
nye
studerende
Ugeplanen
er
lavet
efter
lærerønsker
og
tager
desuden
hensyn
til
ressourcebehov
så
de
maskintunge
kurser
fordeler
sig
over
ugen
Alle
på
fagudvalgsmødet
havde
oplevet
problemer
med
at
vælge
ønskede
kurser
fordi
de
lå
på
samme
dag
Det
blev
foreslået
at
kursernes
forelæsnings
og
øvelsesdel
skilles
så
det
blev
muligt
at
følge
mere
end
et
kursus
om
dagen
Man
kunne
evt
gøre
øvelserne
lærerløse
og
reservere
lokaler
til
øvelser
for
flere
kurser
i
samme
lokale
I
den
forbindelse
kunne
det
være
relevant
at
ansætte
en
bredt
orienteret
instruktor
der
kunne
hjælpe
generelt
Fagudvalget
bør
diskutere
faglighed
i
god
tid
før
de
næste
kurser
i
foråret
Emnet
tages
op
på
kommende
møder
Der
var
utilfredshed
med
at
Ankers
kursus
Usability
engineering
ikke
blev
til
noget
Flere
havde
set
frem
til
kurset
Anker
er
nødt
til
at
køre
kurset
Grundlæggende
Web
da
det
ikke
har
været
muligt
at
skaffe
andre
undervisere
Det
er
også
ærgerligt
fordi
Ankers
kursus
ville
være
specialeforberedende
og
DKM
har
for
få
specialeforberedende
kurser
Ad
Studiestart
Carsten
cs
it
c
dk
og
Karin
karingarde
it
c
dk
er
rusvejledere
og
planlægger
intro
ugen
for
de
nye
studerende
Louise
barkhuus
it
c
dk
kunne
fortælle
at
caféen
ikke
holder
åbent
fredag
d
og
det
blev
besluttet
at
etablere
en
DKM
café
i
et
andet
lokale
d
Lokalet
bliver
og
der
efterlyses
gamle
studerende
der
har
lyst
til
at
hjælpe
fra
kl
ca
Der
er
forelæsninger
på
alle
kurser
om
formiddagen
og
intro
arrangement
om
eftermiddagen
DKM
kurserne
Projektledelse
Konceptudvikling
og
Virtuelle
verdener
starter
først
ugen
efter
Alle
andre
kurser
starter
allerede
i
intro
ugen
Ad
Eventuelt
Carsten
cs
it
c
dk
orienterede
om
at
de
studerendes
workshops
fortsætter
mandage
aftener
Første
workshop
efter
ferien
er
dog
i
weeksenden
september
hvor
Ida
Wang
Carlsen
giver
introduktion
til
HTML
og
cascading
stylesheets
Andre
emner
på
senere
worksshops
er
Illustrator
typografi
ASP
m
m
DKM
flytter
og
DKM
sekretariatet
vil
fremover
være
på
sal
i
lokale
DKMs
forskere
flytter
til
et
fælles
lokale
og
lokalet
bliver
et
stillerum
uden
telefoner
og
uden
adgang
for
besøgende
Hvis
man
fremover
vil
have
fat
i
John
eller
en
anden
DKM
forsker
med
tilknytning
til
må
man
enten
maile
eller
bestille
tid
hos
Lise
louv
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/FagudvalgDKM7-6-00.htm
Fagudvalgsmøde
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
juni
kl
Tilstede
Studerende
Carsten
Schmidt
F
Sune
Børsen
F
Karin
Garde
Frandsen
F
Christian
Hagel
Sørensen
E
Ansatte
John
Paulin
Hansen
Anker
Helms
Jørgensen
Lise
Louv
referent
Dagsorden
Næste
møde
Godkendelse
af
referat
fra
sidste
møde
Online
kursuskatalog
Semesterstart
for
nye
studerende
DKM
studenævnsrepræsentant
Eksamensklager
Instruktor
og
hjælpelærerbehov
Eventuelt
Referat
Ad
Næste
møde
august
kl
Ad
Referat
fra
sidst
godkendt
Ad
Online
kursuskatalog
Den
web
baserede
kursustilmelding
bliver
mulig
i
løbet
af
få
dage
Fristen
for
tilmelding
for
gamle
studerende
er
juli
De
studerende
får
mulighed
for
at
vælge
tre
kurser
som
første
prioritet
og
et
antal
kurser
som
anden
prioritet
De
studerende
placeres
så
vidt
muligt
på
kurser
de
har
valgt
som
første
prioritet
Hvis
kurser
overtegnes
er
studieanciennitet
det
første
prioriteringskriterium
under
forudsætning
af
at
kurset
udbydes
igen
senere
Gamle
studerende
der
tilmelder
sig
efter
juli
kommer
bagerst
i
køen
Prioriteringen
vil
være
DKM
studerende
efter
anciennitet
Studerende
fra
andre
linjer
Enkeltfagsstuderende
DKM
studerende
som
tilmelder
sig
efter
tilmeldingsfristen
juli
Studerende
som
ønsker
at
følge
mere
end
tre
kurser
må
træffe
særaftaler
med
studieadministrationen
i
august
Der
kommer
besked
ud
når
kursuskataloget
er
klar
Ad
Semesterstart
for
nye
studerende
Første
dag
for
nye
studerende
er
fællesdagen
fredag
d
august
Den
første
uge
fra
d
august
går
med
fælles
forelæsninger
om
formiddagen
Systemadministrationen
har
sat
sig
på
en
enkelt
eftermiddag
hvor
humanisterne
Christian
Hagel
Jesper
Juul
og
Sven
Bastrup
introducerer
de
nye
studerende
for
IT
højskolens
systemer
DKM
kan
råde
over
de
sidste
fire
eftermiddage
Carsten
Karin
og
evt
en
studerende
mere
står
for
at
planlægge
de
fire
dage
for
de
nye
studerende
Gruppen
får
et
budget
og
holder
deres
første
møde
kl
i
Der
kan
genbruges
en
del
fra
et
lignende
vellykket
arrangement
sidste
år
Ad
DKM
studienævnsrepræsentant
Christian
Hagel
er
DKMs
studenterrepræsentant
indtil
valget
til
det
permanente
studienævn
i
september
Ad
Eksamensklager
Der
har
været
tre
klager
efter
DKMs
kursuseksamener
Det
er
svært
at
argumentere
objektivt
for
en
karakter
i
de
kreative
fag
Design
fagene
bedømmes
på
andre
uddannelser
efter
en
anden
tradition
Der
stilles
forslag
om
at
medstuderende
inddrages
i
bedømmelsen
ved
at
de
studerende
bedømmer
hinandens
præstationer
Læreren
kan
bruge
de
studerendes
bedømmelse
som
udgangspunkt
for
sin
egen
bedømmelse
Modellen
er
anvendelig
på
miniprojekter
og
kreative
fag
men
ikke
i
forbindelse
med
øvelsesopgaver
Man
skal
være
opmærksom
på
om
bedømmelsesarbejdet
pålægger
de
tidspressede
studerende
en
ekstra
arbejdsbyrde
Fagudvalget
finder
at
ideen
er
interessant
og
ikke
afvist
Forslag
om
at
bedømmelse
af
kreative
arbejder
opdeles
så
det
bliver
mere
gennemskueligt
hvad
der
trækker
op
og
ned
Opdeling
af
bedømmelsen
i
f
eks
æstetik
teknik
kreativitet
teori
Man
har
en
tilsvarende
opdeling
på
Designskolen
i
Schweiz
Metoden
resulterer
i
konstruktiv
tilbagemelding
fra
eksaminator
til
de
studerende
Ad
Instruktor
og
hjælpelærerbehov
Der
er
brug
for
hjælpelærere
til
Lise
Jensens
to
D
kurser
for
henholdsvis
begyndere
og
øvede
og
til
Martin
Elsmans
kursus
Databasebaseret
web
publisering
Stillingsopslag
er
på
trapperne
Ad
Eventuelt
John
orienterede
om
ny
struktur
på
IT
højskolen
De
lægges
op
til
fire
forskningsafdelinger
IT
teori
IT
proces
IT
evolution
IT
som
diskurs
Hver
afdeling
får
en
afdelingsleder
som
refererer
direkte
til
Mads
Tofte
Man
kan
orientere
sig
om
den
ny
struktur
for
forskningen
bl
a
i
referater
af
stabsmøder
og
studienævnsmøder
Undervisningen
foregår
stadig
med
udgangspunkt
i
linjerne
Forslag
på
fagudvalgsmødet
om
at
ugersprojekterne
kan
underlægges
forskningsafdelingerne
så
projekterne
bliver
mere
forskningsrelaterede
Det
er
muligt
at
lave
tværfaglige
projekter
også
med
studerende
fra
andre
universiteter
Det
er
muligt
at
tage
fag
på
andre
universiteter
og
få
dem
godskrevet
på
IT
højskolen
Sådanne
eksterne
aktiviteter
skal
forhåndsgodkendes
af
studienævnet
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/FagudvalgDKM10-5-00.html
Referat
af
fagudvalgsmøde
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
maj
kl
Tilstede
Studerende
Louise
Barkhuus
E
Rune
Hermannsson
E
Carsten
Schmidt
F
Rikke
Bygballe
E
Karl
Kjær
Johnsen
F
Karin
Frandsen
F
Lori
Webb
F
Ansatte
John
Paulin
Hansen
Anker
Helms
Jørgensen
Lise
Louv
referent
Afbud
Sven
Bastrup
Dagsorden
Fastlæggelse
af
ny
mødedato
Godkendelse
af
referat
fra
sidste
møde
Orientering
fra
studienævn
Orientering
fra
faglige
dage
Praktikmuligheder
Evaluering
af
kurser
Kommentarer
til
eksamens
afprøvningsformer
Eventuelt
Referat
ad
Næste
fagudvalgsmøde
onsdag
den
juni
kl
lokale
Alle
interesserede
DKM
studerende
kan
deltage
Bemærk
mødet
starter
allerede
kl
ad
Referat
fra
sidst
Referaterne
blev
godkendt
med
følgende
ændringer
kommentarer
Nina
Louise
Barkus
ændres
til
Louise
Barkhuus
Til
ad
vurderingskriterierne
beskrevet
i
referatet
er
de
kriterier
som
anvendtes
sidste
semester
Vurderingskriterier
for
dette
semester
er
sendt
ud
som
attachment
sammen
med
oplysning
om
vejleder
til
hver
enkelt
projektgruppe
Lise
vil
i
fremtidige
mails
gøre
eksplicit
opmærksom
på
samtlige
attachments
Til
ad
I
beskrivelsen
af
utilfredshed
med
ressourcerne
på
Danmarks
Designskole
fremstår
situationen
som
om
der
ikke
er
lokaler
til
undervisning
Lokaleproblemerne
går
primært
på
at
der
mangler
lokaler
med
tegneborde
tegneredskaber
o
l
Referater
og
dagsordner
ligger
på
DKMs
hjemmeside
www
itu
dk
dkm
Punkter
til
dagsordenen
kan
mailes
til
Lise
louv
itu
dk
senest
hverdage
før
næste
møde
ad
Orientering
fra
studienævn
Der
er
foreslået
i
alt
kurser
for
efterårssemesteret
til
i
alt
kursuspladser
På
studienævnsmødet
meddelte
Mads
Tofte
at
der
kun
er
lærerkapacitet
til
kurser
Overvejelser
vedr
pointspærre
Det
kan
diskuteres
om
man
skal
kunne
opnå
merit
for
f
eks
to
forskellige
projektlederkurser
Man
skal
indstille
sig
på
at
ikke
alle
foreslåede
kurser
bliver
til
noget
I
første
omgang
er
kurser
der
endnu
ikke
har
fået
fastlagt
lærerkapicitet
i
fare
Det
drejer
sig
pt
om
DKM
kurserne
Lyddesign
Grafik
Design
II
Grundlæggende
Webdesign
Web
I
Man
skal
indstille
sig
på
holdstørrelser
af
minimum
studerende
Gamle
studerende
skal
tilmelde
sig
kurser
senest
og
får
dermed
indflydelse
på
hvilke
kurser
der
kan
gennemføres
Forslag
om
at
akademisk
personale
kan
få
mere
tid
til
undervisning
ved
hjælp
af
administrative
medarbejdere
Paulin
gjorde
opmærksom
på
at
tidsforbrug
på
kurser
ikke
primært
er
forelæsningstid
men
også
pædagogisk
overordnet
styring
opgaveretning
feedback
og
eksamen
Forslag
om
højere
grad
af
samarbejde
mellem
linjer
i
forbindelse
med
kursusafholdelse
Nogle
kurser
kan
modificeres
så
de
passer
til
f
eks
både
DKM
og
SWU
studerende
F
eks
Internetprogrammering
minder
om
Web
II
Projektledelse
forventes
at
blive
meget
søgt
og
udbydes
derfor
på
flere
linjer
Hjælpelærere
til
Lise
Jensens
D
begynder
kursus
efterlyses
Det
skal
være
en
D
kyndig
der
ikke
følger
Lise
Jensens
udvidede
D
kursus
Studienævns
referater
findes
på
Intranettet
Ad
Orientering
fra
DKM
faglige
dage
I
april
var
DKM
personer
samlet
på
Schæffergården
i
Gentofte
på
et
to
dages
seminar
om
DKMs
faglighed
Referatet
af
seminaret
findes
på
DKMs
hjemmeside
Sven
Bastrup
har
efterfølgende
forsøgt
at
give
sin
definition
af
DKMs
faglighed
i
en
DKM
trekant
som
blev
uddelt
på
fagudvalgsmødet
Tilsvarende
bidrag
efterlyses
hos
de
studerende
De
faglige
dage
foreslår
i
første
omgang
fem
fokusområder
Digital
æstetik
og
kunst
Interaktions
design
HCI
Spil
og
virtuelle
verdener
Design
IT
sociologi
Fagudvalget
gav
udtryk
for
at
DKMs
kommunikationsdel
er
svag
i
forhold
til
designdelen
Der
er
et
behov
i
branchen
for
praktiske
kommunikationsmetoder
Kurser
i
projektledelse
er
relevante
i
den
forbindelse
DKM
bør
satse
på
kommunikation
på
praktisk
og
akademisk
niveau
Kurser
i
journalistisk
og
kommunikationsteori
efterlyses
Enighed
om
at
kommunikationsfag
på
DKM
bør
styrkes
Ad
Praktikmuligheder
Man
kan
gå
i
praktik
fra
tredje
semester
under
forudsætning
af
at
der
er
skrevet
kontrakt
mellem
IT
C
og
praktikstedet
Der
skal
være
en
fast
person
som
er
kontakt
på
praktikstedet
og
klarhed
om
hvad
der
skal
afleveres
som
resultat
af
praktikperiode
Der
bør
være
en
kompetent
vejleder
på
praktikstedet
og
praktikopholdet
skal
være
fagligt
begrundet
Praktikopholdet
kan
være
tværfagligt
og
indeholde
elementer
f
eks
af
e
handel
og
design
Praktikperioden
skal
have
en
DKM
vinkel
men
kan
have
f
eks
e
handelsindhold
også
Man
skal
søge
inden
semesterstart
En
praktikperiode
kan
afløse
ét
eller
flere
fag
dog
højest
ét
kursussemester
En
praktikperiode
kan
desuden
afløse
et
ugersprojekt
Hvis
praktikperioden
afholdes
i
udlandet
kan
man
evt
kombinere
og
søge
kurser
på
et
til
IT
højskolen
svarende
universitet
Studieophold
på
andre
universiteter
kræver
forhåndsgodkendelse
i
studienævnet
Ad
og
Evaluering
af
kurser
Kommentarer
til
eksamensformer
Diskussion
af
om
karakter
efter
skalaen
egner
sig
til
fag
på
DKM
hvor
mange
kurser
kommer
af
en
anden
tradition
Enighed
om
at
kreative
fag
er
sværere
at
evaluere
med
karakter
end
andre
fag
John
Paulin
skal
arbejde
for
at
flere
fag
på
DKM
kan
evalueres
med
bestået
ikke
bestået
Koordinering
af
aflevering
af
miniprojekter
efter
kursusafsluning
så
pukkel
mod
slutning
undgås
Forslag
om
opgaveafleveringer
undervejs
i
kursusforløbet
Forslag
om
skriftlig
timers
eksamen
Forslag
om
en
uges
projektperiode
i
juni
som
en
form
for
udvidet
skriftlig
eksamen
svarende
til
aflevering
af
miniprojekt
på
Digital
Æstetik
og
IT
som
Medie
Ad
Eventuelt
Lori
og
Karl
ville
gerne
på
Reboot
konference
Reboot
konference
er
en
af
største
begivenheder
i
Danmark
indenfor
den
internationale
Internet
web
scene
med
gode
speakers
fra
bl
a
USA
Mulighed
for
kontakter
til
netværk
Fagudvalget
besluttede
at
sende
to
repræsentanter
fra
DKM
mod
at
deltagerne
skriver
rapport
evt
i
form
af
web
site
med
bl
a
relevante
links
til
relevante
speakers
Pris
ca
pr
deltager
Rikke
ville
gerne
have
opsamling
af
erfaringer
på
tværfaglige
projekter
Der
var
praktiske
problemer
F
eks
har
man
på
e
handel
projektstart
i
forbindelse
med
afslutningen
af
kurser
Der
bør
i
højere
grad
tidligere
sikres
mulighed
for
tværfaglige
projekter
til
næste
semester
Der
bør
skabes
basis
for
tværfaglige
miljøer
Emnet
kommer
op
som
punkt
på
første
fagudvalgsmøde
efter
sommerferien
DKM
bør
henvende
sig
tidligt
til
studienævnet
om
at
der
er
ønske
om
tværfaglige
projekter
Rune
ønsker
at
udtræde
af
studienævnet
idet
han
ikke
mener
at
de
studerende
er
repræsenteret
forsvarligt
i
Interimstudienævnet
Christian
Hagel
er
suppleant
og
indtræder
i
stedet
Der
vil
blive
valg
til
det
endelige
studienævn
efter
planen
inden
sommerferien
Rune
giver
selv
besked
til
Fritz
Carsten
orienterede
om
workshops
Der
planlægges
efterårsworkshops
i
uge
til
uge
om
aftenen
Folk
koplet
på
allerede
Invitation
til
studerende
og
lærere
bliver
udsendt
Også
til
andre
linjer
Weekendworkshops
i
begyndelsen
af
semestret
Kursus
i
grundlæggende
html
og
stylesheets
undervejs
Senere
planlægges
kontakt
til
Malmø
vedr
weekendworkshop
Ønske
om
fælles
tema
og
fælles
projekt
uden
eksamensevaluering
Initiativer
i
lærergruppen
som
grafisk
workshop
i
januar
Der
er
ikke
plads
til
workshop
i
forbindelse
med
semesterstart
som
tidligere
Ønske
om
mere
tid
til
alternativ
undervisning
uden
evaluering
Fagudvalget
besluttede
at
DKM
skal
arrangere
ikke
obligatoriske
workshoplignende
arrangementer
et
par
dage
før
semesterstart
for
nye
og
gamle
studerende
fra
tirsdag
eller
onsdag
august
Presemesterstartdagene
arrangeres
af
udvalg
bestående
af
Louise
Karin
Carsten
John
Supporter
Rune
og
Tutorial
ugersgruppe
Lori
og
Karl
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/FagudvalgDKM12-4-00.html
Referat
af
fagudvalgsmøde
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
april
kl
Tilstede
Studerende
Nina
Louise
Barkus
E
Rune
Hermannsson
E
Astrid
Helene
Dyhr
Pedersen
F
Rune
Michael
Mejlvang
F
Christian
Viktor
Rasmussen
F
Carsten
Schmidt
F
Katja
Jacobsen
F
Anders
Skovgaard
Petersen
F
Christian
Hagel
Sørensen
E
Ansatte
John
Paulin
Hansen
Anker
Helms
Jørgensen
Lise
Louv
referent
Afbud
Sven
Bastrup
Dagsorden
Fastlæggelse
af
ny
mødedato
Godkendelse
af
referat
fra
sidste
møde
Orientering
om
DKMs
organisation
Orientering
fra
Fakultetsklubben
Endelige
kursusforslag
i
efteråret
fra
de
studerende
Orientering
fra
workshopudvalg
andre
workshops
Evaluering
af
kurser
Valgfrihed
vedr
eksamensform
Retningslinjer
for
vurdering
af
tværfaglige
ugersprojekter
Eventuelt
Referat
ad
Næste
fagudvalgsmøde
onsdag
den
maj
kl
lokale
Alle
interesserede
DKM
studerende
kan
deltage
ad
Referat
fra
sidst
Referaterne
blev
godkendt
med
følgende
ændringer
Anders
Skovgaard
Petersen
ændres
til
Anders
Skovgaard
Petersen
Astrid
Helene
Dyhr
ændres
til
Astrid
Helene
Dyhr
Pedersen
Rune
Hermod
ændres
til
Rune
Hermannsson
Referater
og
dagsordner
ligger
på
DKMs
hjemmeside
www
it
c
dk
dkm
Punkter
til
dagsordenen
kan
mailes
til
Lise
louv
it
c
dk
senest
hverdage
før
næste
møde
ad
DKMs
organisation
John
orienterede
om
IT
højskolens
styrelsesmæssige
opbygning
IT
højskolens
bestyrelse
er
øverste
myndighed
efterfulgt
af
direktør
Mads
Tofte
efterfulgt
af
interrimstudienævnet
der
er
fælles
studienævn
for
alle
linjer
på
IT
højskolen
Fritz
Henglein
fra
SWU
er
formand
for
studienævnet
De
to
linjer
e
handel
og
tværfaglig
IT
som
ikke
holder
til
på
Glentevej
har
desuden
selvstændige
studienævn
Gletevej
linjerne
DKM
SWU
Internetteknologi
og
MMT
har
ikke
selvstændige
linjestudienævn
Hver
linje
har
en
studieleder
der
varetager
den
daglige
ledelse
DKMs
fagudvalg
er
et
åbent
udvalg
for
studerende
og
ansatte
på
linjen
Her
kommer
de
studerende
til
orde
inden
væsentlige
beslutninger
træffes
DKM
linjen
har
en
faglig
fakultetsklub
for
ansatte
på
DKM
Her
diskuteres
og
udvikles
DKMs
faglighed
Studenterindflydesen
i
interrimstudienævnet
er
meget
ringe
De
studerende
bør
orienteres
ordentligt
inden
valg
til
det
endelige
studienævn
ad
Orientering
fra
fakultetsklubben
John
orienterede
om
sidste
fakultetsklubmøde
Referatet
findes
på
DKMs
hjemmeside
www
it
c
dk
dkm
under
fakultetsråd
ad
Endelige
forslag
til
nye
kurser
Kursusforslag
Usability
Engineering
Anker
D
begynder
Lise
Jensen
D
WEB
CAD
Lise
Jensen
IT
tilgængelighed
John
Paulin
Grafisk
Design
I
Bjerager
Grafisk
Design
II
Bjerager
Interaktionsdesign
Denis
Digital
Lyd
NN
Video
redigering
Barbara
Adler
Multimedieprogrammering
til
Web
Michel
Guglielmi
Teknologifilosofi
Margit
Neisig
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
Peter
Looms
Projektledelse
Peter
Looms
Digital
Designhistorie
NN
Grundlæggende
Web
Design
NN
Avanceret
Web
Design
NN
Databasebaseret
Web
publicering
Martin
Elsman
Introduktion
til
IT
som
Medie
NN
Målgruppeanalyse
Pernille
Eisenhart
Det
blev
diskuteret
hvordan
man
bør
udvælge
studerende
i
tilfælde
af
at
kurser
overtegnes
Studieanciennitet
er
en
mulighed
hvis
kurset
bliver
udbudt
igen
senere
Fagudvalget
havde
ikke
sympati
for
først
til
mølle
princippet
ad
Workshopudvalg
andre
workshops
Carsten
cs
it
c
dk
og
Anders
aspeter
it
c
dk
orienterede
om
workshops
Der
er
fungerende
workshops
hvor
DKM
studerende
deltager
og
hvor
undervisere
indtil
videre
har
undervist
gratis
Der
arbejdes
på
plan
for
fremtiden
evt
med
betalte
undervisere
egen
hjemmeside
m
m
ad
Evaluering
af
kurser
Der
var
generelt
utilfredshed
med
tekniske
problemer
i
evalueringssystemet
Flere
havde
oplevet
at
blive
smidt
af
systemet
efter
at
have
gjort
et
stort
arbejde
med
at
indtaste
Der
var
overraskelse
og
frustration
over
at
man
ikke
kunne
rette
og
arbejde
videre
med
det
indtastede
Der
blev
efterlyst
mere
professionel
håndtering
af
udvikling
og
bearbejdning
af
evalueringen
og
der
var
forslag
om
at
anvende
konsulentbistand
udefra
til
fremtidig
evaluering
Forslag
om
mundtlig
evaluering
på
kurserne
inden
web
baseret
evaluering
så
man
har
diskuteret
problemerne
inden
man
skal
udfylde
evalueringsskemaet
Anker
anker
it
c
dk
påtager
sig
at
indsamle
evalueringserfaringer
og
videresende
dem
til
Mads
Alle
der
har
noget
på
hjerte
kan
maile
til
Anker
ad
Eksamensformer
Der
bør
være
mere
balance
mellem
kursernes
krav
til
de
studerendes
ressourcer
De
øvelsestunge
fag
tager
i
kursusforløbet
for
meget
tid
fra
de
mere
teoretiske
fag
der
typisk
evalueres
med
miniprojekt
i
slutningen
af
eller
efter
kurset
Forslag
om
at
de
teoretiske
fag
som
modstykke
til
øvelser
og
alternativ
til
afsluttende
miniprojekter
kan
evalueres
af
et
antal
essays
artikler
kronikker
o
l
Diskussion
om
øvelseskarakter
Problematisk
at
blive
bedømt
tidligt
i
kursusforløbet
når
man
senere
i
forløbet
har
forbedret
sit
niveau
af
Vurderingskriterier
for
ugersprojekter
Et
ugersprojekt
evalueres
som
gruppeopgave
med
individuel
bedømmelse
Projektet
består
af
en
produkt
en
rapport
og
en
mundtlig
fremlæggelse
der
vægtes
med
hver
en
tredjedel
Der
gives
karakter
efter
skalaen
med
ekstern
censur
ad
Eventuelt
Spørgsmål
vedr
Multimedie
Managementkursus
maj
Hvis
man
ønsker
at
deltage
kan
man
skrive
en
kort
motiveret
ansøgning
på
én
A
side
på
engelsk
som
vurderes
af
Peter
Looms
og
John
Paulin
Se
også
referat
fra
sidste
fagudvalgsmøde
Sven
Bastrup
har
rundsendt
en
e
mail
til
alle
DKM
studerende
vedr
ansøgningsfrist
o
l
DKM
må
ikke
bruge
to
undervisningsuger
på
workshop
så
DKM
deltagelse
i
Malmø
workshop
uge
og
droppes
Forslag
om
workshops
i
efterårsferien
weekenden
o
l
Utilfredshed
med
faciliteterne
på
Danmarks
Designskole
Dårlige
maskine
manglende
programmer
mangel
på
lokaler
Nogen
havde
måttet
holde
fremlæggelse
i
kantinen
Der
bør
som
minimum
stilles
krav
om
undervisningslokale
Ønske
om
at
have
øvelsestimerne
på
IT
højskolen
John
tager
problemerne
op
med
Danmarks
Designskole
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Referater/Fagudvalg080300.html
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
marts
kl
Referat
af
fagudvalgsmøde
DKM
marts
kl
Tilstede
Studerende
Ida
Wang
Carlsen
Tine
Sørensen
Helene
Madsen
Anders
Skovgaard
Petersen
Mikkel
Canche
Carsen
Schmidt
Rune
Mejlvang
Astrid
Helene
Dyhr
Simon
Jørgensen
Cathrine
Lippert
Ansatte
John
Paulin
Sven
Bastrup
Jesper
Juul
Lise
Louv
referent
Afbud
Rune
Hermod
Kasper
Böcher
Christian
Hagel
Sørensen
Dagsorden
Fastlæggelse
af
ny
mødedato
Godkendelse
af
referat
fra
sidste
og
forrige
møde
Orientering
om
multimedie
managementkursus
maj
Orientering
om
evalueringsprocedure
for
undervisningen
på
ITU
Orientering
om
interrimstudienævnsmødet
d
marts
v
Rune
H
Ønsker
til
undervisningsplanen
for
efteråret
Oprettelse
af
projektbørs
til
ugersopgaven
i
maj
DKM
studietur
til
London
i
juni
Eventuelt
Referat
ad
Næste
fagudvalgsmøde
onsdag
den
april
kl
Alle
interesserede
DKM
studerende
kan
deltage
ad
Referaterne
blev
godkendt
Mange
har
ikke
haft
adgang
til
referaterne
der
nu
lægges
ud
på
DKMs
hjemmeside
sammen
med
dagsorden
for
kommende
møder
www
it
c
dk
dkm
Punkter
til
dagordenen
kan
mailes
til
Lise
louv
it
c
dk
senest
dage
efter
at
forslag
til
dagsorden
er
lagt
ud
ad
Fra
mandag
den
maj
til
onsdag
den
maj
afholdes
et
multimedie
management
seminar
New
Content
Production
om
produktion
i
forbindelse
med
at
medier
som
TV
Internet
radio
og
television
smelter
sammen
Arrangementet
finansieres
delvist
af
EU
og
er
skaffet
til
huse
af
Peter
Looms
ekstern
lektor
på
DKM
Seminaret
sammensættes
af
betalende
deltagere
og
deltagere
fra
DKM
Fagudvalget
diskuterede
hvordan
de
DKM
deltagere
skal
udvælges
DKM
studerende
kan
skrive
en
kort
motiveret
ansøgning
på
engelsk
ca
A
side
og
John
Paulin
og
Peter
Looms
afgør
hvem
der
kan
deltage
Nærmere
oplysninger
om
indhold
ansøgningsfrist
m
v
følger
på
DKMs
hjemmeside
ad
Mads
Tofte
har
udarbejdet
et
elektronisk
evalueringsskema
som
de
studerende
kan
udfylde
i
begyndelsen
og
slutningen
af
semensteret
Evalueringen
vedrører
kurserne
på
ITU
og
har
til
formål
at
sikre
de
studerende
den
bedst
mulige
undervisning
Den
enkelte
lærer
har
adgang
til
evalueringen
af
egne
kurser
men
ellers
har
kun
Mads
Tofte
adgang
til
de
studerendes
svar
Fagudvalget
diskuterede
om
der
er
muligt
at
udvide
kredsen
af
personer
der
udarbejder
og
behandler
evalueringsskemaet
Der
var
forslag
om
at
udvide
til
studienævnet
eller
en
til
formålet
nedsat
gruppe
DKM
studerende
opfordres
til
at
kommentere
evalueringsskemaet
når
de
får
det
og
at
komme
med
respons
til
Mads
Der
var
forslag
om
at
løbende
evaluering
også
bør
forekomme
mundtligt
på
de
enkelte
kurser
som
fast
del
i
forløbet
Man
kan
eventuelt
følge
den
elektroniske
evaluering
op
i
starten
og
slutningen
af
semesteret
En
evaluering
af
de
enkelte
kurser
bør
ikke
ændre
sig
radikalt
fra
det
grundlag
som
de
studerende
har
valgt
kurset
ud
fra
F
eks
bør
omfanget
af
øvelser
og
undervisning
pensum
og
eksamensformer
ligge
nogenlunde
fast
ved
kursets
start
ad
Ønsker
til
undervisningsplan
Problemer
med
at
få
en
ledig
maskine
med
de
rigtige
værktøjer
DKM
undersøger
behovet
med
henblik
på
anskaffelse
af
flere
maskiner
og
licenser
De
studerende
opfordres
til
at
maile
til
Lise
louv
it
c
dk
hver
gang
problemet
opstår
Som
supplement
til
det
grundlæggende
og
værktøjsorienterede
Web
Design
og
det
databaseorienterede
Web
Design
foreslås
et
mere
multimedie
orienteret
Web
Design
kursus
Der
er
forslag
om
kurser
og
programmer
til
andre
medier
end
Web
Director
og
CD
ROM
blev
nævnt
Et
kursus
der
tilgodeser
begge
forslag
blev
nævnt
som
mulighed
Astrid
astridity
it
c
dk
har
sat
en
seddel
op
og
efterlyser
respons
fra
studerende
der
er
interesserede
i
lyddesign
Et
kursus
om
digital
video
og
lyd
blev
foreslået
Ønske
omvideregående
kurser
der
stiller
større
krav
til
forudsætninger
F
eks
hardcore
grafisk
design
Det
blev
diskuteret
om
to
kurser
f
eks
D
modellering
og
Digital
Æstetik
kan
køres
sideordnet
og
perspektivere
hinanden
Ønske
om
kurser
der
lægger
op
til
fordybelse
og
mere
tid
til
hjemmearbejde
Kurser
med
undervisning
hver
anden
uge
kan
overvejes
Ønske
om
ikke
teknologiorienterede
kurser
som
f
eks
Hypertekst
Digital
Kunst
D
verdener
med
et
overordnet
humanistisk
perspektiv
Ønske
om
forskningsorienterede
kurser
hvor
fastansatte
lektorer
tager
afsæt
i
egen
forskning
Kurser
der
omhandler
kunstig
intelligens
kognitionsforskning
efterlyses
Et
kursus
om
IT
tilgængelighed
for
handicappede
med
anvendelse
af
bl
a
øjenstyrede
grænseflader
blev
stillet
i
udsigt
Ønske
om
større
valgfrihed
i
forbindelse
med
eksamensform
Bl
a
er
der
interesse
for
mere
gruppearbejde
Emnet
tages
op
på
næste
fagudvalgsmøde
Ønske
om
at
afholde
en
ugers
workshop
i
lighed
med
i
sidste
semester
Der
blev
stillet
forslag
om
aftenarrangementer
og
lørdagsarrangementer
og
hvis
de
studerende
stiller
forslag
til
indhold
og
underviser
vil
John
hjælpe
med
at
skaffe
midlerne
Anders
aspeter
it
c
dk
stillede
forslag
om
et
workshop
udvalg
Udvalget
blev
nedsat
og
består
af
Anders
Cathrine
Astrid
Rune
M
Carsten
Helene
og
Ida
Første
møde
afholdes
den
kl
i
caféen
ad
Der
bliver
oprettet
en
projektbørs
fælles
for
ITU
i
lighed
med
den
som
DKM
havde
i
forbindelse
med
ugersprojekterne
sidste
semester
Se
den
fra
sidste
år
http
www
itu
dk
cpl
projekt
hjem
htm
Projektbørsen
skal
indeholde
projektforslag
fra
ITU
studerende
og
fra
firmaer
og
institutioner
Forslagene
danner
grundlag
for
semesterets
ugersopgaver
Forslag
til
projekter
fra
de
studerende
efterlyses
Projektforslag
kan
i
første
omgang
sendes
til
louv
it
c
dk
Der
er
ønske
om
at
klare
retningslinier
for
vurderingskriterierne
fordi
det
kan
være
vanskeligt
for
censor
og
lærer
at
levere
en
retfærdig
bedømmelse
i
et
tværfagligt
projekt
Problemet
tages
op
som
punkt
på
næste
fagudvalgsmøde
ad
Studietur
til
London
i
juni
En
uge
i
London
med
relevante
DKM
arrangementer
vil
koste
hver
studerende
ca
inkl
rejse
og
hotel
Interesserede
studerende
kan
sende
en
ikke
bindene
e
mail
til
Lise
louv
it
c
dk
ad
Kaffe
på
næste
fagudvalgsmøde
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/Faglighed/debat.htm
Første
sammenskrivning
af
debat
om
DKMs
faglighed
marts
Første
sammenskrivning
af
debat
om
DKMs
faglighed
marts
Debatten
om
DKMs
faglighed
har
kørt
siden
starten
af
DKMs
eksistens
blandt
DKMs
studerende
og
lærere
på
kurserne
i
kantinen
i
fagudvalg
fakultetsklub
og
andre
steder
Der
blev
sat
ekstra
gang
i
debatten
på
DKMs
fagudvalgsmøde
februar
hvor
en
gruppe
studerende
lagde
op
til
en
større
diskussion
Med
udgangspunkt
i
dette
møde
og
for
at
sprede
debatten
til
flere
studerende
på
DKM
har
DKMs
linjeleder
John
Paulin
Hansen
udsendt
email
til
alle
DKM
studerende
med
opfordring
til
at
deltage
i
debatten
Rigtigt
mange
studerende
har
valgt
at
svare
Nogen
har
besvaret
spørgsmålene
som
var
opstillet
i
mailen
og
andre
responderede
med
bidrag
på
anden
vis
Johns
oplæg
udsendt
februar
indeholdt
følgende
spørgsmål
I
Hvad
skal
man
kunne
som
færdiguddannet
DKMer
II
Er
man
håndværker
teoretiker
analytiker
eller
projektleder
III
Er
de
fag
som
udbydes
på
DKM
i
overensstemmelse
med
dine
forventninger
da
du
startede
på
studiet
IV
Er
der
fag
eller
områder
som
du
mener
bør
prioriteres
højere
på
DKM
V
Hvorfor
tror
du
at
så
relativt
få
DKM
er
tager
fag
på
de
andre
linier
VI
Er
det
relevant
med
et
kursus
i
fx
Flash
hører
det
hjemme
på
overbygningen
af
en
universitetsuddannelse
VII
Hvorfor
er
der
nogle
studerende
som
har
svært
ved
at
skrive
akademiske
opgaver
selvom
de
har
en
bachelor
VIII
Hvorfor
er
det
kun
et
lille
antal
studerende
der
benytter
sig
af
chancen
for
at
lære
at
programmere
mens
de
går
på
IT
højskolen
når
det
er
en
næsten
sikker
måde
at
få
gode
jobs
på
IX
Hvis
du
har
svar
på
nogle
af
ovenstående
spørgsmål
eller
øvrige
kommentarer
til
studiet
vil
jeg
meget
gerne
have
din
respons
For
at
få
lidt
styr
på
indlæggene
i
debatten
er
nedenfor
samlet
en
række
forskellige
synspunkter
på
Johns
spørgsmål
Siden
vil
vi
få
skrevet
debattens
indlæg
sammen
til
et
mere
sammenhængende
dokument
om
DKMs
faglighed
Citaterne
er
hentet
fra
de
studerendes
respons
og
der
er
ikke
sat
navne
på
Ønsker
man
adgang
til
originalmails
og
navne
kan
man
henvende
sig
til
Lise
Louv
i
I
Hvad
skal
man
kunne
som
færdiguddannet
DKMer
Sparke
røv
og
være
problemløsende
tvær
netværker
Jeg
skal
kunne
min
designteori
på
fingerspidserne
for
den
skal
jeg
bruge
når
jeg
skal
argumentere
overfor
min
kunde
min
chef
eller
konkurrenterne
Det
er
meget
uprofessionel
at
postulere
alting
er
FEDT
fordi
det
er
lavet
i
Flash
Man
skal
have
opnået
en
helhedsorienteret
baggrund
og
kunne
indgå
kvalificeret
og
på
forskellige
niveauer
i
IT
baserede
virksomheder
og
institutioner
Med
en
bred
indsigt
i
proces
teknologi
design
økonomi
målgrupper
og
brugerhensyn
skal
man
kunne
yde
kvalificeret
med
og
modspil
til
specialister
på
en
lang
række
naboområder
I
de
ideale
tilfælde
vil
man
kunne
indgå
som
knowhow
knudepunkt
indenfor
forskellige
områder
med
kontaktflader
til
mange
specialister
Ikke
som
alt
mulig
mand
kvinde
men
som
kvalificeret
integrator
af
forskellige
krav
i
IT
baserede
kommunikationsløsninger
Ligeledes
har
erhvervslivet
nogle
forventninger
til
hvad
vi
skal
kunne
rent
fagligt
på
DKM
så
hvorfor
ikke
også
spørge
dem
hvad
de
reelt
har
brug
for
Eftersom
IT
er
et
meget
stort
og
favnende
område
skal
vi
forhåbentligt
kunne
noget
meget
forskelligt
Det
er
derved
også
nødvendigt
at
fagudbudet
og
lærerstaben
udvides
både
i
antal
og
i
forhold
til
faglighed
hvis
de
kommende
studerende
skal
reflektere
IT
s
bredde
Giv
os
mulighed
for
at
kunne
bruge
denne
skole
optimalt
Her
kan
uddannes
nogle
formidable
webfolk
hvis
der
bare
kommer
lidt
mere
dybde
Grunden
til
at
vi
kan
blive
er
så
gode
er
at
vi
kan
give
cyper
space
en
ekstra
dimension
Vi
har
en
bred
viden
fra
det
univers
vi
har
taget
med
her
hen
som
sammen
med
de
analytiske
teoretisk
og
håndværksmæssige
fag
kan
højne
kvaliteten
vi
kan
også
tale
et
sprog
nørderne
kan
forstå
og
de
har
brug
for
vores
hjælp
lige
så
meget
som
vi
har
deres
Det
bliver
en
dårlig
uddannelse
hvis
der
shoppes
for
meget
rundt
Dette
vil
medføre
at
man
er
meget
afhængig
af
sin
bachelor
for
at
få
job
da
den
årrige
uddannelses
fokuspunkt
i
så
fald
stadig
vil
ligge
på
de
første
år
Dette
er
ikke
nødvendigvis
en
dårlig
ting
en
skolelærer
med
en
cand
it
i
DKM
kunne
for
eksempel
blive
webansvarlig
på
sin
folkeskole
men
som
jeg
forstår
det
er
IT
højskolen
ikke
en
efteruddannelse
IT
højskolen
er
oprettet
for
at
efterkomme
den
store
mangel
erhvervslivet
har
på
kvalificeret
IT
arbejdskraft
DKM
kan
uden
at
låne
fra
de
andre
linier
ikke
leve
op
til
dette
En
ren
DKMer
er
næsten
det
samme
som
en
humanist
f
eks
en
kandidat
i
film
og
medievidenskab
eller
en
kandidat
i
dansk
og
kommunikation
det
er
i
hvert
fald
ikke
denne
slags
kandidat
som
erhvervslivet
mener
når
de
siger
de
mangler
kvalificeret
IT
arbejdsskraft
svaret
afhænger
meget
af
hvad
man
har
med
i
bagagen
fra
tidligere
For
mig
at
se
handler
det
om
at
slå
bro
mellem
sin
adgangsgivende
uddannelse
og
det
videre
forløb
på
IT
Højskolen
Ellers
står
man
jo
bare
en
med
en
bachelor
eller
bachelorlignende
uddannelse
og
med
to
år
fra
IT
Højskolen
og
så
er
der
ikke
nogen
pointe
i
at
kalde
sig
Cand
IT
Det
er
min
fornemmelse
at
der
findes
to
typer
studerende
på
DKM
Dem
der
surfer
igennem
forskellige
fag
måske
også
på
de
andre
linjer
for
at
nå
at
snuse
til
en
hel
masse
på
de
to
år
Og
dem
som
efter
første
anden
semester
vælger
en
fx
mere
teoretisk
rød
tråd
Man
skal
kunne
udtænke
udvikle
og
lede
it
baserede
kommunikations
systemer
med
baggrund
i
en
sammenhængende
forståelse
af
kommunikation
teknik
organisation
bruger
arbejdsformer
design
økonomi
og
politik
II
Er
man
håndværker
teoretiker
analytiker
eller
projektleder
Mange
søger
ind
på
skolen
for
at
blive
projektledere
og
nogle
siger
at
dette
også
er
skolens
primære
sigte
For
mit
vedkommende
er
det
min
plan
i
løbet
af
disse
to
år
på
skolen
at
lære
en
masse
på
håndværk
og
utryksområdet
Der
skal
være
mulighed
for
at
vælge
en
af
ovennævnte
kategorier
som
sit
speciale
med
mulighed
for
at
snuse
til
hinandens
områder
Jeg
anser
mig
selv
som
analytiker
og
teoretiker
og
jeg
er
vældig
glad
for
at
DKM
nu
endelig
er
begyndt
at
prioritere
mediefag
på
lige
fod
med
designfag
og
konstruktionsfag
Balancen
er
ved
at
være
der
Ja
Vi
er
vel
lidt
af
det
hele
I
høj
grad
formidlere
teoretikere
og
kommunikationsvidende
Men
idet
IT
har
et
teknisk
fundament
er
det
nødvendigt
at
kende
en
del
af
teknikken
og
håndværket
Et
af
de
store
problemer
som
jeg
ser
det
er
at
man
på
DKM
ofte
ender
med
at
sættes
sig
mellem
to
tre
stole
når
man
fastlægger
at
fags
faglige
linie
Man
vil
gerne
undervise
i
interaktionsdesign
konstruktion
og
medieteori
og
tildeler
alle
fag
et
af
disse
mærkater
ofte
på
en
usmidig
og
ulogisk
måde
men
når
det
komemr
til
indholdet
af
disse
fag
og
eksamen
holder
opdelingen
ikke
længere
for
så
dukker
det
akademiske
mindreværdskompleks
frem
Vi
er
en
del
af
Danmarks
højeste
læreanstalt
Der
skal
teori
på
bordet
Man
er
primært
analytiker
og
projektleder
men
med
et
omfattende
kendskab
til
håndværksbaserede
færdigheder
Det
vil
i
praksis
sige
at
man
har
indgående
viden
om
hvad
man
kan
forlange
af
forskellige
teknologier
programmer
og
designløsninger
Uddannelsen
lægger
op
til
at
man
med
en
bredt
funderet
faglighed
kan
sikre
at
IT
baserede
processer
bliver
ordentligt
understøttet
ved
anvendelse
af
eksisterende
og
nye
teknologier
og
gennem
udvikling
af
effektive
design
og
kommunikationsløsninger
Man
er
først
og
fremmest
analytiker
og
projektleder
DKM
s
særlige
styrke
er
den
vægt
der
lægges
på
den
sproglige
formidling
og
på
forståelsen
af
interaktivitet
Sprog
er
tænkningens
redskab
og
ved
at
beherske
et
sprog
om
kommunikationsteknologi
er
man
istand
til
at
udvikle
denne
teknologi
Interaktivitet
er
mediets
særkende
som
fx
adskiller
DKM
s
faglighed
fra
retorik
eller
filmvidenskab
JEG
mener
at
jeg
som
færdiguddannet
DKM
er
står
rimelig
stærkt
i
forhold
til
det
danske
arbejdsmarked
Først
og
fremmest
begrundet
i
det
forhold
at
jeg
som
studerende
har
haft
mulighed
for
en
all
round
viden
på
IT
området
Et
rigtig
stærkt
kort
hvis
man
som
jeg
mener
skal
ud
og
fungere
som
projektleder
koordinator
Selv
vil
jeg
gerne
ud
som
projektleder
du
vil
finde
lige
så
forskellige
svar
som
du
har
studerende
For
mig
er
en
DKM
er
et
menneske
med
en
stærk
og
tilbundsgående
viden
erfaringen
inden
for
EN
DEL
af
Design
Kommunikation
og
Medie
området
Hvad
vi
vores
respektive
ekspertisefelter
skal
være
det
er
op
til
det
enkelte
individ
III
Er
de
fag
som
udbydes
på
DKM
i
overensstemmelse
med
dine
forventninger
da
du
startede
på
studiet
NEJ
Der
er
stort
set
ingen
konstruktionsfag
der
er
i
overensstemmelse
med
en
logisk
pædagogisk
struktureret
og
overvejet
studieplan
Enten
tilbydes
der
begynderkursus
eller
også
tilbydes
der
avancerede
kurser
hvor
den
eneste
mulighed
du
har
for
at
følge
med
er
hvis
du
har
flere
års
erfaring
med
programmet
Det
jeg
kritiserer
er
tre
ting
i
stedet
for
at
alle
skal
have
interaktionsfag
konstruktionsfag
og
teorifag
kunne
der
laves
f
eks
profiler
hvor
konstruktionsprofilens
krav
er
anderledes
en
teoriprofilens
etc
Der
gives
for
stor
valgfrihed
på
DKM
så
det
er
muligt
at
shoppe
rundt
og
ikke
tage
avancerede
fag
hvor
der
udarbejdes
akademiske
opgaver
Det
bør
være
obligatorisk
på
DKM
at
tage
grundlæggende
programmering
på
første
semester
for
at
kunne
snakke
sammen
med
de
mere
teknisk
mindede
personer
på
ens
fremtidige
arbejdsplads
Imidlertid
kunne
man
ønske
sig
at
der
var
større
mulighed
for
faglig
vægtning
specialisering
gennem
uddannelsen
så
man
alt
efter
baggrund
interesse
og
færdigheder
kunne
prioritere
nogle
fag
frem
for
andre
En
mulighed
kunne
være
at
indføre
forskellige
niveauer
i
kurserne
så
man
f
eks
kan
læse
kommunikation
på
høj
niveau
og
noget
andet
på
mellem
niveau
Niveau
opdeling
vil
også
skabe
større
mulighed
for
at
lægge
ph
d
forberedende
spor
ind
i
kursusudbudet
Når
man
har
fulgt
fagudbudet
siden
dag
på
IT
Højskolen
syntes
jeg
der
er
sket
utroligt
en
stor
udvikling
Vi
er
nok
nogle
der
mener
vi
har
vores
første
semester
til
gode
og
faktisk
mangler
et
halvt
års
undervisning
nu
hvor
vi
skal
til
at
bruge
vores
viden
men
det
er
sikkert
blevet
sagt
mange
gange
tidligere
IV
Er
der
fag
eller
områder
som
du
mener
bør
prioriteres
højere
på
DKM
Der
skal
efter
min
mening
være
flere
konstruktionsfag
på
flere
naturligt
af
hinanden
følgende
niveauer
for
at
tilgodese
den
meget
dygtige
og
øvede
elev
jeg
mener
at
det
er
vigtigt
at
denne
skole
kan
tilbyde
en
dybde
med
eks
niveauer
i
web
d
grafisk
design
og
mange
af
de
andre
fag
så
kan
man
vælge
en
kerne
evt
web
og
tage
fag
rundt
om
denne
kerne
som
programmering
målgruppeanalyse
grafiskdesign
og
digitaldesign
historie
etc
her
med
får
man
en
dybde
og
en
brede
der
kan
gøre
en
til
en
god
webdesigner
projektleder
eller
ja
Der
er
en
fare
for
at
de
studerende
kommer
ud
som
generalister
der
ikke
er
så
attraktive
i
erhvervslivet
De
studerende
bør
kunne
specialisere
sig
og
bør
komme
ud
med
forskellig
faglighed
efter
interesse
og
fagvalg
Der
mangler
dybde
og
progression
i
uddannelsen
på
DKM
Bredden
i
DKM
uddannelsen
er
udtrykt
i
DKM
s
kerneområder
interaktionsdesign
medieteori
og
konstruktion
Nogle
studerende
føler
sig
hæmmet
af
kravet
om
bredde
i
uddannelsen
og
vil
have
mulighed
for
at
specialisere
sig
De
studerende
kommer
med
forskellige
faglige
baggrunde
og
har
en
forventning
om
at
kunne
fordybe
sig
i
deres
eget
område
med
nye
vinkler
og
i
nye
rammer
Mange
oplever
at
de
ikke
kan
tage
afsæt
i
deres
faglighed
fordi
niveauet
på
DKM
ikke
kan
bringe
dem
videre
og
dybere
indenfor
området
Metodiske
hjælpeværktøjer
til
kreativitet
og
konceptudvikling
Et
grafisk
fag
der
går
skridtet
videre
end
det
eksisterende
Digital
kunst
Akademisk
research
metoder
Fag
der
fokuserer
på
de
tekniske
aspekter
som
appellerer
mod
dkm
ere
F
eks
ligger
der
i
de
fleste
it
baserede
applikationer
utrolig
mange
data
om
brugere
navigation
kunder
adfærd
som
kun
swu
ere
kan
tilvejebringe
men
dataene
appellerer
til
dkmere
Fag
der
sigter
mod
at
skabe
nye
markedsføringelementer
på
internettet
I
beskrivelsen
af
linien
DKM
står
der
flere
steder
at
det
er
vigtigt
at
se
IT
i
en
større
samfundsmæssig
sammenhæng
og
som
mulig
fagbeskæftigelse
står
der
sågar
IT
sociologi
et
sted
Det
vil
jeg
gerne
slå
et
slag
for
og
må
derfor
håbe
der
kommer
flere
teoretisk
såvel
som
empirisk
funderede
mediefag
der
især
inddrager
det
samfundsmæssige
perspektiv
og
som
har
et
højt
fagligt
niveau
Der
er
selvfølgelig
mediefolk
sociologer
og
samfundstænkere
som
følger
og
forsøger
at
beskrive
udviklingen
overalt
i
verden
men
endnu
ikke
på
noget
særlig
imponerende
niveau
Mange
af
dem
forstår
simpelthen
ikke
de
nye
medier
men
hænger
enten
fast
i
samfundsvidenskaben
eller
en
traditionel
medieteori
IT
Højskolen
har
den
force
i
forhold
til
mange
andre
steder
at
studierne
kan
blive
foretaget
af
folk
der
har
reel
indsigt
i
de
mange
aspekter
af
hypermediet
teoretisk
praktisk
osv
såvel
som
indsigt
i
andre
fagdiscipliner
den
medbragte
tværfaglighed
Det
er
derfor
min
holdning
at
det
kunne
være
en
fordel
på
DKM
at
stole
på
sine
studerende
til
selv
at
forfølge
de
fag
der
vækker
særlig
interesse
Personligt
har
jeg
oplevet
kernekrav
som
en
bremse
Når
mit
lys
brænder
for
digitalt
tv
indhold
formidling
usability
og
ledelse
af
projekter
så
føltes
det
temmeligt
futilt
at
være
nødt
til
at
tage
konstruktionsfag
der
ikke
var
relateret
bare
fordi
man
skal
Ja
avanceret
multimedie
og
web
produktion
med
programmerings
og
databasebaserede
løsninger
Ja
analytisk
teoretiske
fag
med
humanistiske
samfundsvidenskabelige
og
sociologiske
indfaldsvinkler
Det
vil
også
gøre
IT
Højskolen
mere
interessant
for
potentielle
ph
D
studerende
Der
bør
være
bedre
og
klarere
information
om
kursernes
niveau
og
indhold
så
de
studerende
i
højere
grad
kan
sammensætte
fag
der
tilsammen
lægger
op
til
en
solid
uddannelse
Krav
til
forudsætninger
i
teknisk
orienterede
værktøjer
bør
indgå
klart
i
kursusinformationen
Kurserne
bør
sammensættes
så
de
studerende
får
mulighed
for
at
følge
undervisning
på
videregående
niveauer
med
afsæt
i
andre
kurser
Jeg
mangler
flere
fag
der
understøtter
teorien
bag
designet
hvad
enten
det
drejer
sig
om
Web
udvikling
eller
udviklingen
af
brugergrænseflader
Her
tænker
jeg
på
fag
som
HCI
designlære
og
andet
For
det
er
denne
faglighed
som
disse
kurser
skal
give
mig
som
jeg
gerne
vil
kunne
bruge
som
argumentation
for
at
jeg
er
bedre
til
udvikle
brugergrænseflader
til
webbaserede
IT
systemer
end
en
person
der
kender
sine
konstruktionsværktøjer
bedre
end
mig
mere
udvidet
kompetence
indenfor
konstruktion
af
hjemmesider
eks
html
og
javascript
mere
samfundsmæssige
og
teoretiske
fagområder
eksempelvis
den
ny
økonomi
globalisering
dybere
medieteori
Som
designinteresseret
mangler
jeg
generel
designorienteret
undervisning
f
eks
grafisk
design
og
layout
på
højere
og
mere
teoretisk
niveau
Design
finder
jeg
overordnet
nedprioriteret
på
stedet
Omend
det
var
et
godt
tiltag
at
ansætte
Ida
Der
mangler
lærere
indenfor
flere
forskellige
fagområder
Dette
finder
jeg
særligt
problematisk
ved
valg
af
specialevejleder
der
er
f
eks
samfunds
og
medieteoretiske
områder
som
ikke
kan
vejledes
på
IT
Højskolen
Der
bør
skabes
et
akademisk
miljø
og
niveau
Kommunikationsdelen
på
DKM
bør
styrkes
Der
bør
desuden
tilbydes
kurser
i
empiriske
metoder
så
der
lægges
op
til
et
højere
niveau
når
de
studerende
laver
empiriske
undersøgelser
Der
bør
undervises
i
analysemetoder
og
modeller
så
de
studerende
kan
lave
analyser
af
f
eks
Internettet
som
kommunikation
V
Hvorfor
tror
du
at
så
relativt
få
DKM
er
tager
fag
på
de
andre
linier
Jeg
som
DKM
er
har
en
drøm
om
at
realisere
mine
kreative
evner
digitalt
det
er
derfor
denne
del
af
uddannelsen
jeg
bruger
min
sparsomme
tid
og
energi
på
der
er
ikke
megen
energi
tid
tilbage
til
andre
fag
på
andre
linjer
Fordi
de
andre
linier
har
lagt
et
niveau
der
er
bestemt
af
deres
faglighed
Derved
kommer
nogle
af
kurserne
til
at
fremstå
som
fx
for
tekniske
eller
for
kommercielt
orienterede
for
DKM
studerende
Fordi
man
på
de
forskellige
linjer
forudsætter
et
bestemt
niveau
afstemt
efter
de
studerendes
faglige
kompetence
Niveauopdelt
undervisning
og
eller
korte
introduktionskurser
kunne
opmuntre
til
en
større
udveksling
Jeg
tror
at
en
forklaring
kan
være
at
studerende
på
DKM
anser
de
kurser
der
udbydes
på
andre
linier
for
at
være
for
tekniske
og
for
uvedkommende
Der
er
jo
mange
der
gerne
vil
være
grafikere
eller
web
deisgnere
og
det
kan
være
svært
at
se
relevansen
af
de
fag
der
udbydes
på
de
andre
linier
Folk
på
DKM
tager
kun
få
fag
på
andre
linier
fordi
de
fleste
vil
leve
af
at
designe
hjemmesider
i
Flash
Nogle
mener
det
er
smart
at
blære
sig
med
at
have
Grundlæggende
Programmering
måske
allerede
i
første
semester
men
mange
knækker
halsen
på
faget
fordi
det
viser
sig
at
man
skal
have
flair
for
at
tænke
logisk
matematisk
det
er
ihvertfald
hvad
jeg
tror
Det
kan
afskrække
folk
fra
at
søge
andre
fag
på
andre
linier
Prioritering
nogle
fag
virker
måske
interessante
men
har
måske
for
lidt
bredde
Har
selv
deltaget
i
nogle
timer
på
e
handel
men
valgte
fagene
fra
fordi
der
manglede
reflektion
og
kritik
af
essentielle
problemer
indenfor
feltet
Man
kan
måske
også
spørge
om
de
oprindelige
planer
om
tværfaglighed
ikke
er
gået
i
vasken
og
burde
retænkes
VII
Er
det
relevant
med
et
kursus
i
fx
Flash
hører
det
hjemme
på
overbygningen
af
en
universitetsuddannelse
jeg
mener
bestemt
at
det
er
ligeså
relevant
at
bygge
et
kursus
op
omkring
som
dsMax
Dreamweaver
og
photoshop
Hvorfor
kræver
man
så
ikke
på
samme
måde
konstruktion
som
en
del
af
eksamen
i
de
medieteoretiske
fag
eller
ordentligt
design
i
konstruktionsfagene
Hvis
et
medieteoretisk
fag
skal
bedømmes
kun
på
en
medieteoretisk
opgave
hvorfor
må
design
og
konstruktionsfagene
så
ikke
hvile
i
sig
selv
Istedet
for
at
bruge
uger
på
at
lave
et
godt
produkt
og
en
på
at
skrive
rapport
ender
det
med
at
man
bruger
dyrbar
tid
på
at
gennembladre
faglitteratur
for
at
finde
relevante
teorier
der
passer
til
det
man
har
produceret
det
akademiske
politi
vogter
over
niveau
og
faglighed
I
den
genre
er
det
kun
grundlæggende
programmering
på
SWU
der
er
helt
ok
Sjovt
nok
er
der
ikke
nogen
der
stiller
spørgsmålstegn
ved
niveauet
af
netop
dette
fag
selvom
det
ingenlunde
kan
måle
sig
med
overbygningsuddannelser
på
datalogi
og
lign
på
samme
måde
som
mediefag
helst
skal
kunne
måle
sig
GP
er
i
modsætning
til
andre
fag
fredet
fra
akademiske
niveauer
så
lærte
jeg
da
det
på
DKM
Jeg
tiltrækkes
af
muligheden
for
at
lære
forskellige
programmer
at
kende
idet
det
er
dér
ens
kreative
idéer
kan
få
ben
at
gå
på
Mange
dkm
er
går
rundt
med
en
lille
kunstner
i
maven
så
jeg
kan
ikke
forstå
hvorfor
du
sætter
spørgsmålstegn
ved
flash
som
fag
som
vi
her
og
nu
kan
bruge
hvorimod
evt
java
kræver
meget
mere
kendskab
for
at
kunne
bruge
det
fornuftigt
Det
mener
jeg
ikke
det
gør
Man
kan
købe
et
hæfte
på
en
banegård
og
så
sætte
sig
ved
en
maskine
og
gå
øvelserne
igennem
selv
eller
man
kan
melde
sig
på
et
aftenskolehold
En
universitetsuddanlse
skal
ikke
uddanne
i
betjeningen
af
et
konkret
software
produkt
Ja
det
gør
det
i
allerhøjeste
grad
der
ligger
en
skjult
forventning
fra
skolens
side
om
at
man
skal
udfærdige
en
akademisk
rapport
på
sider
om
sine
Flash
reflektioner
I
stedet
kunne
man
stille
krav
om
en
designredegørelse
I
designredegørelsen
skal
der
argumenteres
for
valget
af
metode
form
osv
DKM
linien
på
IT
højskolen
kan
også
ses
som
en
meget
eftertragtet
linie
der
er
med
til
at
give
IT
højskolen
et
attraktivt
rygte
Det
er
vigtigt
at
tiltrække
humanister
som
kan
give
skolen
et
mindre
nørdet
islæt
og
omdømme
Men
er
prisen
der
betales
ikke
lidt
for
høj
når
der
bliver
uddannet
kransekagefigurer
der
udelukkende
kan
praktiske
redskaber
dvs
reelt
ikke
kan
mere
end
en
bachelor
som
har
taget
et
aftenskolekursus
i
HTML
og
D
modellering
Ja
vel
i
ligeså
høj
grad
som
grundlæggende
webdesign
hvor
man
i
princippet
også
kan
tage
en
manual
og
gå
i
gang
på
egen
hånd
I
overensstemmelse
med
uddannelsens
ønske
om
at
bidrage
til
tværfaglighed
hører
et
program
som
Flash
der
har
revolutioneret
designsproget
på
nettet
vel
også
med
Og
ja
Flash
kurser
hører
hjemme
på
IT
C
DKM
hvis
man
vil
fastholde
alsidigheden
og
sikre
at
jeg
som
studerende
kommer
ud
i
den
anden
ende
med
en
så
bred
forståelse
af
begrebet
IT
som
muligt
Personligt
mener
jeg
at
konstruktionsfagene
er
af
ringe
faglig
betydning
hvis
ikke
de
kobles
til
teori
for
hvem
kan
ikke
sætte
sig
ned
og
følge
en
toturial
i
Flash
eller
Dreamweaver
eller
få
en
forståelse
for
hvordan
programmer
som
Photoshop
eller
Illustrator
fungerer
ved
selv
at
lege
med
dem
Ja
hvis
de
underbygges
af
teori
for
Hvis
formålet
med
kurset
alene
er
lære
programmet
at
kende
er
nivaeuet
udfra
et
akademisk
synspunkt
og
min
egne
mening
ikke
højt
nok
Titlen
Cand
IT
står
vel
for
at
man
har
et
akademisk
niveau
inden
for
et
eller
andet
semester
lagde
enormt
vægt
på
web
og
derfor
var
det
første
indtryk
at
tage
så
mange
fag
inden
for
dette
felt
som
muligt
Den
var
den
største
naturlighed
at
jeg
skulle
have
web
som
alle
andres
og
skuffelsen
var
stor
da
vi
ikke
fik
det
Personligt
synes
jeg
at
skolen
bør
udbyde
de
fag
studerende
efterspørger
Jeg
har
selv
taget
faget
med
stor
interesse
og
glæde
Det
er
ren
konstruktion
men
evner
man
at
kombinere
dette
med
alle
de
andre
kunskaber
vi
har
fra
IT
Højskolen
giver
det
mulighed
for
at
skabe
noget
nyt
med
programmet
Jeg
savner
personligt
et
udvidet
kursus
i
dette
semester
dels
fordi
det
ud
fra
et
designmæssigt
synspunkt
er
et
program
som
kan
noget
html
ikke
kan
dels
fordi
jeg
mener
at
jeg
med
min
teoretiske
viden
ville
kunne
bidrage
med
noget
unikt
i
udvikling
af
software
eller
internetkoncepter
VIII
Hvorfor
er
der
nogle
studerende
som
har
svært
ved
at
skrive
akademiske
opgaver
selvom
de
har
en
bachelor
Det
er
rigtigt
at
mange
har
haft
store
problemer
i
forhold
til
de
skriftlige
opgaver
men
det
bunder
så
vidt
jeg
forstår
i
manglende
oplysninger
til
de
studerende
omkring
formelle
krav
Når
lærer
ledelse
har
problemer
med
at
definere
faglighed
og
niveau
er
det
vist
ikke
så
mærkeligt
at
de
studerende
er
forvirrede
vel
Personligt
savner
jeg
nogle
grundlæggende
skrivekurser
da
jeg
med
baggrund
fra
Designskolen
udover
problemformuleringer
og
stilhistorie
er
vant
til
at
skrive
arbejdskompendier
Det
tror
jeg
skyldes
de
meget
store
forskelle
der
er
i
de
studerendes
forudsætninger
Nogle
har
faktisk
aldrig
prøvet
at
skrive
en
større
opgave
Derfor
må
vi
få
lagt
nogle
mere
klare
retningslinier
for
hvordan
universitetsopgaver
skal
skrives
på
DKM
mange
traditionelle
bachelorer
har
søgt
ind
på
IT
højskolen
fordi
de
måske
ikke
var
så
gode
til
at
skrive
akademisk
og
hellere
ville
satse
på
en
fremtid
som
håndværker
eller
i
en
fremtid
med
IT
Det
skyldes
den
enorme
spredning
i
faglighed
på
DKM
Løsningsmuligheder
er
faste
rammer
for
opgaveskrivning
og
målrettede
en
dages
kurser
i
opgaveskrivning
Det
kunne
f
eks
være
et
krav
på
første
semester
at
alle
nye
studerende
uden
traditionel
akademisk
baggrund
deltog
i
et
sådan
skrive
kursus
IT
højskolen
skal
naturligvis
have
en
skrivepolitik
og
den
skal
udbredes
og
læres
af
alle
Endvidere
kan
man
spørge
sig
selv
hvad
der
ligger
i
det
at
skrive
akademisk
Det
at
skrive
akademisk
indenfor
sit
fagfeldt
handler
vel
om
at
man
benytter
og
forholder
sig
til
den
teori
der
benyttes
indenfor
det
fagfelt
man
har
vaglt
at
beskæftige
sig
med
Da
jeg
mener
at
det
kan
være
svært
at
finde
en
egentlig
teoretisk
faglighed
på
DKM
kan
jeg
godt
forstå
de
studerende
inklusiv
mig
selv
der
synes
det
er
svært
at
skrive
akademisk
når
man
laver
projekter
på
DKM
Jeg
kan
ikke
tale
for
resten
af
de
studerende
men
har
ikke
mødt
mange
der
ikke
kunne
skrive
Til
gengæld
har
jeg
mødt
rigtigt
mange
der
ikke
vidste
hvad
der
forventedes
af
dem
jeg
kommer
fra
film
og
der
er
en
synopse
noget
HELT
andet
end
på
psykologi
eller
datalogi
en
akademisk
opgave
og
det
er
Selv
som
humanist
er
der
stor
forskel
fra
et
institut
til
et
andet
Så
en
tilbundsgående
diskussion
blandt
undervisere
ville
hjælpe
alene
fordi
alle
så
forhåbentligt
vil
have
samme
referenceramme
at
gå
ud
fra
så
vil
det
også
være
nemmere
at
bøje
reglerne
Vi
kan
ikke
bøje
noget
vi
ikke
har
Iøvrigt
er
det
et
spøjst
spørgsmål
eftersom
der
bliver
givet
vildt
høje
karakterer
på
stedet
på
andre
institutter
ville
dette
opfattes
som
utroværdigt
Er
det
virkelig
et
problem
IX
Hvorfor
er
det
kun
et
lille
antal
studerende
der
benytter
sig
af
chancen
for
at
lære
at
programmere
mens
de
går
på
IT
højskolen
når
det
er
en
næsten
sikker
måde
at
få
gode
jobs
på
Jeg
har
i
forvejen
en
læreruddannelse
at
falde
tilbage
på
Af
denne
grund
vælger
jeg
programmering
fra
hvis
jeg
skal
svare
på
hvad
en
DKM
ers
faglighed
er
lige
nu
så
er
den
at
tro
på
sig
selv
og
på
fremtiden
Derfor
vælger
DKM
er
fag
efter
hjertet
og
ikke
ifølge
lærernes
opfattelse
altid
efter
fornuften
de
fed
jobs
eller
det
akademiske
niveau
Hvad
er
der
ellers
at
navigere
efter
jeg
mener
hvor
fedt
er
det
at
få
i
programmering
eller
at
dumpe
i
værste
fald
Grundlæggende
Programmering
giver
ingenlunde
kvalificationen
som
svarer
til
dem
der
efterspørges
på
markedet
Det
vil
sige
at
man
som
DKM
er
skal
rive
minimum
fag
ud
af
sin
kalender
hvis
man
vil
opnå
de
færdigheder
markedet
kræver
Mht
til
grundlæggende
programmering
mener
jeg
dette
fag
er
essentielt
især
for
folk
der
har
en
ikke
teknisk
baggrund
Ved
at
tage
grundlæggende
programmering
bliver
man
ikke
udvikler
nej
Men
tilgengæld
får
man
en
grundlæggende
forståelse
hvad
det
der
it
står
for
i
universitets
logo
Vigtigst
af
alt
lærer
man
at
forstå
hvad
teknikafdelingen
roder
med
Jeg
startede
ikke
på
DKM
for
at
specialisere
mig
i
programmering
men
derimod
for
endnu
engang
at
gentage
mig
selv
at
opnå
en
alsidig
bred
forståelse
af
hvad
IT
dækker
over
Du
siger
at
du
ikke
forstår
hvorfor
folk
ikke
vælger
programmering
men
flashs
actions
schript
er
netop
den
programmering
en
designer
har
brug
for
og
den
giver
også
en
forståelse
for
de
andre
sprog
Først
og
fremmest
tror
jeg
det
handler
om
tid
Vi
har
meget
travlt
i
løbet
af
et
semester
og
mange
forskellige
fagligheder
trækker
i
os
vi
må
ofte
vælge
og
gør
det
med
meget
forskellige
overvejelser
bag
Hvis
man
tidligt
i
sit
studie
valgte
et
eller
flere
programmeringsfag
ville
man
kunne
anvende
disse
færdigheder
i
ugers
projekter
og
i
specialet
Selvfølgelig
kræver
det
en
indsats
at
lære
det
Men
at
dømme
ud
fra
de
gode
karakterer
DKM
er
hidtil
har
fået
når
de
valgte
grundlæggende
programmering
er
det
altså
ikke
sværere
end
man
kan
få
det
lært
med
en
målrettet
indsats
Og
så
har
man
efter
min
mening
en
enestående
kombination
af
stærke
sproglige
analytiske
kompetancer
med
en
æstetisk
og
datalogisk
indsigt
Måske
skulle
man
hellere
have
sprugt
om
hvorfor
der
er
så
få
DKM
ere
der
tage
fag
som
IT
støttetsamarbejde
eller
Design
af
Brugergræseflader
og
data
Det
skyldes
nok
at
de
fleste
studerende
på
DKM
har
baggrund
i
bløde
humanistiske
fag
der
per
defintion
ligger
langt
fra
hardcore
matematik
og
programmering
Valg
af
fag
er
ofte
mere
interesse
end
fornuftsbetingede
Jeg
mener
at
de
stærkeste
kandidater
er
dem
der
har
mulighed
for
at
forfølge
de
områder
de
brænder
for
Programmering
eller
ej
Som
humanist
synes
jeg
at
livet
er
for
kort
til
at
nørde
med
programmering
og
det
er
derfor
jeg
ikke
har
valgt
programmeringsfag
på
DKM
og
andre
linier
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/modemateriale/samarbejdsforslag.htm
Forslag
til
hvordan
DKM
studerende
kommer
til
at
arbejde
mere
sammen
med
studerende
fra
de
andre
linier
Forslag
til
hvordan
DKM
studerende
kommer
til
at
arbejde
mere
sammen
med
studerende
fra
de
andre
linier
Hvis
man
var
mindre
fordomsfuld
overfor
hinandens
specialeområder
og
mere
lydhør
åben
og
samarbejdsvillig
generelt
end
tilfældet
er
Lav
nogle
kurser
i
samarbejdsformer
og
organisationsstrukturer
for
at
løse
op
for
de
krampagtige
tilhørsforhold
der
åbenbart
skal
trækkes
ned
over
hovedet
på
folk
for
at
få
dem
til
at
blande
sig
med
mængden
af
andre
studrende
end
ens
egen
linie
Sammenkør
studieordninger
datoer
krav
og
alle
andre
administrative
hindringer
Gør
udvalgte
fag
f
eks
GP
til
DKM
kernefag
Øget
forståelse
for
andre
fagområder
øger
respekten
for
andre
områder
og
også
lysten
til
samarbejde
Universitetet
behøver
ikke
være
en
praktik
plads
Vi
skal
tidsnok
nå
at
arbejde
sammen
på
tværs
af
fag
Nu
ville
det
være
rart
med
lidt
dybde
indenfor
egne
fag
Parallel
studieordning
deadlines
eksamens
datoer
etc
for
de
forskellige
linier
Gør
det
nemmere
eller
obligaorisk
det
er
jo
op
til
det
personlige
initiativ
og
netværk
men
at
projektbørsen
kører
i
godt
tid
Stil
så
store
krav
til
opgaverne
at
det
ikke
er
muligt
at
løse
dem
alene
indenfor
en
linie
Alternativt
kan
indføres
et
krav
om
at
have
deltaget
i
mindst
et
projekt
på
tværs
af
linierne
Fag
der
er
relevante
for
flere
linjer
f
eks
Kensing
og
co
Design
og
designere
Kurset
var
for
softwareudviklere
men
man
kan
sagtens
bidrage
med
noget
her
selvom
man
ikke
kan
C
For
mig
var
det
meget
udbytterigt
at
lave
gruppeprojekt
med
fra
datalogi
KU
i
mit
fremtidige
og
nutidige
arbejde
skal
jeg
også
kunne
kommunikere
med
folk
der
taler
i
tal
og
engelske
forkortelser
eller
ikke
umiddelbart
kan
følge
en
traditionel
humanistisk
tankegang
det
er
sundt
at
lære
Krav
om
mindst
et
tværfagligt
projekt
Lær
ASP
eller
PHP
og
dynamisk
HTML
fx
ville
det
hjaelpe
hvis
vi
skrev
projekt
samtidigt
Jeg
tror
ogsaa
det
er
vigtigt
at
styrke
relationerne
mellem
linierne
til
hverdag
Vi
møder
simpelthen
ikke
hinanden
nok
til
hverdag
og
er
derfor
ikek
inspiration
for
hinanden
Nogle
linier
har
tilsyneladende
slet
ikke
åben
mulighed
for
samarbejde
ved
månedsprojekter
dette
skal
måske
stoppes
at
gøre
mere
ud
af
projektbørs
arrangementer
give
tid
til
gruppedannelse
etc
ugers
projekter
er
jo
oplagt
men
man
kan
føle
sig
for
inkompetent
til
at
deltage
Det
vil
måske
også
hjælpe
hvis
andre
tog
fag
hos
os
så
man
havde
en
fælles
tilgang
til
et
projekt
Flere
vejledere
Tvang
En
projektuge
i
begyndelsen
af
semester
hvor
der
bliver
dannet
grupper
på
tværs
af
linierne
TVANG
ugers
projektet
er
en
genial
forum
for
både
at
møde
nye
studerende
fra
andre
linier
samtidig
med
at
der
er
mulighed
for
større
fordybelse
i
det
valgte
emne
område
end
der
er
i
dagligdagen
Lav
flere
tværfaglige
kurser
Gore
krav
på
at
man
skal
tage
fag
fra
andre
linier
Som
masterstuderende
har
jeg
ikke
konkrete
erfaringer
med
ugers
projekter
men
nøglen
synes
at
ligge
her
øget
fokus
på
det
positive
ved
at
arbejde
sammen
med
andre
kompetencer
mere
styring
fra
lærerne
med
hensyn
til
at
formulere
nogle
projektforslag
som
forudsætter
flere
kompetencer
flere
workshops
på
tværs
af
linierne
et
forum
på
intranettet
hvor
ideer
kan
opstå
og
udvikles
og
hvor
studerende
fra
forskellige
linier
kan
finde
hinanden
Ansætte
undervisere
som
formår
at
arbejde
tværfagligt
Troels
Degn
Johansson
på
DKM
er
et
godt
eksempel
Det
første
semester
bør
bestå
af
introduktionsmodul
hvor
studerende
fra
alle
linier
får
tværfaglig
undervisning
selvfølge
opdelt
i
mindre
hold
og
afslutter
med
et
tværfagligt
projekt
Skab
spændende
projekter
hvor
der
efterlyses
en
flere
fra
hver
linje
Der
er
ikke
nok
social
cirkulation
til
at
de
studerende
let
selv
finder
sammen
Mange
af
de
projekter
som
udbydes
herunder
også
af
underviserne
koncentrerer
sig
meget
om
enten
studerende
med
stor
teknisk
kunne
eller
eksempelvis
konceptudvikling
En
anden
ting
kunne
være
simpelthen
at
informere
de
nye
studerende
om
hvordan
man
praktisk
forholder
sig
hvis
man
har
lyst
til
at
lave
samarbejde
med
studerende
fra
andre
linjer
Hvad
gør
man
ved
projekter
med
vejleder
og
eksamensform
hvordan
skriver
man
rapporten
så
den
afspejler
forskellen
osv
Central
styring
gør
det
til
et
krav
Det
bør
være
obligatorisk
da
de
studerende
ellers
ikke
får
lært
at
kommunikere
og
arbejde
på
tværs
af
fagrupper
Ved
at
tage
deres
kurser
give
suggestions
for
weeks
projects
which
are
obviously
useful
in
the
real
world
and
are
necessary
to
have
people
from
varied
backgrounds
point
out
which
backgrounds
are
needed
and
list
them
on
a
school
bulletin
board
Oprette
tværfaglige
kurser
med
samarbejde
mellem
lærerne
fra
de
forskellige
linjer
Et
introduktionskursus
på
semester
der
kører
på
tværs
af
linierne
projektkursur
hvor
folk
skal
implementere
den
faglighed
de
allerede
har
i
gruppearbejder
i
modspil
til
forlk
fra
de
andre
fagområder
altså
styre
den
tværfaglighed
der
ikke
udnyttes
godt
nok
i
ugers
projekterne
de
virker
jo
ikke
efter
hensigteten
Der
skal
være
flere
sociale
aktiviteter
hvor
man
lærer
andre
studerende
og
deres
forcer
at
kende
Flere
fælles
sociale
arrangementer
f
eks
fælles
virksomhedsbesøg
ekskursioner
o
lign
Formelt
kriterie
mindst
et
fire
ugersprojekt
skal
være
lavet
i
en
gruppe
med
mindst
to
liner
repræsenteret
Hvis
man
fik
mere
viden
om
andre
tvarfaglige
forskningsprojekter
Hvis
man
blev
tvunget
til
det
og
vilkarene
for
at
arbejde
pa
tvars
var
bedre
Man
kunne
bare
fjerne
nogle
af
alle
forhindringerne
som
eksisterer
på
nuværende
tidspunkt
Goere
det
til
et
must
ja
at
man
SKAL
Måske
kunne
der
opstilles
nogle
konkrete
forslag
til
projekter
fra
undervisernes
side
bl
a
så
underviserne
også
viste
at
det
kunne
lade
sig
gøre
at
samarbejde
på
tværs
og
at
det
var
relevant
få
etableret
nogle
fgennemskuelige
regler
for
varieret
bedømmelse
af
det
samme
projekt
en
DKM
arbejder
under
interaktionsdesign
med
en
TIT
i
Java
hvem
bedømmes
på
hvad
større
on
og
off
line
socialiseringsmuligheder
bedre
præsentation
af
DKMs
optentialer
og
kunnen
herunder
etablering
af
et
online
fristed
hvorunder
forskellige
projekter
og
sider
kan
samles
under
et
fælles
interface
vi
skal
være
fysisk
samlet
så
vi
kender
hinanden
Evt
fælles
grundkurser
Det
er
svært
at
kombinere
de
faglige
interesser
når
man
kun
har
uger
til
rådighed
Det
er
svært
for
potentialet
er
der
allerede
Det
gælder
nok
om
at
få
folk
til
at
tænke
i
større
baner
sætte
ugers
projekterne
i
et
lidt
større
perspektiv
så
man
både
tænker
konceptudvikling
design
programmering
marketing
mm
af
et
projekt
Sp
kan
det
godt
være
at
det
ikke
bliver
lavet
helt
færdigt
men
man
får
en
god
træning
i
at
tænke
på
tværs
af
faggrænser
Måske
kunne
man
også
fremhæve
nogle
konkrete
eksempler
på
folk
som
havde
arbejdet
på
tværs
af
faggrænser
mange
kan
måske
ikke
lige
gennemskue
hvilke
muligheder
der
er
i
det
mere
grafisk
og
design
orienteret
vinkling
på
andre
fag
det
ikke
sproglige
alt
andet
end
koder
og
bogstaver
er
meget
lidt
synlgt
selv
på
dkm
Konstruktion
af
en
portal
for
studerende
vis
formål
er
at
styrke
den
tværfaglige
kommunikation
Via
den
digitale
vej
hvis
indholdet
er
godt
nok
eks
på
en
portal
kan
der
skabes
mange
gode
kontakter
Ellers
er
det
ofte
for
svært
da
de
studerende
er
meget
optagede
Tvang
gennem
studieordning
Flere
workshops
I
fælles
projekter
f
eks
fælles
praktikophold
En
vejleder
eksaminator
pr
linie
Vi
opgav
et
tværfagligt
projekt
mellem
DKM
og
SWU
da
det
var
tydeligt
at
SWU
vejlederen
og
eksaminatoren
ikke
havde
nogen
forudsætninger
for
at
bedømme
design
Lær
dem
fra
de
andre
linier
at
det
bløde
sproget
mv
også
er
vigtigt
Formuler
nogle
projekter
hvor
DKM
folkene
ikke
skræmmes
væk
fordi
de
ikke
forstå
nørdesproget
Flere
tværfaglige
arrangementer
af
faglig
såvel
som
social
karakter
For
at
lave
f
eks
ugers
projekt
med
studerende
fra
andre
linier
er
det
for
det
meste
en
forudsætning
at
man
har
fulgt
et
kursus
sammen
da
det
oftest
er
her
man
får
en
fornemmelse
af
andres
faglige
interesser
og
kunnen
Hvordan
man
så
får
folk
til
at
tage
kurser
på
andre
linier
tjahh
Bedre
kommunikation
mellem
linier
altså
andet
end
alle
stud
mail
Sprædningskrav
for
projekter
ex
Mindst
et
projekt
skal
udgøres
af
mindst
linier
Tjaaa
at
studerende
fra
DKM
og
de
andre
linjer
får
det
samme
mål
med
deres
liv
uddannelse
hvis
nu
man
selv
tør
åbne
munden
til
fredagsbaren
og
snakke
med
nogle
andre
at
følger
kurser
på
andre
linier
og
lave
læsegrupper
med
studerende
der
ormelle
tiltag
og
opfordringer
er
nok
ikke
til
at
komme
udenom
fælles
projektbørs
er
et
godt
initiativ
men
virker
desværre
ikke
så
godt
i
praksis
fordi
den
har
været
ufattelig
dårligt
formidlet
i
år
Da
jeg
er
master
studerende
vil
det
være
noget
med
at
deltage
i
undervisning
på
tværgående
fag
Mere
opfordring
flere
arrangerede
fora
mere
information
ingen
forslag
hvis
der
er
fag
der
overlapper
de
forskellige
fagområder
Måske
man
skulle
lægge
op
til
ugers
projekter
der
helt
konkret
henvender
sig
til
folk
med
specifik
viden
kunnen
Drop
krav
om
et
vist
antal
fag
på
DKM
Jeg
tror
ikke
at
DKM
er
vil
arbejde
med
studerende
fra
andre
linier
så
længe
at
projektperioderne
er
så
korte
fordi
et
samarbejde
ville
betyde
større
og
mere
omfattende
projekter
hvor
man
kan
implementere
noget
fra
egen
uddannelse
og
andre
linier
Forslag
Forlæng
projket
perioden
Tvunget
studentersammenføring
Man
kunne
sige
fra
ledelsens
side
at
der
skulle
være
en
fra
hver
linie
med
i
ugers
projektet
Det
ville
afspejle
erhvervslivets
arbejdsbetingelser
Bedre
formidling
af
projekter
Der
er
meget
dårlig
information
eller
rettere
næsten
ingen
om
hvordan
man
skriver
ugers
projekter
det
er
svært
at
skulle
lære
både
det
og
samtidig
skabe
nye
kontakter
udover
sin
egen
linie
i
hvert
fald
når
man
er
på
semester
ved
at
det
koordineres
centralt
F
eks
kan
man
til
et
projektgruppe
kræve
forskelllige
kompetencer
Flere
tværfaglige
seminarer
der
løber
over
kortere
tid
uger
og
som
udgangspunkt
samler
de
forskellige
tråde
der
er
fælles
for
mange
af
linierne
fælles
fag
og
socialt
samvær
ud
over
de
store
fester
på
skolen
tvunget
gruppearbejde
på
tværs
af
linier
En
stor
kommunikations
indsats
fra
skolens
side
studerende
ved
ikke
hvad
de
andre
linier
har
at
tilbyde
Mere
samarbejde
omkring
ugersprojekt
dannelsen
linierne
imellem
Ved
at
fjerne
kernekrav
til
DKM
således
at
man
ikke
ender
med
problemer
hvis
man
vælger
at
tage
fag
på
andre
linier
og
derigennem
får
kontakter
til
mulige
projekter
Mere
opmærksomhed
omkring
hvilke
fag
der
kunne
være
relevante
for
os
Bedre
fælles
retningslinjer
for
ugers
perioden
Der
er
for
stor
forskel
i
hvad
vi
skal
lave
uformelt
I
faget
grafisk
design
ville
det
være
oplagt
at
have
samarbejde
med
studerende
der
kan
database
udvikle
eller
jave
programmerer
om
et
færdigt
produkt
Der
skal
være
mulighed
for
at
få
en
indsigt
i
det
som
de
andre
laver
på
deres
kurser
Man
har
ikke
den
store
ide
om
hvad
det
foregår
Kurser
med
relevans
for
to
eller
flere
linier
kunne
tilbydes
på
tværs
af
disse
linier
Det
er
dem
man
er
sammen
med
til
daglig
man
oftest
går
i
projektgruppe
med
flere
tværfaglige
kurser
og
workshops
flere
bløde
fag
på
de
andre
linjer
INT
og
MMT
er
for
hardcore
og
bør
udbyde
flere
DKM
agtige
fag
Kan
måske
give
større
søgning
til
linjerne
ikke
bare
fra
DKM
men
også
udefra
netværk
man
skal
kende
dem
i
forvejen
Man
bør
lave
nogle
store
tværfaglige
fag
F
eks
et
hvor
et
reelt
produkt
skal
udformes
Se
det
samarbejde
der
ligger
i
mellem
hhk
dds
og
DTU
Kurset
hedder
integreret
design
og
er
utroligt
populært
Jeg
vil
meget
gerne
arbejde
sammen
med
studerende
fra
andre
linier
men
jeg
vil
ikke
bruge
en
projektperiode
på
et
knastørt
kedeligt
site
om
hvordan
man
sælger
biografbilletter
på
nettet
Jeg
ser
projektperioden
som
en
mulighed
for
at
lege
med
noget
der
er
lidt
fantastisk
skørt
umuligt
sjovt
osv
hvis
der
er
nogle
der
vil
være
med
så
er
de
velkomne
Projektdagen
skal
udvides
så
alle
linier
er
repræsenterede
og
så
der
foregår
en
meget
mere
levende
debat
om
emner
og
projekter
Denne
dag
bør
ligge
tidligere
i
forløbet
og
så
eventuelt
følges
op
som
vi
nærmer
os
projektperioden
så
folk
kan
gå
og
snuse
til
emnerne
Det
bør
måske
vægtes
højere
i
bedømmelse
af
projekterne
om
der
er
tilstræbt
en
tværfaglighed
På
denne
måde
kan
man
indikere
vigtigheden
af
at
være
inde
over
forkellige
dimensioner
af
et
emne
hvilket
jo
også
har
relevans
når
vi
skal
ud
og
arbejde
fjern
opblød
reglen
om
fagbindinger
lad
E
handel
få
et
andet
projektforløb
lad
være
med
at
lade
det
være
en
værdi
i
sig
selv
for
SWUerne
at
de
skal
kode
mest
muligt
alt
andet
er
ligemeget
citat
Niels
Hallenberg
til
projektbørsdagen
Gøre
nogle
af
fagene
åbne
for
flere
linjer
dvs
ikke
gøre
dem
linjespecifikke
Jeg
synes
at
mulighederne
for
at
arbejde
sammen
med
andre
fra
andre
linier
er
gode
nu
Jeg
har
bare
ikke
lavet
projekter
hvor
der
var
en
grund
til
det
TVANG
At
den
dag
hvor
man
hører
om
projekterne
var
mer
tværfaglig
så
den
lignede
DKM
s
mere
men
var
for
alle
At
underviserene
gik
ud
med
projekter
som
krævede
flere
fagligheder
forskellig
faglighed
behøver
ikke
betyde
forskellig
linie
men
kunne
gøre
det
synes
ærligt
talt
ikke
det
er
relevant
En
uddybende
beskrivelse
af
alle
IT
højskolens
vejlederes
interesser
kompetencer
ville
være
en
god
start
Lær
os
at
programmere
Præsentation
af
projekter
på
tværs
af
linier
Jeg
ved
dårligt
nok
hvad
de
andre
på
min
egen
linie
har
lavet
opfordre
dkm
er
til
at
tage
flere
fag
på
andre
linjer
vise
eksempler
få
opgaver
stillet
UDEFRA
der
kræver
designer
og
programmør
ofte
stiller
dkm
ere
dkm
specifikke
opgaver
swu
er
swu
specifikke
opgaver
osv
sørge
for
bedre
SOCIAL
kontakt
på
de
enkelte
fag
hvor
der
er
studerende
fra
flere
linier
fx
var
der
ingen
introduktion
eller
præsentation
af
de
studerende
på
fagene
grundlæggende
programmering
eller
databasebaseret
web
på
alle
andre
dkm
fag
fortæller
vi
HVAD
VI
HEDDER
hvor
vi
kommer
fra
og
hvad
vi
forventer
Mere
information
omkring
mulige
projekter
Fælles
obligatoriske
workshops
i
introperioden
Bedre
kontakt
generelt
Mere
synlighed
linierne
imellem
Hvad
laver
en
SWUer
fx
Bedre
organisering
af
projekt
starten
Måske
en
dag
hvor
alle
studerende
er
samlet
i
samme
rum
på
en
gang
Problemet
er
lidt
at
langt
de
fleste
projekter
sammensættes
af
folk
privat
før
projektstarten
Når
vi
ikke
omgås
de
andre
kommer
de
heller
ikke
med
i
gruppesammensætningen
Man
kunne
evt
lave
fag
der
fordrede
samarbejde
mellem
studerende
fra
forskellige
linier
for
at
kunne
bestås
hvis
de
satser
mere
på
selv
at
stå
for
konceptudvikling
og
outsource
konstruktionen
til
programmeringsfolk
hvis
det
bliver
mere
acceptabelt
at
lave
et
skarp
kompetencedeling
og
have
flere
vejledere
hvis
de
andre
linier
også
åbnede
mere
op
og
der
blev
opmuntret
mere
til
tværfaglighed
samt
at
det
blev
gjort
lettere
at
samarbejde
på
tværs
af
linierne
En
form
for
projekter
med
en
repræsentant
fra
hver
linie
i
en
gruppe
eller
fra
minimum
linier
Dette
ville
give
kontakter
samt
give
os
et
indblik
i
de
andre
liniers
kompetencer
og
hvordan
vi
kan
bruge
disse
og
omvendt
De
andre
linjer
virker
endnu
mindre
akademisk
funderet
end
DKM
Jeg
er
ikke
sikker
Jeg
tror
ikke
at
de
andre
linier
synes
vi
er
noget
særligt
men
mange
af
mine
med
studerende
synes
vist
selv
at
de
er
noget
særligt
og
den
uoverensstemmelse
er
det
vist
svært
at
overvinde
Jeg
mener
at
et
mellem
nievau
kursus
i
html
javascript
forskelle
på
browsere
dhtml
mm
ville
kunne
gøre
noget
ved
det
DKM
studerende
kan
ikke
nok
på
den
front
Det
ville
betyde
at
flere
ville
kunne
få
øjnene
op
for
det
helt
utrolig
store
potentiale
der
ligger
i
mediet
og
måske
samtidigt
erkende
at
du
ikke
kan
komme
så
langt
uden
fx
en
software
udvikler
Mange
dkm
studerendes
ambitioner
synes
at
være
begrænset
til
fx
flash
spil
eller
andre
halv
smarte
ting
Det
har
hverken
samfundet
eller
vores
rygte
brug
for
Hvis
man
skal
kunne
tage
et
flash
kursus
så
skal
det
forudsættes
at
man
har
taget
flere
andre
fag
web
eller
fx
gp
hehe
Lave
en
prof
tværfaglig
startpakke
på
semester
at
man
scoper
projekter
der
i
højere
grad
fordrer
tværgående
kompetencer
at
man
gør
det
obligatorisk
at
samarbejde
med
andre
end
DKM
studerende
på
projekter
Ved
krav
om
at
man
skal
samarbejde
på
tværs
af
linierne
i
mindst
ét
ugersprojekt
Der
må
ikke
være
nogen
praktiske
administrative
problemer
ved
at
gøre
det
Det
kunne
være
et
krav
at
man
som
DKM
er
skulle
implementere
mindst
et
projekt
i
et
ugers
projekt
i
samarbejde
med
med
f
eks
en
programmør
etc
Fra
starten
gør
sig
klart
at
man
VIL
arbejde
sammen
med
en
fra
en
anden
linie
Søg
via
alle
Stud
it
c
dk
Der
kunne
stilles
krav
til
at
uegrprojekter
skulle
indrage
aspekter
fra
andre
linjer
fx
internetjura
økonomi
programerings
eller
andet
Fælles
projektidé
møder
inden
ugersprojektperioden
begynder
hvor
alle
på
IT
C
skal
deltage
udveksle
forslag
til
projekter
og
tale
om
hvordan
man
kan
benytte
hinandens
fagligheder
Vigtigt
at
man
på
hver
årgang
og
linie
har
forberedt
sig
inden
mødet
således
at
de
forløbige
idéer
er
formulerede
og
kan
vises
diskuteres
på
det
fælles
møde
der
kunne
lægges
projekt
med
krav
om
en
tværfaglig
besætning
Et
bligatorisk
projekt
med
en
fra
hver
linie
det
kunne
være
spændende
Men
det
skulle
nok
organiseres
formelt
så
det
ikke
bare
er
i
fredagsbaren
man
skal
finde
sammen
med
nogle
en
bedre
projektopstartsperiode
der
løber
over
flere
dage
Større
muligheder
for
projekter
på
tværs
af
linier
som
første
semesters
workshopuger
programming
D
og
spil
sammen
med
software
linien
Software
kan
programmere
dkm
kan
designe
Jeg
tror
at
projektperioderne
udgør
det
bedste
grundlag
for
samarbejde
mellem
linierne
Så
hvis
der
var
flere
af
disse
længerevarende
projekter
ville
der
måske
ske
noget
men
tiden
den
presser
jo
Man
kunne
fra
skolens
side
udbyde
nogle
projekter
hvor
kompetencer
fra
de
forskellige
linier
er
nødvendige
Oprettelse
af
dikussionsfora
inden
for
en
række
områder
evt
forskningsområderne
med
en
form
for
forpligtende
deltagelse
undstøttet
af
IT
C
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/modemateriale/forandringer.htm
Forslag
til
forandringer
af
DKM
Forslag
til
forandringer
af
DKM
Skabe
det
tværfaglige
forum
fra
begyndelsen
blande
mængden
istedet
for
at
lave
kerneområder
ET
STORT
INSTITUT
uden
DKM
uden
SWU
osv
Flytte
fokus
fra
Web
til
IT
feltet
som
helhed
Vi
skyder
os
selv
i
foden
ved
at
satse
så
ensidigt
dele
DKM
op
Mange
er
meget
glade
for
konstruktion
og
dygtige
til
det
Men
lad
dog
humanister
være
humanister
det
har
erhvervslivet
også
brug
for
Vi
HAR
allerede
designskoler
i
Danmark
Jeg
er
faktisk
ret
godt
tilfreds
det
skulle
lige
være
en
større
støtte
til
studerende
der
tager
semester
i
udlandet
Endvidere
kunne
man
måske
rette
fokus
mere
på
IT
generelt
Nye
medier
istedet
for
at
bibevare
så
stort
Web
fokus
Give
plads
til
alle
der
ønsker
et
kursus
Det
er
simpelthen
for
ringe
at
mennesker
søger
avanceret
miultimedieproduktion
og
kun
får
det
Det
er
noget
fis
at
man
selv
kan
sammensætte
sin
uddannelse
for
man
kan
ikke
planlægge
en
hujende
fis
når
man
ikke
kan
få
de
kurser
man
ønsker
Desuden
underminerer
dette
system
også
det
med
at
den
studerende
selv
er
ansvarlig
for
at
nå
den
ønskede
kvote
mht
interaktionsfag
konstruktions
og
mediefag
når
alt
alligevel
bare
er
ren
lodtrækning
Det
gør
mig
træt
at
man
ikke
kan
planlægge
i
hvilken
rækkefølge
man
vil
tage
sine
kurser
Jeg
savner
også
fortsætterkurser
eller
begynderkurser
Niveauet
i
de
forskellige
fag
især
konstruktionsfagene
bliver
ofte
skruet
alt
for
højt
op
fordinogle
få
kommer
med
meget
erfaring
Øv
give
DKM
en
klare
profil
i
form
af
udsagnet
på
DKM
uddanner
vi
IKKE
men
i
stedet
opprioritere
praktikmulighederne
gennemgå
eksamensordningerne
så
de
studerende
ikke
ender
op
med
miniprojekter
udvide
staben
af
faste
undervisere
Startugen
skal
laves
om
til
et
intensivt
kursus
i
HTML
så
man
i
Grundlæggende
webdesign
kan
springe
direkte
videre
og
lære
dynamisk
HTML
Jeg
ville
effektivisere
nogle
af
konstruktionsfagene
med
niveaudeling
og
mindre
holdstørrelser
en
del
selvstudier
og
tutorials
På
den
måde
ville
der
vaere
et
bedre
faelles
konstruktions
fagligt
fundament
som
er
udgangspunktet
for
at
realisere
og
visualisere
nogle
af
de
ideer
som
skal
affødes
af
akademisk
indsigt
Konstruktionsfagene
bør
betragtes
som
de
redskaber
de
er
Nødvendige
men
stadig
redskaber
I
forhold
til
nogle
af
de
lettere
konstruktionsfag
kunne
man
evt
halvere
laengden
af
dem
så
man
kunne
have
to
små
konstruktionsfag
i
stedet
for
et
helt
fag
En
anden
mulighed
er
at
udbygge
workshopideen
så
den
kan
daekke
flere
områder
og
reelt
fungere
som
aflastning
af
konstruktionsfagene
en
slags
crashkursus
over
flere
dage
eller
aftener
der
får
de
studerende
igang
med
et
selvstudie
der
kan
fortsaette
under
et
ugers
projekt
Højere
teoretisk
niveau
omkring
medieteori
designteori
og
usability
teori
Det
har
jeg
ikke
tid
til
at
tænke
over
ligenu
afleveringer
i
denne
uge
Flere
specialiserte
vejledere
og
sensorer
Jeg
ville
satse
på
et
mere
betydeligt
teoretisk
fundament
måske
med
en
opdeling
i
underlinier
f
eks
en
Design
linje
måske
med
særligt
fokus
en
Medie
Linje
osv
Desuden
ville
jeg
kraftigt
revurdere
start
pakken
som
hvad
jeg
har
forstået
har
været
en
meget
dårlig
introduktion
med
gennemgående
for
lavt
niveau
Desuden
ville
jeg
satse
på
færre
afleveringer
i
løbet
af
semestret
f
eks
afleveringer
af
A
sider
til
Interaktionsdesign
virker
meget
overdrevet
for
ECTS
Der
må
ikke
forekomme
kurser
på
lavt
niveau
Kvaliteten
mellem
kurserne
må
ikke
svinge
så
meget
som
i
dag
Værste
eksempler
er
for
eget
vedkommende
interaktionsdesign
og
tekstformidling
der
ikke
levede
op
til
forventningerne
Det
er
spild
af
muligheder
at
studerende
fra
alle
linier
ikke
tvinges
til
at
arbejde
sammen
Det
kommer
vi
til
når
vi
kommer
ud
på
arbejdsmarkedet
og
skolen
bør
forpligte
sig
til
at
træne
folk
i
dette
samarbejde
især
mellem
humanister
og
teknikerne
SKABE
FLERE
FAG
SÅ
DE
STUDERENDE
FIK
DE
FAG
SOM
DE
ER
INTERESSEREDE
I
AT
FØLGE
Jeg
befinder
mig
på
semester
så
det
er
lidt
svært
at
forslå
en
egentlig
ændring
Jeg
er
utrolig
glad
for
studiet
spændende
fag
positive
medstuderende
og
i
det
hele
taget
en
utrolig
positiv
og
hjælpsom
ånd
der
er
på
skolen
Dejligt
når
jeg
ser
i
mulighederne
for
fagvalg
i
de
kommende
semestere
savner
jeg
dog
noget
mere
design
orienteret
Eksempel
Avanceret
grafisk
Design
Men
i
forbindelse
med
spg
kan
jeg
se
at
skolen
overvejer
at
lægge
nye
fag
på
kursus
planen
De
foreslåede
fag
ser
go
ud
Jeg
ville
have
flere
bedre
kurser
om
lyd
Og
generelt
have
mere
forskningsbaseret
undervisning
Jeg
synes
at
i
det
litteratur
jeg
læst
og
den
presentation
jeg
mødt
op
til
for
jeg
begyndt
på
DKM
var
der
lagt
meget
vægt
på
at
nettet
var
et
skriftligt
media
Men
når
jeg
kigger
på
kursus
udbyddet
ser
jeg
for
det
meste
kursur
der
handler
om
grafisk
formidling
Kort
sagt
jeg
savner
det
skriftlige
Jeg
ville
lave
et
indføringskursus
i
grundlæggende
programmering
og
webdesign
og
det
skulle
være
det
eneste
obligatoriske
konstruktionsfag
med
mindre
man
har
disse
kompetencer
i
forvejen
Jeg
ville
fjerne
de
meget
specifikke
konstruktionsfag
og
erstatte
dem
af
workshops
evt
i
ferierne
eller
projektperioderne
Jeg
ville
sætte
mere
fokus
på
de
samfunds
og
især
kommunikationsmæssige
aspekter
Jeg
ville
højne
de
faglige
niveau
på
fag
som
IT
som
medie
og
tekstformidling
tage
udgangspunkt
i
at
de
fleste
studerende
allerede
har
kompetencer
indenfor
disse
områder
Introducere
mere
metode
videnskabsteori
og
ny
forskning
i
kurserne
Jeg
ville
inddrage
mere
teori
generelt
og
især
i
konstruktionsfagene
f
eks
animationsteori
i
avanceret
multimedie
Sætte
mere
fokus
på
at
give
de
nye
studerende
et
overblik
over
hvilke
veje
de
kan
vælge
så
de
vælger
dem
tidligt
Fx
ville
det
have
været
rart
for
mig
med
muligheden
for
at
høre
noget
om
HCI
ret
hurtigt
så
jeg
med
det
samme
kunne
have
fundet
mit
område
og
valgt
fag
ud
fra
det
Som
det
er
nu
har
jeg
en
række
fag
som
jeg
ikke
rigtig
synes
er
særlig
relevante
for
det
jeg
vil
beskæftige
mig
med
Måske
kunne
semester
indledes
med
en
intro
kursus
hvor
de
studerende
får
en
eller
to
ugers
overblikskurser
hvor
der
introduceres
til
HCI
design
grafik
programmering
og
lignende
Så
er
de
bedre
rustet
til
at
vælge
kurser
Sørge
for
at
få
nogle
formelle
retningslinjer
omkring
fagligt
niveau
og
krav
til
både
elever
og
undervisere
på
plads
Især
til
eksamen
er
det
frusterende
at
man
tager
chancen
hver
gang
fordi
der
ikke
er
ordentlige
og
eksplicitte
retningslinjer
for
hvad
der
bedømmes
ud
fra
og
hvem
der
er
kvalificeret
til
at
bedømme
Samtidig
er
det
supervigtigt
med
klare
målsætninger
for
kurserne
så
man
som
studerende
ved
hvor
undervisningen
gerne
skulle
føre
hen
og
hvad
man
kan
skal
kunne
ved
afslutningen
Skarpere
opdeling
af
Teori
Design
Anden
fordelingsnøgle
del
teori
del
design
Samtlige
undervisere
bør
holde
sig
til
deres
formålsparagraf
Undervisningen
bør
være
obligatorisk
dvs
mødepligt
Større
mulighed
for
at
specialicere
sig
Der
er
for
mange
grundkurser
der
ikke
bliver
fulgt
op
på
Jeg
ville
give
de
der
havde
interesse
i
at
lære
at
programmere
og
som
ingen
erfaring
har
med
det
muligheden
for
flere
øvelsestimer
evt
lørdag
eller
søndag
Jeg
tror
at
det
høje
niveau
skræmmer
mange
væk
hvis
der
var
mere
hjælp
at
hente
ville
flere
tage
det
Der
vil
til
næste
semester
starte
mange
nye
hvilket
vil
sige
større
mangel
på
computere
derfor
bør
vi
have
flere
maskiner
der
er
et
rum
fyldt
med
PCere
i
som
aldrig
bliver
brugt
da
de
smadrer
ens
profil
Skift
dem
ud
og
fyld
op
med
maskiner
der
hvor
der
ellers
mangler
I
think
flash
provides
an
important
combination
of
both
design
and
programming
however
if
flash
is
provided
at
this
school
it
should
only
focus
on
the
intense
use
of
action
script
and
the
manipulation
of
form
variables
and
databases
flash
basics
can
easily
be
learned
in
a
few
weeks
following
tutorials
on
the
web
or
in
a
school
provided
workshop
and
should
be
a
prerequisit
for
the
course
Action
script
can
be
tested
weekly
or
monthly
like
GP
and
datbase
publ
and
other
goals
for
the
course
should
be
clearly
posted
and
followed
in
the
problem
sets
so
as
to
maintain
a
respectful
level
of
learning
This
allows
dedicated
students
to
follow
a
rigorous
graduate
program
concerning
an
vitally
important
designers
software
at
a
professionally
qualifying
level
More
generally
speaking
most
of
the
DKM
designer
kurser
could
benefit
from
a
more
analytical
approach
so
that
all
the
students
know
where
the
course
is
going
and
where
they
stand
these
design
courses
should
also
be
as
closely
related
to
internet
computer
applications
as
possible
Otherwise
one
would
be
better
off
in
a
pure
design
school
Flere
korte
intensive
workshops
højere
standart
på
lærerne
lade
lærerne
undervise
i
det
de
er
gode
til
og
ikke
andet
Eliminere
den
udbredte
utjekkethed
og
de
overdrevne
krav
til
de
studerende
i
forhold
til
det
meget
ringe
input
der
gives
fra
underviserne
forbedre
undervisningens
niveau
mærkbart
Eller
endnu
bedre
opgive
det
omsonse
forsøg
på
at
virke
akademisk
når
der
er
tale
om
en
branche
hvis
flygtighed
umuliggør
en
længeresigtet
relevans
af
de
studerede
emner
Det
bliver
alligevel
aldrig
akademisk
så
tilstå
dog
at
det
I
vil
er
at
uddanne
kaospiloter
og
ikke
akademikere
Erstatte
ugers
projekterne
med
DKM
fag
Forbedre
kommunikationen
mellem
skolens
administration
og
de
studerende
Lave
flere
grupperum
og
købe
flere
computere
Arrangere
flere
virksomhedsbesøg
på
IT
C
så
de
studerende
har
bedre
mulighed
for
at
sig
goddag
til
de
rigtige
mennesker
i
erhvervslivet
Orientere
om
specialekrav
og
muligheder
for
erhvervspraktik
langt
tidligere
i
studieforløbet
Prove
at
skabe
et
mere
internationalt
miljo
og
evt
forlange
uddannelsen
med
et
halvt
til
et
helt
ar
Jeg
ville
have
sikkert
urealistisk
mange
flere
fag
især
inden
for
design
og
konstruktion
tage
flere
kurser
over
mere
tid
vaere
noedt
til
at
arbejde
med
nogle
fra
de
andre
fag
det
virker
besvaerligt
at
danne
grupper
tvaers
paa
linjerne
at
der
var
en
stoerre
enighed
omkring
niveauet
undervisningsformen
eksamensformen
for
det
kan
maerkes
bl
a
i
stemningen
hos
de
forskellige
laererne
større
frihed
til
eksperimenteren
modsat
nu
hvor
stort
set
al
aktivitet
er
centreret
omkring
eksamensprojekter
hvilket
skaber
en
meget
rigid
struktur
Stort
set
alle
fag
afsluttes
med
en
form
for
projekteksamen
det
gør
det
umuligt
i
nogle
telfælde
at
læse
fuld
tid
da
det
kan
betyde
at
man
skal
være
i
forskellige
grupper
på
samme
tid
Konstruktionesfagene
burde
eksaminere
i
konstruktion
og
ike
udelukkende
teori
Det
er
underligt
at
man
må
aflevere
i
skitseform
i
forb
med
et
konstruktionsfag
men
skal
skrive
en
siders
teoretisk
rapport
Hvor
meget
konstruktion
er
der
så
i
det
Flere
semestersfag
så
man
har
mulighed
for
at
fordybe
sig
jeg
ville
splitte
uddannelsen
op
i
to
linier
Jeg
synes
det
skuffer
alt
for
mange
mennesker
at
lade
en
linie
favne
design
kommunikation
og
medie
på
en
gang
Lad
os
i
stedet
få
to
linier
en
til
design
hvor
det
så
var
OK
at
tage
konkrete
håndværksfag
Og
så
et
til
kommunikation
og
medie
som
er
min
interesse
hvor
man
kan
få
lov
til
at
udfordre
sine
akademiske
evner
uden
at
være
begrænset
af
laveste
fællesnævner
Det
er
jo
klart
at
en
arkitekt
ikke
kan
reflektere
på
det
samme
akademiske
niveau
som
en
universitetsuddannet
ligesom
det
er
klart
at
en
universitetsuddannet
ikke
har
de
samme
konstruktionskompetencer
som
en
arkitekt
En
sådan
opdeling
ville
skabe
langt
klarere
linier
og
forventninger
hvilket
ville
være
i
alles
interesse
optage
flere
med
grafisk
design
kreativ
baggrund
på
bekostning
af
kommunikations
medie
masserne
for
mere
balance
og
spredning
i
kvalifikationer
Evt
kunne
en
smule
pr
på
de
kreative
skoler
kunstakademiets
musik
og
designskolens
linier
skoler
blade
eller
opslagstavler
ville
give
flere
ansøgere
min
fornemmelse
er
at
det
mest
er
kommunikation
og
medie
teoretikerne
der
har
hørt
om
skolen
og
derfor
søgt
den
Godt
spørgsmål
Organisere
flere
workshops
med
kreativitet
og
projektledelse
samt
et
ikke
forpligtende
slutprodukt
Styrke
den
sociale
kontakt
eksempelvis
via
udflugter
til
reklameburauer
digitale
kunstudstilligner
mm
Jeg
synes
vi
er
noget
frem
til
en
meget
god
fordeling
af
de
forskellige
fagområder
To
år
er
for
lidt
Det
bør
være
en
hel
videregående
uddannelse
for
sig
selv
Sidst
synes
jeg
at
tonen
i
det
rum
hvor
der
diskuteres
faglighed
og
alt
hvad
der
iøvrigt
diskuteres
er
umådeligt
trættende
at
høre
på
Der
er
alt
for
mange
som
farer
frem
med
deres
holdninger
om
det
ene
og
det
andet
som
regel
negative
Lad
være
med
at
hyle
og
se
at
få
bestilt
noget
Indføre
muligheden
for
et
praktikophold
på
eller
semestre
efter
semester
dvs
inden
specialet
Få
skolen
gjort
professionel
Gør
fagvalget
mindre
frit
ved
at
dele
DKM
op
i
faste
linier
som
det
er
nu
prøver
vi
at
dække
alt
på
ingen
tid
Få
det
faglige
niveau
op
på
noget
der
bare
minder
om
et
professionelt
stade
Højne
standarden
blandt
de
optagne
Give
de
studerende
de
maskinmæssige
ressourcer
der
skal
til
og
sørge
for
at
skidtet
fungerer
Forklar
sysadm
at
de
skal
holde
maskinparken
i
orden
og
holde
op
med
at
lege
diktatorer
hvad
softwarevalg
angår
Frem
for
alt
Beslutte
mig
for
hvad
vi
egentlig
skal
bruge
DKM
på
IT
C
til
Højskoleagtig
underholdning
eller
uddannelse
af
professionelle
IT
designere
lav
nogle
underlinier
fx
webdesigner
hovedvægt
på
design
en
tur
rundt
om
andet
relevant
webredaktør
og
informationsarkitekt
hovedvægt
på
klassifikation
informationsarkitektur
sprog
tekstser
labelling
og
en
tur
rundt
om
andet
relevant
brugervenligheds
konsulent
usabilityfolk
forstås
webmaster
hovedvægt
på
det
tekniskse
men
en
tur
rundt
om
andet
relevant
de
der
har
lyst
kan
så
tage
et
nærmest
skræddersyet
studium
og
de
der
ikke
har
lyst
kan
surfe
mellem
fagene
som
nu
Kunne
skabe
en
mere
snæver
fagprofil
altså
større
fag
valg
Miljøet
er
godt
men
det
akademiske
niveau
i
undervisningen
mangler
derfor
ansette
VIP
ere
der
kunne
varetage
denne
pligt
Fuldføre
den
proces
som
allerede
er
godt
i
gang
og
gøre
DKM
til
den
sande
tværfaglige
gren
indenfor
IT
C
Ment
i
en
positiv
retning
Desuden
ville
jeg
pille
det
penge
fixerede
ud
af
udannelsen
så
de
der
ser
PENGE
som
det
eneste
saliggørelse
i
tilværelsen
kan
beskæftige
sig
med
det
mens
vi
andre
kan
forske
i
mere
interessante
ting
flere
metode
og
sociologi
fag
flere
fag
som
ikke
er
introducerende
væk
med
bindingerne
til
en
bestemt
kombination
af
typer
af
fag
hellere
sige
at
man
skal
have
et
antal
hvor
fx
af
dem
er
videregående
som
web
og
bedre
kontakt
til
virksomheder
virkeligheden
På
sin
vis
synes
jeg
det
er
fint
at
der
på
nuværende
tidspunkt
er
mulighed
for
at
satse
enten
på
det
praktiske
håndværker
sigtet
og
på
det
teoretiske
akademiske
Der
skal
blot
være
lidt
flere
teoretiske
akademiske
fag
Og
der
skal
gøres
meget
opmærksom
på
ved
uddannelsens
begyndelse
at
man
er
nødt
til
at
vælge
sig
ind
på
det
ene
eller
andet
spor
for
at
få
den
bedst
mulige
faglige
ballast
som
færdiguddannet
På
to
år
kan
man
ikke
nå
at
følge
begge
spor
Lade
det
blive
op
til
den
enkelte
om
man
vil
fordybe
sig
i
konstruktion
eller
interaktion
eller
for
den
sags
skyld
i
det
rent
teoretiske
sætte
det
akademiske
niveau
op
i
de
teoretiske
fag
Have
flere
praktiske
kurser
på
forskellige
niveauer
Jeg
ville
ændre
eksmansformerne
så
der
ikke
var
så
mange
eksamner
i
løbet
af
semesteret
Dermed
ville
man
få
mere
tid
til
at
gå
i
dybden
med
tingene
i
løbet
af
semesteret
og
en
større
aflevering
tilsidst
Eventuelt
først
i
juni
ville
også
give
mulighed
for
mere
dybdegående
arbejde
i
denne
forbindelse
Jeg
synes
at
studiet
fra
start
til
slut
har
været
en
eksamen
der
afløser
den
anden
etc
Jeg
ville
indføre
mere
teori
i
forhold
til
værktøjsfag
og
få
fag
ind
som
CSCW
hvilet
jeg
ikke
synes
kun
er
et
SWU
fag
Fordi
faget
CSCW
også
handler
om
at
designe
fornuftige
systemer
og
brugergrænse
flader
Jeg
synes
at
DKM
er
for
fokuseret
på
www
og
ville
gøre
linien
meget
bredere
så
det
ville
være
lettere
at
integrer
sin
bachelor
med
studieaktiviteter
på
DKM
Hej
John
m
fl
Jeg
ville
smide
designdelen
ud
eller
det
meste
deraf
Denne
del
er
i
øjeblikket
for
uakademisk
og
iøvrigt
uden
relevans
for
erhvervslivet
Jeg
kan
absolut
ikke
se
at
man
behøver
gå
på
Designskolen
og
tegne
nøgenmodeller
for
at
designe
hjemmesider
hvis
det
er
det
man
ønsker
Jeg
synes
man
burde
satse
på
at
uddanne
dygtige
projektledere
og
formidlere
på
DKM
Linien
burde
tage
navneforandring
til
PKM
Projektledelse
Kommunikation
Medier
Det
kan
lyde
som
en
provokation
men
det
mener
jeg
faktisk
Jeg
er
godt
klar
over
at
jeg
sikkert
træder
mange
kunstnere
på
DKM
over
fødderne
ved
at
sige
sådan
men
jeg
mener
faktisk
heller
ikke
at
kunstnere
eller
grafikere
for
den
sags
skyld
har
en
berettigelse
på
IT
C
IT
C
hører
hjemme
under
Handelshøjskolen
og
burde
som
sådan
være
en
akademisk
uddannelse
Man
bliver
jo
ikke
håndværker
når
man
er
færdig
her
man
bliver
faktisk
kandidat
Hvis
man
er
interesseret
i
design
webart
grafiske
elementer
osv
er
det
fint
med
mig
men
det
hører
bare
ikke
hjemme
på
IT
C
Jeg
synes
derfor
DKM
skal
passe
lidt
på
med
ikke
at
gøre
studiet
for
bredt
og
håndværksmester
kunstneragtigt
De
fleste
af
os
er
bachelorer
fra
et
universitet
eller
har
en
højere
grad
Det
er
vel
udgangspunktet
Det
bør
man
under
alle
omstændigheder
holde
fast
i
ved
forsat
at
udvikle
det
akademiske
niveau
nu
blot
indenfor
IT
Hvis
der
ikke
sker
noget
kunne
jeg
godt
tro
at
DKM
måske
med
tiden
ville
få
et
lidt
dårligt
ry
som
uvidenskabeligt
studie
Det
ville
selvfølgelig
være
uheldigt
Dette
var
et
lille
tip
håber
I
kan
bruge
det
VH
Stig
S
Christensen
Højere
akademisk
niveau
større
faglige
krav
niveauinddeling
af
flere
fag
f
eks
grafisk
design
og
grafisk
design
afskaf
startpakke
fag
og
sæt
det
som
adgangskrav
at
studerende
har
kompetencer
svarende
til
at
have
haft
startpakkefagene
Udbyd
evt
startpakke
fag
i
sommerferien
Hvis
man
gerne
vil
lære
de
praktiske
fag
skal
det
være
muligt
på
et
højt
nok
niveau
Der
bør
være
større
sammehæng
mellem
det
der
er
brug
for
bagefter
og
det
der
undervises
i
Dvs
det
ville
være
rart
med
nogle
lærere
som
vidste
hvad
der
er
brug
for
i
de
forskellige
grene
af
it
branchen
Vi
har
meget
måtte
passe
os
selv
og
har
ikke
fået
svar
på
mange
af
de
relevante
spørgsmål
Hvad
skal
jeg
kunne
Hvordan
opnår
jeg
det
Sørge
for
bedre
undervisere
på
startpakken
Som
det
er
nu
virker
det
nærmest
afskrækkende
at
skulle
tilbringe
år
mere
på
skolen
Det
er
nu
engang
de
første
undervisere
som
de
stud
stifter
bekendtskab
med
og
som
er
med
til
at
forme
nystarternes
faglighed
og
er
det
virkelig
dette
IT
C
vil
med
de
studerende
Jeg
tror
det
ikke
mulighed
for
at
dygtiggøre
sig
indenfor
et
felt
man
brænder
for
så
man
ikke
bliver
generalist
Gøre
programmering
obligatorisk
og
stramme
op
i
nogle
fag
så
som
Interaktionsdesign
grafisk
design
og
web
design
I
Jeg
ville
lade
det
være
mere
op
til
den
enkelte
studerende
at
sammensætte
og
målrette
sit
studie
hvis
man
giver
mennesker
mulighed
for
at
forfølge
de
emner
de
brænder
for
bliver
de
i
regelen
bedre
kandidater
Flere
fag
som
køre
parrallele
med
fag
fra
andre
linjer
så
man
kan
indlede
et
samarbejde
om
produkt
udvikling
af
store
IT
projekter
Flere
fag
om
kommunikation
tekst
og
sprog
på
nettet
Mere
dybde
indenfor
fagområderne
Hvis
der
skæres
i
kursusudbud
bør
det
være
i
bredden
og
ikke
i
dybden
droppe
karaktererne
de
fører
kun
den
ubehagelige
del
af
konkurrencen
med
sig
lave
et
kursus
om
opsamling
af
brugerdata
Stille
højere
krav
om
folk
kompetencer
før
de
kommer
ind
Sørge
for
der
er
øvelser
i
alle
fag
ikke
kun
de
praktiske
At
der
var
et
sted
hvor
man
kan
se
de
forskellige
lærers
kompetencer
Jeg
mener
ikke
at
der
er
et
ordentligt
greb
om
det
visuelle
til
trods
for
at
det
er
sådan
en
stor
del
af
IT
Opmærksomheden
på
designteknikker
teori
og
historie
sammen
med
IT
som
medie
burde
være
integreret
del
af
mange
flere
fag
for
ikke
at
tale
om
kunsten
hvor
er
den
henne
Der
skulle
være
flere
seminarer
uafhængigt
af
de
enkelte
fag
der
kunne
vægte
en
mere
teoretisk
forskningsmæssig
dimension
af
IT
evt
i
samarbejde
med
andre
univesiteter
institutter
så
man
kunne
gøre
IT
mere
synlig
også
inde
for
andre
fagområder
Der
skulle
være
flere
af
fagene
der
gik
igen
i
en
grundliggende
og
en
avanceret
version
Større
samarbejde
med
andre
institutter
universiteter
til
at
understøtte
vores
så
forskellige
forudsætninger
og
bachelorgrader
Mere
fokus
på
praktikophold
som
en
mulig
erstatnining
af
ugers
projekt
jo
mindre
tekniske
fagene
er
jo
mere
umuligt
er
det
at
få
kvalificeret
undervisning
ud
over
det
introducerende
det
ville
være
rart
om
det
kunne
blive
lavet
om
Jeg
mener
at
det
er
misforstået
når
studerende
kommer
til
IT
C
med
en
idé
om
at
begynde
forfra
Det
er
mit
indtryk
at
nogle
tror
at
de
kan
gå
konstruktionsvejen
og
glemme
den
akademiske
baggrund
Det
er
netop
den
akademiske
beggrund
som
vi
ikke
må
glemme
for
det
er
det
som
bliver
vores
force
Så
hvis
jeg
skulle
ændre
noget
ville
jeg
få
DKM
ere
til
at
forså
at
de
er
gået
forkert
hvis
de
tror
de
kan
blive
små
designere
på
DKM
Istedet
skal
de
forstå
hvad
de
kan
bruge
designere
til
i
et
projekt
i
samarbejde
med
programmører
marketingfolk
osv
Jeg
ville
lave
nogle
flere
overbyggende
kurser
fx
på
grafisk
design
Andre
konkrete
ting
Slå
dog
digital
lyd
og
videoredigering
sammen
Jeg
ville
lave
spor
igennem
uddannelsen
F
eks
et
HCI
spor
med
en
god
udgave
af
interaktionsdesign
og
fag
som
CSCW
Design
og
Designere
Systemudvikling
DBD
og
GP
fra
SWU
Gerne
med
Databasebaseret
også
Noget
om
koncept
udvikling
à
la
IDEO
Men
med
systemarbejde
usability
som
grundpille
Noget
tilsvarende
kunne
sikkert
laves
for
designfolkene
afskrive
design
delen
mener
at
det
er
en
for
stor
forskel
at
skulle
rumme
design
kommunikation
og
medier
Endelig
finder
jeg
at
designdelen
opfordrer
til
lær
et
program
kurser
som
jeg
finder
ganske
tåbelige
Der
burde
være
en
langt
større
vægtning
af
de
humanistiske
fag
da
det
er
herfra
de
studerende
oftest
kommer
tilsyneladende
ønsker
skolen
andre
studerende
end
dem
der
er
der
i
dag
hvorfor
ikke
gøre
os
til
humanistiske
specialister
når
det
er
hvad
vores
fagprofiler
lægger
op
til
mere
designteori
og
mere
sociologisk
teori
og
en
klar
semesterplan
med
kursuskalender
afleveringsdatoer
og
vejledning
til
hvordan
ugersprojektet
skal
forløbe
gruppedannelse
vejlederansøgning
og
faglige
krav
Selvfølgelig
mest
nødvendig
for
os
førstesemesterstuderende
Ændre
startpakken
så
man
ikke
bliver
skuffet
over
hvor
ringe
disse
kurser
er
Oprette
et
programmeingskursus
i
Java
for
ultimative
begyndere
Sørge
for
at
de
studerendes
forskellige
kompetencer
i
højere
grad
blev
inddraget
i
undervisningen
Sørge
for
at
retningslinier
i
forbindelse
med
især
eksamen
blev
tydeliggjort
Herunder
at
censorer
og
studerende
blev
tydeligt
informeret
om
hvad
bedømmelseskriterier
går
ud
på
Så
skulle
DKM
indeholde
en
langt
mere
akademisk
retning
inden
for
de
kommunikative
og
samfundsmæssige
aspekter
af
IT
Der
er
for
mange
design
og
konstruktionsorienterede
fag
det
er
fedt
hvis
du
har
baggrund
som
arkitekt
el
lign
Men
jeg
mener
at
pointen
netop
må
være
at
uddanne
dygtige
reflekterende
studerende
som
kan
overskue
og
har
kendskab
til
it
teknikkers
muligheder
og
berænsninger
som
kan
trækkes
op
på
et
højere
abstraktionsniveau
end
blot
det
at
procuere
et
eller
andet
Der
er
så
mange
felter
inden
for
kommunikation
og
social
og
samfundsmæssige
forhold
der
endnu
ikke
er
nok
relateret
til
it
hvorfor
benytter
it
højskolen
sig
ikke
af
dette
og
uddanner
folk
som
er
frontløbere
på
dette
felt
Selvfølgelig
skal
de
tekniske
fag
staigvæk
være
der
men
der
bliver
altså
nødt
til
at
være
flere
akademiske
fag
Vi
kommer
trods
alt
med
en
bachelor
og
mange
med
mere
end
det
Jeg
ville
sætte
tekniske
adgangskrav
for
at
starte
på
dkm
således
at
niveauet
på
konstruktionsfagene
blev
højere
Man
kunne
forestille
sig
workshops
eller
forberedende
kurser
inden
start
på
uddannelsen
Kendskab
til
html
photoshop
eller
lignende
kunne
være
et
krav
Så
kunne
man
forestille
sig
at
der
blev
større
mulighed
for
at
integrere
konstruktion
og
teori
på
et
langt
tidligere
tidspunkt
Størstedelen
af
fagene
på
dkm
skulle
have
en
ORDENTLIG
ANSIGTSLØFTNING
Fag
som
brugerperspektiver
avanceret
multimedie
prod
it
som
medie
grundlæggende
web
interaktionsdesign
og
grafisk
design
lyder
som
super
fag
i
kursusbeskrivelserne
men
skuffer
størstedelen
af
de
studerende
Jeg
har
gået
her
i
så
kort
tid
og
indtil
videre
re
jeg
ganske
tilfreds
Jeg
synes
helt
dette
skema
mangler
muligheder
for
at
evaluere
på
arbejdsbyrden
stressmængden
og
det
antal
afleveringer
de
enkelte
fag
lægger
op
til
Men
det
regnes
måske
ikke
under
faglighed
Der
mangler
tid
og
mulighed
for
fordybelse
Alle
de
mange
afleveringer
betyder
at
man
ikke
får
læst
særlig
meget
og
derfor
skyder
fra
hoften
med
det
meste
Det
er
også
vigtigt
at
lære
i
denne
branche
men
som
uddannelsesinstitution
har
man
også
et
ansvar
for
at
give
folk
tid
og
rum
til
grundighed
Ikke
bare
hit
and
run
Fjerne
de
tomme
konstruktionsfag
Her
tænker
jeg
på
Adv
multimedieprod
og
grundlæggende
web
Begge
er
fag
som
den
studerende
bør
kunne
finde
ud
af
selv
Evt
med
hjælp
fra
nogle
tutorials
der
bliver
gjort
tilgængelig
fra
skolens
side
Evt
kan
man
samle
de
to
fag
og
så
gå
lidt
hurtigere
frem
Begge
fag
er
nu
dræbende
langsommelige
og
nærmest
en
fornærmelse
mod
de
studerendes
intellekt
Seriøst
mener
jeg
at
de
sagtens
kan
slås
sammen
sådan
at
der
kommer
et
basalt
flash
indhold
i
grundlæggende
web
Et
nyt
mere
programmeringsorienteret
fag
kunne
så
overtage
efter
adv
multimedieprod
jeg
mener
at
det
er
et
problem
både
for
DKM
linien
og
for
dette
spørgeskema
at
selve
udformningen
eller
opbygningen
af
denne
linie
ikke
tages
op
til
revision
Jeg
synes
ikke
at
det
er
vægtningen
mellem
de
tre
kerneområder
der
er
problemet
men
snarere
at
alle
fag
i
realiteten
starter
fra
bunden
og
ikke
bygger
ovenpå
noget
af
den
viden
de
studerende
allerede
har
eller
erhverver
i
studieforløbet
Så
skulle
kursernes
niveau
lige
med
detsamme
justeres
der
er
alt
for
stor
niveauforskel
derfor
kan
man
heller
ikke
snakke
om
at
karaktererne
generelt
er
for
høje
Der
skulle
være
lagt
an
til
at
man
kunne
vælge
de
enkelte
kurser
på
mere
end
eet
niveau
alt
efter
hvor
erfaren
man
var
hvilke
kurser
man
havde
haft
før
så
man
fornemmede
en
faglig
progression
Jeg
ville
forbedre
den
interne
information
Jeg
ville
sørge
for
at
fagene
svarede
bedre
til
deres
fagbeskrivelser
Jeg
ville
ansætte
undervisere
der
kunne
varetage
IT
sociologi
og
IT
og
læring
Jeg
ville
afbryde
samarbejdet
med
designskolen
og
fjerne
faget
interaktionsdesign
Jeg
ville
forbedre
studievejledningen
før
studiestart
m
h
p
valg
af
fag
og
udnyttelse
af
tidligere
erhvervede
kompetencer
Jeg
ville
sørge
for
at
de
studerende
der
søger
ind
på
IT
højskolen
før
svar
om
optagelse
minimum
måneder
før
studiestart
Jeg
ville
ønske
at
skolen
ville
bestræbe
sig
på
at
spytte
dygtige
akademiske
talentfulde
elever
ud
Som
det
ser
ud
nu
dropper
de
dygtigste
ud
fordi
der
er
en
uheldig
overfladisk
handelshøjskoleagtig
stemning
på
skolen
Det
er
ærgerligt
Det
er
for
let
at
svømme
igennem
ved
at
tage
nogle
sjove
fag
Det
er
et
stort
problem
Det
er
på
tide
at
det
bliver
defineret
utvetydigt
hvad
der
forventes
af
de
studerende
på
DKM
for
der
er
vitterligt
mange
der
tror
at
de
skal
være
glade
gøglere
når
de
bliver
færdige
Disse
visioner
skal
naturligvis
også
afspejles
i
fagene
lærerstaben
etc
Jeg
er
lidt
flagrende
jeg
har
skrevet
opgave
til
klokken
Jeg
ville
skærpe
optagelses
kravet
Man
skal
kunne
anvede
en
computer
på
fornuftigt
bruger
niveau
for
at
komme
ind
Vi
skal
være
de
bedte
i
danmark
til
at
kode
html
i
hånden
Det
er
en
rimelig
ambiton
og
det
er
godt
at
kunne
både
samfunds
relevans
og
vores
titels
integritet
At
kunne
html
i
hånden
skal
gøres
obligatorisk
hvis
folk
vil
være
med
på
den
smarte
vogn
som
DKM
er
så
kan
man
også
kræve
at
det
skal
være
er
en
kerne
kompetance
Vi
skal
være
de
bedtse
i
Danmark
til
html
så
følger
resten
af
sig
selv
Anvende
mindre
ressourcer
på
administration
o
lign
og
flere
på
at
tiltrække
attraktive
undervisere
Markedsføre
DKM
AKTIVT
jeg
ville
give
de
studerende
en
mulighed
for
at
arbejde
med
færre
og
større
projekter
i
løbet
af
samesteret
er
master
studerende
og
har
derfor
ikke
tid
til
ugers
projekter
det
er
en
skam
at
man
ikke
har
tiden
til
virkelig
at
fordybe
sig
Hæve
det
teoretiske
niveau
De
fleste
af
os
har
en
akademisk
baggrund
Gøre
undervisningen
mere
specifik
så
man
ikke
skal
igennem
de
samme
ting
i
tre
forskellige
fag
Niveauet
kan
ikke
undgå
at
blive
lavt
når
man
gør
det
på
den
måde
Skabe
forum
for
præsentationer
af
produktioner
projekter
Finde
mere
kompetente
underviser
til
vise
konstruktions
fag
helårs
kurser
for
dem
der
ved
hvad
de
vil
Flere
kurser
der
fungerede
som
forsættelsen
til
tidligere
kurser
som
fx
avanceret
web
eller
avanreset
video
Flere
pladser
hold
i
de
kurser
som
er
meget
efterspurgte
fx
avanceret
web
vi
var
mange
der
ikke
fik
vores
ønske
opfyldt
Opkvalificering
af
en
række
af
undervisernes
formidlings
kompetence
Det
er
tydeligt
at
ikke
alle
er
skolelede
evner
formidlingens
kunst
Flere
workshops
som
dem
i
Malmö
og
Typografi
Workshop
der
kan
inspirere
sætte
gang
i
kreativiteten
og
give
mulighed
for
at
prøve
andre
udtryksmåder
Møde
store
navne
indenfor
faget
skabe
overens
stemmelse
mellem
fag
betegenlse
og
sensors
faglige
baggrund
som
interaktion
design
med
en
medieteoretisk
sensor
og
et
konstruktionsfag
med
en
kunstner
som
sensor
Der
skulle
lægges
mere
vægt
på
undervisning
i
både
grafisk
design
og
især
i
interaktions
design
Flytte
det
til
Ørestaden
Jeg
vil
have
mere
design
og
mindre
teori
men
jeg
er
kun
en
af
mange
Jeg
tror
faktisk
det
er
en
god
balans
nu
Jeg
ville
skrue
ned
for
antallet
af
obligatoriske
afleveringer
Som
det
er
nu
prioriteres
produktion
fremfor
fordybelse
Ved
godt
at
der
er
travlt
i
den
virkelige
verden
men
vi
går
vel
på
IT
skolen
for
at
uddanne
os
og
lære
noget
i
en
grad
så
det
kan
bruges
til
noget
sidenhen
Bedre
integration
mellem
praksis
og
teori
Flere
metoder
til
kreativ
udvikling
Jeg
ville
lade
flere
konstruktionsfag
køre
forskudt
af
hinanden
fx
lyd
og
video
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fagudvalg/modemateriale/Forslagtilnyefag.htm
Forslag
til
nye
fag
Forslag
til
nye
fag
Flash
i
moduler
start
fra
begynder
og
slut
ved
advanceret
Designteori
den
digitale
designhistorie
og
kunsthistorie
for
viderekommende
grafisk
design
D
for
viderekommende
Jeg
fjernede
interaktionsdesign
og
brugerperspektiver
fordi
de
kører
dårligt
ikke
fordi
ideen
bag
dem
ikke
hører
til
på
DKM
Mange
af
de
konstruktionsfag
jeg
har
fjernet
er
sikkert
gode
de
hører
bare
ikke
til
på
en
universitetsoverbygn
fag
Del
op
ml
kommunikation
og
design
op
i
to
linjer
Så
kan
folk
følge
interesser
og
erhvervlivet
vil
ikke
være
forvirret
over
hvad
en
DKM
er
er
Nå
det
jeg
skulle
skrive
var
flere
formidlingsfag
flere
usabilityfag
projektledelse
del
director
HCI
Kommunikationsteori
ASP
eller
PHP
programmering
Dynamisk
HTML
Medieteori
og
empiri
med
et
samfundsmæssigt
perspektiv
Projektledelse
med
et
særligt
fokus
på
det
at
lede
of
fordele
arbejde
samt
at
få
kolleger
til
at
fungere
i
teamwork
Teambuilding
metoder
Et
godt
generelt
design
konceptudvikling
fag
praktisk
teoretisk
Jeg
mener
at
Interaktionsdesign
som
ide
er
meget
relevant
Men
udformningen
har
været
alt
andet
end
sådan
derfor
burde
indholdet
fra
Interaktionsdesign
nuværende
ændre
navn
til
f
eks
Konceptudvikling
og
kreativitet
måske
som
workshop
og
Interaktionsdesign
skulle
gentænkes
Jeg
synes
ikke
at
nogle
af
fagene
skal
fjernes
men
at
nogle
fags
niveau
skal
højnes
Fra
eget
eksempel
kan
nævnes
interaktinsdesign
og
tekstformidling
der
har
været
for
ringe
Avanceret
Grafisk
Design
Lyd
kursus
på
et
langt
højere
niveau
Jeg
synes
det
er
svært
at
sige
hvilke
fag
burde
fjernes
når
jeg
ikke
har
provet
dem
Jeg
ville
foreslå
at
erstatte
Interaktions
design
med
noget
andet
i
start
pakken
og
hvis
den
skulle
fjernes
helt
ville
jeg
i
stedet
oprette
en
fag
der
dækker
noglelund
samme
områd
men
med
hendblik
på
at
man
få
nogle
konkrete
færdigheder
Avanceret
tekstformidling
IT
sociologi
Strategisk
IT
kommunikation
Introduktion
til
HCI
Multimedie
produktioner
både
på
nettet
og
cd
rom
teori
og
praksis
Et
fag
med
relevante
designmetoder
og
processer
fx
participatory
design
WEBDESIGN
HTML
DYNAMISK
HTML
OG
JAVASCRIPTING
Programmering
for
humanister
Udvidet
multimedie
programmering
Scripting
Introduktion
til
IT
er
et
dårligt
fag
hvor
man
ikke
kender
kravspecifikationerne
og
hvor
niveauet
for
bedømmelse
er
alt
for
høje
og
svarer
til
halvårsprojekter
på
eks
RUC
Desuden
tages
der
ikke
højde
for
at
nogle
ikke
har
en
baggrund
i
krøvende
teoretisk
forståelse
og
projektskrivning
Det
skal
altså
ikke
nødvendigvis
væk
men
det
skal
bearbejdes
Det
samme
gælder
for
Projektledelse
som
er
kedeligt
og
ustruktureret
og
hvor
en
studerende
uden
den
nødvendige
pædagogiske
indsigt
står
med
ansvaret
Se
bare
på
frafaldet
på
det
kursus
i
år
A
course
which
combines
video
sound
flash
graphics
and
datbase
publishing
webIII
learning
about
cookies
javascript
java
applets
sql
basic
DOS
Linux
code
setting
up
ones
own
server
etc
Mediesociologi
Organisationssociologi
med
henblik
påværdier
og
æstetik
i
systemudvikling
og
design
INGEN
INTRODUKTIONSFAG
flere
udvidede
fag
der
bygger
på
folks
baggrund
FAG
SKAL
DESIGNES
PÅ
ET
NIVEAU
DER
BESKRIVER
HØJESTE
FÆLLESNÆVNER
forstået
på
den
måde
at
kan
man
ikke
følge
med
fordi
man
ikke
har
baggrunden
må
man
enten
knokle
sin
røv
i
laser
eller
droppe
kurset
HØJERE
KRAV
konkrete
kurser
advanceret
D
advanceret
grafiks
design
projektkursus
hvor
folk
skal
implementere
den
faglighed
de
allerede
har
i
gruppearbejder
i
modspil
til
forlk
fra
de
andre
fagområder
altså
styre
den
tværfaglighed
der
ikke
udnyttes
godt
nok
i
ugers
projekterne
de
virker
jo
ikke
efter
hensigteten
I
stedet
for
at
lave
nye
fag
kunne
man
arbejde
på
at
forbedre
arbejdsforholdene
under
de
allerede
eksisterende
fag
Konceptudvikling
af
interaktive
reklamer
tvproduktioner
osv
Management
Ny
okonomi
Grafik
og
Flash
avanceret
D
modellering
og
compositing
avanceret
videoredigering
og
teori
Humanistisk
teoretisk
fag
med
enkelte
praktiske
øvelser
a
la
Digital
æstetik
Virtuelle
verdener
It
sociologi
Virtuelle
verdener
Human
factors
teori
kommunikationsteori
Computerspil
med
udgangspunkt
i
den
neto
p
overståede
konference
IT
som
medie
avanceret
Jeg
synes
at
alle
ovennævnte
er
gode
fag
men
der
kunne
godt
være
andre
fag
hvor
følgende
er
mere
eller
mindre
integrerede
eks
flash
photoshop
Avanceret
d
Teknologifilosofi
eller
sociologi
Konceptudvikling
Kursus
i
Director
D
for
viderekomne
Design
af
spil
Formidling
via
nettet
websitetyper
og
deres
karakteristika
websitets
bestanddele
indhold
og
udtryk
teori
fra
retorik
og
lingvistik
og
andre
relevante
områder
opbygning
af
et
site
indhold
arkitektur
og
navigation
teori
fx
bøger
skrevet
af
Argus
folk
jf
http
argus
acia
com
Tekstproduktion
til
internettet
skal
forudsætte
at
man
har
kurset
formidling
via
nettet
retskrivning
kreativ
krivning
journalistisk
skrivning
skrivning
af
tekster
til
corporate
sites
skrivning
af
tekster
til
offentlige
sites
Organisationsstrukturer
og
IT
medieanalytiske
fag
Avanceret
Database
Webpublicering
Teoretisk
webdesign
Brugergrænseflader
informationsarkitektur
Obligatorisk
grunlæggende
programmering
Multimedie
Formidling
D
fortsætter
Javascript
el
lign
computerSpil
digital
fortælling
Digital
Kulturformidling
metodefag
mediesociologi
Den
nye
økonomi
vidensamfundet
organisationsteori
ledelsesteori
handelshøjskolefag
for
humanistister
dvs
med
en
humanistisk
samfundsfaglig
indfaldsvinkel
ikke
en
økonomisk
Javascript
HTML
HCI
Generelt
synes
jeg
at
ikke
at
nogle
af
ovenstående
fag
bør
fjernes
såfremt
de
kobles
med
teori
Sagt
på
en
anden
måde
Hvis
det
kun
tager
sigte
på
få
en
forståelse
af
hvordan
programmet
betjenes
synes
jeg
det
skal
fjernes
konceptudvikling
Intro
til
DKM
I
metode
teori
Intro
til
DKM
II
konstruktion
interaktion
d
fortsætter
kursus
Der
skal
en
erstatning
for
faget
der
mere
satser
mere
på
konceptudvikling
og
branding
af
nye
produkter
Internetprogrammering
Mediedesign
HCI
og
Usability
IT
sociologi
Jeg
mener
for
så
vidt
fagene
stadig
skal
eksistere
men
de
lever
i
deres
nuværende
form
ikke
op
til
titlen
og
det
er
det
der
er
problemet
IT
som
medie
har
meget
lidt
fokus
på
IT
det
er
mere
en
gennemgang
af
medieteorien
sociologi
Det
kunne
derfor
være
fedt
at
bringe
IT
meget
mere
ind
i
undervisningen
og
måske
lave
nogle
mere
dybdeborende
øvelser
end
dem
vi
har
lavet
Fx
over
et
par
gange
og
så
som
små
opgaver
man
skal
aflevere
evt
i
grupper
Mht
Interaktionsdesign
har
det
været
for
meget
det
samme
i
hver
opgave
og
eftersom
man
ingen
kritik
får
i
løbet
af
semesteret
kan
man
jo
i
princippet
lave
de
samme
fejl
igen
og
igen
og
ikke
blive
klogere
Der
burde
også
være
mere
undervisning
i
faget
så
vi
bliver
udstyret
med
nogle
design
mæssige
redskaber
det
mangler
langt
de
fleste
af
os
på
forhånd
Ingen
forslag
til
nye
fag
men
kan
overveje
om
nogle
kurser
kan
lægges
sammen
men
også
hæve
nogle
kursers
faglige
niveau
en
tand
Det
vil
give
plads
til
nye
kurser
ide
formidling
med
fokus
på
grafisk
på
papir
at
formidle
ideer
til
samarbejsdpartnere
tekst
og
sprogteknologi
metodefag
startup
hvad
sker
der
i
det
private
erhvervsliv
økonomisk
ballast
Analyse
af
brugersituationer
Anvendelsen
af
intelligens
i
software
Overblik
over
internettets
tekniske
muligheder
Jeg
mener
at
grafisk
design
burde
ligge
som
en
del
af
grundlæggende
og
avanceret
web
design
eventuelt
burde
der
være
niveauer
af
webdesign
som
design
teori
så
vil
være
en
naturlig
del
af
Således
ville
man
kunne
nå
dybere
ind
i
design
teori
og
historie
samtidig
med
at
have
fingrene
i
mediet
og
undgå
diskussionen
om
hvorvidt
det
er
relevant
at
lære
konstruktionsfag
på
en
overbygning
Digital
video
og
lyd
i
eet
fag
der
kunne
danne
grundlag
for
at
avanceret
video
lyd
kursus
Internetsociologi
Jeg
mener
at
det
ville
være
meget
naturligt
og
særdeles
relevant
at
oprette
et
kursus
som
følger
op
på
Database
web
Enten
som
et
rent
database
kursus
eller
med
tcl
scripts
som
nu
et
kursus
inden
for
Human
Resource
Management
jeg
mener
det
er
en
af
de
største
mangler
på
DKM
p
t
Et
Kursus
i
ren
projekt
ledelse
Hvis
projektledelse
er
et
af
DKM
s
kerneområder
kan
jeg
ikke
forstå
hvorfor
der
kun
er
et
kursus
Jeg
mangler
også
et
fag
som
Informationsarkitektur
hvor
der
sættes
fokus
på
hvordan
man
kategoriserer
og
planlægger
indhold
Det
er
for
mit
vedkommende
også
noget
jeg
gerne
ville
arbejde
ind
i
mit
speciale
I
stedet
for
interaktionsdesign
et
fag
med
samme
hensigt
men
som
fungerer
og
som
forudsætter
usability
engineering
it
sociologi
sprog
og
it
avanceret
it
som
medie
kommunikationsstrategier
på
nettet
it
understøttet
læring
it
kultur
kunst
Introduktion
til
programmering
Tekstformidling
på
et
højere
niveau
It
og
Samfund
Et
forstsætter
fag
i
it
som
medie
som
er
meget
mere
akademisk
Et
fag
der
beskæftiger
sig
med
hvordan
man
foretager
empiriske
undersægelser
af
adfærd
på
nettet
Dette
skal
især
baseres
på
communitiesfora
hvor
den
kommunikative
dialog
skal
undersøges
Hvordan
er
dialoger
på
nettet
hvordan
snakker
folk
Front
end
programmering
endnu
mere
avanceret
multimedieprod
grafisk
design
avanceret
web
som
IKKE
focuserer
på
flash
Et
fag
om
grafisk
design
på
et
højere
niveau
end
det
nuværende
Et
fag
som
kommer
rundt
om
mere
end
basal
typografi
og
montage
layout
evt
koplet
sammen
med
Designhistorie
to
lærere
Se
stilarterne
og
efterlign
dem
First
immitate
then
innovate
Brugerperspektiver
slås
sammen
med
målgruppeanalyse
to
tynde
fag
bliver
til
et
med
indhold
Programmering
for
DKM
ere
Et
fag
som
sætter
eleverne
ind
i
multimediesprog
som
JavaScript
FlashScript
og
Lingo
Forudsætter
flashkundskab
som
eleven
må
erhverve
sig
selv
eller
på
korte
introkurser
erstatter
Adv
multimedieprod
Advanceret
Video
som
indrager
teori
om
anvendelse
af
bevægende
grafik
på
nettet
Gerne
noget
mere
advanceret
end
det
nuværende
også
med
indragelse
af
kunst
Usability
Engineering
Brugerfladedesign
Web
med
designteori
og
html
IT
sociologi
IKT
og
læring
undervisningsrelateret
it
IT
som
medie
på
et
udvidet
niveau
it
sociologi
obligatorisk
Der
er
akut
mangel
på
et
web
intermediate
Her
skal
man
lære
at
kode
html
i
hånden
sætte
cookies
browsersniffe
IE
vs
NN
advancerede
funktioner
i
css
osv
Web
duer
ikke
hvis
du
bare
kan
LIDT
og
DB
web
handler
om
noget
andet
Kunne
man
måske
finde
en
professionel
webudvikler
der
har
en
underviser
i
maven
og
vil
lave
et
kursus
X
gange
om
året
Det
er
lidt
svært
Jeg
synes
mange
af
mine
medstuderende
ved
meget
lidt
om
kommunikation
men
jeg
tror
ikke
på
at
Introduktion
til
It
er
løsningen
i
sin
nuværende
form
Fokus
må
være
hvad
de
forskellige
medier
kan
kombineret
med
nogle
kommunikations
modeller
Kurset
må
ikke
kun
handle
om
sociologi
og
det
må
ikke
anvende
film
og
medievidenskabs
års
bog
vi
er
en
overbygning
Innovation
iværksætning
WEB
ikke
flash
Grafisk
design
avanceret
web
design
design
rettet
mod
erhvervslivet
kreativt
web
design
IT
og
læring
Grafisk
Design
Fag
hvor
den
sanfundsmæssige
aspekt
af
IT
undersøges
diskuteres
Teori
og
praksis
om
Computerspil
Avanceret
videoproduktion
video
til
netet
og
samspil
mellem
video
og
direktor
Flash
til
nettet
Brugergrænseflade
design
udskiftning
af
det
nuværende
interaktioosdesign
med
et
mere
målrettet
og
designkompetence
givende
kursus
et
fag
med
menske
robot
interaktion
f
eks
bruger
grænseflader
på
robter
det
skal
være
med
en
DKM
vinkel
Alle
fagene
er
gode
hver
for
sig
jeg
nænner
ikke
at
fjerne
nogle
Der
skal
også
være
plads
til
andre
interessser
end
mine
egne
Jeg
vil
egentligmene
at
kurserne
skal
være
der
stadig
men
de
bør
tilrettelægges
bedre
avanceret
D
avanceret
database
ASP
PHP
IT
sociologi
videregående
usability
metodisk
kritik
og
udviklling
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/fakultetsklub.htm
fakultetsklub
DKM
s
Fakultetsklub
efterår
alle
Lektor
Anker
Helms
Jørgensen
anker
itu
dk
Ekstern
lektor
Annette
Kreutzberg
anette
k
post
tele
dk
Ekstern
lektor
Bjarne
Sandstrøm
bjsa
post
tele
dk
Ekstern
lektor
Christian
Høyer
Petersen
chp
internet
dk
Ekstern
lektor
Claus
Jensen
cj
abc
pr
dk
Ekstern
lektor
Claus
Thor
Nielsen
claus
thor
onl
egmont
com
Ph
D
studerende
Gert
Balling
gba
it
c
dk
Amanuensis
Ida
Engholm
ie
it
c
dk
Ekstern
lektor
Jeanette
Pia
Jensen
jpjensen
ruc
dk
Ph
D
studerende
Jesper
Juul
jjuul
it
c
dk
Lektor
linjeleder
John
Paulin
Hansen
paulin
itu
dk
Amanuensis
Jun
Yoneyama
jun
ruc
dk
Ekstern
lektor
Karin
Levinsen
cksixty
post
tele
dk
Ekstern
lektor
Klaus
Bjerager
designco
mail
dk
Ekstern
lektor
Klaus
Bruhn
Jensen
kbj
hum
ku
dk
Ekstern
lektor
Lene
Nielsen
lene
it
c
dk
Ph
D
studerende
Lisbeth
Klastrup
klastrup
it
c
dk
AC
fuldmægtig
Lise
Louv
louv
itu
dk
Ekstern
lektor
Margit
Neisig
mnei
tdk
dk
Ph
D
studerende
Marius
Hartmann
hartmann
tdk
dk
Adjunkt
Martin
Elsman
mael
itu
dk
Ekstern
lektor
Morten
Remmer
morten
dj
com
Undervisningsassistent
Morten
Ulf
Bøll
boell
post
tele
dk
Ekstern
lektor
Niels
Hallenberg
nh
it
c
dk
Undervisningsassistent
Nikolaj
de
fine
Licht
nikolaj
musicmedia
dk
Ekstern
lektor
Peter
Olaf
Looms
poo
dr
dk
AC
medarbejder
Sven
Bastrup
bastrup
itu
dk
Ekstern
lektor
Tijana
Paludan
Duus
tijana
private
dk
Ekstern
lektor
Troels
Degn
Johansson
tdj
fsl
dk
Ph
D
studerende
Ulrik
Hartmann
Gade
ulrik
acm
org
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Dagsordener/Dagsorden_FakultetsklubDKM06-11-01.html
Dagsorden
Fakultetsklub
Næste
fakultetsklubmøde
er
tirsdag
d
i
lokale
frokoststuen
på
øverste
etage
Forslag
til
dagsorden
Forslag
modtages
gerne
Referat
fra
sidst
Dagsorden
meddelelser
Kursusevaluering
hvad
skal
det
bruges
til
Pædagogisk
forum
har
IT
C
særlig
kompetence
indenfor
undervisning
i
IT
Karriererådgivning
mentorordning
hvad
kan
man
som
vejleder
og
underviser
gøre
for
at
bringe
sine
studerende
videre
i
studierne
og
siden
i
karrieren
Evt
Meld
venligst
tilbage
om
I
kommer
til
Lise
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat011003.html
Fakultetsklubmøde
oktober
Referatet
er
ikke
godkendt
Referat
af
fakultetsklubmøde
oktober
Tilstede
Anker
Helms
Jørgensen
Bjarne
Sandstrøm
John
Paulin
Hansen
Klaus
Bjerager
Jun
Yoneyama
Anette
Kreutzberg
Lene
Nielsen
Peter
Looms
Lise
Louv
referent
Dagsorden
Referat
fra
sidst
Dagsorden
Meddelelser
Faglig
profil
i
forhold
til
optagelseskrav
hvordan
udvælger
vi
de
rigtige
DKM
studerende
mødemateriale
i
wordformat
eller
i
ren
tekst
Reservation
af
kursus
pladser
til
ikke
DKM
er
DKM
kurser
under
åben
uddannelse
Evt
Studenterprojekt
v
John
ad
Referat
fra
sidst
Lise
Jensens
kursus
har
et
forkert
navn
Interaktiv
D
viderekommende
Lise
Jensen
skal
spørges
om
et
andet
navn
til
kurset
ad
Dagsorden
Der
var
ingen
nye
punkter
til
dagsorden
ad
Meddelelser
Troels
Degn
Johansson
er
blevet
ansat
som
adjunkt
Endnu
en
adjunktansættelse
er
undervejs
DKM
er
meget
glade
for
ansættelsen
af
Troels
der
har
et
ben
i
både
den
humanistiske
og
den
anvendelsesorienterede
IT
forskning
Troels
er
ansat
i
Ankers
afdeling
Diac
Troels
har
foreslået
at
DKMs
vejledere
præsenterer
sig
selv
på
nettet
og
Troels
kommer
med
oplæg
til
en
skabelon
Lise
efterlyser
i
den
forbindelse
at
DKMs
projekt
og
specialevejledere
samt
potentielle
DKM
vejledere
beskriver
sig
selv
udfra
Troels
skabelon
Der
kommer
en
mail
ud
til
de
relevante
personer
inden
længe
DKM
har
diverse
informationer
om
projekter
liggende
på
hjemmesiden
se
http
www
it
c
dk
Internet
uddannelser
kandidat
dkm
hjemmeside
Projekter
Det
vil
være
oplagt
at
have
et
link
til
projektvejledere
side
om
side
med
eksempler
på
projekter
projektbeskrivelser
og
vejledning
i
projektskrivning
Fakultetsklubben
anbefaler
dog
at
data
om
projektvejledere
kommer
op
front
tættere
på
forsiden
Lise
finder
en
fornuftig
placering
på
DKMs
hjemmeside
DKM
kontakter
alle
DKM
kandidaterne
de
første
cand
it
er
telefonisk
bl
a
for
at
undersøge
hvordan
det
går
med
at
finde
job
og
om
kandidaterne
har
noget
at
sige
vedr
kompetencer
som
de
savner
eller
besidder
i
forhold
til
jobsøgning
og
job
Resultatet
af
undersøgelsen
vil
blive
formidlet
til
interesserede
herunder
Fakultetsklubben
Herefter
fulgte
en
diskussion
af
de
DKM
studerendes
profil
og
fokus
De
studerende
har
netop
afholdt
en
spændende
studenterstyret
workshop
om
Photoshop
for
viderekommende
Det
er
bemærkelsesværdigt
at
workshoppen
ikke
på
nogen
måde
var
produktionsorienteret
men
i
meget
høj
grad
var
en
kunstworkshop
uden
refleksioner
over
f
eks
effektivisering
af
den
grafisk
side
i
en
anvendelses
og
erhvervsorienteret
sammenhæng
De
studerende
er
meget
lystdrevne
og
mangler
målrettede
kursusvalg
i
forhold
til
erhvervsønsker
De
studerende
bør
kunne
definere
deres
profil
i
forhold
til
jobfunktioner
og
kursusvalg
Fakultetsklubben
medlemmer
er
velkomne
til
at
forsøge
sig
med
at
definere
sådanne
profiler
Se
evt
uddannelseskataloget
http
www
it
c
dk
Internet
uddannelser
regler
udd
katalog
kap
side
hvor
noget
tilsvarende
er
forsøgt
Det
første
job
er
noget
andet
end
senere
jobs
Det
blev
diskuteret
om
praktik
i
uddannelsen
bør
støttes
i
højere
grad
end
det
er
tilfældet
i
dag
De
studerende
finder
selv
deres
praktiksted
og
IT
højskolen
har
ingen
aftaler
med
eksterne
virksomheder
om
formidling
af
kontakt
til
studerende
I
princippet
er
der
ingen
forskel
på
studieaktiviteterne
hhv
projekt
og
praktik
idet
praktik
evalueres
som
almindelige
projekter
med
projektbeskrivelse
projektrapport
og
mundtlig
eksamen
En
evaluering
af
eller
erfaringer
fra
praktikopholdet
indgår
typisk
i
et
praktikprojekt
men
der
er
ingen
formelle
krav
ligesom
der
heller
ikke
er
krav
om
formaliserede
aftaler
mellem
praktiksted
og
den
studerende
Næste
semesters
ønsker
vedr
software
og
hardware
skal
være
i
hus
senest
Sven
Bastrup
sender
i
den
forbindelse
en
mail
ud
til
de
kursusansvarlige
for
næste
semester
Øvrige
ønsker
der
vedrører
dette
eller
næste
semester
mailes
til
John
eller
Lise
Der
er
ønske
om
en
studietur
til
Berlin
eller
London
Det
kan
ikke
nås
i
denne
efterårsferie
Der
afholdes
en
festival
om
digital
film
RESFEST
i
London
USA
og
andre
steder
i
verden
på
forskellige
tidspunkter
i
oktober
Se
også
www
res
com
De
studerende
kan
få
penge
til
indgangen
men
skal
selv
dække
udgifter
til
transport
og
ophold
Der
er
D
festival
Expo
den
oktober
i
Øskenhallen
i
København
se
http
www
dfestival
com
expo
Der
er
desuden
en
speciel
DWeb
dag
d
oktober
Det
koster
normalt
at
deltage
men
Anette
har
fået
tilbudt
at
de
studerende
kan
deltage
for
kr
pr
person
Anette
skal
undersøge
om
tilbudet
også
gælder
underviseren
og
desuden
finde
ud
af
hvor
mange
studerende
der
kunne
tænkes
at
deltage
DKM
er
villig
til
at
betale
for
entreen
hvis
udgiften
bliver
inden
for
rimelige
grænser
Anette
vender
tilbage
til
Lise
med
en
pris
Marius
Hardtmann
kan
påtage
sig
at
være
kursusansvarlig
på
et
fireugersprojektkursus
om
Avanceret
Multimedieproduktion
på
Internet
herunder
Flash
som
er
meget
efterspurgt
Kurset
svarer
til
Morten
Bølls
ugerskursus
Mads
Tofte
har
taget
initiativ
til
at
der
skal
skabes
et
fagligt
spor
for
datalogisk
kompetente
studerende
gennem
DKM
s
kursuspakke
Initiativet
har
fået
overskriften
Web
Innovation
og
vil
sammensætte
en
kursuspakke
som
indeholder
kurser
fra
DKM
SWU
og
Internetteknologi
Toftes
udspil
har
appel
til
datalogiske
bachelorer
i
job
Ideen
realiseres
allerede
fra
næste
semester
og
DKM
stiller
op
med
alt
hvad
der
har
et
videregående
niveau
f
eks
grafisk
design
avanceret
multimedieproduktion
Eksempler
på
emner
kunne
være
AI
i
forbindelse
med
computerspil
og
søgemaskiner
store
datamængder
iklædt
en
grafisk
form
og
D
modeller
af
medicin
Linjerne
skal
desuden
diskutere
om
man
kan
foreslå
andre
spor
som
henvender
sig
til
ansøgere
med
særlige
forudsætninger
eller
på
anden
måde
gør
det
klart
hvilke
type
af
jobfunktioner
en
bestemt
kombination
af
kurser
vil
føre
til
Andre
områder
som
evt
kunne
omfattes
af
DKMs
faglighed
er
knowlegde
management
Intranet
digital
forvaltning
og
e
læring
DKM
forslår
for
næste
semester
et
nyt
kursus
Strategisk
analyse
af
web
adfærd
ad
Faglig
profil
i
forhold
til
optag
Fakultetsklubben
diskuterede
hvilke
profiler
DKM
vil
have
ind
Skal
der
f
eks
tages
hensyn
til
kønsfordeling
kreative
fagligheder
tekniske
kompetencer
motivation
eller
hvad
er
vigtigt
I
dag
bliver
der
i
høj
grad
taget
hensyn
til
ansøgerens
motivation
Er
ansøgningen
selvstændigt
og
originalt
motiveret
Søger
ansøgeren
at
skabe
sammenhæng
mellem
sin
egen
baggrund
og
fremtidige
studier
på
DKM
Det
kan
gøre
indtryk
at
ansøgeren
har
et
originalt
bud
på
hvad
fremtiden
vil
bringe
At
ansøgeren
har
orienteret
sig
på
IT
Cs
hjemmeside
om
uddannelsen
og
måske
har
et
bud
på
en
studieplan
At
ansøgeren
har
lavet
noget
tidligere
og
har
gennemført
hvad
der
er
påbegyndt
og
ikke
har
halvfærdige
uddannelser
bag
sig
Og
at
ansøgeren
på
en
halv
side
kan
få
sagt
det
helt
rigtige
om
sig
selv
Ansøgningen
skal
i
bedste
fald
sandsynliggøre
at
ansøgeren
ser
en
rød
tråd
opad
og
vil
ind
på
DKM
for
at
fuldføre
noget
Er
der
nogen
som
DKM
ikke
vil
have
ind
Vil
man
f
eks
gerne
undgå
dem
uden
tekniske
kompetencer
Anker
mindede
i
den
forbindelse
sin
undersøgelse
fra
kurset
Grundlæggende
webdesign
hvor
han
havde
sammenholdt
de
studerendes
succes
på
kurset
med
de
IT
kompetencer
som
de
studerende
havde
oplyst
at
have
inden
de
startede
Det
viste
sig
at
de
helt
forudsætningsløse
var
overrepræsenteret
i
gruppen
af
studerende
med
de
bedste
karakterer
og
Ingen
af
de
mest
IT
kompetente
havde
opnået
tilsvarende
flotte
resultater
Faklutetsklubben
diskuterede
hvem
der
ikke
kommer
ind
på
DKM
og
hvem
der
savnes
på
kurserne
De
studerende
er
i
høj
grad
æstetisk
orienterede
f
eks
i
deres
tilgang
til
grafisk
design
Det
ville
være
ønskeligt
at
de
studerende
i
højere
grad
også
og
er
anvendelsesorienterede
og
erhvervsrettede
Mange
studerende
har
svært
ved
at
formidle
En
større
repræsentation
af
formidlere
savnes
Det
handler
bl
a
om
at
arbejde
formidlingsorienteret
med
f
eks
D
grænseflader
Det
er
ikke
nok
at
de
studerende
kan
producere
noget
De
bør
også
kunne
forholde
sig
til
hvorfor
der
produceres
og
hvad
der
produceres
til
Der
savnes
en
højere
grad
af
orientering
ud
mod
verden
mod
brugere
og
kunder
De
studerende
bør
forholde
sig
til
hvilken
verden
der
produceres
til
og
forstå
at
kurserne
på
DKM
ikke
kan
håndteres
som
aftenskolekurset
i
porcelænsmaling
Det
kunne
være
spændende
at
sammenholde
den
viden
som
vi
har
om
de
studerende
der
er
i
tidens
løb
er
kommet
ind
på
DKM
med
de
ansøgninger
som
dannede
grundlag
for
deres
optagelse
Det
blev
diskuteret
om
man
kan
tilbyde
et
introduktionssemester
for
studerende
der
mangler
tekniske
eller
akademiske
forudsætninger
f
eks
sygeplejesker
folkeskolelærere
designerne
etc
Man
kunne
stille
krav
om
at
særlige
forudsætninger
som
f
eks
beherskelse
af
HTML
skal
være
til
stede
før
det
egentlige
første
semester
og
at
dele
af
startpakken
f
eks
Grundlæggende
Webdesign
flyttes
til
introsemesteret
ad
Reservation
af
kursuspladser
til
ikke
dkm
er
Det
vil
være
godt
for
DKMs
kurser
hvis
studerende
med
teknisk
stærkere
profil
bliver
repræsenteret
på
de
teknisk
orienterede
kurser
Der
arbejdes
på
at
sikre
at
flittige
studerende
prioriteres
højere
end
dem
der
lader
uddannelsen
trække
ud
og
det
kan
evt
give
plads
til
ikke
DKM
er
på
DKMs
attraktive
kurser
En
anden
strategi
er
altid
at
reservere
plads
til
et
antal
ikke
DKM
er
på
alle
DKMs
kurser
uanset
graden
studieaktivitet
Det
ville
desuden
være
hensigtsmæssigt
hvis
man
kunne
få
de
DKM
studerende
til
at
søge
kurser
på
andre
linjer
Der
er
flere
DKM
studerende
der
har
valgt
at
tage
Webprogrammering
på
INT
i
dette
semester
et
kursus
der
bl
a
på
linjeledernes
initiativ
er
tilrettelagt
for
studerende
som
har
afsluttet
DKM
kurset
Databasestøttet
Webpublicering
Linjelederne
bør
tage
flere
lignende
tværfaglige
initiativer
der
støtter
de
studerende
i
at
hente
kompetencer
på
tværs
af
linjer
Der
er
ønske
om
en
højere
grad
af
samarbejde
med
andre
linjer
bl
a
MMT
og
E
handel
MMT
og
DKM
er
tilsyneladende
meget
langt
fra
hinanden
idet
man
på
MMT
er
meget
teknisk
orienteret
og
på
DKM
er
mere
æstetisk
orienteret
En
grænseflade
mellem
DKM
og
MMT
kunne
være
den
anvendelsesorienterede
f
eks
hvordan
man
i
praksis
skruer
et
multimedie
produkt
sammen
f
eks
hvordan
man
effektivt
håndterer
lydfiler
i
et
produkt
og
får
det
til
at
fungere
ad
DKM
kurser
under
åben
uddannelse
Der
er
flere
DKM
kurser
som
søges
udbudt
under
Åben
Uddannelse
ÅU
i
det
kommende
semester
Bl
a
Usability
Grafisk
design
Databasestøttet
Webpublicering
Grundlæggende
Webdesign
Avanceret
Multimediepublikation
og
Interaktiv
D
Undervisningen
foregår
om
aftenen
i
weekenden
og
eller
som
fjernundervisning
Den
tiltrækker
bl
a
erhvervsaktive
der
som
minimum
har
en
bachelor
typisk
en
kandidatgrad
og
som
ikke
længere
er
under
uddannelse
IT
Cs
studerende
og
studerende
fra
andre
universiteter
er
også
repræsenteret
på
kurserne
under
ÅU
De
tilstedeværende
lærere
under
ÅU
Lene
og
Anette
havde
forskellige
erfaringer
Lene
erfarer
at
det
er
inspirerende
for
de
dagstuderende
at
deres
med
kursister
har
joberfaringer
og
er
professionelle
i
deres
tilgang
til
stoffet
Der
er
en
god
dynamik
på
holdet
Anette
erfarer
at
mange
af
de
erhvervsaktive
kan
være
trætte
og
ofte
kører
på
de
sidste
ressourcer
Det
er
motiverende
for
holdet
at
det
der
formidles
skal
bruges
til
noget
bestemt
Peter
Looms
erfarer
fra
Konceptudvikling
at
det
er
en
fordel
for
holdet
når
nogen
udefra
har
noget
bestemt
at
bruge
kurset
til
bagefter
Jun
erfarer
at
masterstuderende
har
en
anden
tilgang
til
stoffet
end
kandidatstuderende
Mange
af
de
masterstuderende
har
gode
tilknytninger
til
erhvervslivet
De
studerendes
tilknytning
til
erhvervslivet
kan
give
DKM
erne
gode
kontakter
udenfor
huset
f
eks
i
forbindelse
med
studenterprojekter
Måske
ville
det
være
en
fordel
at
få
flere
masterstuderende
og
færre
kandidatstuderende
ved
næste
optag
Det
er
i
den
forbindelse
et
problem
at
der
ikke
er
så
mange
der
søger
ind
på
masterstudierne
Der
var
enighed
om
at
DKM
med
fordel
kan
arbejde
for
en
fortsat
faglig
deling
med
ÅU
ad
Evt
Anker
erfarer
at
visuelle
produktioner
involverer
mange
discipliner
og
at
kompleksiteten
øges
Han
gav
et
eksempel
på
en
stærk
forskningsorienteret
opgave
hvor
nogle
af
de
teknisk
stærkere
DKM
studerende
i
forbindelse
med
opgaven
havde
haft
et
samarbejde
med
svenske
studerende
Da
de
kom
hjem
fra
Sverige
oplevede
de
at
deres
svenske
data
opførte
sig
anderledes
på
de
danske
computere
end
forventet
idet
nogle
af
de
svenske
specialtegn
blev
fortolket
som
linjeskift
eller
andet
uforudset
Pointen
er
at
de
studerende
bør
undervises
i
at
teste
deres
produkter
og
orienteres
mod
at
udvikle
platformsuafhængigt
Der
lægges
ikke
op
til
et
rent
kursus
i
test
men
at
test
inddrages
som
integreret
del
på
kurserne
og
i
evalueringen
af
projekter
Det
kunne
være
relevant
hvis
der
kunne
indrettes
et
test
lab
på
IT
C
Problemet
illustrerer
desuden
et
behov
for
færdigheder
i
at
udvikle
sproguafhængigt
De
studerende
bør
f
eks
have
kendskab
til
hvilke
tegn
i
data
der
altid
repræsenteres
ved
entiteter
i
professionelle
systemer
og
hvilke
der
kan
repræsenteres
ved
deres
ASCII
værdi
ad
Studenterprojekt
John
viste
et
speciale
og
i
den
forbindelse
blev
det
diskuteret
hvad
der
lægges
vægt
på
i
bedømmelsen
af
projekter
på
DKM
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat010904.html
Referat
af
møde
i
Fakultetsklub
Referat
af
møde
i
DKMs
Fakultetsklub
september
Tilstede
Jun
Yoneyama
Troels
Degn
Johansson
Morten
Remmer
Bjarne
Sandstrøm
Morten
Ulf
Bøll
Annette
Kreutzberg
Ida
Engholm
Margit
Neisig
John
Paulin
Hansen
Klaus
Bjerager
Leni
Vitnes
Christian
Høyer
Petersen
Lene
Nielsen
Ulrik
Hartmann
Gade
Sven
Bastrup
Karin
Levinsen
Lise
Louv
referent
Dagsorden
Referat
fra
sidst
meddelelser
De
nye
studerende
DKMs
faglige
profil
Samarbejde
med
andre
linjer
Ønsker
til
kurser
i
nærste
semester
Aflevering
af
kursusprojekter
v
Leni
Vitnes
Vejledning
i
at
lave
projekter
på
DKM
se
vejledning
evt
studenterprojekt
v
John
Næste
møde
i
Fakultetsklubben
oktober
kl
i
lokale
ad
Referatet
blev
godkendt
ad
Meddelelser
Ørerstaden
En
D
animation
af
IT
højskolen
i
Ørestaden
kan
hentes
på
http
www
it
c
dk
billedarkiv
OerestadAUG
Animationer
it
h
atrium
mpg
Speciale
E
Der
er
DKM
er
som
skriver
speciale
i
dette
semester
Enkelte
af
disse
er
specialestuderende
fra
forrige
semester
der
ikke
er
helt
færdige
med
specialet
De
studerende
tager
selv
kontakt
med
vejlederen
De
studerende
og
eller
vejlederen
bedes
sende
Lise
en
mail
når
vejlederen
har
accepteret
at
vejlede
Et
speciale
kan
vejledes
af
en
hovedvejder
og
evt
et
antal
bivejledere
Mindst
en
vejleder
skal
være
ansat
på
IT
C
og
mindst
en
skal
have
erfaring
med
forskning
Disse
krav
behøver
ikke
at
være
opfyldt
af
hovedvejlederen
hvis
de
er
opfyldt
af
en
bivejleder
Pædagogisk
kursus
Alle
eksterne
lektorer
er
blevet
tilbudt
en
plads
på
et
prædagogisk
kursus
Underviserne
får
løn
i
kursusperioden
Brok
Morten
Remmer
ærger
sig
over
at
der
stadig
er
problemer
med
maskinerne
i
Lærer
PC
en
var
f
eks
ikke
færdigt
installeret
og
flere
at
studentermaskinerne
havde
tilsvarende
problemer
Sysadm
sprang
til
med
det
samme
men
det
var
forstyrrende
for
undervisningen
at
sysadm
måtte
arbejde
med
masinerne
mens
der
blev
undervist
Lene
havde
afvist
nogle
tilhørere
på
kurset
der
ikke
var
tilmeldt
Det
virker
forstyrrende
at
folk
stadig
må
surfe
rundt
på
kurserne
når
semesteret
er
startet
Klaus
Bjerager
og
andre
holder
fast
i
at
kurset
starter
første
dag
altså
i
intro
ugen
Underviserne
ønsker
generelt
en
stærkere
begrænsning
i
muligheden
for
at
skifte
fag
efter
semesterstart
Troels
finder
kursusbasen
for
rigid
Han
efterlyser
større
mulighed
for
at
præsentere
underviseren
og
kurset
Man
kan
evt
lægge
links
til
sit
CV
og
til
kursets
hjemmeside
Det
kræver
at
hjemmesiderne
er
tilgængelige
før
semesterstart
Kursusbasen
kursustilmelding
John
oplyste
at
kursustilmeldingssystemet
er
under
revision
Der
arbejdes
på
at
oprette
ventelister
og
registere
de
studerendes
studieaktivitet
så
flittige
studerende
får
bedre
adgang
til
attraktive
kurser
Der
bør
ses
på
shopping
problematikken
og
der
bør
informeres
om
hvornår
undervisningen
starter
for
alvor
Kursusinformationsdagen
bør
opprioriteres
så
de
studerende
kan
få
bedre
indtryk
af
kurset
før
semesterstart
Der
bør
foretages
en
evaluering
af
hvor
mange
kursister
et
kursus
kan
bære
Videokurserne
kører
pt
med
maskiner
til
studerende
og
det
ser
ud
til
at
fungere
tilfredsstillende
Behovet
for
udstyr
i
forhold
til
antallet
af
studerende
afhænger
bl
a
af
kurset
form
og
indhold
Underviserne
bør
selv
have
adgang
til
at
indlægge
data
i
kursusbasen
Der
arbejdes
på
en
højere
grad
af
sikkerhed
så
de
enskelte
undervisere
kun
har
adgang
til
egne
kurser
og
så
dataindsamlingen
kan
spærres
så
kursusbeskrivelserne
ikke
kan
ændres
efter
semesterstart
ad
Nye
studerende
årgang
E
Der
er
optaget
kvinder
og
mænd
Man
bør
lægge
mærke
til
at
der
i
modsætning
til
tidligere
er
optaget
flere
mænd
end
kvinder
De
kandidatstuderende
er
år
i
gennemsnit
og
de
masterstuderende
er
gennemsnitligt
år
Der
er
flere
fra
samfundsfag
og
naturvidenskab
end
tidligere
i
alt
og
der
er
ekstraordinært
mange
humanister
Til
gengæld
er
der
ingen
folkeskolelærere
eller
bibliotekarer
men
praktikere
grafikere
arkitekter
og
designere
De
kandidatstuderende
kommer
ind
med
et
karaktergennemsnit
fra
den
adgangsgivende
uddannelse
på
spændende
fra
lidt
mere
end
til
knap
Det
store
spænd
skyldes
at
der
fra
dette
semester
lægges
mere
vægt
på
den
subjektive
vurdering
objektiv
og
subjektiv
De
studerende
bliver
som
vanligt
tilbudt
startpakken
som
består
af
kurserne
Grundlæggende
Webdesign
Bjarne
Sandstrøm
Introduktion
til
IT
som
Medie
Klaus
Bruhn
Jensen
København
Universitet
og
Interaktionsdesign
Jun
Yoneyama
Som
noget
nyt
afholder
IT
C
selv
kurset
Interaktionsdesign
Tidligere
foregik
det
på
Danmarks
Designskolen
Det
var
meningen
at
designskolen
som
alternativ
til
deres
deltagelse
i
startpakken
skulle
tilbyde
et
helt
semester
for
DKM
studerende
men
designskolen
var
desværre
ikke
klar
med
et
oplæg
i
tide
og
derfor
må
et
evt
fortsat
samarbejde
vente
til
næste
semester
eller
evt
til
projektperioden
Vedr
optagelse
Det
blev
diskuteres
hvordan
man
definerer
kriterier
for
subjektiv
vurdering
så
de
studerende
kan
gennemskue
hvad
de
er
vurderet
på
Der
er
tanker
om
optagelsesprøver
og
det
blev
diskuteret
hvordan
sådanne
prøver
kan
se
ud
DKM
ønsker
de
bedste
studerende
og
spredning
i
de
kompetencegivende
uddannelser
Det
er
et
spørgsmål
om
de
eksisterende
optagelseskriterier
kan
sikre
det
Bl
a
fortæller
Klaus
Bjerager
at
en
studerende
som
han
selv
har
været
med
til
at
afvise
kom
ind
på
en
anden
linje
og
derfra
søgte
Klaus
kursus
og
viste
sig
at
være
stjernestuderende
der
ikke
burde
have
været
afvist
af
DKM
John
gør
opmærksom
på
at
det
ikke
nødvendigvis
er
de
pæne
akademiske
ansøgninger
der
scorer
højst
Udvælgerne
bør
nedskrive
kriterierne
så
ansøgerne
på
en
eller
anden
måde
kan
forholde
sig
til
kravene
Et
punkt
på
et
kommende
møde
i
Fakultetsklubben
kunne
være
Faglig
profil
i
forhold
til
optagelseskrav
ad
DKMs
faglige
profil
John
foreslog
en
omskrivning
af
Toftes
trekant
så
termerne
i
trekantens
hjørner
er
mening
i
stedet
for
humaniora
funktion
i
stedet
for
naturvidenskab
værdi
i
stedet
for
forretning
Funktion
handler
f
eks
om
hastighed
eksikvering
algoritmer
Mening
handler
f
eks
om
hvorfor
skal
vi
have
funktioner
forklaring
af
funktioner
sproglig
iklædning
af
funktioner
mening
sammenhæng
forklaring
Værdi
handler
f
eks
om
funktion
målt
i
penge
funktion
målt
i
politisk
værdi
I
midten
af
trekanten
er
der
forbindelse
mellem
funktion
brugere
og
marked
DKMs
faglighed
findes
i
retning
af
trekantens
Mening
konceptet
målgruppen
sproget
grafikken
brugeren
interaktionen
æstetikken
fremtiden
Trekanten
hjørnernes
sammenhæng
og
DKMs
faglighed
blev
diskuteret
I
den
forbindelse
fremkom
blandt
meget
andet
Den
studerendes
faglighed
kan
illustreres
på
eksamensbeviset
med
et
kryds
i
trekanten
Elementerne
indgår
en
dialektisk
proces
der
ikke
kan
illustreres
i
en
trekant
idet
mening
funktion
værdi
Forholdet
mellem
form
og
indhold
dækkes
ikke
af
mening
Kan
der
etableres
en
faglighed
metode
teori
fremgangsmåde
og
et
akademisk
niveau
på
grundlag
af
trekanten
De
studerende
kommer
med
egen
faglighed
og
hvis
de
fastholder
og
bygger
videre
på
den
vil
de
stå
stærkt
Det
handler
bl
a
om
at
finde
den
røde
tråd
i
eget
uddannelsesforløb
og
egen
faglighed
med
støtte
fra
DKM
ad
samarbejde
med
andre
linjer
Så
gik
referanten
ad
Ønsker
til
kurser
i
nærste
semester
Der
var
en
runde
vedr
de
enkelte
underviseres
ønsker
for
næste
semester
DKMs
ønsker
til
Studienævnet
vedr
kurser
for
næste
semester
ser
derefter
således
ud
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
Avanceret
videobearbejdning
Computerspil
Databasestøttet
webpublicering
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
Digital
designhistorie
Digital
Kunst
Digital
lyd
Digital
videoformidling
Grundlæggende
webdesign
Interaktionsdesign
Interaktiv
D
begynder
Interaktiv
D
videregående
Virtuelle
rum
og
verdener
Introduktion
til
IT
som
medie
IT
sociologi
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Målgruppeanalyse
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Tekstformidling
på
Internettet
Usability
Strategisk
analyse
af
webadfærd
Grafisk
Design
I
ad
Aflevering
af
kursusprojekter
v
Leni
Vitnes
Leni
gør
opmærksom
på
aktivitetsplanen
der
ligger
på
Intranettet
http
www
it
c
dk
intranet
main
studieadm
Aktivitetsplan
pdf
Leni
anmoder
om
at
eksamensprojekter
har
fælles
afleveringsdato
når
der
er
aflevering
udenfor
eksamensmåneden
Den
fælles
afleveringsfrist
er
i
dette
semester
november
Ulrik
og
Lene
fastholder
en
afleveringsfrist
november
Enkelte
eksamensprojekter
afleveres
i
januar
Bemærk
at
fristen
altid
er
kl
på
afleveringsdagen
Der
gives
som
noget
nyt
ikke
dispensation
ved
for
sen
aflevering
Kurser
med
projektaflevering
har
følgende
afleveringsfrister
skulle
nedenstående
mod
forventning
ikke
svare
til
virkeligheden
bedes
I
melde
tilbage
til
Lise
Kursus
Eksamensform
Aflevering
Eksamen
mundtlig
skriftlig
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
øvelser
Avanceret
videobearbejdning
miniprojekt
mundtlig
eksamen
Computerspil
miniprojekt
Databasestøttet
webpublicering
øvelser
skriftlig
eksamen
t
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
miniprojekt
mundtlig
eksamen
Digital
designhistorie
miniprojekt
Digital
lyd
miniprojekt
mundtlig
eksamen
Digital
videoformidling
miniprojekt
mundtlig
eksamen
Grundlæggende
webdesign
øvelser
Interaktionsdesign
mundtlig
eksamen
Interaktiv
D
begynder
øvelser
Interaktiv
D
begynder
ÅU
øvelser
Internettes
rum
og
geografi
miniprojekt
Introduktion
til
IT
som
medie
synops
mundtlig
eksamen
IT
sociologi
miniprojekt
mundtlig
eksamen
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
skriftlig
eksamen
t
Målgruppeanalyse
miniprojekt
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
skriftlig
eksamen
t
Teknologihistorie
og
den
nye
økonomi
miniprojekt
Tekstformidling
på
Internettet
skriftlig
eksamen
t
Usability
ÅU
miniprojekt
mundtlig
eksamen
ad
Vejledning
i
at
lave
projekter
på
DKM
Der
findes
nu
en
vejledning
på
nettet
som
studerende
og
vejledere
kan
orientere
sig
i
i
forbindelse
med
fireugers
og
andre
projekter
Se
vejledning
ad
Intet
til
eventuelt
ad
Præsentation
af
studenterprojekt
venter
til
næste
møde
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat010515.htm
Referat
af
fakultetsklubmøde
Referatet
er
endnu
ikke
godkendt
Referat
af
fakultetsklubmøde
maj
kl
i
lokale
Tilstede
Lene
Nielsen
Jeanette
Pia
Jensen
Leni
Vitnes
Niels
Hallenberg
Annette
Kreutzberg
Lisbeth
Klastrup
Raine
Koskamaa
Jesper
Juul
Klaus
Bruhn
Jensen
Klaus
Bjergager
Bjarne
Sandstrøm
Troels
Degn
Johansson
John
Paulin
Hansen
Peter
Olaf
Looms
Anker
Helms
Jørgensen
Lise
Jensen
Nikolaj
de
Fine
Licht
Denis
Verlogeux
Margit
Neisig
Lise
Louv
Afbud
Ida
Engholm
Morten
Remmer
Morten
Ulf
Bøll
Christian
Høyer
Petersen
Pernille
Eisenhardt
Ulrik
Gade
Claus
Jensen
Claus
Thor
Nielsen
Martin
Elsman
Sven
Bastrup
Tijana
Paludan
Duus
Stine
Gotved
Dagsorden
og
mødemateriale
Referat
fra
sidst
Nye
medlemmer
Eksamen
juni
v
Leni
Vitnes
leder
af
studieadministrationen
Se
papir
vedr
eksaminators
opgaver
WORD
RTF
HTML
Gennemgang
af
DKM
sprøgeskemaundersøgelsen
Hovedresultater
og
mulige
konsekvenser
Se
resultatet
på
http
www
og
dk
dkm
count
htm
Se
forslag
til
tværfagligt
samarbejde
WORD
RTF
HTML
Se
forslag
til
forandringer
WORD
RTF
HTML
Se
forslag
til
nye
fag
WORD
RTF
HTML
Se
undersøgelsens
tal
Excel
Se
desuden
artikel
om
faglighed
på
http
www
berlingske
dk
artikel
aid
Ønsker
til
ændringer
i
bekendtgørelsen
og
studieordningen
Se
fungerende
studieordning
for
Kanditatuddannelsen
som
Word
dokument
fælles
og
DKM
som
pdf
fil
fælles
og
DKM
Masteruddannelsen
som
Word
dokument
fælles
og
DKM
som
pdf
fil
fælles
og
DKM
Se
bekendtgørelsen
på
http
www
uvm
dk
lov
bek
htm
Se
DKMs
fagudvalgs
ændringsforslag
WORD
RTF
HTML
Kurser
til
efteråret
Kursusbeskrivelser
kursusinformationsdag
Eventuelt
Præsentation
af
studenterprojekter
Kommende
møder
vil
ligge
tirsdage
kl
ca
én
gang
om
måneden
Der
er
ikke
aftalt
datoer
for
kommende
møder
Referat
fra
sidst
Ingen
kommentarer
til
referat
fra
sidst
Nye
medlemmer
Fakultetsklubbens
medlemmer
præsenterede
sig
De
nye
medlemmer
er
Lene
Nielsen
der
skal
undervise
i
Usability
Engineering
under
åben
uddannelse
Jeanette
Pia
Jensen
der
skal
undervise
i
Målgruppeanalyse
Annette
Kreuzberg
der
skal
undervise
i
Interaktiv
D
begynder
både
under
åben
uddannelse
og
på
DKM
Eksamen
v
Leni
Vitnes
Leni
Vitnes
fra
studieadministrationen
ønsker
en
tættere
kontakt
til
de
kursusansvarlige
Studieadministrationen
har
udarbejdet
et
udkast
til
eksamensbestemmelser
samt
et
udkast
til
en
beskrivelse
af
eksaminators
opgaver
i
forbindelse
med
afholdelse
af
eksamen
Leni
vil
gerne
have
kommentarer
til
materialet
direkte
på
leni
it
c
dk
se
materiale
til
dagsorden
ovenfor
De
kursusansvarlige
anmodes
om
at
besvare
mails
fra
studieadministrationen
Studieadministrationen
har
hidtil
anvendt
IT
C
mailadresser
men
det
er
studieadministrationens
indtryk
at
disse
mails
ikke
bliver
læst
i
tilstrækkeligt
omfang
Studieadministrationen
søger
nu
at
anvende
de
kursusansvarliges
private
mailadresser
og
håber
på
højerere
grad
af
respons
De
kursusansvarlige
er
blevet
bedt
om
at
oplyse
ønsker
til
censor
i
forbindelse
med
den
forestående
kursuseksamen
Studieadministrationen
sørger
for
at
censor
bliver
beskikket
og
at
han
får
tilsendt
opgaver
efter
aftale
med
eksaminator
Eksaminator
tager
selv
kontakt
med
censor
og
aftaler
tid
og
sted
Man
kan
forestille
sig
på
længere
sigt
at
IT
C
bliver
i
stand
til
at
anvise
censorer
via
et
fagligt
orienteret
censorformandskab
således
at
censors
funktion
som
ekstern
kontrolinstans
bliver
mere
troværdig
Der
bliver
ikke
som
planlagt
et
samarbejde
med
IT
Vest
om
censorkorps
IT
C
skal
derfor
selv
etablere
et
censorkorps
Sidste
frist
for
ønsker
til
censorkorps
er
juni
Korpset
bliver
først
en
realitet
fra
næste
eksamenstermin
Ønsker
til
censorer
seneds
til
Lise
louv
it
c
dk
der
som
minimum
skal
bruge
navn
og
email
Eksaminator
kan
ikke
selv
aftale
udsættelse
af
aflevering
af
opgave
eller
ændre
på
en
afgivet
karakter
Ændringer
af
afleveringsfrist
og
bedømmelse
kan
kun
ske
via
studieadministration
og
studienævn
Eksaminator
kan
derfor
henvise
til
studieadministrationen
hvis
nogen
ønsker
at
ændre
en
afleveringsfrist
De
kursusansvarlige
er
velkomne
til
at
bruge
studieadministrationen
til
modtagelse
af
opgaver
og
udsendelse
af
opgaver
til
eksaminator
og
censor
også
når
det
gælder
afleveringer
i
løbet
af
kursusperioden
Studieadministrationen
skal
have
besked
om
afleveringsdatoer
Leni
foreslår
at
sidste
aflevering
af
opgaver
i
løbet
af
kurset
ligger
på
samme
dag
som
afleveringsdato
for
ugersprojekter
sidste
fredag
i
kursusperioden
for
at
lette
administrationen
og
gøre
afleveringsfristerne
mere
gennemskuelige
Gennemgang
af
DKMs
spørgeskemaundersøgelse
DKMs
fagudvalg
har
iværksat
en
spørgeskemaundersøgelse
hvor
de
DKM
studerende
har
givet
sig
til
kende
vedr
DKMs
faglighed
af
ca
har
valgt
at
bidrage
Der
er
ikke
synlig
forskel
på
hvordan
hhv
mænd
og
kvinder
besvarer
spørgsmålene
Dog
har
mænd
i
højere
grad
end
kvinder
mod
på
at
tage
kurser
på
andre
linjer
Meget
få
studerende
har
angivet
at
de
vil
være
iværksættere
Der
bør
opdyrkes
nye
kurser
der
kan
støtte
de
studerendes
ideer
og
initiativer
På
de
øvrige
kurser
bør
problemet
medtænkes
når
der
inviteres
eksterne
undervisere
o
l
angiver
at
de
vil
lære
at
forske
i
løbet
af
uddannelse
mens
kun
regner
med
at
blive
forsker
DKM
er
således
ikke
gode
nok
til
at
udvikle
egne
forskere
Der
er
en
høj
grad
af
tilfredshed
med
uddannelsen
idet
over
er
tilfredse
Studerende
over
år
er
de
mest
tilfredse
Man
kan
læse
ud
af
besvarelserne
at
lidt
over
af
de
DKM
studerende
er
rendyrkede
teoretikere
mens
lidt
over
er
rendyrkede
praktikere
Teoretikerne
ønsker
flere
teoretiske
fag
og
et
højere
akademisk
niveau
mens
praktikerne
ønsker
flere
konstruktionsfag
som
f
eks
flash
kurser
Flest
er
enige
om
at
DKM
skal
bevare
kurser
Databasebaseret
webpublicering
Grundlæggende
webdesign
Målgruppeanalyse
Projektledelse
og
Usability
Engineering
og
flest
opfatter
Målgruppeanalyse
Projektledelse
og
Usability
Engineering
som
specialeforberedende
Ønsker
til
ændringer
i
bekendtgørelser
i
studieordningen
DKMs
fagudvalg
har
forslået
ændringer
i
regelsættet
for
at
gennemtvinge
et
tværfagligt
element
i
uddannelsen
se
materiale
til
dagsorden
ovenfor
Det
er
et
problem
for
tværfagligheden
at
studerende
fra
andre
linjer
ikke
har
adgang
til
de
attraktive
kurser
på
DKM
På
f
eks
D
kurserne
er
studerende
fra
MMT
er
stor
gevinst
for
kurset
Fakultetsklubben
foreslår
en
kvote
på
ca
pladser
der
besættes
af
studerende
fra
andre
linjer
Forslaget
om
kvoteordning
tages
op
på
næste
fagudvalgsmøde
Nogle
af
DKMs
kurser
bør
dubleres
og
evt
udbydes
under
åben
uddannelse
Det
bliver
spændende
at
erfare
hvor
mange
DKM
studerende
der
søger
undervisning
under
åben
uddannelse
Der
er
planer
om
at
oprette
ventelister
til
de
meget
søgte
kurser
De
kursusansvarlige
skal
føre
bog
over
deltagerne
de
to
første
gange
hvor
efter
ventelisten
træder
i
kraft
De
ikke
fremmødte
bliver
ikke
smidt
af
holdet
men
kurserne
kører
med
overbooking
Kurser
til
efteråret
Følgende
DKM
kurser
er
plantlagt
for
næste
semester
Kursus
Kursusansvarlig
Interaktiv
D
begynder
Annette
Kreutzberg
Interaktiv
D
begynder
ÅU
Annette
Kreutzberg
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
Morten
Ulf
Bøll
Avanceret
videoredigering
Christian
Høyer
Pedersen
m
fl
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
Peter
Olaf
Looms
Computerspil
Jesper
Juul
Mobile
textuality
Raine
Koskimaa
Databasestøttet
webpublicering
Niels
Hallenberg
Digital
designhistorie
Ida
Engholm
Digital
lyd
Morten
Remmer
Digital
videoformidling
Christian
Høyer
Pedersen
Avanceret
grafisk
design
Klaus
Bjerager
Grundlæggende
webdesign
Bjarne
Sandstrøm
Interaktionsdesign
NN
Internettes
rum
og
geografi
Troels
Degn
Johansson
Introduktion
til
IT
som
medie
Klaus
Bruun
Jensen
IT
sociologi
Ulrik
Gade
Målgruppeanalyse
Jeanette
Pia
Jensen
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
NN
Tekstformidling
på
Internettet
Tijna
Paludan
Duus
Claus
Thor
Nielsen
Claus
Jensen
Tekstformidling
på
Internettet
ÅU
Tijna
Paludan
Duus
Claus
Thor
Nielsen
Claus
Jensen
Teknologihistorie
og
den
nye
økonomi
Margit
Neisig
Usability
Engineering
ÅU
Lene
Nielsen
Samarbejdsaftalen
med
Danmarks
Designskole
er
ændret
således
at
designskolen
fremover
kan
tilbyde
at
de
studerende
tager
et
halvt
år
i
alt
ECTS
på
designskolen
til
forskel
fra
nu
hvor
designskolen
blot
tager
sig
af
et
enkelt
fag
ECTS
John
tager
initiativ
til
en
arbejdsgruppe
bestående
af
Raine
Jesper
Nikolaj
Peter
John
og
Morten
Bøll
Gruppen
skal
arbejde
på
at
dreje
Avanceret
multimediaproduktion
væk
fra
ren
Flash
og
over
i
mere
avanceret
multimedieundervisning
på
længere
sigt
Kurset
kan
få
berøringsflader
med
Christians
nye
kursus
i
avanceret
video
Kursusbeskrivelser
kursusinformationsdag
Kursusbogen
skal
være
klar
maj
Hvis
man
ønsker
hjælp
til
at
lægge
beskrivelsen
ind
i
kursusbogen
skal
man
sende
kursusbeskrivelsen
til
Lise
louv
it
c
dk
senest
maj
kl
Der
er
kursusinformationsdag
d
maj
Plan
for
kursusinformationsdagen
skal
være
klar
senest
maj
Derfor
sendes
oplysning
om
til
Lise
hvorvidt
man
ønsker
at
præsentere
sit
kursus
i
ca
min
d
maj
senest
fredag
d
maj
Eventuelt
Der
er
utilfredshed
med
at
projektbeskrivelsen
til
fireugersprojektet
skulle
afleveres
så
tidligt
i
dette
semester
Normalt
får
de
studerende
ca
uge
Den
korte
frist
i
dette
semester
har
været
et
problem
fordi
beskrivelse
har
så
vigtig
en
funktion
i
forbindelse
med
definition
af
eksamensgrundlag
Mange
grupper
havde
ikke
nået
at
holde
møde
med
vejlederen
inden
fristens
udløb
og
måtte
nøjes
med
at
maile
sammen
Der
bør
skelnes
mellem
tilmelding
til
projekt
og
definition
af
eksamensgrundlag
De
studerende
bør
have
mulighed
for
meget
hurtigt
at
aflevere
en
midlertidig
projektbeskrivelse
der
efterhånden
og
i
samråd
med
vejlederen
kan
udvikles
og
gøres
til
eksamensgrundlag
senere
i
projektperioden
Flere
underviseren
oplever
kursusevalueringen
belastende
for
arbejdsglæden
og
har
svært
ved
at
bruge
kritikken
konstruktivt
da
den
ofte
peger
i
vidt
forskellige
retninger
fra
overvældende
tilfredshed
til
kritik
og
utilfredshed
nogen
gange
af
ubehagelig
og
personlig
karakter
Det
er
et
problem
at
de
studerende
uden
videre
kan
afgive
deres
kritik
anonymt
Det
er
vigtigt
at
tage
fat
på
de
studerendes
forventninger
til
kurset
Meget
kan
vende
sig
til
lykke
hvis
de
studerende
og
underviseren
har
fælles
forventninger
om
hvad
der
skal
foregå
Der
er
det
særlige
problem
ved
startpakke
kurserne
at
mange
studerende
søger
kurserne
for
at
følge
deres
medstuderende
og
etablere
et
studiemiljø
Der
er
i
meget
høj
grad
forskellige
forudsætninger
og
forventninger
på
kurser
under
startpakken
Studievejlederne
instueres
i
at
vejlede
de
nye
studerende
så
de
vælger
kurser
efter
forudsætninger
Spørgsmålene
i
evalueringen
har
ikke
lige
stor
relevans
på
de
forskellige
kurser
Fakultetsklubben
foreslår
at
de
kursusansvarlige
selv
får
mulighed
for
at
stille
et
antal
spørgsmål
der
har
særlig
relevans
for
kurset
Niels
Hallenberg
går
videre
med
spørgsmålet
Der
er
en
tendes
til
at
mail
afgivet
kritik
bliver
hårdere
end
kritik
afgivet
i
brev
eller
personligt
Der
er
desuden
en
tendens
at
utilfredsheden
er
mindst
jo
mere
nærværende
den
det
kritiserede
er
under
kritikken
Undersøgelser
viser
f
eks
at
utilfredsheden
med
compuetersystemer
er
mindre
når
den
afgives
på
samme
maskine
som
systemet
er
aftestet
på
og
stærkere
hvis
kritikken
afgives
på
en
anden
maskine
Affødt
heraf
blev
foreslået
at
der
indsættes
et
billede
af
den
underviser
der
aktuelt
står
for
skud
Kursusevalueringen
bør
følges
op
af
intern
kursusevaluering
på
de
enkelte
kurser
Studenteropgaver
Bjarne
Sandstrøm
fremlagte
nogle
besvarelser
fra
Grundlæggende
webdesign
F
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat010417.htm
Referat
DKMs
fakultetsklub
Dette
referat
er
ikke
godkendt
Referat
af
fakaultetsklubmøde
april
kl
tilstede
Anker
Helms
Jørgensen
John
Paulin
Hansen
Jesper
Juul
Ida
Engholm
Christian
Høyer
Pedersen
Troels
Degn
Johansson
Lise
Jensen
Morten
Remmer
Sven
Bastrup
Lise
Louv
afbud
Bjarne
Sandstrøm
Margit
Neisig
Nikolaj
de
Fine
Licht
Klaus
Bjerager
Martin
Elsmann
Tijana
Paludan
Duus
Klaus
Bruhn
Jensen
Niels
Hallenberg
Claus
Jensen
Claus
Thor
Nielsen
Denis
Virlogeux
Lisbeth
Klastrup
Morten
Ulf
Bøll
Pernille
Eisenhardt
Peter
Looms
Raine
Koskimaa
Stine
Gotved
Ulrik
Gade
Dagsorden
Den
gode
projektbeskrivelse
Brug
af
gæsteforelæsere
på
kurserne
Kursuseksamen
Censorkorps
Kursusevaluering
Karakterniveau
på
DKM
Orientering
fra
Studienævnet
Eventuelt
Næste
møde
er
maj
kl
i
lokale
ad
Den
gode
projektbeskrivelse
Projektbeskrivelsen
er
bl
a
en
kontrakt
mellem
de
studerende
og
vejlederen
Projektbeskrivesen
skal
kunne
fungere
som
grundlag
for
eksamen
og
den
gode
projektbeskrivelse
kan
desuden
sikre
de
studerende
bedst
mulig
vejledning
hvis
den
gør
klart
for
vejlederen
hvad
projektet
går
ud
på
De
af
fakultetsklubbens
medlemmer
som
havde
leveret
en
drømmeprojektbeskrivelse
til
mødet
oplevede
det
som
en
god
øvelse
at
tænke
formen
igennem
Det
giver
desuden
de
forskningsforpligtede
mulighed
for
at
tænke
fireugersprojekter
ind
i
deres
forskning
Nogen
vil
derfor
lave
flere
projektbeskrivelser
indenfor
deres
forskningsfelt
og
få
dem
lagt
på
projektbørsen
Mads
Tofte
har
opfordret
forskningsafdelingerne
til
at
inddrage
de
studerende
mere
i
forskningen
og
projektforslag
på
børsen
kan
være
en
metode
til
at
opnå
dette
Projektbeskrivelserne
må
ikke
kun
være
kontraktagtige
men
bør
også
indeholde
faglige
ideer
og
visioner
I
den
forbindelse
er
der
sandsynligvis
forskel
på
om
projektbeskrivelserne
vedrører
f
eks
specialer
eller
fireugersprojekter
Projektbeskrivelserne
er
som
kontrakter
analoge
med
kursusbeskrivelserne
som
gælder
som
grundlag
ved
kursuseksamenerne
Kursusbeskrivelserne
fremgår
af
kursusbogen
Studieadministrationen
har
bedt
de
kursusansvarlige
levere
pensumlister
for
næste
semester
Pensumlister
og
anden
information
giver
bl
a
de
studerende
mulighed
for
bedre
at
forberede
sig
på
et
kursus
og
derfor
anbefaler
Fakultetsklubben
at
de
kursusansvarlige
laver
disse
lister
Der
kan
desuden
introduceres
litteratur
ved
siden
af
pensum
i
løbet
af
kurset
ad
Gæsteforelæsere
på
kurserne
Det
er
muligt
at
gøre
brug
af
gæsteforelæsere
på
kurserne
Studienævnet
der
betaler
regningen
ønsker
fremover
at
have
mere
styr
på
omfanget
I
dette
semester
bliver
anvendelsen
registreret
I
næste
semester
skal
de
kursusansvarlige
så
vidt
muligt
have
forhåndsgodkendt
anvendelsen
hos
studienævnet
Det
enkleste
er
at
man
indskriver
gæsteforelæsningerne
i
semesterplanen
så
man
kan
få
en
samlet
godkendelse
inden
kursusstart
Studienævnet
har
på
ingen
måde
ytret
ønske
om
at
begrænse
brugen
af
gæstelærere
på
kurserne
ad
Kursuseksamen
Det
vil
fremover
være
Bodil
Michelsen
bmi
it
c
dk
fra
studieadministrationen
der
administrerer
kursuseksamen
De
kursusansvarlige
vil
blive
bedt
om
at
udfylde
et
skema
vedrørende
behov
ved
kursuseksamen
Her
kan
man
ytre
sig
om
ønsker
til
lokale
udstyr
forplejning
og
andet
der
vedrører
eksamen
Der
var
ønske
om
grønt
filt
på
eksamenbordet
og
kaffe
til
de
studerende
Lise
vil
fortsat
tage
sig
af
fireugersprojekterne
Andre
projekter
som
f
eks
semesterprojekter
ugersprojekter
og
praktikprojekter
administreres
af
Bodil
ad
Censorkorps
Der
er
ved
at
blive
oprettet
et
censorkorps
på
IT
C
i
samarbejde
med
IT
Vest
Det
bliver
højst
sandsynligt
vanskeligere
at
få
nye
censorer
tilknyttet
korpset
Derfor
bedes
man
hurtigst
muligt
sende
ønsker
om
censorer
til
studieadministrationen
bmi
it
c
dk
jpc
it
c
dk
de
ønskede
censorer
evt
kan
komme
med
på
listen
ad
Kursusevaluering
På
nogle
kurser
handler
kritikken
bl
a
om
niveau
og
tværfaglighed
De
studerende
forventer
at
komme
videre
med
udgangspunkt
i
deres
faglige
grundlag
De
studerende
har
meget
forskellige
forudsætninger
og
derfor
er
det
vanskeligt
at
imødekomme
dette
ønske
Elevoplæg
kan
give
de
studerende
udfordringer
der
kobler
deres
oprindelige
faglighed
til
studierne
på
DKM
Der
var
en
diskussion
om
hvorvidt
de
studerendes
oplæg
kan
udgøre
et
eksamensgrundlag
for
hele
holdet
Oplæggene
kan
evt
sammenlignes
med
gæsteforelæsninger
og
hvis
de
uddyber
kursets
faglighed
kan
de
fungere
som
undervisning
og
danne
grundlag
for
eksamen
Medlemmerne
af
DKMs
fakultetsklub
opfordres
til
at
bidrage
til
et
idé
katalog
vedr
tværfaglighed
En
ide
til
kataloget
er
elevoplæg
hvor
de
studerende
inddrager
deres
oprindelige
faglighed
i
kurset
Andre
ideer
og
erfaringer
efterlyses
til
styrkelse
af
tværfagligheden
både
indenfor
kurserne
på
tværs
af
kurser
og
på
tværs
af
IT
Cs
linjer
Mange
vender
tilbage
til
deres
oprindelige
faglighed
når
de
skal
til
at
skrive
speciale
Omvendt
vil
specialerne
være
en
manifestation
af
DKMs
faglighed
Der
mangler
fælles
metoderedskaber
og
anden
fælles
viden
Det
er
ikke
helt
gennemskueligt
om
det
er
godt
at
score
højt
eller
lavt
i
evalueringssystemt
Ofte
er
en
høj
score
en
positiv
bedømmelse
men
i
enkelte
spørgsmål
er
det
bedre
at
have
en
lav
score
Evalueringssystemet
bør
vurderes
af
folk
der
er
kompetente
indenfor
evalueringssystemer
Evaluering
bør
også
foregå
på
kurserne
f
eks
efter
at
den
kursusansvarlige
har
haft
mulighed
for
at
svare
Evalueringen
foregår
sent
i
forhold
til
at
rette
op
på
problemer
ved
de
enkelte
kurser
Justeringer
af
kurserne
kan
først
foretages
i
næste
semester
Der
er
en
tendes
til
at
de
studerende
er
mere
utilfredse
end
tidligere
hvis
der
er
noget
som
ikke
fungerer
optimalt
F
eks
hvis
maskinerne
ikke
virker
o
l
Før
var
de
mere
overbærende
Nu
er
IT
C
efterhånden
blevet
så
stort
at
de
nye
studerende
føler
sig
små
på
den
store
institution
Intro
vejlederne
bør
være
tilknyttet
længere
tid
end
nu
hvor
de
kun
er
ansat
den
første
uge
Evt
kan
man
arrangere
intro
opfølgende
arrangementer
måneder
efter
studiestart
Man
kan
desuden
forestille
sig
en
buddy
ordning
hvor
ældre
studerende
tager
sig
af
de
nye
ad
Karakterniveau
Der
var
en
diskussion
om
hvorvidt
det
er
skræmmende
at
karaktergennemsnittet
er
over
på
DKM
Der
er
ikke
noget
formelt
grundlag
for
at
kræve
at
karakterniveauet
skal
ligge
på
De
studerende
er
mere
engagerede
og
arbejder
hårdere
end
andre
steder
De
eksterne
censorer
er
meget
glade
for
de
studerendes
præstationer
og
ønsker
ofte
at
trække
karakteren
højere
op
Det
er
ofte
eksaminator
der
forsøger
at
holde
igen
med
de
høje
karakterer
Man
kan
nok
ikke
forvente
at
niveauet
vil
holde
og
karakterniveauet
bør
derfor
være
højt
nu
hvor
de
studerende
er
så
flittige
og
engagerede
Der
må
dog
ikke
gå
inflation
i
karaktererne
så
man
bør
vurdere
om
det
faglige
niveau
er
højt
nok
og
om
de
faglige
krav
til
de
studerende
er
høje
nok
Når
de
studerende
scorer
højt
og
begejstrer
censorerne
kan
det
skyldes
at
de
ofte
sætter
kendt
stof
i
ny
og
uventet
sammenhæng
hvilket
normalt
giver
høje
karakterer
andre
steder
Man
bør
medtænke
at
det
netop
er
IT
Cs
opgave
at
sætte
forskellige
fagområder
sammen
i
nye
omgivelser
Det
er
en
dårlig
ide
at
give
relative
karakterer
ved
f
eks
at
lade
de
tre
frste
eksaminanter
afgøre
niveauet
Eksaminator
bør
selv
have
en
klar
forventning
om
det
krævede
niveau
og
bedømme
derefter
Censor
bør
have
mulighed
for
at
sætte
sig
ind
i
grundlaget
for
bedømmelsen
En
grund
til
det
høje
gennemsnit
f
eks
på
Grundlæggende
Webdesign
E
er
at
den
samlede
karakter
udregnes
på
grundlag
af
og
ikke
afgivne
karakterer
Det
betyder
nemlig
at
der
næsten
altid
rundes
op
Måske
bør
man
overveje
mindst
karakterer
som
grundlag
hvis
den
samlede
bedømmelse
er
resultat
af
den
studerendes
gennemsnitspræstation
Eksaminator
og
censor
skal
læse
ministeriets
beskrivelse
af
karakterskalaen
og
bedømme
derefter
ad
Meddelelser
fra
studienævnet
Der
er
to
DKM
studerende
i
Paris
på
masteruddannelsen
INA
under
TRAM
De
studerende
er
meget
glade
for
opholdet
og
oplever
at
de
er
godt
rustet
i
den
internationale
sammenhæng
med
en
baggrund
fra
DKM
John
var
nede
omkring
påske
og
og
besøge
dem
og
undervise
på
masterprogrammet
Flere
studerende
fra
IT
C
bør
have
mulighed
for
lignende
faglige
oplevelser
ude
i
verden
Studienævnet
har
afsat
kr
til
dækning
af
omkostninger
i
forbindelse
med
de
studerendes
rejser
eller
ophold
i
udlandet
Der
bliver
hentet
inspiration
i
KUAs
og
HHKs
udvekslingsaftaler
med
henblik
på
at
gøre
det
lettere
for
IT
Cs
studerende
at
komme
afsted
Peter
Looms
har
skaffet
en
kontakt
ved
University
of
HongKong
hvor
der
tales
engelsk
En
DKM
studerende
skal
begynde
på
et
universitet
i
New
Zealand
i
første
omgang
som
fjernstuderende
men
siden
skal
hun
afsted
til
New
Zealand
Kontakter
til
universiteter
efterlyses
Der
er
et
arbejde
i
gang
vedr
koordinering
af
programmeringsfag
på
IT
C
John
sidder
med
i
udvalget
De
DKM
studerende
er
tilbageholdende
med
at
tage
programmeringskurser
selvom
DKM
studerende
generelt
klarer
sig
godt
på
Grundlæggende
Programmering
og
lignende
kurser
Der
bør
måske
oprettes
mere
grundlæggende
programmeringskurser
i
som
forberedelse
til
kurser
som
Grundlæggende
Programmering
For
første
gang
vil
de
studerende
blive
tlbudt
et
DKM
kursus
i
fireugersperioden
Studienævnet
har
bevilget
penge
til
et
intensivkursus
i
Director
i
hele
maj
Første
uge
bliver
intensiv
Director
hvorefter
Raine
tager
over
i
de
sidste
uger
DKM
kan
forvente
at
køre
med
kurser
til
næste
semester
Som
noget
nyt
skal
Ulrik
undervise
i
computersociologi
Jesper
i
computerspil
og
Christian
i
avanceret
video
Andre
kurser
kan
ikke
slås
op
Det
gælder
f
eks
Unsability
Engeneering
der
er
et
meget
populært
kursus
som
mangler
underviser
Man
kan
forvente
at
alle
kurser
bliver
fyldt
op
Tomme
pladser
vil
blive
besat
via
tompladsordningen
Der
vil
blive
oprettet
ventelister
så
frafaldne
bliver
erstattet
af
andre
interesserede
Der
vil
desuden
være
kurser
med
trediesemestergaranti
eller
førstesemestergaranti
Trediesemestergaranti
gives
studerende
fra
tredie
semester
der
har
overholdt
studieplanen
for
så
vidt
angår
ECTS
dog
med
ret
til
et
enkelt
fjumrekursus
Studerende
fra
fjerde
semester
kan
opnår
trediesemestergaranti
hvis
de
kun
mangler
et
enkelt
kursus
Studerende
på
femte
semester
eller
senere
opnår
ikke
trediesemestergaranti
Der
er
stadig
huller
i
kursusudbudet
som
skaber
pukler
Kurserne
skal
regne
med
at
blive
større
Man
kan
evt
forestille
sig
et
lille
antal
kæmpekurser
der
kan
klare
studerende
og
et
antal
mindre
kurser
på
Der
er
kursusinformationsdag
d
maj
hvor
de
kursusansvarlige
kan
præsentere
deres
kursus
for
de
studerende
Andre
vigtige
datoer
findes
på
intranettet
i
opdateret
form
på
http
www
it
c
dk
intranet
main
studieadm
aktivitetsplanF
htm
ad
Eventuelt
D
er
var
ingen
punkter
til
eventuelt
og
ingen
projektpræsentationer
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat010320.htm
Referat
af
fakaultetsklubmøde
marts
Referat
af
fakaultetsklubmøde
marts
kl
Tilstede
Peter
Looms
Denis
Virlogeux
Morten
Bøll
Sven
Bastrup
Troels
Degn
Johansson
Christian
Høyer
Pedersen
Ulrik
Gade
Stine
Gotved
Pernille
Eisenhardt
Lisbeth
Klastrup
Anker
Helms
Jørgensen
John
Paulin
Hansen
Lise
Louv
Afbud
Bjarne
Sandstrøm
Lise
Jensen
Margit
Neisig
Nikolaj
de
Fine
Licht
Klaus
Bjerager
Martin
Elsmann
Tijana
Pauldan
Duus
Klaus
Bruhn
Jensen
Niels
Hallenberg
Morten
Remmer
Ida
Engholm
Dagsorden
Referat
fra
sidst
Punkter
til
eventuelt
DKMs
faglighed
debat
spørgeskema
Kurser
i
efteråret
nye
kurser
specialeforberedende
kurser
Karakterer
på
DKM
Vigtige
datoer
Eventuelt
Fremlæggelse
af
studenterprojekter
Næste
møder
tirsdag
d
april
kl
tirsdag
d
maj
kl
Ad
Referat
fra
sidst
Ingen
bemærkninger
Ad
Punkter
til
eventuelt
Peter
Looms
havde
et
punkt
til
eventuelt
vedrørende
internationalt
samarbejde
Ad
DKMs
faglighed
Fagligheden
defineres
bl
a
af
DKMs
undervisere
og
studerende
Lærergruppen
kan
endnu
ikke
favne
alle
potentielle
faglige
hjørner
af
DKM
Formelt
har
studerende
og
VIP
er
lige
stor
indflydelse
på
den
faglige
linje
via
fagudvalget
og
studienævnet
De
studerende
kører
en
debat
på
nettet
og
John
har
udarbejdet
et
forslag
til
spørgeskema
som
skal
afdække
de
studerendes
ønsker
og
ideer
Spørgeskemaet
finpudses
af
en
gruppe
studerende
i
samarbejde
med
John
hvorefter
det
implementeres
elektronisk
så
de
studerende
kan
besvare
spørgsmålene
over
nettet
Der
er
en
tendens
til
at
de
studerende
i
debatten
i
højere
grad
fikserer
på
egne
særinteresser
end
på
helhedsvisioner
Spørgeskemaet
lægger
op
til
at
ønsker
og
ideer
tænkes
ind
i
en
helhed
Debatten
har
desuden
kredset
om
dybde
vs
bredde
i
uddannelsen
Ønsker
man
en
højere
grad
af
progression
fordybelse
og
specialisering
inden
for
begrænsede
områder
eller
er
det
hensigtsmæssigt
at
brede
sig
over
mange
grundlæggende
fag
som
det
aktuelt
er
tendensen
Der
blev
i
den
forbindelse
gjort
forsøg
på
at
gruppere
kurser
fagligt
med
henblik
på
at
identificere
nogen
DKM
hjørnesten
F
eks
web
kurserne
og
grafisk
design
D
og
kommunities
Internets
geografi
virtuelle
verdener
Målgruppeanalyse
fremtidens
medier
IT
sociologi
Der
er
stor
spredning
i
deltagernes
forudsætninger
Ikke
mindst
på
de
værktøjsorienterede
fag
og
programmeringsfagene
Det
er
vigtigt
at
beskrive
forudsætningerne
i
kursusbogen
så
de
studerende
kan
have
realitiske
forventninger
til
kurserne
Fakultetsklubben
tog
en
runde
om
faglighed
Synspunkterne
refereres
nedefor
i
den
rækkefølge
de
faldt
på
mødet
og
er
ikke
udtryk
for
Fakultetsklubbens
samlede
holdning
Indlæggene
er
dog
søgt
grupperet
af
hensyn
til
referatets
læselighed
Behovet
for
fagligt
indhold
på
kurserne
skifter
med
den
teknologiske
udvikling
og
de
omgivende
interessenter
Kurserne
bør
løbende
justeres
så
de
altid
er
aktuelt
relevante
Der
er
et
ønske
om
en
kraftige
tilknytning
til
industri
og
branche
DKM
er
med
til
at
uddanne
en
IT
generation
der
skal
arbejde
i
branchen
og
man
bør
i
højere
grad
have
kontakt
med
virksomheder
udenfor
IT
højskolen
i
forbindelse
med
undervisning
og
eksamensprojekter
Det
er
ikke
hensigtsmæssigt
at
bruge
meget
kursustid
på
at
lære
specifikke
værktøjer
Udviklingen
af
nye
versioner
og
værktøjer
går
hurtigt
og
kurset
skal
derfor
sikre
at
de
studerende
lærer
miljøet
at
kende
så
de
selv
kan
navigere
De
helt
forudsætningsløse
bør
støttes
med
ekstrakurser
og
hjælpelærere
F
eks
bør
der
være
tilbud
om
kørekort
f
eks
i
Premier
inden
kursusstart
i
sommerferien
om
aftenen
eller
lignende
Det
er
ikke
lovligt
at
udbyde
undervisning
der
ikke
kan
måles
med
eksamen
En
anden
mulighed
for
at
hjælpe
begyndere
er
at
indsætte
hjælpelærere
F
eks
koncentrerede
hjælpelærerindsats
i
begyndelse
af
et
kursusforløb
Der
er
på
konstruktionsfagene
for
stor
forskel
i
på
de
studerendes
erfaringer
med
anvendelse
af
teknologien
Studerende
der
har
haft
Grundlæggende
Programmering
eller
tilsvarende
klarer
sig
klart
bedre
f
eks
på
et
fag
som
Avanceret
Multimediepublicering
Evt
bør
Grundlæggende
Programmering
gøres
obligatorisk
og
eller
være
forudsætning
for
deltagelse
i
avanceret
web
Obligatorisk
programmering
duer
ikke
hvis
de
studerende
ikke
har
evner
og
interesser
for
det
Mange
af
dem
kommer
her
ikke
for
at
lære
at
programmere
Mange
DKM
studerende
forventer
at
kunne
komme
ud
som
projektledere
og
mener
derfor
at
kunne
undvære
programmeringskompetencer
men
en
professionel
IT
projektleder
skal
kunne
programmere
og
ofte
søger
virksomhederne
efter
dataloger
til
IT
projektledelse
Det
giver
ingen
mening
at
lære
programmering
abstrakt
Det
vil
være
lettere
selv
at
lære
at
kode
og
dermed
forstå
programmeringens
væsen
Nøgleordene
for
DKM
kandidater
er
specialisering
og
fleksibilitet
Kandidaterne
er
i
stand
til
hurtigt
at
sætte
sig
ind
i
nye
områder
Derfor
vil
de
være
gode
som
projektledere
koordinatore
kritikere
og
andet
der
kræver
overordnet
tænkning
DKM
studerende
vil
være
i
stand
til
at
forstår
computeren
begrænsninger
og
muligheder
uden
selv
at
kunne
skrive
et
program
Derfor
giver
det
mening
at
udbyde
undervisning
i
abstrakt
programmering
Hvis
der
i
højere
grad
stilles
krav
om
programmeringsfærdigheder
på
DKMs
kurser
kan
DKM
læne
sig
op
ad
de
øvrige
linjer
på
IT
højskolen
Der
bør
arbejdes
på
at
skabe
tværfag
i
grundlæggende
programmeringsfag
Hvis
vi
samarbejder
med
de
øvrige
linjer
om
undervisning
i
programmering
vil
vi
blive
inddraget
i
ideologikrigen
mellem
tilhængere
af
hhv
MS
og
Linux
Der
mangler
nogle
kommunikations
og
konceptudviklingsfag
Målgruppeanalyse
er
mere
et
formidlings
eller
metodefag
end
det
er
et
medieteorifag
Flere
af
kurserne
på
DKM
er
formidlingsfag
Digital
videoredigering
vil
fremover
hedde
Digital
videoformidling
Kurset
omhandler
bl
a
visuel
og
narrativ
formidling
Man
kan
desuden
forestille
sig
at
et
kursus
som
DKMs
videoredigering
kan
udbydes
i
en
avanceret
udgave
i
samarbejde
med
Multimedieteknologi
Der
sker
et
løft
i
de
studerendes
niveau
mellem
første
og
tredje
semester
Måske
bør
man
kunne
tage
hensyn
til
det
ved
bedømmelsen
af
fireugersprojekterne
De
studerende
bliver
uddannet
for
overfladisk
indenfor
for
mange
fagområder
og
opnår
derfor
utilstrækkelige
færdigheder
til
at
virke
indenfor
det
enkelte
område
DKM
skal
beslutte
om
vi
vil
være
en
designskole
eller
et
universitet
Hvis
man
tilstræber
begge
dele
kan
man
ikke
leve
op
til
noget
af
det
Det
er
vigtigt
med
langtidsholdbar
undervisning
Undervisning
i
forgængelige
værktøjer
må
ikke
være
hovedindholdet
af
et
kursus
Anvendelse
af
teknologien
har
primært
til
formål
at
afprøve
teorier
i
praksis
Fagområderne
bør
defineres
fra
centralt
hold
Specialiseringen
indenfor
fagområderne
er
individuel
og
der
bør
fortsat
være
vide
rammer
for
projekter
Der
bør
være
flere
fokuserede
og
specialiserede
kurser
indenfor
for
identificerede
fagområder
Kurserne
behøver
ikke
at
favne
alle
Kurserne
skal
ikke
blot
være
introduktionskurser
for
humanister
inden
for
et
område
De
studerende
kommer
for
at
få
praktisk
empirisk
viden
indefor
områder
de
allerede
kender
DKM
bør
understøtte
dette
og
f
eks
tilbyde
kurser
i
empirisk
metode
De
studerende
er
generelt
svage
i
metode
Fagligheden
kan
evt
defineres
af
flere
spor
med
specialisering
indefor
et
område
De
studerende
bør
støttes
i
at
vælge
kurser
med
henblik
på
specialisering
Adgangsbegrænsningen
til
kurser
bør
ikke
være
en
hindring
for
studerende
der
har
valgt
at
følge
kurser
indenfor
et
fælles
fagområde
Der
bør
etableres
en
form
for
sporgaranti
definerede
pakkeløsninger
eller
andet
der
kan
støtte
de
studerende
i
at
fordybe
sig
i
et
område
Et
spor
kan
f
eks
være
interaktivitetens
teori
med
interaktive
fortællinger
som
grundfag
et
kursus
i
generel
teori
og
et
produktionsfag
Der
bør
være
mere
progression
og
niveauudvikling
på
kurserne
Der
bør
tilbydes
mere
forskningsbaseret
undervisning
Der
søges
et
stort
antal
adjunkter
og
lektorer
indenfor
DKM
området
og
der
er
derfor
udsigt
til
højere
grad
af
forskningsbaseret
undervisning
i
fremtiden
Det
bliver
derfor
basis
for
flere
kurser
som
reelt
er
specialeforberedende
og
kursernes
krav
om
videnskablighed
og
metode
bliver
større
Flere
undervisere
med
tilknytning
til
forskningsafdelingerne
lægger
op
til
et
stærkere
samarbejde
mellem
DKM
og
relevante
forskningsafdelinger
ikke
mindst
Ankers
afdeling
De
faglige
søjler
som
blev
defineret
på
Faglige
dage
i
april
sidste
år
er
endnu
ikke
implementeret
i
kursusudbud
og
der
bør
arbejdes
på
at
det
sker
Ad
Kurser
i
efteråret
nye
kurser
specialeforberedende
kurser
De
kursusansvarlige
anmodes
om
at
lave
realistiske
og
fyldige
kursusbeskrivelser
til
kursusbogen
Man
kan
evt
linke
fra
kursusbogen
til
kursets
hjemmeside
hvis
man
har
mange
relevante
informationer
til
kurset
der
ikke
kan
opbevares
i
kursusbogen
Fakultetsklubben
tog
en
runde
om
hvilke
kurser
man
kunne
tænke
sig
at
undervise
på
til
næste
semester
John
og
Anker
skal
vejlede
Ph
D
og
specialestuderende
Lisbeth
vil
gerne
have
tid
til
at
afslutte
sin
Ph
D
og
forventer
derfor
ikke
at
skulle
undervise
Man
vil
dog
ikke
helt
udelukke
et
kursus
delt
mellem
Lisbeth
Troels
og
Lise
Pernille
skal
have
orlov
i
et
år
og
sejle
på
Middelhavet
Kurset
Målgruppeanalyse
giver
de
studerende
redskaber
som
kan
bruges
ved
specialeskrivning
Kurset
bør
dog
ikke
betegnes
som
specialeforberedende
i
sin
nuværende
form
da
det
teoretiske
niveau
ikke
er
højt
nok
De
studerende
bør
opfordres
til
at
tage
kurset
tidligt
da
kurset
kan
anvendes
på
de
øvrige
kurser
Kurset
er
fremover
markeret
som
medieteoretisk
og
ikke
specialeforberedende
Stine
oplyser
at
Klaus
Bruhn
Jensen
sandsynligvis
kører
kurset
Introduktion
til
IT
som
Medie
i
næste
semester
Kurset
er
markeret
som
medieteoretisk
og
ikke
specialeforberedende
Ulrik
underviser
ikke
i
næste
semester
Kurset
Usability
Engineering
er
ikke
specialeforberedende
i
sin
nuværende
form
Der
skal
findes
en
ny
underviser
men
i
kursets
nuværende
form
bør
det
fremover
markeres
som
interaktionsdesignfag
og
ikke
specialeforberedende
Christian
fortsætter
videokurset
under
navnet
Digital
Videoformidling
Kurset
er
ikke
et
konstruktionsfag
og
vil
fremover
betegnes
som
interaktionsdesignfag
og
ikke
specialeforberedende
Christian
er
villig
til
at
tilbyde
et
overbygningsfag
indenfor
området
Kurset
skal
være
specialeforberedende
og
sandsynligvis
rettet
mod
bredbåndsydelser
og
konceptudvikling
Troels
havde
tre
kursusideer
et
specialeforberedende
kursus
om
rum
i
spil
et
kursus
om
D
mods
virtuelle
verdener
og
et
kursus
om
fortællinger
udspillet
mellem
medier
Troels
vil
gerne
have
sine
studerende
fra
Internettets
rum
og
geografi
med
på
næste
kursus
som
dog
ikke
bør
forudsætte
deltagelse
i
det
første
kursus
Morten
Bøll
gentager
Avanceret
Multimediepublikation
Kurset
er
en
kontruktionskursus
og
ikke
specialeforberedende
Det
vil
evt
være
relevant
at
forudsætte
Grundlæggende
Programmering
eller
tilsvarende
Denis
gentager
kurset
Interaktionsdesign
De
studerende
skal
ikke
arbejde
så
meget
på
computere
i
næste
semester
da
kurset
vil
blive
mere
papirbaseret
Kurset
vil
bl
a
tilbyde
undervisning
i
interaktiv
konceptudvikling
Kurset
er
markeret
som
interaktionsdesignfag
og
ikke
specialeforberedende
Peter
kører
Konceptudvikling
til
næste
semester
og
vil
fortsat
hjælpe
ved
Projektledelse
Peter
deltager
bl
a
i
en
arbejdsgruppe
der
har
til
opgave
at
finde
tværfaglige
samarbejdsmuligheder
mellem
IT
Cs
forskellige
kurser
i
projektledelse
Et
samarbejde
med
Christian
vedr
bredbånd
kan
blive
relevant
i
forbindelse
med
kurset
Konceptudvikling
Udviklingen
på
markedet
skal
indtænkes
i
kursusindholdet
Konceptudvikling
er
specialeforberedende
Projektledelse
er
ikke
specialeforberedende
Begge
er
Interaktionsdesignkurser
Ad
a
Karakterer
på
DKM
DKM
har
et
karaktergennemsnit
på
kurserne
der
ligger
over
Det
blev
diskuteret
om
det
er
hensigtsmæssigt
at
niveauet
er
så
højt
Lise
skal
undersøge
om
der
har
været
en
udvikling
af
karaktergennemsnittet
på
kurserne
over
tid
Der
var
forskellige
holdninger
til
spørgsmålet
Karaktergennemsnittet
bør
ligge
på
Ellers
er
kravene
til
det
faglige
niveau
på
kurserne
for
lavt
Karakterniveauet
afhænger
af
eksamensformen
F
eks
ved
gruppearbejde
med
løbende
evaluering
vil
man
kunne
opnå
et
bedre
resultat
og
skal
bedømmes
derefter
Det
er
resultatet
og
ikke
arbejdsindsatsen
der
belønnes
Også
andre
institutioner
giver
høje
karakterer
Eksamener
med
karakter
efter
skalaen
bliver
prioriteret
højere
af
de
studerende
end
eksamener
med
bestået
ikke
bestået
Det
har
betydning
for
karakteren
Arbejdsbelastningen
på
de
enkelte
kurser
bør
undersøges
Mange
oplever
at
de
studerende
møder
uforberedt
p
g
a
erhvervsarbejde
og
eller
belastning
fra
andre
kurser
Ad
b
Fireugersprojekter
Projektbeskrivelsen
ved
fireugersprojekter
og
andre
projekter
på
IT
C
er
sammen
med
studieordningen
og
bekendtgørelser
grundlag
for
projekteksamen
Der
er
mange
projektbeskrivelser
der
ikke
kan
leve
op
til
en
sådan
status
fordi
de
ikke
er
gode
nok
NB
Alle
medlemmer
af
Fakultetsklubben
skal
skrive
mindst
én
god
projektbeskrivelse
for
et
tænkt
projekt
Projektbeskrivelsen
skal
mailes
til
Lise
louv
it
c
dk
senest
april
eller
allersenest
medbringes
på
næste
Fakultetsklubmøde
april
Skema
til
udfyldning
af
projektbeskrivelse
findes
på
intranettet
under
studieadministrationen
http
www
it
c
dk
intranet
main
studieadm
eller
direkte
http
www
it
c
dk
intranet
main
studieadm
projektbeskriv
htm
Alle
opfordres
til
at
udfylde
mindst
én
projektbeskrivelse
Det
tager
ca
en
time
Projektbeskrivelserne
vil
blive
gjort
tilgængelige
for
de
studerende
i
et
katalog
som
eksempler
på
gode
projektbeskrivelser
til
inspiration
Ad
Vigtige
datoer
Næste
møder
i
Fakultetsklubben
tirsdag
d
april
kl
tirsdag
d
maj
kl
Kursusinfodag
mandag
d
maj
NB
Alle
kursusansvarlige
bedes
mærke
sig
mandag
d
maj
hvor
man
kan
fremlægge
indholdet
af
sit
kursus
og
møde
potentielle
studerende
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat010220.htm
Referat
af
møde
i
Fakultetsklub
Referat
af
møde
i
Fakultetsklub
februar
Tilstede
Pernille
Eisenhardt
Troels
Degn
Johansson
Klaus
Bruhn
Jensen
Denis
Vilogeux
Lise
Jensen
Tijana
Paludan
Duus
Raine
Koskimaa
Ida
Engholm
Bjarne
Sandstrøm
Nikolaj
de
Fine
Licht
Claus
Jensen
Morten
Remmer
Sven
Bastrup
John
Paulin
Hansen
Lise
Louv
Afbud
Anker
Helms
Jørgensen
Klaus
Bjerager
Martin
Elsman
Jesper
Juul
Lisbeth
Klastrup
Margit
Neisig
Peter
Looms
Christian
Høyer
Pedersen
Stine
Gotved
Claus
Thor
Nielsen
Niels
Hallenberg
Dagsorden
Erfaringer
fra
kursusstart
Specialeforberedende
kurser
Den
gode
projektbeskrivelse
Det
tydelige
bedømmelsesgrundlag
DKMs
faglighed
Evt
Fremlæggelse
af
studenterprojekt
v
Morten
Remmer
Ad
Erfaringer
fra
kursusstart
Vi
tog
en
runde
vedr
studiestart
og
den
aktuelle
situation
på
kurserne
Målgruppeanalyse
Pernilles
hold
har
etableret
projektgrupper
En
enkelt
var
utilfreds
med
det
obligatoriske
gruppearbejde
Pernille
forsøger
at
holde
fast
ved
obligatorisk
gruppearbejde
Internettets
rum
og
geografi
På
Troels
kursus
diskuterer
man
eksamensform
Nogle
vil
lave
eksamensopgaver
andre
kursusprojekter
og
andre
igen
vil
muligvis
lave
semesterprojekter
Ca
halvdelen
af
de
studerende
har
tidligere
haft
D
hos
Lise
Jensen
Interaktionsdesign
På
Denis
kursus
skabes
et
tværfagligt
miljø
idet
studerende
fra
Designskolen
deltager
i
undervisningen
hver
gang
De
studerende
afleverer
opgaver
på
papir
Det
fungerer
godt
D
modellering
Lise
Jensen
er
tilfreds
med
faciliteterne
i
Projektoren
og
maskinerne
fungerer
tilfredsstillende
Tekstformidling
på
Internet
Tijana
og
Claus
J
berettede
fra
de
to
kurser
hhv
dagkurset
og
aftenkurset
På
begge
hold
er
der
studerende
fra
IT
C
og
andre
universiterer
samt
erhvervsaktive
Det
betyder
at
det
er
svært
at
fastlægge
et
niveau
De
studerende
har
et
forholdsvis
godt
kendskab
til
Internet
HTML
o
l
i
modsætning
til
de
erhvervsaktive
der
tilgengæld
generelt
er
bedre
til
at
skrive
Man
kunne
overveje
fremover
at
tilbyde
to
kurser
med
forskellig
vinkel
og
krav
til
de
studerendes
forudsætninger
i
hhv
Internet
og
kommunikationserfaring
Det
er
desuden
svært
for
underviserne
at
vurdere
hvor
meget
der
kan
kræves
af
hjemmearbejde
Der
skal
leveres
af
øvelsesopgaver
i
løbet
af
kurset
som
forudsætning
for
at
gå
til
skriftlig
eksamen
Mange
kursusdeltagere
læser
ikke
den
anviste
litteratur
Der
er
forvirring
over
at
kurset
betegnes
som
specialeforberedende
Ikke
mindst
for
specialestuderende
fra
andre
universiteter
som
har
valgt
at
deltage
i
kurset
som
enkeltfagsstuderende
se
også
næste
punkt
nedenfor
Grundlæggende
Webdesign
Bjarne
oplyste
at
de
studerende
har
merkant
lettere
ved
at
beherske
det
elektroniske
medium
end
f
eks
de
studerende
fra
litteraturvidenbskab
hvor
han
også
underviser
Mange
har
en
intuitiv
og
naturlig
adgang
til
nettet
og
selvom
syv
af
de
studerende
som
udgangspunkt
hævdede
at
de
aldrig
havde
brugt
en
browser
viste
det
sig
at
de
havde
brugt
nettet
blot
uden
at
vide
at
de
brugte
en
browser
Der
er
dog
stor
spredning
i
de
studerendes
forudsætninger
Nikolaj
oplyste
at
mange
føler
at
der
stilles
krav
om
forudsætninger
i
HTML
og
de
anvendte
værktøjer
som
ikke
annonceres
inden
kursusstart
Man
kan
evt
tilbyde
materiale
til
selvstudium
for
de
helt
forudsætningsløse
En
gruppe
studerende
der
sidste
semester
havde
samme
oplevelse
har
som
fireugersprojekt
leveret
et
flot
produkt
der
er
målrettet
nybegyndere
på
grundlæggende
web
John
refererede
Ankers
undersøgelse
af
holdet
fra
sidste
semester
der
viser
at
de
helt
forudsætningsløse
får
lige
så
gode
karakterer
som
de
øvede
Dette
kan
bl
a
skyldes
at
de
øvede
har
sværere
ved
at
ændre
praksis
og
foretrækker
at
gøre
som
de
plejer
frem
for
at
løse
opgaverne
efter
hensigten
Digital
lyd
Morten
oplyste
at
hans
kursus
havde
fået
en
lidt
kaotisk
start
fordi
ikke
var
helt
klar
ved
semesterstart
F
eks
mangelede
strøm
i
en
stor
del
af
lokalet
ved
første
kursusgang
Det
nye
rullebord
fungerer
fint
selvom
det
ikke
kan
transporteres
i
de
almindelige
personelevatorer
De
studerende
er
mere
målrettede
og
bevidste
om
hvad
der
skal
foregår
måske
fordi
kurset
ikke
længere
er
helt
nyt
Ad
og
Specialeforberedende
kurser
Den
gode
projektbeskrivelse
Det
tydelige
bedømmelsesgrundlag
og
DKMs
faglighed
Underviserne
på
Tekstformidling
på
Internet
undrede
sig
over
at
kurset
er
markeret
som
specialeforberedende
John
kunne
oplyse
at
betegnelsen
lægger
op
til
en
progression
i
kursernes
faglige
niveau
som
der
måske
endnu
ikke
er
grundlag
for
på
DKM
da
det
endnu
ikke
er
klart
om
kurser
er
grundlæggende
eller
videregående
Dette
blev
oplæget
til
en
længere
debat
i
Fakultetsklubben
om
bredde
og
især
dybde
i
DKM
uddannelsen
Der
foregår
pt
en
omfattende
debat
på
nettet
blandt
de
studerende
om
DKM
s
faglighed
Debatten
er
sat
i
gang
efter
et
spændende
fagudvalgsmøde
De
studerende
er
gode
til
at
give
bolden
op
i
debatten
da
de
kommer
med
forskellige
faglige
baggrunde
og
har
en
forventning
om
at
kunne
fordybe
sig
i
deres
eget
område
med
nye
vinkler
og
i
nye
rammer
Mange
oplever
at
de
ikke
kan
tage
afsæt
i
deres
faglighed
fordi
niveauet
på
DKM
ikke
kan
bringe
dem
videre
og
dybere
indenfor
området
Bredden
i
DKM
uddannelsen
er
udtrykt
i
DKM
s
kerneområder
interaktionsdesign
medieteori
og
konstruktion
Nogle
studerende
føler
sig
hæmmet
af
kravet
om
bredde
i
uddannelsen
og
vil
have
mulighed
for
at
specialisere
sig
Det
blev
diskuteret
om
fagligheden
er
for
bred
og
om
der
kan
lægges
op
til
en
opsplitning
af
uddannelsen
i
forskellige
linjer
eller
om
det
er
for
tidligt
at
vælge
retning
og
om
en
evt
opsplitning
i
forskellige
faglige
grene
først
kan
finde
sted
når
fagligheden
er
mere
klar
De
studerende
efterlyser
en
stærkere
konstruktionsdel
Fakultetsklubben
diskuterede
om
f
eks
et
Flash
kursus
er
et
gyldigt
universitetskursus
hvis
der
ikke
samtidig
defineres
et
teoretisk
fundament
Det
blev
diskuteret
om
Flash
og
andre
IT
værktøjer
kan
læres
som
selvstudium
på
aftenskolen
eller
i
workshopsammenhæng
og
der
blev
sat
spørgsmålstegn
ved
om
det
er
en
del
af
DKMs
faglighed
at
gøre
de
studerende
til
gode
håndværkere
og
værktøjsbrugere
De
studerende
bør
kunne
perspektivere
deres
valg
og
skal
arbejde
analytisk
i
forbindelse
med
konstruktion
på
uddannelsen
Håndværksorienterede
færdigheder
kan
læres
ved
siden
af
kurserne
På
f
eks
filmvidenskab
har
man
tekniske
håndværksorienterede
kurser
ved
siden
af
uddannelsen
De
tekniske
kurser
er
ikke
en
del
af
uddannelsen
men
er
en
forudsætning
for
at
man
kan
deltage
i
udvalgte
kurser
På
DKM
vil
der
bl
a
være
tilbud
om
workshops
i
Flash
På
den
anden
side
blev
der
argumenteret
for
at
konstruktion
og
anvendelse
af
værktøjer
er
en
vigtig
del
af
fagligheden
på
DKM
Mange
studerende
der
kommer
fra
teoretisk
orieterede
uddannelser
har
meget
lyst
til
at
lave
produkter
Når
man
skal
have
noget
til
at
virke
i
praksis
får
man
en
dybere
indsigt
i
teknologiens
muligheder
og
begrænsninger
samt
et
indblik
i
hvilke
beslutninger
der
træffes
i
forbindelse
med
konceptudvikling
og
projektarbejde
som
kan
bruges
i
professionelt
arbejde
Samtidig
appellerer
de
produktorienterede
konstruktionsfag
med
succes
til
kreative
studerende
og
man
bør
ikke
undervurdere
værdien
i
at
de
studerende
finder
det
sjovt
at
arbejde
med
konstruktion
og
får
indblik
i
den
kreative
proces
Der
er
en
fare
for
at
de
studerende
kommer
ud
som
generalister
der
ikke
er
så
attraktive
i
erhvervslivet
De
studerende
bør
kunne
specialisere
sig
og
bør
komme
ud
med
forskellig
faglighed
efter
interesse
og
fagvalg
Der
mangler
dybde
og
progression
i
uddannelsen
på
DKM
John
vender
tilbage
til
udvalgte
kursusansvarlige
for
at
bede
dem
definere
en
videregående
version
af
deres
kursus
som
lægger
op
til
en
stærkere
udfoldelse
indenfor
et
faglighedsfelt
Mange
DKM
studerende
undgår
programmeringsfag
De
få
studerende
der
gennemfører
kurser
på
andre
linjer
klarer
sig
godt
og
opnår
meget
høje
karakterer
De
DKM
studerende
bør
tilegne
sig
programmeringskompetencer
hvis
de
vil
have
letterede
ved
at
få
job
efter
endt
uddannelse
Der
bør
være
bedre
og
klarere
information
om
kursernes
niveau
og
indhold
så
de
studerende
i
højere
grad
kan
sammensætte
fag
der
tilsammen
lægger
op
til
en
solid
uddannelse
Krav
til
forudsætninger
i
teknisk
orienterede
værktøjer
bør
indgå
klart
i
kursusinformationen
Kurserne
bør
sammensættes
så
de
studerende
får
mulighed
for
at
følge
undervisning
på
videregående
niveauer
med
afsæt
i
andre
kurser
Der
bør
skabes
et
akademisk
miljø
og
niveau
Kommunikationsdelen
på
DKM
bør
styrkes
Der
bør
desuden
tilbydes
kurser
i
empiriske
metoder
så
der
lægges
op
til
et
højere
niveau
når
de
studerende
laver
empiriske
undersøgelser
Der
bør
undervises
i
analysemetoder
og
modeller
så
de
studerende
kan
lave
analyser
af
f
eks
Internettet
som
kommunikation
De
studerende
skal
i
højere
grad
stille
forslag
om
nye
kurser
og
ændring
af
eksisterende
kurser
Der
er
forslag
fra
de
studerende
om
intensivkurser
i
fireugersperioden
som
de
kan
tage
i
stedet
for
at
lave
fireugersprojekt
De
studerende
bør
dog
lave
mindst
fireugersprojekter
inden
specialet
Der
vil
højest
sandsynligt
ikke
være
mulighed
for
at
øge
antallet
af
kurser
så
nye
kurser
vil
evt
erstatte
gamle
Muligheden
for
at
lave
projekter
i
stedet
for
at
følge
kurser
bliver
ikke
udnyttet
så
meget
Hvis
man
ikke
kommer
ind
på
et
attraktivt
kursus
kan
man
ansøge
om
at
skrive
projekt
indenfor
området
og
få
en
vejleder
DKM
vil
udarbejde
et
spørgeskema
så
de
studerende
kan
svare
på
ønsker
til
kurser
og
temaer
på
DKM
DKM
s
specialer
vil
være
udtryk
for
den
faglighed
som
de
første
studerende
kommer
ud
med
De
specialestuderende
bør
blive
opmærksom
på
specialet
et
semester
tidligere
og
deltage
i
møder
om
hvordan
man
skriver
speciale
på
DKM
Hvis
man
skal
have
en
eksterne
samarbejdspartner
bør
kontakten
etableres
tidligt
John
oplyste
at
de
specialestuderende
kan
få
vejleder
allerede
i
forbindelse
med
vejledertildelingen
ved
fireugersprojekterne
semesteret
før
specialestart
Lise
vil
skabe
overblik
over
specialer
i
dette
semester
når
de
studerende
har
afleveret
projektbeskrivelse
Lise
skriver
de
studerendes
debat
om
DKM
s
faglighed
sammen
og
inddrager
synspunkter
fra
faglige
dage
i
april
samt
den
følgende
debat
i
fakultetsklubben
refereret
i
dette
dokument
Til
slut
var
der
en
runde
hvor
specialevejlederne
fortalte
om
specialer
de
vejleder
ad
Studenterprojekt
Morten
Remmer
fremviste
et
kreativt
studenterprojekt
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat010123.html
Referat
af
Fakultetsklubmøde
tirsdag
d
Referat
af
Fakultetsklubmøde
tirsdag
d
januar
kl
i
lokale
Tilstede
John
Paulin
Hansen
Sven
Bastrup
Margit
Neisig
Bjarne
Sandstrøm
Morten
Ulf
Bøll
Nikolaj
de
fine
Licht
Martin
Elsman
Niels
Hallenberg
Morten
Remmer
Denis
Virlogeux
Ulrik
Hartmann
Gade
Raine
Koskimaa
Peter
Østergaard
Tijana
Duus
Lisbeth
Klastrup
Stine
Gotved
Pernille
Eisenhardt
Klaus
Bruhn
Jensen
Troels
Degn
Johansson
Peter
Olaf
Looms
Anker
Helms
Jørgensen
Lise
Louv
Afbud
Christian
Høyer
Petersen
Claus
Jensen
Claus
Thor
Nielsen
Ida
Engholm
Jesper
Juul
Klaus
Bjerager
Lise
Jensen
Dagsorden
Nye
medlemmer
Plan
for
det
kommende
semester
Mødedatoer
og
andre
vigtige
datoer
Koordinering
af
opgaveaflevering
på
tværs
af
DKM
kurserne
i
forårssemesteret
Kursusbeskrivelser
revision
til
endelig
form
Kort
og
speciale
og
hoved
og
bivejledning
Erfaringer
fra
skriftlig
timers
case
baseret
eksamen
ved
Peter
Looms
Fremlæggelse
af
studenterprojekt
Shake
ved
John
Paulin
Eventuelt
Spisning
på
Ultimatum
Nordre
Fasanvej
N
kl
Nye
medlemmer
Samtlige
tilstedeværende
præsenterede
sig
selv
Plan
for
det
kommende
semester
Mødedatoer
og
andre
vigtige
datoer
Mødedatoer
for
kommende
fakultetsklubmøder
februar
kl
i
marts
kl
i
Andre
datoer
for
det
kommende
semester
januar
Intro
dag
januar
februar
Intro
uge
januar
april
Kursusperiode
februar
Frist
for
specialestuderende
for
aflevering
af
vejlederønsker
april
Påskeferie
april
maj
Fireugers
projektperiode
maj
Afleveringsfrist
for
fireugersprojekter
og
specialer
maj
juni
Eksamensperiode
I
Intro
ugen
uge
foregår
kurserne
kun
om
formiddagen
Det
blev
påpeget
at
de
videregående
kurser
som
sjældent
følges
af
nye
studerende
bør
kunne
holde
øvelser
i
intro
ugen
Databasebaseret
Webpublicering
der
normalt
har
øvelser
efter
frokost
mister
af
øvelsestiden
når
der
ikke
må
tilbydes
øvelser
i
intro
ugen
Spørgsmålet
sendes
videre
til
studienævnet
De
studerende
har
af
studieadministrationen
fået
stillet
i
udsigt
at
første
kursusgang
i
intro
ugen
er
en
introduktionsforelæsning
der
orienterer
om
kurset
Dette
behøver
ikke
at
forhindre
underviserne
i
at
gå
i
gang
med
selve
kurset
allerede
første
gang
De
studerende
har
efter
ønske
fra
DKMs
Fakultetsklub
kun
én
uge
til
at
ændre
kursusvalg
Allerede
efter
intro
ugen
ligger
det
derfor
fast
hvem
der
deltager
i
hvilke
kurser
Der
er
reduceret
kursusudbud
og
større
hold
i
dette
semester
kurser
er
nedlagt
nu
og
nedlægges
i
næste
semester
Nogle
kurser
vil
fremover
kun
køre
hvertandet
semester
og
det
vil
sandsynligvis
resultere
i
større
hold
Alle
DKM
kurser
er
fyldt
op
med
maksimalt
deltagerantal
Dette
gælder
ikke
for
de
andre
linjer
De
DKM
studerende
afholder
sig
fra
at
søge
kurser
på
andre
linjer
Omvendt
får
DKM
kurserne
mange
studerende
fra
andre
linjer
Der
bør
arbejdes
på
kurser
på
tværs
af
linjer
så
man
får
udlignet
skævheden
og
måske
hjælper
de
DKM
studerende
til
at
vælge
mere
datalogiske
fag
Der
findes
ikke
ventelister
til
kurserne
Det
betyder
at
de
kursussøgende
selv
skal
holde
øje
med
om
nogen
melder
fra
et
kursus
så
der
dermed
bliver
en
plads
ledig
Der
bør
findes
en
løsning
inden
næste
semester
så
vi
undgår
sortbørshandel
med
attraktive
kursuspladser
Lokalerne
til
de
enkelte
kurser
er
fordelt
Underviseren
bør
selv
undersøge
om
der
er
forhold
i
lokalerne
som
besværliggør
optimal
kursusafvikling
Koordinering
af
opgaveaflevering
på
tværs
af
DKM
kurserne
i
forårssemesteret
Ikke
så
mange
kursusansvarlige
havde
fulgt
Lises
opfordring
om
at
sende
semesterplaner
eller
anden
orientering
om
opgaver
og
eksamen
på
de
enkelte
kurser
Derfor
opfordres
underviserne
endnu
engang
til
at
sende
oplysninger
om
hvorvidt
og
evt
hvornår
der
afprøves
i
løbet
af
de
kursusuger
Dato
for
aflevering
af
miniprojekter
er
også
relevant
at
koordinere
Det
er
vigtigt
med
hurtige
tilbagemeldinger
da
eksamensdatoer
skal
annonceres
i
kursusbogen
ved
kursusstart
Hvis
man
ikke
allerede
har
mailet
evt
rettelse
til
eksamensdag
til
studieadministrationen
jpc
it
c
dk
bør
man
gøre
det
nu
Kursusbeskrivelser
revision
til
endelig
form
Kursusbogen
indeholder
informationer
som
dels
danner
grundlag
for
de
studerendes
valg
af
kurser
og
dels
er
udgangspunkt
for
de
studerendes
begrundede
forventninger
til
indhold
eksamen
o
s
v
der
kan
være
relevante
i
relation
til
eksamensklager
Derfor
er
det
vigtigt
at
oplysninger
svarer
til
de
faktiske
forhold
Lise
udsender
link
brugernavn
og
password
til
de
kursusansvarlige
så
man
selv
kan
ændre
i
kursusbogen
Kort
og
speciale
og
hoved
og
bivejledning
De
specialestuderende
skal
aflevere
vejlederønsker
til
Lise
senest
februar
De
studerende
afleverer
prioriterede
ønsker
til
hovedvejleder
og
evt
prioriterede
ønsker
til
bivejleder
Hvis
hoved
eller
bivejlederne
har
talt
med
bestemte
grupper
eller
personer
som
de
gerne
vil
vejlede
er
I
velkomne
til
at
meddele
jer
til
Lise
louv
it
c
dk
senest
februar
kl
Specialegruppen
kan
få
tildelt
én
hovedvejleder
og
et
antal
bivejledere
Hovedvejlederen
er
altid
eksaminator
Hovedvejlederen
skal
have
dokumenteret
forskningserfaring
Mindst
én
af
vejlederne
skal
være
ansat
på
IT
C
Man
kan
f
eks
godt
have
en
ekstern
hovedvejleder
og
en
intern
bivejleder
eksterne
lektorer
er
i
den
forbindelse
interne
vejledere
Der
er
timers
vejledning
pr
studerende
og
det
kan
derfor
betale
sig
at
lave
speciale
i
grupper
De
timer
fordeles
mellem
evt
flere
vejledere
og
fordelingen
skal
fremgå
af
kontrakten
mellem
specialegruppe
og
vejledere
De
studerende
skal
i
dette
semester
aflevere
speciale
maj
Ønsker
de
studerende
at
strække
specialet
over
en
længere
periode
på
deltid
kan
de
aftale
i
kontrakten
med
vejlederen
at
sprede
vejledningen
over
en
længere
periode
og
aflevere
specialet
ved
næste
eksamenstermin
Vejledertiden
på
timer
pr
studerende
er
dog
uændret
Erfaringer
fra
skriftlig
timers
case
baseret
eksamen
ved
Peter
Looms
Peter
Looms
har
gode
erfaringer
med
en
form
for
skriftlig
eksamen
i
forbindelse
med
kursusafslutningen
De
studerende
kommer
kl
og
får
udleveret
opgaven
De
studerende
har
adgang
til
et
fælles
PC
rum
med
netadgang
samt
et
mødelokale
hvor
de
kan
diskutere
opgaven
med
hinanden
Der
holdes
frokostpause
og
alle
går
til
frokost
i
kantinen
De
studerende
får
adgang
til
lokalerne
igen
efter
frokost
og
opgaven
skal
afleveres
kl
Besvarelserne
censureres
af
både
en
akademisk
og
en
faglig
censor
Afprøvningsformen
er
pædagogisk
forsvarlig
og
realistisk
i
forhold
til
professionelle
opgaver
Desuden
belaster
den
ikke
de
studerende
i
en
presset
eksamensperiode
Tilsvarende
spændende
ideer
til
eksamensform
er
velkomne
Fremlæggelse
af
studenterprojekt
Shake
ved
John
Paulin
Hansen
John
fremlagde
et
studenterprojekt
i
form
af
et
computerspil
hvor
en
gammel
mand
gik
amok
med
maskingevær
på
barnevogne
cyklister
og
unge
mænd
i
sportsvogn
indtil
han
mistede
gangstativ
gebis
og
briller
efterhånden
som
han
missede
Spillet
var
utroligt
vellykket
og
underholdende
Fremlæggelsen
affødte
en
diskussion
om
hvad
der
generelt
bør
lægges
vægt
på
og
hvad
forskellige
vejledere
lægger
til
grund
i
bedømmelsen
af
studenterprojekter
Tværfagligheden
på
DKM
og
forskellige
akademiske
traditioner
kom
til
udtryk
og
diskussionen
bør
fortsætte
i
Fakultetsklubben
Der
vil
på
kommende
møder
i
Fakultetsklubben
blive
fremlagt
studenterprojekter
Næste
gang
fremlægger
Morten
Remmer
og
Niels
Hallenberg
hver
sit
studenterprojekt
Eventuelt
Det
blev
diskuteret
hvordan
det
tæller
ned
i
et
projekt
hvis
studerende
afleverer
flere
sider
end
aftalt
Der
var
forskellige
bud
Eksaminator
kan
vælge
læse
det
aftalte
antal
sider
og
se
bort
fra
resten
af
projektet
i
bedømmelsen
eller
eksaminator
kan
læse
hele
projektet
og
trække
et
par
point
i
bedømmelsen
Man
bør
uden
videre
acceptere
afvigelse
fra
aftalt
sidetal
på
Mailinglister
for
de
nye
kurser
bør
være
klar
før
kursusstart
Niels
Hallenberg
vil
forsøge
at
nå
det
I
første
omgang
lover
han
at
levere
brugernavne
på
Usability
studerende
til
Ulrik
Morten
Remmer
gør
opmærksom
på
at
den
nye
opstilling
i
virker
rigtig
god
og
han
forventer
at
kommer
til
at
fungere
fint
i
dette
semester
Rummet
er
blevet
meget
mere
spændende
Ros
til
sysadm
Spisning
på
Ultimatum
Nordre
Fasanvej
N
kl
Ca
gik
med
på
Ultimatum
efter
mødet
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat001212.htm
Referat
af
fakultetsklubmøde
DKM
kl
Tilstede
Afbud
Næste
møder
Tirsdag
d
Tirsdag
Tirsdag
Dagsorden
Godkendelse
af
referat
og
dagsorden
Nye
medlemmer
i
DKM
s
Fakultetsklub
Censornormer
Procedure
for
aflevering
af
eksamensopgaver
herunder
elektroniske
opgaver
Kurser
i
næste
semester
Evt
Godkendelse
af
referat
og
dagsorden
Kommentarer
til
referat
fra
sidst
Lokaler
i
introugen
bør
være
de
samme
som
for
resten
af
semesteret
Der
er
tilsyneladende
ingen
grund
til
at
man
skal
skifte
lokale
efter
første
uge
Efter
referat
fra
sidst
er
der
nye
krav
til
vejledere
Hovedvejledere
skal
have
dokumenteret
forskningserfaring
men
Ph
D
studerende
og
eksterne
lektorer
uden
Ph
D
der
har
f
eks
har
udgivet
artikler
eller
lignende
vil
kunne
vejlede
specialer
som
hovedvejleder
Ankers
afdeling
kan
påtage
sig
at
vejlede
ca
specialestuderende
Nye
medlemmer
Følgende
nye
medlemmer
præsenterede
sig
selv
Niels
Hallenberg
Ekstern
lektor
Raine
Koskimaa
Forksningsadjunkt
Ulrik
Hartmann
Gade
Ph
D
studerende
Censornormer
Lise
havde
lavet
et
oplæg
til
censornormer
Censornormerne
beskriver
hvor
meget
tid
censor
skal
bruge
på
forskellige
aktiviteter
i
forbindelse
med
kursuseksamen
Normerne
skal
dels
være
vejledende
for
censor
og
dels
kunne
anvendes
af
studieadministrationen
til
udregning
af
censors
løn
Hver
kursusansvarlig
forholdt
sig
efter
tur
til
oplægget
som
bliver
renskrevet
og
sendt
til
godkendelse
hos
studienævnet
Aflevering
af
opgaver
Elektroniske
eksamensopgaver
med
ekstern
censur
bør
afleveres
på
CD
eller
diskette
Sven
tager
kontakt
til
Lise
Jensen
Denis
Morten
Bøll
Christian
Høyer
og
Anker
for
at
lave
retningslinjer
for
hvordan
øvelsesopgaver
evt
kan
afleveres
som
links
til
IT
C
nettet
Kurser
i
næste
semester
Efter
planen
fordeler
kurserne
sig
i
næste
semester
på
følgende
ugedag
Mandag
Internettets
rum
og
geografi
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Interaktionsdesign
Tirsdag
D
begynder
Databasebaseret
webpublicering
Grafisk
Design
Digital
Designhistorie
Onsdag
Avanceret
multimedieproduktion
Digital
Lyd
Introduktion
til
IT
som
Medie
Torsdag
Grundlæggende
webdesign
Målgruppeanalyse
Tekstformidling
på
Internet
IT
tilgængelighed
Fredag
Cybertextuality
Usability
engineering
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Evt
a
Radar
arbejdstitel
Festival
for
teknologi
og
musik
Morten
Remmer
fortalte
om
sine
planer
for
en
stor
festival
for
teknologi
og
musik
i
slutningen
af
august
og
herefter
hvert
efterår
fra
Der
er
planer
om
at
blande
forskellige
kunstgenrer
arkitektur
video
multimedia
og
ønsker
samarbejde
med
og
samarbejde
mellem
institutioner
som
Danmarks
Designskole
DTU
IT
C
og
andre
Man
vil
bygge
en
by
ikke
telte
til
arrangementet
i
ørestadsregionen
Kontakt
Morten
med
ideer
til
indhold
genrer
o
a
Forslag
om
at
præsentere
studenterprojekter
på
Roskildefestival
eller
andre
steder
b
Lokaler
og
udstyr
Møbleringen
i
maskinlokalerne
er
kedelig
I
er
det
svært
at
hjælpe
de
studerende
der
sidder
inderst
DKM
stiller
forslag
til
Margit
Achen
til
anden
opstilling
Der
er
stadig
stærke
ønsker
om
en
fast
projektor
i
maskinlokalerne
c
Dispensation
Lise
Jensen
vil
gerne
have
svar
på
om
der
er
ydet
dispensation
til
eksterne
lektorer
der
har
undervist
mere
end
timer
på
et
år
Lise
Louv
oplyser
at
der
ikke
skal
ydes
dispensation
men
at
lektorerne
faglige
organisation
skal
informeres
om
overtiden
Personaleafdelingen
har
sagen
d
DTU
DTU
vil
gerne
lave
noget
sammen
med
IT
C
John
bringer
kontakten
videre
til
Lise
Jensen
e
Kompendier
Deadline
for
aflevering
af
master
til
kompendium
er
januar
Masteren
skal
være
forberedt
til
at
lægge
i
kopimaskinen
Det
går
ikke
at
aflevere
materiale
som
f
eks
bøger
hvorfra
det
skal
sakses
nogle
dele
Underviserne
skal
selv
sammensætte
og
samle
materialet
så
det
er
lige
til
at
viderekopiere
f
Forskning
digital
æstetik
og
kommunikation
Anker
orienterede
om
forskningsafdelingen
Afdelingen
har
til
Ankers
store
tilfredshed
ansat
Trine
Eltang
som
afdelingssekretær
g
Evalueringsopsamling
Der
var
ønske
om
opsamling
vedr
kursusevaluering
Beklager
at
referatet
er
skrevet
meget
sent
og
hurtigt
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat001024.htm
Referat
af
fakultetsklubmøde
DKM
Referat
af
fakultetsklubmøde
DKM
kl
Tilstede
John
Paulin
Hansen
Sven
Bastrup
Peter
Looms
Klaus
Bjerager
Morten
Remmer
Denis
Virlogeux
Ida
Engholm
Stine
Gotved
Lisbeth
Klastrup
Klaus
Bruhn
Jensen
Jesper
Juul
Margit
Neisig
Pernille
Eisenhardt
Afbud
Anker
Helms
Jørgensen
Christian
Høyer
Petersen
Lise
Jensen
Troels
Degn
Johansen
Dagsorden
Kurser
forår
Eksamener
projektvejledning
Kursusstart
Specialebestemmelser
DKM
søjler
Eventuelt
Ida
fra
Ars
Electronic
Linz
John
fra
EXPO
Kurser
forår
Der
vil
blive
udbudt
følgende
kurser
på
DKM
til
næste
semester
forudsat
at
der
kan
findes
undervisere
til
alle
kurserne
Digital
Designhistorie
Ida
Engholm
Digital
Lyd
Morten
Remmer
Digital
Videoredigering
Christian
Høyer
Pedersen
Grafisk
Design
Klaus
Bjerager
Målgruppeanalyse
Pernille
Eisenhardt
Interaktionsdesign
Danmarks
designskole
Introduktion
til
IT
som
Medie
Københavns
Universitet
Stine
Gotved
IT
tilgængelighed
John
Paulin
Hansen
D
begynder
Lise
Jensen
Internettets
rum
og
geografi
Troels
Degn
Johansson
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Margit
Neisig
og
Peter
Looms
Databasebaseret
Webpublicering
Niels
Hallenberg
Grundlæggende
Webdesign
NN
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
NN
Tekstformidling
på
Internet
NN
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
NN
Cypertextuality
NN
Usability
Engineering
NN
Man
ønsker
ikke
at
udbyde
kurser
uden
underviser
der
samtidig
stiller
store
krav
til
teknik
idet
det
erfaringsmæssigt
giver
problemer
i
forbindelse
med
kursusstarten
Eksamener
projektvejledning
Jesper
Juul
og
Stine
Gotved
ønsker
ikke
at
vejlede
projekter
da
de
i
forvejen
har
for
stort
arbejdspres
Denis
forhører
sig
hos
bestemte
personer
på
designskolen
om
de
kan
vejlede
fireugersprojekter
Peter
Looms
efterlyser
at
John
Paulins
skrift
vedr
disponering
af
de
fire
uger
sendes
ud
til
de
studerende
inden
projektstart
DKM
afholder
en
DKM
projektdag
hvor
der
gives
råd
om
hvordan
man
kommer
i
gang
De
DKM
studerende
Tine
Sørensen
Brit
Gadegaard
og
Dorte
Korfitz
spørges
om
de
vil
være
med
til
at
give
gode
råd
Tre
aspekter
er
vigtige
i
forbindelse
med
projekterne
Den
indledende
vejledning
er
vigtig
så
de
studerende
kommer
godt
i
gang
Når
man
anvender
eksterne
vejledere
og
censorer
er
det
vigtigt
at
man
får
klarhed
over
niveau
omfang
mål
og
andet
der
kan
medvirke
til
en
sammenlignelig
håndtering
af
projektvejledningen
Der
bør
være
retningslinjer
for
hvordan
aftalen
med
projektværten
skrues
sammen
Forslag
til
forbedring
af
kursusstart
Især
har
det
været
et
problem
at
de
studerende
kan
surfe
mellem
kurserne
for
længe
efter
kursusstarten
Generelt
bør
man
kun
kunne
fortryde
sine
kursusvalg
efter
første
eller
senest
anden
gang
og
der
bør
stilles
krav
om
kursusdeltagelse
i
et
defineret
omfang
Enkelte
DKM
kursusansvarlige
indskriver
i
kursusbogen
for
næste
semester
at
der
kræves
deltagelse
i
samtlige
kursusgange
og
at
eftertilmelding
ikke
er
mulig
Der
er
kursus
infodag
hvor
de
kursusansvarlige
kan
informere
om
kurserne
til
næste
semester
Det
er
en
god
ide
at
deltage
Generelt
bør
datoer
af
den
type
offentliggøres
tidligere
så
de
kursusansvarlige
har
mulighed
for
at
deltage
Semesterets
ferier
bør
også
formidles
Det
fremgår
f
eks
ingen
steder
hvordan
IT
højskolen
holder
lukket
for
undervisning
i
påsken
Studieadministrationen
rykkes
for
ferieplan
for
året
semesteret
Der
er
utilfredshed
med
at
semesteret
starter
med
en
halv
kursusdag
Det
er
dog
svært
for
DKM
at
ændre
på
strukturen
i
den
første
kursusuge
pga
intro
arrangementerne
men
de
kursusansvarlige
kan
evt
annoncere
at
kurset
først
starter
ugen
efter
Specialebestemmelser
Med
udgangspunkt
i
et
udkast
fra
e
handel
har
John
Paulin
arbejdet
videre
på
et
dokument
vedr
krav
til
specialer
på
IT
højskolen
Fakultetsklubben
gav
John
respons
på
dokumentet
som
desuden
bliver
diskuteret
på
DKM
s
fagudvalgs
næste
møde
og
skrives
færdigt
i
et
udvalg
vedr
specialer
som
John
sidder
med
i
Peter
Looms
udformer
et
forslag
til
omformulering
af
det
sidste
punkt
vedr
ophavsret
og
fortrolighedsklausuler
der
tager
hensyn
til
de
studerendes
behov
for
at
dokumentere
hvad
de
har
lavet
Det
blev
bemærket
at
uger
til
bedømmelse
er
ektremt
kort
tid
når
man
tager
i
betragtning
at
der
skal
koordineres
med
censorer
o
s
v
Specialeudvalget
bør
vurdere
om
man
kan
tilbyde
forhåndsgodkendelse
og
længere
tid
til
den
egentlige
bedømmelse
Forventning
om
niveauet
for
et
speciale
bør
fremgå
klarere
under
første
punkt
vedr
formål
Der
bør
i
specifikationen
refereres
til
videnskablig
metode
Et
omfang
på
sider
er
meget
lille
sammenlignet
med
andre
steder
Der
er
dog
forskellige
faglige
traditioner
og
det
er
vigtigere
at
definere
niveauet
end
at
fastlægge
omfanget
Der
bør
i
definitionen
af
niveau
og
omfang
af
det
skriftlige
materiale
i
et
speciale
skelnes
mellem
projektrapport
og
teoriafsnit
Beskrivelsen
kan
evt
indeholde
definitioner
af
specialer
af
forskellig
type
f
eks
Produktion
produktionsrapport
teoretisk
tekst
Teoretisk
tekst
De
studerende
underskriver
sammen
med
vejlederen
en
projektbeskrivelse
der
sikrer
fælles
forventninger
til
indhold
form
niveau
og
omfang
Hvis
projektbeskrivelserne
ændres
undervejs
i
forløbet
bør
revisionerne
vedlægges
som
bilag
til
det
oprindelige
dokument
så
udgangspunktet
altid
er
tilgængeligt
Pkt
om
krav
til
vejlederen
bør
flyttes
til
pkt
om
vejledning
DKM
søjler
DKM
søjlerne
er
beskrevet
efter
DKM
faglige
dage
i
april
Lise
har
sammenskrevet
bidragene
til
en
ensartet
struktur
De
respektivt
ansvarlige
bør
gennemskrive
deres
søjle
efter
den
nye
struktur
og
maile
den
til
louv
it
c
dk
inden
Søjlerne
beskriver
forskningsområder
på
DKM
Man
kan
desuden
relatere
til
undervisning
f
eks
konkrete
kursusforslag
Søjlebeskrivelserne
findes
i
udkast
på
http
www
it
c
dk
dkm
Fakultetsklub
Faglighed
De
endelige
søjlebeskrivelser
offentliggøres
samme
sted
kl
Evtentuelt
Der
nedsættes
en
taskforce
gruppe
bestående
af
Morten
Remmer
Jesper
Juul
Christian
Høyer
Pedersen
Peter
Looms
og
Sven
der
har
til
opgave
at
muliggøre
præsentation
af
studenterprojekter
under
og
efter
kurserne
Lise
stiller
forslag
til
mødetidspunkt
mandag
eller
torsdag
i
frokostpausen
Der
er
et
arrangement
torsdag
d
med
Tulle
Rud
Kofoed
Jensen
under
titlen
De
tænkende
bjerge
Fakultetsklubben
besøger
næste
gang
d
Peter
Greenaway
Flyga
över
vatten
i
Malmö
Konsthall
Fakultetsklubmødet
d
starter
derfor
ved
tiden
og
vi
mødes
på
Københavns
Hovedbanegård
Lise
udsender
yderligere
information
Fakultetsklubmødet
i
december
er
flyttet
fra
til
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat000919.htm
Fakultetsklubmøde
Referat
af
fakultetsklubmøde
Tilstede
Ida
Engholm
Denis
Virlogeux
Martin
Elsman
Lisbeth
Klastrup
Peter
Looms
Morten
Böll
Klaus
Bjerager
Troels
Degn
Johansson
Morten
Remmer
Stine
Gotved
Lise
Jensen
John
Paulin
Sven
Bastrup
Lise
Louv
referent
Afbud
Nicolaj
de
Fine
Licht
Margit
Neisig
Jesper
Juul
Pernille
Eisenhardt
Klaus
Bruhn
Jensen
Anker
Helms
Jørgensen
Dagsorden
Evaluering
af
kursusstart
Kursushjemmesider
demonstration
v
Sven
DKM
speciale
Kurser
og
lærere
i
forårssemesteret
Eventuelt
Fagligt
oplæg
EXPO
Evaluering
af
kursusstart
Der
var
stor
set
enighed
om
at
de
studerende
er
søde
dygtige
engagerede
og
kreative
På
nogen
kurser
mærkes
den
store
spredning
i
faglighed
og
forudsætninger
mere
end
på
andre
Det
har
været
et
stort
problem
at
den
endelige
frist
for
tilmelding
til
kurser
først
lå
september
Det
har
betydet
at
man
ikke
vidste
hvem
der
gik
på
de
enkelte
kurser
før
efter
tredje
kursusgang
På
nogle
af
kurserne
er
det
ikke
muligt
at
følge
med
hvis
man
ikke
deltager
aktivt
fra
starten
På
D
begynder
mødte
kun
ud
af
tilmeldte
op
de
første
gange
Tilgengæld
deltog
andre
som
ikke
kunne
komme
på
kurset
p
g
a
overtegning
Hvis
man
i
forvejen
har
stillet
krav
til
kursusdeltagelse
ville
problemet
kunne
løses
ved
at
smide
de
fraværende
af
holdet
og
lade
de
reelt
deltagende
komme
på
De
kursusansvarlige
anbefales
om
nødvendigt
at
stille
krav
til
fremmøde
i
kursusbogen
for
næste
semester
så
man
sikrer
sig
mod
manglende
fremmøde
og
gennemtræk
i
starten
Man
bør
forlange
af
de
studerende
at
de
i
det
mindste
melder
afbud
hvis
de
ikke
kommer
Der
bør
være
et
mere
officielt
ventelistesystem
Det
har
været
noget
rod
at
lokalerne
i
introugen
var
andre
end
i
resten
af
kursusforløbet
På
Databasebaseret
Web
byttede
man
ganske
enkelt
lokale
med
et
andet
kursus
fra
introugen
til
ugen
efter
og
det
forekommer
helt
unødvendigt
at
skabe
den
type
forvirring
Der
har
som
sædvanlig
været
problemer
med
manglende
software
og
udstyr
og
det
er
især
gået
ud
over
de
software
og
udstyrstunge
fag
som
D
video
og
lyd
men
også
webdesign
fagene
har
været
ramt
Der
var
desuden
utilfredshed
med
at
Mac
maskinerne
i
er
væk
og
at
man
ikke
kan
se
tavlen
fra
maskinerne
De
studerende
og
underviserne
har
i
høj
grad
haft
en
kreativ
kursusstart
i
forsøget
på
at
udnytte
tiden
uden
software
og
udstyr
fornuftigt
Der
var
forslag
om
at
give
øget
adgang
til
at
downloade
programmer
og
i
det
hele
taget
at
installere
noget
selv
Det
er
hæmmende
for
kreativiteten
at
man
ikke
kan
eksperimentere
Desuden
ville
man
selv
kunne
løse
problemer
med
manglende
software
hvis
andre
end
sysadm
kan
installere
programmer
Enkelte
har
fået
egne
servere
men
de
kan
kun
anvendes
udenfor
IT
Cs
firewall
og
er
desuden
selvadministrede
og
helt
uden
sysadm
service
Det
kunne
være
spændende
at
have
et
lokalt
servermiljø
i
et
DKM
lokale
f
eks
hvor
en
af
maskinerne
kunne
fungere
som
lokal
server
Det
ville
give
en
større
indsigt
og
forståelse
for
principperne
i
teknologien
Man
bør
samle
ønsker
fra
de
forskellige
fag
og
finde
en
mere
åben
løsning
at
præsentere
for
sysadm
Sven
tager
problemet
op
evt
sammen
med
Christian
Der
er
stadig
stor
utilfredshed
med
at
lokalerne
ikke
er
forsynes
med
egen
projektor
Underviserne
kravler
rundt
i
lokalet
med
bidtænder
og
lommeknive
for
at
koble
dataprojektor
og
VHS
til
computerne
Der
mangler
et
splitkabel
til
dataprojektoren
og
derfor
er
der
sort
skærm
på
den
maskine
som
projektoren
er
koblet
til
Det
betyder
at
underviseren
må
famle
sig
frem
med
musen
på
det
store
lærred
Samtidig
må
man
sidde
med
ryggen
til
de
studerende
fordi
projektorens
ledninger
er
for
korte
til
at
de
kan
kobles
til
lærermaskinen
og
samtidig
give
et
billede
af
en
vis
størrelse
på
lærredet
Forholdene
er
under
al
kritik
og
kilde
til
kraftig
irritation
Der
er
flere
kurser
med
for
mange
studerende
I
nogen
tilfælde
har
det
elektroniske
kursustilmeldingssystem
tilsyneladende
fejlet
På
Grafisk
Design
er
studerende
tilmeldt
selvom
kurset
har
et
max
på
På
Grundlæggende
Webdesign
er
studerende
fra
hhv
E
handel
og
SWU
kommet
på
deltagerlisten
selv
om
kurset
er
vildt
overtegnet
alene
med
DKM
studerende
fra
første
semester
I
andre
tilfælde
har
man
på
forhånd
accepteret
for
store
holdstørrelser
På
Avanceret
Webdesign
har
man
forsøgt
at
løse
problemet
ved
at
opdele
holdet
efter
kursusgang
i
et
Flash
hold
på
og
et
mere
hardcore
scripting
til
Flash
og
Director
hold
på
Morten
Böll
kan
ikke
anbefale
at
metoden
gentages
da
det
har
været
noget
rod
Desuden
blev
det
på
mødet
påpeget
at
DKM
kurserne
ikke
er
værktøjskurser
i
bestemte
programmer
De
anvendte
programmer
er
i
princippet
eksemplariske
og
skal
primært
illustrere
kursets
overordnede
indhold
Det
blev
derfor
foreslået
at
Avanceret
Webdesign
til
næste
semester
begrænser
sig
til
det
hardcore
kursus
og
at
folk
evt
kan
lære
Flash
et
andet
sted
Der
blev
efterlyst
erfaringer
med
studenteroplæg
Gruppeoplæg
fra
studerende
giver
god
træning
i
tværfaglighed
Nogle
studerende
forsøger
at
undgå
at
holde
oplæg
og
den
kursusansvarlige
kan
stille
krav
til
studenteroplæg
allerede
i
kursusbogen
for
at
undgå
diskussioner
Hos
Peter
kører
man
rollespil
i
autentiske
projekter
Det
giver
mulighed
for
at
relatere
de
problemer
som
påvises
i
kursussituationen
med
projekternes
virkelige
problemer
og
løsninger
Der
er
utilfredshed
med
at
det
ikke
er
markeret
i
hvilke
lokaler
der
foregår
undervisning
Det
kan
være
et
problem
at
smide
folk
ud
fra
maskinrummene
bl
a
på
Virtuelle
Verdener
der
først
starter
om
formiddagen
Der
bør
være
klar
besked
på
døren
til
lokalerne
om
hvornår
lokalet
er
optaget
til
undervisning
Virtuelle
verdener
og
Konceptudvikling
er
markeret
som
Medieteorifag
men
bør
kunne
bestås
som
Interaktionsfag
hvis
eksamen
får
den
relevante
drejning
En
evt
ændring
af
kursusbeskrivelsen
skal
op
i
studienævnet
Morten
Remmer
foreslår
at
semesteret
afsluttes
med
happening
udstilling
koncert
eller
andet
Andre
forslag
til
afslutningsarrangement
efterlyses
Der
er
etableret
et
vist
samarbejde
mellem
Digital
Lyd
og
Digital
Videoredigering
En
fælles
diskussion
om
hvordan
kurser
kan
samarbejde
er
stadig
et
ønske
i
Fakultetsklubben
Troels
har
ikke
noget
kursus
i
dette
semester
men
orienterede
om
en
Marc
Rudolph
workshop
fra
mandag
til
fredag
i
uge
John
orienterede
om
en
anden
workshop
om
kreativ
konceptudvikling
med
deltagelse
af
grafikere
fra
Central
Saint
Martin
London
under
titlen
if
you
can
t
make
it
fake
it
fra
onsdag
til
søndag
i
uge
Der
vil
være
deltagerbegrænsning
på
begge
arrangementer
Der
var
utilfredshed
med
at
mailingslister
og
hjemmesider
for
de
enkelte
kurser
ikke
er
kommet
op
i
god
tid
Kursushjemmesider
Sven
gennemgik
metoder
til
oprettelse
og
redigering
af
kursushjemmesider
Man
skal
i
første
omgang
rette
i
en
fil
der
hedder
index
html
Filen
findes
under
Network
Neighborhood
Smb
www
itu
courses
aktuelt
kursus
f
eks
dwc
Lise
Jensens
kursus
D
WEB
CAD
E
index
html
Smb
www
itu
courses
dwc
E
index
html
Man
skal
udvide
rammen
for
hjemmesiden
med
indhold
som
semesterplan
litteraurliste
o
l
Semesterplan
litteraturliste
etc
kan
uden
problemer
skrives
som
f
eks
Word
filer
og
gemmes
i
Word
som
html
dokumenter
Html
dokumenterne
navngives
f
eks
semesterplan
html
og
litteratur
html
og
lægges
samme
sted
som
index
html
Forbindelsen
mellem
index
filen
og
indholdsfilerne
semesterplan
etc
kan
etableres
ved
at
der
indsættes
links
til
indholdsfilerne
i
index
filen
Man
kan
enten
udvide
index
filens
html
kode
via
en
simpel
texteditor
som
Wordpad
e
l
eller
man
kan
tage
index
html
ind
i
en
html
editor
f
eks
Dreamweaver
og
indsætte
de
relevante
links
Det
kan
ikke
anbefales
at
indsætte
linkt
i
index
filen
via
Word
Hjælp
til
indsættelse
af
links
i
index
filen
kan
evt
hentes
hos
Lise
eller
Sven
der
vil
tilbyde
at
kikke
over
skulderen
krav
til
speciale
Specialet
skrives
i
hele
semester
Formelt
kan
man
bruge
måneder
på
specialet
inkl
bedømmelse
Man
skal
indskrive
sig
som
specialestuderende
ved
semesterstart
og
skrive
en
kontrakt
om
indhold
form
og
afleveringsfrist
med
den
tildelte
vejleder
Specialet
skal
forsvares
ved
en
mundtlig
eksamen
Hvis
man
ønsker
at
bruge
længere
tid
på
specialet
skal
man
søge
særlig
tilladelse
hos
studienævnet
Specialet
svarer
til
ECTS
point
svarende
til
ét
semester
Man
kan
påbegynde
sin
specialeskrivning
i
semester
efter
at
have
bestået
studieaktiviteter
svarende
til
mindst
ECTS
point
et
bestået
kursus
svarer
til
point
og
et
ugersprojekt
svarer
til
ECTS
point
Det
blev
diskuteret
men
ikke
klarlagt
om
eksterne
lektorer
kan
bidrage
som
selvstændige
specialevejledere
Hvis
det
formelt
er
et
problem
at
anvende
eksterne
personer
til
vejledning
af
specialer
kan
man
evt
tænke
sig
en
ordning
med
hoved
og
bivejledere
således
at
den
eksterne
vejleder
er
fungerende
faglig
bivejleder
og
at
hovedvejlederen
er
institutionens
fastansatte
videnskabelige
medarbejder
Der
var
forskellige
eksempler
på
brug
af
hoved
og
bivejleder
fra
andre
institutioner
og
et
af
problemerne
er
at
den
specialestuderende
kan
risikere
at
skulle
til
eksamen
hos
institutiones
vejleder
der
ikke
nødvendigvis
er
inde
i
det
specifikke
fagområde
og
reelt
ikke
har
vejledt
specialet
Der
var
forslag
om
at
specialer
tilknyttes
de
videnskabelige
afdelinger
i
stedet
for
linjerne
Det
ville
være
en
fordel
for
tværfagligheden
og
måske
måske
lægge
op
til
en
tilknytning
mellem
specialer
og
forskning
kurser
i
forårssemesteret
DKM
forsøger
at
bibeholde
det
eksisterende
kursusprogram
Peter
og
Lise
Jensen
har
kurser
og
mener
at
det
er
for
meget
Fremover
kan
deres
kurser
evt
køre
hvert
andet
semester
Der
er
forslag
om
at
dele
kræfterne
mellem
Interaktionsdesign
og
Grafisk
design
så
Grafisk
Design
bygger
videre
på
Interaktionsdesign
Det
er
ærgerligt
at
DKM
kurserne
ikke
har
plads
til
studerende
fra
andre
linjer
Til
næste
møde
må
man
gerne
overveje
om
man
vil
fortsætte
sit
kursus
i
næste
semester
og
hvor
meget
man
vil
undervise
i
Om
man
kan
tilbyde
sig
som
specialevejleder
Ideer
til
nye
kurser
og
lærere
bl
a
i
HCI
og
web
kommunikation
efterlyses
Man
kan
evt
sende
forslag
og
ideer
på
e
mail
til
Lise
louv
it
c
dk
eller
John
paulin
it
c
dk
Ideer
til
specialeforberedende
kurser
og
studieaktiviteter
efterlyses
Eventuelt
Der
er
opstillet
en
kontorplads
hos
Sven
og
Lise
i
hvor
eksterne
undervisere
kan
arbejde
når
de
er
til
undervisning
på
IT
C
Der
skal
opbygges
et
censorkorps
på
IT
C
DKM
har
allerede
en
liste
over
anvendte
censorer
som
man
kan
få
ved
henvendelse
hos
Lise
louv
it
c
dk
EXPO
gemmes
til
næste
gang
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat000815.htm
Fakultetsklub
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
august
kl
Tilstede
Klaus
Bjerager
Ida
Engholm
Morten
Ulf
Bøll
Stine
Gotved
Pernille
Eisenhardt
Christian
Højer
Pedersen
Klaus
Bruhn
Jensen
Jesper
Juul
Troels
Degn
Johansen
Lisbeth
Klastrup
Margit
Neisig
John
Paulin
Hansen
Sven
Bastrup
Martin
Elsman
Lise
Jensen
Anker
Helms
Jørgensen
Peter
Looms
Lise
Louv
referent
Afbud
Denis
Virlogeux
Nikolaj
de
fine
Licht
e
mails
anker
itu
dk
designco
post
tele
dk
mael
itu
dk
kbj
hum
ku
dk
paulin
itu
dk
jj
pobox
com
klastrup
itu
dk
louv
itu
dk
bastrup
itu
dk
mnei
tdk
dk
virlogeux
mobilixnet
dk
pnille
ruc
dk
poo
dr
dk
lise
jensen
telia
com
ie
it
c
dk
chp
internet
dk
boell
post
tele
dk
gotved
hum
ku
dk
tdj
fsl
dk
nikolaj
musicmedia
dk
Dagsorden
Velkommen
til
alle
de
nye
Siden
sidst
Studieordningen
Semesterplan
for
E
v
Sven
Profil
af
de
nye
studerende
v
Lise
Planer
for
fakultetsklubben
i
efteråret
Evt
spisning
og
rundvisning
i
DKMs
nye
lokaler
Næste
møder
Lokale
er
blevet
for
lille
til
DKMs
fakultetsklub
Kommende
møder
bliver
derfor
afholdt
i
lokale
om
tirsdagen
kl
september
oktober
november
december
ændret
til
ad
velkommen
John
bød
velkommen
og
indledte
en
præsentationsrunde
hvor
alle
tilstedeværende
præsenterede
sig
selv
Fakultetsklubben
har
nu
følgende
medlemmer
med
oplysning
om
aktuelt
kursus
Nye
medlemmer
Ida
Engholm
amanuensis
underviser
i
Digital
Designhistorie
Morten
Ulf
Bøll
undervisningsassistent
underviser
i
Avanceret
Webdesign
Stine
Gotved
ekstern
lektor
KUA
underviser
i
Introduktion
til
IT
som
Medie
Christian
Højer
Pedersen
ekstern
lektor
underviser
i
Videoredigering
Troels
Degn
Johansen
ekstern
lektor
Nikolaj
de
fine
Licht
undervisningsassistent
underviser
i
Avanceret
og
Grundlæggende
Webdesign
Gamle
medlemmer
John
Paulin
Hansen
lektor
linjeleder
underviser
i
IT
tilgængelighed
Anker
Helms
Jørgensen
lektor
underviser
i
Grundlæggende
Webdesign
Klaus
Bjerager
ekstern
lektor
undeviser
i
Grafisk
Design
Pernille
Eisenhardt
ekstern
lektor
underviser
i
Målgruppeanalyse
Klaus
Bruhn
Jensen
ekstern
lektor
KUA
nu
afløst
af
Stine
Gotved
Jesper
Juul
Ph
D
studerende
tidligere
ekstern
lektor
Lisbeth
Klastrup
Ph
D
studerende
underviser
i
Virtuelle
verdener
Margit
Neisig
ekstern
lektor
underviser
i
Teknologihistorie
Peter
Looms
ekstern
lektor
underviser
i
Projektledelse
og
Konceptudvikling
Martin
Elsman
ekstern
lektor
underviser
i
Databasebaseret
Webdesign
Lise
Jensen
ekstern
lektor
underviser
i
D
begynder
og
D
WEB
CAD
Denis
Virlogeux
ekstern
lektor
Danmarks
Designskole
underviser
i
Interaktionsdesign
Sven
Bastrup
AC
medarbejder
Lise
Louv
AC
fuldmægtig
Siden
mødet
har
fakultetsklubben
fået
endnu
et
medlem
Morten
Remmer
ekstern
lektor
underviser
i
Digital
Lyd
ad
siden
sidst
John
orienterede
om
procedure
for
kursustilmelding
og
procedure
for
optag
af
nye
studerende
Det
kom
bag
på
mange
af
underviserne
at
kurserne
starter
allerede
i
uge
Der
burde
have
været
bedre
information
om
semesterstart
ad
studieordning
Der
er
skrevet
en
studieordning
for
IT
højskolen
Studieordningen
består
af
en
fælles
studieordning
for
alle
kandidatuddannelser
lokale
studieordninger
for
de
enkelte
linjers
kandidatuddannelse
en
fælles
studieordning
for
alle
masteruddannelser
Studieordningen
er
stadig
under
udvikling
og
den
nyeste
version
var
vedlagt
indkaldelsen
til
fakultetsklubmødet
Studieordningen
i
en
lidt
ældre
version
kan
desuden
findes
på
www
it
c
dk
under
Uddannelser
og
Love
og
Regler
I
DKMs
lokale
studieordning
for
kandidatstuderende
er
bl
a
lagt
vægt
på
at
skriftlig
og
mundtlig
formidling
har
betydning
ved
eksamen
Dårligt
skriftsprog
eller
ringe
mundtlig
fremlæggelse
tæller
ned
ved
eksamen
Studieordningen
bør
læses
grundigt
og
skal
suppleres
af
oplysninger
i
forbindelse
med
de
enkelte
kurser
Foruden
semesterplan
og
litteraturliste
skal
de
kursusansvarlige
formulere
eksamenskrav
og
eksamensform
på
kursets
hjemmeside
Der
blev
efterlyst
specifikationer
i
studieordningen
som
svarer
på
f
eks
hvad
er
et
ugersprojekt
Man
kunne
evt
hente
inspiration
fra
Malmø
til
en
solid
studieordning
Det
blev
diskuteret
om
beskrivelserne
af
de
enkelte
fag
og
eksamen
bør
indskrives
i
studieordningerne
Der
mangler
stadig
fagbeskrivelser
i
forlængelse
af
DKMs
faglige
dage
i
maj
Anker
Lisbeth
og
Jesper
mangler
stadig
at
levere
deres
bidrag
Der
blev
efterlyst
mere
sammenhængende
tid
i
fakultetsklubben
Evt
i
form
af
en
fortsættelse
af
DKMs
faglige
dage
i
maj
Man
kan
bl
a
tage
op
hvordan
de
enkelte
kurser
overlapper
og
supplerer
hinanden
så
der
lægges
op
til
større
samarbejde
på
tværs
af
kurser
ad
semesterplan
Sven
havde
lavet
et
skema
som
viser
hvilke
kurser
der
findes
på
hvilke
dage
Skemaet
var
vedlagt
indkaldelsen
til
fakultetsklubmødet
Kurserne
fordeler
sig
på
følgende
dage
Mandag
Avanceret
Webdesign
Projektledelse
Interaktionsdesign
Tirsdag
D
WEB
CAD
D
begynder
Grafisk
Design
Onsdag
Digital
Lyd
Grundlæggende
Webdesign
IT
tilgængelighed
Virtuelle
verdener
Tordag
Digital
Designhistorie
Introduktion
til
IT
som
Medie
Konceptudvikling
Målgruppeanalyse
Fredag
Databasebaseret
Webdesign
Digital
Videoredigering
Teknologihistorie
Der
var
ønske
om
fast
dataprojektor
i
nogle
af
lokalerne
Som
det
er
nu
skal
VHS
og
dataprojektorer
hentes
og
tilbageleveres
hver
gang
hos
Margit
Nielsen
i
receptionen
Udstyret
skal
bestilles
i
god
tid
hos
Margit
Man
kan
evt
bestille
for
hele
kursusperioden
på
én
gang
Lise
og
Sven
kan
være
behjælpelig
med
bestilling
og
levering
hvis
underviseren
selv
er
forhindret
Der
er
ønske
om
at
få
mailinglister
og
billeder
af
kursusdeltagerne
Mailinglisterne
bliver
genereret
for
alle
IT
C
kurser
og
bliver
lagt
på
IT
C
nettet
Mailinglister
regenereres
september
hvor
fristen
for
at
skifte
kursus
udløber
Per
Rasmussen
laver
et
billedarkiv
hvor
det
bliver
muligt
at
hente
billeder
af
de
studerende
Nye
ansatte
bør
lade
sig
fotografere
hos
Per
der
kvitterer
med
en
IT
C
t
shirt
Lise
genererer
for
hvert
kursus
lister
over
deltagerne
med
oplysning
om
navn
e
mail
uddannelsesmæssig
baggrund
andre
kurser
i
semesteret
og
om
billede
for
hver
af
de
studerende
på
kurset
Listerne
bliver
genereret
efter
september
hvor
kurserne
ikke
længere
kan
optage
nye
studerende
Ideer
til
nye
kurser
efterlyses
Semesteret
på
IT
C
er
opdelt
i
en
kursusperiode
en
projektperiode
og
en
eksamensperiode
Kursusperioden
strækker
sig
over
uger
med
kursusgange
og
efterårsferie
i
uge
Projektperioden
Eksamensperioden
ugersprojekterne
har
typisk
ikke
nogen
relation
til
bestemte
kurser
men
det
forekommer
at
studerende
går
sammen
og
fortsætter
et
samarbejde
fra
et
kursusforløb
Man
kan
dog
lave
projekter
i
forlængelse
af
kurser
og
gå
til
eksamen
i
kursus
og
projekt
samtidig
Ideen
med
projektperioden
er
bl
a
at
man
på
tværs
af
linjer
kan
lave
tværfaglige
udadvendte
projekter
Projekterne
annonceres
i
en
projektbørs
hvor
de
studerende
kan
melde
sig
til
et
projekt
eller
selv
slå
projekter
op
Projekterne
laves
typisk
i
samarbejde
med
et
firma
eller
en
institution
Undervisere
på
DKM
får
to
til
fire
projekter
at
vejlede
i
projektperioden
De
studerende
har
kurser
pr
semester
Hvert
kursus
er
normeret
til
ca
timers
indsats
pr
uge
ugersprojekterne
er
normeret
til
timer
pr
uge
i
uger
Den
generelle
IT
C
politik
er
at
der
bedømmes
individuelt
efter
skalaen
med
ekstern
censur
Hvert
kursus
har
fået
tildelt
en
eksamensdato
i
januar
Hovedreglen
er
at
et
kursus
får
tildelt
samme
dag
som
undervisningsdagen
Det
er
dog
en
fordel
for
de
studerende
hvis
deres
indsats
i
forbindelse
med
kursuseksamen
er
overstået
inden
projektperioden
F
eks
at
de
har
afleveret
evt
miniprojekt
inden
ugersprojektperioden
Den
kursusansvarlige
skal
tidligst
muligt
definere
eksamen
for
kurset
Eksamenskrav
og
eksamensform
må
ikke
konflikte
med
det
som
fremgik
af
kursusbogen
da
den
studerende
tilmelde
sig
kurset
Der
har
tidligere
været
utilfredshed
med
at
censorer
i
nogle
tilfælde
er
mødt
op
til
eksamen
uden
at
have
set
produktet
F
eks
fordi
de
ikke
havde
modtaget
materialet
fra
studieadministrationen
eller
fordi
de
ikke
havde
udstyr
til
fremvisning
af
produktet
Der
bør
aftales
et
formøde
hvor
lærer
og
censor
orienterer
hinanden
så
den
type
problemer
bliver
løst
inden
eksamen
Formødet
kan
evt
afholdes
telefonisk
Censor
bør
have
informationsmateriale
hvoraf
det
bl
a
skal
fremgå
at
censor
kontaktes
af
kursusansvarlig
lærer
vedr
formøde
Det
vil
være
fint
hvis
de
kursusansvarlige
allerede
nu
mailer
forslag
til
censor
til
Lise
louv
it
c
dk
Ad
de
nye
studerende
Der
er
optaget
nye
studerende
på
DKM
kandidatstuderende
og
masterstuderende
Af
de
kandidatstuderende
ud
af
ansøgere
er
kvinder
og
mænd
Aldersgennemsnit
år
ældst
yngst
Karaktergennemsnit
fra
adgangsgivende
eksamen
De
masterstuderende
betaler
ca
pr
kursus
Af
de
masterstuderende
ud
af
ansøgere
er
kvinder
og
mænd
Aldersgennemsnit
år
ældst
yngst
De
studerendes
baggrund
Arkitektur
og
design
arkitektur
design
Humaniora
engelsk
dansk
film
medievidenskab
filosofi
humanistisk
datalogi
informatik
kinesisk
kommunikation
kunst
kunsthistorie
litteratur
musikvidenskab
pædagogik
psykologi
teatervidenskab
Samfundsvidenskab
antropologi
jura
sociologi
statskundskab
østeuropastudier
Naturvidenskab
cand
hort
geografi
geologi
matematik
Handelshøjskolen
erhvervssprog
Andre
uddannelser
Bibliotekar
Folkeskolelærer
Ingeniør
Journalist
ad
planer
for
fakultetsklubben
i
efteråret
Møder
i
fakultetsklubben
afsluttes
som
oftest
af
fagligt
oplæg
hvor
der
fremlægges
et
eller
andet
spændende
Forslag
om
fælles
tur
til
EXPO
Det
koster
indgang
for
studerende
at
kører
med
Thinggaard
sovebus
retur
Interessen
for
sovebus
var
mindre
overvældende
Andre
interessante
arrangementer
i
efteråret
Ars
Electronica
Festival
Linz
september
Multimediale
Carlsruhe
oktober
november
D
festival
i
København
og
oktober
ad
eventuelt
DKM
er
flyttet
til
lokalerne
og
på
sal
DKMs
forskere
er
samlet
i
lokale
Lokalet
er
udråbt
til
stillerum
og
for
at
undgå
forstyrrelser
modtages
besøg
helst
ikke
Vil
man
snakke
med
John
eller
andre
i
skal
man
henvende
sig
i
hvor
Lise
vil
formidle
kontakten
Man
er
velkommen
i
der
forventes
at
blive
forholdsvis
trafikeret
Det
er
upraktisk
at
tidsestimater
for
eksterne
lektorer
skal
indberettes
for
et
år
ad
gangen
Man
burde
kunne
indberette
pr
semester
Lise
forespørger
hos
Kirsten
Talbro
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat000613.htm
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
juni
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
juni
kl
Tilstede
Anker
Helms
Jørgensen
Klaus
Bjerager
John
Paulin
Hansen
Denis
Virlogeux
Margit
Neisig
Klaus
Bruhn
Jensen
Lisbeth
Klastrup
Jesper
Juul
Martin
Elsman
Sven
Bastrup
referent
Afbud
Pernille
Eisenhardt
Peter
Looms
Lise
Jensen
Lise
Louv
alle
Dagsorden
Diverse
Kurser
ugersprojekter
Eksamensformer
klager
Speed
talk
v
Klaus
Bjerager
Evt
Næste
møde
august
kl
Ad
Diverse
Onsdag
d
kl
til
præsentation
af
Ørestadsprojektet
NDA
aftaler
mellem
opdragsgiver
og
studerende
Mads
Tofte
får
jurister
til
at
kikke
på
det
Ad
Kurser
juni
John
Denis
Klaus
læser
ansøgning
fra
nye
studerende
juni
info
dag
om
kurser
for
gamle
studerende
juli
kursus
tilmeldingsfrist
for
gamle
studerende
Digital
lyd
kan
ikke
finde
lærere
bliver
formentlig
ikke
oprettet
ad
ugersprojekter
Runde
om
erfaringer
med
projektgrupperne
Første
eksamensdag
juni
blev
givet
x
og
gives
for
exceptionel
præstation
og
andre
karakterer
skal
være
udelukket
De
studerende
bør
bedømmes
individuelt
på
arbejdsindsats
opfyldelse
af
mål
og
teoretisk
niveau
ad
Eksamensformer
klager
Problem
mange
klager
på
DKM
pt
flere
følger
Årsag
bl
a
utilfredshed
med
subjektive
bedømmelseskriterier
mangler
fasitliste
Løsningsforslag
Studenter
peer
review
de
studerende
evaluerer
hinanden
anonymt
Bestået
ikke
bestået
ikke
skala
ad
Speed
talk
v
Klaus
Bjerager
DKM
søjlen
Grafisk
Design
Visule
Kommunikation
Materiale
kan
evt
fås
hos
Klaus
ad
Evt
Der
er
forslag
fra
studerende
om
kursus
i
tekstbaseret
kommunikation
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat000523.htm
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
maj
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
maj
kl
Tilstede
Anker
Helms
Jørgensen
Klaus
Bjerager
Pernille
Eisenhardt
Sven
Bastrup
Peter
Looms
John
Paulin
Hansen
Lise
Jensen
Denis
Virlogeux
Lise
Louv
referent
Afbud
Margit
Neisig
Klaus
Bruhn
Jensen
Lisbeth
Klastrup
Jesper
Juul
Martin
Elsman
alle
Dagsorden
Vejledning
Eksamensform
eksamensafvikling
praktisk
Undervisning
i
efteråret
præsentation
for
studerende
TRAM
seminar
IT
Cs
nye
forskningsstruktur
Næste
møder
juni
kl
august
kl
Ad
Vejledning
Runde
om
erfaringer
med
projektgrupperne
Der
bør
være
mindst
tre
i
en
projektgruppe
Grupper
med
to
personer
har
typisk
problemer
med
stort
arbejdspres
Projektopgaver
er
skoleopgaver
og
ikke
kommercielle
projekter
Projektstillere
kan
ikke
forvente
færdige
produkter
i
forlængelse
af
projektperioden
og
kan
ikke
stille
krav
om
fortrolighed
eller
kommerciel
behovstilfredsstillelse
Der
er
ingen
klare
regler
på
området
og
man
undgår
derfor
forsøg
på
at
afprøve
grænser
og
risiko
for
at
skræmme
potentielle
projektstillere
Der
er
mindst
et
eksempel
på
at
en
projektgruppe
har
underskrevet
en
kontrakt
bl
a
om
fortrolighed
med
et
firma
og
det
bør
derfor
gøres
klart
for
de
studerende
at
projekterne
laves
for
IT
højskolen
og
de
studerende
kan
ikke
skrive
under
på
noget
uden
om
IT
højskolen
Forslag
om
at
projektstillere
skal
underskrive
at
ville
overholde
eksamensbekendtgørelsen
Forslag
om
at
projekter
med
professionelle
potentialer
får
mulighed
for
at
blive
kommercielle
mod
at
IT
højskolen
får
af
udbyttet
til
studiefond
eller
lignende
Fare
for
interessekonflikt
når
projekterne
i
forbindelse
med
accept
af
potentielle
ugersprojekter
Enighed
om
at
studenterprojekter
som
udgangspunkt
ikke
genererer
indtjening
at
vejlederne
og
de
studerende
ikke
professionelle
tjenester
til
private
virksomheder
og
at
projekterne
inklusive
programmer
o
s
v
ikke
tilfalder
projektstillerne
Der
er
tendens
til
at
de
studerende
undervurderer
rapporten
fordi
den
skal
være
så
begrænset
Der
er
nogen
som
har
svært
ved
at
bruge
vejlederen
Bl
a
forventer
de
studerende
at
skulle
præsentere
noget
allerede
ved
den
indledende
vejledning
og
projektarbejdet
bliver
teknik
og
produktfikseret
og
mangler
overordnet
planlægning
og
refleksion
ad
Eksamensform
eksamensafvikling
praktisk
Eksamen
foregår
med
udgangspunkt
i
den
skriftlige
projektbeskrivelse
som
vejlederne
underskrev
og
som
blev
afleveret
til
studieadministrationen
i
starten
af
projektperioden
Projektet
er
resultat
af
fire
ugers
fuldtidsarbejde
Rapport
produkt
og
præsentation
vægtes
lige
meget
Man
skal
ikke
kun
kunne
disponere
og
lave
produkter
men
også
kunne
argumentere
for
disposition
og
produkt
Eksamen
er
tilrettelagt
med
udgangspunkt
i
at
censor
kunne
censurere
på
hele
samlede
dage
Derfor
må
vejlederne
desværre
i
enkelte
tilfælde
eksaminere
få
timer
over
flere
dage
Karakterer
må
ikke
udvandes
Der
skal
være
gode
grunde
til
høje
karakterer
Man
kan
ikke
sidestille
projekterne
med
professionelle
produkter
da
de
indgår
som
del
af
studium
Man
må
vurdere
projekternes
professionalisme
i
studiemæssig
sammenhæng
Karakterne
er
absolutte
karakter
De
studerendes
forudsætninger
for
at
lave
produktet
er
ikke
interessante
som
redskab
for
kommunikation
af
indsats
Væddemål
om
hvor
mange
ansøgere
DKM
får
i
næste
semester
Anker
Peter
Lise
Louv
Denis
Klaus
Bjerager
Lise
Jensen
Pernille
Sven
John
Ad
Undervisning
i
efteråret
præsentation
for
studerende
Kursuskataloget
findes
på
http
stud
itu
dk
kursusbog
Kursuslærerne
har
givet
oplysning
om
ønskede
mulige
og
umulige
dage
til
afholdelse
af
kurset
Hvis
den
ønskede
kursusdag
ikke
kan
imødekommes
vil
studieadministrationen
benytte
sig
af
de
mulige
dage
Med
nuværende
bemanding
skal
man
indstille
sig
på
holdstørrelser
på
i
gennemsnit
studerende
Minimum
holdstørrelsen
er
på
personer
Hvis
der
er
under
tilmeldte
vil
det
blive
taget
op
og
der
skal
være
gode
argumenter
for
berettigelse
af
kurser
med
færre
end
D
er
præsentationsdag
af
kurser
for
gamle
studerende
Studievejlederne
sælger
kurserne
til
nye
studerende
Kursuslærerne
kan
evt
tage
snak
med
studievejlederen
rune
it
c
dk
ad
TRAM
seminar
D
maj
afholdes
internationalt
seminar
på
DKM
Oplysninger
om
seminaret
kan
fås
hos
Peter
Looms
eller
Lise
Louv
Interesserede
i
fakultetsklubben
kan
få
en
plads
på
seminaret
hvis
de
melder
sig
hos
Peter
eller
Lise
ad
IT
Cs
nye
forskningsstruktur
John
orienterede
om
ny
struktur
på
IT
højskolen
De
lægges
op
til
fire
forskningsafdelinger
IT
teori
IT
proces
IT
evolution
IT
som
diskurs
Hver
afdeling
får
afdelingsleder
som
refererer
direkte
til
Mads
Man
kan
orientere
sig
om
den
ny
struktur
for
forskningen
bl
a
i
referater
af
stabsmøder
og
studienævnsmøder
Fakultetsklubben
diskuterede
benævnelsen
IT
som
diskurs
Andre
forslag
IT
som
indhold
IT
som
form
og
indhold
IT
som
kommunikation
IT
som
indhold
og
formidling
IT
som
indhold
form
og
udtryk
Eng
IT
as
content
IT
som
strategisk
kommunikationsdesign
af
indhold
form
og
udtryk
Ad
Eventuelt
Semesterstart
uge
d
august
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat000425.html
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
april
kl
Referat
af
fakultetsklubmøde
tirsdag
den
april
kl
Tilstede
Anker
Helms
Jørgensen
Klaus
Bjerager
Klaus
Bruhn
Jensen
Pernille
Eisenhardt
Sven
Bastrup
Peter
Looms
Lisbeth
Klastrup
Jesper
Juul
John
Paulin
Hansen
Lise
Jensen
Martin
Elsman
Denis
Virlogeux
Lise
Louv
referent
Afbud
Margit
Neisig
alle
Dagsorden
Faglige
dage
Kursusevaluering
Undervisning
i
efteråret
Vejledning
censurering
af
ugersprojekter
DKM
studiebeskrivelser
Præsentation
v
John
Ad
Faglige
dage
John
orienterede
om
DKMs
faglige
dage
d
og
april
Der
arbejdes
videre
med
fem
fokusområder
som
beskrives
af
en
faglig
ankermand
i
parentes
nedenfor
Alle
i
fakultetsklub
og
fagudvalg
opfordres
til
at
kommentere
fokusområderne
og
siden
fagbeskrivelserne
Fagbeskrivelserne
foreligger
maj
Faglige
fokusområder
Digital
kunst
og
æstetik
beskrives
af
Jesper
Interaktionsdesign
beskrives
af
Anker
Virtuelle
verdener
beskrives
af
Lisbeth
Design
beskrives
af
Klaus
Bjerager
IT
sociologi
beskrives
af
Klaus
Bruhn
Se
også
referat
af
faglige
dage
udsendt
tidligere
Ad
Kursusevaluering
Systemet
bør
forbedres
Indholdsproblemer
tilbagesvar
for
lavt
Skriftlig
evaluering
bedre
ugersprojekt
til
forbedring
af
evalueringsskema
som
fortsættelse
af
interaktionsdesign
Sårende
evaluering
En
kritisk
respondent
kan
give
skævvridning
Lille
talmateriale
Afbalancering
af
svar
så
en
person
ikke
kan
give
svar
Sammenfattende
svar
til
alle
Lettere
på
små
kurser
Mere
kursusspecifik
evaluering
Forskellige
spørgsmål
relevant
for
forskellige
spørgsmål
Læreren
skal
selv
have
lov
at
stille
de
relevante
spørgsmål
Mundtlig
evaluering
som
fast
punkt
og
løbende
som
del
af
kommunikation
på
kurset
Har
I
evalueringen
holdt
sig
til
de
spørgsmål
som
er
kommet
frem
I
løbende
evaluering
Problematisk
procedure
Evaluering
af
evaluering
Kritik
kunne
bruges
Justering
efter
kritik
og
argumentering
for
ikke
at
justere
giver
dialog
Konkrete
forslag
opfølgning
Tvivl
om
målsætning
Behandling
af
studerende
som
kunder
eller
forbedring
af
kurser
Lærere
bør
inddrages
mere
I
opbygningen
af
evalueringen
Gik
for
stærkt
I
proceduren
Svarprocent
lav
trods
nyhedens
interesse
Forventning
om
faldende
tal
Mere
selektiv
med
spørgsmål
og
mulighed
for
at
gemme
undervejs
Skemaet
bør
kunne
udfyldes
I
flere
omgange
så
den
studerende
kan
vende
tilbage
og
fortsætte
en
afbrudt
besvarelse
Systemet
gik
ned
for
ofte
Især
hvis
man
sad
udenfor
huset
og
udfyldte
Systemet
var
låst
umiddelbart
efter
deadline
og
man
fik
derfor
ikke
alle
besvarelser
med
En
udfyldelsesprocent
på
er
lav
I
betragtning
af
at
systemet
må
forventes
at
have
nyhedens
interesse
Der
er
risiko
for
faldende
besvarelsesinteresse
på
længere
sigt
Processen
til
evalueringssystemet
gik
I
luften
var
kort
Ad
Undervisning
efterår
Ønske
fra
de
eksterne
lektorer
om
at
kunne
registrere
deres
faktiske
timeforbrug
på
timesedler
Liste
over
foreslåede
kurser
for
efterårssemesteret
blev
uddelt
på
mødet
Det
blev
diskuteret
hvilke
formelle
forudsætninger
man
kan
forlange
for
de
enkelte
kurser
Man
kan
stille
krav
om
at
de
studerende
har
afsluttet
bestemte
kurser
eller
har
tilsvarende
forudsætninger
men
der
kan
ikke
stilles
krav
om
semestertilknytning
da
kurserne
også
slås
op
for
studerende
fra
andre
linjer
Der
er
i
øjeblikket
et
generelt
IT
C
krav
at
kurser
skal
afsluttes
med
eksterne
censur
På
længere
sigt
med
klare
studieordninger
vil
bedømmelsesformen
blive
mere
fri
Eksamensbelastningen
er
ulige
på
de
forskellige
kurser
Forslag
om
at
lægge
aflevering
og
bedømmelse
af
miniprojekter
i
sommerferien
Det
er
en
fordel
at
få
afsluttet
kursuseksamen
inden
ugersprojekt
perioden
Ad
Vejledning
censurering
af
ugersprojekter
Diskussion
om
ugersprojekter
uden
mundtlig
eksamen
Pædagogisk
værdi
i
fremlæggelse
af
projekt
Projektgrupperne
består
af
minimum
og
maksimum
studerende
Lærerne
kan
vente
at
få
til
grupper
hver
at
vejlede
De
studerende
får
mulighed
for
at
ønske
vejledere
i
prioriterer
rækkefølge
Herefter
får
lærerne
besked
om
hvilke
grupper
de
skal
vejlede
Nikolaj
de
Fine
Licht
og
Morten
Böll
leverer
teknisk
support
efter
aftale
De
studerende
skal
levere
en
digital
produktion
og
en
rapport
Ingen
rene
teoretiske
opgaver
Evt
rene
teoretiske
opgaver
hvis
man
har
kontakt
med
andre
udenfor
IT
C
Produktionen
kan
godt
være
powerpoints
til
illustration
af
proces
Sven
lægger
gamle
opgaver
på
DKMs
hjemmeside
som
eksempler
Eksamen
afvikles
i
to
lokaler
så
de
studerende
kan
nå
at
stille
op
under
forrige
eksamination
Ad
DKM
studiebeskrivelser
John
vil
gerne
have
respons
på
sit
skriv
med
henblik
på
at
formulere
studieordning
snarest
muligt
*PAGE:http://www.it-c.dk/dkm/Fakultetsklub/Referater/Referat000321.html
Referat
af
fakultetsrådsmøde
tirsdag
den
marts
Referat
af
fakultetsrådsmøde
tirsdag
den
marts
kl
Tilstede
Anker
Klaus
Bjerager
Martin
Sven
Lisbeth
Jesper
John
Margit
Denis
Lise
Louv
referent
Afbud
Pernille
Klaus
Bruhn
Jensen
Peter
André
Lise
Jensen
alle
Dagsorden
Dato
for
kommende
møder
Godkendelse
af
referat
fra
sidst
Orientering
om
DKM
fagudvalg
interimstudienævn
og
opslag
af
Ph
d
stillinger
v
John
Eksamensordningen
for
DKM
materiale
ved
Lise
Forslag
til
undervisning
i
efteråret
Speedtalk
ved
Martin
og
John
Spise
og
eventuelt
ad
Kommende
møder
for
resten
af
semesteret
tirsdag
d
april
tirsdag
d
maj
tirsdag
d
juni
ad
Det
findes
ikke
et
referat
fra
sidste
møde
ad
Orientering
om
DKM
fagudvalg
interimstudienævn
og
opslag
af
Ph
d
stillinger
Mads
Toftes
initiativ
vedr
evaluering
af
kurser
blev
diskuteret
herunder
målsætning
værdi
og
konsekvenser
Link
til
skemaet
findes
på
forsiden
af
ITUs
hjemmeside
http
www
it
c
dk
John
orienterede
om
den
kommende
ITU
projektbørs
Med
den
fælles
projektbørs
lægges
op
til
højere
grad
af
projektsamarbejde
på
tværs
af
studielinjer
Det
et
problem
at
studerende
melder
sig
til
fag
langt
ind
i
semesteret
Fremover
er
det
ikke
muligt
at
påbegynde
et
kursus
efter
uger
ind
i
semesteret
ITU
slår
Ph
d
stillinger
op
og
DKM
får
sandsynligvis
nye
Ph
d
studerende
Estrid
har
valgt
ophøre
med
sine
Ph
d
studier
på
DKM
og
flytter
til
psykologi
på
KUA
ad
Eksamensordning
Betegnelsen
øvelsesopgave
dækker
ugentlige
eller
månedlige
opgaver
som
de
studerende
afleverer
fra
kursusgang
til
kursusgang
Betegnelsen
miniprojekt
dækker
den
opgave
som
de
studerende
afleverer
ved
eller
efter
afslutningen
af
et
kursus
Det
er
i
følge
Mads
Tofte
skolens
politik
at
karakteren
for
en
opgave
følges
op
af
en
skriftlig
begrundelse
fra
eksaminator
Der
bør
desuden
være
tilbud
om
mundtlig
konfrontation
vedr
opgaven
Lise
arbejder
på
at
formulere
vejledende
retningslinjer
for
eksamensafholdelse
på
DKM
ad
Forslag
til
undervisning
efterår
John
orienterede
om
forslag
til
nye
projekter
som
kom
op
på
sidste
fagudvalgsmøde
marts
se
også
referat
af
fagudvalgsmødet
på
DKMs
hjemmeside
http
www
it
c
dk
dkm
Der
var
forslag
til
nye
kurser
bordet
rundt
Forslagsstillerne
skriver
linjer
som
egner
sig
til
at
supplere
dette
referat
og
til
at
blive
fremlagt
på
næste
fagudvalgsmøde
april
Kursusforslagene
er
vedlagt
referatet
Forslag
til
kurser
fra
lærere
der
ikke
deltog
i
mødet
eller
fra
andre
kan
mailes
til
louv
it
c
dk
ad
Martin
fortalte
om
sit
kursus
Web
Design
II
Johns
bidrag
venter
til
næste
møde
ad
Eventuelt
Der
er
ønske
om
at
DKM
fagene
i
højere
grad
koordineres
Man
kan
inden
næste
fakultetsrådsmøde
sætte
sig
ind
i
beskrivelserne
af
dette
semesters
DKM
kurser
på
http
www
it
c
dk
under
uddannelser
kurser
i
foråret
John
orienterede
om
DKMs
flytteplaner
Efter
sommerferien
skal
vi
sidde
på
sal
i
hovedbygningen
nr
Vi
får
et
fælles
lektorkontor
uden
telefoner
et
sekretariat
og
et
mødelokale
Forelæsning
v
den
amerikanske
multimediekunstner
Douglas
Davis
om
kunst
på
nettet
onsdag
maj
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/people/bastrup
Sven
Bastrup
Sven
Bastrup
CV
Kontakt
Lidt
om
mig
jeg
er
Foto
Folketinget
år
gammel
cm
lang
cm
bred
kg
tung
og
består
primært
af
protein
fedt
og
vand
Uddannet
cand
polyt
i
IT
og
BA
i
litteraturvidenskab
og
filosofi
Ansat
på
halv
tid
ved
IT
højskolen
i
København
hvor
jeg
er
med
til
at
opbygge
uddannelsen
i
Design
Kommunikation
og
Medier
Optaget
af
computeren
som
kreativt
redskab
det
meste
af
min
barndom
blev
tilbragt
foran
en
Commodore
som
jeg
lavede
musik
billeder
og
spil
på
Meget
interesseret
i
kultur
og
æstetik
i
alle
former
fx
bøger
af
Dostojevskij
Jorge
Louis
Borges
Paul
Auster
og
Thomas
Mann
og
ny
kompositionsmusik
af
Stockhausen
Ligeti
Steve
Reich
og
Philip
Glass
Ikke
særlig
interesseret
i
biler
havearbejde
og
hestevæddeløb
Inderst
inde
stadig
en
nysgerrig
lille
dreng
og
vist
også
af
ydre
se
billedet
Altid
interesseret
i
at
høre
fra
dig
Opdateret
d
af
mig
Til
top
*PAGE:http://www.it-c.dk/people/hilde
Thomas
T
Hildebrandt
IT
højskolen
i
København
IT
C
Thomas
T
Hildebrandt
Head
of
the
Internet
Technology
Graduate
Programme
Internetteknologilinien
Position
Research
Assistant
Professor
Main
interests
Semantics
Mobility
Concurrency
Verification
Category
theory
and
Logic
Recent
publications
last
update
march
Teaching
and
Supervising
Fall
Distributed
Systems
Web
Programming
Past
Category
Theory
with
Lars
Birkedal
Apparatsoftware
Embedded
Systems
week
project
course
Including
a
separate
mini
course
on
Java
Smart
Card
programming
Ph
d
studiekreds
i
programanalyse
forår
PhD
studygroup
on
Program
Analysis
Concurrency
Spring
Spring
with
Hans
Henrik
Løvengreen
DTU
Morten
Ulrik
Sørensen
Adomo
and
Simon
Mørk
Maconomy
Seminars
and
Meetings
DAIMI
IT
C
Meetings
Internetteknologiseminar
seminar
series
for
the
Internet
Technology
graduate
programme
updated
Aug
by
Thomas
T
Hildebrandt
office
direct
phone
*PAGE:http://www.it-c.dk/people/ahc
Annette
Hjort
Christensen
Annette
Hjort
Christensen
Home
address
Sigerstedgade
th
DK
Copenhagen
West
Denmark
Phone
Mobil
I
graduated
from
the
University
of
Copenhagen
in
and
as
of
November
st
I
have
been
a
member
of
the
Theory
Department
at
the
IT
C
working
as
an
administrative
officer
My
MA
thesis
was
on
Søren
Kierkegaard
and
his
understanding
of
language
I
am
still
a
member
and
a
frequent
guest
of
the
Søren
Kierkegaard
Society
in
Copenhagen
As
a
hobby
I
also
participate
as
an
alto
singer
in
the
Young
Academics
Choir
UAK
Pictures
are
available
from
my
latest
vacation
in
Rome
Administrative
Officer
IT
University
of
Copenhagen
Glentevej
DK
Copenhagen
NW
Denmark
Phone
Mail
ahc
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/int/Seminars/Int-2001-08-28.html
The
IT
University
of
Copenhagen
Internet
Technology
Seminar
The
IT
University
of
Copenhagen
Internet
Technology
Seminar
Location
Based
Services
LBS
og
Eumans
produktvisioner
Administrerende
direktør
Christian
Hage
og
IT
arkitekt
Jakob
Kramhøft
Euman
Tirsdag
august
IT
C
Glentevej
lokale
Abstract
Inden
for
IT
og
telebranchen
forventes
det
at
Location
Based
Services
til
mobiltelefonerne
bliver
den
næste
store
ting
efter
internetrevolutionen
Det
gør
LBS
til
genstand
for
en
intens
forsknings
og
udviklingsindsats
i
såvel
erhvervslivet
som
den
akademiske
verden
Location
Based
Services
knytter
hard
ware
udviklere
GPS
forskning
indholdsleverandører
serviceudbydere
og
teleoperatører
i
et
tæt
samarbejde
Samtidig
er
det
endnu
uvist
hvordan
samarbejdet
mellem
disse
meget
forskellige
parter
skal
fungere
og
hvem
der
får
del
i
den
største
del
af
kagen
når
de
lokationsbestemte
ydelser
rammer
det
potentielt
enormt
store
marked
Den
teknologiske
udvikling
af
LBS
rejser
dog
også
visse
etiske
spørgsmål
Hvorvidt
er
det
etisk
forsvarligt
at
overvåge
enkeltpersoner
via
deres
mobiltelefoner
Når
man
anvender
oplysninger
om
folks
færden
til
opklaring
af
kriminelle
handlinger
fratager
man
så
folks
frihed
til
at
færdes
frit
Er
det
i
orden
at
sende
tilbudsreklamer
ud
som
sms
beskeder
til
de
folk
der
netop
nu
befinder
sig
i
nærheden
af
magasin
for
at
lokke
dem
indenfor
Osv
Host
Thomas
Hildebrandt
Everybody
is
welcome
The
talk
will
be
in
Danish
*PAGE:http://www.it-c.dk/int/Seminars/Int-2001-01-30.html
The
IT
University
of
Copenhagen
Internet
Technology
Seminar
The
IT
University
of
Copenhagen
Internet
Technology
Seminar
Opbygning
af
e
markedspladser
ved
hjælp
af
robotteknologi
Morten
Helles
Kapow
Tirsdag
januar
IT
C
Glentevej
lokale
Abstract
Internettet
kan
anskues
som
en
markedsplads
så
kæmpemæssig
at
købere
og
sælgere
har
svært
ved
at
finde
hinanden
De
varer
og
ydelser
som
sælges
er
vanskelige
at
lokalisere
vha
traditionelle
nøgleords
baserede
søgemaskiner
som
f
eks
www
jubii
dk
Der
er
behov
for
en
ny
generation
af
søgemaskiner
som
er
i
stand
til
at
håndtere
varer
og
ydelser
såsom
biler
spilleodds
og
banklån
I
dette
foredrag
præsenterer
Internet
virksomheden
Kapow
sin
world
class
objekt
orienterede
robotteknologi
RoboTech
som
bla
bruges
til
at
lave
e
markedspladser
for
biler
boliger
både
mv
i
både
ind
og
udland
Krydret
med
indsigt
i
de
forretningsmæssige
perspektiver
vil
fokus
primært
være
på
de
tekniske
udfordringer
i
at
udvikle
og
drive
en
objekt
orienteret
søgemaskine
Host
Thomas
Hildebrandt
All
are
welcome
The
talk
will
be
in
Danish
*PAGE:http://www.it-c.dk/pub/db_491.html
document
location
Internet
*PAGE:http://www.it-c.dk/~morten/project/jini/
Jini
based
distributed
computing
This
site
contains
material
relevant
to
my
project
on
Jini
networking
Installation
guides
from
scratch
Installing
Jini
on
Linux
Installing
Jini
on
Windows
People
related
to
the
IT
C
can
use
a
prepared
Jini
setup
By
doing
this
you
agree
to
the
SCSL
as
described
here
Installing
preconfigured
Jini
on
Windows
Project
source
code
Project
cover
page
Report
PS
PDF
Report
travellers
ed
no
code
pages
sheet
PS
PDF
T
he
following
ressources
are
recommended
Jini
users
archive
join
the
list
also
JavaSpaces
archive
join
the
list
also
Jan
Newmarch
s
Guide
to
JINI
Technologies
a
brilliant
online
Jini
book
Jini
planet
various
links
and
articles
Core
Jini
nd
edition
a
bit
of
a
tome
Core
Jini
by
Example
is
a
good
alternative
*PAGE:http://www.it-c.dk/~morten/mobility/index.html
Mobility
This
page
contains
some
of
the
code
developed
during
the
mobility
survey
performed
by
Jakob
Bang
Hansen
Thomas
Berg
von
Linde
and
Morten
Primdahl
The
code
and
instructions
for
setting
up
execution
environments
are
available
for
The
Aglet
Framework
and
Emerald
Download
the
report
postscript
Download
the
report
PDF
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/int/profiler/
Profiler
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Internetteknologi
Profiler
Profiler
Kandidatuddannelsen
på
Internetteknologi
linjen
indeholder
altid
kernekurser
fra
fagområdet
Netværksteknologi
kernekurser
fra
fagområdet
Internetprogrammel
samt
kernekursus
fra
fagområdet
Internet
i
Organisationer
Du
finder
en
oversigt
over
kernekurserne
på
Internetlinjen
i
uddannelseskatalogets
kapitel
Derudover
kan
du
specialisere
dig
yderligere
inden
for
fx
Mobile
og
indlejrede
systemer
Design
software
til
apparater
og
mobile
trådløse
enheder
for
internettet
Webprogrammering
Udvikling
og
design
af
databasebaserede
internettjenester
Internet
i
organisationer
Bliv
leder
af
internetprojekter
med
fokus
på
IT
støttet
samarbejde
datasikkerhed
internet
jura
e
handel
eller
systemudvikling
Programmering
Arbejd
med
principper
for
programmering
og
udvikling
af
internetsystemer
og
maskinnære
programmer
Distribuerede
systemer
Fokuser
på
objektorienteret
design
og
konstruktion
af
systemer
der
kører
parallelt
på
flere
maskiner
I
uddannelseskatalogets
kapitel
kan
du
se
mere
detaljerede
eksempler
på
profilerede
studieforløb
Uanset
hvilken
profil
du
vælger
anbefaler
vi
at
du
det
første
semester
vælger
fagene
Grundlæggende
Programmering
Netværk
og
Protokoller
Databasesystemer
Studerende
der
har
programmeringserfaring
kan
erstatte
Grundlæggende
Programmering
med
Web
Programmering
eller
Introduktion
til
Algoritmik
og
Datastrukturer
IT
C
s
samlede
kursusudbud
i
indeværende
semester
fremgår
af
kursusbogen
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/people/stephen
Stephen
Alstrup
Stephen
Alstrup
ITU
Papers
Teaching
In
Danish
Alstrup
Consult
Algorithm
Search
Local
links
Education
Mag
art
degree
in
philosophy
M
Sc
Computer
Science
Ph
D
Interests
Algorithms
and
Albert
Camus
Work
IT
University
of
Copenhagen
Glentevej
DK
Denmark
Phone
Fax
See
ITU
algorithm
group
homepage
Ph
D
advisor
Mikkel
Thorup
Home
address
Markkrogen
Søborg
Denmark
Phone
Knuth
Camus
Cave
Bohr
Tarjan
Send
comments
to
Stephen
Alstrup
stephen
it
c
dk
Last
change
*PAGE:http://www.it-c.dk/people/henrik
Homepage
of
Henrik
Hulgaard
Henrik
Hulgaard
Welcome
to
my
home
page
I
m
an
associate
professor
at
the
IT
University
of
Copenhagen
Teaching
Fall
Efficient
Algorithms
and
Programs
Fall
Web
Programming
Spring
Computer
security
Spring
Operating
Systems
Spring
Internet
Programming
Research
Overview
of
my
research
CTSE
Resource
Constrained
Embedded
Systems
RCES
Difference
Decision
Diagrams
Boolean
Expression
Diagrams
BEDs
Verification
of
Interacting
Systems
VERIS
Publication
list
My
dissertation
abstract
PostScript
file
Personal
Information
ConfigIt
Software
About
me
Contact
Information
My
public
PGP
key
Comments
to
henrik
itu
dk
Version
June
*PAGE:http://www.it-c.dk/mmt/
Læs
mere
om
Multimedieteknologi
Dreamweaver
reload
løsning
for
NS
function
MM
reloadPage
init
reloads
the
window
if
Nav
resized
if
init
true
with
navigator
if
appName
Netscape
parseInt
appVersion
document
MM
pgW
innerWidth
document
MM
pgH
innerHeight
onresize
MM
reloadPage
else
if
innerWidth
document
MM
pgW
innerHeight
document
MM
pgH
location
reload
END
function
MM
reload
MM
reloadPage
true
var
winW
winH
function
bred
if
parseInt
navigator
appVersion
if
navigator
appName
Netscape
winW
window
innerWidth
winH
window
innerHeight
if
navigator
appName
indexOf
Microsoft
winW
document
body
offsetWidth
winH
document
body
offsetHeight
return
winW
end
function
bred
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
inter
vandret
gif
width
document
write
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
Uddannelser
Kandidat
Multimedie
teknologi
Mere
om
MMT
Uddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Personer
SiteMap
Intranet
English
Uddybende
beskrivelse
Multimedieteknologi
Kandidat
og
masterlinie
ved
IT
højskolen
Udbudt
i
samarbejde
med
DTU
og
DIKU
Linierne
udbydes
sideløbende
som
internationalt
studium
hvorfor
de
studerende
må
påregne
at
undervisningen
kan
foregå
på
engelsk
Hvordan
mødtes
Forrest
Gump
med
Nixon
Kan
en
computer
se
Hvordan
kommer
babyer
til
at
se
ud
som
voksne
Kan
kirurgen
i
USA
operere
patienten
i
København
Hvordan
bevæger
Hugo
munden
når
skuespilleren
taler
Interaktivt
TV
Multimediesystemer
dvs
computersystemer
der
samtidigt
kan
arbejde
med
billeder
lyd
tale
og
eventuelt
reagere
på
bevægelser
og
berøring
er
på
vej
til
at
blive
en
vigtig
del
af
informationssystemerne
Ordet
multimedie
stammer
tilbage
fra
brugen
af
en
grammofon
og
et
par
lysbilledapparater
samtidig
men
idag
er
computeren
den
centrale
del
af
et
multimediesystem
Den
udstyres
så
den
bedst
muligt
kan
opfatte
vores
bevægeapparat
og
bedst
muligt
erstatte
og
manipulere
vores
sanser
Mulighederne
er
store
og
vi
har
kun
set
toppen
af
isbjerget
Indenfor
medicin
anvendes
computeren
ikke
blot
til
at
visualisere
skanninger
for
lægerne
men
benyttes
nu
også
til
under
operationen
at
overlejre
information
på
patienten
Indenfor
kommunikation
ser
vi
konferencesystemer
vinde
frem
til
fjernundervisning
eller
til
at
erstatte
fysiske
møder
Vi
ser
elektronisk
handel
der
vil
basere
sig
på
en
virtuel
tilstedeværelse
i
en
forretning
på
nettet
og
kender
efterhånden
også
syntetiske
telefondamer
der
måske
kan
forstå
hvad
vi
siger
Snart
vil
mobiltelefoner
være
udstyret
med
små
kameraer
og
grafiske
skærme
De
vil
kunne
oplyse
præcis
hvor
man
befinder
sig
og
derved
kunne
levere
oplysninger
fra
lokalområde
forretning
Udbudet
af
systemer
begrænses
kun
af
vores
fantasi
og
ikke
mindst
vores
mangel
på
kvalificeret
og
innovativ
arbejdskraft
til
at
udforme
systemerne
Ordet
multimedie
stammer
tilbage
fra
brugen
af
en
grammofon
og
et
par
lysbilledapparater
samtidig
men
idag
er
computeren
den
centrale
del
af
et
multimediesystem
Den
udstyres
så
den
bedst
muligt
kan
opfatte
vores
bevægeapparat
og
bedst
muligt
erstatte
og
manipulere
vores
sanser
Uddybende
beskrivelse
af
linien
Forskningsprojekter
Interaktiv
segmentering
af
medicinske
skanninger
Diagnose
og
operationsplanlægning
støtter
sig
mere
og
mere
på
D
skanninger
CT
MR
PET
SPECT
osv
af
patienterne
I
analysen
af
skanningerne
er
et
fundamentalt
problem
at
identificere
hvor
hvilke
organer
er
Her
på
billedet
er
ribben
grå
nyrer
blå
milt
lyseblå
lever
grøn
transperant
og
leverens
blodårer
røde
segmenteret
udfra
et
CT
skan
IT
højskolen
samarbejder
med
DIKU
og
D
Lab
ved
Panum
Instituttet
om
interaktiv
D
segmentering
Billede
Tron
Darvann
D
Lab
Visualisering
af
kunstig
ild
og
eksplosioner
Theo
Engell
Nielsen
IT
højskolen
og
Søren
Trautner
Madsen
I
forbindelse
med
film
reklamer
spil
virtual
reality
og
mange
andre
applikationer
anvendes
computereskabte
scener
til
specielle
effekter
og
af
økonimiske
grunde
I
computergrafik
er
statiske
scener
med
statisk
lys
den
grundliggende
udfordring
Herefter
kompliceres
opgaven
hvis
scenen
eller
lyset
bevæger
sig
eller
hvis
lyset
ikke
kommer
fra
punktformige
kilder
IT
højskolen
arbejder
med
dynamisk
visualisering
af
kunstig
skabt
ild
som
er
et
af
de
mest
komplekse
sceneelementer
Øjenstyret
IT
Ved
hjælp
af
et
kamera
følges
brugerens
øjne
og
synsretning
Herved
kan
brugrænseflader
som
direkte
benytter
sig
af
brugerens
visualle
o
mærksomhed
udvikles
Projekter
søger
mod
at
udvikle
en
grænseflade
for
handicappede
Natural
Shape
Tværvidenskabeligt
projekt
under
forskningsrådene
i
samarbejde
med
DIKU
D
Lab
Psykologisk
Laboratorium
KU
Matematisk
Institut
DTU
IMADA
Syddandsk
Universitet
Form
og
bevægelse
i
billedsekvenser
Projekt
støttet
af
CIT
Samarbejde
med
Image
House
A
S
Fertimorph
Projekt
støttet
af
Erhvervsfremmestyrelsen
Samarbejde
med
Fertilitetsklinikken
ved
Rigshospitalet
D
Lab
Image
House
A
S
DTI
IT
højskolens
forside
opdateret
wwwadm
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/mmt/MMThjemmeside/uddybende_beskrivelse/
Kandidat
og
masteruddannelse
i
Multimedieteknologi
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
MMT
MMT
s
hjemmeside
Uddybende
Beskrivelse
af
MMT
Kandidat
og
masteruddannelse
i
Multimedieteknologi
Fagområdet
multimedieteknologi
I
computere
repræsenteres
billeder
og
lyd
som
serier
af
tal
Vore
sanser
er
finjusteret
til
at
opfange
og
fortolke
de
fysiske
signaler
vi
modtager
fra
omverdenen
Det
er
ikke
en
simpel
opgave
at
lade
computeren
fortolke
disse
mængder
af
tal
på
en
måde
der
blot
minder
om
meneskers
formåen
Det
er
heller
ikke
simpelt
at
lade
computeren
syntetisere
billeder
og
lyd
i
en
sådan
kvalitet
at
det
kan
snyde
vores
sanser
til
at
tro
at
det
er
optagelser
fra
den
virkelige
verden
Vi
kan
stadig
næsten
altid
afgøre
om
en
film
er
computergenereret
Endvidere
udgør
video
og
lyd
meget
store
datamængder
som
computeren
må
kunne
transmittere
og
lagre
tilstrækkeligt
hurtigt
Video
i
almindelig
opløsning
kræver
hvis
det
ikke
er
komprimeret
ca
MegaBit
sek
Til
sammenligning
kan
et
modem
transmittere
ca
KiloBit
sek
Et
telekonferencesystem
i
slow
motion
er
ikke
til
stor
nytte
der
kræves
derfor
en
komprimering
af
lyd
og
billede
Selvom
udfordringerne
er
store
er
udviklingen
nået
langt
og
blandt
andre
har
følgende
discipliner
udkrystalliseret
sig
billed
og
signalanalyse
mønstergenkendelse
lyslære
perceptionslære
parallelprocessering
og
geometrisk
modellering
Forskning
i
multimedieteknologi
ved
IT
højskolen
Indenfor
multimedieteknologi
forsker
IT
højskolen
i
forskellige
aspekter
af
billeder
lyd
mønstergenkendelse
kompression
og
netværksteknologi
Forskningen
foreg
P
Kunstig
ild
og
eksplosioner
I
forbindelsen
med
produktion
af
spillefilm
TV
og
spil
ønskes
specielle
effekter
med
ild
og
eksplosioner
At
brænde
New
York
af
i
computeren
er
lidt
billigere
end
at
gøre
det
i
virkeligheden
Ild
og
eksplosioner
kan
simuleres
som
løsninger
til
Navier
Stokes
ligning
kemiske
reaktioner
og
fysiske
randbetingelser
Samtidigt
er
computersimulationer
meget
tidskrævende
IT
højskolen
forsker
i
at
gøre
simulationerne
mere
visuelt
realistiske
og
hurtigere
Kvalitetsvurdering
af
humane
æg
I
projektet
Fertimorph
undersøger
IT
højskolen
i
samarbejde
med
D
Lab
ved
Panuminstituttet
Rigshospitalet
og
Image
House
A
S
muligheder
for
at
vurdere
kvaliteten
af
humane
kunstigt
befrugtede
æg
udfra
en
serie
dimensionelle
mikroskopibilleder
Formålet
er
at
udvælge
de
mest
levedygtige
æg
til
opsætning
Projektet
indebærer
billedanalyse
og
konstruktion
af
D
computermodeller
af
befrugtede
æg
Interaktiv
segmentering
D
medicinske
skanninger
afbilder
en
fysisk
egenskab
ved
den
menneskelige
krop
i
rumlige
billeder
Det
være
sig
nuclear
densitet
CT
proton
densitet
MR
eller
radioisotop
koncentration
PET
SPECT
I
disse
billeder
ønskes
organers
eller
patalogiers
rumlige
udstrækning
udpeget
for
diagnostisk
formål
eller
for
operationsplanlægning
IT
højskolen
arbejder
med
et
interaktivt
værktøj
til
denne
udpegning
Det
bygger
på
multi
skala
billedanalyse
og
hurtig
interaktiv
D
grafik
Taleanalyse
kodning
og
animation
I
visse
anvendelser
af
multimedier
f
eks
indenfor
tegnefilm
film
og
talende
syntetiske
ansigter
er
man
interesseret
i
at
skabe
en
animation
af
et
billede
billedsekvens
ud
fra
analysen
af
en
talesekvens
Der
er
indledt
arbejde
med
etablering
af
grundlæggende
metoder
til
dette
ud
fra
multikanal
signalbehandling
adaptiv
filtrering
skjulte
Markovmodeller
samt
modellering
af
tale
Ved
IT
højskolen
kan
Ph
D
studier
påbegyndes
efter
års
kandidatstudium
Herved
reserveres
år
til
forskeruddannelsen
således
at
den
studerende
bedre
kan
komme
i
dybden
med
sit
projekt
og
opnå
en
uddannelse
som
tåler
sammenligning
med
de
bedste
institutioner
i
verden
Fagområdet
multimedieteknologi
har
i
øjeblikket
Ph
D
studerende
og
udgør
dermed
den
største
klynge
på
IT
højskolen
Kandidatlinien
i
multimedieteknologi
IT
højskolen
udbyder
nu
i
samarbejde
med
Danmarks
Tekniske
Universitet
DTU
og
Datalogisk
Institut
Københavns
Universitet
DIKU
en
to
årig
kandidatuddannelse
i
multimedieteknologi
Uddannelsen
er
SU
berettiget
og
foregår
hovedsageligt
i
IT
højskolens
lokaler
på
Glentevej
Det
er
en
fordel
hvis
man
har
programmeringserfaring
inden
man
starter
på
linien
i
multimedieteknologi
men
det
er
ikke
noget
krav
Det
kræves
at
den
studerende
har
matematik
kvalifikationer
svarende
mindst
til
gymnasiets
A
niveau
Endvidere
skal
den
studerende
have
en
bachelorgrad
for
at
kunne
optages
på
et
kandidatstudium
ved
IT
højskolen
De
studerende
må
forvente
at
undervisningen
kan
foregå
på
engelsk
De
to
år
er
fordelt
på
fire
semestre
De
tre
første
følger
IT
højskolens
semesterstruktur
Det
sidste
semester
udgør
specialeperioden
IT
højskolens
semestre
er
opdelt
i
en
ugers
periode
hvor
kurser
følges
og
en
efterfølgende
ugers
projektperiode
På
hver
af
de
kurser
foregår
undervisningen
i
løbet
af
en
ugedag
Det
forventes
at
de
studerende
benytter
de
resterende
to
hverdage
til
forberedelse
og
opgaveløsning
Et
uddannelsesforløb
ser
altså
således
ud
Semester
Semester
uger
uger
uger
uger
uger
uger
Kursus
Projekt
Kursus
Projekt
Kursus
eller
Eksamen
Kursus
eller
Eksamen
Kursus
kursus
Kursus
kursus
Semester
Semester
uger
uger
uger
Hele
semestret
Kursus
Projekt
Kursus
eller
Eksamen
Speciale
Kursus
kursus
Uddannelsen
giver
ret
til
at
betegne
sig
candidatus
candidata
informationis
technologiae
cand
it
med
tilføjelse
af
liniebetegnelsen
Multimedieteknologi
For
at
opnå
liniebetegnelsen
skal
følgende
fire
krav
opfyldes
Emneområdet
multimediesystemer
og
applikationer
skal
dækkes
med
minimum
studieaktiviteter
ECTS
Emneområdet
basisteknologier
skal
dækkes
med
minimum
studieaktiviteter
ECTS
Endvidere
skal
yderligere
en
studieaktivitet
ECTS
være
indenfor
et
af
multimedieteknologiens
emneområder
Mindst
en
studieaktivitet
ECTS
skal
være
specialeforberedende
indenfor
multimedieteknologi
Der
skal
skrives
et
afsluttende
speciale
af
et
semesters
varighed
ECTS
indenfor
et
af
multimedieteknologiens
emneområder
Et
fuldt
semester
udgør
ECTS
European
Credit
Transfer
System
Masteruddannelsen
i
multimedieteknologi
IT
højskolen
udbyder
i
samarbejde
med
DTU
og
DIKU
en
tre
årig
halvtids
masteruddannelse
i
multimedieteknologi
Uddannelsen
udbydes
under
åben
uddannelse
er
en
betalingsuddannelse
på
linie
med
de
øvrige
masteruddannelser
ved
IT
højskolen
i
København
og
er
således
ikke
SU
berettiget
Den
foregår
hovedsageligt
i
IT
højskolens
lokaler
på
Glentevej
Det
kræves
at
den
studerende
har
matematik
kvalifikationer
svarende
mindst
til
gymnasiets
A
niveau
Endvidere
skal
den
studerende
have
en
bachelorgrad
og
to
års
erhverserfaring
for
at
kunne
optages
på
et
masterstudium
ved
IT
højskolen
Det
er
en
fordel
hvis
man
har
programmeringserfaring
inden
man
starter
på
linien
i
multimedieteknologi
men
det
er
ikke
noget
krav
De
studerende
må
forvente
at
undervisningen
kan
foregå
på
engelsk
De
tre
år
er
fordelt
på
seks
semestre
De
fem
første
følger
IT
højskolens
semesterstruktur
Det
sidste
semester
udgøres
af
et
afgangsprojekt
IT
højskolens
semestre
udgøres
af
en
ugers
periodee
hvor
kurser
følges
På
hver
af
de
to
kurser
foregår
undervisningen
i
løbet
af
en
ugedag
Et
uddannelses
forløb
ser
altså
således
ud
Semester
Semester
Semester
uger
uger
uger
uger
uger
uger
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Semester
Semester
Semester
uger
uger
uger
uger
uger
uger
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Afgangsprojekt
Kursus
Eksamen
Kursus
Eksamen
Den
der
har
gennemført
uddannelsen
har
ret
til
at
betegne
sig
MIT
med
tilføjelse
af
liniebetegnelsen
multimedieteknologi
På
engelsk
anvendes
titlen
Master
of
Information
Technology
For
at
opnå
liniebetegnelsen
skal
følgende
fire
krav
opfyldes
Emneområdet
multimediesystemer
og
applikationer
skal
dækkes
med
minimum
kurser
ECTS
Emneområdet
basisteknologier
skal
dækkes
med
minimum
kursus
ECTS
Endvidere
skal
yderligere
et
kursus
være
indenfor
et
af
multimedieteknologiens
emneområder
ECTS
Der
skal
skrives
et
afgangsprojekt
af
et
semesters
varighed
indenfor
et
af
multimedieteknologiens
emneområder
ECTS
Et
halvtidssemester
udgør
ECTS
European
Credit
Transfer
System
Kurser
i
multimedieteknologi
Kurserne
i
multimedieteknologi
er
indelt
i
to
klasser
kernekurser
og
valgfri
kurser
Kernekurserne
opdeles
igen
i
basisteknologier
og
i
multimediesystemer
og
anvendelser
Ovenstående
betyder
at
en
studerende
mindst
skal
følge
kernekurser
i
basisteknologier
og
mindst
kurser
i
multimediesystemer
og
applikationer
Følgende
kernekurser
i
multimediesystemer
og
applikationer
er
planlagt
udbudt
Introduktion
til
multimediesystemer
Tale
og
IT
Systemer
Virtual
reality
Musikbehandling
Parallelle
multimediesystemer
Digital
spillefilmsprocessering
Følgende
kernekurser
i
basisteknologier
er
planlagt
udbudt
Computergrafik
Signalbehandling
Billedanalyse
Datamatsyn
Videregående
billedanalyse
Videregående
computergrafik
Endvidere
opfordres
til
at
de
studerende
supplerer
med
kurser
fra
de
øvrige
linier
ved
IT
højskolen
Der
er
endvidere
mulighed
for
at
følge
kurser
ved
KU
og
DTU
Kurserne
i
multimedieteknologi
har
typisk
ugentlige
forelæsninger
og
praktiske
øvelser
i
IT
højskolens
nyindrettede
multimedielaboratorium
Laboratoriet
er
indtil
videre
udstyret
med
højtydende
grafiske
computere
med
dertil
hørende
programmel
Laboratoriet
udbygges
løbende
i
takt
med
IT
højskolen
så
vi
konstant
kan
tilbyde
de
studerende
det
nyeste
udstyr
Nogle
kurser
vil
udnytte
faciliteterne
ved
DTU
eller
KU
En
væsentlig
faktor
i
uddannelserne
ved
IT
højskolen
er
netop
det
potentielle
samspil
med
studerende
og
forskere
ved
de
øvrige
linier
Linien
Design
Kommunikation
Medier
DKM
udbudt
i
samarbejde
med
KU
og
Danmarks
Designskole
beskæftiger
sig
af
relevante
emner
blandt
andet
med
interaktionsdesign
grafiske
udtryk
på
computeren
og
fortællingsperspektiver
på
multimedie
applikationer
Linierne
Internetteknologi
INT
Software
Udvikling
SWU
og
E
Handel
byder
på
lignende
oplagte
samarbejdsmuligheder
Her
gives
et
par
eksempler
på
mulige
studieforløb
Kandidatprofil
Bachelor
i
geografi
Motivation
for
søgning
på
IT
højskolen
Interesse
for
anvendelsen
af
IT
i
byudvikling
Speciale
fra
IT
højskolen
Implementation
af
VR
model
af
Ørestaden
med
henblik
på
demografisk
monitorering
Studieforløb
semestre
Kursus
Kursus
Kursus
Multimediesystemer
Grafik
Signalanalyse
Basal
programmering
SWU
Virtual
reality
Visualisering
D
modellering
Billedanalyse
HCI
DKM
HCI
Human
Computer
Interaction
Projekteksempler
Dataflow
i
interaktivt
D
katalog
Visualisering
af
demografiske
data
Luftfotobaseret
analyse
af
Amager
Kandidatprofil
Diplomingeniør
Motivation
for
søgning
på
IT
højskolen
Interesse
for
teknisk
udvikling
af
computerspil
Kan
også
tage
kurser
fra
DKM
Speciale
fra
IT
højskolen
Spilinterface
med
automatisk
genkendelse
af
armbevægelser
Studieforløb
semestre
Kursus
Kursus
Kursus
Multimediesystemer
Grafik
Signalanalyse
Billedanalyse
Spildesign
DKM
D
modellering
Animation
Simulering
HCI
DKM
Projekteksempler
Internetspil
med
tale
Tracking
af
ansigtsbevægelser
Kinematisk
animation
af
bilulykke
Kandidatprofil
Bachelor
i
politologi
Motivation
for
søgning
på
IT
højskolen
Interesse
for
virtual
reality
på
nettet
Speciale
fra
IT
højskolen
Søgning
efter
logoefterligninger
på
internettet
Studieforløb
semestre
hospital
Kursus
Kursus
Kursus
Multimediesystemer
Grafik
Signalanalyse
Billeddatabaser
Visualisering
Mønstergenkendelse
Billedanalyse
Søgerobot
INT
Internet
jura
E
han
Projekteksempler
Informationsstander
til
hospital
Digitalisering
af
landkort
Billedsøgerobot
til
nettet
Masterprofil
Cand
med
læge
Motivation
for
søgning
på
IT
højskolen
Interesse
for
maskin
fortolkning
af
medicinske
data
Afgangsprojekt
fra
IT
højskolen
Automatisk
journalsøgning
udfra
røntgenbilleder
i
digital
radiologisk
afdeling
ved
Slagelse
Sygehus
Studieforløb
semestre
Kursus
Kursus
Multimediesystemer
Signalanalyse
Billeddatabaser
Grafik
Distribuerede
databaser
INT
Billedanalyse
Visualisering
Mønstergenkendelse
Multimediekodning
Talegenkendelse
I
efteråret
udbyder
IT
højskolen
kurser
under
linien
Multimedieteknologi
Billedanalyse
Computer
Grafik
Computer
Grafik
Digital
Filmbehandling
Introduktion
til
Multimediesystemer
Medicinsk
Billedanalyse
Musikalsk
Signalbehandling
Robot
Eksperimentarium
Signalbehandling
Tale
og
IT
Systemer
Erhvervssigte
I
opbygningen
af
uddannelsen
har
vi
lagt
vægt
på
at
de
studerende
opnår
et
grundigt
kendskab
til
basisteknologier
og
systemer
Formålet
med
dette
er
at
de
studerende
ikke
blot
vil
blive
bragt
i
stand
til
at
vedligeholde
systemer
men
også
vil
være
i
stand
til
at
forstå
og
udvikle
basisteknologier
og
systemer
Afhængigt
af
den
enkelte
studerendes
valg
af
kurser
vil
der
være
oplagte
muligheder
for
at
komme
til
at
arbejde
med
opfindelsen
udviklingen
og
vedligeholdelsen
af
systemer
til
film
tv
produktion
medicinske
systemer
spil
og
underholdning
billed
og
lydtransmission
industriel
automation
luft
og
søfart
geografiske
informationssystemer
handicap
it
simulation
osv
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=983
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Grundlæggende
Programmering
netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
Introductory
Programming
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
forventes
at
du
er
i
stand
til
at
bruge
din
computer
til
at
sende
email
læse
fra
web
installere
nyt
software
og
at
kunne
bruge
et
dos
vindue
Der
kræves
altså
ingen
programmeringserfaring
for
at
kunne
følge
dette
kursus
Lærebogen
vil
være
på
engelsk
mens
andet
materiale
vil
være
på
engelsk
eller
dansk
Kurset
er
netbaseret
studie
og
kræver
derfor
at
man
har
adgang
til
en
computer
med
internetadgang
Da
vi
benytter
en
af
de
nyeste
versioner
af
Java
i
undervisningen
har
det
vist
sig
at
Mac
brugere
må
have
mac
OS
X
Alle
udgaver
af
Windows
ser
ud
til
at
virke
Der
vil
ved
semesterstart
blive
udleveret
en
CD
med
det
nødvendige
gratis
software
Sprog
dansk
Målsætninger
Gennemførelse
af
kurset
vil
give
dig
disse
kvalifikationer
Du
skal
kunne
løse
mindre
programmeringsproblemer
i
Java
Til
det
formål
skal
du
kunne
benytte
simple
datatyper
tabeller
løkker
metoder
klasser
og
objekter
Du
skal
kunne
skrive
programmer
med
grafiske
brugergrænseflader
For
eksempel
skal
du
kunne
skrive
Java
appletter
dvs
programmer
der
køres
under
en
Web
browser
Du
skal
kunne
anvende
givne
programbiblioteker
Derfor
skal
du
kunne
forstå
begreberne
nedarvning
grænseflader
Java
interfaces
og
undtagelser
Java
exceptions
Du
skal
kunne
forstå
at
et
programmeringsproblem
kan
løses
på
vidt
forskellige
måder
og
at
man
kan
vurdere
de
resulterende
programmers
effektivitet
og
korrekthed
uafhængigt
af
computeren
Fagligt
indhold
Programmer
er
basale
byggesten
i
alle
IT
systemer
Det
er
vigtigt
for
en
softwareudvikler
at
forstå
mulighederne
begrænsningerne
og
omkostningerne
ved
programmering
uanset
hans
eller
hendes
fremtidige
rolle
programudvikler
projektleder
designer
planlægger
eller
lignende
I
dette
kursus
benytter
vi
programmeringssproget
Java
Java
er
et
moderne
objektorienteret
sprog
der
letter
konstruktionen
af
grafiske
brugergrænseflader
dvs
skærmbilleder
med
menuer
knapper
osv
og
af
Internet
baserede
programmer
Kurset
er
en
forudsætning
for
mange
af
IT
højskolens
andre
kurser
der
omhandler
programmering
eller
systemudvikling
i
bred
forstand
Det
er
fundamentalt
at
man
udfører
praktisk
programmeringsarbejde
undervejs
i
kurset
Det
er
derfor
en
forudsætning
at
ud
af
ugentlige
afleveringsopgaver
er
godkendt
for
at
man
kan
gå
til
eksamen
Kurset
forudsætter
aktiv
deltagelse
i
de
elektronisk
fora
der
oprettes
De
er
ud
over
de
seminarer
den
eneste
kommunikationsform
mellem
studerende
underviser
og
hjælpelærere
Det
har
indtil
nu
været
en
vigtig
støtte
for
mange
at
kunne
få
hjælp
fra
andre
studerende
på
kurset
gennem
disse
fora
idet
man
ofte
arbejder
om
aftenen
hvor
underviserne
ikke
er
tilgængelige
På
dags
kurset
vil
de
fleste
efter
dette
kursus
udføre
et
koncentreret
ugers
programmeringsprojekt
Dette
er
ikke
muligt
inden
for
rammerne
af
kurset
under
netbaseret
undervisning
Derfor
anbefales
det
at
man
efter
dette
kursus
og
før
næste
programmeringskursus
laver
et
større
projekt
for
at
større
praktisk
erfaring
Litteratur
John
Lewis
og
William
Loftus
Java
Software
Solutions
second
edition
update
Addison
Wesley
Kursusform
Kurset
gennemføres
som
netbaseret
undervisning
I
kurset
indgår
undervisning
over
Internettet
hjemmestudier
og
lørdags
seminarer
på
IT
højskolen
Se
også
kursets
hjemmeside
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
netbaseret
undervisning
se
under
Kursusform
Eksamensform
Fire
timer
skriftlig
eksamen
med
hjælpemidler
men
uden
datamat
Desuden
godkendelse
af
ud
af
obligatoriske
afleveringsopgaver
Eksamen
er
fælles
med
grundlæggende
programmering
på
SWU
linjens
dagskursus
Eksamensdato
Ikke
i
uge
Bemærkninger
Eksamen
vil
være
fælles
med
grundlæggende
programmering
på
dagskurset
Linieansvarlig
Lærere
Kasper
Østerbye
kursusansvarlig
instruktor
hjælpelærer
instruktor
hjælpelærer
instruktor
hjælpelærer
Grundlæggende
Grafisk
Design
netbaseret
undervisning
Grundlæggende
Webdesign
torsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=960
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Grundlæggende
programmering
Engelsk
navn
Introductory
programming
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
forventes
at
du
inden
kurset
kan
bruge
en
computer
under
et
af
operativsystemerne
Linux
MacOS
eller
Windows
til
at
sende
email
bruge
en
World
Wide
Web
browser
og
installere
nyt
software
kan
studere
og
arbejde
selvstændigt
under
vejledning
Sidstnævnte
vil
normalt
være
opfyldt
hvis
du
har
gennemført
en
bacheloruddannelse
eller
har
på
anden
måde
tilegnet
dig
tilsvarende
boglige
færdigheder
Det
vil
være
nyttigt
men
det
er
ikke
nødvendigt
hvis
du
har
forudgående
programmeringserfaring
eller
på
anden
måde
har
arbejdet
med
formel
notation
f
eks
formler
Kurset
tilrettelægges
efter
disse
forudsætninger
De
er
det
dog
i
sig
selv
ikke
garanti
for
at
du
vil
opnå
kursets
målsætning
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
skal
du
have
tilegnet
dig
følgende
praktiske
og
teoretiske
færdigheder
Du
skal
kunne
løse
mindre
programmeringsproblemer
i
Java
Til
det
formål
skal
du
kunne
benytte
simple
datatyper
tabeller
løkker
metoder
klasser
og
objekter
Du
skal
kunne
skrive
programmer
med
simple
grafiske
brugergrænseflader
Du
skal
kunne
skrive
programmer
med
simpel
input
output
Du
skal
have
en
grundlæggende
forståelse
af
hvordan
Java
programmer
afvikles
Derfor
skal
du
kende
til
Javas
lagermodel
og
vide
hvad
metodeaktiveringer
variable
objektreferencer
og
objekter
er
og
hvordan
de
indbyrdes
relaterer
til
hinanden
Du
skal
kunne
anvende
givne
programbiblioteker
Derfor
skal
du
kunne
forstå
en
Java
klasses
funktionalitet
ud
fra
dens
beskrivelse
dokumentation
og
du
skal
forstå
begreberne
nedarvning
inheritance
og
grænseflader
interfaces
inkl
metodesignaturer
method
signatures
og
undtagelser
exceptions
Du
skal
kunne
skrive
simple
nye
programmer
og
programbiblioteker
ved
objektorienteret
genbrug
af
eksisterende
programbiblioteker
Derfor
skal
du
kunne
anvende
nedarvning
af
klasser
og
grænseflader
Du
skal
kunne
forstå
at
et
programmeringsproblem
kan
løses
på
vidt
forskellige
måder
og
at
man
kan
vurdere
de
resulterende
programmers
effektivitet
og
korrekthed
uafhængigt
af
computeren
Du
skal
kende
til
grundlæggende
teknikker
til
systematisk
konstruktion
af
korrekte
programmer
Derfor
skal
du
bl
a
kunne
formulere
en
metodes
specifikation
dvs
hvad
den
skal
opnå
fremfor
hvordan
den
skal
kodes
og
du
skal
kende
til
systematisk
afprøvning
test
af
programmer
Kurset
fokusserer
på
individuelle
begreber
og
aspekter
af
programmering
og
programmeringssproget
Java
Det
er
ikke
et
formål
med
kurset
at
du
skal
skrive
egentlige
applikationer
som
anvender
dem
i
fællesskab
og
introducerer
dig
til
gængse
softwareteknologier
Du
anbefales
derfor
at
gennemføre
et
umiddelbart
efterfølgende
ugers
programmeringsprojekt
i
projektperioden
for
fuldtidsstuderende
eller
et
semesterprogrammeringsprojekt
på
et
senere
tidspunkt
for
deltidsstuderende
Fagligt
indhold
Programmer
er
basale
byggesten
i
alle
IT
systemer
Det
er
vigtigt
for
en
softwareudvikler
at
forstå
mulighederne
begrænsningerne
og
omkostningerne
ved
programmering
uanset
hans
eller
hendes
fremtidige
rolle
som
programudvikler
projektleder
designer
planlægger
eller
lignende
Kurset
giver
en
grundlæggende
introduktion
til
programmering
i
Java
Java
er
et
moderne
objekt
orienteret
sprog
der
letter
konstruktionen
af
grafiske
brugergrænseflader
dvs
skærmbilleder
med
menuer
knapper
osv
og
af
Internet
baserede
programmer
I
den
grad
det
er
muligt
i
et
første
programmeringskursus
vil
kurset
også
give
et
rudimentært
indblik
i
nogle
programmeringsbegreber
og
programmeringsteknikker
løsrevet
fra
det
konkrete
programmeringssprog
vi
bruger
Den
foreløbige
kursusplan
ser
således
ud
Introduktion
til
Java
variable
typer
værdier
Udtryk
og
ordrer
løkker
Klasser
og
objekter
Grafiske
brugergrænseflader
Oversættelse
og
køretid
fejlfinding
Klasser
og
objekter
Tabeller
Klassehierarkier
nedarvning
grænseflader
Appletter
og
grafik
Rekursion
Søgning
og
sortering
afprøvning
Undtagelser
exceptions
og
input
output
operationer
Der
bruges
programdviklingsmiljøet
BlueJ
som
er
udviklet
for
at
lette
undervisning
i
grundlæggende
programmering
med
Java
Der
stilles
ugentlige
obligatoriske
opgaver
som
består
af
både
programmerings
og
papir
og
blyant
opgaver
Du
skal
aflevere
og
besvare
ud
af
ugentlige
opgavesæt
tilfredsstillende
for
at
du
kan
gå
op
til
eksamen
Se
kursets
hjemmeside
for
yderlige
oplysninger
http
www
it
edu
courses
GP
Litteratur
John
Lewis
William
Loftus
Java
Software
Solutions
Foundations
of
Program
Design
udgave
Addison
Wesley
ISBN
paperback
Bogen
findes
i
udgaver
en
med
en
uden
CD
ROM
Udgaven
uden
CD
ROM
er
god
nok
Kursusform
Ugentlige
forelæsninger
øvelser
med
øvelsesvejleder
og
obligatoriske
opgaveafleveringer
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Fire
timers
skriftlig
eksamen
med
alle
hjælpemidler
undtaget
computer
og
andet
elektronisk
udstyr
Tilmelding
til
eksamen
kræver
godkendelse
af
mindst
ud
af
obligatoriske
opgavebesvarelser
Eksamensdato
Bemærkninger
Eksamen
afholdes
sammen
med
GPN
netbaseret
GP
Der
tages
forbehold
for
mindre
ændringer
i
beskrivelserne
af
målsætning
fagligt
indhold
og
forudsætninger
Der
tages
desuden
forbehold
for
en
mulig
udskiftning
af
lærebogen
Linieansvarlig
Lærere
Fritz
Henglein
kursusansvarlig
Kasper
Bøgebjerg
Pedersen
hjælpelærer
Christoffer
Soya
hjælpelærer
Stig
Lundbech
hjælpelærer
Thomas
Brask
Jørgensen
hjælpelærer
Design
og
designere
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=980
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Objekt
orienteret
programmering
Engelsk
navn
Object
oriented
programming
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
GP
At
man
har
udviklet
og
testet
et
mindre
Java
program
fx
som
et
ugers
projekt
efter
GP
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
lære
centrale
elementer
i
objektorienteret
programmering
eksemplificeret
med
Java
sproget
Dette
opnås
dels
gennem
forelæsning
og
litteraturlæsning
men
også
gennem
væsentlige
mængder
praktisk
arbejde
med
mindre
programmeringsopgaver
Forelæsningerne
konkretiserer
teorien
ved
at
der
hyppigt
vises
kørende
kode
på
projector
Målet
er
at
du
skal
forstå
og
beherske
objektorienterede
faciliteter
i
Java
sproget
Herunder
hvordan
disse
faciliteter
basalt
set
bruges
men
også
hvorfor
faciliteterne
er
der
og
vigtigst
af
alt
hvordan
man
bruger
faciliteterne
på
en
hensigtsmæssig
måde
Selvom
kurset
er
meget
centreret
omkring
Java
vil
det
ofte
blive
pointeret
at
Javas
måde
at
håndtere
tingene
på
ikke
er
den
eneste
sande
og
rigtige
løsning
Vi
vil
til
tider
skele
til
andre
sprog
hvorved
det
tydeligt
fremstår
at
Java
er
udformet
på
baggrund
af
en
række
designvalg
som
har
haft
både
positive
og
negative
konsekvenser
set
i
forhold
til
alternative
løsningsmuligheder
Kurset
er
en
naturlig
fortsættelse
af
Grundlæggende
Programmering
GP
På
OOP
vil
vi
i
minimalt
omfang
repetere
elementer
fra
GP
hvorefter
vi
dels
bygger
videre
på
de
emner
der
allerede
er
berørt
på
GP
derudover
introducerer
og
gennemgår
vi
adskillige
helt
nye
emner
Efter
kurset
vil
du
have
en
solid
baggrund
for
at
følge
videregående
praktiske
og
teoretiske
kurser
Fagligt
indhold
forelæsning
Klasser
referencer
og
objekter
Kurset
indeledes
med
en
præcisering
af
klasse
og
objektbegrebet
herunder
hvordan
felter
hhv
metoder
kan
tilhøre
enten
objekter
eller
en
klasse
Vi
sammenligner
reference
variable
og
primitive
variable
herunder
begreberne
by
value
og
by
reference
Begreberne
objektidentitet
og
objekttilstand
defineres
og
operatorerne
og
equals
gennemgås
i
den
forbindelse
Sidst
ser
vi
på
variable
i
forskellige
sammenhænge
dvs
som
felter
parametre
og
lokale
variable
forelæsning
Initialisering
oprydning
mm
Vi
starter
med
at
beskrive
begrebet
initialisering
Herefter
ser
vi
på
hvordan
og
hvorfor
Java
sikrer
initialisering
af
parametre
lokale
variable
felter
og
objekter
samt
hvad
alternativet
til
tvungen
initialisering
ville
være
Ifm
intialiseringen
af
objekter
gennemgås
hvordan
constructors
kan
bruges
til
at
sikre
objekter
altid
initialiseres
til
en
gyldig
tilstand
Herefter
ser
vi
på
frigørelse
af
hukommelse
samt
variable
og
objekters
levetid
Specielt
fokuserer
vi
på
automatisk
garbage
collection
samt
hvad
alternativet
ville
være
og
den
medfølgende
risiko
for
dangling
pointers
og
memory
leaks
forelæsning
Indkapsling
og
pakker
Denne
forelæsning
handler
om
hvorfor
og
hvordan
man
kan
modularisere
og
indkapsle
I
den
forbindelse
gennemgås
reduktion
af
kompleksitet
vha
abstraktion
herunder
begreberne
grænseflade
og
implementation
Konkret
ser
vi
på
Javas
packages
og
classes
som
begge
kan
bruges
ifm
modularisering
og
vi
gennemgår
Javas
synlighedsmekanismer
dvs
public
protected
default
og
private
I
forbindelse
med
indkapsling
vises
hvordan
private
felter
samt
get
og
set
metoder
kan
være
med
til
at
sikre
at
objekter
altid
bibeholdes
i
en
gyldig
tilstand
forelæsning
Komposition
og
nedarvning
Denne
forelæsnings
hovedtema
er
genbrug
af
kode
i
objektorienterede
sprog
Objektorienterede
sprog
fremhæves
ofte
som
gode
mht
genbrug
Vi
ser
på
to
grundlæggende
metoder
til
genbrug
i
oop
nemlig
nedarvning
og
komposition
delegation
forelæsning
Polymorfi
og
arbejde
med
typer
Et
centralt
begreb
i
oop
er
polymorfi
Vi
ser
på
hvordan
objekter
af
én
type
vha
polymorfi
betyder
mange
former
indenfor
visse
regler
kan
betragtes
som
om
de
var
af
en
anden
type
Endvidere
ser
vi
på
alle
de
regler
der
gør
at
man
kalder
Java
et
typestærkt
sprog
hvordan
lyder
reglerne
og
hvad
gør
de
godt
for
I
forbindelse
med
polymorfi
ser
vi
også
på
typekonvertering
dvs
upcast
og
downcast
samt
overriding
af
metoder
og
dynamisk
binding
af
disse
under
kørsel
forelæsning
Interfaces
og
indre
klasser
På
denne
forelæsning
vender
vi
tilbage
til
adskillelsen
i
grænseflade
og
implementation
idet
Javas
interfaces
kan
betragtes
som
rene
grænsefladedefinitioner
I
den
forbindelse
diskuterer
vi
nedarvningen
af
type
hhv
implementation
samt
multipel
nedarvning
vs
multipel
subtyping
Sidst
ser
vi
på
indlejrede
klasser
der
er
klasser
defineret
indeni
andre
klasser
herunder
hvordan
de
laves
og
hvad
de
gør
godt
for
forelæsning
Collections
et
alternativ
til
arrays
På
denne
forelæsning
ser
vi
på
Javas
indbyggede
datastrukturer
Øvelserne
forud
for
forelæsningen
har
præsenteret
en
liste
datastruktur
samt
to
forskellige
implementationer
af
denne
array
hhv
hægtet
liste
På
denne
forelæsning
beskrives
de
abstrakte
datatyper
der
er
indbygget
i
Java
Collection
List
Set
Map
etc
og
nogle
af
de
klasser
der
implementerer
disse
abstrakte
datatyper
Endvidere
sammenligner
vi
Collections
med
arrays
og
diskuterer
hvad
de
skal
bruges
til
forelæsning
Fejlhåndtering
Exceptions
På
denne
forelæsning
gennemgås
Javas
fejlhåndteringsmodel
Vi
ser
hvordan
man
kan
håndtere
fejl
hvordan
man
man
signallere
problemer
og
hvordan
man
laver
sine
egne
fejltyper
Vi
sammenligner
Javas
tvungne
fejlhåndtering
med
sprog
der
ikke
har
eksplicit
fejlhåndtering
Der
gives
endvidere
eksempler
på
hvordan
exceptions
kan
bruges
til
at
sikre
objekter
holdes
i
gyldig
tilstand
forelæsning
Tråde
Threads
På
denne
forelæsning
beskrives
begrebet
tråde
og
der
gives
eksempler
på
hvordan
man
programmerer
med
tråde
i
Java
Endvidere
ser
vi
på
et
par
problemer
som
man
ricikerer
at
løbe
ind
i
når
man
programmerer
med
tråde
fx
deadlocks
forelæsning
Input
Output
I
O
På
denne
forelæsning
ser
vi
på
indhentning
af
data
til
et
program
og
det
modsatte
eksternalisering
af
data
fra
et
program
Herunder
ser
vi
på
brugen
af
filer
sockets
byte
strømme
vs
tekst
strømme
samt
serialisering
af
objekter
Vi
ser
endvidere
på
hvordan
tråde
og
I
O
kan
bruges
i
sammenhæng
blocking
calls
ifm
I
O
og
pipes
mellem
tråde
forelæsning
Swing
Her
skal
vi
se
på
et
Java
API
til
at
opbygge
brugergrænseflader
med
Vi
ser
på
Javas
event
model
komponent
model
og
layout
managers
Vi
ser
hvordan
man
indlejrer
komponenter
indeni
hinanden
komposition
og
derved
sammensætter
en
brugergrænseflade
Desuden
ser
vi
på
hvordan
man
kan
adskille
model
og
funktionalitet
fra
brugergrænsefladen
i
ens
kode
forelæsning
UML
og
programmeringsværktøjer
På
denne
forelæsning
repeteres
og
opsamles
der
på
diagramnotationen
UML
Desuden
præsenteres
et
par
programmer
og
værktøjer
som
kan
være
nyttige
at
anvende
når
man
laver
større
Java
programmer
Litteratur
Thinking
in
Java
The
Definitive
Introduction
to
Object
Oriented
Programming
in
the
Language
of
the
World
Wide
Web
nd
edition
af
Bruce
Eckel
Prentice
Hall
Kan
downloades
gratis
på
www
bruceeckel
com
Kursusform
Hver
uge
er
der
ca
timers
forelæsning
og
timers
øvelser
Der
skal
skal
hver
uge
afleveres
en
besvarelse
på
et
sæt
obligatoriske
opgaver
Der
er
i
alt
opgavesæt
hvoraf
de
skal
afleveres
rettidigt
og
godkendes
for
at
man
kan
gå
til
eksamen
Den
studerende
skal
være
instillet
på
at
bruge
ca
timer
på
kurset
om
ugen
alt
i
alt
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Bøger
kopier
noter
osv
må
medtages
dog
ikke
computer
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Rasmus
Lund
kursusansvarlig
Mobile
og
globale
brugergrænseflader
Programmeringssprog
Fortolkere
og
oversættere
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=959
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Engelsk
navn
Introduction
to
algorithms
and
data
structures
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
på
IT
C
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
give
den
studerende
en
grundlæggende
algoritmisk
forståelse
så
den
studerende
kan
forholde
dig
til
softwares
tid
og
pladsforbrug
beherske
de
mest
almindelige
algoritmiske
problemstillinger
der
opstår
i
en
softwareudviklingsproces
Har
en
solid
ballast
til
forståelse
af
andre
tekniske
kurser
Har
en
solid
forståelse
for
grundlæggende
principper
i
programmering
som
f
eks
rekursion
og
korrekthed
Kan
løse
mere
komplekse
programmeringsopgaver
Kurset
introduktion
til
algoritmik
og
datastruktur
kaldes
oftes
for
avanceret
programmering
Fagligt
indhold
Kurset
tager
udgangspunkt
i
forskellige
problemer
som
løses
ved
hjælp
af
udvalgte
emner
inden
for
fundamental
algoritmik
Emner
der
bliver
berørt
er
Metoder
til
sortering
og
søgning
Metoder
til
at
finde
korteste
vej
i
et
netværk
Metoder
til
kompakt
at
repræsentere
store
datamængder
Metoder
til
at
analysere
effektivitet
og
korrekthed
Metoder
til
at
programmere
rekursivt
Mere
detaljeret
vil
vi
f
eks
arbejde
med
Stakke
køer
lister
og
sekvenser
Prioritetskøer
balancerede
søgetræer
og
ordbøger
Sortering
og
selektion
Mængder
og
partitioner
Vi
vil
også
berøre
forskellige
analyseværktøjer
såsom
korrekthedsbeviser
via
invarianter
asymptotisk
analyse
og
notation
amortiseret
analyse
og
probabilistisk
analyse
Få
mere
detaljeret
information
om
algoritmekurser
på
IT
C
Litteratur
Cormen
Leiserson
Rivest
Stein
Intruduction
to
Algorithms
Second
Edition
From
MIT
Kursusform
Ugentlige
forelæsninger
og
øvelser
samt
obligatoriske
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
fire
timer
som
forudsætter
at
de
obligatoriske
opgaver
er
afleveret
og
godkendt
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
må
ikke
tidsoverlappe
med
avanceret
algoritmik
Endvidere
må
det
helst
ikke
tidsoverlappe
med
webprogrammering
databasesystemer
og
objektorienteret
programmering
Linieansvarlig
Lærere
Stephen
Alstrup
kursusansvarlig
Theis
Rauhe
underviser
hjælpelærer
hjælpelærer
hjælpelærer
Grundlæggende
programmering
IT
projektledelse
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1010
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Avanceret
algoritmik
Engelsk
navn
Advanced
algorithms
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Kendskab
til
algoritmik
fra
et
introducerende
kursus
i
algoritmik
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
Kunne
løse
mere
avancerede
algoritmiske
problemstillinger
Kunne
løse
mere
komplekse
kombinatoriske
problemstillinger
Kunne
deltage
i
implementering
af
algoritmer
til
håndtering
af
store
datamængder
til
f
eks
søgemaskiner
bioinformatik
og
databaser
Fagligt
indhold
Kurset
er
tilrettelagt
således
at
det
kan
følges
af
studerende
som
har
haft
avancerede
datastrukturer
eller
blot
introduktion
til
algoritmik
Kurset
vil
berører
forskellige
algoritmiske
teknikker
som
f
eks
randomisering
approksimation
komplekse
analyseteknikker
De
teknikker
som
præsenteres
vil
være
særdeles
anvendelig
til
f
eks
søgemaskiner
bioinformatik
og
databaser
hvor
der
arbejdes
med
store
datamængder
Fokus
i
kurset
er
lagt
på
teknikkerne
frem
for
anvendelserne
Få
mere
information
om
algoritmekurser
på
IT
C
Litteratur
Udvalgte
artikler
og
uddrag
fra
lærebøger
Kursusform
Forelæsninger
og
opgaveregning
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Kursusaktiviteten
bliver
bedømt
bestået
ikke
besåtet
uden
censur
baseret
på
aflevering
og
godkendelse
af
obligatoriske
opgaver
Dette
svaret
til
eksamensformen
Skriftlig
arbejder
uden
mundtlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Theis
Rauhe
kursusansvarlig
Stephen
Alstrup
underviser
Instruktor
hjælpelærer
Virtual
Reality
Systemer
Databasesystemer
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=982
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Videregående
objekt
orienteret
programmering
Engelsk
navn
Advanced
object
oriented
programming
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
kende
de
væsentligste
objekt
orienterede
programmeringsbegreber
som
klasser
indkapsling
nedarvning
polymorfi
interfaces
exceptions
tråde
og
synkronisering
kunne
designe
og
implementere
mindre
Java
programmer
over
klasser
metoder
kunne
download
e
og
installere
Java
udvidelser
og
skrive
shell
scripts
bat
filer
eller
selv
sætte
sig
ind
hvordan
man
gør
Forudsætning
og
kan
fx
være
opnået
via
IT
C
s
kursus
Objekt
orienteret
programmering
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
lære
de
studerende
om
Programming
in
the
large
Programmering
af
et
større
system
hvordan
griber
man
det
an
Efter
kurset
vil
den
studerende
kunne
opdele
et
større
system
i
overskuelige
enkeltdele
ved
hjælp
af
teknikker
som
use
cases
class
mining
sekvensdiagrammer
og
design
patterns
kunne
implementere
et
større
system
på
en
måde
så
det
bliver
robust
og
virker
efter
hensigten
ved
hjælp
af
teknikker
som
design
by
contract
automatiseret
test
fejlhåndtering
og
performancemålinger
kunne
programmere
ved
hjælp
af
avancerede
programmeringsteknikker
som
persistens
og
trådprogrammering
Fagligt
indhold
Kurset
vil
dels
gennemgå
de
teknikker
der
er
nævnt
i
afsnittet
Målsætning
ovenfor
For
at
sikre
at
de
studerende
også
får
praktisk
erfaring
med
de
præsenterede
teknikker
vil
kursets
øvelses
del
komme
til
at
bestå
i
udviklingen
af
et
enkelt
større
system
Målet
er
at
de
studerende
får
lavet
et
godt
design
får
implementeret
dette
design
som
et
program
skelet
samt
får
implementeret
udvalgte
detaljer
af
systemet
i
en
sådan
grad
at
de
studerende
får
en
fornemmelse
af
om
designet
er
blevet
godt
samt
at
systemet
kan
demonstreres
Litteratur
Design
Patterns
Gamma
et
al
ISBN
Use
Case
Driven
Object
Modelling
With
UML
Rosenberg
Scott
ISBN
Samt
diverse
artikler
Kursusform
Forelæsninger
eftermiddag
øvelser
næste
uges
formiddag
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
uden
skriftlige
arbejder
min
til
eksamination
pr
studerende
inkl
minutter
til
votering
og
min
til
feedback
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Lars
Thorup
kursusansvarlig
Jesper
Tejlgaard
Pedersen
hjælpelærer
Instruktor
hjælpelærer
Systemudvikling
Begreber
og
redskaber
i
programmering
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1033
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Programmering
af
søgemaskiner
projektarbejde
onsdag
kl
Engelsk
navn
Programming
search
engines
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
på
IT
C
eller
tilsvarende
erfaring
med
programmering
i
Java
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
give
deltagerne
praktisk
erfaring
med
implementation
af
de
grundlæggende
datastrukturer
der
er
en
del
af
internet
søgemaskiner
Kurset
vil
give
deltageren
fortrolighed
med
den
underliggende
maskinrepræsentation
af
objekter
referencer
arrays
og
listestrukturer
i
Java
algoritmisk
analyse
af
de
basale
komponenter
af
indekseringssoftwares
tid
og
pladsforbrug
de
grundlæggende
algoritmiske
teknikker
til
behandling
og
håndtering
af
store
datamængder
Fagligt
indhold
Kurset
introducerer
deltagerne
for
de
grundlæggende
datastrukturteknikker
til
effektiv
indeksering
og
behandling
af
store
datamængder
Kurset
er
herefter
tilrettelagt
så
deltagerne
som
del
af
et
projektforløb
selv
implementerer
en
mindre
internetsøgemaskine
med
anvendelse
af
disse
teknikker
Dette
projekt
videreføres
så
individuelt
hvor
der
kan
ske
inddragelse
af
mere
avancerede
problemstillinger
såsom
fler
dimensionelle
søgeforespørglser
parsing
distribueret
dataindsamling
etc
afhængig
af
den
enkelte
deltagers
faglige
forudsætninger
og
interesser
Blandt
de
teknikker
og
emner
der
vil
være
en
del
af
det
fælles
program
er
Analyse
af
tid
og
pladsforbruget
for
referencer
objekter
lister
arrays
m
v
i
Java
Effektive
teknikker
til
opbygning
af
ordbøger
herunder
hashtabeller
og
sorterede
lister
Præfikssøgning
binær
søgning
og
sortering
Inverterede
lister
og
andre
pladskompressionsteknikker
Kurset
har
tidligere
været
afholdt
som
et
intensivt
ugers
projektforløb
Dette
projektforløb
gennemføres
igen
i
december
hvor
mere
information
om
det
faglige
indhold
kan
ses
på
følgende
hjemmeside
http
www
it
c
dk
research
algorithms
Kurser
SoegeProjekt
DECEMBER
Litteratur
Udleverede
noter
Kursusform
Projekt
I
projektet
indgår
fem
seminarer
på
onsdage
kl
Seminarerne
er
fælles
for
alle
studerende
og
gennemføres
februar
februar
marts
april
og
april
Ud
over
disse
seminarer
kan
de
studerende
i
de
enkelte
projektgrupper
mødes
efter
behov
Mellem
seminarer
og
projektgruppemøder
foregår
vejledning
og
kommunikation
elektronisk
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
kl
Eksamensform
Projektet
afsluttes
med
rapport
max
sider
som
danner
udgangspunkt
for
den
mundtlige
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Stephen
Alstrup
underviser
Theis
Rauhe
kursusansvarlig
Instruktor
hjælpelærer
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
Tekstformidling
på
Internet
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=987
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Effektive
Algoritmer
og
Programmering
Engelsk
navn
Efficient
Algorithms
and
Programming
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
Kunne
designe
programmere
og
teste
mindre
programmer
linier
beherske
asymptotisk
notation
O
notation
og
dennes
anvendelse
ved
analyse
af
basale
algoritmers
køretid
have
kendskab
til
sortering
hobe
prioritetskøer
hashing
dynamisk
programmering
træer
Disse
forudsætninger
kan
for
eksempel
opnås
ved
at
have
fulgt
kurset
Introduktion
til
Algoritmer
og
Datastrukturer
IADS
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
At
sætte
deltagerne
i
stand
til
at
forstå
udvalgte
algoritmers
opbygning
og
deres
effektivitet
implementere
algoritmerne
som
effektive
programmer
teste
korrektheden
af
programmer
teste
effektiviteten
af
programmer
bl
a
at
en
implementation
af
en
algoritme
rent
faktisk
lever
op
til
den
teoretiske
køretid
for
algoritmen
anvende
og
tilpasse
algoritmer
til
løsning
af
konkrete
problemer
Desuden
bliver
den
studerende
bekendt
med
og
kan
identificere
en
række
hyppigt
forekommende
svære
problemer
såkaldte
NP
komplette
problemer
som
kun
har
delvist
effektive
løsninger
Fagligt
indhold
Kurset
har
to
hoveddele
som
tidsmæssigt
gennemføres
parallelt
En
teoretisk
del
hvor
algoritmer
og
deres
analyse
gennemgås
ved
forlæsninger
og
øvelser
En
praktisk
del
hvor
algoritmerne
implementeres
i
et
konkret
valgfrit
programmeringssprog
Følgende
emner
dækkes
dybde
først
og
bredde
først
søgning
i
grafer
korteste
vej
algoritmer
letteste
udspændende
træer
hashing
og
dynamisk
programmering
binære
beslutningsdiagrammer
BDDer
NP
fuldstændighed
I
den
praktiske
del
af
kurset
læggers
der
stor
vægt
på
hvorledes
algoritmer
implementeres
som
effektive
programmer
Vi
vil
derfor
også
komme
ind
på
en
række
programmerings
tekniske
emner
så
som
programmering
triks
teknikker
til
kvalitetssikring
af
software
kode
stil
debugging
og
teknikker
til
forbedring
af
performance
Disse
praktiske
aspekter
bliver
øvet
ved
at
den
studerende
implementerer
en
række
algoritmer
som
afleveres
og
rettes
Der
er
ialt
obligatoriske
opgaver
hvoraf
de
fleste
er
programmeringsopgaver
Der
er
mere
specifik
information
på
kursets
hjemmesider
Litteratur
Kurset
er
baseret
på
Cormen
Leiserson
Rivest
Introduction
to
Algorithms
MIT
Press
og
udleverede
noter
Kursusform
Ugentlige
forelæsninger
og
øvelser
samt
obligatoriske
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
som
forudsætter
at
de
obligatoriske
opgaver
er
afleveret
og
godkendt
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Henrik
Hulgaard
kursusansvarlig
Henrik
Reif
Andersen
underviser
Instruktor
hjælpelærer
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
Kommunikationskompleksitet
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1011
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Programmeringssprog
Fortolkere
og
oversættere
Engelsk
navn
Programmering
languages
Interpreters
and
translators
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
og
desuden
et
kursus
der
bygger
videre
på
programmering
for
eksempel
Objekt
orienteret
programmering
Operativsystemer
og
maskinnær
programmering
Introduktion
til
Algoritmer
og
Datastrukturer
Parallelle
systemer
Det
er
en
stor
fordel
at
kende
mere
end
ét
programmeringssprog
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Gennemførelse
af
kurset
vil
give
dig
disse
kvalifikationer
Du
skal
kunne
læse
og
konstruere
leksikalske
og
syntaktiske
beskrivelser
af
kildesprog
Du
skal
kende
til
regulære
udtryk
grammatikker
og
grammatikklasser
Du
skal
kunne
konstruere
en
syntaksanalysator
ud
fra
en
grammatik
ved
hjælp
af
givne
værktøjer
Du
skal
kende
til
abstrakt
syntaks
dvs
intern
repræsentation
af
kildeteksten
og
kunne
udvide
syntaksanalysatorer
til
at
konstruere
abstrakte
syntakstræer
Du
skal
kunne
beskrive
programudførelse
dynamisk
semantik
ved
hjælp
af
begreberne
omgivelse
værdi
continuation
og
exception
Du
skal
kunne
formalisere
programudførelse
ved
konstruktion
af
en
fortolker
Du
skal
kunne
beskrive
programmers
velformethed
statisk
semantik
ved
hjælp
af
begreberne
typesystem
og
typetjek
Du
skal
kunne
beskrive
simple
abstrakte
datamaskiner
med
begreberne
instruktion
register
evalueringsstak
omvendt
polsk
notation
returstak
og
aktiveringsposter
kontekststak
Du
skal
kunne
oversætte
programmer
til
maskinkode
for
en
simpel
abstrakt
datamaskine
Fagligt
indhold
I
teknologisk
innovative
projekter
skal
man
undertiden
opfinde
beskrive
og
håndtere
ikke
trivielle
dataformater
f
eks
specialiserede
web
skripts
konfigureringsdata
og
lignende
Jo
mere
betydning
man
lægger
ind
i
sådan
et
dataformat
jo
mere
ligner
det
et
specialiseret
programmeringssprog
ofte
kaldet
et
domæne
specifikt
sprog
Kursets
første
hovedemne
er
brugen
af
grammatikker
og
syntaksanalyse
til
at
beskrive
domæne
specifikke
sprog
brugen
af
abstrakt
syntaks
til
repræsentation
af
programmer
og
brugen
af
syntaksanalyse
til
systematisk
omsættelse
fra
tekst
til
intern
repræsentation
Der
findes
forskellige
slags
programmeringssprog
imperative
sprog
f
eks
C
objekt
orienterede
sprog
f
eks
Java
Smalltalk
og
funktionssprog
f
eks
Lisp
Scheme
Standard
ML
statisk
typede
sprog
Java
Standard
ML
og
dynamisk
typede
sprog
Lisp
Scheme
Kursets
andet
hovedemne
er
at
belyse
de
forskellige
slags
sprog
ved
hjælp
af
fortolkere
dvs
programmer
der
udfører
andre
programmer
Et
program
skrevet
i
f
eks
C
Java
eller
Standard
ML
skal
oversættes
til
maskinkode
før
det
kan
udføres
på
datamaskinen
Oversættelsen
sker
typisk
i
faser
syntaksanalyse
statiske
tjek
typetjek
og
generering
af
maskinkode
Kursets
tredje
hovedemne
er
statiske
tjek
og
generering
af
maskinkode
til
abstrakte
maskiner
herunder
Java
Virtual
Machine
eller
Microsoft
Intermediate
Language
en
del
af
NET
platformen
Kurset
bruger
funktionssproget
Standard
ML
til
at
præsentere
de
forskellige
emner
da
det
er
særlig
velegnet
til
dette
formål
Du
skal
altså
også
lære
Standard
ML
i
dette
kursus
Litteratur
Friedman
Haynes
Wand
Essentials
of
programming
languages
MIT
Press
Denne
bog
benytter
Scheme
ikke
Standard
ML
men
det
forsøger
vi
at
rette
op
på
med
noter
og
forelæsningsplancher
på
engelsk
En
god
introducerende
bog
om
Standard
ML
er
Hansen
og
Rischel
Introduction
to
Programming
Using
SML
Addison
Wesley
Kursusform
Forelæsninger
ugentlige
opgaver
øvelser
med
øvelsesvejleder
Det
er
muligt
efter
kurset
at
lave
et
fireugersprojekt
om
konstruktion
af
en
oversætter
for
et
model
programmeringssprog
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
med
bøger
noter
osv
men
uden
datamat
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jan
Pries
Heje
Lærere
Peter
Sestoft
kursusansvarlig
Andrzej
Wasowski
underviser
Objekt
orienteret
programmering
Systemudvikling
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1023
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
Engelsk
navn
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
BSc
in
Computer
Science
or
equivalent
mathematical
maturity
Sprog
engelsk
Målsætninger
During
this
course
students
will
acquire
the
following
skills
ability
to
explain
the
use
of
algebraic
and
topological
structures
in
the
study
of
denotational
semantics
ability
to
give
denotational
semantics
to
simple
imperative
languages
and
to
prove
correspondence
between
denotational
and
operational
semantics
for
those
languages
ability
to
explain
the
difference
between
typed
and
untyped
lambda
calculus
ability
to
explain
the
notion
of
models
and
ability
to
verify
the
model
property
experience
with
the
language
PCF
and
ability
to
apply
classical
proof
techniques
ability
to
solve
simple
domain
equations
Fagligt
indhold
Denotational
semantics
aims
to
give
mathematical
meaning
to
programming
languages
Thus
it
provides
rigorous
definitions
that
are
implementation
independent
and
which
can
be
used
for
proving
properties
of
programs
The
goal
of
this
course
is
to
provide
a
systematic
introduction
to
the
mathematical
tools
used
in
denotational
semantics
In
particular
we
will
study
the
syntax
underlying
modern
programming
languages
lambda
calculus
and
PCF
and
semantics
of
those
languages
domains
and
cartesian
closed
categories
We
will
work
through
the
first
seven
chapters
of
the
course
book
The
reading
will
be
eased
by
supplemental
handouts
In
detail
we
will
cover
the
following
topics
domains
continuity
examples
of
denotational
semantics
syntax
of
typed
and
untyped
lambda
calculus
models
of
the
untyped
lambda
calculus
after
Scott
models
of
the
typed
lambda
calculus
cartesian
closed
categories
examples
of
models
of
the
typed
lambda
calculus
the
language
PCF
domain
equations
Litteratur
Amadio
and
Curien
Domains
and
Lambda
Calculi
Cambridge
Tracts
in
Theoretical
Computer
Science
Cambridge
University
Press
Cambridge
ISBN
hardback
The
book
contains
a
wealth
of
information
However
the
style
is
fairly
advanced
and
supplemental
material
will
be
provided
Kursusform
Lectures
two
hours
each
week
and
tutorials
exercise
classes
three
hours
each
week
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
hours
written
exam
graded
on
the
scale
Continuous
assessment
through
submission
of
weekly
coursework
exercises
Submission
of
at
least
out
of
weekly
exercises
and
performing
at
acceptable
standards
is
prerequisite
to
sit
the
exam
However
the
final
grade
for
this
module
is
based
solely
on
the
exam
mark
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Carsten
Butz
underviser
Thomas
Hildebrandt
kursusansvarlig
Distribuerede
Systemer
Effektive
Algoritmer
og
Programmering
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1022
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Kommunikationskompleksitet
Engelsk
navn
Communication
Complexity
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
En
vis
grad
af
matematisk
modenhed
som
f
eks
opnået
ved
at
genneføre
en
bachelorgrad
indeholdende
matematik
eller
et
avanceret
algoritmikkursus
A
certain
level
of
mathematical
maturity
as
obtained
during
a
undergraduate
university
mathematics
programme
or
completing
an
advanced
algorithms
course
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
kurset
kan
studenten
identificere
modellere
og
analysere
kommunikationsproblemer
i
informationsteknologiske
systemer
forbedre
kommunikationskritiske
dele
af
systemer
hjælp
af
algoritmiske
teknikker
fx
randomisering
ræsonere
omkring
optimaliteten
af
eksisterende
løsninger
redegøre
for
anvendelsen
af
kommunikationskompleksitet
i
andre
datalogiske
modeller
som
fx
datastrukturer
eller
boolske
kredse
anvende
grundlæggende
teknikker
og
begreber
fra
den
teoretiske
datalogi
specielt
kompleksitetsteori
og
tilfældighed
After
the
course
the
student
will
be
able
to
identify
model
and
analyze
communication
problems
in
IT
systems
improve
communication
critical
parts
of
systems
using
algorithmic
techniques
e
g
randomization
reason
about
optimality
of
existing
systems
explain
the
use
of
communication
complexity
in
other
models
within
computer
science
e
g
datastructures
or
boolean
circuits
apply
basic
techniques
from
theoretical
computer
science
in
particular
complexity
theory
and
randomness
Fagligt
indhold
Mange
informationsteknologiske
fænomener
kan
opfattes
som
en
række
af
kommunikationer
paralleldatamater
Internettet
distribuerede
systemer
osv
Ydermere
er
kommunikation
fremfor
udregning
ofte
flaskehalsen
i
et
beregningsproblem
For
eksempel
har
moderne
maskinarkitekturer
ekstremt
hurtige
processorer
som
udfører
beregningsopgaver
i
processorens
lokale
hukommelse
cache
meget
hurtigere
end
de
nødvendige
data
har
kunnet
flyttes
fra
og
til
den
eksterne
hukommelse
Konsekvensen
er
at
studere
disse
problemer
i
en
model
hvor
beregning
er
gratis
men
kommunikation
er
en
resurse
Kommunikationskompleksitet
er
en
ligefrem
og
underholdene
matematisk
teori
for
sådanne
beregningsprocesser
som
samtidig
er
både
elegant
og
kraftig
Det
er
en
af
de
få
kompleksitetsteorier
som
faktisk
har
held
med
at
analysere
sine
problemer
uden
at
appellere
til
ubeviste
og
vanskelige
antagelser
som
P
NP
Derfor
kan
kommunikationskompleksitet
også
betragtes
som
en
stimulerende
introduktion
til
teoretisk
datalogi
Anvendelser
for
kommunikationsmodeller
findes
i
netværk
parallelle
algoritmer
VLSI
kredse
og
datastrukturer
Det
sidste
har
forelæserens
specielle
opmærksomhed
Dette
er
et
grundlæggende
kursus
for
studenter
og
forkskere
i
teoretisk
datalogi
tilfældighed
kredse
netværk
og
informationsteori
Emner
Toparts
kompleksitet
med
og
uden
fast
opdeling
Flerparts
kompleksitet
Nondeterminisme
Randomisering
Forderlingskompleksitet
Min
max
princippet
Afrandomisering
Runder
Assymetrisk
kompleksitet
Relationer
Nedre
grænser
kombinatoriske
rektangler
matrixrang
ramseyteori
diskrepans
Anvendelser
netværk
vlsi
kredse
beslutningstræer
boolske
kredse
statiske
og
dynamiske
datastrukturer
turingmaskiner
Many
aspects
of
the
internal
and
external
workings
of
computers
can
be
viewed
as
a
series
of
communication
processes
parallel
computers
the
Internet
distributed
systems
etc
Moreover
communication
rather
than
computation
is
often
the
crux
of
a
computational
problem
For
example
modern
computers
have
extrememly
fast
processors
that
solve
computational
tasks
in
the
processor
s
cache
very
quickly
the
hard
part
of
the
problem
is
memory
access
reading
and
writing
large
blocks
of
information
These
problems
are
best
studied
in
a
model
where
computation
is
for
free
but
communication
is
a
ressource
Communication
complexity
is
a
very
straightforward
and
entertaining
but
elegant
and
rich
mathematical
theory
of
such
communication
processes
It
is
one
of
the
few
complexity
theories
in
computer
science
that
are
successful
in
analysing
the
complexity
of
the
problems
it
studies
without
relying
on
widely
accepted
but
unproven
and
probably
very
hard
assumptions
like
P
NP
and
thus
provides
a
stimulating
introduction
to
theoretical
computer
science
Applications
of
communication
models
include
computer
networks
parallel
algorithms
VLSI
circuits
and
data
structures
The
latter
application
will
have
the
lecturer
s
special
attention
This
is
an
essential
course
for
graduate
students
and
researchers
in
theoretical
computer
science
randomness
circuits
networks
and
information
theory
Litteratur
Eyal
Kushilevitz
Noam
Nisan
Communication
Complexity
Cambridge
University
Press
ISBN
Yderligere
forelæsningsnoter
om
asymmetrisk
kommunikationskompleksitet
og
datastrukturer
Kursusform
timers
forelæsning
om
ugen
kl
hvoraf
en
del
er
reserveret
til
gennemgang
af
regnede
øvelsesopgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Godkendt
ikke
godkendt
med
intern
censur
på
baggrund
af
obligatoriske
afleveringsopgaver
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Thomas
Hildebrandt
kursusansvarlig
NN
underviser
Effektive
Algoritmer
og
Programmering
Logik
og
beregnelighed
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1019
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Logik
og
beregnelighed
Engelsk
navn
Logic
and
Computability
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
students
should
be
able
to
work
with
sets
and
functions
work
with
integer
and
real
numbers
perform
mathematical
proofs
Sprog
engelsk
Målsætninger
After
the
course
the
student
will
be
able
to
verify
validity
of
propositional
and
st
order
formulas
prove
completeness
theorems
for
propositional
and
st
order
logic
work
with
models
of
st
order
languages
and
st
order
theories
construct
models
with
prescribed
properties
apply
quantifier
elimination
techniques
distinguish
between
decidable
and
undecidable
problems
construct
key
examples
of
sets
and
functions
with
extremal
algorithmic
properties
evaluate
the
complexity
of
algorithmic
problems
Fagligt
indhold
The
subject
of
logic
is
inspired
by
questions
of
some
generality
What
is
the
relation
between
the
language
of
mayhematical
science
and
the
objects
it
talks
about
How
adequate
are
our
methods
of
gaining
mathematical
knowledge
Is
my
computer
better
than
yours
Mathematical
logic
attempts
to
answer
these
questions
while
remaining
an
exact
science
This
course
will
offer
a
reasonably
comprehensive
introduction
to
topics
and
methods
of
the
subject
In
particular
we
intend
to
cover
the
following
topics
basic
logical
calculi
models
and
theories
elements
of
recursion
theory
G
odel
incompleteness
Litteratur
The
course
will
be
based
on
notes
handed
out
during
the
course
The
following
books
contains
most
of
the
material
covered
J
L
Bell
M
Machover
A
Course
in
Mathematical
Logic
North
Holland
C
C
Chang
H
J
Keisler
Model
Theory
rd
ed
North
Holland
P
Odifreddi
Classical
Recursion
Theory
North
Holland
J
R
Shoenfield
Mathematical
Logic
Addison
Wesley
reprinted
A
K
Peters
Association
for
Symbolic
Logic
Kursusform
Lectures
x
minutes
a
week
and
exercise
classes
x
minutes
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
During
the
course
there
will
be
given
a
set
of
hand
in
exercises
which
will
be
graded
with
a
score
There
will
be
a
minutes
oral
exam
graded
on
the
scale
For
those
that
do
not
score
a
sufficient
number
of
points
in
the
hand
in
exercises
during
the
course
the
exam
will
also
include
a
two
hours
written
exam
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Vladimir
Sharukov
underviser
Thomas
Hildebrandt
kursusansvarlig
Kommunikationskompleksitet
Mobile
Systemer
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=966
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Engelsk
navn
Tools
and
Concepts
in
Programming
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
formelle
forudsætninger
Anbefalede
forudsætninger
At
man
har
fulgt
eller
samtidig
følger
kurset
Indledende
Programmering
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
målsætning
Kurset
skal
give
den
studerende
et
begrebsmæssigt
grundlag
for
programudvikling
og
skal
desuden
give
et
overblik
over
et
udvalg
af
de
redskaber
og
metoder
en
programmør
kan
benytte
sig
af
Mere
konkret
er
målet
at
den
studerende
skal
beherske
følgende
emner
Syntax
af
programmeringssprog
grammatikker
EBNF
Repræsentation
af
data
i
maskinen
vurdering
af
lagerforbrug
Håndkøring
af
programmer
herunder
virkefelt
procedurekald
og
referencer
Elementær
software
engineering
afprøvning
test
dokumentation
Rekursion
ift
iteration
Sortering
udvalgs
og
flettesortering
Søgning
binær
søgning
Datastrukturer
lister
træer
stakke
køer
Elementær
kompleksitetsteori
logaritmisk
polynomiel
og
eksponentiel
tid
Fagligt
indhold
Kendskab
til
grundliggende
datalogiske
begreber
er
en
forudsætning
for
at
kunne
designe
og
implementere
velstrukturede
programmer
og
er
ydermere
en
forudsætning
for
på
kvalificeret
vis
at
beskæftige
sig
med
datalogi
generelt
Kurset
vil
gennemgå
et
udvalg
af
grundlæggende
begreber
og
metoder
der
bruges
ved
programmering
og
programudvikling
Litteratur
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
Eksamensform
Skriftlig
timers
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
T
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Linieansvarlig
Lærere
Torben
Brauner
kursusansvarlig
Mads
Rosendahl
underviser
Videregående
objekt
orienteret
programmering
Databaser
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=939
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Indledende
programmering
Engelsk
navn
Introduction
to
Programming
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
formelle
forudsætninger
Anbefalede
forudsætninger
Kendskab
til
computere
på
brugerniveau
Sprog
dansk
Målsætninger
At
indøve
basale
datalogiske
færdigheder
og
give
fortrolighed
med
datalogisk
tankegang
så
den
studerende
selvstændigt
kan
designe
og
implementere
et
velstruktureret
mindre
program
Mere
konkret
skal
den
studerende
beherske
følgende
centrale
emner
fra
procedurel
programmering
Kontrolsætninger
for
if
og
while
sætninger
løkker
i
flere
niveauer
Variable
og
datatyper
heltal
boolske
værdier
flydende
tal
tekststrenge
Datastrukturer
tabeller
også
i
flere
dimensioner
Metoder
overførsel
af
parametre
funktioner
med
returværdi
simple
værdier
tabeller
objekter
referencer
Fra
objektorienteret
programmering
skal
følgende
elementære
emner
beherskes
Objekter
new
felter
metoder
Nedarvning
udvidelse
af
klasser
med
felter
og
metoder
Desuden
skal
den
studerende
have
kendskab
til
input
output
undtagelser
og
generiske
metoder
Fagligt
indhold
Programmering
er
et
af
datalogiens
mest
grundlæggende
emner
og
mange
andre
datalogiske
discipliner
bygger
videre
på
den
kunnen
og
viden
der
opnås
gennem
at
lære
at
programmere
Kurset
vil
gennemgå
basale
strukturer
og
teknikker
der
er
karakteristiske
for
imperativ
programmering
Desuden
vil
kurset
give
en
introduktion
til
objekt
orienteret
programmering
Der
vil
generelt
blive
lagt
vægt
på
praktisk
brug
af
basale
programmeringsteknikker
Det
programmeringssprog
der
vil
blive
brugt
i
undervisningen
er
Java
der
er
et
moderne
højniveau
programmeringsprog
Udover
at
være
et
generelt
anvendeligt
programmeringssprog
er
Java
kendetegnet
ved
at
have
faciliteter
der
letter
konstruktionen
af
grafiske
brugergrænseflader
og
er
desuden
velegnet
til
udvikling
af
Internet
baserede
programmer
Følgende
emner
ligger
umiddelbart
uden
for
kurset
men
kan
evt
inddrages
i
et
afsluttende
eksempel
Rekursive
metodekald
rekursive
datatyper
metode
overskrivning
og
late
binding
interface
og
abstrakte
klasser
objektbeskyttelse
GUI
applets
Litteratur
Kursusform
Forelæsninger
og
laboratorieøvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
Eksamensform
Aflevering
af
obligatoriske
opgaver
Intern
prøve
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
V
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Linieansvarlig
Lærere
Bo
Holst
Christensen
kursusansvarlig
Distribuerede
Systemer
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=946
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Systemudvikling
Engelsk
navn
Software
Engineering
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
De
studerende
skal
før
kurset
kunne
udvikle
mindre
programmer
f
eks
svarende
til
det
niveau
der
kan
opnås
på
kurset
Grundlæggende
Programmering
Kunne
udarbejde
en
lidt
større
datamodel
for
et
IT
system
fx
svarende
til
det
niveau
som
kan
opnås
på
et
af
kurserne
Databasesystemer
eller
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
har
til
formål
at
give
dig
indgående
kendskab
til
systemudvikling
Du
skal
kende
en
række
forskellige
metoder
teknikker
og
værktøjer
Du
skal
desuden
selv
kunne
anvende
de
i
praksis
mest
udbredte
teknikker
og
værktøjer
Efter
kurset
vil
den
studerende
Kunne
forklare
de
typiske
faser
i
et
systemudviklingsforløb
og
kunne
gøre
rede
for
forskellige
systemudviklingsmodellers
fordele
og
ulemper
Kunne
analysere
en
given
problemstilling
og
skrive
en
simpel
kravspecifikation
for
et
mindre
IT
system
Kunne
opstille
og
dokumentere
det
overordnede
design
arkitekturdesign
af
et
mindre
IT
system
Kunne
opstille
og
dokumentere
et
detaljeret
design
for
et
mindre
IT
system
Kunne
programmere
en
del
af
det
detaljerede
design
Kunne
gennemføre
en
test
op
imod
en
del
af
en
kravspecifikation
et
arkitekturdesign
og
en
designspecifikation
Kunne
forklare
hvad
konfigurationssstyring
er
og
organisere
konfigurationshåndteringen
i
et
mindre
projekt
Kunne
forklare
hvad
kvalitetsstyring
er
samt
planlægge
og
gennemføre
kvalitetsreviews
i
et
mindre
projekt
Kunne
forklare
hvad
risikostyring
er
og
hvordan
det
hænger
sammen
med
henholdsvis
systemudvikling
og
projektledelse
Være
orienteret
om
de
typiske
problemstillinger
ved
den
organisatoriske
implementering
af
et
mindre
IT
system
Fagligt
indhold
Det
detaljerede
faglige
indhold
af
kurset
omfatter
Introduktion
til
systemudvikling
Kravspecifikation
Struktureret
analyse
og
design
Designprincipper
og
arkitektur
Objektorienteret
analyse
og
design
Kvalitetstyring
og
test
Konfigurations
og
dokumentstyring
Risikostyring
Metrikker
og
måling
Organisatorisk
implementering
I
faget
indgår
et
obligatorisk
projekt
hvor
den
enkelte
studerende
som
en
del
af
en
storgruppe
personer
udvikler
et
system
Til
udviklingen
anvendes
enten
struktureret
eller
objektorienteret
analyse
og
design
teknikker
Litteratur
Software
Engineering
A
Practitioner
s
Approach
Fifth
Edition
Roger
Pressman
McGraw
Hill
Kursusform
Forelæsninger
og
projekt
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
med
udgangspunkt
i
projektet
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jan
Pries
Heje
Lærere
Jan
Pries
Heje
kursusansvarlig
Programmeringssprog
Fortolkere
og
oversættere
Videregående
objekt
orienteret
programmering
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=967
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Engelsk
navn
Design
of
user
interfaces
and
data
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
IT
på
brugerniveau
Kendskab
til
programmering
er
en
fordel
men
ikke
nødvendigt
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
dette
kursus
er
at
gøre
dig
i
stand
til
at
designe
brugergrænseflader
på
en
systematisk
måde
Du
skal
både
tage
hensyn
til
brugerens
behov
psykologi
og
de
data
systemet
indholder
For
at
planlægge
systemets
dataindhold
skal
du
også
lære
at
modellere
data
Detaljeret
målbeskrivelse
Du
skal
kortfattet
kunne
beskrive
brugerens
arbejdsopgaver
og
arbejdssituation
Du
skal
kunne
forklare
hvad
brugervenlighed
er
og
hvordan
det
kan
måles
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
kognitive
forhold
som
gestalter
og
mentale
modeller
har
indflydelse
på
brugerens
opfattelse
af
et
system
Du
skal
kunne
opstille
en
datamodel
og
virkeliggøre
den
som
en
simpel
database
Du
skal
kunne
designe
en
grænseflade
systematisk
ud
fra
en
beskrivelse
af
arbejdsopgaverne
og
en
datamodel
Du
skal
kunne
udarbejde
prototyper
af
brugergrænsefladen
og
vurdere
hensigtsmæssigheden
af
forskellige
slags
prototyper
i
givne
situationer
Du
skal
kunne
teste
brugervenligheden
af
en
prototype
rapportere
fundne
problemer
og
give
forslag
til
forbedringer
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
man
i
et
samlet
udviklingsforløb
kan
udvikle
grænseflader
systematisk
Fagligt
indhold
Brugergrænsefladen
er
den
del
af
et
IT
system
man
ser
og
hører
som
almindelig
bruger
Det
er
f
eks
skærmbilleder
knapper
og
lydsignaler
Grænsefladen
afspejler
de
data
som
systemet
opbevarer
og
de
funktioner
det
udfører
En
vigtig
del
af
at
udvikle
systemet
er
at
designe
brugergrænsefladen
dvs
fastlægge
dens
udseende
og
funktion
Senere
virkeliggør
man
systemet
rent
teknisk
f
eks
ved
at
lave
et
program
men
det
er
ikke
emnet
for
dette
kursus
Om
systemet
er
let
at
lære
effektivt
og
behageligt
at
bruge
er
først
og
fremmest
et
spørgsmål
om
et
godt
design
af
brugergrænsefladen
Om
systemet
kan
udføre
de
opgaver
man
forventer
af
det
afhænger
også
af
om
det
kan
opbevare
de
relevante
data
Derfor
skal
man
også
designe
modellere
de
data
systemet
skal
indeholde
Mens
datamodellering
er
en
veludviklet
disciplin
som
de
fleste
praktikere
er
gode
til
står
det
straks
værre
til
med
brugergrænsefladen
Her
halter
praktikerne
bagefter
Litteratur
Noter
af
form
som
en
lærebog
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
ugentlige
små
design
opgaver
studenterpræsentationer
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
på
timer
med
alle
hjælpemidler
dog
ikke
computer
eller
mobiltelefon
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jan
Pries
Heje
Lærere
Flemming
Hedegaard
kursusansvarlig
Martin
Ipsen
hjælpelærer
Louise
Barkhuus
hjælpelærer
Ole
B
Lond
hjælpelærer
Databasesystemer
Design
og
designere
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=935
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
Platforme
og
Organisation
onsdag
kl
Engelsk
navn
IT
Platforms
and
Organisation
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
IT
på
brugerniveau
f
eks
svarende
til
et
PC
kørekort
Kurset
er
et
introducerende
kursus
der
henvender
sig
til
personer
uden
dybere
kendskab
til
IT
men
med
generel
interesse
og
ønske
om
at
få
en
større
forståelse
af
informationsteknologien
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
dette
kursus
er
at
give
dig
en
grundlæggende
forståelse
af
IT
verdenen
såvel
teknisk
som
arbejdsmæssigt
Efter
kurset
vil
du
kunne
Snakke
fagligt
med
IT
folk
Bruge
Windows
NT
og
Linux
til
filhåndtering
editering
og
oversættelse
af
software
Forklare
brugen
af
grundlæggende
HTML
og
XML
Forklare
computerens
arkitektur
og
funktion
Forklare
kapacitetsforhold
for
CPU
og
netværk
Forklare
formålet
med
IT
i
virksomheder
Forklare
udviklingsprocessen
af
IT
systemer
og
dens
problemer
Fagligt
indhold
Kurset
vil
bestå
af
to
hoveddele
der
hver
i
sær
vil
fylde
cirka
halvdelen
af
kurset
Den
første
del
vil
have
fokus
på
IT
platforme
herunder
specielt
Computerens
hardware
og
dens
funktion
Operativsystemer
Windows
NT
og
Linux
Datakommunikation
netværk
herunder
bl
a
datakommunikationsmedier
internetrelaterede
protokoller
I
den
sidste
halvdel
af
kurset
vil
vi
fokusere
på
IT
i
organisationen
herunder
specielt
Internet
og
intranet
herunder
bl
a
HTML
og
XML
Data
og
applikationer
herunder
bl
a
forskellige
datamodeller
og
databaser
Systemudvikling
herunder
bl
a
systemudviklingens
faser
Litteratur
Endvidere
vil
der
være
supplerende
materiale
noter
uddrag
af
andre
bøger
Kursusform
Forelæsninger
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
kl
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Jens
Chr
Godskesen
kursusansvarlig
hovedunderviser
underviser
IT
strategi
netbaseret
undervisning
Netværk
og
protokoller
mandag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=944
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
Platforme
og
Organisation
Engelsk
navn
IT
Platforms
and
Organisation
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
IT
på
brugerniveau
fx
svarende
til
et
PC
kørekort
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
dette
kursus
er
at
give
dig
en
paratviden
om
og
grundlæggende
forståelse
af
en
række
af
IT
verdenens
centrale
begreber
så
du
kan
begå
dig
mellem
IT
folk
Det
er
målet
at
du
efter
kurset
skal
kunne
snakke
fagligt
med
IT
folk
forklare
en
computers
opbygning
og
virkemåde
bruge
Windows
NT
og
bash
shell
en
under
Linux
til
almindelig
filhåndtering
og
andre
dagligdags
opgaver
på
en
PC
bruge
grundlæggende
HTML
samt
kende
til
XML
teknologierne
forklare
kapacitetsforhold
for
CPU
og
netværk
forklare
formålet
med
IT
i
organisationer
forklare
udviklingsprocessen
af
IT
systemer
og
dens
problemer
Fagligt
indhold
Kurset
er
bygget
op
således
at
vi
igennem
hele
forløbet
stiger
i
abstraktionsniveau
Vi
indleder
med
at
studere
computerens
inderste
kredsløb
ser
på
hvordan
kredsløb
og
andre
komponenter
sættes
sammen
til
en
computer
hvordan
basisprogrammellet
får
maskinen
til
at
virke
og
hvordan
applikationerne
kan
være
til
nytte
for
computerens
ejer
det
være
sig
enkelt
personer
erhvervs
virksomheder
eller
andre
typer
af
organisationer
Endelig
ser
vi
på
sikkerhedsmæssige
etiske
og
juridiske
aspekter
ved
anvendelsen
af
IT
Overskrifterne
på
kurset
er
Platformdelen
Computerens
opbygning
Netværk
Operativsystemer
Windows
NT
og
Linux
Organisationsdelen
Applikationer
og
deres
nytteværdi
Udviklingsprocessen
ved
IT
systemer
Sikkerhedsmæssige
og
etiske
aspekter
Dette
forløb
svarer
nogenlunde
til
det
forløb
der
er
beskrevet
lektionsplanen
for
efterårssemesteret
Litteratur
Kursets
grundbog
er
ikke
endeligt
valgt
men
vil
sandsynligvis
være
Martin
Brown
DeHayes
Hoffer
og
Perkins
Managing
Information
Technology
What
Managers
Need
to
Know
rd
edition
Prentice
Hall
ISBN
X
Herudover
vil
der
være
mange
henvisninger
til
web
steder
med
relevant
indhold
Der
vil
være
mulighed
for
at
hente
kopier
af
plancherne
fra
forelæsningerne
på
højskolen
web
sted
Kursusform
Forelæsninger
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
uden
forberedelse
Eksamensdato
Bemærkninger
Følger
semesteret
Der
skal
nok
bruges
eksamensdage
fx
og
juni
Eksamen
tidligst
juni
Linieansvarlig
Lærere
Jan
Chr
Clausen
kursusansvarlig
Karsten
Dehler
Nielsen
hjælpelærer
Kristian
Stengaard
Munkholm
hjælpelærer
IT
støttet
samarbejde
Mobile
og
globale
brugergrænseflader
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=947
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
støttet
samarbejde
Engelsk
navn
Computer
Supported
Cooperative
Work
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
Programmering
Det
vil
være
en
fordel
hvis
de
studerende
udover
programmering
har
en
basal
viden
om
datamodellering
og
net
teknologier
Sprog
dansk
Målsætninger
Dette
kursus
giver
de
studerende
et
teoretisk
grundlag
for
analyse
af
samarbejde
og
design
af
IT
baserede
systemer
som
understøtter
kommunikation
koordination
informationsdeling
m
v
mellem
brugere
som
samarbejder
Kurset
vil
lægge
stor
vægt
på
at
give
de
studerende
indblik
i
de
raffinerede
metoder
ved
hjælp
af
hvilke
samarbejdende
aktører
koordinerer
deres
aktiviteter
og
i
de
problemer
og
muligheder
IT
støtte
indebærer
Vægten
vil
ligge
på
at
give
en
forståelse
af
samspillet
mellem
brugssituationen
og
teknologiens
muligheder
og
begrænsninger
Fagligt
indhold
Kurset
vil
præsentere
teorier
og
begrebsrammer
for
at
forstå
samarbejde
gennemgå
analyser
af
forskellige
empiriske
studier
af
samarbejde
samt
diskutere
forskellige
typer
af
samarbejdsteknologier
som
f
eks
workflow
systemer
groupware
værktøjer
eller
fælles
dokumenthåndtering
Kurset
vil
blive
baseret
på
en
række
centrale
artikler
om
de
emner
der
gennemgås
Du
vil
få
et
begrebsapparat
til
at
gennemføre
en
analyse
af
de
centrale
aspekter
af
en
samarbejdssituation
og
til
at
kunne
diskutere
hvilke
former
for
IT
støtte
det
er
relevant
at
overveje
til
denne
situation
Desuden
vil
du
lære
at
vurdere
forskellige
typer
af
samarbejdsteknologier
i
forhold
til
konkrete
samarbejdssituationer
Litteratur
Et
kompendium
med
en
række
centrale
artikler
Kursusform
Forelæsninger
diskussioner
øvelser
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Gruppevis
aflevering
af
obligatoriske
opgaver
Individuel
mundtlig
eksamen
som
med
udgangspunkt
i
opgaverne
diskuterer
forskellige
centrale
temaer
fra
kurset
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Kjeld
Schmidt
kursusansvarlig
IT
strategi
IT
Platforme
og
Organisation
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=943
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Design
og
designere
Engelsk
navn
Design
and
designers
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Viden
om
IT
som
det
f
eks
kan
opnås
på
kurserne
Grundlæggende
programmering
og
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
tager
udgangspunkt
i
at
de
fleste
virksomheder
ikke
længere
udvikler
deres
egne
IT
systemer
fra
bunden
de
baserer
sig
på
standardsystemer
Det
medfører
en
deling
af
arbejdsmarkedet
for
IT
folk
Nogle
får
ansættelse
i
virksomheder
der
udvikler
til
markedet
uden
at
kende
den
enkelte
kundes
behov
Andre
designer
IT
anvendelser
med
udgangspunkt
i
en
specifik
kundes
behov
Kurset
sigter
på
at
øge
deltagernes
kompetence
til
at
udføre
den
sidste
type
job
som
vi
kalder
forundersøgelse
eller
på
engelsk
design
Fagligt
indhold
Vi
vil
beskæftige
os
med
teori
om
og
metoder
til
design
samt
med
designeres
praksis
Vi
vil
læse
forskellige
forfatteres
bud
på
hvad
design
består
i
samt
hvordan
det
metodisk
kan
gribes
an
Deltagerne
skal
desuden
planlægge
og
gennemføre
en
mindre
forundersøgelse
Fokus
vil
være
på
design
forstået
som
en
proces
hvad
den
består
af
dens
indre
dynamik
teknikker
og
værktøjer
dens
resultater
samspil
med
de
øvrige
aktiviteter
i
organisations
og
systemudvikling
samt
hvordan
man
kvalificerer
sig
til
at
blive
en
bedre
designer
Du
vil
lære
at
planlægge
og
gennemføre
en
forundersøgelse
som
en
del
af
et
IT
projekt
Dvs
at
afklare
den
specifikke
kundes
behov
og
muligheder
at
designe
en
eller
flere
visioner
om
den
samlede
forandring
at
vurdere
konsekvenser
af
visionernes
gennemførelse
at
udforme
en
plan
for
designarbejdet
og
for
en
efterfølgende
realisering
af
den
valgte
vision
Designere
designer
altså
to
ting
en
vision
om
den
samlede
forandring
og
den
proces
der
fører
deltagerne
fra
idé
til
IT
anvendelser
i
brug
Hvordan
selve
realiseringen
senere
sker
er
ikke
emnet
for
dette
kursus
En
IT
anvendelse
består
i
denne
sammenhæng
af
såvel
IT
systemer
som
ideer
til
hvordan
arbejdet
kan
organiseres
med
disse
systemer
Og
de
pågældende
IT
systemer
vil
ofte
være
en
kombination
af
et
eller
flere
standardsystemer
et
eller
flere
specialudviklede
systemer
samt
programmel
der
sammenbinder
disse
Litteratur
Bødker
et
al
Professionel
IT
forundersøgelse
Samfundslitteratur
Samt
supplerende
artikler
Kursusform
Forelæsninger
seminar
designopgave
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
individuel
eksamen
med
udgangspunkt
i
sammenhænge
mellem
pensum
og
den
forundersøgelse
du
har
lavet
i
løbet
af
kurset
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Lasse
Vogelsang
kursusansvarlig
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Grundlæggende
programmering
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1012
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Mobile
og
globale
brugergrænseflader
Engelsk
navn
Mobile
and
global
user
interfaces
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
kunne
designe
programmere
og
teste
mellemstore
programmer
have
kendskab
til
XML
eller
have
forudsætninger
for
selv
at
sætte
sig
ind
i
XML
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
kunne
designe
programmere
og
teste
en
brugergrænseflade
til
et
mobilt
eller
globalt
IT
system
kunne
analyse
en
given
brugergruppes
fysiske
og
kognitive
kapabilitet
Kende
til
og
i
en
given
situation
kunne
vælge
imellem
forskellige
interaktionsteknologier
ud
fra
selvstændigt
definere
kriterier
f
eks
ud
fra
en
analyse
af
et
IT
systemets
målgruppe
Kunne
gennemføre
en
Usability
test
analyse
resultaterne
af
testen
og
selvstændigt
kunne
anvende
test
og
analyseresultaterne
i
designet
af
en
brugergrænseflade
Kunne
diskutere
de
sociale
implikationer
forbiundet
med
mobile
og
globale
brugergrænseflader
Fagligt
indhold
Kurset
vil
omfatte
Overblik
over
menneske
maskin
interaktion
Det
særlige
ved
mobile
brugergrænseflader
det
særlige
ved
globale
brugergrænseflader
Fysiske
og
kognitive
kapabiliter
Grænsefladen
teknologier
og
heuristikker
Design
processen
Usability
Test
Litteratur
Kompendium
der
udgives
specielt
til
dette
fag
Kursusform
Forelæsninger
og
projekt
der
omnfatter
programmering
af
en
mobil
eller
global
grænseflade
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
med
udgangspunkt
i
projekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jan
Pries
Heje
Lærere
Jan
Pries
Heje
hjælpelærer
IT
Platforme
og
Organisation
Objekt
orienteret
programmering
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1016
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
projektledelse
tirsdag
kl
Engelsk
navn
IT
project
management
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Jeg
forventer
at
deltagerne
er
eller
har
været
involveret
i
IT
projekter
og
på
den
baggrund
ønsker
at
blive
bedre
til
at
forstå
og
eventuelt
lede
styringsprocesser
i
IT
projekter
Det
er
ligegyldigt
om
du
arbejder
på
modtager
kunde
siden
eller
på
udvikler
leverandørsiden
men
det
vil
være
en
væsentlig
fordel
hvis
du
har
praktisk
erfaring
med
systemudvikling
programmering
test
dokumentation
mv
Sprog
dansk
Målsætninger
At
gøre
deltagerne
i
stand
til
at
forstå
hvordan
IT
projekter
styres
og
til
at
kunne
analysere
de
projektledelesesmæssige
problemstillinger
i
IT
projekter
samt
til
at
kunne
anvende
metoderne
som
projektleder
for
mindre
IT
projekter
eller
som
projektlederassistent
enten
hos
kunder
eller
hos
leverandører
Kurset
fokuserer
på
at
gøre
den
studerende
i
stand
til
at
anvende
de
lærte
begreber
metoder
mv
i
analyse
og
ledelse
af
konkrete
IT
projekter
Efter
kurset
vil
du
kunne
redegøre
for
hvilke
discipliner
og
aktiviteter
der
indgår
i
ledelse
af
IT
projekter
samt
i
en
konkret
kontekst
kunne
foretage
en
analyse
af
hvilke
aktiviteter
der
er
kritiske
i
projektledelsen
kunne
beskrive
hovedindholdet
i
følgende
centrale
styringsdiscipliner
kvalitetsstyring
risikostyring
fremdriftsstyring
vidensstyring
økonomistyring
krav
ændringsstyring
projektplanlægning
opfølgning
rapportering
leverancestyring
samt
konfigurations
versionsstyring
kunne
redegøre
for
hovedindholdet
af
følgende
aktiviteter
kobling
til
forretningsstrategi
interessentanalyse
cost
benefit
analyse
estimering
kontraktfastlæggelse
projektorganisering
og
bemanding
ledelse
af
projektteam
forberedelse
af
idriftsættelse
projektevaluering
på
et
overordnet
plan
kunne
redegøre
for
krav
til
modenheden
af
såvel
udviklerorganisation
som
modtagerorganisation
Fagligt
indhold
Kurset
har
introducerende
karakter
hvorfor
der
lægges
vægt
på
at
få
belyst
så
mange
aspekter
af
projektledelsesarbejdet
som
muligt
fremfor
at
gå
i
dybden
med
delemner
Kurset
fokuserer
på
IT
projekter
hvori
udvikling
af
dedikerede
IT
systemer
typisk
administrative
systemer
og
informationssystemer
er
et
hovedelement
Særlige
forhold
ifm
styringen
af
udviklingen
af
indlejrede
systemer
generelle
værktøjer
o
lign
inddrages
ikke
Kurset
giver
en
forståelse
for
samspillet
mellem
de
væsentligste
elementer
i
et
IT
projekt
Penge
hvor
meget
må
det
koste
Tid
hvornår
skal
det
være
færdigt
Viden
hvilken
viden
og
kvalifikationer
kan
skal
hhv
modtagerorganisation
og
systemudviklerorganisation
bidrage
med
og
hvilken
viden
skal
disse
tilføres
i
løbet
af
processen
Ønsket
funktionalitet
bredt
forstået
dvs
incl
arbejdsgange
og
opnåelse
af
forretningsmål
Kurset
giver
med
baggrund
i
ovenstående
en
række
praktiske
metoder
værktøjer
og
anvisninger
på
hvordan
man
styrer
IT
projekter
fra
projektidé
til
evaluering
af
opnåelsen
af
de
forventede
forretningsmål
Du
kan
se
den
aktuelle
kursusplan
for
indeværende
semesters
afholdelse
på
http
home
inet
tele
dk
sm
itprojkur
html
men
der
vil
ske
en
del
ændringer
i
planen
til
næste
semester
Litteratur
Poul
Staal
Vinje
Projektledelse
af
systemudvikling
Teknisk
Forlag
Hughes
Cotterell
Software
Project
Management
McGrawHill
Andreas
Munk
Madsen
Strategisk
projektledelse
Marko
Udleverede
artikler
og
noter
Kursusform
Ugentlige
lektioner
samt
løbende
aflevering
af
mindre
obligatoriske
opgaver
udarbejdet
i
grupper
Afslutningsvis
udarbejdes
i
grupper
en
synopsis
max
sider
om
en
case
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
kl
Eksamensform
Ved
afslutningen
af
kurset
afleveres
en
sammenfattende
synopsis
om
et
undersøgt
konkret
IT
projektledelsesforløb
Synopsis
en
udarbejdes
i
grupper
som
den
enkelte
gruppe
hæfter
fælles
for
Den
mundtlige
eksamen
tager
udgangspunkt
i
den
udarbejdede
synopsis
men
foregår
individuelt
Der
gives
een
samlet
karakter
til
den
enkelte
studerende
for
synopsis
og
mundtlig
eksamenspræstation
Ved
evaluering
af
synopsis
og
mundtlig
eksamen
fokuseres
på
om
du
som
studerende
er
i
stand
til
i
konkret
analyse
at
anvende
begreber
og
metoder
fra
kurset
hvorimod
der
ikke
lægges
videre
vægt
på
evnen
til
at
reproducere
eksamenspensum
i
sig
selv
Eksamensdato
Bemærkninger
Ingen
særlige
krav
til
eksamensdatoer
udover
at
jeg
nok
skal
bruge
sammenhængende
dage
Linieansvarlig
Lærere
Sten
Mogensen
kursusansvarlig
Interaktiv
D
begynder
torsdag
kl
IT
strategi
netbaseret
undervisning
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=945
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
projektledelse
Engelsk
navn
IT
project
management
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
IT
platforme
og
IT
organisation
sideløbende
eller
tilsvarende
viden
Kendskab
til
systemudvikling
er
en
betydelig
fordel
men
ingen
betingelse
Sprog
dansk
Målsætninger
At
give
deltageren
baggrund
for
i
en
senere
jobfunktion
at
høste
de
første
praktiske
erfaringer
med
IT
projektledelse
enten
som
projektleder
for
mindre
IT
projekter
eller
som
projektlederassistent
Kurset
har
introducerende
karakter
dvs
at
der
lægges
vægt
på
at
få
belyst
så
mange
aspekter
af
projektledelsesarbejdet
som
muligt
fremfor
at
gå
i
dybden
med
mange
delemner
Fagligt
indhold
Kurset
fokuserer
på
IT
projekter
hvori
udvikling
af
IT
systemer
typisk
adm
systemer
og
informationssystemer
er
et
hovedelement
Særlige
forhold
ifm
styringen
af
udviklingen
af
indlejrede
systemer
generelle
værktøjer
o
lign
inddrages
ikke
Kurset
giver
en
forståelse
for
samspillet
mellem
de
væsentligste
elementer
i
et
IT
projekt
Penge
hvor
meget
må
det
koste
Tid
hvornår
skal
det
være
færdigt
Viden
hvilken
viden
og
kvalifikationer
kan
skal
hhv
modtagerorganisation
og
systemudviklerorganisation
bidrage
med
og
hvilken
viden
skal
disse
tilføres
i
løbet
af
processen
Ønsket
funktionalitet
bredt
forstået
dvs
incl
arbejdsgange
og
opnåelse
af
forretningsmål
Kurset
diskuterer
hvordan
forskellige
forudsætninger
og
valg
hvad
angår
disse
parametre
medfører
forskellige
risici
for
proces
og
resultat
afhængig
af
den
konkrete
kontekst
Kurset
giver
med
baggrund
i
ovenstående
en
række
praktiske
metoder
værktøjer
og
anvisninger
på
hvordan
man
styrer
IT
projekter
fra
projektidé
til
evaluering
af
opnåelsen
af
de
forventede
forretningsmål
Efter
kurset
skal
du
kunne
redegøre
for
hvilke
discipliner
og
aktiviteter
der
indgår
i
ledelse
af
IT
projekter
samt
i
en
konkret
kontekst
kunne
foretage
en
analyse
af
hvilke
aktiviteter
der
er
kritiske
i
projektledelsen
kunne
beskrive
hovedindholdet
i
følgende
centrale
styringsdiscipliner
kvalitetsstyring
risikostyring
fremdriftsstyring
vidensstyring
kontraktstyring
økonomistyring
krav
ændringsstyring
samt
konfigurations
versionsstyring
kunne
redegøre
for
hovedindholdet
af
følgende
aktiviteter
kobling
til
forretningsstrategi
interessentanalyse
cost
benefit
analyse
estimering
udarbejdelse
af
projektplaner
projektorganisering
ledelse
af
projektteam
informationsstrategi
idriftsættelse
projektevaluering
på
et
overordnet
plan
kunne
redegøre
for
krav
til
modenheden
af
såvel
udviklerorganisation
som
modtagerorganisation
På
baggrund
af
ovennævnte
skal
du
først
og
fremmest
efter
kurset
være
i
stand
til
at
anvende
de
lærte
begreber
indenfor
de
nævnte
discipliner
til
at
analysere
problemstillingerne
i
konkrete
IT
projekter
samt
til
at
fungere
som
assisterende
projektleder
Litteratur
Hughes
Cotterell
Software
Project
Management
McGrawHill
Poul
Staal
Vinje
Projektledelse
af
systemudvikling
Teknisk
Forlag
Udleverede
artikler
og
noter
Kursusform
Ugentlige
lektioner
samt
udarbejdelse
af
synopsis
max
sider
om
en
case
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Ved
afslutningen
af
kurset
afleveres
en
sammenfattende
synopsis
om
et
undersøgt
konkret
IT
projektledelsesforløb
Synopsis
en
udarbejdes
i
grupper
som
den
enkelte
gruppe
hæfter
fælles
for
Den
mundtlige
eksamen
tager
udgangspunkt
i
den
udarbejdede
synopsis
men
foregår
individuelt
Der
gives
een
samlet
karakter
til
den
enkelte
studerende
for
synopsis
og
mundtlig
eksamenspræstation
Ved
evaluering
af
synopsis
og
mundtlig
eksamen
fokuseres
på
om
du
som
studerende
er
i
stand
til
i
konkret
analyse
at
anvende
begreber
teori
mv
fra
litteraturen
hvorimod
der
ikke
lægges
videre
vægt
på
evnen
til
at
reproducere
eksamenspensum
i
sig
selv
Eksamensdato
Bemærkninger
Jeg
vil
gerne
kunne
råde
over
lokalet
som
jeg
iøvrigt
ikke
har
nogen
krav
til
hele
tirsdagen
Ingen
særlige
krav
til
eksamensdatoer
udover
at
jeg
nok
skal
bruge
dage
Linieansvarlig
Lærere
Claus
Seeberg
Friis
kursusansvarlig
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
IT
strategi
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=950
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Engelsk
navn
Managing
digital
content
production
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
forventes
at
man
har
indsigt
i
målgruppeanalyse
og
kender
til
brugerperspektiver
i
forhold
til
fremtidens
medier
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
faget
at
introducere
de
studerende
til
og
træne
de
studerende
i
de
væsentligste
aspekter
ved
projektledelsen
og
projektstyring
af
et
multimedieprojekt
fra
ideudvikling
til
færdigt
produkt
Fagligt
indhold
Kurset
omhandler
ledelsesformer
ekstern
og
intern
styring
af
projekter
konflikthåndtering
juridiske
forhold
Undervisningen
omfatter
teori
og
metode
indenfor
såvel
projektledelse
som
projektstyring
i
forbindelse
med
produktioner
inden
for
nye
medier
Fordele
og
ulemper
ved
brugen
af
projektstyringsværktøjer
behandles
men
der
trænes
ikke
i
konkrete
værktøjer
Faget
dækker
bl
a
over
gennemførelse
af
interessentanalyser
konfliktforbyggelse
og
løsning
strategier
for
indgåelse
af
aftaler
om
indhold
ophavsret
aftaleret
kvalitetssikring
risikovurdering
versioneringsstrategier
tværmedielle
strategier
m
m
Litteratur
Kurset
er
baseret
på
grundbogen
Managing
Multimedia
af
Elaine
England
og
Andy
Finney
Addison
Wesley
samt
kompendie
Projektledelse
v
K
levinsen
B
Gadegaard
IT
Højskolen
forår
Kursusform
Kurset
er
en
blanding
af
forelæsninger
der
kontekstualiserer
teorien
iblandet
mindre
øvelser
gennemgang
af
konkrete
cases
større
øvelser
hvor
der
fremlægges
eller
afleveres
løsninger
Der
inviteres
gæstelærere
til
at
fremlægge
særlige
cases
eller
indblik
i
aktuelt
stof
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
baseret
på
konkret
case
besvaret
på
PC
Eksamensdato
Bemærkninger
Der
anvendes
PC
ved
skriftlig
eksamen
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Karin
Levinsen
kursusansvarlig
Britt
Gadegård
underviser
Operationel
analyse
af
webadfærd
Tekstformidling
på
Internet
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=993
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
strategi
netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
IS
and
IT
Strategy
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
En
erhvervsøkonomisk
baggrund
ville
være
ønskelig
men
ingen
betingelse
Kurset
har
en
introducerende
karakter
Kan
læses
i
sammenhæng
med
IT
projektledelse
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
aktivt
kunne
deltage
i
udviklingen
og
implementeringen
af
en
IT
strategi
i
en
virksomhed
eller
organisation
herunder
kunne
redegøre
for
det
overordnede
indhold
i
en
forretnings
IS
informationssystem
og
IT
strategi
samt
sammenhængen
mellem
disse
aktivt
kunne
deltage
i
formuleringen
af
IT
strategien
kunne
redegøre
for
nødvendigheden
af
eventuelt
at
ændre
arbejdsgange
i
virksomheden
organisationen
via
Business
Process
Re
engineering
BPR
i
samspillet
mellem
IT
afdelingen
direktionen
og
resten
af
organisationen
aktivt
kunne
deltage
i
implementeringen
af
IT
strategien
herunder
i
anskaffelsen
af
det
IT
udstyr
som
IT
strategien
omfatter
Fagligt
indhold
Kursets
overordnede
struktur
og
indhold
Kurset
er
overordnet
struktureret
efter
de
faser
som
gennemløbes
i
udviklingen
og
implementeringen
af
en
IT
strategi
i
en
privat
eller
offentlig
virksomhed
eller
organisation
Koblingen
mellem
virksomheden
organisationens
forretningsstrategi
og
IS
IT
strategi
Formulering
og
implementering
af
forretningsstrategi
samt
BPR
analyse
Business
Process
Re
engineering
Udarbejdelse
af
IS
strategien
Udarbejdelse
af
IT
strategien
Anskaffelse
investering
implementering
og
den
videre
drift
af
IT
hardware
og
software
Hver
af
disse
faser
danner
på
kurset
udgangspunkt
for
et
tema
hvor
der
arbejdes
med
generelle
teorier
og
metoder
samt
konkrete
praktiske
erfaringer
For
at
koble
teori
og
praksis
arbejder
du
som
studerende
sideløbende
med
en
gennemgående
case
ligesom
der
i
løbet
af
kurset
er
opgaver
som
relaterer
sig
til
dine
egne
specielle
interesse
eller
arbejdsområder
Forretnings
IS
og
IT
strategi
IT
strategien
omfatter
såvel
hardware
som
software
altså
netværk
servere
PC
er
operativsystemer
applikationer
mail
office
web
bruger
og
systemgrænseflader
m
v
IS
strategien
dækker
et
bredere
område
end
IT
strategien
idet
den
herudover
indbefatter
de
daglige
arbejdsrutiner
med
IT
back
up
data
processing
hotline
support
osv
ledelsesrapportering
og
dataudtræk
rapportudtræk
fra
systemerne
osv
samt
den
strategiske
planlægning
omkring
at
udnytte
IT
forretningsmæssigt
i
virksomheden
For
at
kunne
udarbejde
en
IT
strategi
skal
der
foreligge
en
forretningsstrategi
som
omfatter
Hvor
er
vi
nu
status
Hvor
skal
vi
hen
vision
og
mål
Hvordan
kommer
vi
derhen
handlingsplan
I
kursets
første
del
arbejdes
med
strategiske
analysemetoder
bl
a
SWOT
analyse
og
Porter
s
værdikædeanalyse
organisatoriske
overvejelser
vedrørende
ledelse
af
samt
involverede
og
ansvarlige
i
IT
strategiprocessen
bl
a
ledelsen
IT
afdelingen
andre
ansatte
ændrede
arbejdsrutiner
samt
effekten
af
strategiarbejdet
I
kursets
sidste
del
arbejdes
med
vurdering
af
IT
behovet
samt
anskaffelse
og
implementering
af
IT
i
virksomheden
organisationen
Litteratur
Obligatorisk
litteratur
Robson
W
Strategic
Management
and
Information
Systems
nd
edition
Pitman
Desuden
udleveres
artikler
noter
og
cases
Kursusform
Kurset
gennemføres
som
netbaseret
undervisning
I
kurset
indgår
undervisning
over
Internettet
hjemmestudier
og
seminarer
på
IT
højskolen
på
onsdage
kl
februar
februar
marts
og
april
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
netbaseret
undervisning
se
under
Kursusform
Eksamensform
Faget
afsluttes
med
skriftlig
eksamen
Ved
afslutningen
af
kurset
afleveres
en
sammenfattende
opgave
om
en
IT
strategisk
problemstilling
Der
gives
karakter
efter
skalaen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Bent
Faurskov
kursusansvarlig
IT
projektledelse
tirsdag
kl
IT
Platforme
og
Organisation
onsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=985
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
strategi
Engelsk
navn
IT
strategy
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Gennemførsel
af
projektledelsesfag
på
IT
C
Kendskab
til
strategi
og
organisation
er
en
fordel
men
ikke
nødvendigt
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
dette
kursus
er
at
sætte
den
studerende
i
stand
til
at
analysere
og
beskrive
en
organisations
forretningsmæssige
situation
og
ud
fra
denne
at
vurdere
såvel
den
aktuelle
IS
IT
anvendelse
som
den
fremtidige
udvikling
samt
opstille
forslag
til
IS
IT
strategier
i
et
samspil
med
organisationens
overordnede
strategi
Den
studerende
skal
således
kunne
agere
som
den
strategisk
og
organisatorisk
tænkende
projektleder
Detaljeret
målbeskrivelse
Den
studerende
kan
forstå
organisationens
IS
IT
anvendelse
i
sammenhæng
med
dens
overordnede
strategi
Den
studerende
kan
forstå
behovet
for
informationssystemer
hvad
i
sammenhæng
med
tilgængelig
informationsteknologi
hvordan
Den
studerende
skal
kunne
forklare
hvad
strategi
og
organisation
er
ud
fra
forskellige
teoretiske
perspektiver
Den
studerende
skal
som
projektleder
kunne
indgå
i
de
arbejdsgrupper
der
arbejder
med
IT
IS
strategi
Den
studerende
kan
forstå
sammenhængen
mellem
teknologi
og
samfund
Fagligt
indhold
Tilegnelse
af
umiddelbart
anvendelig
viden
om
IS
IT
strategiudvikling
i
en
gensidig
vekselvirkning
med
organisationens
overordnede
strategi
kræver
en
kombination
af
teoretiske
studier
og
praktiske
erfaringer
samt
diskussioner
heraf
En
meget
væsentlig
del
af
kurset
vil
derfor
være
de
studerendes
studie
af
udviklingsarbejdet
i
et
konkret
IS
IT
forløb
Undervisningen
tager
udgangspunkt
i
en
konkret
model
for
IS
IT
strategiudvikling
og
kritisk
stillingtagen
til
anvendeligheden
af
denne
Desuden
vil
der
i
undervisningen
blive
behandlet
litteratur
der
beskriver
en
række
forskellige
tilgange
til
begrebet
strategi
og
organisation
Kursustemaer
Mission
vision
mål
effektivitet
omverdensinteressenter
netværk
og
outsourcing
samt
institutionel
kontekst
organisationsstruktur
beslutningsprocesser
kultur
læring
ændringsprocesser
motivation
ledelse
omgivelser
og
kommunikation
samt
informationsteknologiens
indflydelse
på
ovennævnte
temaer
Litteratur
Chris
Edwards
John
Ward
Andy
Bytheway
The
Essence
of
Information
Systems
ed
Prentice
Hall
Mintzberg
Henry
Bruce
Ahlstrand
Joseph
Lampel
Strategy
safari
a
guided
tour
through
the
wilds
of
strategic
management
Prentice
Hall
Hemel
Hempstead
Udvalgte
kapitler
Artikler
efter
behov
samt
noter
Kursusform
Veksling
mellem
forelæsninger
cases
øvelser
og
gæsteundervisere
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Primære
Mundtlig
eksamen
baseret
på
synopsis
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Claus
Seeberg
Friis
kursusansvarlig
IT
projektledelse
IT
støttet
samarbejde
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=925
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Innovation
og
Iværksættere
torsdag
kl
og
lørdag
kl
Engelsk
navn
Innovation
and
Entrepreneurship
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Lyst
til
at
oprette
egen
virksomhed
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
at
have
gennemført
kurset
vil
du
kunne
starte
din
egen
virksomhed
hvor
du
vil
kunne
identificere
karakteristika
ved
innovative
miljøer
og
iværksættere
i
Danmark
med
henblik
på
at
kunne
anvende
innovation
strategisk
i
forbindelse
med
opstart
af
egen
virksomhed
vil
kunne
udarbejde
en
forretningsplan
for
et
nyt
venture
projekt
herunder
kunne
vurdere
markedets
størrelse
samt
udforme
business
strategi
gennemføre
SWOT
analyse
udarbejde
en
markedsføringsplan
budget
mm
vil
kunne
stå
for
de
styringsopgaver
som
er
vigtige
i
nye
ventureprojekter
herunder
kunne
vælge
virksomhedsform
stå
for
regnskab
forstå
patentering
og
skat
samt
anvende
HR
værktøj
som
options
og
warrants
mm
Fagligt
indhold
Kurset
består
af
tre
faglige
blokke
Innovation
Styring
Kontekst
Innovation
Den
første
blok
bestå
af
forelæsninger
om
teoretiske
emner
der
tilsammen
skal
give
deltagerne
en
forståelse
af
grundlaget
for
frembringelsen
af
nytænkning
og
gode
idéer
I
denne
blok
vil
indgå
begreber
som
innovation
iværksættere
lateral
thinking
creative
destruction
value
chain
og
added
value
Styring
I
den
anden
blok
beskæftiger
vi
os
i
gruppe
projektarbejde
med
de
styringsopgaver
der
skal
udføres
hvis
den
gode
idé
skal
realiseres
i
en
fungerende
forretningsmodel
Resultatet
af
denne
blok
vil
være
selve
forretningsplanen
Kontekst
Sideløbende
hermed
vil
vi
over
flere
forelæsninger
invitere
erfarne
praktikere
på
besøg
for
at
de
kan
give
os
såvel
deres
praktiske
specialviden
herunder
også
et
overblik
over
de
sociale
og
institutionelle
sammenhænge
man
som
iværksætter
færdes
i
Kursussted
Kontekst
delen
af
kurset
holdes
på
Forskerparken
Symbion
Fruebjergvej
Kbh
Ø
kl
om
torsdagen
Resten
af
kurset
holdes
på
IT
højskole
Glentevej
kl
til
om
lørdagen
Innovation
delen
kl
Styring
delen
kl
Litteratur
Pensum
udleveres
ved
kursusstart
Der
anbefeles
at
læse
Drucker
Innovation
Entpreneurship
Butterworth
Heinemann
rev
inden
kursus
begynder
Kursusform
Forelæsninger
og
gruppe
projektarbejde
med
løbende
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
eftermiddag
loerdag
eftermiddag
Eksamensform
Eksamensform
C
min
individuel
mundlig
eksamen
baseret
på
en
siders
rapport
udarbejdet
enten
individuelt
sider
eller
i
gruppe
sider
min
præsentation
min
spørgsmål
svar
min
til
votering
og
min
til
feedback
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Robert
Mellor
kursusansvarlig
Grundlæggende
Webdesign
torsdag
kl
Interaktiv
D
begynder
torsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=937
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Engelsk
navn
Interactive
Systems
and
Project
Management
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
formelle
forudsætninger
Der
forventes
en
hvis
erfaring
med
programmering
f
eks
fra
forinden
eller
samtidig
at
have
fulgt
kurset
Indledende
Programmering
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
Målsætninger
I
kurset
behandles
emnerne
interaktive
systemer
systemudvikling
og
projektledelse
Fokus
er
at
opbygge
en
forståelse
og
indledende
tilegnelse
af
metoder
teknikker
og
værktøjer
som
erfaringsmæssigt
kan
bidrage
effektivt
til
systematisk
udviklingsarbejde
hvis
kompleksitet
forudsætter
studier
af
brugskonteksten
kreativt
design
evaluering
og
iteration
Heri
indgår
evne
til
samarbejde
i
en
projektgruppe
målrettet
ledelse
samt
konstruktiv
dialog
med
eksterne
kunder
brugere
Fagligt
indhold
Systemudvikling
omhandler
design
konstruktion
indførelse
og
brug
af
edb
baserede
informationssystemer
i
organisationer
I
de
senere
år
er
også
udvikling
af
programmel
produkter
til
et
marked
eller
fx
til
Internettet
som
frie
tjenesteydelser
blevet
spændende
nye
fænomener
Informationssystemer
ses
som
en
helhed
der
ud
over
den
edb
tekniske
del
også
omfatter
tilknyttede
maskiner
og
værktøjer
arbejdsprocesser
og
som
det
vigtigste
mennesker
Systemudvikling
involverer
normalt
en
kompliceret
mængde
af
fagligt
vidtspændende
arbejds
og
læreprocesser
der
nødvendigvis
må
kobles
tæt
hvilket
kræver
mange
menneskers
målrettede
samarbejde
Effektiv
og
bekvem
indretning
af
menneske
datamaskine
interaktion
har
ofte
vist
sig
at
indebære
særlig
vanskelige
udfordringer
Udvikling
af
systemernes
brugerflader
må
derfor
tillægges
ekstra
opmærksomhed
Systemudviklingsaktiviteterne
er
normalt
organiseret
i
projekter
og
samarbejde
og
ledelse
er
helt
afgørende
for
et
vellykket
resultat
Her
koster
manglende
omhu
og
forsømmelser
dyrt
både
i
små
og
store
projekter
Kurset
vil
give
de
studerende
en
overordnet
og
samtidig
så
vidt
muligt
en
konkret
og
personlig
forståelse
af
udvikling
af
interaktive
systemer
og
projektledelse
heraf
Som
led
i
kurset
indgår
et
gennemgående
udviklingsprojekt
hvor
de
studerende
i
grupper
skal
problemformulere
kravanalysere
og
designe
et
mindre
interaktivt
system
i
samarbejde
med
brugere
Dette
projekt
kan
eventuelt
føres
videre
til
løsning
af
en
afgrænset
programmeringsopgave
i
projektperioden
Litteratur
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
Eksamensform
Afleveringsopgave
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
P
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Linieansvarlig
Lærere
Lars
Bogetoft
Pedersen
kursusansvarlig
Indledende
programmering
Objektorienteret
Programmering
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1035
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Netværk
og
protokoller
mandag
kl
Engelsk
navn
Networks
and
Protocols
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
Have
benyttet
internettet
til
at
sende
email
og
finde
oplysninger
på
www
Kunne
læse
mindre
programmer
linier
i
Java
C
eller
lignende
Kunne
regne
og
arbejde
med
funktioner
mængder
og
binære
tal
Disse
forudsætninger
kan
for
eksempel
opnås
ved
at
følge
kurset
Grundlæggende
Programmering
senest
sideløbende
med
Netværk
og
Protokoller
Forudsætningen
om
at
kunne
regne
med
binære
tal
kan
være
opnået
ved
matematik
på
højt
niveau
i
gymnasiet
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Gennemførelsen
af
kurset
vil
give
dig
disse
kvalifikationer
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
e
post
besked
sendes
fra
en
datamat
til
en
anden
over
Internettet
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
webside
hentes
fra
en
WWW
server
givet
en
henvisning
til
en
webside
en
såkaldt
URL
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
et
navn
på
en
maskine
på
Internettet
omsættes
til
en
IP
adresse
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
TCP
protokollen
omdanner
en
upålidelig
dataforbindelse
til
en
pålidelig
dataforbindelse
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
man
splitter
lange
beskeder
op
i
små
pakker
og
derefter
samler
dem
igen
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
Internettet
forhindre
sammenbrud
i
overbeslastningssituationer
Du
skal
kunne
forklare
hvilke
slags
fysiske
forbindelser
som
almindeligvis
anvendes
til
opbygning
af
Internettet
og
hvilken
kapacitet
forbindelserne
har
Du
skal
kunne
forklare
de
væsentligste
sikkerhedsproblemer
i
Internettet
og
kunne
forklare
hvordan
de
takles
specielt
om
hovedprincipperne
i
kryptering
Du
skal
kunne
foretage
simple
målinger
af
forskellige
protokollers
effektivitet
Du
skal
kunne
skrive
et
simpelt
Java
program
der
implementerer
en
simpel
netværksprotokol
Acomplishing
this
course
will
give
you
the
following
qualifications
You
will
be
able
to
explain
how
an
email
message
is
sent
from
one
computer
to
another
over
the
internet
You
will
be
able
to
explain
how
a
webpage
is
retrieved
from
a
webserver
given
a
link
to
a
webpage
a
socalled
URL
You
will
be
able
to
explain
how
a
name
of
a
machoine
on
the
Internet
is
translated
to
an
IP
address
You
will
be
able
to
explain
how
the
TCP
protocol
convert
an
unreliable
dataconnection
to
a
reliable
connection
You
will
be
able
to
explain
how
large
messages
are
split
into
smaller
packages
and
how
they
are
reassembled
You
will
be
able
to
explain
how
the
internet
prevent
crash
in
a
situation
of
overload
You
will
be
able
to
explain
which
physical
connections
thet
most
commonly
are
applied
to
the
construction
of
the
Internet
and
the
capacity
of
these
You
will
be
able
to
explain
the
most
essential
security
problems
in
the
Internet
and
to
explain
how
they
are
tackled
especially
with
emphasis
on
the
main
principles
in
cryptography
You
will
be
able
to
carry
out
simple
measurements
of
the
efficiency
of
various
protocols
You
will
be
able
to
write
a
simple
Java
program
which
implements
a
simple
networkprotocol
Fagligt
indhold
Dette
kursus
gennemgår
hvordan
Internettet
rent
teknisk
er
skruet
sammen
hvorledes
netværk
er
opbygget
udfra
elektriske
forbindelser
og
hvorledes
sådanne
forbindelser
anvendes
til
at
udveksle
data
Der
gennemgås
hvorledes
såkaldte
protokoller
anvendes
til
at
definere
hvorledes
datamater
snakker
sammen
over
en
forbindelse
Mere
detaljeret
indeholder
kurset
en
historisk
oversigt
over
Internettet
og
netværk
generelt
En
introduktion
til
protokol
begrebet
En
forklaring
af
Internettets
væsentligste
applikationer
WWW
e
post
FTP
og
Telnet
En
forklaring
af
principperne
for
pakketransport
over
netværk
En
forklaring
af
algoritmerne
for
pålidelig
transport
over
et
netværk
En
forklaring
af
hvorledes
TCP
sender
en
sammenhængende
strøm
af
data
over
en
upålidelig
forbindelse
En
forklaring
af
principperne
for
behandling
af
overbelastningssituationer
En
forklaring
af
Internet
Protocol
En
beskrivelse
af
rutningsalgoritmer
En
forklaring
af
virkemåden
for
lokalnet
En
forklaring
af
virkemåden
for
en
modemforbindelse
herunder
kabling
mv
En
forklaring
af
streaming
audio
og
video
En
forklaring
af
grundliggende
sikkerhedsproblemer
i
Internettet
En
forklaring
af
principperne
for
kryptografi
En
forklaring
af
principperne
for
kontrol
af
autenticitet
og
såkaldt
Public
key
Certification
En
forklaring
af
sikker
e
post
via
PGP
En
forklaring
af
administration
af
netværk
herunder
SNMP
This
course
gives
a
thorough
description
of
how
the
Internet
is
constructed
technically
how
a
network
is
built
from
electrical
connections
how
such
connections
are
used
to
interchange
data
and
how
computers
communicate
over
a
connection
In
more
details
the
course
contains
A
historical
overview
og
the
Internet
and
networking
in
general
An
introduction
to
the
concept
of
a
protocol
An
explanation
of
the
essential
Internet
applications
WWW
e
mail
ftp
and
Telnet
An
explanation
of
the
principles
for
transport
of
packages
in
a
network
An
explanation
of
the
algorithms
fpor
reliable
transport
in
a
network
An
explanation
of
how
TCP
sends
a
coherent
stream
of
data
iover
an
unreliable
connection
An
explanation
of
the
principles
for
handling
situations
of
overload
in
a
network
An
explanation
of
Internet
Protocol
A
description
of
routing
algorithms
An
explanation
of
how
local
networks
work
An
explanation
for
how
a
modem
connection
works
including
cabels
etc
An
explanation
of
streaming
audio
and
video
An
explanation
ofessential
security
problems
in
the
Internet
An
explanation
of
the
principles
for
crytography
An
explanation
of
the
principles
for
controlling
autencity
and
socalled
public
key
certification
An
explanation
of
secure
e
mail
via
PGP
An
explanation
of
administration
of
networks
including
SNMP
Litteratur
Computer
Networking
A
Top
Down
Approach
Featuring
the
Internet
af
James
F
Kurose
og
Keith
W
Ross
Addison
Wesley
Longman
Inc
se
http
www
aw
com
info
kurose
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
med
hjælpelærer
Lectures
and
excercises
with
assisting
teacher
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
bedømmelse
efter
skalaen
oral
examn
judgement
using
the
sacle
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
afvikles
i
tidsrummet
Linieansvarlig
Lærere
Kåre
Jelling
Kristoffersen
kursusansvarlig
Instruktor
hjælpelærer
Instruktor
hjælpelærer
IT
Platforme
og
Organisation
onsdag
kl
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=948
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Netværk
og
protokoller
Engelsk
navn
Networks
and
Protocols
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
Have
benyttet
internettet
til
at
sende
email
og
finde
oplysninger
på
www
Kunne
læse
mindre
programmer
linier
i
Java
C
eller
lignende
Kunne
regne
og
arbejde
med
funktioner
mængder
og
binære
tal
Disse
forudsætninger
kan
for
eksempel
opnås
ved
at
følge
kurset
Grundlæggende
Programmering
senest
sideløbende
med
Netværk
og
Protokoller
Forudsætningen
om
at
kunne
regne
med
binære
tal
kan
være
opnået
ved
matematik
på
højt
niveau
i
gymnasiet
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Gennemførelsen
af
kurset
vil
give
dig
disse
kvalifikationer
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
e
post
besked
sendes
fra
en
datamat
til
en
anden
over
Internettet
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
webside
hentes
fra
en
WWW
server
givet
en
henvisning
til
en
webside
en
såkaldt
URL
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
et
navn
på
en
maskine
på
Internettet
omsættes
til
en
IP
adresse
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
TCP
protokollen
omdanner
en
upålidelig
dataforbindelse
til
en
pålidelig
dataforbindelse
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
man
splitter
lange
beskeder
op
i
små
pakker
og
derefter
samler
dem
igen
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
Internettet
forhindre
sammenbrud
i
overbeslastningssituationer
Du
skal
kunne
forklare
hvilke
slags
fysiske
forbindelser
som
almindeligvis
anvendes
til
opbygning
af
Internettet
og
hvilken
kapacitet
forbindelserne
har
Du
skal
kunne
forklare
de
væsentligste
sikkerhedsproblemer
i
Internettet
og
kunne
forklare
hvordan
de
takles
specielt
om
hovedprincipperne
i
kryptering
Du
skal
kunne
foretage
simple
målinger
af
forskellige
protokollers
effektivitet
Du
skal
kunne
skrive
et
simpelt
Java
program
der
implementerer
en
simpel
netværksprotokol
Acomplishing
this
course
will
give
you
the
following
qualifications
You
will
be
able
to
explain
how
an
email
message
is
sent
from
one
computer
to
another
over
the
internet
You
will
be
able
to
explain
how
a
webpage
is
retrieved
from
a
webserver
given
a
link
to
a
webpage
a
socalled
URL
You
will
be
able
to
explain
how
a
name
of
a
machoine
on
the
Internet
is
translated
to
an
IP
address
You
will
be
able
to
explain
how
the
TCP
protocol
convert
an
unreliable
dataconnection
to
a
reliable
connection
You
will
be
able
to
explain
how
large
messages
are
split
into
smaller
packages
and
how
they
are
reassembled
You
will
be
able
to
explain
how
the
internet
prevent
crash
in
a
situation
of
overload
You
will
be
able
to
explain
which
physical
connections
thet
most
commonly
are
applied
to
the
construction
of
the
Internet
and
the
capacity
of
these
You
will
be
able
to
explain
the
most
essential
security
problems
in
the
Internet
and
to
explain
how
they
are
tackled
especially
with
emphasis
on
the
main
principles
in
cryptography
You
will
be
able
to
carry
out
simple
measurements
of
the
efficiency
of
various
protocols
You
will
be
able
to
write
a
simple
Java
program
which
implements
a
simple
networkprotocol
Fagligt
indhold
Dette
kursus
gennemgår
hvordan
Internettet
rent
teknisk
er
skruet
sammen
hvorledes
netværk
er
opbygget
udfra
elektriske
forbindelser
og
hvorledes
sådanne
forbindelser
anvendes
til
at
udveksle
data
Der
gennemgås
hvorledes
såkaldte
protokoller
anvendes
til
at
definere
hvorledes
datamater
snakker
sammen
over
en
forbindelse
Mere
detaljeret
indeholder
kurset
en
historisk
oversigt
over
Internettet
og
netværk
generelt
En
introduktion
til
protokol
begrebet
En
forklaring
af
Internettets
væsentligste
applikationer
WWW
e
post
FTP
og
Telnet
En
forklaring
af
principperne
for
pakketransport
over
netværk
En
forklaring
af
algoritmerne
for
pålidelig
transport
over
et
netværk
En
forklaring
af
hvorledes
TCP
sender
en
sammenhængende
strøm
af
data
over
en
upålidelig
forbindelse
En
forklaring
af
principperne
for
behandling
af
overbelastningssituationer
En
forklaring
af
Internet
Protocol
En
beskrivelse
af
rutningsalgoritmer
En
forklaring
af
virkemåden
for
lokalnet
En
forklaring
af
virkemåden
for
en
modemforbindelse
herunder
kabling
mv
En
forklaring
af
streaming
audio
og
video
En
forklaring
af
grundliggende
sikkerhedsproblemer
i
Internettet
En
forklaring
af
principperne
for
kryptografi
En
forklaring
af
principperne
for
kontrol
af
autenticitet
og
såkaldt
Public
key
Certification
En
forklaring
af
sikker
e
post
via
PGP
En
forklaring
af
administration
af
netværk
herunder
SNMP
This
course
gives
a
thorough
description
of
how
the
Internet
is
constructed
technically
how
a
network
is
built
from
electrical
connections
how
such
connections
are
used
to
interchange
data
and
how
computers
communicate
over
a
connection
In
more
details
the
course
contains
A
historical
overview
og
the
Internet
and
networking
in
general
An
introduction
to
the
concept
of
a
protocol
An
explanation
of
the
essential
Internet
applications
WWW
e
mail
ftp
and
Telnet
An
explanation
of
the
principles
for
transport
of
packages
in
a
network
An
explanation
of
the
algorithms
fpor
reliable
transport
in
a
network
An
explanation
of
how
TCP
sends
a
coherent
stream
of
data
iover
an
unreliable
connection
An
explanation
of
the
principles
for
handling
situations
of
overload
in
a
network
An
explanation
of
Internet
Protocol
A
description
of
routing
algorithms
An
explanation
of
how
local
networks
work
An
explanation
for
how
a
modem
connection
works
including
cabels
etc
An
explanation
of
streaming
audio
and
video
An
explanation
ofessential
security
problems
in
the
Internet
An
explanation
of
the
principles
for
crytography
An
explanation
of
the
principles
for
controlling
autencity
and
socalled
public
key
certification
An
explanation
of
secure
e
mail
via
PGP
An
explanation
of
administration
of
networks
including
SNMP
Litteratur
Computer
Networking
A
Top
Down
Approach
Featuring
the
Internet
af
James
F
Kurose
og
Keith
W
Ross
Addison
Wesley
Longman
Inc
se
http
www
aw
com
info
kurose
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
med
hjælpelærer
Lectures
and
excercises
with
assisting
teacher
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
bedømmelse
efter
skalaen
oral
examn
judgement
using
the
sacle
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
afvikles
i
tidsrummet
Linieansvarlig
Lærere
Kåre
Jelling
Kristoffersen
kursusansvarlig
Instruktor
hjælpelærer
Instruktor
hjælpelærer
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
Parallelle
Systemer
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1018
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Webprogrammering
tirsdag
kl
Engelsk
navn
Web
Programming
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kursets
start
kunne
benytte
en
browser
kunne
skrive
grundlæggende
HTML
overskrifter
lister
ankre
i
en
tekst
editor
og
afprøve
koden
i
en
browser
kunne
skrive
små
programmer
i
et
programmeringssprog
der
benytter
variable
løkker
iteration
læser
fra
filer
indeholder
procedurekald
med
parametre
De
fleste
af
disse
kvalifikationer
kan
opnås
ved
at
følge
kurset
Databasestøttet
webpublicering
eller
kurset
Grundlæggende
programmering
på
IT
højskolen
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Den
studerende
vil
efter
kurset
kunne
benytte
Java
script
i
HTML
sider
gøre
rede
for
hvad
en
fler
lags
web
tjeneste
er
gøre
rede
for
hvad
XML
XML
schema
DTD
og
CSS
er
gøre
rede
for
hvad
validering
af
XML
og
skrive
validerende
XML
XHTML
og
WML
gøre
rede
for
forskellen
mellem
klient
script
programmer
og
server
script
programmer
typiske
anvendelser
og
fordele
ulemper
ved
hver
gøre
rede
for
fordelene
ved
at
adskille
form
og
data
repræsentere
et
givet
datasæt
i
XML
foretage
transformationer
af
XML
data
ved
hjælp
af
CSS
og
XSLT
udføre
og
gøre
rede
for
fordele
ulemper
ved
transformation
af
XML
på
henholdsvis
klienten
eller
serveren
benytte
en
relationel
database
herunder
foretage
SQL
forespørgsler
gøre
rede
for
princippet
bag
og
kunne
konstruere
en
sikker
login
mekanisme
benytte
webserverbaseret
adgangskontrol
gøre
rede
for
princippet
bag
og
kunne
benytte
sessioner
i
webtjenester
herunder
brug
af
cookies
gøre
rede
for
begrebet
samtidighedskontrol
herunder
specielt
læser
skriver
problemet
og
kunne
konstruere
systemer
med
flere
læsere
og
skrivere
til
en
database
der
undgår
problemet
benytte
alle
ovenstående
færdigheder
til
at
konstruere
en
dynamisk
web
tjeneste
med
login
og
samtidighedskontrol
der
understøtter
flere
typer
klienter
herunder
WAP
og
XHTML
klienter
Fagligt
indhold
Dette
kursus
gennemgår
de
nødvendige
begreber
og
teknikker
for
at
konstruere
de
centrale
elementer
i
pålidelige
og
sikre
avancerede
dynamiske
web
tjenester
Teknikkerne
afprøves
i
praksis
ved
ugentlige
øvelser
og
to
større
mini
projekter
Der
vil
blive
lagt
vægt
på
adskillelse
af
form
og
data
samt
præsentation
af
data
på
forskellige
platforme
konkret
XHTML
klienter
og
WML
klienter
I
denne
del
lægges
der
vægt
på
XML
og
XML
transformation
ved
hjælp
af
CSS
og
XSL
Vi
gennemgår
anvendelser
og
generelle
principper
for
klient
side
og
server
side
script
sprog
samt
konkret
syntaks
og
betydning
af
de
dele
af
Java
script
og
PHP
der
benyttes
til
at
lave
interaktive
dynamiske
web
sider
Vi
gennemgår
desuden
brug
af
relationel
database
og
forespørgselssprog
konkret
mySQL
og
SQL
indlejret
i
PHP
Yderligere
gennemgås
sessioner
og
adgangskonrol
i
web
tjenester
specielt
hvordan
man
benytter
cookies
og
implementerer
en
sikker
login
mekanisme
ved
hjælp
af
PHP
og
en
database
Endelig
gennemgås
problematikker
omkring
samtidighedskontrol
specielt
løsninger
til
det
klassiske
læser
skriver
problem
og
dets
relevans
for
web
tjenester
Kurset
blev
også
udbudt
i
efterårssemesteret
lektionsplan
op
yderligere
materiale
for
dette
kursus
kan
findes
på
kursets
hjemmeside
Litteratur
En
stor
del
af
litteraturen
forventes
at
være
tilgængelig
via
nettet
Kursusform
Forelæsninger
timer
om
ugen
timers
øvelser
opgaveløsning
med
instruktorhjælp
om
ugen
obligatoriske
gruppeopgaver
hvor
teorien
benyttes
til
at
konstruere
et
fungerende
system
I
de
uger
hvor
der
laves
obligatoriske
opgaver
benyttes
øvelsestimerne
og
nyhedsgruppen
for
kurset
til
instruktorhjælp
og
der
gives
ikke
andre
øvelser
De
studerende
forventes
derfor
ikke
at
bruge
mere
tid
i
disse
uger
på
kurset
end
de
forventes
at
bruge
i
de
øvrige
uger
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
kl
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
med
karakter
efter
skalaen
Godkendelse
af
de
to
obligatoriske
opgaver
i
løbet
af
semesteret
er
en
forudsætning
for
at
blive
indstillet
til
eksamen
Besvarelserne
indgår
dog
ikke
i
karakteren
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Thomas
Hildebrandt
kursusansvarlig
Michael
Schwartzbach
underviser
Noah
Torp
Smith
underviser
Usability
torsdag
kl
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=932
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Webprogrammering
Engelsk
navn
Web
Programming
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kursets
start
kunne
benytte
en
browser
kunne
skrive
grundlæggende
HTML
overskrifter
lister
ankre
i
en
tekst
editor
og
afprøve
koden
i
en
browser
kunne
skrive
små
programmer
i
et
imperativt
programmeringssprog
der
benytter
variable
løkker
iteration
læser
fra
filer
indeholder
procedurekald
med
parametre
De
fleste
af
disse
kvalifikationer
kan
opnås
ved
at
følge
kurset
Databasebaseret
Webpublicering
eller
kurset
Grundlæggende
programmering
på
IT
højskolen
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Den
studerende
vil
efter
kurset
kunne
benytte
Java
script
i
HTML
sider
gøre
rede
for
hvad
en
fler
lags
web
tjeneste
er
gøre
rede
for
hvad
XML
XML
schema
DTD
og
CSS
er
gøre
rede
for
hvad
validering
af
XML
og
skrive
validerende
XML
XHTML
og
WML
gøre
rede
for
forskellen
mellem
klient
script
programmer
og
server
script
programmer
typiske
anvendelser
og
fordele
ulemper
ved
hver
gøre
rede
for
fordelene
ved
at
adskille
form
og
data
repræsentere
et
givet
datasæt
i
XML
foretage
transformationer
af
XML
data
ved
hjælp
af
CSS
og
XSLT
udføre
og
gøre
rede
for
fordele
ulemper
ved
transformation
af
XML
på
henholdsvis
klienten
eller
serveren
benytte
en
relationel
database
herunder
foretage
SQL
forespørgsler
gøre
rede
for
princippet
bag
og
kunne
konstruere
en
sikker
login
mekanisme
benytte
webserverbaseret
adgangskontrol
gøre
rede
for
princippet
bag
og
kunne
benytte
sessioner
i
webtjenester
herunder
brug
af
cookies
gøre
rede
for
begrebet
samtidighedskontrol
herunder
specielt
læser
skriver
problemet
og
kunne
konstruere
systemer
med
flere
læsere
og
skrivere
til
en
database
der
undgår
problemet
benytte
alle
ovenstående
færdigheder
til
at
konstruere
en
dynamisk
web
tjeneste
med
login
og
samtidighedskontrol
der
understøtter
flere
typer
klienter
herunder
WAP
og
XHTML
klienter
Fagligt
indhold
Dette
kursus
gennemgår
de
nødvendige
begreber
og
teknikker
for
at
konstruere
de
centrale
elementer
i
pålidelige
og
sikre
avancerede
dynamiske
web
tjenester
Teknikkerne
afprøves
i
praksis
ved
ugentlige
øvelser
og
to
større
mini
projekter
Der
vil
blive
lagt
vægt
på
adskillelse
af
form
og
data
samt
præsentation
af
data
på
forskellige
platforme
konkret
XHTML
klienter
og
WML
klienter
I
denne
del
lægges
der
vægt
på
XML
og
XML
transformation
ved
hjælp
af
CSS
og
XSL
Vi
gennemgår
anvendelser
og
generelle
principper
for
klient
side
og
server
side
script
sprog
samt
konkret
syntaks
og
betydning
af
de
dele
af
Java
script
og
PHP
der
benyttes
til
at
lave
interaktive
dynamiske
web
sider
Vi
gennemgår
desuden
brug
af
relationel
database
og
forespørgselssprog
konkret
mySQL
og
SQL
indlejret
i
PHP
Yderligere
gennemgås
sessioner
og
adgangskonrol
i
web
tjenester
specielt
hvordan
man
benytter
cookies
og
implementerer
en
sikker
login
mekanisme
ved
hjælp
af
PHP
og
en
database
Endelig
gennemgås
problematikker
omkring
samtidighedskontrol
specielt
løsninger
til
det
klassiske
læser
skriver
problem
og
dets
relevans
for
web
tjenester
Kurset
blev
også
udbudt
i
efterårssemesteret
lektionsplan
op
yderligere
materiale
kan
findes
på
kursets
hjemmeside
Litteratur
En
stor
del
af
litteraturen
forventes
at
være
tilgængelig
via
nettet
Kursusform
Forelæsninger
timer
om
ugen
fra
timers
øvelser
fra
opgaveløsning
med
instruktorhjælp
om
ugen
obligatoriske
gruppeopgaver
hvor
teorien
benyttes
til
at
konstruere
et
fungerende
system
I
de
uger
hvor
der
laves
obligatoriske
opgaver
benyttes
øvelsestimerne
og
nyhedsgruppen
for
kurset
til
instruktorhjælp
og
der
gives
ikke
andre
øvelser
De
studerende
forventes
derfor
ikke
at
bruge
mere
tid
i
disse
uger
på
kurset
end
de
forventes
at
bruge
i
de
øvrige
uger
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
med
karakter
efter
skalaen
Godkendelse
af
de
to
obligatoriske
opgaver
i
løbet
af
semesteret
er
en
forudsætning
for
at
blive
indstillet
til
eksamen
Besvarelserne
indgår
dog
ikke
i
karakteren
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
afvikles
i
tidsrummet
Linieansvarlig
Lærere
Thomas
Hildebrandt
kursusansvarlig
Michael
Schwartzbach
underviser
Noah
Torp
Smith
underviser
Instruktor
instruktor
hjælpelærer
Parallelle
Systemer
Billedanalyse
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=940
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Parallelle
Systemer
Engelsk
navn
Concurrency
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Du
skal
kunne
udvikle
og
implementere
simple
objektorienterede
programmer
Det
vil
være
en
fordel
at
have
kendskab
til
sproget
Java
Forudsætningerne
kan
f
eks
være
opnået
via
IT
C
s
kursus
Grundlæggende
Programmering
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
give
et
begrebsmæssigt
grundlag
for
forståelse
af
parallelle
systemer
samt
at
sætte
deltageren
i
stand
til
at
konstruere
mindre
parallelle
programmer
Der
vil
blive
lagt
vægt
på
modellering
af
parallelle
systemer
som
udgangspunkt
for
analyse
og
implementering
Efter
kurser
vil
du
kunne
beherske
grundlæggende
begreber
for
parallellisme
processer
synkronisering
og
kommunikation
kunne
anvende
modeller
for
concurrency
Petri
net
transitionssystemer
procesudtryk
kunne
benytte
verifikationsbegreber
Sikkerheds
og
aktivitetsegenskaber
invarianter
modelcheck
kunne
gøre
rede
for
synkroniserings
og
kommunikationsmekanismer
Semaforer
monitorer
synkron
og
asynkron
kommunikation
kaldmekanismer
Du
vil
kunne
bruge
disse
til
løsning
af
klassiske
problemer
kunne
gøre
rede
for
implementering
HW
arkitekturer
multiprogrammering
tråde
tråd
biblioteker
højniveau
sprog
tråd
processafvikling
kunne
beherskelse
af
trådprogrammering
i
Java
og
kunne
designe
og
konstruere
mindre
parallelle
systemer
som
fx
multitrådede
applikationer
kunne
gøre
rede
for
til
designprincipper
SW
arkitekturer
Fagligt
indhold
Kurset
dækker
følgende
emner
Modeller
for
concurrency
Petri
net
transitionssystemer
procesudtryk
Processer
og
tråde
tråde
i
java
Delte
objekter
og
gensidig
udelukkelse
Monitorer
invarianter
semaforer
begrænsede
buffere
Baglås
analyse
og
eksempler
Sikkerheds
og
Fremskridtsegenskaber
analyse
og
eksempler
Model
baseret
design
krav
modeller
implementation
Dynamiske
systemer
fair
allokering
master
slave
model
Beskedoverførsel
synkron
asynkron
rendezvous
Arkitekturer
Filter
pipeline
superwisor
worker
annoucer
listener
Systemer
med
tid
model
og
implementation
I
kurset
vil
der
blive
lagt
vægt
på
modellering
af
parallelle
systemer
som
udgangspunkt
for
analyse
og
implementering
Kursushjemmeside
Litteratur
Lærebog
Jeff
Magee
og
Jeff
Kramer
Concurrency
State
models
and
Java
programs
Wiley
ISBN
Kursusform
Forelæsninger
mindre
obligatoriske
opgaver
teori
og
lab
øvelser
miniprojekt
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
med
karakter
efter
skalaen
I
løbet
af
semesteret
stilles
to
obligatoriske
afleveringsopgaver
og
et
mini
projekt
Aflevering
af
de
to
obligatoriske
opgaver
samt
aflevering
og
godkendelse
af
mini
projektet
er
en
forudsætning
for
at
kunne
tilmeldes
eksamen
Besvarelserne
vil
dog
ikke
indgå
i
karakteren
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Jens
Chr
Godskesen
kursusansvarlig
instruktor
hjælpelærer
Netværk
og
protokoller
Webprogrammering
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=928
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Datasikkerhed
Engelsk
navn
Computer
Security
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
Kunne
designe
programmere
og
test
mindre
programmer
linier
i
Java
C
eller
lignende
Kunne
forklare
den
netværksmæssige
opbygning
af
internettet
Kunne
regne
med
binære
tal
Disse
forudsætninger
kan
for
eksempel
opnås
ved
at
have
fulgt
kurset
Grundlæggende
Programmering
og
følge
Netværk
og
Protokoller
senest
sideløbende
med
Datasikkerhed
Forudsætningen
om
at
kunne
regne
med
binære
tal
kan
være
opnået
ved
matematik
på
højt
niveau
i
gymnasiet
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
Kunne
analysere
IT
sikkerhedsrisici
i
en
virksomhed
Kunne
anvende
kryptografiske
teknikker
til
at
implementere
digitale
signaturer
elektroniske
betalinger
og
krypteret
kommunikation
Kunne
forklare
og
anvende
tidsaktuelle
kryptografiske
standarder
Kunne
anvende
værktøjer
til
sikring
mod
uautoriseret
adgang
og
overvågning
af
forsøg
på
uautoriseret
adgang
Kunne
forklare
best
practice
sikkerhedsprocedurer
i
organisationer
Kunne
redegøre
for
relevante
sikkerhedsstandarder
og
udpege
de
vigtigste
internationale
organer
til
varetagelse
af
datasikkerhed
Kunne
regne
med
modulo
aritmetik
Fagligt
indhold
Kurset
består
af
tre
hoveddele
Risikoanalyse
Kryptografi
Netværkssikkerhed
Alle
tre
dele
vægtes
ligeligt
i
kurset
Risikoanalysen
vil
vurdere
de
forskellige
sikkerhedsmæssige
risici
i
en
organisation
ud
fra
en
helhedsbetragtning
af
organisationens
funktion
Der
vil
blive
anvendt
internationale
standarder
som
baggrund
for
analyserne
og
de
vil
munde
ud
i
anbefalinger
til
forbedring
af
sikkerheden
eller
pege
på
områder
hvor
den
kan
slækkes
I
den
kryptografiske
dele
behandles
forskellige
kryptosystemer
og
deres
matematiske
fundament
Der
indgår
både
symmetriske
et
nøgle
og
asymmetriske
to
nøgle
systemer
I
netværkssikkerhed
arbejdes
der
både
teoretisk
og
praktisk
med
virusangreb
overvågning
af
angreb
sikre
protokoller
organisering
af
netværk
og
firewalls
Se
kursets
hjemmeside
for
mere
information
om
det
faglige
indhold
Bemærk
at
der
kan
ske
mindre
ændringer
i
foråret
Litteratur
Titel
Security
in
Computing
second
edition
Forfatter
Charles
P
Pfleeger
ISBN
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
samt
et
antal
obligatoriske
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
minutters
individuel
mundtlig
eksamen
bedømt
efter
skalaen
Efter
endt
semester
gives
spørgsmål
hvoraf
den
studerende
trækker
eet
til
eksamen
Der
forventes
et
oplæg
fra
den
studerende
på
minutter
efterfulgt
af
diskussion
i
minutter
Der
gives
ikke
forberedelsestid
ved
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Henrik
Reif
Andersen
kursusansvarlig
Per
Rhein
Hansen
underviser
NN
underviser
T
IT
sikkerhed
Distribuerede
Systemer
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=936
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Distribuerede
Systemer
Engelsk
navn
Distributed
Systems
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
kunne
benytte
world
wide
web
og
email
forklare
hvad
en
klient
og
en
server
er
designe
programmere
og
teste
mellem
store
programmer
i
Java
C
eller
lignende
Disse
forudsætninger
kan
opnås
f
eks
ved
at
følge
kurset
Grundlæggende
programmering
og
et
efterfølgende
kursus
eller
projekt
der
indeholder
programmering
på
IT
højskolen
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
gennemførelse
af
kurset
kan
den
studerende
gøre
rede
for
de
grundlæggende
principper
for
design
og
konstruktion
af
distribuerede
systemer
Gøre
rede
for
transaktionsbegrebet
og
dets
anvendelse
Gøre
rede
for
replikation
og
anvendelser
deraf
Gøre
rede
for
samtidighedskontrol
Gøre
rede
for
brug
af
middleware
herunder
principperne
for
distribuerede
objekter
og
fjernudførsel
Remote
Invokation
og
navnetjenester
Implementere
distribuerede
applikationer
på
baggrund
af
ovenstående
kvalifikationer
specielt
deling
af
resourcer
anvendelse
af
replikation
og
brug
af
Java
Sockets
Java
RMI
og
CORBA
Fagligt
indhold
Informationsteknologien
består
i
stadig
stigende
grad
af
forskelligartede
distribuerede
enheder
forbundet
i
lokale
netværk
som
igen
er
forbundet
i
et
åbent
globalt
netværk
Kurset
Distribuerede
Systemer
gennemgår
den
teori
og
giver
dig
den
praktiske
kunnen
der
skal
til
for
at
kunne
udvikle
systemer
til
denne
virkelighed
Lidt
mere
detaljeret
består
kurset
af
dele
Fundamentale
begreber
Middleware
og
Resourcedeling
Fundamentale
begreber
Karakteristik
af
distribuerede
systemer
og
modeller
Kommunikation
mellem
processer
herunder
Java
socket
programmering
Middleware
Distribuerede
objekter
og
fjernudførsel
Remote
Invokation
JAVA
RMI
case
study
Navnetjenester
CORBA
case
study
Delt
data
Transaktioner
og
Concurrency
kontrol
Distribuerede
transaktioner
Replikation
Kurset
blev
også
givet
i
efterårssemesteret
lektionsplan
og
yderligere
information
kan
findes
på
kursets
hjemmeside
Bemærk
at
vigtige
emner
som
sikkerhed
samt
netværk
og
protokoller
dækkes
i
henholdsvis
kurset
Datasikkerhed
og
kurset
Netværk
og
Protokoller
som
vil
være
gode
kurser
at
supplere
med
Litteratur
Distributed
Systems
Concepts
and
Design
by
George
Colulouris
Jean
Dollimore
and
Tim
Kindberg
ISBN
Addison
Wesley
Pearson
Education
Kursusform
timers
forelæsninger
og
timers
øvelser
med
instruktor
ugentlig
obligatoriske
opgaver
hvor
teorien
afprøves
i
praksis
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
minutter
mundtlig
eksamen
i
kendte
spørgsmål
uden
forberedelse
ved
eksamen
Bedømt
efter
skalaen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Thomas
Hildebrandt
kursusansvarlig
Karsten
Schultz
Terp
Nielsen
underviser
Instruktor
hjælpelærer
Instruktor
hjælpelærer
Datasikkerhed
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=986
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Mobile
Systemer
Engelsk
navn
Mobile
Systems
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
the
student
must
be
able
to
Design
implement
and
test
small
imperativeprograms
preferable
in
Java
Be
able
to
construct
programs
from
given
smaller
programs
program
templates
and
a
description
of
their
functionalities
Work
with
functions
and
real
numbers
The
above
requirements
may
be
optained
by
completing
mathematics
at
highschool
A
level
or
equivalent
and
taking
an
introductionary
programming
course
based
on
Java
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Having
completed
the
course
the
student
is
able
to
Explain
the
fundamental
functions
which
constitute
the
Wireless
Local
Area
Network
WLAN
IEEE
x
x
space
a
b
Explain
the
fundamental
limitations
imposed
by
the
wireless
medium
and
carry
out
a
Site
Survey
for
installation
of
a
WLAN
Explain
the
fundamental
methods
for
indoor
position
estimation
of
a
mobile
computer
using
a
WLAN
Explain
the
principles
of
shared
resources
in
mobile
networks
exemplified
by
Java
s
Jini
framework
Program
and
demonstrate
the
use
of
a
virtual
teleconference
system
using
audio
video
streams
implemented
in
Java
Media
Framework
JMF
and
Jini
Fagligt
indhold
Lectures
The
architecture
of
the
IEEE
x
Wireless
Local
Area
Network
WLAN
for
or
Mbit
sec
communication
Access
point
independent
basic
service
set
infrastructure
basic
service
set
distribution
system
frame
format
Medium
Access
Control
MAC
timing
beacon
frequency
hopping
and
synchronization
power
save
functions
the
wireless
medium
multipath
propagation
and
interference
wireless
local
area
network
site
survey
Indoor
position
estimation
of
mobile
computer
using
information
derived
from
the
IEEE
x
WLAN
Signal
strength
model
for
position
localization
Shared
resources
in
mobile
networks
including
mobile
code
and
lookup
services
exemplified
in
Java
s
JINI
framework
Modelling
shared
resources
in
mobile
networks
exemplified
in
the
Ambient
Calculus
br
Exercises
Exercise
Introduction
to
Java
Media
Framework
JMF
Exercise
Mobile
Multimedia
Streaming
r
Exercise
A
Teleconference
System
using
JMF
and
Jini
Litteratur
Parts
of
The
IEEE
Handbook
A
Designer
s
Companion
IEEE
ISBN
Brian
P
Crow
Indra
Widjaja
Jeong
Geun
Kim
Prescott
T
Sakai
IEEE
Wireless
Local
Area
Networks
IEEE
Communications
Magazine
September
pp
On
line
documentation
on
Java
Media
Framework
Parts
of
Core
JINI
The
Sun
Microsystems
Press
JAVA
SERIES
W
KEITH
EDWARDS
possibly
covered
by
coursenotes
and
on
line
material
Luca
Cardelli
Abstractions
for
Mobile
Computation
In
Jan
Vitek
and
Christian
Jensen
Editors
Secure
Internet
Programming
Security
Issues
for
Mobile
and
Distributed
Objects
Lecture
Notes
in
Computer
Science
Vol
Springer
ISBN
pp
Kursusform
Lectures
hands
on
exercises
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Completed
exercise
Oral
examination
with
initial
hour
preparation
based
on
the
course
materials
Eksamensdato
Bemærkninger
The
course
is
given
in
a
cooperation
between
the
study
programs
Internet
Technology
and
Multimedia
Technology
Linieansvarlig
Lærere
John
Aasted
Sørensen
kursusansvarlig
Alex
Krivoulets
underviser
Simon
Mørch
underviser
Logik
og
beregnelighed
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1020
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
Engelsk
navn
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
bachelor
degree
in
computer
science
or
the
equivalent
thereof
Sprog
engelsk
Målsætninger
Upon
completion
of
this
course
the
student
will
be
able
to
specify
and
analyze
simple
concurrent
systems
in
particular
be
able
to
prove
whether
two
concurrent
systems
are
observationally
equivalent
be
able
to
point
out
different
forms
and
characteristics
of
mobility
and
explain
how
these
can
be
formally
described
and
analyzed
using
calculi
such
as
the
pi
calculus
understand
the
import
of
various
notions
of
bisimulation
and
use
these
notions
to
prove
properties
of
mobile
systems
be
able
to
compare
different
new
calculi
for
mobility
in
terms
of
expressiveness
Fagligt
indhold
The
course
will
be
based
primarily
on
the
book
Communicating
and
Mobile
Systems
the
Pi
calculus
by
Robin
Milner
and
thus
we
will
cover
the
following
topics
automata
sequential
processes
and
bisimulation
concurrent
processes
and
reaction
transitions
and
strong
equivalence
observation
equivalence
theory
and
examples
what
is
mobility
the
pi
calculus
and
reaction
applications
of
the
pi
calculus
sorts
objects
and
functions
commitmens
and
strong
bisimulation
observational
equivalence
Moreover
we
will
draw
on
recent
research
articles
describing
new
suggestions
for
calculi
for
mobility
such
as
the
ambient
calculus
Litteratur
Robin
Milner
Communicating
and
Mobile
Systems
also
available
here
Kursusform
Lectures
and
Exercises
Exercises
will
primarily
be
using
pencil
and
paper
e
g
proofs
of
relevant
properties
but
may
include
implementation
projects
e
g
implementing
an
interpreter
for
one
of
the
calculi
studied
in
a
programming
language
of
your
own
choice
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
The
course
will
be
graded
passed
not
passed
based
on
a
number
of
mandatory
exercises
to
be
handed
in
by
the
students
with
an
internal
examiner
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Lars
Birkedal
kursusansvarlig
Mobile
Systemer
Netværk
og
protokoller
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1015
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Grundlæggende
Webdesign
torsdag
kl
Engelsk
navn
Basic
Web
Design
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
målsætning
er
at
deltagerne
bliver
i
stand
til
selvstændigt
at
udvikle
og
implementere
web
løsninger
på
kommunikationsopgaver
og
at
arbejde
strategisk
og
kreativt
med
kommunikation
på
baggrund
af
en
praktisk
beherskelse
af
Web
produktionsværktøj
Fagligt
indhold
Kurset
sigter
mod
beherskelse
af
Web
værktøjer
fx
DreamWeaver
og
grafiske
værktøjer
fx
Photoshop
Brugervenlighed
grafisk
konsekvens
stilbeherskelse
og
elementære
digitale
designprincipper
vil
være
centrale
begreber
i
undervisningen
Litteratur
Kursusform
Øvelser
opgaver
og
forelæsninger
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
kl
Eksamensform
Skriftligt
dokumenterede
projekter
i
semesterets
løb
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Bjarne
Sandstrøm
kursusansvarlig
Nikolaj
de
Fine
Licht
underviser
Anders
Skovgaard
Petersen
hjælpelærer
Grundlæggende
Programmering
netbaseret
undervisning
Innovation
og
Iværksættere
torsdag
kl
og
lørdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=956
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Grundlæggende
Web
Design
Engelsk
navn
Basic
Web
Design
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Der
stilles
ikke
krav
om
formelle
forudsætninger
for
at
deltage
i
kurset
men
det
forventes
at
deltagerne
besidder
generel
færdighed
i
brug
af
IT
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
målsætning
er
at
deltagerne
bliver
i
stand
til
selvstændigt
at
udvikle
og
implementere
web
løsninger
på
kommunikationsopgaver
og
at
arbejde
strategisk
og
kreativt
med
kommunikation
på
baggrund
af
en
praktisk
beherskelse
af
Web
produktionsværktøj
Fagligt
indhold
Kurset
giver
en
indføring
i
internettet
som
medie
for
tekstlig
og
visuel
kommunikation
ved
at
sætte
deltagerne
i
stand
til
at
beherske
Web
værktøjer
fx
Dreamweaver
og
grafiske
værktøjer
fx
Photoshop
ImageReady
Brugervenlighed
grafisk
konsekvens
stilbeherskelse
og
elementære
digitale
designprincipper
vil
være
centrale
begreber
i
undervisningen
Litteratur
Link
til
kursets
hjemmeside
http
www
it
c
dk
courses
W
E
Kursusform
Øvelser
opgaver
og
forelæsninger
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Tre
skriftligt
dokumenterede
projekter
i
semesterets
løb
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
afvikles
i
tidsrummet
Linieansvarlig
Lærere
Bjarne
Sandstrøm
kursusansvarlig
Nikolaj
d
Fine
Licht
underviser
Anders
Skovgaard
Petersen
hjælpelærer
Digital
videobearbejdning
og
DVD
produktion
Interaktionsdesign
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=938
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Tekstformidling
på
Internet
tirsdag
kl
Engelsk
navn
Text
communication
at
the
Internet
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Erfaring
med
brug
af
PC
Internet
og
tekstbehandling
Sprog
dansk
Målsætninger
De
studerende
skal
lære
at
skrive
og
redigere
tekstmateriale
til
interaktive
medier
primært
Internettet
Kurset
henvender
sig
til
alle
der
ønsker
at
sætte
sig
ind
i
de
særlige
krav
som
Internet
og
andre
elektroniske
medier
stiller
til
tekstuel
formidling
Deltagerne
har
typisk
skriveerfaring
fra
universitetsopgaver
journalistisk
arbejde
eller
andet
og
ønsker
at
blive
stærke
i
beherskelsen
af
tekstformidling
til
de
nye
medier
Kursets
mål
er
at
give
deltagerne
et
solidt
teoretisk
og
praktisk
grundlag
for
at
formidle
via
elektroniske
medier
Fagligt
indhold
Kurset
beskæftiger
sig
med
indholdet
formen
og
sproget
Hvordan
skriver
man
kort
klart
informativt
og
levende
og
hvordan
sætter
man
sin
tekst
op
så
den
er
web
venlig
Kurset
behandler
desuden
kommunikation
mellem
afsender
og
modtager
og
interaktion
mellem
menneske
og
maskine
Der
vises
eksempler
på
gode
og
mindre
gode
tekster
på
nettet
og
gøres
forsøg
på
at
defineret
nye
digitale
tekstgenrer
Deltagerne
vil
i
løbet
af
kurset
selv
producere
en
del
tekst
til
Internet
både
individuelt
og
i
grupper
Litteratur
Kompendium
kan
købes
ved
kursets
start
Kursusform
Forelæsninger
gruppearbejde
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
kl
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
med
mulighed
for
brug
af
PC
Bedømmelse
efter
skalaen
og
ekstern
censur
Interaktionsfag
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Claus
Thor
Nielsen
kursusansvarlig
Claus
Jensen
underviser
Tijana
Paludan
Duus
underviser
Programmering
af
søgemaskiner
projektarbejde
onsdag
kl
Usability
torsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=952
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Tekstformidling
på
Internet
Engelsk
navn
Text
communication
at
the
Internet
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Erfaring
med
brug
af
PC
Internet
og
tekstbehandling
Sprog
dansk
Målsætninger
De
studerende
skal
lære
at
skrive
og
redigere
tekstmateriale
til
interaktive
medier
primært
Internettet
Kurset
henvender
sig
til
alle
der
ønsker
at
sætte
sig
ind
i
de
særlige
krav
som
Internet
og
andre
elektroniske
medier
stiller
til
tekstuel
formidling
Deltagerne
har
typisk
skriveerfaring
fra
universitetsopgaver
journalistisk
arbejde
eller
andet
og
ønsker
at
blive
stærke
i
beherskelsen
af
tekstformidling
til
de
nye
medier
Kursets
mål
er
at
give
deltagerne
et
teoretisk
og
især
praktisk
grundlag
for
at
formidle
via
elektroniske
medier
Fagligt
indhold
Kurset
beskæftiger
sig
med
indholdet
formen
og
sproget
Hvordan
skriver
man
kort
klart
informativt
og
levende
og
hvordan
sætter
man
sin
tekst
op
så
den
er
web
venlig
Kurset
behandler
desuden
kommunikation
mellem
afsender
og
modtager
og
interaktion
mellem
menneske
og
maskine
Der
vises
eksempler
på
gode
og
mindre
gode
tekster
på
nettet
og
gøres
forsøg
på
at
defineret
nye
digitale
tekstgenrer
Deltagerne
vil
i
løbet
af
kurset
selv
producere
en
del
tekst
til
Internet
både
individuelt
og
i
grupper
Kurset
bestås
ved
en
afsluttende
skriftlig
eksamen
Litteratur
Kompendium
kan
købes
ved
kursets
start
Kursusform
Forelæsninger
gruppearbejde
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
med
bedømmelse
efter
skalaen
og
ekstern
censur
Mulighed
for
brug
af
PC
ved
skriftlig
eksamen
Interaktionsfag
Eksamensdato
n
a
Bemærkninger
Kører
også
tirsdag
aften
under
ÅU
Linieansvarlig
Lærere
Claus
Thor
Nielsen
kursusansvarlig
Claus
Jensen
underviser
Tijana
Paludan
Duus
underviser
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Virtuelle
verdener
og
rum
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1014
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Grundlæggende
Grafisk
Design
netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
Basic
Graphic
Design
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Hvis
man
ønsker
at
arbejde
med
øvelserne
andre
steder
end
på
IT
højskolen
er
det
nødvendigt
med
adgang
til
softwaren
Quark
eller
In
Design
Fotoshop
Illustrator
eller
FreeHand
Sprog
dansk
Målsætninger
At
bibringe
deltagerne
en
grundlæggende
forståelse
for
grafisk
design
Fagligt
indhold
En
brugergrænseflades
grafiske
udformning
kan
være
altafgørende
for
formidling
af
afsenders
budskab
på
trods
af
at
indholdets
tilgængelighed
primært
afhænger
af
informationsarkitekturen
og
funktionaliteten
Kurset
introducerer
grundlæggende
layoutbegreber
og
principper
via
korte
individuelt
løste
øvelser
i
typografi
og
billedanvendelse
understøttet
af
analyser
af
layoutede
emner
hentet
fra
dagligdagens
medier
Herefter
arbejdes
parvis
med
analyser
af
brugergrænseflader
til
websitets
med
det
formål
at
opøve
deltagernes
faktiske
layoutforståelse
En
koordinering
vedr
opgaveløsning
til
Grundlæggende
Webdesign
er
påtænkt
Litteratur
Kursusform
Kurset
vil
være
en
blanding
mellem
tilstedeværelsesundervisning
og
netbaseret
undervisning
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
kl
Eksamensform
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
udbydes
i
samarbejde
med
Den
Grafiske
Højskole
Linieansvarlig
Lærere
Jens
Chr
Godskesen
kursusansvarlig
Niels
Heie
underviser
Henrik
Birkvig
underviser
Karen
Margrethe
Østerlin
underviser
Databasesystemer
netbaseret
undervisning
Grundlæggende
Programmering
netbaseret
undervisning
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=951
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Usability
torsdag
kl
Engelsk
navn
Usability
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Nogen
erfaring
med
design
af
web
sites
edb
systemer
eller
andre
former
for
IT
produkter
eller
IT
tjenester
Forudsætningerne
kan
f
eks
være
opnået
gennem
kurset
Web
design
I
eller
Grundlæggende
web
design
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Kurset
er
en
introduktion
til
usability
metoder
hvor
der
lægges
vægt
på
den
praktiske
anvendelighed
og
det
teoretiske
fundament
Det
er
kursets
mål
At
give
den
studerende
et
praktisk
og
teoretisk
kendskab
til
feltets
metoder
og
deres
teoretiske
baggrund
At
gøre
den
studerende
i
stand
til
selvstændigt
at
kunne
vurdere
relevante
metoder
i
forhold
til
løsning
af
konkrete
arbejdsopgaver
At
gøre
den
studerende
i
stand
til
selvstændigt
at
kunne
gennemføre
tests
At
udvikle
akademiske
research
analyse
og
præsentations
færdigheder
Fagligt
indhold
Usability
er
et
begreb
der
dækker
over
mange
discipliner
spredt
ud
over
en
stor
del
af
design
processen
fra
analyser
af
eksisterende
sites
over
research
til
test
af
prototyper
og
færdige
sites
På
kurset
vil
vi
bl
a
arbejde
med
Analysemetoder
Heuristisk
analyser
cardsorting
brugersegmentering
Designmetoder
Brugerinddragelse
og
brugerobservationer
scenarier
prototyping
og
informationsarkitektur
interviewteknik
Testmetoder
Tænke
højt
tests
test
labs
Kurset
tager
udgangspunkt
i
faserne
i
designprocessen
De
forskellige
usability
metoder
gennemgås
efter
deres
tilknytning
til
designfasen
Litteratur
Jordan
Patrick
INTRODUCTION
TO
USABILITY
Taylor
Francis
Der
er
knyttet
et
kompendie
til
kurset
Kursusform
Forelæsninger
studenter
oplæg
studenter
præsentationer
og
praktiske
øvelser
Hver
kursusgang
er
opdelt
i
Oplæg
fra
underviser
studenter
oplæg
studenter
præsentationer
og
øvelser
På
kurset
arbejdes
der
med
en
række
øvelser
både
faste
øvelser
og
øvelser
der
tager
udgangspunkt
i
egne
projekter
problemstillinger
Der
må
påregnes
en
høj
grad
af
gruppearbejde
da
mange
metoder
ikke
kan
udføres
af
én
person
alene
I
kurset
er
der
indlagt
et
midt
vejs
projekt
Hele
kurset
afsluttes
med
et
to
ugers
mini
projekt
hvor
de
studerende
fordyber
sig
i
en
metode
efter
eget
valg
Mellem
hver
kursusgang
skal
der
afsættes
tid
til
øvelser
og
litteraturstudier
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
kl
Eksamensform
Et
skriftligt
gruppeprojekt
i
kursusperioden
danner
udgangspunkt
for
mundtlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Lene
Nielsen
kursusansvarlig
Tekstformidling
på
Internet
tirsdag
kl
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=941
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Databasestøttet
web
publicering
Engelsk
navn
Database
based
web
publishing
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Kendskab
til
opbygning
af
statiske
web
sites
ved
brug
af
HTML
svarende
til
et
niveau
der
kan
opnås
ved
at
følge
kurset
Grundlæggende
Web
design
Studerende
der
ikke
har
programmeringserfaring
f
eks
Grundlæggende
Programmering
skal
være
motiverede
for
at
lære
at
programmere
og
være
forberedt
på
at
gøre
en
ekstra
indsats
ved
de
ugentlige
opgaver
Sprog
dansk
Målsætninger
At
lære
at
anvende
avancerede
web
teknikker
til
at
udvikle
realistiske
brugbare
web
sites
der
involverer
udveksling
af
information
med
en
database
Kurset
fokuserer
på
mulighederne
serversiden
tilbyder
med
hensyn
til
at
skabe
web
sites
med
en
høj
grad
af
indhold
Nedenfor
er
givet
nogle
eksempler
på
simple
og
populære
services
som
den
studerende
efter
kurset
vil
være
i
stand
til
selv
at
implementere
CourseGrader
Bill
Gates
personal
wealth
clock
Aid
to
Evaluating
Your
Accomplishments
WimpyPoint
Fagligt
indhold
Med
baggrund
i
viden
om
opbygning
af
statiske
web
sites
giver
kurset
den
studerende
indsigt
i
teknikker
til
opbygning
af
sites
som
er
programmer
og
sites
som
er
databaser
Igennem
ugentlige
øvelser
introduceres
den
studerende
til
programmeringssproget
TCL
Tool
Command
Language
og
databaseprogrammering
med
SQL
Structured
Query
Language
Undervisningen
og
de
ugentlige
individuelle
øvelser
gør
den
studerende
istand
til
at
forstå
mekanismerne
bag
web
sites
der
er
programmer
og
web
sites
der
er
databaser
kunne
bygge
simple
TCL
Tool
Command
Language
programmer
kunne
generere
HTML
kode
dynamisk
kunne
modelere
og
implementere
simple
databaser
kunne
generere
SQL
Structured
Query
Language
kode
dynamisk
kunne
implementere
web
sites
der
er
programmer
og
web
sites
der
er
databaser
kunne
bygge
web
sites
som
henter
data
fra
andre
sites
på
Internettet
og
klipper
information
ud
af
de
data
der
er
hentet
se
eksempelvis
Bill
Gates
Personal
Wealth
Clock
forstå
mekanismerne
bag
avancerede
community
sites
som
for
eksempel
LinuxLab
dk
og
ScoreCard
Yderligere
information
er
tilgængelig
fra
kursets
hjemmeside
Litteratur
Til
kurset
anvendes
følgende
litteratur
Philip
Greenspun
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
Paperback
pages
May
Morgan
Kaufmann
ISBN
Studerende
kan
enten
udskrive
den
selv
købe
den
hos
Amazon
eller
købe
den
hos
en
lokal
boghandler
f
eks
Polyteknisk
Boghandel
på
DTU
Martin
Elsman
A
Smooth
Introduction
to
Tcl
for
Web
Nerds
Hal
Abelson
Philip
Greenspun
and
Lydia
Sandon
Tcl
for
Web
Nerds
Philip
Greenspun
SQL
for
Web
Nerds
Kursusform
ugentlige
forelæsninger
med
obligatoriske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Den
endelige
karakter
beregnes
udfra
en
bedømmelse
af
de
obligatoriske
øvelser
procent
og
en
skriftlig
eksamen
procent
Hver
af
delene
skal
bestås
separat
Konstruktionsfag
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Martin
Elsman
kursusansvarlig
Computerspil
II
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=989
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
sociologi
Engelsk
navn
IT
Sociology
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Generelle
akademiske
færdigheder
svarende
til
års
dansk
universitetsuddannelse
herunder
øvelse
i
at
læse
engelsksprogede
originaltekster
på
et
fagligt
højt
niveau
Praktisk
designerfaring
svarende
til
Web
samt
praktisk
og
teoretisk
kendskab
til
IT
som
medie
og
eller
kendskab
til
samfundsvidenskabeligt
orienterede
forundersøgelser
i
f
m
IT
er
ønskelig
men
ikke
påkrævet
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
gennemførelse
af
kurset
kan
den
studerende
redegøre
for
de
væsentligste
sociologisk
orienterede
perspektiver
på
teknologi
specielt
informationsteknologi
herunder
forskellige
repræsentationer
af
informationsteknologi
deres
sandhed
og
fortolkninger
af
dem
samt
informationsteknologi
anskuet
som
social
konstruktion
kan
den
studerende
på
egen
hånd
udforske
mulige
sociologisk
orienterede
implikationer
i
egen
praksis
som
designer
og
eller
analytiker
og
eventuelt
som
borger
har
den
studerende
et
solidt
overblik
over
relevante
forskningsemnerindenfor
sociologisk
orienterede
perspektiver
på
informationsteknologi
der
kan
behandles
i
et
speciale
har
den
studerende
opnået
et
godt
grundlag
for
akademisk
argumentation
præsentation
og
kritisk
refleksion
som
kan
anvendes
i
specialeskrivningen
Fagligt
indhold
Kurset
centerer
sig
om
en
primært
teoretisk
udforskning
af
hvad
der
er
blevet
kaldt
et
post
essentialistisk
perspektiv
på
informationsteknologi
Udgangspunktet
herfor
vil
være
at
analysere
de
vanskeligheder
der
kan
være
forbundet
med
en
søgen
efter
entydige
universelt
givne
sandheder
om
informationsteknologien
og
dens
samfundsmæssige
effekter
Argumentet
vil
være
at
det
i
stedet
er
nødvendigt
at
analysere
hvordan
forskellige
repræsentationer
af
informationsteknologi
i
forskellige
sammenhænge
fremsættes
og
accepteres
som
mere
eller
mindre
sande
end
andre
Herunder
vil
kurset
udforske
spørgsmålet
om
hvorvidt
og
hvordan
den
fortolkningsmæssige
fleksibilitet
af
informationsteknologi
reduceres
og
eller
håndteres
af
relevante
grupper
af
aktører
På
denne
måde
handler
kurset
i
bred
forstand
om
at
lære
at
anskue
informationsteknologi
som
social
og
materiel
konstruktion
Repræsentationsproblemt
er
ikke
bare
relevant
for
forståelsen
af
informationsteknologi
det
er
også
en
central
problematik
for
al
moderne
human
og
samfundsvidenskab
Grundbogen
af
Jonathan
Potter
introducerer
denne
problematik
på
en
måde
som
hænger
godt
sammen
med
kursets
øvrige
temaer
Se
nærmere
på
kursets
hjemmeside
Litteratur
Potter
Jonathan
Representing
Reality
Discourse
Rhetoric
and
Social
Construction
Sage
Publications
ISBN
paperback
Der
ud
over
kompendie
der
købes
på
IT
C
suppleret
med
andet
materiale
Kursusform
Forelæsninger
plenumdiskussioner
cases
fremlæggelser
paneldebatter
øvelser
essays
og
en
projektopgave
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
En
ugers
skriftlig
projektopgave
i
grupper
der
forsvares
ved
en
mundtlig
gruppeeksamen
i
juni
hvor
der
anvendes
ekstern
censur
og
skalaen
Der
ud
over
mindst
en
mundtlig
fremlæggelse
af
en
case
i
plenum
eller
deltagelse
i
en
paneldebat
i
plenum
og
mindst
en
mundtlig
fremlæggelse
i
øvelserne
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Ulrik
Gade
kursusansvarlig
NN
ekstern
lektor
ansættes
underviser
Introduktion
til
IT
som
medie
Målgruppeanalyse
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=929
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Målgruppeanalyse
Engelsk
navn
Target
group
analysis
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
give
kursisterne
relevante
redskaber
til
analyse
af
målgrupper
i
forbindelse
med
planlægning
af
kommunikation
Kurset
vil
introducere
til
strategisk
kommunikation
præproduktionsanalyse
og
give
indblik
i
hvordan
kommunikationsprocesser
forløber
hvad
sker
fra
afsender
til
modtager
Kurset
foregår
i
en
vekselvirkning
mellem
faglige
oplæg
og
diskussioner
Kurset
afsluttes
med
et
miniprojekt
hvor
der
er
lejlighed
til
at
afprøve
kursets
metoder
og
teorier
i
praksis
Miniprojektet
gennemføres
som
gruppearbejde
Fagligt
indhold
Det
faglige
indhold
i
kurset
vil
vægte
kommunikationsteori
målgruppeteori
samt
præsentere
anvendelsemuligheder
af
kvalitative
og
kvantitative
metoder
i
forbindelse
med
undersøgelse
af
målgrupper
og
evalueringer
af
kommunikation
Kodeord
Minerva
miniRisc
diffusionsteori
relevansbegrebet
evalueringsformer
fokusgruppeinterviews
udvikling
af
spørgeskemaer
mm
Litteratur
Der
kan
købes
et
kompendium
til
kurset
der
indeholder
relevante
artikler
og
uddrag
af
bøger
Desuden
udleveres
en
litteraturliste
til
inspiration
på
selve
kurset
Kursusform
Oplæg
diskussioner
øvelser
og
miniprojekt
i
grupper
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Kurset
afsluttes
med
et
projektarbejde
i
grupper
der
er
bedømmes
i
forhold
til
skalaen
Bedømmelsen
sker
på
grundlag
af
det
skriftlige
arbejde
projektet
der
således
ikke
skal
forsvares
mundtligt
ved
en
eksamen
Ved
karaktergivningen
medvirker
en
ekstern
censor
med
speciale
inden
for
kursets
praksisfelter
Projektet
afleveres
senest
kl
Alle
grupper
få
en
karakter
og
en
begrundelse
for
den
afgivne
karakter
Bedømmelsen
er
individuel
medieteorifag
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Jeanette
Pia
Jensen
kursusansvarlig
IT
sociologi
Operationel
analyse
af
webadfærd
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1017
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
Engelsk
navn
Oprationel
analyses
of
web
behaviour
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Før
kurset
skal
den
studerende
kunne
designe
og
implementere
et
databasebaseret
websted
analysere
målgrupper
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
kan
den
studerende
lave
fuldstændige
analyser
af
brugeres
adfærd
på
et
givet
websted
anvise
metoder
til
at
implementere
et
kontinuerligt
analysekoncept
for
et
givet
websted
redesigne
websider
med
henblik
på
at
tilføje
dynamiske
elementer
som
er
betinget
af
brugerens
adfærd
Fagligt
indhold
Kurset
behandler
emner
som
data
mining
af
log
filer
analyser
af
most
wanted
response
på
web
steder
klik
strøms
analyser
client
side
og
proxy
logning
cookie
teknologiens
muligheder
og
begrænsninger
spørgeskemaundersøgelser
på
internet
costumer
expirience
undersøgelser
data
warehouse
principper
adaptive
websteder
og
personaliserede
hjemmesider
samt
designmæssige
overvejelser
vedr
statiske
og
dynamiske
områder
på
en
webpage
Litteratur
The
Data
Webhouse
Toolkit
af
Ralph
Kimball
og
Richard
Merz
Diverse
artikler
Kursusform
Øvelser
med
forelæsning
forlæsninger
afholdes
fra
til
sammen
med
deltager
fra
IT
højskolens
kandidatuddannelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
kl
Eksamensform
timers
case
baseret
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
John
Paulin
kursusansvarlig
Netværk
og
protokoller
mandag
kl
Programmering
af
søgemaskiner
projektarbejde
onsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1009
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Operationel
analyse
af
webadfærd
Engelsk
navn
Operationel
analysis
of
web
behavior
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Før
kurset
skal
den
studerende
kunne
designe
og
implementere
et
databasebaseret
websted
analysere
målgrupper
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
kan
den
studerende
lave
fuldstændige
analyser
af
brugeres
adfærd
på
et
givet
websted
anvise
metoder
til
at
implementere
et
kontinuerligt
analysekoncept
for
et
givet
websted
redesigne
websider
med
henblik
på
at
tilføje
dynamiske
elementer
som
er
betinget
af
brugerens
adfærd
Fagligt
indhold
Kurset
behandler
emner
som
data
mining
af
log
filer
analyser
af
most
wanted
response
på
web
steder
klik
strøms
analyser
client
side
og
proxy
logning
cookie
teknologiens
muligheder
og
begrænsninger
spørgeskemaundersøgelser
på
internet
costumer
expirience
undersøgelser
data
warehouse
principper
adaptive
websteder
og
personaliserede
hjemmesider
samt
designmæssige
overvejelser
vedr
statiske
og
dynamiske
områder
på
en
webpage
Litteratur
The
Data
Webhouse
Toolkit
af
Ralph
Kimball
og
Richard
Merz
Diverse
artikler
Kursusform
Øvelser
med
forelæsning
forlæsninger
afholdes
fra
til
sammen
med
deltager
fra
Åben
Uddannelse
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
case
baseret
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
afvikles
i
tidsrummet
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
John
Paulin
kursusansvarlig
Målgruppeanalyse
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=995
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Billedanalyse
Engelsk
navn
Image
Analysis
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
prerequists
are
fulfilled
if
you
have
passed
Highest
level
of
high
school
math
Basics
of
programming
from
ITU
or
equivalent
Signal
processing
from
ITU
or
equivalent
The
prerequists
are
further
elaborated
below
A
Math
prerequists
Highest
level
of
high
school
math
or
equivalent
One
dimensional
Fourier
series
and
fourier
transform
complex
numbers
integration
and
differentiation
of
functions
of
several
variables
vector
and
matrix
algebra
B
Programing
prerequists
General
programing
skills
JAVA
itself
is
not
essential
The
essential
skills
are
Knowledge
of
simple
datastructures
Ability
to
construct
simple
programs
Ability
to
assess
on
the
efficiency
and
the
correctness
of
a
program
A
structured
approach
to
testing
of
small
programs
Matlab
programming
skills
Matlab
on
a
level
which
can
be
achieved
at
the
course
Signal
processing
That
is
the
ability
to
design
and
implement
small
matlab
programs
and
the
ability
to
understand
explain
and
make
minor
modifications
to
large
matlab
programs
C
Signal
processing
prerequists
The
student
can
answer
the
following
to
a
great
detail
including
describing
the
underlying
math
What
is
a
signal
a
measurement
noise
the
difference
between
an
analog
world
and
the
digital
world
one
dimensional
convolution
correlation
filtering
low
high
bandpass
filtering
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
objectives
of
the
course
is
to
introduce
the
students
to
the
basic
concepts
methods
and
algorithms
of
digital
manipulation
analysis
and
understanding
of
images
After
the
course
the
student
can
explain
the
basic
concepts
within
image
procesing
describe
the
related
methods
and
algorithms
develop
minor
image
processing
systems
implement
the
systems
in
the
language
Matlab
do
basic
programing
in
the
language
Matlab
construct
larger
image
processing
systems
by
concatenating
own
and
build
in
matlab
routines
In
this
way
theoretical
and
pratical
skills
in
the
use
development
and
programming
of
image
analysis
algortihms
are
gained
Fagligt
indhold
The
course
covers
subjects
in
global
image
processing
global
histograms
local
image
processing
local
histograms
filterings
perceptual
and
digital
color
theory
image
analysis
necessary
differential
geometry
feature
detection
template
matching
segmentation
and
image
understanding
pattern
recognition
scale
space
Examples
will
be
drawn
for
medical
imaging
and
industrial
applications
D
image
analysis
will
be
the
main
topic
but
D
image
analysis
on
medical
scannings
will
also
be
introduced
Litteratur
Course
book
plus
articles
The
course
book
is
Digital
Image
Processing
by
Gonzalez
and
Woods
ISBN
Kursusform
Lectures
Matlab
exercises
Class
room
exercises
mandatory
assigments
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Oral
examination
for
minuts
including
voting
and
feedback
leaving
about
minuts
of
examination
time
Mandatory
assigments
have
to
be
approved
but
are
not
part
of
the
grade
There
will
be
or
mandatory
assigments
during
the
semester
Eksamensdato
Bemærkninger
The
course
can
not
be
on
the
same
day
as
the
course
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
Linieansvarlig
Lærere
Ole
Fogh
kursusansvarlig
Francois
Lauze
underviser
Webprogrammering
Computer
Vision
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=963
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Computergrafik
Engelsk
navn
Computer
graphics
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Mathematics
at
Danish
Highschool
level
A
and
Basic
Programming
cannot
be
followed
simultaneously
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
purpose
of
this
course
is
to
introduce
the
students
to
computer
graphics
After
completion
of
this
course
the
student
will
be
able
to
write
C
programs
perform
basic
matrix
computation
for
perspective
projections
and
coordinate
transformations
and
write
a
program
for
visualizing
dimensional
polygons
write
a
ray
tracer
Fagligt
indhold
Computer
graphics
concerns
the
pictorial
synthesis
of
real
or
imaginary
objects
from
their
computer
based
models
Foley
et
al
The
course
will
consist
of
morning
lectures
followed
by
afternoon
exercises
The
lectures
will
focus
on
basic
understanding
of
the
mathematical
and
programming
concepts
and
the
exercise
will
focus
on
programming
experience
of
state
of
the
art
algorithms
As
with
most
computer
graphic
algorithms
this
course
will
use
the
C
programming
language
Other
topics
are
Lines
and
Curves
in
dimensional
D
Clipping
and
Raster
Scanning
in
D
Geometrical
Transformations
in
D
and
D
Curves
and
Surfaces
in
D
Hidden
Surface
Removal
in
D
Illumination
and
Shading
in
D
and
Ray
Tracing
Litteratur
Foley
Van
Dam
Feiner
Hughes
Computer
Graphics
Principles
and
Practice
nd
edition
in
C
Addison
Wesley
Peter
Shirley
Realistic
Ray
Tracing
A
K
Peters
Kursusform
Lectures
and
classroom
and
computer
exercises
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Oral
examination
with
weekly
reports
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Jon
Sporring
kursusansvarlig
Peter
Berg
Larsen
hjælpelærer
Computer
Vision
Digital
Filmbehandling
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1024
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Computer
Vision
Engelsk
navn
Computer
Vision
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
prerequisites
are
fulfilled
if
you
have
passed
Bachelor
s
degree
in
computer
science
from
University
of
Copenhagen
or
equivalent
A
course
in
image
processing
and
pattern
recognition
A
graphics
course
introductory
computer
graphics
is
an
advantage
but
not
a
prerequisite
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Having
completed
the
course
the
student
will
acquire
a
fundamental
knowledge
of
computer
vision
to
enable
implementation
and
evaluation
of
basic
computer
vision
algorithms
Fagligt
indhold
The
course
will
include
theory
and
techniques
related
to
the
following
topics
Shape
from
X
calibration
stereo
flow
reconstruktion
active
vision
and
integration
of
visual
modules
Litteratur
To
be
determined
Kursusform
Lectures
and
exercises
Sted
KU
DIKU
Nørre
Allé
Kursusdag
Eksamensform
To
be
determined
Eksamensdato
To
be
determined
Bemærkninger
To
be
determined
Linieansvarlig
John
Aa
Sørensen
Lærere
Søren
I
Olsen
kursusansvarlig
Billedanalyse
Computergrafik
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=996
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Digital
Filmbehandling
Engelsk
navn
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
course
Image
analysis
from
ITU
or
equivalent
The
image
analysis
course
can
be
followed
simultaneously
but
some
concepts
might
be
used
in
Digital
Post
Processing
prior
to
presentation
in
Image
Analysis
course
The
course
Basics
of
programing
from
ITU
or
equivalent
JAVA
is
not
essential
but
the
general
methods
from
the
course
are
If
you
master
C
or
C
on
a
similar
level
that
is
fine
Minor
programing
project
or
a
program
course
on
a
high
level
than
basics
of
programing
This
prerequist
shall
insure
further
programing
experience
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Objectives
The
student
will
gain
an
overview
of
the
steps
involved
in
post
processing
of
cinema
movies
mainly
digital
post
processing
Knowledge
of
the
typical
problems
errors
and
damages
encountered
when
restoring
the
movie
Insight
into
the
most
common
restoration
solutions
including
how
to
detect
scratches
how
to
reconstruct
missing
data
using
spatial
and
or
temporal
information
and
tracking
of
moving
objects
The
participants
will
gain
some
hands
on
experience
with
the
software
tool
called
flint
running
on
a
SGI
octane
with
special
hardware
to
support
the
large
amount
of
data
The
participants
will
be
able
implement
their
own
plug
ins
so
called
sparks
to
the
flint
software
The
student
will
also
gain
general
knowledge
on
the
interplay
between
plugins
and
their
related
systems
So
basicly
what
is
a
plugin
Fagligt
indhold
The
focus
will
be
on
the
restoration
of
damaged
film
The
damage
has
occur
to
the
physical
film
so
typical
problems
are
dirt
and
sparkle
scratches
and
noise
due
to
both
the
photographic
process
and
the
decaying
materiale
itself
The
restoration
is
performed
soly
on
the
digitized
version
of
the
film
The
participants
will
work
with
the
the
post
processing
tool
flint
as
well
as
in
the
matlab
programming
enviroment
Plug
ins
to
the
flint
system
will
be
written
in
C
Basic
knowledge
of
C
will
be
gained
as
well
the
difference
and
similarity
between
C
and
JAVA
The
Flint
system
can
also
create
special
effects
and
more
The
ability
to
write
plug
ins
can
also
be
used
to
solve
problems
in
this
area
but
special
effects
will
only
be
covered
superficial
in
this
course
The
flint
software
is
a
small
version
of
the
software
inferno
running
on
top
end
SGI
machines
for
real
time
handling
of
movies
An
often
used
resolution
is
times
pixels
with
bits
for
representing
the
color
in
each
pixel
The
storage
used
for
one
frame
is
Mbytes
with
frames
per
second
an
hour
will
take
up
one
Tera
bytes
GBytes
storage
which
should
be
accessible
for
random
real
time
play
The
inferno
system
can
handle
this
the
small
flint
cannot
But
plug
ins
written
for
flint
can
be
used
without
changes
for
inferno
Flint
and
flame
is
product
from
discreet
http
www
discreet
com
post
The
Copenhagen
based
post
processing
company
Digital
Film
Lab
www
digitalfilmlab
com
has
an
inferno
system
and
is
collaborating
with
the
IT
University
of
Copenhagen
Digital
Film
Lab
is
interested
in
relevant
student
projects
If
projects
are
relevant
and
production
allow
it
it
will
possible
to
test
plug
ins
on
the
inferno
system
after
developing
on
the
flint
system
NOTE
that
since
ITU
only
has
one
SGI
machine
with
the
necessary
equipment
the
hands
on
exercises
on
the
SGI
will
be
spread
over
the
week
for
the
participants
You
can
only
expect
to
have
a
limited
number
of
hours
of
access
in
normal
office
hours
each
week
A
booking
system
will
be
set
up
Class
exercises
will
still
be
held
and
based
on
matlab
on
PC
plus
writing
of
code
and
check
for
syntax
errors
can
be
performed
on
PC
only
the
final
testing
of
plugins
will
be
performed
on
the
SGI
Litteratur
The
course
book
is
likely
to
be
Motion
Picture
Restoration
by
Anil
Kokaram
It
will
be
supplemented
with
articles
and
course
notes
Kursusform
Lectures
Matlab
exercises
hands
on
flint
exercises
and
a
small
project
weeks
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Oral
examination
with
grade
after
approval
of
exercises
and
project
Eksamensdato
Bemærkninger
The
course
can
not
be
on
the
same
day
as
image
analysis
Linieansvarlig
Lærere
Ole
Fogh
kursusansvarlig
Francois
Lauze
underviser
Mads
Nielsen
underviser
Computergrafik
Digital
Video
Technology
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1026
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Digital
Video
Technology
Engelsk
navn
Digital
Video
Technology
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Image
Processing
from
ITU
or
equivalent
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
aim
is
to
enable
the
participants
to
develop
equipment
and
applications
as
well
as
being
technically
responsible
within
digital
AV
production
Eg
equipment
for
film
TV
production
and
distribution
and
Internet
applications
Fagligt
indhold
The
course
especially
treats
the
techniques
of
digital
video
TV
and
film
production
and
distribution
The
course
covers
the
technically
aspects
of
the
whole
process
from
production
recording
editing
to
distribution
network
telecommunication
disks
film
The
course
treats
important
standards
and
formats
eg
MPEG
including
conversions
between
these
synchronization
time
coordination
of
image
sound
etc
Interactive
TV
set
top
boxes
variable
bandwidth
cascade
coding
distribution
and
contribution
of
TV
viewers
searching
in
video
databases
enhancement
og
images
Distribution
covers
cable
terrestrial
and
satellite
distribution
as
well
as
Internet
network
and
discs
Litteratur
Kursusform
Lectures
laboratory
work
and
excursions
Sted
DTU
Kursusdag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Approval
of
coursework
reports
pass
fail
examination
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Aa
Sørensen
Lærere
Søren
Forchhammer
kursusansvarlig
Digital
Filmbehandling
Introduktion
til
multimediesystemer
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=933
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Introduktion
til
multimediesystemer
Engelsk
navn
Introduction
to
multimedia
systems
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Basics
of
Programming
can
be
followed
simultaniously
Sprog
engelsk
Målsætninger
The
objectives
are
to
introduce
the
students
to
the
physical
perceptual
and
computational
perspectives
of
sensing
stimuli
Sensing
stimuli
are
the
essential
data
in
a
multimedia
system
They
may
either
be
sensed
by
the
computer
through
cameras
microphones
mouse
etc
or
they
may
be
presented
by
the
computer
for
a
human
observer
via
a
screen
head
mounted
display
loud
speaker
force
feedback
devices
etc
The
student
passing
the
course
will
be
capable
of
programming
a
very
simple
networked
multi
media
system
taking
into
account
the
priciples
of
human
sensing
digital
representations
of
media
compression
of
media
multi
tasking
and
mutual
exclusion
networking
The
course
introduces
the
student
to
these
various
scientific
and
technological
fields
but
the
student
will
not
be
taught
in
sufficient
depth
in
these
areas
to
master
the
disciplines
This
must
be
acheaved
by
subsequent
course
and
project
work
Fagligt
indhold
In
order
to
provide
the
students
the
basic
knowledge
for
understanding
and
building
a
multimedia
system
the
course
covers
the
following
disciplines
Physics
Sensing
stimuli
are
physical
observables
photons
air
pressure
variations
forces
etc
The
course
will
provide
only
the
very
basic
concepts
necessary
for
understanding
sensing
stimuli
Psychophysics
The
human
sensory
system
transforms
the
physical
sensing
stimuli
into
neural
activity
In
order
to
represent
sensing
stimuli
digitally
the
student
must
understand
which
of
the
physical
properties
are
captured
and
transmitted
to
the
brain
by
the
human
sensory
system
The
course
will
provide
superficial
knowledge
of
the
human
visual
system
and
human
auditory
system
Computer
Science
The
computer
science
part
of
the
course
which
is
the
bulk
of
the
course
falls
in
parts
Digital
representation
of
sensing
stimuli
analog
to
digital
conversion
data
structures
Processing
of
sensing
stimuli
a
very
brief
introduction
to
signal
processing
image
analysis
computer
vision
computer
graphics
Transmission
of
sensing
stimuli
coding
compression
protocols
Synchronization
When
several
stimuli
are
processed
in
parallel
the
must
be
presented
synchronized
As
an
example
the
mouth
must
be
synchronized
with
the
speech
This
topic
include
multitasking
semafors
synchronization
Presentation
of
sensing
stimuli
digital
to
analog
conversion
Litteratur
MF
Sensation
and
Perception
th
edition
M
W
Matlin
and
H
J
Foley
Allyn
and
Bacon
and
parts
of
GL
Communication
and
Computing
for
Distributed
Multimedia
Systems
G
Lu
Artech
House
SCO
Structured
Computer
Organization
rd
edition
Andrew
S
Tanembaum
Prentice
Hall
International
Editions
MOS
Modern
Operating
Systems
Andrew
S
Tanenbaum
Prentice
Hall
International
Editions
CN
Computer
Networks
rd
edition
Andrew
S
Tanenbaum
Prentice
Hall
International
Editions
EA
Interactive
Computer
Graphics
nd
Edition
Edward
Angel
Addison
Wesley
Kursusform
Morning
lectures
and
afternoon
exercises
with
mandatory
weekly
reports
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Weekly
exercises
must
be
approved
Oral
examination
that
may
be
combined
with
examination
of
week
project
if
the
subject
of
this
falls
within
the
area
of
multimedia
systems
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Mads
Nielsen
kursusansvarlig
Peter
Berg
Larsen
underviser
Digital
Video
Technology
Signalbehandling
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1031
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Signalbehandling
Engelsk
navn
Signal
Processing
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Mathematics
at
highschool
A
level
or
equivalent
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Having
completed
this
course
the
student
is
able
to
explain
and
use
the
following
concepts
necessary
to
develop
functional
elements
for
multimedia
systems
which
use
audio
image
speech
and
tactile
input
output
in
the
human
system
interface
analog
to
digital
and
digital
to
analog
conversion
of
signals
the
discrete
time
representation
of
a
signal
the
output
of
a
discrete
time
system
as
a
convolution
the
auto
and
crosscorrelation
the
z
transform
and
finite
and
infinite
impulse
response
filters
the
Discrete
Fourier
Transform
DFT
and
the
Fast
Fourier
Transform
FFT
frequency
domaine
representation
of
filters
spectral
analysis
of
signals
by
using
the
FFT
Fagligt
indhold
Lectures
What
is
Digital
Signal
Processing
The
Concept
of
Frequency
in
Continuous
and
Discrete
Time
Analog
to
Digital
and
Digital
to
Analog
Conversion
Discrete
Time
Signals
and
Systems
Analysis
of
Linear
Time
Invariant
Systems
Implementation
of
Discrete
Time
Systems
Correlation
of
Discrete
Time
Signals
The
Z
transform
and
Digital
Filters
I
The
Z
transform
and
Digital
Filters
II
Frequency
Analysis
and
the
FFT
I
Frequency
Analysis
and
the
FFT
II
Available
Problem
classes
before
noon
on
problems
closely
related
to
the
lecture
Exercises
in
the
afternoon
The
exercises
are
carried
out
in
the
programming
language
Matlab
which
is
among
others
used
for
efficient
graphical
visualization
of
signals
and
functions
Introduction
to
Matlab
Elementary
Discrete
Time
Signals
Periodic
Signal
Generators
Sum
Scaling
and
Power
of
Signals
Response
of
Linear
Time
Invariant
Systems
Correlation
and
Time
Delay
Effects
in
Signals
Filters
and
the
Z
transform
Filter
Design
and
Characteristics
I
Filter
Design
and
Characteristics
II
Frequency
Analysis
of
Signals
I
Freqnency
Analysis
of
Signals
II
Litteratur
Selected
parts
from
John
G
Proakis
Dimitris
G
Manolakis
Digital
Signal
Processing
Prentice
Hall
Kursusform
Lectures
before
noon
and
exercises
afternoon
The
exercises
are
carried
out
in
teams
of
two
students
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Oral
examination
after
approved
exercises
exercises
must
be
approved
prior
to
oral
examination
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Aa
Sørensen
Lærere
John
Aa
Sørensen
kursusansvarlig
Introduktion
til
multimediesystemer
Symbolske
dynamiske
systemer
og
kodning
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1032
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Symbolske
dynamiske
systemer
og
kodning
Engelsk
navn
Symbolic
dynamic
systems
and
coding
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
prerequisites
are
fulfilled
if
you
have
completed
a
bachelor
degree
in
computer
science
or
equivalent
have
a
mathematical
foundation
equivalent
to
first
year
undergradate
mathematics
major
e
g
mat
from
mathematics
major
Univeristy
of
Copenhagen
Having
completed
introductory
courses
in
information
theory
data
compresseion
or
cryptography
is
advantageous
but
not
a
prerequisite
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Having
completed
the
course
the
student
will
acquire
a
fundamental
knowledge
of
symbolic
dynamical
systems
and
code
construction
applied
on
digital
storage
Fagligt
indhold
The
course
will
discuss
models
for
digital
storage
such
as
DVD
modern
harddisks
etc
The
viewpoint
will
be
information
theoretical
Storage
is
viewed
as
a
transmission
over
time
through
a
channel
It
appears
that
some
data
sequences
are
more
exposed
to
error
during
storage
than
others
so
that
coding
of
data
before
storage
is
advantageous
An
important
parameter
in
this
coding
is
the
coding
rate
which
is
the
ratio
between
the
lengths
of
the
uncoded
and
coded
data
The
theory
for
symbolic
dynamic
systems
offers
a
strong
theoretical
foundation
for
solution
of
fundamental
coding
problems
in
conjunction
with
digital
storage
The
first
half
part
of
the
course
provides
an
introduction
to
symbolic
dynamic
systems
while
the
second
part
deals
with
applications
of
the
theory
notably
code
construction
If
possible
we
will
cover
the
following
topics
in
the
course
models
of
magnetic
nand
optical
storage
shift
space
topological
entropy
finite
state
codes
state
splitiing
of
graphs
the
ACH
algorithm
alternatives
to
ACH
theoretical
limits
for
the
strength
of
arbitrary
codes
complexity
of
code
construction
PRML
detection
convolution
codes
models
of
dynamic
systems
languages
for
shift
spaces
and
regular
languages
Litteratur
Notes
and
articles
Supplementary
literature
Brian
Marcus
R
M
Roth
Paul
H
Siegel
Constrained
systems
and
coding
for
recording
channels
Handbook
of
coding
theory
V
Pless
ed
pp
Elsevier
North
Holland
Kursusform
Lectures
and
exercises
Sted
KU
DIKU
Nørre
Allé
Kursusdag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Passed
not
passed
based
on
report
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Aa
Sørensen
Lærere
Torben
Vaarby
Laursen
kursusansvarlig
Signalbehandling
Videregående
Billedanalyse
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1027
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Videregående
Billedanalyse
Engelsk
navn
Advanced
Image
Analysis
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Image
Processing
at
ITU
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
aim
is
to
give
the
student
knowledge
of
advanced
statistical
methods
and
models
for
analysing
image
data
and
give
the
student
the
competence
to
apply
these
techniques
in
different
applications
The
course
attempts
at
making
the
participants
recognize
that
the
use
of
appropriate
statistical
models
can
extract
useful
knowledge
from
image
data
knowledge
that
is
not
directly
accessible
In
the
course
a
series
of
advanced
image
analysis
techniques
will
be
presented
through
lectures
and
computer
exercises
Frequently
in
image
analysis
problems
we
have
well
structured
prior
information
about
the
visual
phenomenon
that
we
are
observing
In
the
course
we
will
formulate
the
inclusion
of
such
prior
information
in
the
analysis
by
use
of
the
Bayesian
paradigm
The
Bayesian
paradigm
combines
prior
information
and
observations
in
a
statistical
setting
Fagligt
indhold
Review
the
Bayesian
paradigm
and
utilise
it
for
a
series
of
purposes
e
g
segmentation
regularisation
restoration
The
prior
models
considered
in
the
course
include
Markov
Random
Field
image
models
for
modelling
texture
and
deformable
template
models
for
modelling
shape
Also
we
will
consider
the
analysis
of
multivariate
image
data
Here
the
purpose
is
extraction
of
relevant
information
data
mining
Furthermore
we
consider
the
application
of
greyscale
mathematical
morphology
for
extracting
structures
e
g
blobs
from
images
Geostatistics
is
the
statictics
of
spatial
dispersed
data
We
will
shortly
review
the
method
og
kriging
linear
interpolation
between
randomly
sampled
data
Finally
we
will
consider
the
problem
of
infering
D
structure
and
scene
camera
motion
from
a
video
stream
Litteratur
Lecture
Notes
Kursusform
Lectures
weekly
computer
exercises
and
a
major
p
individual
assignment
Sted
DTU
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
The
course
evaluation
is
based
on
computer
exercise
reports
and
the
point
individual
assignment
report
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Aa
Sørensen
Lærere
Rasmus
Larsen
kursusansvarlig
Symbolske
dynamiske
systemer
og
kodning
Virtual
Reality
Systemer
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1025
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Virtual
Reality
Systemer
Engelsk
navn
Virtual
Reality
Systems
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Computergraphics
from
ITU
such
that
the
participant
is
able
to
implement
a
small
part
of
a
computer
graphics
system
in
C
C
Java
or
able
to
implement
a
small
application
using
a
graphics
package
f
inst
OpenGL
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Virtual
Reality
Systems
can
be
used
to
build
models
of
the
virtual
world
to
interact
with
that
world
and
to
get
the
feeling
of
being
immersed
in
that
world
Having
completed
this
course
the
student
is
able
to
explain
how
these
systems
are
built
which
hardware
and
software
is
used
in
the
systems
and
demonstrate
how
such
systems
can
be
integrated
in
multimedia
systems
and
graphics
systems
such
as
CAD
systems
Furthermore
it
is
the
aim
to
give
those
participants
who
are
familiar
with
ordinary
graphics
systems
an
overview
of
the
extensions
included
in
a
Virtual
Reality
system
and
to
give
them
the
opportunity
to
develop
algorithms
for
software
toolkits
and
apply
these
toolkits
to
develop
VR
oriented
multimedia
applications
and
to
evaluate
these
applications
Fagligt
indhold
Lectures
VR
system
architecture
compared
to
traditional
graphics
systems
Extensions
of
existing
graphical
packages
such
as
OpenGL
Performer
and
formats
as
VRML
X
D
Hardware
components
Graphics
Cards
Head
Mounted
Displays
Caves
Booms
Trackers
Data
gloves
and
D
mouses
Software
components
and
algorithms
Rendering
pipeline
Transformations
in
homogeneous
coordinates
and
using
quaternions
Projections
Parallel
projection
perspective
and
stereo
display
Model
simplification
Level
of
Details
Billboards
Model
interaction
Collision
detection
Culling
Latency
Sensor
Systems
D
Interaction
techniques
Selection
Manipulations
Navigation
Position
and
orientation
tracking
Physiology
and
perception
in
Virtual
Environments
Integration
of
VR
systems
in
D
multimedia
systems
Examples
of
application
areas
Scientific
Visualization
Design
Architecture
Entertainment
Games
Urban
Planning
Medical
applications
High
risk
areas
Education
and
training
Litteratur
Noter
Kursusform
Lectures
and
exercises
Sted
DTU
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Oral
examination
after
approved
exercises
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
john
Aa
Sørensen
Lærere
Niels
Jørgen
Christensen
kursusansvarlig
Videregående
Billedanalyse
Avanceret
algoritmik
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=961
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Introduktion
til
IT
som
medie
Engelsk
navn
Introduction
to
IT
as
a
medium
of
communication
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
IT
på
brugernivau
Sprog
dansk
Målsætninger
Viden
om
ITs
placering
i
samfund
og
kultur
Evne
til
teoretisk
analyse
og
refleksion
Færdigheder
i
empirisk
analyse
af
IT
brugere
og
deres
samspil
i
sociale
kontekster
Fagligt
indhold
Kurset
præsenterer
centrale
teorier
og
metoder
vedrørende
IT
medier
set
fra
både
datalogiske
samfundsvidenskabelige
og
humanistiske
perspektiver
Der
lægges
vægt
både
på
kendskab
til
klassiske
tekster
på
feltet
og
på
analyser
af
dagens
IT
medier
Undervisningen
består
af
tre
elementer
med
cirka
samme
vægt
og
omfang
forelæsninger
øvelser
af
både
analytisk
og
produktivt
tilsnit
og
diskussion
og
refleksion
over
ITs
placering
i
hverdagen
og
samfundslivet
Herudover
indgår
der
i
undervisningen
gruppearbejder
som
understøtter
deltagernes
forberedelse
til
Litteratur
K
Drotner
et
al
Medier
og
kultur
Borgens
Forlag
P
Mayer
ed
Computer
Media
and
Communication
A
Reader
Oxford
University
Press
Kompendium
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
og
diskussioner
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
ud
fra
synopsis
Eksamen
forberedes
og
afvikles
i
grupper
men
der
gives
individuel
bedømmelse
efter
skalaen
Medieteorifag
TD
Eksamensdato
Bemærkninger
Startpakkekursus
på
DKM
må
ikke
ligge
samtidig
med
Interaktionsdesign
eller
Grundlæggende
webdesig
Linieansvarlig
Lærere
Klaus
Bruhn
Jensen
kursusansvarlig
Interaktiv
D
begynder
IT
sociologi
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1013
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Forståelse
for
storyboarding
flowcharting
evne
til
at
formidle
og
strukturere
ideér
Håndtere
basal
billedbehandling
herunder
alpha
kanaler
og
gif
animation
Kunne
designe
og
implementere
simple
tekstbaserede
html
sider
Det
er
ikke
noget
krav
at
man
har
kendskab
til
programmering
men
studerende
uden
en
sådan
må
påregne
en
merindsats
Den
studerende
må
påregne
anskaffelse
af
programmet
Flash
kan
downloades
i
trial
version
fra
www
macromedia
com
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
Kunne
anvende
et
redskab
til
multimedia
produktion
til
internettet
Flash
Kunne
udpege
kommunikative
muligheder
og
problemstillinger
ved
anvendelse
af
motion
graphics
Kunne
planlægge
og
implementere
et
internetbaseret
multimedie
projekt
herunder
formidle
idéer
og
struktur
ved
hjælp
af
storyboard
og
flowchart
Fagligt
indhold
Kurset
gennemgår
de
tekniske
og
visuelle
muligheder
ved
vektorbaseret
grafik
og
actionscript
og
anvender
bl
a
disse
ved
en
undersøgelse
af
lineær
og
interaktiv
fortælling
En
forståelse
af
kommunikative
muligheder
og
problemstillinger
ved
anvendelse
af
multimedia
En
forståelse
af
digital
æstetik
udfra
anvendelsen
af
grundlæggende
visuelle
redskaber
som
DBN
Design
By
Numbers
Etablere
en
forståelse
af
nogle
af
de
tekniske
aspekter
ved
publicering
af
multimedia
på
internettet
Introduktion
til
dynamisk
indhold
applikationer
Introduktion
til
animations
teori
kompositions
og
farvelære
Litteratur
Bill
Sanders
Flash
Actionscript
f
x
design
ISBN
X
Tillægslæsning
Colin
Moock
Actionscript
ISBN
Kursusform
Netbaserede
seminar
lørdag
den
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
loerdag
formiddag
loerdag
eftermiddag
netbaseret
undervisning
se
under
Kursusform
Eksamensform
Der
arbejdes
i
løbet
af
kurset
med
en
individuel
multimedieproduktion
Til
produktionen
skal
der
udarbejdes
en
rapport
på
sider
som
beskriver
produktions
baggrund
målgruppe
og
tekniske
forudsætning
Der
skal
vedlægges
story
board
og
et
flow
chart
til
produktionen
Produktionen
bedømmes
samlet
efter
skalaen
Der
medvirker
ekstern
censor
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Marius
Hartmann
kursusansvarlig
Systemudvikling
i
organisationer
Databasesystemer
netbaseret
undervisning
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=957
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Engelsk
navn
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
Webdesign
eller
tilsvarende
grundlæggende
kendskab
til
web
design
og
HTML
og
solid
færdighed
i
at
anvende
web
værktøjer
fx
Dreamweaver
Det
er
ikke
noget
krav
at
man
har
kendskab
til
programmering
men
studerende
uden
en
sådan
må
påregne
en
merindsats
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
går
i
dybden
med
konstruktion
og
design
af
brugbare
websider
med
fokus
på
de
muligheder
som
klientsiden
tilbyder
mht
at
levendegøre
web
sidernes
indhold
og
konstruere
avancerede
navigationsformer
Fagligt
indhold
I
kurset
gennemgås
værktøjer
til
multimedieproduktion
bl
a
Flash
og
QTVR
Der
fokuseres
specielt
på
Flash
ActionScript
og
de
muligheder
det
giver
for
at
udvikle
interaktive
applikationer
Der
gennemgås
desuden
animations
teori
kompositions
og
farve
lære
Deltagerne
opnår
gennem
kurset
færdighed
i
at
anvende
disse
teknologier
og
en
dybere
forståelse
af
de
muligheder
for
visuel
kommunikation
og
brugbarhed
som
de
tilfører
web
design
Litteratur
Bliver
oplyst
på
kurset
Kursusform
Øvelser
og
lærerdemonstrationer
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
To
elektroniske
miniprojekter
undervejs
bestået
ikkebestået
og
et
afsluttende
elektronisk
projekt
afleveret
på
sidste
kursusdag
Ekstern
censur
på
den
afsluttende
opgave
skalaen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Morten
Ulf
Bøll
kursusansvarlig
Avanceret
D
modellering
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=949
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Interaktionsdesign
Engelsk
navn
Interaction
design
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
har
tre
indlæringsmål
De
studerende
skal
opnå
et
overblik
over
og
et
praktisk
kendskab
til
bruger
orienteret
design
af
interaktive
produkter
herunder
designprocessen
og
udvalgte
metoder
indenfor
interaktionsdesign
De
studerende
skal
opnå
et
kendskab
til
teoretiske
problemstillinger
relateret
til
design
De
studerende
skal
kunne
præsentere
diskutere
og
redegøre
for
egne
produkter
og
egen
designpraksis
Fagligt
indhold
Kurset
handler
først
og
fremmest
om
design
som
en
proces
der
løber
fra
ide
eller
problesmtilling
til
et
færdigt
koncept
og
prototype
Under
kurset
arbejdes
der
med
metoder
der
understøtter
de
forskellige
sider
af
design
af
interaktion
Ideudvikling
dataindsamling
organisering
af
data
konceptudvikling
skitse
arbejde
samt
udvikling
og
anvendelse
af
mock
ups
prototyper
Parallelt
med
arbejdet
med
metoder
introduceres
teoretiske
problemstillinger
i
design
i
form
af
artikler
der
belyser
centrale
problemstillinger
indenfor
design
af
interaktive
produkter
Litteratur
Kommer
senere
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
i
grupper
med
vejledning
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Kurset
evalueres
mundtlig
i
form
af
et
oplæg
med
udgangspunkt
i
kursets
litteratur
Egne
produktioner
og
erfaringer
kan
inddrages
som
eksempler
til
perspektivering
af
problemstillinger
i
interaktionsdesign
Eksamensdato
Bemærkninger
Startpakkekursus
må
ikke
ligge
samtidig
med
Grundlæggende
webdesign
eller
Introduktion
til
IT
som
Medie
Alle
DKM
studerende
der
startet
på
DKM
skal
have
adgang
til
kurset
uanset
antal
Der
vil
kunne
forvnetes
så
mange
studerende
at
det
er
nødvendigt
med
to
eksamensdage
Eksamensdagebør
af
hensyn
til
censor
være
to
sammenhængende
dage
Linieansvarlig
Lærere
Jun
Petersen
Yoneyama
kursusansvarlig
Grundlæggende
Web
Design
Interaktiv
D
begynder
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1007
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Virtuelle
verdener
og
rum
Engelsk
navn
Virtuel
worlds
and
spaces
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Kendskab
til
chat
MUDs
D
verdener
og
online
spil
kan
være
en
fordel
Kurset
bygger
bro
til
kurser
som
Interaktiv
D
begynder
og
Computerspil
I
og
II
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Den
studerende
skal
være
i
stand
til
at
analysere
problematisere
og
diskutere
såvel
teoretiske
som
praktiske
og
designmæssige
aspekter
af
internetrum
og
virtuelle
verdener
Fagligt
indhold
Kurset
starter
med
en
gennemgang
og
diskussion
af
begeber
som
cyberspace
virtual
reality
og
virtuelle
verdener
og
siden
gennemgås
temaer
som
arkitektur
og
rumlighed
i
cyberspace
tid
og
rum
i
online
kommunikation
identitet
og
socialitet
interaktivitet
og
fortællinger
i
virtuelle
verdener
MUDs
MOOs
D
worlds
og
Massive
Multiplayer
spil
De
tematiske
oplæg
vil
typisk
gå
på
skift
mellem
de
kursusansvarlige
og
der
vil
hvor
det
er
relevant
blive
inddraget
gæsteforelæsere
med
specialistviden
De
tematiske
oplæg
vil
basere
sig
på
teoretisk
og
empirisk
litteratur
og
suppleres
med
besøg
i
og
studier
af
specifikke
virtuelle
verdener
og
rum
Litteratur
Kompendie
der
kan
købes
i
forbindelse
med
kursusstart
Kursusform
Arbejdsformen
vil
basere
sig
på
indledende
forløb
med
forelæsning
ved
de
kursusansvarlige
og
gæsteforelæsere
studenteroplæg
og
diskussion
baseret
på
udvalgte
teoretiske
værker
gennemgang
af
eksemplariske
verdener
og
rum
samt
en
gennemgang
af
muligheder
for
design
konceptudvikling
inden
for
f
eks
multi
user
online
verdener
og
spil
Samt
tilsidst
en
opgavefase
hvor
deltageren
på
baggrund
af
en
problemformulering
skaber
en
mindre
egenproduktion
med
produktionsrapport
der
skal
danne
udgangspunkt
for
analyse
og
evaluering
ved
eksamen
alternativt
skriftlig
opgave
NB
Nogle
gæsteforelæsninger
vil
foregå
online
og
da
nogle
af
disse
inddrager
folk
i
andre
tidszoner
vil
de
blive
lagt
på
det
tidspunkt
hvor
der
typisk
er
øvelsestimer
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Der
kan
vælges
mellem
almindelig
mundtlig
eksamen
i
produkt
med
rapport
afleveret
ved
kursusperiodens
udløb
ECTS
almindelig
mundtlig
eksamen
i
L
projekt
gennemført
i
kursus
og
projektperioden
dvs
projekt
baseret
på
produkt
og
skriftlig
opgave
inkl
produktionsrapport
ECTS
skriftlig
opgave
uden
mundtlig
eksamen
afleveret
juni
ECTS
Samtlige
eksamensformer
bedømmes
med
ekstern
censur
efter
skalaen
Kurset
er
et
interaktionsfag
NB
Kurset
lægger
op
til
indviduelt
valg
af
eksamensform
Den
enkelte
kan
vælge
den
prøveform
der
passer
vedkommende
bedst
i
forhold
til
specialeforberedelsen
og
studiet
som
helhed
Bemærk
dog
at
opgaver
gennemført
i
projektperioden
i
følge
de
generelle
bestemmelser
skal
være
gennemført
i
gruppe
Eksamensdato
juni
Bemærkninger
Afleveringsfrist
for
produkt
er
sidste
kursusdag
og
dato
for
mundtlig
eksamen
i
denne
er
endnu
ikke
fastsat
Aflevering
af
skriftlig
opgave
er
juni
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Troels
Degn
Johanson
kursusansvarlig
Lisbeth
Klastrup
kursusansvarlig
Tekstformidling
på
Internet
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=990
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Interaktiv
D
begynder
torsdag
kl
Engelsk
navn
Interactive
D
beginner
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
have
et
grundlæggende
kendskab
til
billedbehandling
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
kunne
modellere
ved
hjælp
af
de
grundlæggende
konstruktionsmetoder
og
kombinationer
deraf
kunne
konstruere
standard
materialer
og
placere
dem
præcist
kunne
opbygge
hierarkier
og
lave
simple
key
frame
animationer
kunne
optimere
D
modeller
til
webbrug
kunne
anvende
visuel
programmering
til
opbygning
af
interaktivitet
kunne
integrere
en
interaktiv
D
model
i
et
html
dokument
Fagligt
indhold
Med
interaktiv
D
menes
D
modeller
der
kan
interageres
med
enten
ved
direkte
påvirkning
af
modellen
med
f
eks
museklik
eller
ved
kommunikation
via
tekst
og
grafik
på
en
html
side
Der
undervises
i
ds
max
til
modellering
og
animation
og
i
Cult
D
til
programmering
af
interaktivitet
Litteratur
Visual
Quickstart
Guide
ds
max
Matossian
Michele
Peachpit
Press
ISBN
X
Kursusform
Kursets
første
del
omhandler
modellering
og
animation
med
gennemgang
af
programmerne
øvelser
og
større
sammenhængende
opgaver
Kursets
sidste
del
omhandler
visuel
programmering
af
interaktivitet
samt
mere
avanceret
animation
ligeledes
med
gennemgang
af
programmerne
øvelser
og
større
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
kl
Eksamensform
De
studerende
afleverer
to
opgaver
individuelt
Den
samlede
karakter
beregnes
som
karaktergennemsnit
af
de
to
opgaver
Bedømmelse
efter
skalaen
Konstruktionsfag
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
kører
både
under
DKM
og
under
ÅU
Linieansvarlig
Lærere
Annette
Kreutzberg
kursusansvarlig
Innovation
og
Iværksættere
torsdag
kl
og
lørdag
kl
IT
projektledelse
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=962
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Interaktiv
D
begynder
Engelsk
navn
Interactive
D
beginner
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
have
et
grundlæggende
kendskab
til
billedbehandling
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
kunne
modellere
ved
hjælp
af
de
grundlæggende
konstruktionsmetoder
og
kombinationer
deraf
kunne
konstruere
standard
materialer
og
placere
dem
præcist
kunne
opbygge
hierarkier
og
lave
simple
key
frame
animationer
kunne
optimere
D
modeller
til
webbrug
kunne
anvende
visuel
programmering
til
opbygning
af
interaktivitet
kunne
integrere
en
interaktiv
D
model
i
et
html
dokument
Fagligt
indhold
Med
interaktiv
D
menes
D
modeller
der
kan
interageres
med
enten
ved
direkte
påvirkning
af
modellen
med
f
eks
museklik
eller
ved
kommunikation
via
tekst
og
grafik
på
en
html
side
Der
undervises
i
ds
max
til
modellering
og
animation
og
i
Cult
D
til
programmering
af
interaktivitet
Litteratur
Visual
Quickstart
Guide
ds
max
Matossian
Michele
Peachpit
Press
ISBN
X
Kursusform
Kursets
første
del
omhandler
modellering
og
animation
med
gennemgang
af
programmet
øvelser
og
større
sammenhængende
opgaver
Kursts
sidste
del
omhandler
visuel
programmering
af
interaktivitet
samt
mere
avanceret
animation
ligeledes
med
gennemgang
af
programmerne
øvelser
og
større
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
De
studerende
afleverer
to
opgaver
individuelt
Den
samlede
karakter
beregnes
som
karaktergennemsnit
af
de
to
opgaver
Bedømmelse
efter
skalaen
med
ekstern
censur
Konstruktionsfag
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
kører
både
om
mandagen
under
DKM
og
om
torsdagen
under
ÅU
Linieansvarlig
Lærere
Anette
Kreutzberg
kursusansvarlig
Interaktionsdesign
Introduktion
til
IT
som
medie
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=930
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Digital
lyd
Engelsk
navn
Digital
sound
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
have
erfaring
med
at
anvende
Windowsbaserede
programmer
Det
vil
være
en
fordel
for
den
studerende
at
have
fulgt
undervisningen
på
Digital
Videoformidling
og
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Den
studerende
behøver
ikke
at
kende
noget
til
musik
og
lydproduktion
i
forvejen
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
er
et
introduktionsfag
der
gør
den
studerende
i
stand
til
at
overskue
lydarbejdet
i
en
multimedieproduktion
og
deltage
i
planlægningen
af
dette
analysere
mulighederne
for
at
anvende
musik
og
lyd
på
diverse
websites
bruge
Cool
Edit
Pro
til
at
optage
redigere
og
efterbehandle
lyd
bruge
Premiere
til
at
lægge
lyd
på
videofilm
identificere
muligheder
og
begrænsninger
ved
at
arbejde
med
lyd
i
Flash
afklare
styrker
og
svagheder
ved
at
bruge
lyd
som
output
i
HCI
Human
Computer
Interaction
forstå
principperne
og
perspektiverne
ved
brug
af
voiceXML
identificere
ophavsretlige
problemer
i
forbindelse
med
lydarbejde
forstå
principperne
bag
de
vigtigste
lydformater
og
komprimeringsmetoder
De
studerende
vil
ikke
lære
at
bruge
sequencerprogrammer
til
at
lave
musik
Fagligt
indhold
I
kurset
lærer
deltagerne
hvordan
man
anvender
lyd
i
digitale
produktioner
video
multimedie
og
websites
til
at
skabe
oplevelse
og
stemning
ved
hjælp
af
tale
musik
og
lydeffekter
Deltagerne
vil
også
arbejde
med
hvordan
lyd
kan
bruges
til
at
understøtte
funktionaliteten
i
interaktionen
med
computere
HCI
Herunder
vil
de
blive
introduceret
til
voiceXML
Der
lægges
vægt
på
didaktiske
narrative
og
psykologiske
aspekter
med
fokus
på
følgende
områder
Hvordan
man
skaber
lyd
sampling
editering
og
efterbehandling
Hvordan
man
udvælger
lyd
udfra
stil
målgruppe
fortælling
anvendelse
etc
Hvordan
man
håndterer
lyd
kompression
formater
streaming
etc
I
kurset
skal
deltagerne
analysere
en
række
eksisterende
produktioner
hvor
lyd
spiller
en
væsentlig
rolle
ligesom
deltagerne
vil
komme
til
at
udarbejde
prototyper
af
lyd
sider
Kurset
indeholder
en
betydelig
del
hands
on
i
øvelserne
mens
teorien
gennemgås
i
forelæsningerne
Det
matematisk
baserede
tekniske
fundament
i
lyd
behandles
kun
overfladisk
i
dette
kursus
Kurset
indeholder
et
besøg
hos
Zentropas
lydproduktionsselskab
Mainstream
Litteratur
Langkjær
Birger
Den
lyttende
tilskuer
Museum
Tusculanums
Forlag
Øvrig
litteratur
oplyses
på
kurset
Kursusform
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
med
skriftligt
arbejde
og
produktion
Bedømmelse
med
ekstern
censur
efter
skalaen
Konstruktionsfag
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Morten
Remmer
kursusansvarlig
Digital
Kunst
Digital
videobearbejdning
og
DVD
produktion
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1005
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Digital
Kunst
Engelsk
navn
Digital
Art
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Der
kræves
ingen
særlige
tekniske
forudsætninger
for
at
deltage
Generel
interesse
for
samtidskunst
samt
kendskab
til
grundliggende
kunstfaglige
begreber
er
en
fordel
men
ikke
et
krav
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
har
til
hensigt
at
give
den
studerende
et
overblik
over
den
digitale
kunsts
grundspørgsmål
og
genrer
herunder
f
eks
net
kunst
interaktiv
kunst
og
digitaliseringen
af
billedkunstens
udtryksformer
Den
digitale
kunst
er
karakteriseret
ved
sin
interesse
for
computermediet
som
kulturel
udtryksform
Dette
kursus
vil
kigge
kunsten
over
skulderen
for
derved
at
give
den
studerende
indblik
i
hvordan
den
digitale
kunst
har
bidraget
til
vor
forståelse
af
hvad
computermedier
kan
bruges
til
hvad
computermedier
betyder
for
vor
kultur
og
den
måde
vi
kommunikerer
på
På
denne
vis
søger
kurset
at
give
den
studerende
færdigheder
til
teoretisk
og
analytisk
at
beskæftige
sig
med
digital
kunst
at
tage
ved
lære
af
den
digitale
kunsts
kommunikative
strategier
i
arbejdet
med
andre
former
for
kommunikation
Fagligt
indhold
Kurset
er
opbygget
som
en
tematisk
gennemgang
af
den
digitale
kunsts
udforskning
af
computermediet
computermedieret
kommunikation
og
digital
kultur
Selv
om
der
ikke
er
tale
om
et
kunsthistorisk
kursus
baserer
kursusprogrammet
sig
dog
overordnet
set
på
den
digitale
kunsts
historiske
udvikling
med
udgangspunkt
i
billedkunstens
digitalisering
Vægten
vil
dog
blive
lagt
på
den
digitale
kunsts
arbejde
med
computermediets
udtryksmuligheder
herunder
f
eks
spil
billedmedier
Internet
interaktionsdesign
og
lyd
Som
perspektiv
til
denne
gennemgang
vil
kurset
belyse
den
digitale
kunsts
særlige
institutionelle
forhold
f
eks
med
hensyn
til
kunstformidling
værkets
status
kulturpolitik
og
relationen
mellem
kunstens
aktører
kunstnere
kuratorer
kritikere
museumsfolk
osv
Kurset
vil
inddrage
centrale
aktører
fra
den
nationale
kunstscene
via
gæsteforelæsninger
og
ekskursioner
Nærmere
oplysninger
om
kurset
på
kursets
hjemmeside
Litteratur
Kompendium
med
væsentligste
videnskabelige
tekster
kan
købes
op
til
kursusstart
Derudover
vil
der
til
kurset
blive
udarbejdet
en
mere
omfattende
litteraturliste
med
forslag
til
supplerende
læsning
Kursusform
Forelæsninger
ved
kursusleder
og
gæster
kunstnere
mv
mundtlige
studenteroplæg
plenumdiskussioner
gennemgang
af
eksemplariske
værker
projektarbejde
og
ekskursioner
Den
typiske
kursusdag
vil
bestå
af
et
indledende
forløb
med
studenteroplæg
forelæsning
og
diskussion
baseret
på
primærtekst
gennemgang
af
et
eller
flere
centrale
værker
samt
projektarbejde
hvor
deltageren
i
gruppe
eller
enkeltvist
skaber
en
mindre
egenproduktion
med
produktionsrapport
der
skal
danne
udgangspunkt
for
analyse
og
evaluering
ved
eksamen
alternativt
skriftlig
opgave
jvf
nedenfor
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Der
kan
vælges
mellem
almindelig
mundtlig
eksamen
i
produkt
med
rapport
afleveret
ved
kursusperiodens
udløb
ECTS
almindelig
mundtlig
eksamen
i
L
projekt
gennemført
i
kursus
og
projektperioden
dvs
projekt
baseret
på
produkt
og
skriftlig
opgave
inkl
produktionsrapport
ECTS
skriftlig
opgave
uden
mundtlig
eksamen
afleveret
juni
ECTS
Samtlige
eksamensformer
bedømmes
med
ekstern
censur
efter
skalaen
Kurset
er
et
interaktionsfag
NB
Kurset
lægger
op
til
indviduelt
valg
af
eksamensform
Den
enkelte
kan
vælge
den
prøveform
der
passer
vedkommende
bedst
i
forhold
til
specialeforberedelsen
og
studiet
som
helhed
Bemærk
dog
at
opgaver
gennemført
i
projektperioden
i
følge
de
generelle
bestemmelser
skal
være
gennemført
i
gruppe
Eksamensdato
Bemærkninger
Eksamensdagen
e
bedes
venligst
lagt
så
tidligt
i
eksamensperioden
som
muligt
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Troels
Degn
Johansson
kursusansvarlig
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
Digital
lyd
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=977
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Digital
videobearbejdning
og
DVD
produktion
Engelsk
navn
Digital
Video
Post
Production
and
DVD
Production
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Kurset
forudsætter
grundlæggende
kendskab
til
videoproduktion
og
videoredigering
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
tilstræber
At
gøre
den
studerende
bekendt
med
gængse
digitale
værktøjer
til
effekt
mæssig
viderebearbejdening
af
digital
video
og
DVD
produktion
At
opøve
den
studerendes
evner
til
at
planlægge
og
producere
advancerede
digitale
videoeffekter
både
i
liniære
produktioner
samt
i
forbindelse
med
DVD
produktioner
At
give
den
studerende
indsigt
i
udvalgte
teknologisk
orienterede
problemstillinger
omkring
digital
viderebearbejdning
af
video
og
DVD
produktion
At
give
den
studerende
indsigt
i
udvalgte
æstetiske
og
fortællemæssige
teorier
og
problemstillinger
omkring
digital
postproduktion
af
video
At
udvikle
den
studerendes
evne
til
at
forholde
sig
kritisk
til
den
æstetiske
narrative
og
praktiske
brug
af
digitale
effekter
inden
for
det
audiovisuelle
felt
Fagligt
indhold
Undervisning
vil
koncentrere
sig
omkring
anvendelsen
af
følgende
programmer
Aftereffekt
Commotion
DVD
Studio
Pro
Photoshop
Premiere
Flash
D
Studio
Max
Cleaner
Forløbet
består
af
en
række
små
arbejdsopgaver
f
eks
Effektprægede
trailere
til
tv
program
Effektprægede
interaktive
menuer
til
DVD
Virtuelt
scenografi
Avanceret
billedmontage
De
praktiske
forløb
vil
ud
over
arbejdet
med
værktøjerne
involvere
praktiske
emner
som
f
eks
avanceret
storyboarding
og
produktionsplanlægning
Der
vil
i
samarbejde
med
de
studerende
søges
at
skabe
et
sprog
der
kan
benyttes
i
forbindelse
med
de
nye
æstetiske
og
narrative
muligheder
DVD
mediet
tilbyder
Kurset
lægger
op
til
at
de
studerende
selv
producerer
deres
videomateriale
men
der
vil
også
være
mulighed
for
at
arbejde
med
eksisterende
materiale
i
samarbejde
med
branchen
uden
for
IT
C
Endvidere
vil
kurset
omhandle
emner
som
digital
farvelære
keying
effektfiltres
opbygning
Der
vil
i
forbindelse
med
undervisningen
blive
mulighed
for
at
se
en
række
filmhistoriske
hovedværker
inden
for
fagets
område
Disse
vil
eventuelt
vises
i
Filmhuset
i
Gothersgade
Desuden
vil
kurset
lægge
vægt
på
film
og
fortælle
teoretiske
tekster
og
emperi
relateret
til
emnet
I
forbindelse
med
kurset
vil
der
være
mulighed
for
at
stifte
bekendstskab
med
FLINT
Omfanget
af
undervisningen
i
DVD
produktion
vil
til
dels
være
afhængig
af
hardware
situationen
kursusleder
er
Christian
Høyer
Pedersen
undervisningen
varetages
i
vidt
omfang
ved
hjælpelærer
Bugge
Lützhøft
Litteratur
The
Language
of
New
Media
Lev
Manovich
The
MIT
Press
Chelovek
s
kinoapparatom
Dziga
Vertov
Prospero
s
Book
Peter
Greenaway
The
Pillow
Book
Peter
Greenaway
Kursusform
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
konstruktionskursus
DKM
specialerforberedende
Eksamensdato
Bemærkninger
kursusleder
er
Christian
Høyer
Pedersen
undervisningen
varetages
i
vidt
omfang
ved
hjælpelærer
Bugge
Lützhøft
Linieansvarlig
Lærere
Christian
Høyer
Pedersen
kursusansvarlig
Digital
lyd
Grundlæggende
Web
Design
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=954
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
Engelsk
navn
Design
of
complex
user
interfaces
for
the
web
advanced
course
in
graphic
design
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
DKM
kurset
Grafisk
Design
eller
tilsvarende
forudsætninger
Dvs
kendskab
til
grundlæggende
webdesign
typografiforståelse
samt
IT
på
bruger
niveau
Praktisk
kendskab
til
programmerne
Dreamweaver
Photoshop
llustrator
samt
HTML
Kendskab
til
programmering
og
databaser
en
fordel
men
ikke
nødvendigt
Det
forudsættes
at
følgende
bøger
allerede
er
læst
Jakob
Nielsen
Designing
Web
Usability
og
David
Siegel
Creating
Killer
Web
Sites
Evne
til
at
læse
engelsk
Der
er
tale
om
tilstedeværelsesundervisning
hvorfor
det
forudsættes
at
deltagere
løser
samtlige
opgaver
og
er
til
stede
samtlige
kursusdage
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
gøre
dig
i
stand
til
på
et
professionelt
grafisk
og
æstetisk
niveau
at
designe
brugergrænseflader
på
en
struktureret
og
analytisk
måde
med
baggrund
i
komplekse
informationsarkitekturer
Du
skal
udvikle
og
redegøre
for
alle
relevante
grafiske
og
æstetiske
designelementer
med
udgangspunkt
i
forståelse
for
brugerbehov
og
opdateringsforhold
Kurset
består
af
eller
dele
Del
uger
omfatter
design
og
informationsarkitekturanalyse
af
relevante
offentlige
sitets
Vi
katalogiserer
grafiske
og
æstetiske
elementer
vedr
brugervenlighed
og
visuel
designkonsekvens
Identificerer
svagheder
og
styrker
ved
brugergrænseflader
og
skitserer
løsninger
Der
vil
evt
indgå
ét
eller
to
virksomhedsbesøg
af
dags
varighed
hver
Del
uger
omfatter
projektudvikling
vedr
et
faktisk
site
svarendetil
et
minimprojekt
I
personer
pr
projekt
udvikler
en
brugervenlig
informationsarkitetktur
for
sitet
udarbejder
grafiske
og
æstetiske
retningslinier
og
beskriver
hvordan
sitet
fortløbende
og
fremtidigt
kan
opdateres
og
vedligeholdes
på
en
systematisk
og
regelfast
måde
således
at
den
visuelle
identitet
understøttes
Der
vil
evt
indgå
ét
virksomhedsbesøg
af
dags
varighed
hvor
den
dag
er
studietid
Option
Del
optionel
uger
omfatter
produktion
på
professionelt
niveau
af
grafiske
og
æstetiske
elementer
til
sitet
og
dokumentation
af
de
anvendte
og
nødvendige
designparametre
Fagligt
indhold
Kurset
beskæftiger
sig
med
den
del
af
webprojektet
som
brugeren
møder
det
visuelle
udtryk
det
der
kan
ses
og
høres
som
der
kan
ageres
på
og
modtages
respons
fra
Grafik
og
funktionalitet
Fokus
vil
være
på
at
udvikle
strukturerede
og
intuitive
brugergrænseflader
via
grafiske
og
æstetiske
virkemidler
der
er
effektive
i
deres
informationsformidling
umiddelbare
at
opfatte
lette
og
inspirerende
at
anvende
og
samtidig
afspejler
afsenders
identitet
kompetence
og
formidlingsstrategi
Litteratur
Der
læses
Jeffrey
Veen
The
Art
Science
of
Web
Design
og
Rosenfeld
and
Morville
Information
Architecture
for
the
www
samt
dele
af
Eric
L
Reiss
Practical
Information
Architecture
Et
enkelt
kapitel
fra
Colin
Ware
Information
Visualization
indgår
Kursusform
Forelæsninger
workshoplignene
øvelser
deltagerpræsentationer
virksomhedsbesøg
Se
kursusbogen
for
E
GKB
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamination
af
produktion
som
leveres
på
CD
ved
kursusaflslutning
kl
Ekstern
censor
skalaen
Interaktions
designfag
Koncept
og
analyseorienteret
kursus
Ikke
værktøjskursus
DKM
specialerforberedende
Eksamensdato
pt
ukendt
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Klaus
Bjerager
kursusansvarlig
Databasestøttet
web
publicering
Digital
Kunst
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1008
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Engelsk
navn
User
perspectives
and
the
media
of
the
future
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
forventes
at
deltagerne
har
et
grundlæggende
kendskab
til
målgruppeanalyse
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
skal
de
studerende
forstå
vigtigheden
af
brugerperspektiver
ved
planlægning
og
udvikling
af
fremtidens
medier
have
kendskab
til
de
vigtigste
begreber
teorier
metoder
og
værktøjer
til
vedr
brugerperspektiver
ved
planlægning
og
udvikling
af
fremtidens
medier
være
i
stand
til
at
vælge
relevante
metoder
og
værktøjer
og
anvende
dem
være
i
stand
til
at
give
en
dækkende
fortolkning
af
resultaterne
være
i
stand
til
at
formidle
resultate
Fagligt
indhold
Kurset
omhandler
Brugersociologi
Brugerpsykologi
Afsender
og
modtagerforhold
i
relation
til
fremtidens
medier
Scenarier
for
den
teknologiske
udvikling
Metoder
til
at
indfange
brugerperspektiver
livsstile
livsfaser
livssituationer
døgn
uge
årsrytme
mobile
terminaler
og
bredbåndstjenester
i
hjemmet
anno
metoder
til
at
skabe
brugerscenarier
visualiseringer
storyboarding
drejebog
montage
m
m
Litteratur
Litteraturliste
følger
snarest
Kursusform
Forelæsninger
herunder
gæsteforelæsninger
virksomhedsbesøg
studenteroplæg
m
v
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
miniprojekt
uden
mundtlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Peter
Olaf
Looms
kursusansvarlig
Margit
Neisig
underviser
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Computerspil
II
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1006
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Avanceret
D
modellering
Engelsk
navn
Advanced
D
modelling
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Kurset
forudsætter
kendskab
til
D
modellering
svarande
til
kurset
D
begynder
eller
til
kurset
Interaktiv
D
begynder
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
tilstræber
At
øge
deltagernes
forståelse
af
D
grafik
som
udtryksmiddel
At
lade
deltagerne
tilegne
sig
teknikker
for
effektiv
produktion
af
D
grafik
At
opøve
deltagernes
evner
til
at
planlægge
og
gennemføre
et
D
projekt
Fagligt
indhold
Der
undervises
i
DS
Max
r
Derudover
vil
der
blive
introduceret
forskellige
hjælpeprogrammer
dels
for
lysberegning
i
en
d
model
dels
for
publicering
af
D
grafik
på
Internet
Deltagerne
vil
under
kurset
formulere
planlægge
og
gennemføre
et
D
projekt
Litteratur
Vil
blive
meddelt
på
kurset
Kursusform
Forelæsning
øvelse
projektarbejde
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Projekt
mundtlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Paulin
Lærere
Lise
Jensen
kursusansvarlig
Simon
Jørgensen
hjælpelærer
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=998
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Computerspil
II
Engelsk
navn
Computer
games
II
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Thorough
experience
with
computer
games
at
player
level
extensive
knowledge
of
theoretical
computer
game
concepts
such
as
genres
history
immersion
interactivity
the
interface
and
multiplayer
games
and
some
experience
with
design
of
game
prototypes
and
use
of
game
software
These
prerequisites
will
for
example
be
met
by
having
successfully
completed
Jesper
Juul
s
course
Computer
Spil
in
the
fall
Sprog
engelsk
Målsætninger
Having
completed
the
course
the
students
will
be
able
to
Describe
the
principles
and
practice
of
game
design
Discuss
aspects
related
to
the
game
development
process
Understand
the
process
of
creating
and
developing
a
game
Create
a
computer
game
prototype
by
applying
experience
with
games
theoretical
understanding
and
technical
skill
Learn
to
document
their
ideas
and
to
take
them
to
practice
Fagligt
indhold
The
course
deals
with
how
to
design
a
computer
game
from
scratch
which
is
a
different
process
to
that
of
designing
any
other
digital
product
although
it
shares
some
characteristics
with
them
The
course
will
focus
on
how
to
work
with
raw
ideas
the
game
proposal
documents
planning
scheduling
genre
specific
issues
immersion
interactivity
actions
and
gameplay
the
interface
setting
time
space
characters
etc
tools
the
AI
levels
testing
etc
Litteratur
Richard
Rouse
Game
Design
Theory
and
Practice
Plano
USA
Wordware
Publishing
supplemented
by
readings
from
the
web
and
elsewhere
Kursusform
A
range
of
teaching
forms
will
be
employed
lectures
discussions
and
practicals
where
we
would
try
different
kinds
of
game
software
There
will
also
be
weekly
assignments
essays
or
something
practical
like
an
interface
design
or
sketches
The
practical
side
will
take
students
from
the
game
proposal
stage
to
building
a
prototype
and
presenting
various
documents
Students
will
gain
practical
knowledge
of
various
software
packages
and
will
be
able
to
apply
this
knowledge
to
the
building
of
their
final
prototype
that
can
belong
to
different
genres
in
each
case
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
The
evaluation
is
based
on
two
mandatory
elements
a
final
project
in
groups
a
game
prototype
and
accompanying
design
document
an
oral
group
examination
based
on
the
final
project
with
an
external
examiner
and
using
the
marking
scale
In
addition
active
participation
is
expected
throughout
the
course
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Susana
Tosca
underviser
Anker
Helms
Jørgensen
kursusansvarlig
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Databasestøttet
web
publicering
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=979
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
T
IT
sikkerhed
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
vil
være
en
fordel
at
den
studerende
tidligere
har
fulgt
et
teknikfag
T
Object
oriented
programming
in
Java
T
Centrale
databaser
eller
lignende
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
mål
er
at
give
en
indgående
viden
om
informationssikkerhed
således
at
den
studerende
sættes
i
stand
til
at
forstå
grundbegreberne
og
følge
med
i
den
teknologiske
udvikling
vurdere
sikkerhedsrisici
trusler
og
sårbarheder
vurdere
relevante
sikkerhedstiltag
Fagligt
indhold
Grundlæggende
terminologi
og
principper
Identifikation
autentificering
adgangskontrol
Kryptografi
digital
underskrift
certifikater
Ondskabsfulde
programmer
herunder
virus
og
netværks
orme
Sikkerhed
i
operativsystemer
Applikations
og
databasesikkerhed
Perimeterbeskyttelse
herunder
firewalls
og
Intrusion
Detection
Systems
Internetsikkerhed
og
web
sikkerhed
spam
og
scam
Fysisk
beskyttelse
katastrofeplan
Risikovurdering
sikkerhedspolitik
Litteratur
Kursusform
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
minutter
inklusiv
bedømmelse
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Freddie
Drewsen
kursusansvarlig
T
Centrale
Databaser
Datasikkerhed
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=975
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
P
Internet
jura
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
sætte
de
studerende
i
stand
til
selv
at
identificere
juridiske
problemstillinger
der
kan
opstå
ved
brug
af
internettet
Fagligt
indhold
Kursets
primære
indhold
er
erhvervsret
med
særlig
henblik
på
IT
og
internet
problemstillinger
Derudover
er
faget
opdelt
i
to
undergrupper
handel
på
internettet
og
immaterielle
rettigheder
Handel
på
internettet
kan
igen
opdeles
i
to
undergrupper
aftaleindgåelse
og
køberet
Immaterielle
rettigheder
omfatter
ophavsret
varemærkeret
domænenavne
persondatabeskyttelse
patenter
og
markedsføring
Kursets
indhold
er
således
Introduktion
til
retskilderne
erhvervsretten
og
internettet
Aftaleret
herunder
digital
signatur
Køberet
Ophavsret
Varemærkeret
Domænenavne
Persondatabeskyttelse
Patenter
Markedsføring
Faget
tager
udgangspunkt
i
konkrete
problemstillinger
ved
brug
af
internettet
men
giver
også
en
introduktion
til
den
almene
erhvervsret
Undervisningen
er
baseret
på
en
stor
grad
af
aktivitet
fra
de
studerende
Dette
skyldes
at
de
studerende
skal
trænes
i
at
diskutere
juridiske
problemstillinger
samt
at
forholde
sig
til
disse
Litteratur
Lars
Stoltze
Internet
ret
DJØF
mm
Kursusform
x
lektioner
frivillige
øvelsestimer
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
siders
synopsis
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Lars
Stoltze
underviser
Knud
Wallberg
underviser
B
Knowledge
Management
P
Internet
jura
International
Internet
jura
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=976
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
P
Internet
jura
International
Internet
jura
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
er
en
fordel
men
ikke
et
krav
at
have
taget
faget
Internet
Jura
eller
at
have
anden
lignende
juridisk
baggrund
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
sætte
de
studerende
i
stand
til
selv
at
identificere
juridiske
problemstillinger
der
kan
opstå
ved
international
aftaleindgåelse
og
international
handel
på
Internettet
Således
skal
kurset
give
de
studerende
et
overblik
over
den
internationale
lovgivning
som
danner
rammen
for
international
handel
på
internettet
Fagligt
indhold
Kurset
er
en
viderebygning
af
Internet
Jura
Internet
Jura
er
koncentreret
om
de
internationale
regelsæt
og
internationale
retlige
aspekter
som
er
forbundet
med
handel
og
aftaleindgåelse
på
internettet
Hvor
Internet
Jura
tog
udgangspunkt
i
den
almindelige
erhvervsret
tager
Internet
Jura
udgangspunkt
i
International
privat
og
procesret
internationale
konventioner
og
EU
retten
med
en
uddybning
af
E
handelsdirektivet
Introduktion
til
EU
retten
Introduktion
til
CISG
Introduktion
til
international
privat
og
procesret
Specifikke
problemstillinger
forbundet
med
international
handel
over
internettet
Internationale
forbrugeraftaler
Faget
tager
udgangspunkt
i
konkrete
problemstillinger
ved
brug
af
internettet
men
giver
også
en
introduktion
til
den
internationale
handelsret
Undervisningen
er
baseret
på
stor
grad
af
aktivitet
fra
de
studerende
Dette
skyldes
at
de
studerende
skal
trænes
i
at
diskutere
juridiske
problemstillinger
samt
at
forholde
sig
til
disse
En
del
af
fagets
pensum
er
på
engelsk
Litteratur
Kursusform
forelæsninger
af
timer
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
minutter
incl
bedømmelse
baseret
på
en
siders
synopsis
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Jan
Trzakowski
underviser
P
Internet
jura
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=969
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
At
sætte
de
studerende
i
stand
til
at
anvende
taktiske
og
strategiske
analyser
og
handlingsværktøjer
i
f
m
e
handel
Fagligt
indhold
Dette
kursus
belyser
hvordan
virksomheder
og
offentlige
institutioner
anvender
og
fortsat
udvikler
anvendelsen
af
elektronisk
data
udveksling
EDI
og
Internetbaseret
kommunikation
Kurset
belyser
e
handel
både
i
en
operationel
og
en
strategisk
synsvinkel
Kursusdeltagerne
introduceres
bl
a
til
følgende
redskaber
i
f
m
e
handelsprojekter
kernekompetencer
værdikædeanalyse
transaktionsomkostningsteorien
samt
cost
benefit
analyser
som
du
bliver
i
stand
til
at
anvende
Disse
elementer
er
vigtige
redskaber
i
forbindelse
med
formuleringen
af
forretningsplaner
for
e
handelsvirksomheder
Kurset
vil
endvidere
gøre
dig
bekendt
med
en
række
nationale
og
internationale
studier
fra
forskellige
områder
og
brancher
indenfor
elektronisk
handel
Litteratur
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
siders
synopsis
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Helle
Zinner
Henriksen
kursusansvarlig
Michael
Holm
Larsen
underviser
Jens
Meiland
Hansen
underviser
Virtuelle
verdener
og
rum
B
Videnskabteori
og
e
handel
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=970
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Logistik
Engelsk
navn
Supply
Chain
Management
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
handel
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
faget
er
at
sætte
de
studerende
i
stand
til
at
deltage
i
udvikling
og
implementering
af
IT
baserede
logistiske
styringssystemer
i
forsyningskæder
Faget
introducerer
forskellige
logistiske
problemstillinger
som
behandles
i
et
ledelsesperspektiv
teoretisk
og
praktisk
gennem
cases
og
virksomhedsoplæg
Kurset
har
således
et
anvendelsesorienteret
sigte
Fagligt
indhold
Logistikopgaven
bliver
defineret
og
perspektiveret
i
relation
til
organisationsteori
således
at
den
studerende
opnår
en
viden
om
hvordan
den
enkelte
virksomhed
kan
formulere
mål
og
strategier
for
logistikfunktionerne
i
forskellige
virksomhedstyper
Med
udgangspunkt
i
begrebet
logistisk
effektivitet
fokuseres
på
design
af
logistiske
styringskoncepter
i
form
af
organisationsformer
styringsprincipper
informationsteknologi
og
fysiske
strukturer
i
relation
til
forskellige
forsyningskæder
Der
introduceres
metoder
til
analyse
og
diagnose
af
logistikproblemer
i
den
konkrete
virksomhed
I
forbindelse
med
implementering
af
logistiske
styringskoncepter
diskuteres
hvilke
forandrings
og
ændringsstrategier
der
kan
anvendes
i
relation
til
virksomhedens
kontekst
og
ledelsesfilosofier
I
denne
sammenhæng
fokuserer
faget
på
hvordan
virksomheden
kan
opbygge
og
vedligeholde
en
logistikkompetence
med
udgangspunkt
i
begrebet
den
lærende
organisation
Litteratur
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Poul
Erik
Christiansen
kursusansvarlig
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
B
Digital
Marketing
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=973
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Projektledelse
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Sprog
dansk
Målsætninger
På
kurset
gives
en
introduktion
til
indholdet
i
traditionel
projektledelse
samt
de
særlige
udfordringer
e
handelsprojekter
stiller
projektansvarlige
overfor
Projektansvarlige
kan
være
som
ejer
af
et
kritisk
IT
projekt
i
virksomheder
eller
som
daglig
leder
af
et
projekt
Kursets
målsætning
er
at
sætte
deltagerne
i
stand
til
at
foretage
en
strukturering
og
planlægning
af
deres
ledelsesindsats
samt
at
kunne
forholde
sig
til
valget
af
den
styringsform
de
måtte
anvende
i
konkrete
projekter
Der
lægges
vægt
på
at
beherske
teknikerne
men
også
at
kunne
reflektere
over
disse
Denne
refleksion
kan
være
af
methodologisk
epistemologisk
eller
substantielt
om
projektledelse
Kilderne
til
denne
refleksion
kan
være
tidligere
uddannelse
erhvervserfaringer
fordybelse
i
et
eller
eller
flere
afemner
ved
egne
studier
eller
ved
sparing
med
andre
liniers
arbejde
med
samme
lignende
arbejde
Efter
kurset
skal
de
studerende
således
Vide
hvad
e
projektledelse
er
Kende
forskel
mellem
et
IT
projekt
e
handelsprojekt
og
andre
projekter
Kende
de
kritiske
faser
i
et
e
handelsprojekt
Kunne
identificere
interessenterne
i
et
e
handelsprojekt
Have
kendskab
til
typiske
problemer
i
et
e
projekt
Kunne
forklare
sammenhænge
mellem
tid
og
sted
for
definering
af
projekter
tekniske
løsningers
indhold
organisatorisk
forankring
af
projekterne
samt
mødet
med
kunderne
og
brugerne
Fagligt
indhold
Kurset
er
baseret
på
en
vekselvirkning
mellem
forelæsninger
studenterpræsentationer
dataindsamling
refleksion
og
analyse
samt
gæsteforelæsninger
af
praktikere
Kursusdeltagerne
kan
aktivt
og
selvstændigt
sætte
sig
ind
i
stoffet
indsamle
nyt
materiale
og
analysere
dette
Kurset
tager
afsæt
i
relativ
traditionel
etableret
viden
om
projektledelse
som
sammenholdes
med
hvad
projektledere
i
e
handel
projekter
siger
at
de
gør
og
ud
fra
disse
to
kilder
udarbejdes
en
syntese
ved
hjælp
af
triangulering
af
viden
om
projektledelse
Denne
syntese
udvikles
af
de
studerende
i
mindre
grupper
til
artikler
som
til
sammen
skal
udgøre
en
Håndbog
i
projektledelse
af
e
handelsprojekter
Miniprojektet
skrives
ideelt
på
engelsk
men
kan
afleveres
på
dansk
Håndbogen
publiceres
minimum
digitalt
og
gjort
tilgængelig
for
andre
interesserede
på
IT
C
Denne
endelig
beslutning
om
publicering
afventer
dog
kvaliteten
af
de
indkomne
bidrag
Den
faglige
vinkel
i
miniprojekterne
er
projektledelse
der
her
defineres
med
vægt
på
e
handelsfeltet
E
projektledelse
defineres
således
i
kurset
som
Et
sæt
af
handlinger
blandt
et
givet
antal
aktører
der
for
en
given
tidsramme
søger
at
integrere
en
organisations
eller
dele
af
forskellige
organisationers
vigtigste
målsætninger
policies
og
handlinger
Projektledelse
behersker
og
implementerer
værktøjer
der
muliggør
at
de
givne
ressourcer
og
rammebetingelser
for
de
givne
aktiviteter
udnyttes
optimalt
Casen
for
bidraget
kan
være
den
virksomhed
der
eventuelt
samarbejdes
med
i
forbindelse
med
projektskrivning
eller
skal
indgå
i
specialet
Det
kan
også
være
virksomheder
som
GateTrade
KMD
ISO
Jubii
Danske
Bank
Netdoktor
eller
Framfab
E
handelsprojektledelsefokus
kan
omfatte
e
indkøbsprojekter
fx
i
den
offentlige
sektor
vertikalt
eller
horisontalt
værdikædesamarbejde
v
h
a
e
handel
udviklingsprojekter
hvor
komponenter
købes
via
nettet
medarbejderrekruttering
via
nettet
information
service
via
nettet
evt
via
direkte
betaling
producenter
af
hardware
software
til
e
handel
etc
Der
kan
være
tale
om
pure
players
eller
brick
and
mortar
virksomheder
Aktiviteterne
omfatter
således
Forberedelse
og
gennemførelse
af
præsentation
er
på
holdet
ud
fra
pensum
og
eget
indsamlet
materiale
Deltagelse
i
udarbejdelse
af
interviewguide
til
projektledere
samt
finde
relevante
respondenter
Gennemførelse
af
interviews
med
projektledere
Dokumentation
af
interviews
og
analyse
af
samme
Udvælgelse
af
område
for
udarbejdelse
af
kapitel
til
håndbogen
strukturering
af
dette
samt
skrivning
Deltagelse
i
konstruktiv
mundtlig
kritik
review
af
mindst
et
andet
kapitel
og
give
skriftlig
feedback
på
samme
Oploade
materiale
til
platformen
for
kurset
På
kurset
anvendes
en
projektsite
hos
http
www
groupcare
com
hvor
samtlige
tilmeldte
kursusdeltagere
er
oprettet
som
brugere
Denne
site
fungerer
som
det
virtuelle
samlingspunkt
for
kurset
Det
bl
a
på
denne
site
at
udkast
og
de
færdige
miniprojekter
oploades
givet
at
de
ikke
underlagt
fortrolighedsbestemmelser
Afslutningsvist
er
der
mundtlig
individuel
eksamen
ud
fra
gruppens
bidrag
kapitel
Evt
øvelsestimer
bruges
i
dette
fag
på
at
give
tilbagemelding
på
udkast
til
miniprojekterne
der
danner
udgangspunkt
for
den
mundtlige
eksamen
Miniprojekterne
har
et
omfang
af
sider
og
kan
være
skrevet
i
grupper
af
indtil
personer
Sidekravet
er
det
samme
om
der
er
eller
flere
i
gruppen
Det
faglige
niveau
for
projekterne
udgøres
af
pensum
for
dette
fag
Som
alternativ
til
miniprojektet
kan
der
vælges
mundtlig
eksamen
med
udgangspunkt
i
synops
Litteratur
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
med
miniprojekt
eller
synopsis
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Kim
Viborg
Andersen
kursusansvarlig
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
B
Knowledge
Management
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=974
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Knowledge
Management
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
handel
Sprog
dansk
Målsætninger
At
introducere
de
studerende
til
Knowledge
Management
vidensledelse
således
at
de
bliver
i
stand
til
at
redegøre
for
forskellige
teorier
indenfor
området
og
applicere
disse
på
konkrete
problemstillinger
Endvidere
vil
de
studerende
få
en
forståelse
for
hvorledes
vidensledelse
er
en
integreret
del
af
moderne
forretningsførelse
herunder
koblingen
til
forretningsstrategi
organisation
medarbejdere
og
teknologi
Fagligt
indhold
Viden
bliver
en
stadigt
vigtigere
del
af
den
moderne
virksomheds
ressourcebase
Dette
skyldes
dels
at
de
ydelser
og
produkter
der
efterspørges
er
af
mere
immateriel
art
end
det
før
var
tilfældet
Men
også
markedets
kompleksitet
og
uforudsigelighed
stiller
krav
om
konstant
innovation
responsivitet
og
forandringsevne
på
alle
niveauer
i
organisationen
Evnen
til
at
håndtere
organisationens
samlede
viden
på
en
effektiv
fleksibel
og
målrettet
måde
er
derfor
en
af
de
vigtigste
konkurrenceparametre
på
det
globale
marked
Under
sådanne
betingelser
er
det
vigtigt
at
virksomhederne
konstant
udnytter
eksisterende
viden
samtidig
med
at
de
udforsker
ny
viden
og
nye
vidensdomæner
Kun
derved
vil
de
være
i
stand
til
at
bevare
deres
konkurrenceevne
og
holde
trit
med
kundernes
behov
og
ønsker
Knowledge
Management
vidensledelse
er
læren
om
hvordan
en
organisation
løfter
denne
opgave
Kurset
vil
give
deltagerne
en
forståelse
for
hvordan
en
virksomhed
kan
arbejde
strategisk
og
dynamisk
med
vidensledelse
og
hvordan
vidensledelse
indgår
som
et
naturligt
element
i
organisationens
øvrige
processer
De
studerende
vil
blive
introduceret
til
en
række
forskellige
teoriretninger
indenfor
feltet
og
konkrete
metoder
og
teknologier
af
relevans
for
vidensledelse
vil
blive
diskuteret
Der
vil
blive
lagt
vægt
på
at
inddrage
de
studerende
aktivt
i
appliceringen
af
teorier
og
metoder
og
konkrete
problemstillinger
Efter
kurset
skal
de
studerende
kunne
Redegøre
for
forskellige
teorier
for
vidensledelse
og
anvende
disse
teorier
i
en
analyse
af
en
konkret
organisation
Redegøre
for
diskutere
og
anvende
forskellige
strategier
for
vidensledelse
Redegøre
for
forskellige
typer
teknologier
i
relation
til
vidensledelse
samt
for
egnetheden
af
de
enkelte
teknologier
i
forhold
til
forskellige
vidensprocesser
Forstå
hvorledes
strategi
organisation
medarbejdere
og
teknologi
spiller
sammen
i
organisationens
samlede
videnssystem
Litteratur
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Peter
Malling
kursusansvarlig
B
Projektledelse
P
Internet
jura
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1038
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Videnskabteori
og
e
handel
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Almene
Forudsætninger
At
være
nysgerrig
At
leve
som
og
være
studerende
At
ville
og
turde
forandre
sig
selv
At
kunne
undre
sig
At
ville
og
ønske
et
samfund
man
selv
er
med
til
at
skabe
At
have
mod
til
at
planlægge
og
tage
på
en
eventyrlig
rejse
Forudliggende
kursus
forudsætninger
Interesse
for
det
videnskabsteoretiske
og
filosofiske
grundlag
for
det
studium
hvorfra
du
kommer
Interesse
i
og
tro
på
at
alternative
videnskabsteoretiske
retninger
og
alternativer
filosofier
kan
danne
kernen
i
og
grundlaget
for
verdens
bedste
e
handel
i
en
ny
økonomi
skabt
af
dialog
og
fredelig
konkurrence
mellem
kulturer
Sprog
dansk
Målsætninger
At
søge
at
skabe
orden
i
en
multi
etnisk
multi
kulturel
og
multi
metodologisk
verden
At
udvikle
en
måde
at
spørge
undre
sig
og
skabe
viden
der
går
på
tværs
af
eksisterede
discipliner
studier
At
skabe
virke
i
og
reflektere
over
fremtidens
informationelle
samfund
i
forhold
til
det
industrielle
samfund
og
det
agrare
samfund
At
sætte
deltagerne
i
stand
til
at
forme
og
tolke
og
forstå
de
roller
de
måtte
komme
til
at
spille
i
fremtidens
samfund
i
deres
eget
liv
At
studer
og
undre
sig
over
buzz
words
som
den
nye
økonomi
det
informationelle
samfund
bio
samfundet
videnssamfundet
den
vidensbasrede
organisation
den
lærende
region
det
narrative
samfund
begivenhedens
kartografi
globalisering
osv
At
designe
e
handelssystemer
med
baggrund
i
alternative
videnskabsteoretiske
og
filosofiske
retninger
Fagligt
indhold
Ledelsesfilosofi
og
organisationsfilosofi
Filosofi
videnskabsteori
metodelære
i
forskellige
discipliner
som
teknologi
økonomi
ledelseslære
humaniora
psykologi
samfundsvidenskaberne
Som
grundlag
for
design
af
e
handelssystemer
Rationalismen
Empirismen
Hermenutik
Fænomenologi
Kritisk
teori
Pragmatisme
Teleologi
Eksistentialisme
De
konstruktivisme
Feminologi
Den
nye
økonomi
Globalisering
Videnssamfundet
Styring
Management
og
Ledelse
Teorier
om
design
af
e
handelssystemer
i
videnbasret
økonomi
økologi
Knowledge
Management
Den
sociale
dialog
som
design
protokol
for
e
handelssystemer
kultur
tid
og
rum
interessenterne
værdierne
interesserne
generative
temaer
kodificering
abstraktion
diffusion
Den
sociale
læringscyklus
som
design
protokol
for
e
handelssystemer
filosofikum
dyder
individuelle
kollektive
information
space
læring
økonomisering
kulturelt
socialt
psykisk
økolog
nom
isk
teknologisk
naturvidenskabeligt
kommunikativ
handlen
æstetisk
handlen
design
og
handling
praktikum
Litteratur
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Leif
Bloch
Rasmussen
kursusansvarlig
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1037
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
Engelsk
navn
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Sprog
engelsk
Målsætninger
The
course
enables
the
students
to
understand
and
use
relevant
tools
for
IT
supported
dataretrival
and
analysis
Both
qualitative
and
qualitative
methods
are
covered
in
the
course
Fagligt
indhold
Qualitative
and
quantitative
methods
Web
based
surveys
Longitudinal
studies
Nudist
Textbase
Alfa
SAS
Litteratur
Binder
available
Kursusform
Lectures
exercises
in
lab
projects
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
Oral
examn
with
the
basis
in
the
project
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Kim
Viborg
Andersen
kursusansvarlig
B
Videnskabteori
og
e
handel
B
Logistik
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1039
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Vilje
og
mod
til
at
skabe
egen
virksomhed
i
netværk
med
andre
Beherskelse
af
IT
værktøjet
e
handelens
forretningskoncepter
og
policies
på
e
handels
området
nationalt
regionalt
og
internationalt
Kendskab
til
strategisk
tænkning
og
praksis
og
organisatoriske
strukturer
og
processer
Kendskab
til
filosofi
og
kultur
som
guiding
images
for
innovation
og
entrepreneurskab
Sprog
dansk
Målsætninger
At
bidrage
til
at
e
handel
studerende
opnår
reel
mulighed
for
at
etablere
egen
virksomhed
At
udvikle
e
handel
studerendes
kompetence
til
etablering
af
egen
virksomhed
At
udvikle
filosofi
og
praksis
om
etablering
af
e
handels
virksomheder
Fagligt
indhold
Undervisningen
vil
blive
gennemført
med
fundament
i
en
pragmatisk
filosofi
hvor
teori
og
praksis
går
hånd
i
hånd
Indholdet
vil
omfatte
Teori
og
praksis
om
Innovation
og
Entrepreneurskab
Teori
og
praksis
ved
virksomhedsetablering
i
IT
branchen
med
speciel
vægt
på
e
handel
Udarbejdelse
af
Forretningsgrundlag
Forretningsplan
Teori
og
praksis
om
etablering
af
egen
virksomhed
i
Lærende
Netværk
Venture
kapitalens
kundernes
og
andre
interessenters
krav
til
e
handels
entrepreneuren
og
Lærende
Netværk
i
e
handel
Kobling
mellem
universitetsverdenen
forretningsverdenen
og
arbejdsmarkedet
Juraen
i
forhandling
aftaler
og
kontrakt
Forhandlingsteknik
i
Lærende
Netværk
Udarbejdelse
og
vedtagelse
af
konkrete
handlingsplaner
for
etablering
af
e
handels
virksomhed
Midtvejs
i
undervisningen
gennemføres
et
Etableringssymposiet
Virksomhedsauktion
mellem
e
handels
proto
typer
e
handels
entrepreneurer
pontentiel
venture
kapital
og
kundeinteresser
Dette
Etableringssymposiet
Virksomhedsauktion
tilrettelægges
i
et
samarbejde
mellem
studerende
og
lærere
Kurset
er
tilrettelagt
som
en
kombination
af
teori
og
praksis
men
med
hovedvægten
lagt
på
praksis
i
henhold
til
branchens
særkende
som
innovativ
dynamisk
og
aggressiv
Litteratur
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Leif
Bloch
Rasmussen
kursusansvarlig
B
Digital
Marketing
B
Projektledelse
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1036
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
Engelsk
navn
Object
Oriented
Programming
in
Java
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
course
will
be
held
entirely
in
English
Students
should
therefore
be
able
to
read
and
write
in
English
Sprog
engelsk
Målsætninger
The
students
should
be
able
to
understand
the
basic
principles
of
programming
and
problem
solving
Furthermore
the
students
should
master
a
number
of
basic
probramming
techniques
so
that
they
will
be
able
to
write
small
programs
using
the
Java
programming
language
Fagligt
indhold
The
students
will
learn
how
to
solve
simple
programming
probelms
using
the
object
oriented
programming
concept
For
this
purpose
the
course
will
introduce
subjects
such
as
simple
data
types
simple
data
structures
control
structures
methods
classes
objects
and
inheritance
The
students
will
also
learn
how
to
use
some
of
the
Java
class
libraries
The
students
will
be
introduced
to
some
more
advanced
Java
techniques
as
well
such
as
graphical
programming
event
driven
programming
and
client
server
programming
Litteratur
Kursusform
x
lessons
exercises
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
hours
written
open
book
exam
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Uffe
Kofod
kursusansvarlig
P
Internet
jura
International
Internet
jura
T
Centrale
Databaser
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1034
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
T
Centrale
Databaser
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Du
skal
lære
at
opbygge
en
datamodel
og
en
tilsvarende
database
i
f
eks
MS
Access
og
udvikle
simple
systemer
der
kan
bruge
den
Du
skal
desuden
lære
at
designe
et
data
warehouse
der
sammenstiller
data
fra
mange
databaser
Fagligt
indhold
De
studerende
skal
i
praksis
kunne
designe
mindre
databaser
med
tilhørende
applikationer
samt
deltage
i
projektarbejdet
omkring
opbygning
af
større
centrale
databases
Du
skal
kunne
udvikle
en
logisk
og
en
fysisk
datamodel
for
komplekse
anvendelser
og
implementere
databasen
med
værktøjet
Access
Du
skal
kunne
designe
et
data
warehouse
for
en
kompleks
anvendelse
Du
skal
kunne
udvikle
SQL
programmer
under
Access
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
database
fysisk
er
opbygget
Litteratur
Lars
Frank
Databaser
Teori
og
Praksis
Ingeniøren
Bøger
Noter
Kursusform
x
lektioner
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Afløsningsopgave
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Lars
Frank
kursusansvarlig
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
T
IT
sikkerhed
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=997
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Databasesystemer
netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
Database
Systems
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Du
skal
kunne
udvikle
og
implementere
simple
programmer
Forudsætningerne
kan
f
eks
være
opnået
via
IT
C
s
kursus
Grundlæggende
Programmering
Kurset
er
netbaseret
selvstudie
og
kræver
derfor
i
praksis
at
man
har
adgang
til
en
computer
med
internet
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
skal
du
selvstændigt
kunne
udforme
og
argumentere
for
designet
af
en
relationel
database
og
du
skal
ligeledes
kunne
udføre
relevante
søgninger
på
databasen
Fagligt
indhold
Databaser
mødes
overalt
som
den
grundlæggende
mekanisme
til
lagring
af
og
søgning
i
store
strukturerede
datamængder
Det
er
vigtigt
at
kende
til
de
grundlæggende
regler
for
datamodellering
og
datamanipulation
i
forbindelse
med
databaser
for
at
kunne
forstå
opbygningen
af
systemer
hvor
databaser
indgår
Den
relationelle
og
i
stigende
omfang
den
objektrelationelle
model
for
design
af
databaser
mødes
overalt
i
kommercielle
produkter
Kurset
vil
hovedsageligt
fokusere
på
den
relationelle
model
men
en
kort
introduktion
til
objektorienterede
og
objektrelationelle
modeller
samt
dataware
housing
gives
Kurset
vil
indeholde
Grundlæggende
databasebegreber
Den
relationelle
databasemodel
domæner
relationer
relationel
algebra
og
relationel
kalkule
Structured
Query
Language
SQL
datadefinition
domæne
og
integritetsspørgsmål
samt
datamanipulation
Konceptionelt
databasedesign
Entity
Relationship
E
R
modellering
og
transformation
til
den
relationelle
model
Logisk
databasedesign
funktionelle
afhængigheder
normalformer
normalisering
flerværdi
afhængigheder
højere
normalformer
og
integritet
Database
management
systemer
transaktioner
genetablering
samtidighed
og
sikkerhed
Litteratur
Kursusform
Kurset
gennemføres
som
netbaseret
undervisning
I
kurset
indgår
undervisning
over
Internettet
hjemmestudier
og
seminarer
på
IT
højskolen
på
lørdage
kl
februar
marts
april
og
maj
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
netbaseret
undervisning
se
under
Kursusform
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Jens
Chr
Godskesen
kursusansvarlig
hovedunderviser
underviser
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
netbaseret
undervisning
Grundlæggende
Grafisk
Design
netbaseret
undervisning
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=968
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Databasesystemer
Engelsk
navn
Database
Systems
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
eller
tilsvarende
forudsætninger
Kurset
kan
dog
tages
parallelt
med
grundlæggende
programmering
hvis
man
har
matematik
på
A
niveau
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
Målsætninger
Databaser
mødes
overalt
som
den
grundlæggende
mekanisme
til
lagring
af
og
søgning
i
store
strukturerede
datamængder
Det
er
vigtigt
at
kende
til
de
grundlæggende
regler
for
datamodellering
og
datamanipulation
i
forbindelse
med
databaser
for
at
kunne
forstå
opbygningen
af
systemer
hvor
databaser
indgår
Den
relationelle
og
i
stigende
omfang
den
objektrelationelle
model
for
design
af
databaser
mødes
overalt
i
kommercielle
produkter
Kurset
vil
fokusere
på
den
relationelle
model
Efter
kurset
skal
du
selvstændigt
kunne
udforme
og
argumentere
for
designet
af
en
database
og
du
skal
ligeledes
kunne
udføre
relevante
søgninger
på
databasen
Deruodver
bliver
du
introduceret
til
grundlæggende
relationel
databaseteori
praktisk
design
af
relationelle
databaser
samt
centrale
databasesystem
koncepter
såsom
transaktioner
og
recovery
samt
praktisk
SQL
programmering
Fagligt
indhold
Grundlæggende
databasebegreber
Den
relationelle
databasemodel
domæner
relationer
relationel
algebra
relationel
kalkule
Structured
Query
Language
SQL
datadefinition
domæne
og
integritetsspørgsmål
datamanipulation
Konceptionelt
databasedesign
Extended
Entity
Relationship
EER
modellering
transformation
til
den
relationelle
model
Logisk
databasedesign
funktionelle
afhængigheder
normalformer
normalisering
flerværdi
afhængigheder
højere
normalformer
integritet
Database
management
systemer
transaktioner
genetablering
samtidighed
sikkerhed
Det
skal
bemærkes
at
dette
kursus
er
et
meget
teoretisk
kursus
Der
vil
i
beskedent
omfang
være
maskinøvelser
i
oprettelse
af
og
forespørgsler
på
en
database
Desuden
vil
der
være
et
antal
obligatoriske
opgaver
der
skal
afleveres
og
godkendes
Litteratur
Elmasri
R
and
S
B
Navathe
Fundamentals
of
Database
Systems
Addison
Wesley
Der
er
en
udgave
af
bogen
på
vej
men
det
vides
endnu
ikke
om
den
når
at
blive
klar
til
foråret
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
og
obligatoriske
afleveringsopgaver
der
skal
godkendes
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Heidi
Gregersen
kursusansvarlig
Christina
Haustrup
hjælpelærer
Tine
Thorn
hjælpelærer
Avanceret
algoritmik
Design
af
brugergrænseflader
og
data
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=981
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Databaser
Engelsk
navn
Databases
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Der
er
ingen
formelle
forudsætninger
De
anbefalede
forudsætninger
er
Der
forudsættes
en
hvis
færdighed
i
programmering
f
eks
fra
at
have
fulgt
kurset
Indledende
Programmering
og
forinden
eller
samtidig
at
have
fulgt
kurset
Begreber
og
Redskaber
til
Programmering
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
det
skal
give
en
generel
forståelse
af
databaser
deres
anvendelse
og
fundament
Mere
konkret
er
det
hensigten
at
den
studerende
skal
få
kendskab
til
databasesystemers
opbygning
blive
fortrolig
med
design
af
databaser
dels
ved
brug
af
specielle
notationer
bl
a
Entity
Relationship
diagrammering
og
dels
ved
analyse
igennem
normalisering
få
overblik
over
de
vigtigste
modeller
for
databasesystemer
samt
få
grundig
indsigt
i
den
vigtigste
den
relationelle
model
blive
fortrolig
med
databasesprogene
relationel
algebra
samt
SQL
og
endelig
få
kendskab
til
hvordan
man
programmerer
applikationer
til
et
databasesystem
Fagligt
indhold
Der
introduceres
til
systemer
modeller
sprog
samt
design
i
forbindelse
med
databaser
Systemer
og
sprog
vil
bl
a
blive
understøttet
af
praktiske
øvelser
med
et
fuldt
udbygget
databasesystem
Oracle
og
centrale
elementer
om
arkitektur
for
databasesystemer
vil
blive
berørt
Under
datamodeller
vil
vægten
blive
lagt
på
de
aktuelle
den
relationelle
den
deduktive
og
den
objektorienterede
med
udgangspunkt
i
den
basale
teori
for
disse
der
for
de
to
førstnævntes
vedkommende
er
logik
eller
mængdeteori
Databasesprog
vil
blive
præsenteret
ved
eksempler
og
vægten
vil
blive
lag
på
SQL
Der
skal
gives
en
kortfattet
introduktion
til
den
teoretiske
tilgang
til
databasedesign
herunder
normaliseringsteori
og
til
den
praktiske
herunder
design
v
hj
a
semantisk
rige
modeller
såsom
ER
modellen
Litteratur
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
T
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Linieansvarlig
Lærere
Troels
Andreasen
kursusansvarlig
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Distribuerede
Systemer
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/fleksibel/
Fleksibel
undervisning
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Fleksibel
undervisning
Fleksible
kurser
forår
Fleksibel
undervisning
Fleksibel
undervisning
ligger
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
om
aftenen
i
weekenden
eller
som
netbaseret
fjernundervisning
I
forårssemesteret
bliver
antallet
af
fleksible
kurser
IT
højskolen
øger
for
hvert
semester
antallet
af
fleksible
kurser
for
erhvervsaktive
som
ønsker
at
studere
uden
for
almindelig
arbejdstid
IT
højskolens
fleksible
undervisning
betyder
at
diplom
og
masterstuderendes
ikke
behøver
at
møde
op
til
forelæsninger
og
øvelser
på
IT
højskolen
to
hele
hverdage
hver
uge
Afhængig
af
kursusvalg
vil
de
studerende
typisk
kunne
lægge
dele
af
eller
måske
hele
deres
skemalagte
undervisning
om
eftermiddagen
om
aftenen
i
weekenden
eller
som
netbaseret
undervisning
På
IT
højskolen
udbydes
følgende
former
for
fleksibel
undervisning
Netbaseret
undervisning
Netbaseret
undervisning
består
af
en
kombination
af
fokusperioder
med
undervisning
via
internettet
og
tilstedeværelsesdage
på
IT
højskolen
Et
kursus
udbudt
som
netbaseret
undervisning
vil
i
fokusperioderne
bestå
af
selvstændig
læsning
af
teori
opgaveløsning
praktiske
og
teoretiske
øvelser
samt
løbende
elektronisk
kommunikation
og
debat
med
underviseren
og
medstuderende
Tilstedeværelsesdagene
som
ligger
om
aftenen
eller
i
weekenden
uden
for
normal
arbejdstid
vil
bl
a
bestå
af
forelæsninger
fremlæggelser
debat
evaluering
samt
forberedelse
af
næste
fokusperiode
Netbaseret
undervisning
forløber
som
hovedregel
over
semestrets
første
uger
Kursus
med
ugentlig
skemalagt
undervisning
som
gennemføres
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
aftenen
eller
i
weekenden
IT
højskolen
tilrettelægger
flere
og
flere
kurser
under
Åben
Uddannelse
hvor
den
skemalagte
undervisning
ligger
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
om
aftenen
og
i
weekenden
Projekt
I
såvel
diplomuddannelsen
som
i
masteruddannelserne
kan
indgå
et
eller
flere
projekter
De
fleste
projekter
vil
være
gruppeprojekter
Projektbeskrivelsen
udarbejdes
i
høj
grad
selvstændigt
af
gruppen
i
den
første
del
af
projektperioden
Et
projekt
gennemføres
via
en
kombination
af
hjemmearbejde
undervisning
via
internettet
møder
med
projektvejlederen
og
gruppemøder
for
studerende
For
mere
information
kontakt
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=752
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
strategi
Netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
IS
and
IT
Strategy
Distance
Education
Linie
Åben
uddannelse
Semester
E
Formelle
forudsætninger
En
erhvervsøkonomisk
baggrund
ville
være
ønskelig
men
ingen
betingelse
Kurset
har
en
introducerende
karakter
Kan
læses
i
sammenhæng
med
IT
projektledelse
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Baggrunden
for
at
udbyde
dette
fag
er
at
mange
IT
chefer
i
dag
kommer
til
kort
når
de
bliver
spurgt
om
hvad
virksomhedens
IT
strategi
er
Det
er
målet
at
give
deltagerne
en
række
praktiske
redskaber
til
at
kunne
formulere
og
implementere
en
IT
strategi
i
virksomheden
herunder
at
forstå
sammenhængen
mellem
forretningsstrategien
og
IT
strategien
Desuden
er
det
målet
at
give
de
studerende
en
forståelse
for
hvorfor
implementeringen
af
IT
strategien
er
så
vanskelig
i
praksis
herunder
at
forstå
vigtigheden
af
IT
strategiarbejdet
i
relation
til
virksomhedens
topledelse
Fagligt
indhold
Kurset
består
overordnet
set
af
fem
temaer
Koblingen
mellem
forretningsstrategi
og
IS
Information
System
IT
strategi
Formulering
og
implementering
af
forretningsstrategi
samt
BPR
analyse
Business
Process
Re
engineering
IS
IT
strategi
Anskaffelse
af
IT
Implementering
af
IT
og
videre
drift
Temaerne
bliver
sideløbende
understøttet
med
cases
således
at
teori
og
praksis
kobles
sammen
Efter
kurset
skal
du
kunne
Redegøre
for
sammenhæng
mellem
forretnings
IS
og
IT
strategi
Redegøre
for
nødvendigheden
af
ændrede
arbejdsgange
Aktivt
deltage
i
formuleringen
og
implementeringen
af
en
IT
strategi
Aktivt
deltage
i
anskaffelsen
af
det
IT
udstyr
som
IT
strategien
danner
udgangspunkt
for
Relatere
IT
strategi
til
IT
projektledelse
Forstå
samspillet
mellem
IT
afdelingen
direktionen
og
resten
af
organisationen
Kurset
gennemføres
som
netbaseret
undervisning
I
kurset
indgår
undervisning
over
Internettet
hjemmestudier
og
seminarer
på
IT
højskolen
på
lørdage
kl
Litteratur
Obligatorisk
litteratur
Robson
W
Strategic
Management
and
Information
Systems
nd
edition
Pitman
Desuden
udleveres
artikler
noter
og
cases
Kursusform
Netbaseret
undervisning
og
seminarer
på
IT
C
sept
nov
og
dec
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
loerdag
formiddag
loerdag
eftermiddag
Eksamensform
Faget
afsluttes
med
skriftlig
eksamen
Ved
afslutningen
af
kurset
afleveres
en
sammenfattende
opgave
om
en
IT
strategisk
problemstilling
Der
gives
karakter
efter
skalaen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Bent
Faurskov
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=754
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Databasesystemer
Netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
Database
Systems
Distance
Education
Linie
Åben
uddannelse
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
eller
tilsvarende
forudsætninger
Kurset
kan
dog
tages
parallelt
med
grundlæggende
programmering
hvis
man
har
matematik
på
A
niveau
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
Målsætninger
Databaser
mødes
overalt
som
den
grundlæggende
mekanisme
til
lagring
af
og
søgning
i
store
strukturerede
datamængder
Det
er
vigtigt
at
kende
til
de
grundlæggende
regler
for
datamodellering
og
datamanipulation
i
forbindelse
med
databaser
for
at
kunne
forstå
opbygningen
af
systemer
hvor
databaser
indgår
Den
relationelle
og
i
stigende
omfang
den
objektrelationelle
model
for
design
af
databaser
mødes
overalt
i
kommercielle
produkter
Kurset
vil
hovedsageligt
fokusere
på
den
relationelle
model
men
en
kort
introduktion
til
objektorienterede
og
objektrelationelle
modeller
samt
dataware
housing
gives
Efter
kurset
skal
du
selvstændigt
kunne
udforme
og
argumentere
for
designet
af
en
database
og
du
skal
ligeledes
kunne
udføre
relevante
søgninger
på
databasen
Deruodver
bliver
du
introduceret
til
grundlæggende
relationel
databaseteori
praktisk
design
af
relationelle
databaser
samt
centrale
databasesystem
koncepter
såsom
transaktioner
og
recovery
samt
praktisk
SQL
programmering
Fagligt
indhold
Grundlæggende
databasebegreber
Den
relationelle
databasemodel
domæner
relationer
relationel
algebra
og
relationel
kalkule
Structured
Query
Language
SQL
datadefinition
domæne
og
integritetsspørgsmål
samt
datamanipulation
Konceptionelt
databasedesign
Entity
Relationship
E
R
modellering
og
transformation
til
den
relationelle
model
Logisk
databasedesign
funktionelle
afhængigheder
normalformer
normalisering
flerværdi
afhængigheder
højere
normalformer
og
integritet
Database
management
systemer
transaktioner
genetablering
samtidighed
og
sikkerhed
Kurset
gennemføres
som
netbaseret
undervisning
I
kurset
indgår
undervisning
over
Internettet
hjemmestudier
og
seminarer
på
IT
højskolen
på
lørdage
kl
Litteratur
Silberschartz
A
Korth
H
F
and
Sudershan
S
Database
System
Concepts
rd
Edition
McGraw
Hill
ISBN
Kursusform
Netbaseret
undervisning
og
seminarer
på
IT
C
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
loerdag
formiddag
loerdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jens
Christian
Godskesen
Lærere
Kristian
Torp
kursusansvarlig
Christina
Haustrup
Hansen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=731
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Grundlæggende
Programmering
Netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
Introductory
Programming
Distance
Education
Linie
Åben
uddannelse
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Det
forventes
at
du
er
i
stand
til
at
bruge
din
computer
til
at
sende
email
læse
fra
web
installere
nyt
software
og
at
kunne
bruge
et
dos
vindue
Der
kræves
altså
ingen
programmeringserfaring
for
at
kunne
følge
dette
kursus
Sprog
dansk
Målsætninger
Gennemførelse
af
kurset
vil
give
dig
disse
kvalifikationer
Du
skal
kunne
løse
mindre
programmeringsproblemer
i
Java
Til
det
formål
skal
du
kunne
benytte
simple
datatyper
tabeller
løkker
metoder
klasser
og
objekter
Du
skal
kunne
skrive
programmer
med
grafiske
brugergrænseflader
ved
anvendelse
af
Abstract
Window
Toolkit
For
eksempel
skal
du
kunne
skrive
Java
appletter
dvs
programmer
der
køres
under
en
Web
browser
Du
skal
kunne
anvende
givne
programbiblioteker
Derfor
skal
du
kunne
forstå
begreberne
nedarvning
grænseflader
Java
interfaces
og
undtagelser
Java
exceptions
Du
skal
kunne
forstå
at
et
programmeringsproblem
kan
løses
på
vidt
forskellige
måder
og
at
man
kan
vurdere
de
resulterende
programmers
effektivitet
og
korrekthed
uafhængigt
af
computeren
Derfor
gennemgås
og
sammenlignes
forskellige
teknikker
til
søgning
og
sortering
Du
skal
kende
grundlæggende
teknikker
til
systematisk
afprøvning
test
af
programmer
Fagligt
indhold
Programmer
er
basale
byggesten
i
alle
IT
systemer
Det
er
vigtigt
for
en
softwareudvikler
at
forstå
mulighederne
begrænsningerne
og
omkostningerne
ved
programmering
uanset
hans
eller
hendes
fremtidige
rolle
programudvikler
projektleder
designer
planlægger
eller
lignende
I
dette
kursus
benytter
vi
programmeringssproget
Java
Java
er
et
moderne
objekt
orienteret
sprog
der
letter
konstruktionen
af
grafiske
brugergrænseflader
dvs
skærmbilleder
med
menuer
knapper
osv
og
af
Internet
baserede
programmer
Kurset
gennemføres
som
netbaseret
undervisning
I
kurset
indgår
undervisning
over
Internettet
hjemmestudier
og
seminarer
på
IT
højskolen
på
lørdagene
og
kl
Se
også
kursets
hjemmeside
Litteratur
John
Lewis
og
William
Loftus
Java
Software
Solutions
second
edition
update
Addison
Wesley
Kursusform
Netbaseret
undervisning
og
seminarer
på
IT
C
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
loerdag
formiddag
loerdag
eftermiddag
Eksamensform
Fire
timer
skriftlig
eksamen
med
hjælpemidler
men
uden
datamat
Eksamen
er
fælles
med
dags
kursuet
og
finder
sted
onsdag
januar
fra
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jens
Christian
Godskesen
Lærere
Kasper
Østerbye
kursusansvarlig
Christoffer
Soya
hjælpelærer
Kasper
B
Pedersen
hjælpelærer
Tess
Gaston
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=759
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
AI
i
computerspil
Tirsdag
kl
Engelsk
navn
AI
in
Computer
Games
Linie
Åben
uddannelse
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
kan
ikke
følges
sideløbende
samt
programmeringserfaring
via
et
andet
programmeringskursus
dispensation
for
dette
kan
søges
hos
de
kursusansvarlige
matematik
på
niveau
A
eller
tilsvarende
Da
kurset
spænder
vidt
forventes
det
at
de
studerende
arbejder
med
materialet
er
velforberedte
og
er
rede
til
at
løse
større
implementationsopgaver
Kendskab
til
flere
programmeringssprog
og
computergrafik
D
D
vil
være
en
fordel
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Kurset
har
to
mål
at
introducere
højniveau
programmeringssprog
til
at
klare
strukturelt
besværlige
problemer
at
give
indsigt
i
D
computergrafik
og
andre
teknikker
til
pilprogrammering
Efter
kurset
vil
de
studerende
have
kendskab
til
Haskell
have
kendskab
til
C
have
kendskab
til
D
grafik
kunne
implementere
mindre
oversættere
kunne
implementere
mindre
spil
kunne
implementere
spil
AI
Atificial
Intelligence
have
generelt
kendskab
til
spilteknologi
De
nævnte
emner
vil
blive
introduceret
i
det
omfang
der
er
nødvendigt
for
at
kunne
løse
de
konkrete
opgaver
og
der
er
derfor
ikke
tale
om
et
tilbundsgående
kursus
i
Haskell
C
D
grafik
e
t
c
Fagligt
indhold
Grundlæggende
er
moderne
computerspil
programmer
som
alle
andre
men
de
er
underlagt
specielle
vilkår
der
er
krav
til
indhold
og
hastighed
Disse
to
krav
hiver
i
hver
sin
retning
forbrugeren
vil
gerne
opleve
fascinerende
visuelle
effekter
og
D
verdener
fyldt
med
NPC
er
Non
Player
Characters
udstyret
med
anvanceret
AI
men
det
er
begrænset
hvor
meget
processorkraft
der
kan
afses
til
begge
dele
hvis
der
skal
genereres
frames
i
sekundet
Dette
kalder
på
effektiv
programmering
På
bit
niveau
vil
hver
CPU
instruktion
sparet
med
hensyn
til
grafikken
give
en
ekstra
CPU
instruktion
til
AI
en
og
omvendt
På
et
strukturelt
niveau
er
det
ofte
store
datamængder
der
behandles
og
hvis
en
algoritme
kan
udskiftes
med
en
mere
avanceret
men
med
en
bedre
tidskompleksitet
kan
det
betyde
store
besparelser
Dette
kursus
vil
tage
udgangspunkt
i
et
spil
der
skal
udvikles
i
løbet
af
kurset
Forskelligartede
teknologier
vil
blive
introduceret
og
implementeret
som
de
får
relevans
for
spillet
blandt
andet
Introduktion
til
Visual
C
og
funktionsprogrammering
i
sproget
Haskell
Parsning
og
oversætterteknik
i
Haskell
Spilalgoritmer
og
strukturering
i
C
D
grafik
OpenGL
i
C
Det
praktiske
mål
med
kurset
er
at
de
studerende
i
grupper
vil
få
implementeret
følgende
bestanddele
En
oversætter
fra
et
AI
beskrivende
højniveausprog
til
et
AI
lavniveausprog
En
fortolker
til
AI
lavniveausproget
En
spil
engine
samme
for
alle
grupper
En
D
engine
Det
er
tanken
at
de
udviklede
spil
vil
være
indbyrdes
kompatible
således
at
de
vil
kunne
spille
mod
hinanden
Litteratur
Noter
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
afleveringsopgaver
og
mundtlig
eksamen
Kurset
kan
evt
følges
op
af
et
ugers
projekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jens
Chr
Godskesen
Lærere
Michael
Florentin
Nielsen
kursusansvarlig
Theo
Engell
Nielsen
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=96
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Innovation
og
Iværksættere
Torsdag
kl
og
lørdag
kl
Engelsk
navn
Innovation
and
Entrepreneurship
Linie
Åben
uddannelse
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Lyst
til
at
oprette
egen
virksomhed
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
at
have
gennemført
kurset
skal
du
kende
til
Den
teoretiske
og
historiske
baggrund
for
begreber
som
innovation
og
iværksættere
Styringsopgaver
som
er
vigtige
i
nye
ventureprojekter
Udarbejde
en
forretningsplan
for
et
nyt
venture
projekt
Det
miljø
danske
iværksættere
bevæger
sig
i
i
dag
Fagligt
indhold
Kurset
består
af
tre
faglige
blokke
Innovation
Styring
Kontekst
Den
første
blok
bestå
af
forelæsninger
om
teoretiske
emmner
der
tilsammen
skal
give
deltagerne
en
forståelse
af
grundlaget
for
frembringelsen
af
nytænkning
og
gode
idéer
I
den
anden
blok
beskæftiger
vi
os
i
gruppe
projektarbejde
med
de
styringsopgaver
der
skal
udføres
hvis
den
gode
idé
skal
realiseres
i
en
fungerende
forretningsmodel
Sideløbende
hermed
Kontekst
vil
vi
over
flere
forelæsninger
invitere
erfarne
praktikere
på
besøg
for
at
de
kan
give
os
såvel
deres
praktiske
specialviden
som
også
et
overblik
over
de
sociale
og
institiutionelle
sammenhænge
man
som
iværksætter
færdes
i
Kursussted
Kontekst
delen
af
kurset
holdes
på
Forskerparken
Symbion
kl
om
torsdagen
Resten
af
kurset
holdes
på
IT
højskole
Glentevej
kl
til
om
lørdagen
Innovation
delen
kl
Styring
delen
kl
Vi
ses
til
første
gang
torsdag
den
sept
på
Symbion
kl
Enheder
hedder
Introduktion
Inspiration
Tilbud
fra
det
offentlig
Innovation
Indføring
i
business
finans
Vision
Beskyttelse
og
patentering
Targets
Symbion
og
Incubators
Organization
Media
og
reklame
Money
Historie
af
en
start
up
sucess
Marketing
Plan
e
business
startups
mulighederne
lige
nu
Information
Kapitalmiljøet
Communication
Faktorene
in
VCernes
verden
Capital
Hvordan
ser
man
Business
Planen
Putting
it
together
Forbindelsen
med
USA
The
Future
Litteratur
Pensum
udleveres
ved
kursusstart
Der
anbefeles
at
læse
Drucker
Innovation
Entpreneurship
Butterworth
Heinemann
rev
inden
kursus
begynder
Kursusform
Forelæsninger
og
gruppe
projektarbejde
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
eftermiddag
loerdag
formiddag
loerdag
eftermiddag
Eksamensform
min
mundlig
eksam
min
præsentation
og
min
spørgsmål
svar
baseret
på
en
siders
rapport
udarbejdet
enten
individuelt
sider
eller
i
gruppe
sider
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Censor
er
er
Rizwan
Khalig
Director
for
New
Business
IBM
Scandinavia
Stockholm
Linieansvarlig
Lærere
Robert
Mellor
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=741
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Interaktiv
D
begynder
Torsdag
kl
Engelsk
navn
Interactive
D
beginner
Linie
Åben
uddannelse
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Et
grundlæggende
kendskab
til
billedbehandling
og
rumlig
forståelse
en
fordel
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
dette
kursus
er
at
gøre
dig
i
stand
til
at
modellere
og
visuelt
programmere
interaktive
D
modeller
til
brug
f
eks
på
Internettet
Detaljeret
målbeskrivelse
Du
skal
kunne
modellere
ved
hjælp
af
de
grundlæggende
konstruktionsmetoder
og
kombinationer
deraf
Du
skal
kunne
konstruere
standard
materialer
og
placere
dem
præcist
Du
skal
kunne
opbygge
hierarkier
og
lave
simple
key
frame
animationer
Du
skal
kunne
optimere
D
modeller
til
webbrug
Du
skal
kunne
anvende
visuel
programmering
til
opbygning
af
interaktivitet
Fagligt
indhold
Der
undervises
i
programmet
D
Studio
ds
max
til
modellering
og
animation
og
i
programmet
Cult
D
til
programmering
af
interaktivitet
Den
første
af
kursusgangene
omhandler
grundlæggende
D
modellering
med
gennemgang
af
programmet
øvelser
og
større
sammenhængende
opgaver
Den
sidste
af
kursusgangene
omhandler
animation
og
interaktivitet
ligeledes
med
gennemgang
af
programmerne
øvelser
og
større
opgaver
D
animationer
kan
nu
komprimeres
og
streames
til
brug
ved
relativt
små
båndbredder
Samtidig
er
interaktiv
D
der
renderes
realtime
for
alvor
ved
at
slå
igennem
De
interaktive
D
modeller
åbner
nye
muligheder
for
blandt
andet
formidling
og
læring
på
alle
niveauer
Præsentationen
af
et
produkt
i
en
webløsning
bliver
effektiv
og
underholdende
når
brugeren
selv
kan
vende
dreje
og
zoome
ind
på
produktet
og
måske
åbne
og
lukke
forskellige
dele
Litteratur
Boardman
Ted
ds
max
Fundamentals
New
Riders
Publishing
ISBN
X
Kursusform
Gennemgang
af
programmerne
øvelser
og
større
sammenhængende
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
kl
Eksamensform
Eksamensform
De
studerende
afleverer
to
opgaver
individuelt
Den
samlede
karakter
beregnes
som
karaktergennemsnit
af
de
to
opgaver
Bedømmelse
efter
skalaen
Dato
for
opgaveaflevering
Torsdag
d
kl
torsdag
d
kl
eller
fredag
d
kl
i
studieadministrationen
Konstruktionsfag
Eksamensdato
Opgaveaflevering
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jens
Christian
Godskesen
Lærere
Anette
Kreutzberg
kursusansvarlig
Christina
Schou
Christensen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=672
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
Platforme
og
Organisation
Lørdag
kl
Engelsk
navn
IT
Platforms
and
Organisation
Linie
Åben
uddannelse
Semester
E
Formelle
forudsætninger
IT
på
brugerniveau
f
eks
svarende
til
et
PC
kørekort
Kurset
er
et
introducerende
kursus
der
henvender
sig
til
personer
uden
dybere
kendskab
til
IT
men
med
generel
interesse
og
ønske
om
at
få
en
større
forståelse
af
informationsteknologien
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
dette
kursus
er
at
give
dig
en
grundlæggende
forståelse
af
IT
verdenen
såvel
teknisk
som
arbejdsmæssigt
Efter
kurset
vil
du
kunne
Snakke
fagligt
med
IT
folk
Bruge
Windows
NT
og
Linux
til
filhåndtering
editering
og
oversættelse
af
software
Forklare
brugen
af
grundlæggende
HTML
og
XML
Forklare
computerens
arkitektur
og
funktion
Forklare
kapacitetsforhold
for
CPU
og
netværk
Forklare
formålet
med
IT
i
virksomheder
Forklare
udviklingsprocessen
af
IT
systemer
og
dens
problemer
Fagligt
indhold
Kurset
vil
bestå
af
to
hoveddele
der
hver
i
sær
vil
fylde
cirka
halvdelen
af
kurset
Den
første
del
vil
have
fokus
på
IT
platforme
herunder
specielt
Computerens
hardware
og
dens
funktion
Operativsystemer
Windows
NT
og
Linux
Datakommunikation
netværk
herunder
bl
a
datakommunikationsmedier
internetrelaterede
protokoller
I
den
sidste
halvdel
af
kurset
vil
vi
fokusere
på
IT
i
organisationen
herunder
specielt
Internet
og
intranet
herunder
bl
a
HTML
og
XML
Data
og
applikationer
herunder
bl
a
forskellige
datamodeller
og
databaser
Systemudvikling
herunder
bl
a
systemudviklingens
faser
Litteratur
Lærebog
Stacey
C
Sawyer
og
Brian
K
Williams
Using
Information
Technology
Fourth
Edition
Introductory
Version
McGraw
Hill
ISBN
Endvidere
vil
der
være
supplerende
materiale
noter
uddrag
af
andre
bøger
Kursusform
Forelæsninger
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
loerdag
formiddag
loerdag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jens
Christian
Godskesen
Lærere
Mikkel
Arentoft
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=760
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
KURSET
UDBYDES
IKKE
Engelsk
navn
Managing
digital
content
production
Linie
Åben
uddannelse
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Erfaring
med
udvikling
af
web
sites
edb
systemer
eller
andre
former
for
IT
produkter
eller
IT
tjenester
Det
forventes
desuden
at
man
har
gennemgået
målgruppeanalyse
eller
brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
eller
har
tilsvarende
kunnen
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
faget
er
at
sætte
de
studerende
i
stand
til
at
stå
for
projektledelsen
af
et
multimedieprojekt
fra
ideudvikling
til
færdigt
produkt
Undervisningen
omfatter
såvel
projektledelse
og
projektstyring
i
forbindelse
med
produktioner
inden
for
nye
medier
Faget
dækker
over
brugen
af
projektstyringsværktøjer
genenmførelse
af
interessentanalyser
konfliktforbyggelse
og
løsning
strategier
for
indgåelse
af
aftaler
om
indhold
ophavsret
aftaleret
kvalitetssikring
versioneringsstrategier
tværmedielle
strategier
m
m
Kurset
deler
litteratur
og
arbejdsmetoder
med
andre
projektledelseskurser
på
IT
Højskolen
men
fokuserer
på
projektledelse
inden
for
indholdsproduktion
og
nye
medier
Fagligt
indhold
kurset
er
under
revision
Litteratur
Kursusform
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
kl
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jens
Chr
Godskesen
Lærere
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=676
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Målgruppeanalyse
Engelsk
navn
Target
group
analysis
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
give
kursisterne
relevante
redskaber
til
analyse
af
målgrupper
i
forbindelse
med
planlægning
af
kommunikation
Kurset
vil
introducere
til
strategisk
kommunikation
præproduktionsanalyse
og
give
indblik
i
hvordan
kommunikationsprocesser
forløber
hvad
sker
fra
afsender
til
modtager
Kurset
foregår
i
en
vekselvirkning
mellem
faglige
oplæg
og
diskussioner
Kurset
afsluttes
med
et
miniprojekt
hvor
der
er
lejlighed
til
at
afprøve
kursets
metoder
og
teorier
i
praksis
Miniprojektet
gennemføres
som
gruppearbejde
Fagligt
indhold
Det
faglige
indhold
i
kurset
vil
vægte
kommunikationsteori
målgruppeteori
samt
præsentere
anvendelsemuligheder
af
kvalitative
og
kvantitative
metoder
i
forbindelse
med
undersøgelse
af
målgrupper
og
evalueringer
af
kommunikation
Kodeord
Minerva
miniRisc
diffusionsteori
relevansbegrebet
evalueringsformer
fokusgruppeinterviews
udvikling
af
spørgeskemaer
mm
Litteratur
Der
kan
købes
et
kompendium
til
kurset
der
indeholder
relevante
artikler
og
uddrag
af
bøger
Desuden
udleveres
en
litteraturliste
til
inspiration
på
selve
kurset
Kursusform
Oplæg
diskussioner
øvelser
og
miniprojekt
i
grupper
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Kurset
afsluttes
med
et
projektarbejde
i
grupper
der
er
bedømmes
i
forhold
til
skalaen
Bedømmelsen
sker
på
grundlag
af
det
skriftlige
arbejde
projektet
der
således
ikke
skal
forsvares
mundtligt
ved
en
eksamen
Ved
karaktergivningen
medvirker
en
ekstern
censor
med
speciale
inden
for
kursets
praksisfelter
Projektet
afleveres
senest
kl
Alle
grupper
få
en
karakter
og
en
begrundelse
for
den
afgivne
karakter
Bedømmelsen
er
individuel
medieteorifag
Eksamensdato
Opgaveaflevering
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Jeanette
Pia
Jensen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=680
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Tekstformidling
på
Internet
Tirsdag
kl
Engelsk
navn
Text
communication
at
the
Internet
Linie
Åben
uddannelse
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Erfaring
med
brug
af
PC
og
tekstbehandling
Sprog
dansk
Målsætninger
De
studerende
skal
lære
at
skrive
og
redigere
tekstmateriale
til
interaktive
medier
især
Internettet
Kurset
henvender
sig
til
alle
der
ønsker
at
sætte
sig
ind
i
de
særlige
krav
som
Internet
og
andre
elektroniske
medier
stiller
til
tekstuel
formidling
Deltagerne
har
typisk
skriveerfaring
fra
universitetsopgaver
journalistisk
arbejde
eller
andet
og
ønsker
at
blive
stærke
i
beherskelsen
af
tekstformidling
til
de
nye
medier
Kursets
mål
er
at
give
deltagerne
et
solidt
teoretisk
og
praktisk
grundlag
for
at
formidle
via
elektroniske
medier
Fagligt
indhold
Kurset
beskæftiger
sig
med
indholdet
og
sproget
Hvordan
skriver
man
kort
klart
informativt
og
levende
Hvordan
giver
man
eksempelvis
videnskabelige
tekster
en
chance
for
at
blive
læst
på
nettet
Kurset
behandler
desuden
kommunikation
mellem
afsender
og
modtager
og
interaktion
mellem
menneske
og
maskine
Der
vises
eksempler
på
gode
og
mindre
gode
tekster
på
nettet
og
gøres
forsøg
på
at
defineret
nye
digitale
tekstgenrer
Deltagerne
vil
i
løbet
af
kurset
selv
producere
en
del
tekst
til
Internet
både
som
faste
opgaver
og
med
mulighed
for
at
arbejde
med
eget
tekstmateriale
Kurset
bestås
ved
aflevering
af
obligatoriske
opgaver
og
afsluttende
skriftlig
eksamen
Litteratur
Kursusform
Forelæsninger
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
kl
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
med
mulighed
for
brug
af
PC
Bedømmelse
efter
skalaen
og
ekstern
censur
Interaktionsfag
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jens
Christian
Godskesen
Lærere
Claus
Thor
Nielsen
kursusansvarlig
Claus
Jensen
underviser
Tijana
Paludan
Duus
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=695
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Usability
Onsdag
kl
Engelsk
navn
Usability
Linie
Åben
uddannelse
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Nogen
erfaring
med
design
af
web
sites
edb
systemer
eller
andre
former
for
IT
produkter
eller
IT
tjenester
Forudsætningerne
kan
f
eks
være
opnået
gennem
kurset
Web
design
I
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Kurset
er
en
introduktion
til
usability
metoder
den
praktiske
anvendelse
og
det
teoretiske
fundament
Kurset
tager
udgangspunkt
i
faserne
i
designprocessen
De
forskellige
metoder
gennemgås
efter
deres
tilknytning
til
designfasen
Det
er
kursets
mål
At
give
den
studerende
et
praktisk
og
teoretisk
kendskab
til
metoder
og
teorier
At
gøre
den
studerende
i
stand
til
selvstændigt
at
kunne
vurdere
relevante
metoder
At
gøre
den
studerende
i
stand
til
selvstændigt
at
kunne
gennemføre
tests
At
udvikle
akademiske
research
analyse
og
præsentations
færdigheder
Fagligt
indhold
Fagligt
indhold
Usability
er
et
begreb
der
dækker
over
mange
discipliner
spredt
ud
over
en
stor
del
af
design
processen
fra
analyser
af
eksisterende
sites
over
research
til
test
af
prototyper
og
færdige
sites
På
kurset
vil
vi
bl
a
arbejde
med
Analysemetoder
Heuristisk
analyser
cardsorting
brugersegmentering
Designmetoder
Brugerinddragelse
og
brugerobservationer
scenarier
prototyping
og
informationsarkitektur
interviewteknik
Testmetoder
Tænke
højt
tests
test
labs
Kurset
tager
udgangspunkt
i
faserne
i
designprocessen
De
forskellige
usability
metoder
gennemgås
efter
deres
tilknytning
til
designfasen
Arbejdsformer
Hver
kursusgang
er
opdelt
i
Oplæg
fra
underviser
studenter
oplæg
studenter
præsentationer
og
øvelser
På
kurset
arbejdes
der
med
en
række
øvelser
både
faste
øvelser
og
øvelser
der
tager
udgangspunkt
i
egne
projekter
problemstillinger
Der
må
påregnes
en
høj
grad
af
gruppearbejde
da
mange
metoder
ikke
kan
udføres
af
én
person
alene
I
kurset
er
der
indlagt
et
midt
vejs
projekt
Hele
kurset
afsluttes
med
et
to
ugers
mini
projekt
hvor
de
studerende
fordyber
sig
i
en
metode
efter
eget
valg
Mellem
hver
kursusgang
skal
der
afsættes
tid
til
øvelser
og
litteraturstudier
Litteratur
Pearrow
Mark
Web
Site
Usability
Handbook
Charles
River
Media
Kursusform
Forelæsninger
studenter
oplæg
studenter
præsentationer
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
kl
Eksamensform
Et
skriftligt
gruppeprojekt
i
kursusperioden
danner
udgangspunkt
for
mundtlig
eksamen
Projektet
afleveres
senest
kl
Interaktionsfag
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Jens
Christian
Godskesen
Lærere
Lene
Nielsen
kursusansvarlig
Chr
Viktor
Rasmussen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=711
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Avancerede
datastrukturer
Engelsk
navn
Advanced
data
structures
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Kendskab
til
algoritmik
fra
et
introducerende
kursus
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
At
give
de
studerende
kendskab
til
avancerede
datastrukturer
og
nogle
af
dets
anvendelser
Den
studerende
skulle
således
efter
endt
kursusforløb
være
i
stand
til
at
kunne
løse
mere
avancerede
algoritmiske
problemstillinger
ved
hjælp
af
de
lærte
teknikker
og
have
optrænet
sin
evne
til
at
arbejde
med
svære
kombinatoriske
problemstillinger
Fagligt
indhold
Kurset
er
tilrettelagt
således
at
det
kan
følges
af
studerende
som
har
haft
avancerede
algoritmik
eller
blot
introduktion
til
algoritmik
Kurset
vil
berøre
forskellige
algoritmiske
teknikker
og
analyser
Vi
vil
se
på
hvilke
informationer
der
effektivt
kan
opdateres
som
f
eks
ved
brug
af
et
søgetræ
Der
vil
blive
givet
eksempler
på
hvad
kan
klares
i
konstant
tid
hvad
der
skal
bruges
inverse
ackermann
tid
på
log
log
n
log
n
osv
Med
de
stigende
datamængder
på
f
eks
internettet
genforskning
databaser
er
kendskab
til
konstruktion
af
effektive
datastrukturer
en
vigtig
byggeklods
i
softwareudvikling
I
kurset
vil
det
være
de
rene
fundamentale
algoritmiske
problemstillinger
vi
fokusere
på
Disse
problemstillinger
vil
således
hver
især
have
mange
anvendelser
men
deres
applikationer
vil
være
overladt
som
selvstudie
for
de
studerende
Få
mere
detaljeret
information
om
algoritmekurser
på
IT
C
Litteratur
Udvalgte
artikler
Kursusform
Seminar
forelæsninger
og
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Kursusaktivitet
bliver
bedømt
bestået
ikke
bestået
med
intern
censur
baseret
på
aflevering
og
godkendelse
af
obligatoriske
opgaver
Eksamensdato
Ingen
Bemærkninger
Kurset
må
ikke
overlappe
med
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Og
endvidere
må
det
helst
heller
ikke
overlappe
med
databasesystemer
og
objektorienteret
programmering
Linieansvarlig
Lærere
Stephen
Alstrup
kursusansvarlig
Theis
Rauhe
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=703
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Engelsk
navn
Introduction
to
algorithms
and
data
structures
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
på
IT
C
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
give
dig
en
grundlæggende
algoritmisk
forståelse
så
du
kan
forholde
dig
til
softwares
tid
og
pladsforbrug
Du
skal
lære
at
beherske
de
mest
almindelige
algoritmiske
problemstillinger
der
opstår
i
en
softwareudviklingsproces
Kurset
skal
endvidere
fungere
som
en
solid
ballast
til
forståelse
af
andre
tekniske
kurser
Fagligt
indhold
Kurset
tager
udgangspunkt
i
forskellige
problemer
som
løses
ved
hjælp
af
udvalgte
emner
inden
for
fundamental
algoritmik
Emner
der
bliver
berørt
er
Metoder
til
sortering
og
søgning
Metoder
til
at
finde
korteste
vej
i
et
netværk
Metoder
til
kompakt
at
repræsentere
store
datamængder
Metoder
til
at
analysere
effektivitet
og
korrekthed
Mere
detaljeret
vil
vi
f
eks
arbejde
med
Stakke
køer
lister
og
sekvenser
Prioritetskøer
balancerede
søgetræer
og
ordbøger
Sortering
og
selektion
Mængder
og
partitioner
Vi
vil
også
berøre
forskellige
analyseværktøjer
såsom
korrekthedsbeviser
via
invarianter
asymptotisk
analyse
og
notation
amortiseret
analyse
og
probabilistisk
analyse
Få
mere
detaljeret
information
om
algoritmekurser
på
IT
C
Litteratur
Cormen
Leiserson
Rivest
Intruduction
to
Algorithms
Second
Edition
From
MIT
Kursusform
Ugentlige
forelæsninger
og
øvelser
samt
obligatoriske
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
fire
timer
som
forudsætter
at
de
obligatoriske
opgaver
er
afleveret
og
godkendt
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Kurset
må
ikke
tidsoverlappe
med
avanceret
datastrukturer
ADS
Endvidere
må
det
helst
ikke
overlappe
med
databasesystemer
og
objektorienteret
programmering
Linieansvarlig
Lærere
Theis
Rauhe
kursusansvarlig
Stephen
Alstrup
underviser
Philip
Bille
hjælpelærer
Christian
Worm
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=712
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Engelsk
navn
Tools
and
Concepts
in
Programming
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
formelle
forudsætninger
Anbefalede
forudsætninger
At
man
har
fulgt
eller
samtidig
følger
kurset
Indledende
Programmering
Sprog
dansk
Målsætninger
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Kurset
skal
give
den
studerende
et
begrebsmæssigt
grundlag
for
programudvikling
og
skal
desuden
give
et
overblik
over
et
udvalg
af
de
redskaber
og
metoder
en
programmør
kan
benytte
sig
af
Mere
konkret
skal
den
studerende
beherske
følgende
emner
Syntax
af
programmeringssprog
grammatikker
EBNF
Repræsentation
af
data
i
maskinen
vurdering
af
lagerforbrug
Håndkøring
af
programmer
herunder
virkefelt
procedurekald
og
referencer
Elementær
software
engineering
afprøvning
test
dokumentation
Elementære
datastrukturer
lister
stakke
træer
køer
Søgnings
og
sorteringsteknikker
f
ex
binær
søgning
Iteration
og
rekursion
quicksort
Elementær
kompleksitetsteori
konstant
lineær
polynomiel
og
eksponentiel
tid
Fagligt
indhold
Kendskab
til
grundliggende
datalogiske
begreber
er
en
forudsætning
for
at
kunne
designe
og
implementere
velstrukturede
programmer
og
er
ydermere
en
forudsætning
for
på
kvalificeret
vis
at
beskæftige
sig
med
datalogi
generelt
Kurset
vil
gennemgå
et
udvalg
af
grundlæggende
begreber
og
metoder
der
bruges
ved
programmering
og
programudvikling
Litteratur
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftlig
timers
eksamen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Mads
Rosendahl
kursusansvarlig
Torben
Brauner
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=750
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Billedanalyse
Engelsk
navn
Image
Analysis
Linie
Multimedieteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Highest
level
of
mathematics
from
high
school
Basics
of
programming
Signal
processing
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
objectives
of
the
course
is
to
introduce
the
students
to
the
basic
concepts
methods
and
algorithms
of
digital
manipulation
analysis
and
understanding
of
images
The
students
will
develop
image
processing
systems
in
the
Matlab
programming
environment
In
this
way
pratical
skills
in
the
use
development
and
programming
of
image
analysis
algortihms
are
gained
Fagligt
indhold
The
course
covers
subjects
in
global
image
processing
formats
histograms
local
image
processing
local
histograms
filterings
image
analysis
feature
detection
template
matching
image
understanding
scale
space
Examples
will
be
drawn
for
medical
imaging
and
industrial
applications
D
image
analysis
will
be
the
main
topic
but
D
image
analysis
on
medical
scannings
will
also
be
introduced
Litteratur
Course
book
plus
articles
The
course
book
is
Digital
Image
Processing
by
Gonzalez
and
Woods
Kursusform
Lectures
Computer
exercises
Class
room
exercises
small
project
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Oral
examination
with
grade
after
approval
of
two
out
of
two
mandatory
exercises
during
the
semester
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Kurset
må
ikke
ligge
samme
dag
som
Digital
Filmbehandling
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
Linieansvarlig
John
Aasted
Sørensen
Lærere
Ole
Fogh
Olsen
kursusansvarlig
Erik
Dam
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=708
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Signalbehandling
Engelsk
navn
Signal
Processing
Linie
Multimedieteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Highest
level
of
math
from
highschool
or
equivalent
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
objectives
are
to
introduce
the
students
to
the
fundamental
concepts
necessary
to
understand
and
to
develop
elements
for
multimedia
systems
which
use
sound
image
and
tactile
input
output
in
the
human
system
interface
The
signal
processing
concepts
are
emphasized
in
relation
to
applications
in
speech
and
basic
sound
generation
Fagligt
indhold
Fundamental
concepts
of
analog
signals
analog
to
digital
conversion
digital
to
analog
conversion
time
discrete
signals
digital
signal
processing
systems
analysis
and
synthesis
of
discrete
time
low
high
bandpass
filters
auto
and
cross
correlation
between
signals
spectral
analysis
by
the
discrete
Fourier
transform
DFT
and
the
fast
Fourier
transform
FFT
Hands
on
exercises
on
Elementary
Discrete
Time
Signals
Periodic
Signal
Generators
Sum
Scaling
and
Power
of
Signals
Linear
Time
Invariant
Systems
Correlation
and
Time
Delay
Effects
Filters
and
the
z
transform
Filter
Design
and
Characteristics
Frequency
Analysis
of
Signals
Litteratur
Selected
parts
from
John
G
Proakis
Dimitris
G
Manolakis
Digital
Signal
Processing
Prentice
Hall
Kursusform
Lectures
problem
classes
hands
on
computer
exercises
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Oral
examination
with
initial
hour
preparation
based
on
the
course
materials
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
MMT
Lærere
John
Aasted
Sørensen
kursusansvarlig
Peter
Søren
Kirk
Hansen
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=726
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
T
Centrale
Databaser
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Du
skal
lære
at
opbygge
en
datamodel
og
en
tilsvarende
database
i
f
eks
MS
Access
og
udvikle
simple
systemer
der
kan
bruge
den
Du
skal
desuden
lære
at
designe
et
data
warehouse
der
sammenstiller
data
fra
mange
databaser
Fagligt
indhold
De
studerende
skal
i
praksis
kunne
designe
mindre
databaser
med
tilhørende
applikationer
samt
deltage
i
projektarbejdet
omkring
opbygning
af
større
centrale
databases
Du
skal
kunne
udvikle
en
logisk
og
en
fysisk
datamodel
for
komplekse
anvendelser
og
implementere
databasen
med
værktøjet
Access
Du
skal
kunne
designe
et
data
warehouse
for
en
kompleks
anvendelse
Du
skal
kunne
udvikle
SQL
programmer
under
Access
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
database
fysisk
er
opbygget
Litteratur
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
E
htm
Kursusform
x
lektioner
onsdag
øvelser
kl
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Afløsningsopgave
Eksamensdato
Bemærkninger
Afløsningsopgave
afleveres
d
januar
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Lars
Frank
kursusansvarlig
René
Karberg
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=707
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Computergrafik
Engelsk
navn
Computer
graphics
Linie
Multimedieteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Mathematics
at
Danish
Highschool
level
A
and
Basic
Programming
cannot
be
followed
simultaneously
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
purpose
of
this
course
is
to
introduce
the
students
to
the
basics
of
computer
graphics
After
completion
of
the
course
the
students
will
be
able
to
implement
real
time
computer
graphics
applications
Fagligt
indhold
Representation
of
models
in
D
Geometric
transformations
in
D
Projections
from
D
to
D
Clipping
in
D
and
D
Visualisation
of
graphics
primitives
Lines
polygons
curves
and
surfaces
Hidden
surfaces
Lighting
and
reflection
models
Litteratur
Foley
Van
Dam
Feiner
Hughes
Computer
Graphics
Principles
and
Practice
nd
edition
in
C
Addison
Wesley
Kursusform
Lectures
and
computer
and
classroom
exersises
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Oral
examination
Weekly
reports
must
be
approved
before
examination
but
do
not
take
part
in
the
grading
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
MMT
Lærere
Jon
Sporring
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=755
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Computerspil
Engelsk
navn
Computer
games
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Kurset
angriber
spil
fra
flere
forskellige
teoretiske
og
praktiske
vinkler
men
der
kræves
ikke
én
bestemt
faglighed
eller
ét
bestemt
forudgående
kursus
for
at
deltage
Nogle
øvelser
vil
kunne
løses
på
både
et
konceptuelt
og
praktisk
plan
hvorfor
konstruktionsfærdigheder
grafik
programmering
kan
komme
i
brug
Hjemmeside
http
www
it
c
dk
courses
CS
E
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
skal
gøre
kursisterne
i
stand
til
at
Forstå
og
diskutere
spil
teoretisk
hvad
er
bestanddelene
i
et
spil
Vurdere
og
diskutere
spilkoncepter
og
anvendelsen
af
spil
i
forskellige
sammenhænge
I
det
hele
taget
tænke
videre
om
spil
lave
spil
teoretisere
om
spil
eller
bruge
spil
eller
spil
strukturer
i
andre
sammenhænge
Såsom
websider
eller
undervisning
Fagligt
indhold
Computerspil
er
uden
sammenligning
den
mest
populære
form
for
digital
underholdning
Computerspil
driver
udviklingen
af
hardware
og
computerspil
er
tydeligvis
stedet
hvor
det
lykkes
for
interaktivitet
grafisk
udtryk
interfacedesign
og
programmering
at
spille
sammen
Alligevel
er
det
først
i
disse
år
at
man
begynder
at
tage
dem
alvorligt
som
noget
man
kan
diskutere
analysere
og
lære
at
konstruere
Kurset
har
to
overordnede
vinkler
En
overordnet
teoretisk
vinkel
der
diskuterer
hvad
computerspil
er
hvad
de
kan
og
ikke
kan
osv
En
mere
praktisk
vinkel
der
handler
om
konceptudvikling
og
til
dels
konstruktion
af
spil
Kurset
er
opbygget
med
det
mål
at
det
teoretiske
og
det
praktiske
aspekt
skal
komplementere
hinanden
at
det
teoretiske
arbejde
kan
hjælpe
med
idéudvikling
og
at
det
praktiske
element
skal
inspirere
til
videre
teoretisk
tænkning
Kurset
følger
følgende
overskrifter
Teori
om
spil
og
leg
Teori
om
spildesign
Hvorfor
handler
computerspil
om
det
de
handler
om
Kan
man
forestille
sig
spil
der
handler
om
mere
dybe
følelser
Leveldesign
multiplayerspil
Desuden
vil
vi
berøre
tid
i
spil
spil
og
fortællinger
computerspil
ift
ikke
elektroniske
spil
Øvelserne
er
både
konceptuelle
beskriv
et
spilkoncept
og
praktiske
design
en
bane
til
Quake
III
Litteratur
Kurset
følger
et
kompendium
der
bl
a
indeholder
tekst
fra
Andrew
Rollings
Dave
Morris
Game
Architecture
and
Design
H
M
Avedon
Brian
Sutton
Smith
The
Study
of
games
Roger
Caillois
Man
Play
and
Games
Janet
Murray
Hamlet
on
the
Holodeck
Steven
Poole
Trigger
Happy
Kursusform
Kursusformen
består
af
forelæsning
oplæg
diskussioner
samt
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Aflevering
af
opgave
Opgaven
kan
indeholde
konstruktionsdele
Afleveringsfrist
januar
Interaktionsdesignfag
DKM
specialerforberedende
Eksamensdato
opgaveaflevering
Bemærkninger
Linieansvarlig
Anker
Helms
Jørgensen
Lærere
Jesper
Juul
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=729
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Databaser
Engelsk
navn
Databases
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Der
er
ingen
formelle
forudsætninger
De
anbefalede
forudsætninger
er
Der
forudsættes
en
hvis
færdighed
i
programmering
f
eks
fra
at
have
fulgt
kurset
Indledende
Programmering
og
forinden
eller
samtidig
at
have
fulgt
kurset
Begreber
og
Redskaber
til
Programmering
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
Målsætninger
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Målet
med
kurset
er
at
det
skal
give
en
generel
forståelse
af
databaser
deres
anvendelse
og
fundament
Mere
konkret
er
det
hensigten
at
den
studerende
skal
få
kendskab
til
databasesystemers
opbygning
blive
fortrolig
med
design
af
databaser
dels
ved
brug
af
specielle
notationer
bl
a
Entity
Relationship
diagrammering
og
dels
ved
analyse
igennem
normalisering
få
overblik
over
de
vigtigste
modeller
for
databasesystemer
samt
få
grundig
indsigt
i
den
vigtigste
den
relationelle
model
blive
fortrolig
med
databasesprogene
relationel
algebra
samt
SQL
og
endelig
få
kendskab
til
hvordan
man
programmerer
applikationer
til
et
databasesystem
Fagligt
indhold
Der
introduceres
til
systemer
modeller
sprog
samt
design
i
forbindelse
med
databaser
Systemer
og
sprog
vil
bl
a
blive
understøttet
af
praktiske
øvelser
med
et
fuldt
udbygget
databasesystem
Oracle
og
centrale
elementer
om
arkitektur
for
databasesystemer
vil
blive
berørt
Under
datamodeller
vil
vægten
blive
lagt
på
de
aktuelle
den
relationelle
den
deduktive
og
den
objektorienterede
med
udgangspunkt
i
den
basale
teori
for
disse
der
for
de
to
førstnævntes
vedkommende
er
logik
eller
mængdeteori
Databasesprog
vil
blive
præsenteret
ved
eksempler
og
vægten
vil
blive
lag
på
SQL
Der
skal
gives
en
kortfattet
introduktion
til
den
teoretiske
tilgang
til
databasedesign
herunder
normaliseringsteori
og
til
den
praktiske
herunder
design
v
hj
a
semantisk
rige
modeller
såsom
ER
modellen
Litteratur
Jeff
Ullman
and
Jennifer
Widom
A
First
Course
in
Database
Systems
Prentice
Hall
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelserp
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Henning
Christiansen
kursusansvarlig
Jens
Lauterbach
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=684
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Databasestøttet
web
publicering
Engelsk
navn
Database
based
web
publishing
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
Web
design
eller
tilsvarende
forudsætninger
Hvis
du
ikke
har
nogen
programmeringserfaring
f
eks
Grundlæggende
Programmering
så
skal
du
være
motiveret
for
at
lære
at
programmere
og
være
forberedt
på
at
gøre
en
ekstra
indsats
ved
de
ugentlige
opgaver
Sprog
dansk
Målsætninger
At
lære
at
anvende
avancerede
web
teknikker
til
at
udvikle
realistiske
brugbare
web
sites
der
involverer
udveksling
af
information
med
en
database
Kurset
fokuserer
på
mulighederne
serversiden
tilbyder
med
hensyn
til
at
skabe
web
sites
med
en
høj
grad
af
indhold
Nedenfor
er
givet
nogle
eksempler
på
simple
og
populære
services
som
du
efter
kurset
vil
være
i
stand
til
selv
at
lave
Bill
Gates
personal
wealth
clock
Aid
to
Evaluating
Your
Accomplishments
RemindMe
WimpyPoint
CourseGrader
Fagligt
indhold
Med
baggrund
i
viden
om
opbygning
af
statiske
web
sites
giver
kurset
dig
indsigt
i
teknikker
til
opbygning
af
sites
som
er
programmer
og
sites
som
er
databaser
Igennem
ugentlige
øvelser
introduceres
du
til
programmeringssproget
TCL
Tool
Command
Language
og
databaseprogrammering
med
SQL
Structured
Query
Language
Kurset
har
en
hjemmeside
Efter
kurset
skal
du
forstå
de
mekanismer
der
skal
til
for
at
bygge
web
sites
som
er
programmer
kunne
bygge
små
web
sites
der
er
programmer
kunne
bygge
simple
databaser
hvilket
inkluderer
simpel
datamodellering
kunne
bygge
simple
TCL
Tool
Command
Language
programmer
kunne
generere
HTML
kode
dynamisk
kunne
generere
SQL
Structured
Query
Language
kode
dynamisk
forstå
de
mekanismer
der
skal
til
for
at
bygge
og
administrere
community
sites
f
eks
LinuxLab
dk
kunne
bygge
små
web
sites
som
henter
data
fra
andre
sites
på
Internettet
og
klipper
bestemt
information
ud
af
de
data
der
er
hentet
F
eks
Bill
Gates
Personal
Wealth
Clock
og
SlideExtractor
kunne
anvende
regulære
udtryk
Litteratur
Til
kurset
anvender
vi
følgende
litteratur
Philip
Greenspun
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
Paperback
pages
May
Morgan
Kaufmann
ISBN
Du
kan
enten
udskrive
den
selv
købe
den
hos
Amazon
eller
købe
den
hos
en
lokal
boghandler
f
eks
Polyteknisk
Boghandel
på
DTU
Martin
Elsman
A
Smooth
Introduction
to
Tcl
for
Web
Nerds
Hal
Abelson
Philip
Greenspun
and
Lydia
Sandon
Tcl
for
Web
Nerds
Philip
Greenspun
SQL
for
Web
Nerds
Kursusform
ugentlige
forelæsninger
med
obligatoriske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Den
endelige
karakter
består
dels
af
de
obligatoriske
øvelser
afleveret
gennem
semestret
og
en
skriftlig
eksamen
Konstruktionsfag
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Niels
Hallenberg
kursusansvarlig
Kenneth
Riis
hjælpelærer
Frank
Bjergø
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=700
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Grundlæggende
Web
Design
Engelsk
navn
Basic
Web
Design
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
målsætning
er
at
deltagerne
bliver
i
stand
til
selvstændigt
at
udvikle
og
implementere
web
løsninger
på
kommunikationsopgaver
og
at
arbejde
strategisk
og
kreativt
med
kommunikation
på
baggrund
af
en
praktisk
beherskelse
af
Web
produktionsværktøj
Fagligt
indhold
Kurset
sigter
mod
beherskelse
af
Web
værktøjer
fx
DreamWeaver
og
grafiske
værktøjer
fx
Photoshop
Brugervenlighed
grafisk
konsekvens
stilbeherskelse
og
elementære
digitale
designprincipper
vil
være
centrale
begreber
i
undervisninge
Litteratur
Kursusform
Øvelser
opgaver
og
forelæsninger
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftligt
dokumenterede
projekter
i
semesterets
løb
Sidste
projekt
afleveres
senest
kl
konstruktions
fag
hed
tidligere
WEB
I
Eksamensdato
opgaveaflevering
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Bjarne
Sandstrøm
kursusansvarlig
Nikolaj
de
Fine
Licht
underviser
Anders
Skovgaard
Petersen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=675
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Datasikkerhed
Engelsk
navn
Computer
Security
Linie
Internetteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
eller
tilsvarende
Kendskab
til
Netværk
og
protokoller
er
en
fordel
Basic
programming
skills
Knowledge
of
network
and
protocols
is
an
advantage
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
dels
at
give
den
studerende
en
grundlæggende
forståelse
for
sikkerhedsrisici
i
lokal
og
internet
dels
at
give
den
studerende
redskaber
til
at
håndtere
dem
så
den
studerende
kan
sørge
for
sikker
opbevaring
og
flytning
af
data
og
dermed
opbygge
og
vedligeholde
sikkerheden
i
mindre
netværksinstallationer
Fagligt
indhold
Efter
kurset
er
det
målet
at
den
studerende
har
opnået
følgende
kvalifikationer
Kendskab
til
kryptografiske
teknikker
herunder
digitale
signaturer
elektroniske
betalinger
og
krypteret
kommunikation
Kendskab
til
tidsaktuelle
kryptografiske
standarder
Forståelse
af
formerne
af
sikkerhedsrisici
og
deres
potentielle
konsekvenser
herunder
virus
angreb
web
sikkerhed
og
sikker
håndtering
af
backups
Beherskelse
af
teknikker
til
sikring
mod
uautoriseret
adgang
i
netværk
Kendskab
til
best
practice
sikkerhedsprocedurer
i
organisationer
Kendskab
til
de
vigtigste
internationale
organer
for
varetagelse
af
datasikkerhed
Litteratur
Titel
Security
in
Computing
second
edition
Forfatter
Charles
P
Pfleeger
ISBN
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
samt
et
antal
obligatoriske
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
minutters
individuel
mundtlig
eksamen
bedømt
efter
skalaen
Efter
endt
semester
gives
spørgsmål
hvoraf
den
studerende
trækker
eet
til
eksamen
Der
forventes
et
oplæg
fra
den
studerende
på
minutter
efterfulgt
af
diskussion
i
minutter
Der
gives
ikke
forberedelsestid
ved
eksamen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Internetteknologi
Lærere
Henrik
Reif
Andersen
kursusansvarlig
Christian
Boesgaard
hjælpelærer
Per
Rhein
Hansen
underviser
Jesper
Møller
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=691
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Netværk
og
protokoller
Engelsk
navn
Networks
and
Protocols
Linie
Internetteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Matematik
på
A
niveau
eller
grundlæggende
programmering
Sprog
dansk
Målsætninger
Dette
kursus
skal
give
dig
indgående
kendskab
til
hvordan
Internettet
rent
teknisk
er
skruet
sammen
Mere
generelt
skal
du
lære
om
hvorledes
netværk
er
opbygget
udfra
elektriske
forbindelser
og
hvorledes
sådanne
forbindelser
anvendes
til
at
udveksle
data
Du
skal
lære
hvorledes
såkaldte
protokoller
anvendes
til
at
definere
hvorledes
datamater
snakker
sammen
over
en
forbindelse
Gennemførelsen
af
kurset
vil
give
dig
disse
kvalifikationer
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
e
post
besked
sendes
fra
en
datamat
til
en
anden
over
Internettet
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
webside
hentes
fra
en
WWW
server
givet
en
henvisning
til
en
webside
en
såkaldt
URL
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
et
navn
på
en
maskine
på
Internettet
omsættes
til
en
IP
adresse
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
TCP
protokollen
omdanner
en
upålidelig
dataforbindelse
til
en
pålidelig
dataforbindelse
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
man
splitter
lange
beskeder
op
i
små
pakker
og
derefter
samler
dem
igen
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
Internettet
forhindre
sammenbrud
i
overbeslastningssituationer
Du
skal
kunne
forklare
hvilke
slags
fysiske
forbindelser
som
almindeligvis
anvendes
til
opbygning
af
Internettet
og
hvilken
kapacitet
forbindelserne
har
Du
skal
kunne
forklare
de
væsentligste
sikkerhedsproblemer
i
Internettet
og
kunne
forklare
hvordan
de
takles
specielt
om
hovedprincipperne
i
kryptering
Du
skal
kunne
foretage
simple
målinger
af
forskellige
protokollers
effektivitet
Du
skal
kunne
skrive
et
simpelt
Java
program
der
implementerer
en
simpel
netværksprotokol
Fagligt
indhold
Kurset
indeholder
En
historisk
oversigt
over
Internettet
og
netværk
generelt
En
introduktion
til
protokol
begrebet
En
forklaring
af
Internettets
væsentligste
applikationer
WWW
e
post
FTP
og
Telnet
En
forklaring
af
principperne
for
pakketransport
over
netværk
En
forklaring
af
algoritmerne
for
pålidelig
transport
over
et
netværk
En
forklaring
af
hvorledes
TCP
sender
en
sammenhængende
strøm
af
data
over
en
upålidelig
forbindelse
En
forklaring
af
principperne
for
behandling
af
overbelastningssituationer
En
forklaring
af
Internet
Protocol
En
beskrivelse
af
rutningsalgoritmer
En
forklaring
af
virkemåden
for
lokalnet
En
forklaring
af
virkemåden
for
en
modemforbindelse
herunder
kabling
mv
En
forklaring
af
streaming
audio
og
video
En
forklaring
af
grundliggende
sikkerhedsproblemer
i
Internettet
En
forklaring
af
principperne
for
kryptografi
En
forklaring
af
principperne
for
kontrol
af
autenticitet
og
såkaldt
Public
key
Certification
En
forklaring
af
sikker
e
post
via
PGP
En
forklaring
af
administration
af
netværk
herunder
SNMP
Litteratur
Computer
Networking
A
Top
Down
Approach
Featuring
the
Internet
af
James
F
Kurose
og
Keith
W
Ross
Addison
Wesley
Longman
Inc
se
http
www
aw
com
info
kurose
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
med
hjælpelærer
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
bedømt
efter
skalaen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Internetteknologi
Lærere
Eric
Jul
kursusansvarlig
Erik
van
der
Meer
hjælpelærer
Jørgen
Sværke
Hansen
underviser
Niels
Chr
Juul
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=747
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Design
og
designere
Engelsk
navn
Design
and
designers
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Viden
om
IT
som
det
f
eks
kan
opnås
på
kurserne
Grundlæggende
programmering
og
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
tager
udgangspunkt
i
at
de
fleste
virksomheder
ikke
længere
udvikler
deres
egne
IT
systemer
fra
bunden
de
baserer
sig
på
standardsystemer
Det
medfører
en
deling
af
arbejdsmarkedet
for
IT
folk
Nogle
får
ansættelse
i
virksomheder
der
udvikler
til
markedet
uden
at
kende
den
enkelte
kundes
behov
Andre
designer
IT
anvendelser
med
udgangspunkt
i
en
specifik
kundes
behov
Kurset
sigter
på
at
øge
deltagernes
kompetence
til
at
udføre
den
sidste
type
job
som
vi
kalder
forundersøgelse
eller
på
engelsk
design
Fagligt
indhold
Vi
vil
beskæftige
os
med
teori
om
og
metoder
til
design
samt
med
designeres
praksis
Vi
vil
læse
forskellige
forfatteres
bud
på
hvad
design
består
i
samt
hvordan
det
metodisk
kan
gribes
an
Deltagerne
skal
desuden
planlægge
og
gennemføre
en
mindre
forundersøgelse
Fokus
vil
være
på
design
forstået
som
en
proces
hvad
den
består
af
dens
indre
dynamik
teknikker
og
værktøjer
dens
resultater
samspil
med
de
øvrige
aktiviteter
i
organisations
og
systemudvikling
samt
hvordan
man
kvalificerer
sig
til
at
blive
en
bedre
designer
Du
vil
lære
at
planlægge
og
gennemføre
en
forundersøgelse
som
en
del
af
et
IT
projekt
Dvs
at
afklare
den
specifikke
kundes
behov
og
muligheder
at
designe
en
eller
flere
visioner
om
den
samlede
forandring
at
vurdere
økonomi
og
konsekvenser
af
visionernes
gennemførelse
at
udforme
en
plan
for
designarbejdet
og
for
en
efterfølgende
realisering
af
den
valgte
vision
Designere
designer
altså
to
ting
en
vision
om
den
samlede
forandring
og
den
proces
der
fører
deltagerne
fra
idé
til
IT
anvendelser
i
brug
Hvordan
selve
realiseringen
senere
sker
er
ikke
emnet
for
dette
kursus
En
IT
anvendelse
består
i
denne
sammenhæng
af
såvel
IT
systemer
som
ideer
til
hvordan
arbejdet
kan
organiseres
med
disse
systemer
Og
de
pågældende
IT
systemer
vil
ofte
være
en
kombination
af
et
eller
flere
standardsystemer
et
eller
flere
specialudviklede
systemer
samt
programmel
der
sammenbinder
disse
Litteratur
Bødker
et
al
Professionel
IT
forundersøgelse
Samfundslitteratur
Samt
supplerende
artikler
Kursusform
Forelæsninger
seminar
designopgave
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
individuel
eksamen
med
udgangspunkt
i
sammenhænge
mellem
pensum
og
den
forundersøgelse
du
har
lavet
i
løbet
af
kurset
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Søren
Lauesen
Lærere
Jun
Petersen
Yoneyama
kursusansvarlig
Katja
Prause
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=7 13
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Engelsk
navn
Linie
Semester
Formelle
forudsætninger
Sprog
Målsætninger
Fagligt
indhold
Litteratur
Kursusform
Sted
Kursusdag
Eksamensform
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=699
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Digital
Designhistorie
Engelsk
navn
Digital
Designhistory
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Kendskab
til
det
århundredes
designhistorie
f
eks
erhvervet
gennem
læsning
af
kapitel
i
Ida
Engholm
Anders
Michelsen
Designmaskinen
Design
af
den
moderne
verden
Gyldendal
Kurset
kan
kun
gennemføres
tilfredsstillende
ved
deltagelse
i
alle
kursusgange
Det
er
en
fordel
at
tage
kurset
i
forlængelse
af
Klaus
Bjeragers
kursus
i
Grafisk
design
eller
parallelt
med
Bjeragers
kursus
i
avanceret
grafisk
design
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
give
indsigt
i
traditionerne
indenfor
designteori
og
historie
med
henblik
på
kvalificeret
at
kunne
vurdere
og
arbejde
med
digital
design
og
kommunikation
Fagligt
indhold
Kurset
vil
behandle
emner
som
det
århundredes
designhistorie
designstrømningernes
dynamik
klassifikation
af
design
og
designanalyse
Hovedfokus
vil
ligge
på
de
mange
nye
designskoler
genrer
og
stilarter
som
er
dukket
op
i
de
digitale
medier
fra
hyperfunktionalisme
over
dekonstruktivistisk
trash
stil
til
geometrisk
minimalisme
opart
og
pop
Kursusgangene
indledes
med
forelæsninger
af
ca
timers
varighed
hvor
der
sættes
fokus
på
designudviklingen
i
de
digitale
medier
og
trækkes
paralleller
til
den
historiske
udvikling
inden
for
design
grafisk
kommunikation
og
kunst
Eftermiddagene
bruges
til
gruppearbejde
En
opgave
vil
være
at
gennemføre
interviews
med
webdesignere
og
konceptudviklere
om
den
udvikling
de
har
været
midt
i
med
henblik
på
at
stykke
en
stilhistorie
for
internettes
designudvikling
sammen
Litteratur
Engholm
Ida
Michelsen
Anders
Designmaskinen
Design
af
den
moderne
verden
Gyldendal
Jensen
Jens
F
ed
Internet
World
Wide
Web
Netværkskommunikation
FISK
serien
Aalborg
Universitetsforlag
Jensen
Jens
F
ed
Multimedier
Hypermedier
Interaktive
Medier
FISK
serien
Aalborg
Universitetsforlag
Kompendium
Kursusform
Forelæsning
gruppearbejde
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Miniprojekt
med
ekstern
censur
Bedømmelse
efter
skalen
Afleveringsdato
januar
Medieteorifag
DKM
specialerforberedende
Eksamensdato
opgaveaflevering
Bemærkninger
Må
ikke
ligge
samtidig
med
Klaus
Bjeragers
kursus
i
grafisk
design
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Ida
Engholm
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=751
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Digital
Filmbehandling
udbydes
ikke
i
E
projekt
muligt
Engelsk
navn
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
is
not
offered
in
Autumn
Linie
Multimedieteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Image
analysis
can
be
followed
simultaneously
Basics
of
programming
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Objectives
The
student
will
gain
an
overview
of
the
steps
involved
in
post
processing
of
cinema
movies
mainly
digital
post
processing
Knowledge
of
the
typical
problems
errors
and
damages
encountered
Insight
into
the
most
common
solutions
including
how
to
detect
scratches
how
to
reconstruct
missing
data
using
spatial
and
or
temporal
information
and
tracking
of
moving
objects
The
participants
will
gain
some
hands
on
experience
with
the
software
tool
called
flint
running
on
a
SGI
octane
with
special
hardware
to
support
the
large
amount
of
data
The
participants
will
be
able
to
write
their
own
plug
ins
so
called
sparks
to
the
flint
software
Fagligt
indhold
The
focus
will
be
on
the
restoration
of
damaged
film
The
damage
has
occur
to
the
physical
film
so
typical
problems
are
dirt
and
sparkle
scratches
and
noise
due
to
both
the
photographic
process
and
the
decaying
materiale
itself
The
restoration
is
performed
soly
on
the
digitized
version
of
the
film
The
participants
will
work
with
the
the
post
processing
tool
flint
as
well
as
in
the
matlab
programming
enviroment
Plug
ins
to
the
flint
system
will
be
written
in
C
The
Flint
system
can
also
create
special
effects
and
more
The
ability
to
write
plug
ins
can
also
be
used
to
solve
problems
in
this
area
but
special
effects
will
only
be
covered
superficial
in
this
course
The
flint
software
is
a
small
version
of
the
software
inferno
running
on
top
end
SGI
machines
for
real
time
handling
of
movies
An
often
used
resolution
is
times
pixels
with
bits
for
representing
the
color
in
each
pixel
The
storage
used
for
one
frame
is
Mbytes
with
frames
per
second
an
hour
will
take
up
one
Tera
bytes
GBytes
storage
which
should
be
accessible
for
random
real
time
play
The
inferno
system
can
handle
this
the
small
flint
cannot
But
plug
ins
written
for
flint
can
be
used
without
changes
for
inferno
Flint
and
flame
is
product
from
discreet
http
www
discreet
com
post
The
Copenhagen
based
post
processing
company
Digital
Film
Lab
www
digitalfilmlab
com
has
an
inferno
system
and
is
collaborating
with
the
IT
University
of
Copenhagen
Digital
Film
Lab
is
interested
in
relevant
student
projects
If
projects
are
relevant
and
production
allow
it
it
will
possible
to
test
plug
ins
on
the
inferno
system
after
developing
on
the
flint
system
NOTE
that
since
ITU
only
has
one
SGI
machine
with
the
necessary
equipment
the
exercises
on
the
SGI
will
be
spread
over
the
week
for
the
participants
You
can
not
expect
to
have
access
in
normal
office
hours
each
week
A
booking
system
will
be
set
up
The
Course
is
given
in
collaboration
with
the
course
Advanced
digital
video
editing
at
DKM
A
few
selected
lectures
will
be
offered
at
both
courses
and
students
are
encouraged
to
form
four
week
project
groups
with
participants
form
both
courses
Note
that
Advanced
digital
video
editing
is
offered
in
Danish
and
there
is
no
guaranty
that
these
lectures
can
be
offered
in
English
This
should
not
stop
you
in
taking
Digital
Post
Processing
there
will
be
pleanty
of
content
even
if
you
can
not
follow
the
cross
course
lectures
In
case
of
doubt
please
contact
Ole
Fogh
Olsen
Litteratur
The
course
book
is
likely
to
be
Motion
Picture
Restoration
by
Anil
Kokaram
It
will
be
supplemented
with
articles
and
course
notes
Kursusform
Project
with
presentations
hands
on
exercises
and
a
small
project
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Oral
examination
with
grade
after
approval
of
exercises
and
project
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Kurset
må
ikke
ligge
samme
dag
som
Billedanalyse
Kurset
foregår
i
samarbejde
med
kurset
Advanced
digital
video
editing
ved
linien
DKM
Der
vil
blive
afholdt
enkelte
forelæsninger
på
tværs
af
de
to
fag
Linieansvarlig
John
Aasted
Sørensen
Lærere
Ole
Fogh
Olsen
kursusansvarlig
Mads
Nielsen
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=520
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Digital
kommunikation
i
og
mellem
maskiner
Engelsk
navn
Digital
Communication
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
formelle
forudsætninger
Anbefalede
forudsætninger
Gennemført
semester
Sprog
dansk
Målsætninger
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
At
give
den
studerende
et
overblik
over
funktionen
af
moderne
digitale
maskiner
og
netværk
Der
tages
i
kurset
udgangspunkt
i
kommunikation
som
en
overordnet
beskrivelse
af
funktionen
i
maskiner
og
netværk
Fagligt
indhold
Stort
set
al
håndtering
af
data
i
moderne
digitale
maskiner
kan
ses
som
værende
resultatet
af
en
kommunikation
for
eksempel
mellem
forskellige
dele
af
maskinen
selv
mellem
processer
mellem
objekter
eller
mellem
forskellige
maskiner
direkte
eller
via
et
netværk
Både
maskiner
og
netværk
kan
betragtes
som
værende
opdelt
i
niveauer
hvor
der
på
hvert
niveau
foretages
både
en
horisontal
kommunikation
mellem
enheder
på
samme
niveau
og
en
vertikal
kommunikation
mellem
enheder
på
tilgrænsende
niveauer
Kurset
vil
med
udgangspunkt
i
kommunikation
gennemgå
maskin
og
netværksarkitektur
så
vidt
muligt
med
vægt
lagt
på
de
dele
af
emnerne
der
i
øjeblikket
har
den
største
anvendelse
Af
emner
kan
nævnes
mikromaskiner
maskinsprog
operativsystemer
grænseflader
datakommunikation
Ethernet
Internet
m
m
Litteratur
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Gruppe
T
kursus
Linieansvarlig
Bo
Holst
Christensen
holst
ruc
dk
Lærere
Bo
Holst
Christensen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=718
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Digital
Marketing
Engelsk
navn
Digital
Marketing
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
None
Sprog
engelsk
Målsætninger
A
number
of
important
trends
are
molding
and
reshaping
the
role
of
marketing
in
today
s
business
environment
Product
life
cycles
are
compressing
amidst
intensified
global
competition
The
pervasive
hand
of
technology
not
only
has
altered
the
nature
and
speed
of
product
development
but
also
is
now
revolutionizing
the
channels
of
distribution
and
changing
the
nature
of
relationships
between
producers
and
customers
users
The
influence
of
these
and
other
forces
in
the
environment
has
made
it
clear
that
the
essence
of
business
strategy
has
to
start
with
a
deep
understanding
of
the
customer
and
how
to
reach
and
satisfy
their
wants
and
needs
In
general
we
shall
endeavour
to
guide
our
research
and
course
development
towards
problems
that
have
a
potential
to
impact
significantly
on
the
field
of
marketing
practice
recognizing
that
these
contributions
can
take
the
form
of
theory
or
its
applications
This
course
mixes
industry
insights
theoretical
approaches
and
hands
on
experience
to
give
students
a
framework
based
on
technological
marketing
and
economic
opportunities
created
by
the
Internet
for
understanding
and
implementing
marketing
on
the
wired
Internet
and
the
wireless
Internet
The
goal
of
this
course
is
to
understand
not
only
how
successful
wired
and
wireless
net
marketing
operates
but
also
how
existing
organizations
should
combine
the
Internet
with
their
traditional
marketing
approaches
Fagligt
indhold
This
course
will
address
conventional
electronic
and
mobile
marketing
issues
such
as
Compare
and
contrast
of
the
three
major
marketing
channels
the
conventional
the
electronic
and
the
mobile
marketing
channel
Impact
on
the
P
s
due
to
the
emerging
technologies
Wireless
marketing
as
a
complement
to
wired
marketing
Channel
conflicts
Conventional
electronic
and
mobile
advertising
campaigns
Off
line
and
on
line
branding
Personalization
Real
time
marketing
Customer
loyalty
Etc
Litteratur
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
E
htm
Kursusform
x
lessons
Monday
am
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
Eksamensform
Four
Hours
Written
Exam
open
book
Eksamensdato
Dec
or
Jan
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Anne
Fogelgren
Pedersen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=673
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Distribuerede
Systemer
Engelsk
navn
Distributed
Systems
Linie
Internetteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Kendskab
til
Java
svarende
til
kurset
Grundlæggende
programmering
samt
kendskab
til
internet
protokoller
TCP
og
UDP
Java
skills
corresponding
to
the
Basic
programming
course
and
knowledge
of
internet
protocols
TCP
and
UDP
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Kursets
mål
er
at
give
indsigt
i
de
grundlæggende
principper
for
konstruktion
af
distribuerede
systemer
samt
erfaring
med
aktuelle
teknologier
herunder
Java
Sockets
RMI
JINI
og
CORBA
The
course
aims
at
giving
insight
to
the
foundational
principles
behind
the
construction
of
distributed
systems
and
experience
with
technologies
including
Java
Sockets
RMI
JINI
and
CORBA
Fagligt
indhold
Fundamentale
begreber
Karakteristik
af
distribuerede
systemer
og
modeller
Kommunikation
mellem
processer
herunder
Java
socket
programmering
Middleware
Distribuerede
objekter
og
fjernudførsel
Remote
Invokation
JAVA
RMI
case
study
Navnetjenester
herunder
JINI
CORBA
case
study
Delt
data
Transaktioner
og
Concurrency
kontrol
Distribuerede
transaktioner
Replikation
Bemærk
at
vigtige
emner
som
sikkerhed
og
netværk
og
protokoller
er
dækket
i
henholdsvis
kurset
Datasikkerhed
og
kurset
Netværk
og
Protokoller
Litteratur
Distributed
Systems
Concepts
and
Design
by
George
Colulouris
Jean
Dollimore
and
Tim
Kindberg
ISBN
Addison
Wesley
Pearson
Education
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
og
et
antal
obligatoriske
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
i
kendte
spørgsmål
uden
forberedelse
Bedømt
efter
skalaen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Internetteknologi
Lærere
Thomas
Hildebrandt
kursusansvarlig
Morten
Primdahl
hjælpelærer
Fritz
Henglein
underviser
Rasmus
Lund
underviser
Jakob
Bendsen
underviser
Karsten
Schultz
Terp
Nielsen
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=723
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Engelsk
navn
Linie
Semester
Formelle
forudsætninger
Sprog
Målsætninger
Fagligt
indhold
Litteratur
Kursusform
Sted
Kursusdag
Eksamensform
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=737
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Effektive
Algoritmer
og
Programmering
Engelsk
navn
Efficient
Algorithms
and
Programming
Linie
Internetteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Introduktion
til
Algoritmer
og
Datastrukturer
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
At
sætte
deltagerne
i
stand
til
at
forstå
udvalgte
algoritmers
opbygning
og
deres
effektivitet
samt
i
stand
til
at
implementere
algoritmerne
som
effektive
programmer
De
skal
desuden
kunne
anvende
og
tilpasse
algoritmerne
til
løsning
af
konkrete
problemer
indenfor
bl
a
områderne
ruteplanlægning
computer
støttet
design
netværk
og
programmers
korrekthed
Endelig
skal
de
være
bekendt
med
og
kunne
identificere
en
række
hyppigt
forekommende
svære
problemer
som
kun
har
delvist
effektive
løsninger
Fagligt
indhold
Emner
der
dækkes
dybde
først
og
bredde
først
søgning
i
grafer
korteste
vej
algoritmer
letteste
udspændende
træer
hashing
dynamisk
programmering
binære
beslutningsdiagrammer
BDDer
NP
fuldstændighed
og
approksimative
algoritmer
for
svære
problemer
Litteratur
Kurset
er
baseret
på
Cormen
Leiserson
Rivest
Introduction
to
Algorithms
MIT
Press
og
udleverede
noter
Kursusform
To
parallelle
forløb
forelæsninger
og
opgaveregninger
til
indøvning
af
teorien
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Internetteknologi
Lærere
Henrik
Hulgaard
kursusansvarlig
Henrik
Reif
Andersen
underviser
Andrzej
Wasowski
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=681
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Indledende
programmering
Engelsk
navn
Introduction
to
Programming
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
formelle
forudsætninger
Anbefalede
forudsætninger
Kendskab
til
computere
på
brugerniveau
Sprog
dansk
Målsætninger
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
At
indøve
basale
datalogiske
færdigheder
og
give
fortrolighed
med
datalogisk
tankegang
så
den
studerende
selvstændigt
kan
designe
og
implementere
et
velstruktureret
mindre
program
Mere
konkret
skal
den
studerende
beherske
følgende
centrale
emner
fra
procedurel
programmering
Kontrolsætninger
for
if
og
while
sætninger
løkker
i
flere
niveauer
Variable
og
datatyper
heltal
boolske
værdier
flydende
tal
tekststrenge
Datastrukturer
tabeller
også
i
flere
dimensioner
Metoder
overførsel
af
parametre
funktioner
med
returværdi
simple
værdier
tabeller
objekter
referencer
Fra
objektorienteret
programmering
skal
følgende
elementære
emner
beherskes
Objekter
new
felter
metoder
Nedarvning
udvidelse
af
klasser
med
felter
og
metoder
Desuden
skal
den
studerende
have
kendskab
til
input
output
undtagelser
og
generiske
metoder
Fagligt
indhold
Programmering
er
et
af
datalogiens
mest
grundlæggende
emner
og
mange
andre
datalogiske
discipliner
bygger
videre
på
den
kunnen
og
viden
der
opnås
gennem
at
lære
at
programmere
Kurset
vil
gennemgå
basale
strukturer
og
teknikker
der
er
karakteristiske
for
imperativ
programmering
Desuden
vil
kurset
give
en
introduktion
til
objekt
orienteret
programmering
Der
vil
generelt
blive
lagt
vægt
på
praktisk
brug
af
basale
programmeringsteknikker
Det
programmeringssprog
der
vil
blive
brugt
i
undervisningen
er
Java
der
er
et
moderne
højniveau
programmeringsprog
Udover
at
være
et
generelt
anvendeligt
programmeringssprog
er
Java
kendetegnet
ved
at
have
faciliteter
der
letter
konstruktionen
af
grafiske
brugergrænseflader
og
er
desuden
velegnet
til
udvikling
af
Internet
baserede
programmer
Følgende
emner
ligger
umiddelbart
uden
for
kurset
men
kan
evt
inddrages
i
et
afsluttende
eksempel
Rekursive
metodekald
rekursive
datatyper
metode
overskrivning
og
late
binding
interface
og
abstrakte
klasser
objektbeskyttelse
GUI
applets
Litteratur
Kursusform
Forelæsninger
og
laboratorieøvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Aflevering
af
obligatoriske
opgaver
Intern
prøve
for
TIT
studerende
Eksamensdato
Opg
aflev
i
uge
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Lars
Bogetoft
Petersen
kursusansvarlig
Lars
Rasmussen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=706
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Interaktiv
D
begynder
Engelsk
navn
Interactive
D
beginner
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Et
grundlæggende
kendskab
til
billedbehandling
og
rumlig
forståelse
en
fordel
Det
er
en
forudsætning
for
gennemførelse
af
kurset
at
man
deltager
i
samtlige
undervisningsgange
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
dette
kursus
er
at
gøre
dig
i
stand
til
at
modellere
og
visuelt
programmere
interaktive
D
modeller
til
brug
f
eks
på
Internettet
Detaljeret
målbeskrivelse
Du
skal
kunne
modellere
ved
hjælp
af
de
grundlæggende
konstruktionsmetoder
og
kombinationer
deraf
Du
skal
kunne
konstruere
standard
materialer
og
placere
dem
præcist
Du
skal
kunne
opbygge
hierarkier
og
lave
simple
key
frame
animationer
Du
skal
kunne
optimere
D
modeller
til
webbrug
Du
skal
kunne
anvende
visuel
programmering
til
opbygning
af
interaktivitet
Fagligt
indhold
D
animationer
kan
nu
komprimeres
og
streames
til
brug
ved
relativt
små
båndbredder
samtidig
er
interaktiv
D
der
renderes
realtime
for
alvor
ved
at
slå
igennem
De
interaktive
D
modeller
åbner
nye
muligheder
for
blandt
andet
formidling
og
læring
på
alle
niveauer
Præsentationen
af
et
produkt
i
en
webløsning
bliver
effektiv
og
underholdende
når
brugeren
selv
kan
vende
dreje
og
zoome
ind
på
produktet
og
måske
åbne
og
lukke
forskellige
dele
Der
undervises
i
ds
max
til
modellering
og
animation
og
i
Cult
D
til
programmering
af
interaktivitet
Litteratur
ds
max
Fundamentals
Boardman
Ted
New
Riders
Publishing
ISBN
X
Kursusform
se
nedenfor
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Kursusform
Den
første
af
kursusgangene
omhandler
grundlæggende
D
modellering
med
gennemgang
af
programmet
øvelser
og
større
sammenhængende
opgaver
Den
sidste
af
kursusgangene
omhandler
animation
og
interaktivitet
ligeledes
med
gennemgang
af
programmerne
øvelser
og
større
opgaver
Konstruktionsfag
Eksamensform
De
studerende
afleverer
to
opgaver
individuelt
Den
samlede
karakter
beregnes
som
karaktergennemsnit
af
de
to
opgaver
Bedømmelse
efter
skalaen
med
ekstern
censur
Dato
for
opgaveaflevering
Tirsdag
d
kl
fredag
den
kl
i
studieadministrationen
Eksamensdato
Opgaveaflevering
Bemærkninger
Kurset
kører
både
om
tirsdagen
under
DKM
og
om
torsdagen
under
ÅU
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Anette
Kreutzberg
kursusansvarlig
Christina
Schou
Christensen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=679
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Engelsk
navn
Interactive
Systems
and
Project
Management
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
formelle
forudsætninger
Der
forventes
en
hvis
erfaring
med
programmering
f
eks
fra
forinden
eller
samtidig
at
have
fulgt
kurset
Indledende
Programmering
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
Målsætninger
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
I
kurset
behandles
emnerne
interaktive
systemer
systemudvikling
og
projektledelse
Fokus
er
at
opbygge
en
forståelse
og
indledende
tilegnelse
af
metoder
teknikker
og
værktøjer
som
erfaringsmæssigt
kan
bidrage
effektivt
til
systematisk
udviklingsarbejde
hvis
kompleksitet
forudsætter
studier
af
brugskonteksten
kreativt
design
evaluering
og
iteration
Heri
indgår
evne
til
samarbejde
i
en
projektgruppe
målrettet
ledelse
samt
konstruktiv
dialog
med
eksterne
kunder
brugere
Fagligt
indhold
Systemudvikling
omhandler
design
konstruktion
indførelse
og
brug
af
edb
baserede
informationssystemer
i
organisationer
I
de
senere
år
er
også
udvikling
af
programmel
produkter
til
et
marked
eller
fx
til
Internettet
som
frie
tjenesteydelser
blevet
spændende
nye
fænomener
Informationssystemer
ses
som
en
helhed
der
ud
over
den
edb
tekniske
del
også
omfatter
tilknyttede
maskiner
og
værktøjer
arbejdsprocesser
og
som
det
vigtigste
mennesker
Systemudvikling
involverer
normalt
en
kompliceret
mængde
af
fagligt
vidtspændende
arbejds
og
læreprocesser
der
nødvendigvis
må
kobles
tæt
hvilket
kræver
mange
menneskers
målrettede
samarbejde
Effektiv
og
bekvem
indretning
af
menneske
datamaskine
interaktion
har
ofte
vist
sig
at
indebære
særlig
vanskelige
udfordringer
Udvikling
af
systemernes
brugerflader
må
derfor
tillægges
ekstra
opmærksomhed
Systemudviklingsaktiviteterne
er
normalt
organiseret
i
projekter
og
samarbejde
og
ledelse
er
helt
afgørende
for
et
vellykket
resultat
Her
koster
manglende
omhu
og
forsømmelser
dyrt
både
i
små
og
store
projekter
Kurset
vil
give
de
studerende
en
overordnet
og
samtidig
så
vidt
muligt
en
konkret
og
personlig
forståelse
af
udvikling
af
interaktive
systemer
og
projektledelse
heraf
Som
led
i
kurset
indgår
et
gennemgående
udviklingsprojekt
hvor
de
studerende
i
grupper
skal
problemformulere
kravanalysere
og
designe
et
mindre
interaktivt
system
i
samarbejde
med
brugere
Dette
projekt
kan
eventuelt
føres
videre
til
løsning
af
en
afgrænset
programmeringsopgave
i
projektperioden
Litteratur
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Individuel
afleveringsopgave
i
januar
Eksamensdato
Opg
afl
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Keld
Bødker
kursusansvarlig
Tonny
Staunsbrink
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=722
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
P
Internet
jura
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
sætte
de
studerende
i
stand
til
selv
at
identificere
juridiske
problemstillinger
der
kan
opstå
ved
brug
af
Internettet
Fagligt
indhold
Kursets
primære
indhold
er
erhvervsret
med
særlig
henblik
på
IT
og
internet
problemstillinger
Derudover
er
faget
opdelt
i
to
undergrupper
handel
på
internet
og
internettet
og
immaterielle
rettigheder
Handel
på
internettet
kan
igen
opdeles
i
to
undergrupper
aftaleindgåelse
og
køberet
herunder
EU
retlige
problemstillinger
og
E
handelsdirektivets
betydning
Immaterielle
rettigheder
omfatter
ophavsret
varemærkeret
domænenavne
persondatabeskyttelse
og
patenter
samt
markedsføring
Kursets
indhold
er
således
Introduktion
til
retskilderne
erhvervsretten
og
EU
retten
Aftaleret
Digital
signatur
Køberet
Ophavsret
Varermærker
Patenter
Markedsføring
Persondatabeskyttelse
Internationale
forhold
Faget
tager
udgangspunkt
i
konkrete
problemstillinger
ved
brug
af
internettet
men
giver
også
en
introduktion
til
den
almene
erhvervsret
Undervisningen
er
baseret
på
stor
grad
af
aktivitet
fra
de
studerende
Dette
skyles
at
de
studerende
skal
trænes
i
at
diskutere
problemstillinger
samt
at
forholde
sig
til
disse
Litteratur
Se
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
E
htm
Kursusform
x
lektioner
torsdag
kl
øvelser
kl
på
udvalgte
dage
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
siders
synopsis
Eksamensdato
og
jan
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Christina
Tvarnø
kursusansvarlig
Knud
Wallberg
underviser
Lars
Stoltze
underviser
Martin
Borgen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=724
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
P
Internet
jura
International
Internet
jura
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Det
er
en
fordel
men
ikke
et
krav
at
have
taget
faget
Internet
Jura
eller
at
have
anden
lignende
juridisk
baggrund
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
sætte
de
studerende
i
stand
til
selv
at
identificere
juridiske
problemstillinger
der
kan
opstå
ved
international
aftaleindgåelse
og
international
handel
på
Internettet
Således
skal
kurset
give
de
studerende
et
overblik
over
den
internationale
lovgivning
som
danner
rammen
for
international
handel
på
internettet
Fagligt
indhold
Kurset
er
en
viderebygning
af
Internet
Jura
På
Internet
Jura
er
koncentreret
om
de
internationale
regelsæt
og
internationale
retlige
aspekter
som
er
forbundet
med
handel
og
aftaleindgåelse
på
internettet
Hvor
Internet
Jura
tog
udgangspunkt
i
den
almindelige
erhvervsret
tager
Internet
Jura
udgangspunkt
i
International
privat
og
procesret
internationale
konventioner
og
EU
retten
med
en
uddybning
af
E
handelsdirektivet
Kursets
indhold
er
således
Introduktion
til
EU
retten
Introduktion
til
CISG
Introduktion
til
international
privat
og
procesret
Specifikke
problemstillinger
forbundet
med
international
handel
over
internettet
Internationale
forbrugeraftaler
Salg
og
leasing
af
digital
information
Faget
tager
udgangspunkt
i
konkrete
problemstillinger
ved
brug
af
internettet
men
giver
også
en
introduktion
til
den
internationale
handelsret
Undervisningen
er
baseret
på
stor
grad
af
aktivitet
fra
de
studerende
Dette
skyldes
at
de
studerende
skal
trænes
i
at
diskutere
juridiske
problemstillinger
samt
at
forholde
sig
til
disse
Fagets
pensum
er
overvejende
på
engelsk
Litteratur
Se
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
E
htm
Kursusform
forelæsninger
af
timer
øvelser
torsdag
kl
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
minutter
incl
bedømmelse
baseret
på
en
siders
synopsis
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Martin
Borgen
hjælpelærer
Jan
Trzaskowski
underviser
Christina
Tvarnø
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=697
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Internettets
rum
og
geografi
Engelsk
navn
Spaces
and
Geographies
of
the
Internet
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
Kurset
vil
dog
være
en
naturlig
fortsættelse
af
DKM
kurserne
Virtuelle
Verdener
D
WEB
CAD
og
D
begynder
Der
er
lagt
op
til
at
den
studerende
koncentrerer
sig
om
brug
af
redskaber
som
han
hun
allerede
kender
men
der
vil
også
være
mulighed
for
at
lære
nye
redskaber
at
kende
f
eks
ved
inddragelse
af
gæstelærere
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
få
kendskab
til
grundlæggende
teorier
og
begreber
om
internettets
rumlighed
og
geografiske
karakter
at
gennemgå
en
række
centrale
web
baserede
computermedier
f
eks
D
verdener
D
flerbrugerspil
og
almindelige
billedmedier
som
panoramaer
live
web
cams
og
videoformater
og
analysere
hvordan
disse
navnligt
gennem
billedside
og
interaktionsdesign
kan
formidle
et
rumligt
eller
geografisk
indhold
og
gennem
egenproduktion
eller
skriftlig
opgave
at
identificere
og
behandle
en
væsentlig
problemstilling
med
hensyn
til
ved
f
eks
oplevelse
og
design
af
rumlige
og
geografiske
kommunikationsmiljøer
Fagligt
indhold
William
Gibsons
term
cyberspace
blev
hurtigt
den
populære
betegnelse
for
Internet
Men
hvorfor
forbinder
vi
i
grunden
nettet
med
noget
specielt
rumligt
Er
internet
forbundne
computermedier
mere
rumlige
end
andre
og
hvilke
former
for
rum
er
der
i
givet
fald
tale
om
Dette
kursus
søger
at
besvare
disse
spørgsmål
og
give
den
studerende
en
teoretisk
analytisk
og
designmæssig
forståelse
af
de
rumlige
og
geografiske
aspekter
af
internettet
Litteratur
En
litteraturliste
forefindes
under
kursets
hjemmeside
http
www
staff
hum
ku
dk
troelsd
courses
htm
Kursusform
Forelæsninger
studenteroplæg
analytisk
gennemgang
af
medier
og
designspørgsmål
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Kursusform
Arbejdsformen
vil
basere
sig
på
indledende
forløb
med
forelæsning
studenteroplæg
og
diskussion
baseret
på
udvalgte
teoretiske
værker
gennemgang
af
centrale
web
baserede
computermedier
med
udgangspunkt
i
eksemplariske
cases
samt
gennemgang
af
muligheder
for
design
konceptudvikling
inden
for
f
eks
multi
user
D
skydespil
D
modellering
generelt
tværmediale
koncepter
og
almindelige
billedmedier
som
panoramaer
live
web
cams
og
videoformater
og
en
opgavefase
hvor
deltageren
på
baggrund
af
en
problemformulering
skaber
en
mindre
egenproduktion
med
produktionsrapport
der
skal
danne
udgangspunkt
for
analyse
og
evaluering
ved
eksamen
alternativt
skriftlig
opgave
Eksamensform
Eksamen
i
produkt
med
rapport
gennemført
i
kursus
eller
projektperioden
alternativt
skriftlig
opgave
Kurset
lægger
op
til
indviduelt
valg
af
eksamensform
Den
enkelte
kan
vælge
den
prøveform
der
passer
vedkommende
bedst
i
forhold
til
specialeforberedelsen
og
studiet
som
helhed
Ekstern
censur
skala
Interaktionsfag
DKM
specialeforberedende
Afleveringsfrist
for
miniprojekt
er
januar
Eksamensdato
Opgaveaflevering
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Troels
Degn
Johansson
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=670
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Introduktion
til
multimediesystemer
Engelsk
navn
Introduction
to
multimedia
systems
Linie
Multimedieteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Basics
of
Programming
can
be
followed
simultaniously
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
objectives
are
to
introduce
the
students
to
the
physical
perceptual
and
computational
perspectives
of
sensing
stimuli
Sensing
stimuli
are
the
essential
data
in
a
multimedia
system
They
may
either
be
sensed
by
the
computer
through
cameras
microphones
mouse
etc
or
they
may
be
presented
by
the
computer
for
a
human
observer
via
a
screen
head
mounted
display
loud
speaker
force
feedback
devices
etc
Fagligt
indhold
In
order
to
provide
the
students
the
basic
knowledge
for
understanding
and
building
a
multimedia
system
the
course
covers
the
following
disciplines
Physics
Sensing
stimuli
are
physical
observables
photons
air
pressure
variations
forces
etc
The
course
will
provide
only
the
very
basic
concepts
necessary
for
understanding
sensing
stimuli
Psychophysics
The
human
sensory
system
transforms
the
physical
sensing
stimuli
into
neural
activity
In
order
to
represent
sensing
stimuli
digitally
the
student
must
understand
which
of
the
physical
properties
are
captured
and
transmitted
to
the
brain
by
the
human
sensory
system
The
course
will
provide
superficial
knowledge
of
the
human
visual
system
and
human
auditory
system
and
an
even
briefer
introduction
to
human
skin
senses
sense
of
balance
and
chemical
senses
smell
and
taste
Computer
Science
The
computer
science
part
of
the
course
which
is
the
bulk
of
the
course
falls
in
parts
Digital
representation
of
sensing
stimuli
analog
to
digital
conversion
data
structures
Processing
of
sensing
stimuli
a
very
brief
introduction
to
signal
processing
image
analysis
computer
vision
computer
graphics
Transmission
of
sensing
stimuli
coding
compression
protocols
Synchronization
When
several
stimuli
are
processed
in
parallel
the
must
be
presented
synchronized
As
an
example
the
mouth
must
be
synchronized
with
the
speech
This
topic
include
multitasking
semafors
synchronization
Presentation
of
sensing
stimuli
digital
to
analog
conversion
Litteratur
MF
Sensation
and
Perception
th
edition
M
W
Matlin
and
H
J
Foley
Allyn
and
Bacon
and
parts
of
GL
Communication
and
Computing
for
Distributed
Multimedia
Systems
G
Lu
Artech
House
SCO
Structured
Computer
Organization
rd
edition
Andrew
S
Tanembaum
Prentice
Hall
International
Editions
MOS
Modern
Operating
Systems
Andrew
S
Tanenbaum
Prentice
Hall
International
Editions
CN
Computer
Networks
rd
edition
Andrew
S
Tanenbaum
Prentice
Hall
International
Editions
EA
Interactive
Computer
Graphics
nd
Edition
Edward
Angel
Addison
Wesley
Kursusform
Morning
lectures
and
afternoon
exercises
with
reports
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Weekly
exercises
must
be
approved
Oral
examination
can
be
combined
with
examination
of
week
project
if
the
subject
of
this
falls
within
the
area
of
multimedia
systems
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
MMT
Lærere
Mads
Nielsen
kursusansvarlig
Dan
Witzner
underviser
Michael
Lund
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=702
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Vilje
og
mod
til
at
skabe
egen
virksomhed
i
netværk
med
andre
Beherskelse
af
IT
værktøjet
e
handelens
forretningskoncepter
og
policies
på
e
handels
området
nationalt
regionalt
og
internationalt
Kendskab
til
strategisk
tænkning
og
praksis
og
organisatoriske
strukturer
og
processer
Kendskab
til
filosofi
og
kultur
som
guiding
images
for
innovation
og
entrepreneurskab
Sprog
dansk
Målsætninger
At
bidrage
til
at
e
handel
studerende
opnår
reel
mulighed
for
at
etablere
egen
virksomhed
At
udvikle
e
handel
studerendes
kompetence
til
etablering
af
egen
virksomhed
At
udvikle
filosofi
og
praksis
om
etablering
af
e
handels
virksomheder
Fagligt
indhold
Undervisningen
vil
blive
gennemført
med
fundament
i
en
pragmatisk
filosofi
hvor
teori
og
praksis
går
hånd
i
hånd
Indholdet
vil
omfatte
Teori
og
praksis
om
Innovation
og
Entrepreneurskab
Teori
og
praksis
ved
virksomhedsetablering
i
IT
branchen
med
speciel
vægt
på
e
handel
Udarbejdelse
af
Forretningsgrundlag
Forretningsplan
Teori
og
praksis
om
etablering
af
egen
virksomhed
i
Lærende
Netværk
Venture
kapitalens
kundernes
og
andre
interessenters
krav
til
e
handels
entrepreneuren
og
Lærende
Netværk
i
e
handel
Kobling
mellem
universitetsverdenen
forretningsverdenen
og
arbejdsmarkedet
Juraen
i
forhandling
aftaler
og
kontrakt
Forhandlingsteknik
i
Lærende
Netværk
Udarbejdelse
og
vedtagelse
af
konkrete
handlingsplaner
for
etablering
af
e
handels
virksomhed
Midtvejs
i
undervisningen
gennemføres
et
Etableringssymposiet
Virksomhedsauktion
mellem
e
handels
proto
typer
e
handels
entrepreneurer
pontentiel
venture
kapital
og
kundeinteresser
Dette
Etableringssymposiet
Virksomhedsauktion
tilrettelægges
i
et
samarbejde
mellem
studerende
og
lærere
Kurset
er
tilrettelagt
som
en
kombination
af
teori
og
praksis
men
med
hovedvægten
lagt
på
praksis
i
henhold
til
branchens
særkende
som
innovativ
dynamisk
og
aggressiv
Litteratur
Se
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
E
htm
Kursusform
x
lektioner
fredag
kl
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
og
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Leif
Block
Rasmussen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=687
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
Platforme
og
Organisation
Engelsk
navn
IT
Platforms
and
Organisation
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
IT
på
brugerniveau
fx
svarende
til
et
PC
kørekort
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
dette
kursus
er
at
give
dig
en
paratviden
om
og
grundlæggende
forståelse
af
en
række
af
IT
verdenens
centrale
begreber
så
du
kan
begå
dig
mellem
IT
folk
Det
er
målet
at
du
efter
kurset
skal
kunne
snakke
fagligt
med
IT
folk
forklare
en
computers
opbygning
og
virkemåde
bruge
Windows
NT
og
bash
shell
en
under
Linux
til
almindelig
filhåndtering
og
andre
dagligdags
opgaver
på
en
PC
bruge
grundlæggende
HTML
samt
kende
til
XML
teknologierne
forklare
kapacitetsforhold
for
CPU
og
netværk
forklare
formålet
med
IT
i
organisationer
forklare
udviklingsprocessen
af
IT
systemer
og
dens
problemer
Fagligt
indhold
Kurset
er
bygget
op
således
at
vi
igennem
hele
forløbet
stiger
i
abstraktionsniveau
Vi
indleder
med
at
studere
computerens
inderste
kredsløb
ser
på
hvordan
kredsløb
og
andre
komponenter
sættes
sammen
til
en
computer
hvordan
basisprogrammellet
får
maskinen
til
at
virke
og
hvordan
applikationerne
kan
være
til
nytte
for
computerens
ejer
det
være
sig
enkelt
personer
erhvervs
virksomheder
eller
andre
typer
af
organisationer
Endelig
ser
vi
på
sikkerhedsmæssige
etiske
og
juridiske
aspekter
ved
anvendelsen
af
IT
Overskrifterne
på
kurset
er
Platformdelen
Computerens
opbygning
Netværk
Operativsystemer
Windows
NT
og
Linux
Organisationsdelen
Applikationer
og
deres
nytteværdi
Udviklingsprocessen
ved
IT
systemer
Sikkerhedsmæssige
etiske
og
juridiske
aspekter
Litteratur
Kursets
grundbog
vil
være
Martin
Brown
DeHayes
Hoffer
og
Perkins
Managing
Information
Technology
What
managers
Need
to
Know
rd
edition
Prentice
Hall
ISBN
X
Herudover
vil
der
være
mange
henvisninger
til
web
steder
med
relevant
indhold
Der
vil
være
mulighed
for
at
hente
kopier
af
plancherne
fra
forelæsningerne
på
højskolen
web
sted
Kursusform
Forelæsninger
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
uden
forberedelse
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Følger
semesteret
Linieansvarlig
Søren
Lauesen
slauesen
itu
dk
Lærere
Jan
Clausen
kursusansvarlig
Karsten
Dehler
Nielsen
hjælpelærer
Kristian
Munkholm
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=727
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
T
IT
sikkerhed
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
T
Grundlæggende
programmering
eller
tilsvarende
kursus
Kendskab
til
programmering
Endvidere
vil
det
være
en
fordel
med
overordnet
kendskab
til
operativsystemer
og
datanet
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
mål
er
at
give
en
indgående
viden
om
informationssikkerhed
således
at
den
studerende
sættes
i
stand
til
at
forstå
grundbegreberne
og
følge
med
i
den
teknologiske
udvikling
vurdere
sikkerhedsrisici
og
trusler
vedligeholde
og
forbedre
sikkerheden
i
informationssystemer
Fagligt
indhold
Grundlæggende
terminologi
og
principper
Identifikation
autentificering
adgangskontrol
Kryptografi
digital
underskrift
certifikater
Ondskabsfulde
programmer
herunder
virus
Sikkerhed
i
operativsystemer
Applikations
og
databasesikkerhed
Perimeterbeskyttelse
herunder
firewalls
Internet
og
web
sikkerhed
Java
og
ActiveX
Fysisk
beskyttelse
katastrofeplan
Risikoanalyse
sikkerhedspolitik
Litteratur
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
E
htm
Kursusform
x
lektioner
torsdag
kl
øvelser
kl
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
uden
forberedelse
eller
afløsningsopgave
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Freddie
Drewsen
kursusansvarlig
Gunnar
Toftegaard
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=740
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
sociologi
Engelsk
navn
IT
Sociology
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Generelle
akademiske
færdigheder
svarende
til
års
dansk
universitetsuddannelse
herunder
øvelse
i
at
læse
engelsksprogede
originaltekster
i
rimeligt
omfang
Praktisk
designerfaring
svarende
til
Web
Praktisk
og
teoretisk
kendskab
til
IT
som
medie
og
eller
samfundsvidenskabeligt
orienterede
forundersøgelser
er
ønskelig
men
ikke
påkrævet
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
At
opnå
en
teoretisk
funderet
forståelse
for
et
udvalg
af
sociologisk
orienterede
perspektiver
på
informationsteknologi
At
opnå
indledende
kendskab
til
og
egen
erfaring
med
sociologisk
orienterede
undersøgelser
af
IT
design
brug
evaluering
på
baggrund
af
de
gennemgåede
tekster
Specialeforberedende
og
teoretisk
metodisk
orienteret
Der
planlægges
bl
a
en
etnografisk
orienteret
videoworkshop
i
løbet
af
kurset
Fagligt
indhold
Se
nærmere
på
kursets
hjemmeside
Litteratur
Bibliografi
og
kompendium
vil
foreligge
i
god
tid
inden
kursusstart
Kursusform
se
nedenfor
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Kursusform
Forelæsninger
studenterfremlæggelser
øvelser
og
mindre
selvtændige
gruppeopgaver
Der
forventes
relativ
høj
studenteraktivitet
på
selve
kursusdagen
men
der
vil
også
blive
mulighed
for
mere
indgående
diskussioner
med
læreren
om
litteraturen
Eksamensform
Mundtlig
gruppeeksamen
på
baggrund
af
mindre
selvstændig
opgave
essay
udarbejdet
i
løbet
af
kursusperioden
Bemærkninger
Spørgsmål
og
forslag
er
velkomne
per
e
mail
og
vil
blive
besvaret
i
rimeligt
omfang
Opgaven
afleveres
senest
kl
Interaktionsdesignfag
DKM
specialeforberedende
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Ulrik
Hartmann
Gade
kursusansvarlig
Chr
Viktor
Rasmussen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=748
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
strategi
Engelsk
navn
IT
strategy
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Gennemførsel
af
projektledelsesfag
på
IT
C
Kendskab
til
strategi
og
organisation
er
en
fordel
men
ikke
nødvendigt
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
dette
kursus
er
at
sætte
den
studerende
i
stand
til
at
analysere
og
beskrive
en
organisations
forretningsmæssige
situation
og
ud
fra
denne
at
vurdere
såvel
den
aktuelle
IS
IT
anvendelse
som
den
fremtidige
udvikling
samt
opstille
forslag
til
IS
IT
strategier
i
et
samspil
med
organisationens
overordnede
strategi
Den
studerende
skal
således
kunne
agere
som
den
strategisk
og
organisatorisk
tænkende
projektleder
Detaljeret
målbeskrivelse
Den
studerende
kan
forstå
organisationens
IS
IT
anvendelse
i
sammenhæng
med
dens
overordnede
strategi
Den
studerende
kan
forstå
behovet
for
informationssystemer
hvad
i
sammenhæng
med
tilgængelig
informationsteknologi
hvordan
Den
studerende
skal
kunne
forklare
hvad
strategi
og
organisation
er
ud
fra
forskellige
teoretiske
perspektiver
Den
studerende
skal
som
projektleder
kunne
indgå
i
de
arbejdsgrupper
der
arbejder
med
IT
IS
strategi
Den
studerende
kan
forstå
sammenhængen
mellem
teknologi
og
samfund
Fagligt
indhold
Tilegnelse
af
umiddelbart
anvendelig
viden
om
IS
IT
strategiudvikling
i
en
gensidig
vekselvirkning
med
organisationens
overordnede
strategi
kræver
en
kombination
af
teoretiske
studier
og
praktiske
erfaringer
samt
diskussioner
heraf
En
meget
væsentlig
del
af
kurset
vil
derfor
være
de
studerendes
studie
af
udviklingsarbejdet
i
et
konkret
IS
IT
forløb
Undervisningen
tager
udgangspunkt
i
en
konkret
model
for
IS
IT
strategiudvikling
og
kritisk
stillingtagen
til
anvendeligheden
af
denne
Desuden
vil
der
i
undervisningen
blive
behandlet
litteratur
der
beskriver
en
række
forskellige
tilgange
til
begrebet
strategi
og
organisation
Kursustemaer
Mission
vision
mål
effektivitet
omverdensinteressenter
netværk
og
outsourcing
samt
institutionel
kontekst
organisationsstruktur
beslutningsprocesser
kultur
læring
ændringsprocesser
motivation
ledelse
omgivelser
og
kommunikation
samt
informationsteknologiens
indflydelse
på
ovennævnte
temaer
Litteratur
John
Ward
and
Pat
Griffith
Strategic
Planning
for
Information
Systems
ed
John
Wiley
Sons
Mintzberg
Henry
Bruce
Ahlstrand
Joseph
Lampel
Strategy
safari
a
guided
tour
through
the
wilds
of
strategic
management
Prentice
Hall
Hemel
Hempstead
Kompendium
kopier
med
uddrag
fra
Scott
Richard
W
Organizations
rational
natural
and
open
systems
ed
Prentice
Hall
Englewood
Cliffs
Alter
Steven
Information
Systems
A
Management
Perspective
Addison
Wesley
ed
Scott
Morton
Michael
S
The
Corporation
of
the
s
Oxford
University
Press
Prahalad
C
K
Gary
Hamel
The
Core
Competency
of
the
Corporation
Harvard
Business
Review
Desuden
artikler
efter
behov
Kursusform
Veksling
mellem
forelæsninger
cases
øvelser
og
gæsteundervisere
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Primære
Mundtlig
eksamen
baseret
på
synopsis
miniprojekt
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Claus
Seeberg
Friis
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=688
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
projektledelse
Engelsk
navn
IT
project
management
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
IT
platforme
og
IT
organisation
sideløbende
eller
tilsvarende
viden
Kendskab
til
systemudvikling
er
en
betydelig
fordel
men
ingen
betingelse
Sprog
dansk
Målsætninger
At
give
deltageren
baggrund
for
i
en
senere
jobfunktion
at
høste
de
første
praktiske
erfaringer
med
IT
projektledelse
enten
som
projektleder
for
mindre
IT
projekter
eller
som
projektlederassistent
Kurset
har
introducerende
karakter
dvs
at
der
lægges
vægt
på
at
få
belyst
så
mange
aspekter
af
projektledelsesarbejdet
som
muligt
fremfor
at
gå
i
dybden
med
mange
delemner
Fagligt
indhold
Kurset
fokuserer
på
IT
projekter
hvori
udvikling
af
IT
systemer
typisk
adm
systemer
og
informationssystemer
er
et
hovedelement
Særlige
forhold
ifm
styringen
af
udviklingen
af
indlejrede
systemer
generelle
værktøjer
o
lign
inddrages
ikke
Kurset
giver
en
forståelse
for
samspillet
mellem
de
væsentligste
elementer
i
et
IT
projekt
Penge
hvor
meget
må
det
koste
Tid
hvornår
skal
det
være
færdigt
Viden
hvilken
viden
og
kvalifikationer
kan
skal
hhv
modtagerorganisation
og
systemudviklerorganisation
bidrage
med
og
hvilken
viden
skal
disse
tilføres
i
løbet
af
processen
Ønsket
funktionalitet
bredt
forstået
dvs
incl
arbejdsgange
og
opnåelse
af
forretningsmål
Kurset
diskuterer
hvordan
forskellige
forudsætninger
og
valg
hvad
angår
disse
parametre
medfører
forskellige
risici
for
proces
og
resultat
afhængig
af
den
konkrete
kontekst
Kurset
giver
med
baggrund
i
ovenstående
en
række
praktiske
metoder
værktøjer
og
anvisninger
på
hvordan
man
styrer
IT
projekter
fra
projektidé
til
evaluering
af
opnåelsen
af
de
forventede
forretningsmål
Efter
kurset
skal
du
kunne
redegøre
for
hvilke
discipliner
og
aktiviteter
der
indgår
i
ledelse
af
IT
projekter
samt
i
en
konkret
kontekst
kunne
foretage
en
analyse
af
hvilke
aktiviteter
der
er
kritiske
i
projektledelsen
kunne
beskrive
hovedindholdet
i
følgende
centrale
styringsdiscipliner
kvalitetsstyring
risikostyring
fremdriftsstyring
vidensstyring
kontraktstyring
økonomistyring
krav
ændringsstyring
samt
konfigurations
versionsstyring
kunne
redegøre
for
hovedindholdet
af
følgende
aktiviteter
kobling
til
forretningsstrategi
interessentanalyse
cost
benefit
analyse
estimering
udarbejdelse
af
projektplaner
projektorganisering
ledelse
af
projektteam
informationsstrategi
idriftsættelse
projektevaluering
på
et
overordnet
plan
kunne
redegøre
for
krav
til
modenheden
af
såvel
udviklerorganisation
som
modtagerorganisation
På
baggrund
af
ovennævnte
skal
du
først
og
fremmest
efter
kurset
være
i
stand
til
at
anvende
de
lærte
begreber
indenfor
de
nævnte
discipliner
til
at
analysere
problemstillingerne
i
konkrete
IT
projekter
samt
til
at
fungere
som
assisterende
projektleder
Litteratur
Hughes
Cotterell
Software
Project
Management
McGrawHill
Poul
Staal
Vinje
Projektledelse
af
systemudvikling
Teknisk
Forlag
Udleverede
artikler
og
noter
Kursusform
Ugentlige
lektioner
samt
udarbejdelse
af
synopsis
max
sider
om
en
case
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Ved
afslutningen
af
kurset
afleveres
en
sammenfattende
synopsis
om
et
undersøgt
konkret
IT
projektledelsesforløb
Synopsis
en
udarbejdes
i
grupper
som
den
enkelte
gruppe
hæfter
fælles
for
Den
mundtlige
eksamen
tager
udgangspunkt
i
den
udarbejdede
synopsis
men
foregår
individuelt
Der
gives
een
samlet
karakter
til
den
enkelte
studerende
for
synopsis
og
mundtlig
eksamenspræstation
Ved
evaluering
af
synopsis
og
mundtlig
eksamen
fokuseres
på
om
du
som
studerende
er
i
stand
til
i
konkret
analyse
at
anvende
begreber
teori
mv
fra
litteraturen
hvorimod
der
ikke
lægges
videre
vægt
på
evnen
til
at
reproducere
eksamenspensum
i
sig
selv
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Jeg
vil
gerne
kunne
råde
over
lokalet
som
jeg
iøvrigt
ikke
har
nogen
krav
til
hele
tirsdagen
Ingen
særlige
krav
til
eksamensdatoer
udover
at
jeg
nok
skal
bruge
dage
Linieansvarlig
Lærere
Sten
Erik
Mogensen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=690
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
IT
støttet
samarbejde
Engelsk
navn
Computer
Supported
Cooperative
Work
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
Programmering
Det
vil
være
en
fordel
hvis
de
studerende
udover
programmering
har
en
basal
viden
om
datamodellering
og
net
teknologier
Sprog
dansk
Målsætninger
Dette
kursus
giver
de
studerende
et
teoretisk
grundlag
for
analyse
af
samarbejde
og
design
af
IT
baserede
systemer
som
understøtter
kommunikation
koordination
informationsdeling
mv
imellem
brugere
som
samarbejder
Kurset
vil
lægge
stor
vægt
på
at
give
de
studerende
indblik
i
problemerne
og
mulighederne
i
mødepunktet
imellem
på
den
ene
side
samarbejde
aktører
og
de
deraf
afledte
krav
til
IT
systemerne
og
på
den
anden
side
teknologien
og
dens
muligheder
Fagligt
indhold
Kurset
vil
præsentere
teorier
og
begrebsrammer
for
at
forstå
samarbejde
gennemgå
analyser
af
forskellige
empiriske
studier
af
samarbejde
samt
diskutere
forskellige
typer
af
samarbejdsteknologier
som
f
eks
workflow
systemer
groupware
værktøjer
fælles
dokumenthåndtering
eller
shared
drawing
tools
Kurset
vil
blive
baseret
på
en
række
centrale
artikler
om
de
forskellige
emner
der
gennemgås
Du
vil
få
et
begrebsapparat
til
at
gennemføre
en
analyse
af
de
centrale
aspekter
af
en
samarbejdssituation
og
til
at
kunne
diskutere
hvilke
former
for
IT
støtte
det
er
relevant
at
overveje
til
denne
situation
Desuden
vil
du
lære
at
vurdere
forskellige
typer
af
samarbejdsteknologier
i
forhold
til
konkrete
samarbejdssituationer
Litteratur
Et
kompendium
med
en
række
centrale
artikler
Kursusform
Forelæsninger
diskussioner
øvelser
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Gruppevis
aflevering
af
obligatoriske
opgaver
Individuel
mundtlig
eksamen
som
med
udgangspunkt
i
opgaverne
diskuterer
forskellige
centrale
temaer
fra
kurset
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Kjeld
Schmidt
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=721
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Knowledge
Management
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
handel
Sprog
dansk
Målsætninger
Efterhånden
som
flere
og
flere
virksomheder
opdager
at
economic
prosperity
rests
upon
knowledge
and
its
useful
application
bliver
kompleks
viden
er
af
stor
vigtighed
og
relevans
for
dem
Et
stigende
antal
virksomheder
oplever
desuden
at
de
befinder
sig
i
en
verden
hvor
globalisringen
af
markederne
tiltager
samtidig
med
at
konkurrencen
på
disse
markeder
intensiveres
Under
sådanne
betingelser
er
det
vigtigt
at
virksomhederne
konstant
udnytter
eksisterende
viden
samtidig
med
at
de
udforsker
ny
viden
og
nye
vidensdomæner
For
kun
derved
vil
de
være
i
stand
til
at
bevare
deres
konkurrenceevne
og
holde
trit
med
kundernes
behov
og
ønsker
Formålet
med
dette
kursus
er
at
introducere
de
studerende
til
vidensledelse
og
vidensorganisering
og
dermed
sætte
dem
i
stand
til
at
organisere
og
lede
viden
med
henblik
på
værdiskabelse
i
organisationer
Kurset
vil
fokuserer
på
vidensskabelse
i
organisationer
organisatorisk
hukommelse
strategier
for
ledelse
og
overførsel
af
viden
intellektuel
kapital
i
organisationer
samt
mulighederne
for
at
anvende
til
forskellige
informationsteknologiske
applikationer
i
forbindelse
med
vidensledelse
Fagligt
indhold
Efter
kurset
kan
de
studerende
Redegøre
for
forskellige
teorier
for
organisatorisk
læring
og
organisatorisk
vidensskabelse
samt
anvende
disse
teorier
i
analyser
af
vidensskabelse
i
en
konkret
organisation
Redegøre
for
diskutere
og
anvende
forskellige
strategier
for
ledelse
deling
og
overførsel
af
viden
Forstå
i
hvilke
situationer
og
hvordan
informationsteknologiske
applikationer
kan
være
anvendelige
ved
organisering
og
ledelse
af
viden
i
organisationer
Forstå
hvilken
rolle
intellektuel
kapital
spiller
i
den
nye
økonomi
Litteratur
Se
mere
på
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
E
htm
Kursusform
x
lektioner
onsdag
kl
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
og
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Morten
Thanning
Vendelø
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=716
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
At
sætte
de
studerende
i
stand
til
at
anvende
taktiske
og
strategiske
analyser
og
handlingsværktøjer
i
f
m
e
handel
Fagligt
indhold
Dette
kursus
belyser
hvordan
virksomheder
og
offentlige
institutioner
anvender
og
fortsat
udvikler
anvendelsen
af
elektronisk
data
udveksling
EDI
og
Internetbaseret
kommunikation
Kurset
belyser
e
handel
både
i
en
operationel
og
en
strategisk
synsvinkel
Kursusdeltagerne
introduceres
bl
a
til
følgende
redskaber
i
f
m
e
handelsprojekter
kernekompetencer
værdikædeanalyse
transaktionsomkostningsteorien
samt
cost
benefit
analyser
som
du
bliver
i
stand
til
at
anvende
Disse
elementer
er
vigtige
redskaber
i
forbindelse
med
formuleringen
af
forretningsplaner
for
e
handelsvirksomheder
Kurset
vil
endvidere
gøre
dig
bekendt
med
en
række
nationale
og
internationale
studier
fra
forskellige
områder
og
brancher
indenfor
elektronisk
handel
Litteratur
Se
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
E
htm
Kursusform
x
lektioner
fredage
kl
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
siders
synopsis
Eksamensdato
og
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Helle
Zinner
Henriksen
kursusansvarlig
Michael
Holm
Larsen
underviser
Jens
Meiland
Hansen
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=743
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
Engelsk
navn
Designing
content
for
digital
television
and
broadband
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Det
forventes
at
man
har
gennemgået
Grundlæggende
Webdesign
Databasestøttet
Webdesign
Målgruppeanalyse
eller
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
eller
har
tilsvarende
kunnen
Ingen
større
forudsætninger
inden
for
programmering
Det
er
en
fordel
af
mindst
af
deltagerne
har
forudsætninger
i
fx
MacroMedia
Director
eller
Flash
og
de
øvrige
kan
som
minimum
lave
skitser
til
D
tv
grafik
i
Photoshop
Sprog
dansk
Målsætninger
I
ventes
det
at
digitalt
tv
vil
befinde
sig
i
ca
af
danske
husstande
satellit
kabel
eller
digitalt
terrestrisk
tv
Desuden
vil
UMTS
og
xDSL
udviklingen
betyde
at
et
stor
mindretal
af
husstande
vil
have
en
eller
anden
form
for
bredbåndsforbindelse
Målet
med
kurset
er
at
sætte
deltagerne
i
stand
til
sammen
med
produktionsfolk
og
tekniske
medarbejdere
at
udvikle
enhanced
eTV
og
interaktive
koncepter
iTV
til
bl
a
digitalt
tv
DVB
Advanced
Television
Enhancement
Forum
ATVEF
og
til
Multimedia
Home
Platform
MHP
Fagligt
indhold
De
første
undervisningsgange
har
til
formål
at
opbygge
en
designæstetik
omkring
enhanced
og
interaktive
formater
Deltagerne
arbejder
med
en
analyse
af
simulerede
og
båndede
eksempler
på
the
state
of
the
art
inden
for
eTV
og
iTV
Derefter
følger
en
indføring
y
nyere
undersøgelser
af
eTV
iTV
og
bredbåndsforsøg
Sammen
med
gæstelærere
fra
produktions
og
forskningsmiljøer
i
Danmark
arbejdes
der
med
skitser
til
interaktive
grænseflade
Kurset
indeholder
også
øvelser
omkring
næste
generations
digitalt
tv
og
bredbåndstjenester
Litteratur
Kurset
baseres
på
O
Driscoll
Gerard
The
Essential
Guide
to
Digital
Set
top
Boxes
and
Interactive
TV
Prentice
Hall
Et
kompendium
af
dokumenter
og
artikler
fra
udviklingsprojekter
Gæsteforelæsere
fra
bl
a
BetaLab
DR
Agency
Com
Center
for
Teleinformation
Bredbåndsbolaget
Kursusform
Forelæsninger
gruppeopgaver
øvelser
gæsteforedrag
med
eksterne
specialister
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
baseret
på
konkret
case
besvaret
på
PC
Interaktionsdesignfag
DKM
specialeforberedende
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Må
ikke
ligge
sammen
dag
som
projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Peter
Olaf
Looms
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=717
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Logistik
Engelsk
navn
Supply
Chain
Management
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
handel
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
faget
er
at
sætte
de
studerende
i
stand
til
at
deltage
i
udvikling
og
implementering
af
IT
baserede
logistiske
styringssystemer
i
forsyningskæder
Faget
indtroducerer
forskellige
logistiske
problemstillinger
som
behandles
teoretisk
og
praktisk
gennem
cases
og
virksomhedsoplæg
Kurset
har
således
et
anvendelsesorienteret
sigte
Fagligt
indhold
Logistikopgaven
bliver
defineret
og
perspektiveret
i
relation
til
organisationsteori
således
at
den
studerende
opnår
en
viden
om
hvordan
den
enkelte
virksomhed
kan
formulere
mål
og
strategier
for
logistikfunktionerne
i
forskellige
virksomhedstyper
Med
udgangspunkt
i
begrebet
ligistisk
effektivitet
fokuseres
på
design
af
logistiske
styringskoncepter
i
form
af
organisationsformer
styringsprincipper
informationsteknologi
og
fysiske
strukturer
i
relation
til
forskellige
forsyningskæder
Der
introduceres
metoder
til
analyse
og
diagnose
af
logistikproblemer
i
den
konkrete
virksomhed
I
forbindelse
med
implementering
af
logistiske
styringskoncepter
diskuteres
hvilke
forandrings
og
ændringsstrategier
der
kan
anvendes
i
relation
til
virksomhedens
kontekst
og
ledelsesfilosofier
I
denne
sammenhæng
fokuserer
faget
på
hvordan
virksomheden
kan
opbygge
og
vedligeholde
en
logistikkompetence
med
udgangspunkt
i
begrebet
den
lærende
organisation
Litteratur
Se
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
b
penE
htm
Kursusform
x
lektioner
mandag
kl
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Poul
Erik
Christiansen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=736
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Mobile
Systemer
Engelsk
navn
Mobile
Systems
Linie
Internetteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Introductory
Programming
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
aim
of
this
course
is
to
introduce
the
basic
system
components
and
analysis
methods
for
mobile
systems
targeted
for
transport
streaming
of
multimedia
audio
video
data
in
a
Java
programming
environment
Further
specialization
following
this
course
might
be
acquired
in
courses
related
to
Distributed
Systems
Parallel
Systems
Image
Analysis
and
Speech
and
Audio
technology
Fagligt
indhold
The
course
focuses
on
the
following
three
areas
Wireless
Networks
Introduction
to
wireless
local
area
networks
WLAN
exemplified
by
the
transmission
standard
IEEE
Mbit
sec
to
Mbit
sec
Fundamental
concepts
access
point
principles
of
protocols
distribution
system
roaming
frequency
allocation
interference
throughput
and
reliability
location
estimation
Basic
guidelines
for
using
designing
a
WLAN
Mobile
Multimedia
Streaming
Introduction
to
Java
Media
Framework
for
managing
acquisition
processing
and
delivering
of
time
based
media
data
audio
video
with
types
such
as
AUI
GSM
MIDI
MPEG
QuickTime
WAV
Introducing
the
time
model
push
and
pull
data
sources
and
codecs
Hands
on
exercise
on
using
Java
Media
Framework
for
a
wireless
network
streaming
application
between
a
mobile
and
a
stationary
unit
Mobile
Distributed
Systems
Introduction
to
shared
resources
in
mobile
networks
including
mobile
code
and
lookup
services
exemplified
in
Java
s
JINI
framework
Modelling
shared
resources
in
mobile
networks
exemplified
in
the
Ambient
Calculus
Litteratur
Parts
of
The
IEEE
Handbook
A
Designer
s
Companion
IEEE
ISBN
Brian
P
Crow
Indra
Widjaja
Jeong
Geun
Kim
Prescott
T
Sakai
IEEE
Wireless
Local
Area
Networks
IEEE
Communications
Magazine
September
pp
On
line
documentation
on
Java
Media
Framework
Parts
of
Core
JINI
The
Sun
Microsystems
Press
JAVA
SERIES
W
KEITH
EDWARDS
possibly
covered
by
coursenotes
and
on
line
material
Luca
Cardelli
Abstractions
for
Mobile
Computation
In
Jan
Vitek
and
Christian
Jensen
Editors
Secure
Internet
Programming
Security
Issues
for
Mobile
and
Distributed
Objects
Lecture
Notes
in
Computer
Science
Vol
Springer
ISBN
pp
Kursusform
Lectures
problem
classes
hands
on
exercises
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Completed
exercise
Oral
examination
with
initial
hour
preparation
based
on
the
course
materials
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
The
course
is
given
in
a
cooperation
between
the
study
programs
Internet
Technology
and
Multimedia
Technology
Linieansvarlig
Internetteknologi
Lærere
John
Aasted
Sørensen
kursusansvarlig
Martin
Schiøtz
Jensen
hjælpelærer
Simon
Mørk
underviser
Morten
Primdal
hjælpelærer
Alexandre
Krivoulets
hjælpelærer
Michael
Florentin
Nielsen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=756
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Musikalsk
Signalbehandling
Udbydes
ikke
i
E
Engelsk
navn
Musical
Signal
Processing
Is
not
offered
in
autumn
Linie
Multimedieteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Highest
level
of
mathematics
from
high
school
Introduction
to
Signal
Processing
Matlab
knowledge
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
objectives
are
to
introduce
the
students
to
the
processing
of
musical
sounds
Musical
Signal
Processing
involves
the
analysis
modeling
synthesis
of
musical
sounds
and
the
processing
of
the
sounds
Musical
Sounds
is
common
in
the
environment
today
Music
is
a
part
of
most
homes
through
tape
and
disc
playback
systems
The
computer
can
also
be
used
as
a
playback
device
playing
CDs
compressed
music
or
MIDI
music
The
computer
can
also
be
used
as
an
versatile
sound
processor
to
analyze
synthesize
or
process
sounds
This
course
will
include
an
introduction
with
an
overview
of
the
field
research
and
standardization
today
understanding
of
musical
sounds
and
the
voice
including
auditory
perception
and
timbre
perception
pitch
detection
and
analysis
synthesis
Synthesis
of
musical
sounds
will
be
demonstrated
with
different
algorithms
Wavetable
Additive
sinusoidal
FM
Granular
Karplus
Strong
Pitch
scaling
is
demonstrated
using
both
windowed
time
domain
methods
and
frequency
domain
methods
Other
effects
are
demonstrated
including
flanging
and
distortion
Fagligt
indhold
In
order
to
provide
the
students
the
basic
knowledge
for
understanding
and
processing
musical
sounds
they
must
have
skills
in
signal
processing
Sound
is
a
one
dimensional
variable
in
time
s
t
This
course
will
use
different
one
dimensional
signal
processing
algorithms
the
Fourier
transform
to
switch
between
the
time
and
frequency
domain
the
autocorrelation
to
determine
pitch
the
convolution
to
filter
and
several
other
signal
processing
computer
science
or
statistical
algorithms
Furthermore
basic
understanding
of
the
perception
of
sound
will
be
demonstrated
both
in
lectures
and
experiments
Litteratur
Udleverede
noter
og
artikler
Kursusform
Lectures
exercises
Sted
KU
DIKU
Nørre
Allé
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Weekly
exercises
Oral
examination
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Aasted
Sørensen
Lærere
Kristoffer
Jensen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=734
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
Engelsk
navn
Object
Oriented
Programming
in
Java
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
The
course
will
be
held
entirely
in
English
Students
should
therefore
be
able
to
read
and
write
in
English
Sprog
engelsk
Målsætninger
The
students
should
be
able
to
understand
the
basic
principles
of
programming
and
problem
solving
Furthermore
the
students
should
master
a
number
of
basic
probramming
techniques
so
that
they
will
be
able
to
write
small
programs
using
the
Java
programming
language
Fagligt
indhold
The
students
will
learn
how
to
solve
simple
programming
probelms
using
the
object
oriented
programming
concept
For
this
purpose
the
course
will
introduce
subjects
such
as
simple
data
types
simple
data
structures
control
structures
methods
classes
objects
and
inheritance
The
students
will
also
learn
how
to
use
some
of
the
Java
class
libraries
The
students
will
be
introduced
to
some
more
advanced
Java
techniques
as
well
such
as
graphical
programming
event
driven
programming
and
client
server
programming
Litteratur
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
E
htm
Kursusform
x
lessons
Wednesday
PM
exercises
AM
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
hours
written
open
book
exam
Eksamensdato
January
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Jesper
Holck
kursusansvarlig
Uffe
Kofod
underviser
Kasper
Bilsted
Graversen
underviser
Christian
Stærmose
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=121
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Objektorienteret
Programmering
Engelsk
navn
Object
Oriented
Programming
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Der
er
ingen
formelle
forudsætninger
De
anbefalede
forudsætninger
er
Der
forudsættes
en
hvis
færdighed
i
programmering
f
eks
fra
at
have
fulgt
kurserne
Indledende
Programmering
og
Begreber
og
Redskaber
til
Programmering
eller
tilsvarende
Praktisk
softwareudviklingserfaring
fra
projektarbejde
Kendskab
til
systemudvikling
fra
f
eks
kurser
som
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
eller
tilsvarende
vil
være
en
fordel
Gennemført
et
datalogisk
projekt
svarende
til
projektet
på
OB
modul
eller
TIT
semester
Sprog
dansk
Målsætninger
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Kursets
formål
er
kvalificere
den
studerende
til
at
beherske
og
anvende
centrale
begreber
og
teknikker
i
forbindelse
med
udvikling
af
objektorienterede
programmer
Undervisning
i
objektorienteret
programmering
er
mere
end
undervisning
i
syntaks
og
semantik
for
et
objektorienteret
programmeringssprog
Beherskelse
af
objektorienteret
programmering
kræver
fortrolighed
med
objektorienterede
begreber
samt
færdighed
i
at
kunne
anvende
disse
effektivt
og
systematisk
ved
udvikling
af
programmer
Målet
er
at
den
studerende
efter
gennemførelse
af
kurset
er
fortrolig
med
de
vigtigste
begreber
inden
for
objektorienteret
programmering
herunder
indkapsling
nedarvning
og
polymorfi
og
kan
anvende
disse
i
praksis
kan
anvende
det
objektorienterede
programmeringssprogs
forskellige
faciliteter
bl
a
til
realisering
af
grafiske
brugergrænseflader
og
programmer
med
samtidighed
Fagligt
indhold
Kursets
indhold
kan
overordnet
beskrives
ved
følgende
punkter
Klassebegrebet
klasser
objekter
referencer
indkapsling
nedarvning
polymorfi
Modularisering
grænseflader
indre
klasser
pakker
Designmønstre
Fejlhåndtering
undtagelser
Indlæsning
og
udskrivning
strømme
filer
serialisering
Grafiske
brugergrænseflader
grafiske
komponenter
hændelser
layout
Samtidighed
tråde
synkronisering
Litteratur
Meddeles
senere
Kursusform
forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
Individuel
afleveringsopgave
i
januar
Eksamensdato
Opg
afl
november
Bemærkninger
Gruppe
T
kursus
Linieansvarlig
Lærere
Niels
Jørgensen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=683
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Parallelle
Systemer
Engelsk
navn
Concurrency
Linie
Internetteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
give
et
begrebsmæssigt
grundlag
for
forståelse
af
parallelle
systemer
samt
at
sætte
deltageren
i
stand
til
at
konstruere
mindre
parallelle
programmer
Lidt
mere
detaljeret
sigter
kurset
mod
at
give
deltagerne
Forståelse
af
grundlæggende
begreber
for
parallellisme
processer
synkronisering
og
kommunikation
Forståelse
af
modeller
for
concurrency
Petri
net
transitionssystemer
procesudtryk
Kendskab
til
verifikationsbegreber
Sikkerheds
og
aktivitetsegenskaber
invarianter
modelcheck
Forståelse
af
synkroniserings
og
kommunikationsmekanismer
Semaforer
monitorer
synkron
og
asynkron
kommunikation
kaldmekanismer
Brug
af
disse
til
løsning
af
klassiske
problemer
Kendskab
til
implementering
HW
arkitekturer
multiprogrammering
tråde
tråd
biblioteker
højniveau
sprog
tråd
processafvikling
Beherskelse
af
trådprogrammering
i
Java
og
kunne
designe
og
konstruere
mindre
parallelle
systemer
som
fx
multitrådede
applikationer
eller
simple
apparatstyringer
Kendskab
til
designprincipper
SW
arkitekturer
The
aim
of
the
course
is
to
provide
the
conceptual
foundation
for
concurrent
systems
and
the
ability
to
construct
small
concurrent
programs
In
a
bit
more
detail
after
completing
the
course
the
student
is
expected
to
Understand
the
foundational
concepts
for
concurrency
processes
synchronisation
and
communication
Understand
models
for
concurrency
Petri
nets
transitions
systems
CCS
like
process
expressions
Have
knowledge
of
verification
concepts
Safety
and
progress
properties
invariants
model
checking
Understand
synchronisation
and
communication
mechanisms
Semaphores
monitors
synchronous
and
asynchronous
communication
and
how
to
use
these
to
solve
clasical
concurrency
problems
Posses
knowledge
of
implementation
techniques
and
principles
HW
architectures
multiprogramming
threads
thread
libraries
high
level
languages
Master
thread
programming
in
Java
and
be
able
to
design
and
construct
small
parallel
programs
e
g
multithreaded
applications
or
simple
controlsystems
Possess
knowledge
of
designprinciples
SW
architectures
Fagligt
indhold
Kurset
dækker
følgende
emner
Modeller
for
concurrency
Petri
net
transitionssystemer
procesudtryk
Processer
og
tråde
tråde
i
java
Delte
objekter
og
gensidig
udelukkelse
Monitorer
invarianter
semaforer
begrænsede
buffere
Baglås
analyse
og
eksempler
Sikkerheds
og
Fremskridtsegenskaber
analyse
og
eksempler
Model
baseret
design
krav
modeller
implementation
Dynamiske
systemer
fair
allokering
master
slave
model
Beskedoverførsel
synkron
asynkron
rendezvous
Arkitekturer
Filter
pipeline
superwisor
worker
annoucer
listener
Systemer
med
tid
model
og
implementation
I
kurset
vil
der
blive
lagt
vægt
på
modellering
af
parallelle
systemer
som
udgangspunkt
for
analyse
og
implementering
Kursushjemmeside
Litteratur
Lærebog
Jeff
Magee
og
Jeff
Kramer
Concurrency
State
models
and
Java
programs
Wiley
ISBN
Udleverede
noter
om
Petri
net
og
semantik
Kursusform
Forelæsninger
mindre
obligatoriske
opgaver
teori
og
lab
øvelser
miniprojekt
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
med
karakter
efter
skalaen
I
løbet
af
semesteret
stilles
to
obligatoriske
afleveringsopgaver
og
et
mini
projekt
Aflevering
af
de
to
obligatoriske
opgaver
samt
aflevering
og
godkendelse
af
mini
projektet
er
en
forudsætning
for
at
kunne
tilmeldes
eksamen
Besvarelserne
vil
dog
ikke
indgå
i
karakteren
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Internetteknologi
Lærere
Jens
Christian
Godskesen
kursusansvarlig
Federico
Decara
hjælpelærer
Hans
Henrik
Løvengren
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=693
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Engelsk
navn
Managing
digital
content
production
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Det
forventes
at
man
har
gennemgået
målgruppeanalyse
eller
brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
eller
har
tilsvarende
kunnen
Da
modulet
hører
under
DKM
linien
er
der
ikke
tale
om
specielle
forudsætninger
inden
for
programmering
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
faget
er
at
sætte
de
studerende
i
stand
til
at
stå
for
projektledelsen
af
et
multimedieprojekt
fra
ideudvikling
til
færdigt
produkt
Undervisningen
omfatter
såvel
projektledelse
og
projektstyring
i
forbindelse
med
produktioner
inden
for
nye
medier
Faget
dækker
over
brugen
af
projektstyringsværktøjer
genenmførelse
af
interessentanalyser
konfliktforbyggelse
og
løsning
strategier
for
indgåelse
af
aftaler
om
indhold
ophavsret
aftaleret
kvalitetssikring
versioneringsstrategier
tværmedielle
strategier
m
m
Kurset
deler
litteratur
og
arbejdsmetoder
med
andre
projektledelseskurser
på
IT
Højskolen
men
fokuserer
på
projektledelse
inden
for
indholdsproduktion
og
nye
medier
Fagligt
indhold
Kurset
omhandler
ledelsesformer
ekstern
og
intern
styring
af
projekter
konflikthåndtering
juridiske
forhold
Der
inviteres
gæstelærere
til
at
fremlægge
særlige
cases
eller
indblik
i
aktuelt
stof
Kurset
er
baseret
på
grundbogen
Managing
Multimedia
af
Elaine
England
og
Andy
Finney
Addison
Wesley
Litteratur
Kurset
er
baseret
på
grundbogen
Managing
Multimedia
af
Elaine
England
og
Andy
Finney
Addison
Wesley
samt
kompendiet
Projektledelse
v
K
levinsen
B
Gadegaard
IT
Højskolen
Kursusform
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
baseret
på
konkret
case
besvaret
på
PC
Interaktionsdesignfag
DKM
specialeforberedende
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Der
anvendes
PC
ved
skriftlig
eksamen
Må
ikke
ligge
sammen
dag
som
Konceptudvikling
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Karin
Levinsen
kursusansvarlig
Britt
Gadegaard
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=720
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Projektledelse
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Sprog
dansk
Målsætninger
På
kurset
gives
en
introduktion
til
indholdet
i
traditionel
projektledelse
samt
de
særlige
udfordringer
e
handelsprojekter
stiller
projektansvarlige
overfor
Projektansvarlige
kan
være
som
ejer
af
et
kritisk
IT
projekt
i
virksomheder
eller
som
daglig
leder
af
et
projekt
Kursets
målsætning
er
at
sætte
deltagerne
i
stand
til
at
foretage
en
strukturering
og
planlægning
af
deres
ledelsesindsats
samt
at
kunne
forholde
sig
til
valget
af
den
styringsform
de
måtte
anvende
i
konkrete
projekter
Der
lægges
vægt
på
at
beherske
teknikerne
men
også
at
kunne
reflektere
over
disse
Denne
refleksion
kan
være
af
methodologisk
epistemologisk
eller
substantielt
om
projektledelse
Kilderne
til
denne
refleksion
kan
være
tidligere
uddannelse
erhvervserfaringer
fordybelse
i
et
eller
eller
flere
afemner
ved
egne
studier
eller
ved
sparing
med
andre
liniers
arbejde
med
samme
lignende
arbejde
Efter
kurset
skal
de
studerende
således
Vide
hvad
e
projektledelse
er
Kende
forskel
mellem
et
IT
projekt
e
handelsprojekt
og
andre
projekter
Kende
de
kritiske
faser
i
et
e
handelsprojekt
Kunne
identificere
interessenterne
i
et
e
handelsprojekt
Have
kendskab
til
typiske
problemer
i
et
e
projekt
Kunne
forklare
sammenhænge
mellem
tid
og
sted
for
definering
af
projekter
tekniske
løsningers
indhold
organisatorisk
forankring
af
projekterne
samt
mødet
med
kunderne
og
brugerne
Fagligt
indhold
Kurset
er
baseret
på
en
vekselvirkning
mellem
forelæsninger
studenterpræsentationer
dataindsamling
refleksion
og
analyse
samt
gæsteforelæsninger
af
praktikere
Kursusdeltagerne
kan
aktivt
og
selvstændigt
sætte
sig
ind
i
stoffet
indsamle
nyt
materiale
og
analysere
dette
Kurset
tager
afsæt
i
relativ
traditionel
etableret
viden
om
projektledelse
som
sammenholdes
med
hvad
projektledere
i
e
handel
projekter
siger
at
de
gør
og
ud
fra
disse
to
kilder
udarbejdes
en
syntese
ved
hjælp
af
triangulering
af
viden
om
projektledelse
Denne
syntese
udvikles
af
de
studerende
i
mindre
grupper
til
artikler
som
til
sammen
skal
udgøre
en
Håndbog
i
projektledelse
af
e
handelsprojekter
Miniprojektet
skrives
ideelt
på
engelsk
men
kan
afleveres
på
dansk
Håndbogen
publiceres
minimum
digitalt
og
gjort
tilgængelig
for
andre
interesserede
på
IT
C
Denne
endelig
beslutning
om
publicering
afventer
dog
kvaliteten
af
de
indkomne
bidrag
Den
faglige
vinkel
i
miniprojekterne
er
projektledelse
der
her
defineres
med
vægt
på
e
handelsfeltet
E
projektledelse
defineres
således
i
kurset
som
Et
sæt
af
handlinger
blandt
et
givet
antal
aktører
der
for
en
given
tidsramme
søger
at
integrere
en
organisations
eller
dele
af
forskellige
organisationers
vigtigste
målsætninger
policies
og
handlinger
Projektledelse
behersker
og
implementerer
værktøjer
der
muliggør
at
de
givne
ressourcer
og
rammebetingelser
for
de
givne
aktiviteter
udnyttes
optimalt
Casen
for
bidraget
kan
være
den
virksomhed
der
eventuelt
samarbejdes
med
i
forbindelse
med
projektskrivning
eller
skal
indgå
i
specialet
Det
kan
også
være
virksomheder
som
GateTrade
KMD
ISO
Jubii
Danske
Bank
Netdoktor
eller
Framfab
E
handelsprojektledelsefokus
kan
omfatte
e
indkøbsprojekter
fx
i
den
offentlige
sektor
vertikalt
eller
horisontalt
værdikædesamarbejde
v
h
a
e
handel
udviklingsprojekter
hvor
komponenter
købes
via
nettet
medarbejderrekruttering
via
nettet
information
service
via
nettet
evt
via
direkte
betaling
producenter
af
hardware
software
til
e
handel
etc
Der
kan
være
tale
om
pure
players
eller
brick
and
mortar
virksomheder
Aktiviteterne
omfatter
således
Forberedelse
og
gennemførelse
af
præsentation
er
på
holdet
ud
fra
pensum
og
eget
indsamlet
materiale
Deltagelse
i
udarbejdelse
af
interviewguide
til
projektledere
samt
finde
relevante
respondenter
Gennemførelse
af
interviews
med
projektledere
Dokumentation
af
interviews
og
analyse
af
samme
Udvælgelse
af
område
for
udarbejdelse
af
kapitel
til
håndbogen
strukturering
af
dette
samt
skrivning
Deltagelse
i
konstruktiv
mundtlig
kritik
review
af
mindst
et
andet
kapitel
og
give
skriftlig
feedback
på
samme
Oploade
materiale
til
platformen
for
kurset
På
kurset
anvendes
en
projektsite
hos
http
www
groupcare
com
hvor
samtlige
tilmeldte
kursusdeltagere
er
oprettet
som
brugere
Denne
site
fungerer
som
det
virtuelle
samlingspunkt
for
kurset
Det
bl
a
på
denne
site
at
udkast
og
de
færdige
miniprojekter
oploades
givet
at
de
ikke
underlagt
fortrolighedsbestemmelser
Afslutningsvist
er
der
mundtlig
individuel
eksamen
ud
fra
gruppens
bidrag
kapitel
Evt
øvelsestimer
bruges
i
dette
fag
på
at
give
tilbagemelding
på
udkast
til
miniprojekterne
der
danner
udgangspunkt
for
den
mundtlige
eksamen
Miniprojekterne
har
et
omfang
af
sider
og
kan
være
skrevet
i
grupper
af
indtil
personer
Sidekravet
er
det
samme
om
der
er
eller
flere
i
gruppen
Det
faglige
niveau
for
projekterne
udgøres
af
pensum
for
dette
fag
Som
alternativ
til
miniprojektet
kan
der
vælges
mundtlig
eksamen
med
udgangspunkt
i
synops
Litteratur
Se
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
E
htm
Kursusform
x
lektioner
tirsdag
kl
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
med
miniprojekt
eller
synopsis
Eksamensdato
og
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Kim
Viborg
Andersen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=689
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Systemudvikling
Engelsk
navn
Software
Engineering
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Kendskab
til
programmering
og
datamodellering
fx
som
det
kan
opnås
på
Grundlæggende
Programmering
samt
enten
Databaser
eller
Design
af
Brugergrænseflader
og
data
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
har
til
formål
at
give
dig
indgående
kendskab
til
systemudvikling
Du
skal
kende
en
række
forskellige
metoder
teknikker
og
værktøjer
Du
skal
desuden
selv
kunne
anvende
de
i
praksis
mest
udbredte
teknikker
og
værktøjer
Når
faget
afsluttes
skal
du
Kunne
forklare
de
typiske
faser
i
et
systemudviklingsforløb
og
kunne
gøre
rede
for
forskellige
systemudviklingsmodellers
fordele
og
ulemper
Kunne
analysere
en
given
problemstilling
og
skrive
en
simpel
kravspecifikation
for
et
mindre
IT
system
Kunne
opstille
og
dokumentere
det
overordnede
design
arkitekturdesign
af
et
mindre
IT
system
Kunne
opstille
og
dokumentere
et
detaljeret
design
for
et
mindre
IT
system
Kunne
programmere
en
del
af
det
detaljerede
design
Kunne
gennemføre
en
test
op
imod
en
del
af
en
kravspecifikation
et
arkitekturdesign
og
en
designspecifikation
Kunne
forklare
hvad
konfigurationssstyring
er
og
organisere
konfigurationshåndteringen
i
et
mindre
projekt
Kunne
forklare
hvad
kvalitetsstyring
er
samt
planlægge
og
gennemføre
kvalitetsreviews
i
et
mindre
projekt
Kunne
forklare
hvad
risikostyring
er
og
hvordan
det
hænger
sammen
med
henholdsvis
systemudvikling
og
projektledelse
Være
orienteret
om
de
typiske
problemstillinger
ved
den
organisatoriske
implementering
af
et
mindre
IT
system
Fagligt
indhold
Det
detaljerede
faglige
indhold
af
kurset
omfatter
Introduktion
til
systemudvikling
Kravspecifikation
Struktureret
analyse
og
design
Designprincipper
og
arkitektur
Objektorienteret
analyse
og
design
Kvalitetstyring
og
test
Konfigurations
og
dokumentstyring
Risikostyring
Metrikker
og
måling
Organisatorisk
implementering
I
faget
indgår
et
obligatorisk
projekt
hvor
den
enkelte
studerende
som
en
del
af
en
storgruppe
personer
udvikler
et
system
Til
udviklingen
anvendes
enten
struktureret
eller
objektorienteret
analyse
og
design
teknikker
Litteratur
Software
Engineering
A
Practitioner
s
Approach
Fifth
Edition
Roger
Pressman
McGraw
Hill
Kursusform
Forelæsninger
og
projekt
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
med
udgangspunkt
i
projektet
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Eksamensdatoen
er
ændret
fra
den
januar
til
den
januar
Linieansvarlig
Jan
Pries
Heje
jph
it
c
dk
Lærere
Jan
Pries
Heje
kursusansvarlig
Martin
Ipsen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=560
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Tale
og
IT
systemer
not
offered
autumn
Engelsk
navn
Speech
and
IT
systems
not
offered
autumn
Linie
Multimedieteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Highest
level
of
math
from
highschool
or
equivalent
Course
Signal
Processing
or
equivalent
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
human
sense
of
hearing
and
its
ability
to
talk
are
very
important
means
of
communication
which
are
gaining
importance
for
IT
systems
The
course
objectives
are
to
introduce
fundamental
models
for
production
perception
and
recognition
of
speech
necessary
for
the
understanding
construction
and
performance
evaluation
of
IT
systems
which
use
speech
as
one
of
the
input
output
media
Fagligt
indhold
Course
Background
Natural
and
synthetic
speech
is
becoming
increasingly
important
in
IT
systems
where
it
among
others
is
applied
in
automatic
information
delivery
systems
in
reservation
and
information
retrieval
systems
in
animated
movies
and
cartoon
movies
and
in
teleconferencing
systems
Furthermore
it
is
expected
to
be
important
in
future
systems
for
immersive
telepresence
connecting
geographically
distant
sites
and
networked
systems
for
E
commerce
maintenance
and
monitoring
Course
Contents
Models
for
Speech
Production
The
human
vocal
tract
Linear
prediction
used
for
parameter
estimation
Parameters
for
the
male
female
and
child
voice
Models
for
Speech
Perception
The
human
ear
Frequency
analysis
and
pitch
perception
Intensity
discrimination
Time
frequency
masking
Sound
localization
and
auditory
perception
The
interaction
between
visual
and
auditory
information
Speech
Coding
Recognition
and
Film
Animation
Speech
coding
using
the
CELP
Code
Excited
Linear
Prediction
algorithms
Principles
of
MP
audio
coding
Speech
recognition
using
the
HMM
Hidden
Markov
Model
algorithms
Combining
audio
visual
information
for
animation
of
movies
and
cartoon
films
Noise
reduction
of
speech
Performance
Evaluation
Estimation
of
the
subjective
quality
of
a
speech
based
system
Future
applications
in
Quality
of
Service
QoS
measures
Demonstrations
of
human
ear
psychoacoustic
properties
important
for
coding
of
audio
and
speech
Hands
on
exercises
on
Spectral
Analysis
of
Speech
Speech
Coding
and
Synthesis
Speech
Recognition
Litteratur
John
R
Deller
John
H
L
Hansen
John
G
Proakis
Discrete
Time
Processing
of
Speech
Signals
IEEE
Press
Ted
Painter
Andreas
Spanias
Perceptual
Coding
of
Digital
Audio
Proceedings
of
IEEE
Vol
No
April
Sadaoki
Furui
Speech
Recognition
Technology
in
the
Ubiquitous
Wearable
Computing
Environment
Proc
IEEE
Int
Conf
on
Acoustics
Speech
and
Signal
Processing
Vol
IV
pp
Ram
R
Rao
Tsuhan
Chen
Russell
M
Mersereau
Audio
to
Visual
Conversion
for
Multimedia
Communication
IEEE
Transactions
on
Industrial
Electronics
Vol
No
February
Kursusform
Project
with
presentations
and
computer
exercises
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Oral
examination
with
initial
hour
preparation
based
on
the
course
materials
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
MMT
Lærere
John
Aasted
Sørensen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=742
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Teknologihistorie
og
den
nye
økonomi
Engelsk
navn
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Bestået
faget
It
som
medie
eller
på
anvendt
vis
have
erhvervet
en
forståelse
af
mediesociologi
Sprog
dansk
Målsætninger
At
bibringe
deltagerne
en
operativ
forståelse
af
hvorledes
en
teknologihistorisk
dimension
kan
bringes
i
anvendelse
på
analyser
af
de
nye
økonomiske
omstændigheder
som
internettes
opkomst
har
skabt
Det
er
desuden
målsætningen
af
deltagerne
skal
belyse
konkrete
innovations
og
forandringsprocesser
i
virksomheder
eller
organisationer
gennem
konkrete
cases
Fagligt
indhold
Der
vil
blive
diskuteret
emner
som
Teknologiens
historie
og
dens
betydning
for
samfunds
og
individforståelsen
Den
nye
økonomis
logik
og
forudsætninger
Samspillet
mellem
IKT
udviklingen
netøkonomien
og
Netsamfundet
Litteratur
Manuel
Castells
The
rise
of
the
Network
Society
vil
være
grundbog
på
kurset
men
der
vil
blive
anvendt
en
del
anden
litteratur
Kursusform
Oplæg
og
diskussion
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Miniprojekt
uden
mundtlig
eksamen
Miniprojektet
afleveres
senest
kl
medieteorifag
Eksamensdato
Opgaveaflevering
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Margit
Neisig
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=696
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Tekstformidling
på
Internet
Engelsk
navn
Text
communication
at
the
Internet
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
De
studerende
skal
lære
at
skrive
og
redigere
tekstmateriale
til
interaktive
medier
især
Internettet
Kurset
henvender
sig
til
alle
der
ønsker
at
sætte
sig
ind
i
de
særlige
krav
som
Internet
og
andre
elektroniske
medier
stiller
til
tekstuel
formidling
Deltagerne
har
typisk
skriveerfaring
fra
universitetsopgaver
journalistisk
arbejde
eller
andet
og
ønsker
at
blive
stærke
i
beherskelsen
af
tekstformidling
til
de
nye
medier
Kursets
mål
er
at
give
deltagerne
et
solidt
teoretisk
og
praktisk
grundlag
for
at
formidle
via
elektroniske
medier
Fagligt
indhold
Kurset
beskæftiger
sig
med
indholdet
og
sproget
Hvordan
skriver
man
kort
klart
informativt
og
levende
Hvordan
giver
man
eksempelvis
videnskabelige
tekster
en
chance
for
at
blive
fundet
og
læst
på
nettet
Kurset
behandler
desuden
kommunikation
mellem
afsender
og
modtager
og
interaktion
mellem
menneske
og
maskine
Der
vises
eksempler
på
gode
og
mindre
gode
tekster
på
nettet
og
gøres
forsøg
på
at
defineret
nye
digitale
tekstgenrer
Deltagerne
vil
i
løbet
af
kurset
selv
producere
en
del
tekst
til
Internet
både
som
faste
opgaver
og
med
mulighed
for
at
arbejde
med
eget
tekstmateriale
Kurset
bestås
ved
aflevering
af
obligatoriske
opgaver
og
afsluttende
skriftlig
eksamen
Litteratur
Kursusform
Forelæsninger
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
med
bedømmelse
efter
skalaen
og
ekstern
censur
Mulighed
for
brug
af
PC
ved
skriftlig
eksamen
Interaktionsfag
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Kører
også
tirsdag
aften
under
ÅU
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Claus
Thor
Nielsen
kursusansvarlig
Tijana
Paludan
Duus
underviser
Claus
Jensen
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=738
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
P
Telekommunikationspolitik
teknologi
marked
og
regulering
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Telemarkedet
er
et
af
de
markeder
der
har
undergået
de
mest
dramatiske
ændringer
Indenfor
de
sidste
ti
år
har
markedet
udviklet
sig
fra
et
offentligt
kontrolleret
monopol
og
et
begrænset
antal
tjenester
til
et
liberaliseret
marked
med
mange
forskellige
typer
af
virksomheder
der
udbyder
en
lang
række
tjenester
med
meget
forskelligt
indhold
Kursets
formål
er
at
give
de
studerende
en
oversigt
over
markedet
for
telekommunikationstjenester
Udover
kendskab
til
den
konkrete
lovgivning
lægges
der
vægt
på
at
bibringe
den
studerende
et
overordnet
kendskab
til
de
tekniske
og
økonomiske
forhold
der
er
specifikke
for
telesektoren
og
som
har
afgørende
betydning
for
rammerne
for
introduktion
af
nye
produkter
på
telemarkedet
Fagligt
indhold
Den
teknologiske
udvikling
har
været
afgørende
for
udviklingen
på
telemarkedet
og
kurset
starter
derfor
med
at
give
en
oversigt
over
nogle
af
de
vigtigste
teknologier
som
har
dannet
grundlag
for
udviklingen
af
de
mange
nye
tjenester
Herefter
følger
en
gennemgang
af
udviklingen
på
telemarkedet
og
af
de
underliggende
økonomiske
forhold
Kurset
gennemgår
endvidere
de
vigtigste
regulerings
og
politik
områder
indenfor
telesektoren
Hovedvægten
vil
være
på
udviklingen
i
Danmark
men
udviklingen
indenfor
bl
a
EU
vil
også
blive
inddraget
De
vigtigste
reguleringsfelter
der
gennemgås
vil
være
samtrafik
forsyningspligt
tariffer
samt
nummer
og
frekvensregulering
herunder
G
auktioner
Endelig
gennemgås
sammensmeltningen
mellem
telekommunikation
IT
og
radio
TV
konvergens
og
de
helt
nye
krav
dette
stiller
til
reguleringen
markedet
for
telekommunikationsydelser
Der
vil
i
rapportarbejdet
være
mulighed
for
at
gå
i
dybden
med
et
af
de
nævnte
områder
Litteratur
Se
mere
på
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
E
htm
Kursusform
x
lektioner
tirsdag
kl
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
minutter
inklusive
bedømmelse
baseret
på
miniprojekt
eller
afløsningsopgave
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Morten
Falch
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=719
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Videnskabteori
og
e
handel
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Almene
Forudsætninger
At
være
nysgerrig
At
leve
som
og
være
studerende
At
ville
og
turde
forandre
sig
selv
At
kunne
undre
sig
At
ville
og
ønske
et
samfund
man
selv
er
med
til
at
skabe
At
have
mod
til
at
planlægge
og
tage
på
en
eventyrlig
rejse
Forudliggende
kursus
forudsætninger
Interesse
for
det
videnskabsteoretiske
og
filosofiske
grundlag
for
det
studium
hvorfra
du
kommer
Interesse
i
og
tro
på
at
alternative
videnskabsteoretiske
retninger
og
alternativer
filosofier
kan
danne
kernen
i
og
grundlaget
for
verdens
bedste
e
handel
i
en
ny
økonomi
skabt
af
dialog
og
fredelig
konkurrence
mellem
kulturer
Sprog
dansk
Målsætninger
At
søge
at
skabe
orden
i
en
multi
etnisk
multi
kulturel
og
multi
metodologisk
verden
At
udvikle
en
måde
at
spørge
undre
sig
og
skabe
viden
der
går
på
tværs
af
eksisterede
discipliner
studier
At
skabe
virke
i
og
reflektere
over
fremtidens
informationelle
samfund
i
forhold
til
det
industrielle
samfund
og
det
agrare
samfund
At
sætte
deltagerne
i
stand
til
at
forme
og
tolke
og
forstå
de
roller
de
måtte
komme
til
at
spille
i
fremtidens
samfund
i
deres
eget
liv
At
studer
og
undre
sig
over
buzz
words
som
den
nye
økonomi
det
informationelle
samfund
bio
samfundet
videnssamfundet
den
vidensbasrede
organisation
den
lærende
region
det
narrative
samfund
begivenhedens
kartografi
globalisering
osv
At
designe
e
handelssystemer
med
baggrund
i
alternative
videnskabsteoretiske
og
filosofiske
retninger
Fagligt
indhold
Ledelsesfilosofi
og
organisationsfilosofi
Filosofi
videnskabsteori
metodelære
i
forskellige
discipliner
som
teknologi
økonomi
ledelseslære
humaniora
psykologi
samfundsvidenskaberne
Som
grundlag
for
design
af
e
handelssystemer
Rationalismen
Empirismen
Hermenutik
Fænomenologi
Kritisk
teori
Pragmatisme
Teleologi
Eksistentialisme
De
konstruktivisme
Feminologi
Den
nye
økonomi
Globalisering
Videnssamfundet
Styring
Management
og
Ledelse
Teorier
om
design
af
e
handelssystemer
i
videnbasret
økonomi
økologi
Knowledge
Management
Den
sociale
dialog
som
design
protokol
for
e
handelssystemer
kultur
tid
og
rum
interessenterne
værdierne
interesserne
generative
temaer
kodificering
abstraktion
diffusion
Den
sociale
læringscyklus
som
design
protokol
for
e
handelssystemer
filosofikum
dyder
individuelle
kollektive
information
space
læring
økonomisering
kulturelt
socialt
psykisk
økolog
nom
isk
teknologisk
naturvidenskabeligt
kommunikativ
handlen
æstetisk
handlen
design
og
handling
praktikum
Litteratur
Se
http
www
ebuss
dk
ebuss
kurser
b
penE
htm
Kursusform
x
lektioner
onsdage
kl
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
og
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
Leif
Bloch
Rasmussen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=730
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Videregående
objekt
orienteret
programmering
Engelsk
navn
Advanced
object
oriented
programming
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Objekt
orienteret
programmering
OOP
eller
tilsvarende
Nota
bene
Dette
er
et
hårdt
krav
eftersom
kurset
er
klassificeret
som
specialeforberedende
studieaktivitet
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
vil
sætte
dig
i
stand
til
at
designe
og
programmere
softwaresystemer
for
komplekse
opgaver
ved
hjælp
af
objekt
orienterede
designmetoder
inklusive
ansvendelse
af
design
mønstre
og
Use
Cases
samt
videregående
objekt
orienterede
programmeringsmetoder
herunder
tråd
programmering
og
distribution
Fagligt
indhold
Kurset
vil
give
en
indføring
i
følgende
emner
Objekt
modellering
Design
mønstre
Design
med
henblik
på
testbarhed
og
effektivitet
Design
by
contract
Praktisk
tråd
programmering
Effektivitetsmålinger
Litteratur
Design
Patterns
Gamma
et
al
ISBN
Use
Case
Driven
Object
Modelling
With
UML
Rosenberg
Scott
ISBN
Samt
diverse
artikler
Kursusform
Forelæsninger
eftermiddag
øvelser
næste
uges
formiddag
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Øvelsestiden
vil
blive
brugt
på
at
lave
et
sammenhængende
projekt
med
delaflevering
gange
i
kurset
Delafleveringerne
indgår
ikke
i
kursusbedømmelsen
men
er
basis
for
den
mundlige
eksamen
som
er
af
minutters
varighed
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Lars
Thorup
kursusansvarlig
Jesper
Tejlgaard
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=669
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Webprogrammering
Engelsk
navn
Web
Programming
Linie
Internetteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Et
kursus
eller
på
anden
vis
opnåede
forudsætninger
svarende
til
Databasebaseret
Webpublicering
eller
Grundlæggende
programmering
og
kendskab
til
HTML
Sprog
dansk
Målsætninger
At
give
en
solid
indsigt
i
principper
for
konstruktion
af
pålidelige
og
sikre
web
tjenester
og
integrerede
web
applikationer
der
sætter
de
studerende
i
stand
til
at
forstå
og
konstruere
de
centrale
elementer
i
avancerede
systemer
Fagligt
indhold
Kurset
sigter
mod
at
give
den
studerende
kendskab
til
og
erfaring
med
at
benytte
Adskillelse
af
form
og
data
XML
og
transformation
af
data
XSL
XSLT
Server
side
scripting
og
Databaseunderstøttelse
PHP
SQL
Transaktioner
Sikkerhed
Grundlæggende
begreber
og
teknikker
SSL
Cookies
Loginmekanismer
Samtidighed
Grundlæggende
problemer
og
løsninger
Sessioner
Litteratur
En
stor
del
af
litteraturen
forventes
at
være
tilgængelig
via
nettet
Som
opslagsbog
kan
benyttes
Professional
PHP
Programming
Jesus
Castagnetto
et
al
Wrox
Press
ISBN
som
det
anbefales
at
købe
Kursusform
Forelæsninger
obligatoriske
opgaver
og
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
med
karakter
efter
skalaen
Der
vil
blive
stillet
to
obligatoriske
opgaver
i
løbet
af
semesteret
der
begge
skal
være
godkendt
for
at
man
kan
blive
indstillet
til
eksamen
Besvarelserne
indgår
dog
ikke
i
karakteren
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Internetteknologi
Lærere
Thomas
Hildebrandt
kursusansvarlig
Kasper
B
Pedersen
hjælpelærer
Mikkel
Skovsgaard
Jensen
hjælpelærer
Rasmus
Jørgensen
hjælpelærer
Karsten
Pihl
hjælpelærer
Henrik
Hulgaard
underviser
Michael
I
Schwartzbach
underviser
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/optagelse/regler/
Optagelsesregler
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Søg
om
optagelse
Optagelsesregler
Optagelsesregler
IT
højskolens
optagelsesregler
som
word
dokument
eller
som
ren
tekst
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog
document
location
http
www
it
c
dk
kursusbog
Base
index
php
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/fleksibel/fkurser/
IT
højskolens
fleksible
kurser
i
foråret
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Fleksibel
undervisning
Fleksible
kurser
forår
IT
højskolens
fleksible
kurser
i
foråret
IT
højskolen
udbyder
i
foråret
fleksible
kurser
som
gennemføres
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
aftenen
i
weekenden
eller
som
netbaseret
undervisning
Klik
på
det
enkelte
kursus
for
at
få
en
nærmere
beskrivelse
af
kursets
målsætning
faglige
indhold
forudsætninger
undervisningsform
undervisningssted
de
fleste
kurser
gennemføres
på
Glentevej
i
København
men
enkelte
kurser
gennemføres
på
RUC
i
Roskilde
undervisningssprog
dansk
eller
engelsk
eksamensform
underviser
mm
Senest
medio
november
vil
det
blive
angivet
hvornår
det
enkelte
kursus
præcist
bliver
gennemført
IT
strategi
netbaseret
undervisning
Databasesystemer
netbaseret
undervisning
Grundlæggende
programmering
netbaseret
undervisning
Avanceret
multimedieproduktion
på
internet
netbaseret
undervisning
Grundlæggende
grafisk
design
netbaseret
undervisning
IT
platforme
og
organisation
onsdag
kl
Tekstformidling
på
internet
tirsdag
kl
Grundlæggende
webdesign
torsdag
kl
IT
projektledelse
tirsdag
kl
Webprogrammering
tirsdag
kl
Interaktiv
D
begynder
torsdag
kl
Usability
torsdag
kl
Innovation
og
iværksættere
torsdag
kl
og
lørdag
kl
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
Programmering
af
søgemaskiner
projektarbejde
nogle
onsdage
kl
Netværk
og
protokoller
mandag
kl
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/
document
location
Internet
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbase/
document
location
http
www
it
c
dk
kursusbog
Base
index
php
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/AIC/E2001/index.html
AI
i
computerspil
Tirsdag
kl
Kurser
efterår
AI
i
computerspil
Tirsdag
kl
Hjemmeside
for
kurset
AI
i
computerspil
Tirsdag
kl
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlige
lærere
Michael
Florentin
Nielsen
og
Theo
Engell
Nielsen
Seneste
nyt
nov
Slides
for
november
er
lagt
op
nov
Der
er
lagt
et
par
roboLang
roboAsm
eksempelfiler
op
som
jeg
har
oversat
med
min
egen
oversætter
hello
robo
hello
rasm
add
robo
add
rasm
vars
robo
vars
rasm
call
robo
call
rasm
ret
robo
ret
rasm
fac
robo
og
fac
rasm
De
fungerer
alle
sammen
ved
at
gøre
et
eller
andet
og
sende
et
resultat
til
IO
port
eller
I
kan
afprøve
jeres
fortolkere
ved
midlertidigt
at
definere
port
og
sådan
at
tal
sendt
til
port
skrives
ud
som
et
tegn
og
tal
sendt
til
port
skrives
ud
som
en
int
Hvis
i
så
kører
fortolkeren
på
rasm
filerne
skulle
i
gerne
få
fine
udskrifter
okt
Der
er
blevet
tilføjet
en
lille
VM
til
Assembly
hs
så
man
kan
afprøve
den
kode
man
producerer
vmRun
og
runFile
Desuden
er
der
blevet
tilføjet
et
par
funktioner
til
ToolBox
hs
som
VM
en
benytter
sig
af
Endelig
er
der
en
enkelt
fejlrettelse
i
RobotLang
hs
okt
Opgave
er
stillet
De
tilhørende
moduler
er
her
ToolBox
hs
PrimParsers
hs
AdvParsers
hs
RobotLang
hs
og
Asembly
hs
Desuden
er
slides
fra
forelæsningen
oktober
uploaded
okt
Følgende
filer
er
uploadet
glut
zip
GLUT
matrixvector
zip
matrix
og
vector
og
AICsmall
example
zip
OpenGL
sep
Forelæsningsnoter
og
overheads
fra
september
nu
online
Desuden
er
der
tilføjet
et
par
links
til
Haskell
mailinglister
sep
OpenGL
eksempel
til
øvelserne
ligger
her
sep
De
sidste
slides
er
nu
lagt
online
Kender
du
ikke
til
C
kan
du
f
eks
læse
Survivor
s
Guide
to
C
noterne
De
findes
her
printervenlig
version
her
sep
Vores
newsgruppe
er
oppe
it
c
courses
AIC
på
newsserveren
news
it
c
dk
Brug
den
brug
den
sep
Overheads
og
kursusnoter
for
sep
er
online
her
Haskell
overheads
Haskell
overheads
og
Haskell
noter
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
kan
ikke
følges
sideløbende
samt
programmeringserfaring
via
et
andet
programmeringskursus
dispensation
for
dette
kan
søges
hos
de
kursusansvarlige
matematik
på
niveau
A
eller
tilsvarende
Da
kurset
spænder
vidt
forventes
det
at
de
studerende
arbejder
med
materialet
er
velforberedte
og
er
rede
til
at
løse
større
implementationsopgaver
Kendskab
til
flere
programmeringssprog
og
computergrafik
D
D
vil
være
en
fordel
Formål
Kurset
har
to
mål
at
introducere
højniveau
programmeringssprog
til
at
klare
strukturelt
besværlige
problemer
at
give
indsigt
i
D
computergrafik
og
andre
teknikker
til
pilprogrammering
Efter
kurset
vil
de
studerende
have
kendskab
til
Haskell
have
kendskab
til
C
have
kendskab
til
D
grafik
kunne
implementere
mindre
oversættere
kunne
implementere
mindre
spil
kunne
implementere
spil
AI
Atificial
Intelligence
have
generelt
kendskab
til
spilteknologi
De
nævnte
emner
vil
blive
introduceret
i
det
omfang
der
er
nødvendigt
for
at
kunne
løse
de
konkrete
opgaver
og
der
er
derfor
ikke
tale
om
et
tilbundsgående
kursus
i
Haskell
C
D
grafik
e
t
c
Fagligt
Indhold
Grundlæggende
er
moderne
computerspil
programmer
som
alle
andre
men
de
er
underlagt
specielle
vilkår
der
er
krav
til
indhold
og
hastighed
Disse
to
krav
hiver
i
hver
sin
retning
forbrugeren
vil
gerne
opleve
fascinerende
visuelle
effekter
og
D
verdener
fyldt
med
NPC
er
Non
Player
Characters
udstyret
med
anvanceret
AI
men
det
er
begrænset
hvor
meget
processorkraft
der
kan
afses
til
begge
dele
hvis
der
skal
genereres
frames
i
sekundet
Dette
kalder
på
effektiv
programmering
På
bit
niveau
vil
hver
CPU
instruktion
sparet
med
hensyn
til
grafikken
give
en
ekstra
CPU
instruktion
til
AI
en
og
omvendt
På
et
strukturelt
niveau
er
det
ofte
store
datamængder
der
behandles
og
hvis
en
algoritme
kan
udskiftes
med
en
mere
avanceret
men
med
en
bedre
tidskompleksitet
kan
det
betyde
store
besparelser
Dette
kursus
vil
tage
udgangspunkt
i
et
spil
der
skal
udvikles
i
løbet
af
kurset
Forskelligartede
teknologier
vil
blive
introduceret
og
implementeret
som
de
får
relevans
for
spillet
blandt
andet
Introduktion
til
Visual
C
og
funktionsprogrammering
i
sproget
Haskell
Parsning
og
oversætterteknik
i
Haskell
Spilalgoritmer
og
strukturering
i
C
D
grafik
OpenGL
i
C
Det
praktiske
mål
med
kurset
er
at
de
studerende
i
grupper
vil
få
implementeret
følgende
bestanddele
En
oversætter
fra
et
AI
beskrivende
højniveausprog
til
et
AI
lavniveausprog
En
fortolker
til
AI
lavniveausproget
En
spil
engine
samme
for
alle
grupper
En
D
engine
Det
er
tanken
at
de
udviklede
spil
vil
være
indbyrdes
kompatible
således
at
de
vil
kunne
spille
mod
hinanden
Foreløbig
undervisningplan
Mikrointruktion
Introduktion
Første
ordens
Haskell
VC
OpenGL
D
Engine
T
Højere
ordens
Haskell
M
Oversætter
M
D
Engine
Opg
stilles
T
Oversætter
Opg
stilles
M
Efterårsferie
Spil
engine
T
opg
afl
Fortolker
M
Opg
stilles
opg
afl
D
spilgrafik
T
Opg
stilles
Oversætterteknik
M
opg
afl
Gæsteforelæsning
IO
interactive
AGENCY
COM
Afslutning
spilledag
Opg
afleveres
Kursusmateriale
Overheads
og
kursusnoter
Dato
Overheads
Kursusnoter
Haskell
Haskell
Haskell
kap
Haskell
Haskell
kap
Compilers
in
Haskell
Advanced
Haskell
Compilers
Supplerende
litteratur
og
links
Haskell
funktionssprog
relateret
litteratur
Generelt
er
haskell
org
stedet
hvor
Haskell
sker
Her
er
der
links
til
oversættere
og
fortolkere
og
dokumentation
af
forskellige
slags
lige
fra
introduktioner
til
forskningsartikler
Hugs
som
vi
bruger
og
The
Glasgow
Haskell
Compiler
GHC
bor
der
The
Haskell
Report
er
den
definitive
dokumentation
af
Haskell
men
er
langt
fra
en
lærebog
Kan
stærkt
anbefales
er
faktisk
nærmest
en
nødvendighed
hvis
man
vil
arbejde
lidt
mere
seriøst
med
Haskell
haskell
haskell
org
og
haskell
cafe
haskell
org
mailinglisterne
Den
første
haskell
haskell
org
er
til
de
dybe
spørgsmål
om
Haskell
mens
den
anden
haskell
cafe
haskell
org
er
til
de
dumme
spørgsmål
og
generel
snik
snak
Følg
links
ene
for
at
abbonere
på
mailinglisterne
eller
kigge
i
arkiverne
Paul
Hudak
The
Haskell
School
of
Expression
En
Haskell
lærebog
med
et
multimedie
sigte
Richard
Bird
Philip
Wadler
Introduction
to
Functional
Programming
En
klassisk
lærebog
i
dovne
funktionsprogrammeringssprog
Den
bruger
desværre
ikke
Haskell
som
eksempelsprog
men
er
stadig
en
glimrende
bog
Generelt
er
alt
Philip
Wadler
producerer
yderst
pædagogisk
skrevet
dette
kan
tages
som
en
anbefaling
Chris
Okasaki
Purely
Functional
Data
Structures
Et
forsøg
på
at
beskrive
algoritmer
og
datastrukturer
i
Haskell
frem
for
i
imperative
sprog
som
normalt
En
rimelig
avanceret
bog
der
forudsætter
nogen
erfaring
i
funktionsprogrammering
og
datalogi
generelt
Computergrafiklitteratur
Tomas
Möller
Eric
Haines
Real
time
Rendering
AK
Peters
Denne
bog
er
den
bedste
hvad
angår
real
time
computergrafik
Den
kan
varmt
anbefales
hvis
man
blot
er
interesseret
i
computergrafik
spil
Bogen
findes
hos
Theo
Foley
et
al
Computer
Graphics
Principles
and
Practice
Addison
Wesley
Edward
Angel
OpenGL
A
primer
Denne
bog
er
en
udemærket
og
let
introduktion
til
OpenGL
Kan
anbefales
Eksemplar
findes
hos
Theo
NeHe
Neon
Helium
Productions
Dette
er
formentlig
det
bedste
nybegyndersted
på
nettet
til
at
lære
OpenGL
Der
findes
et
væld
af
tutorials
simple
som
stærkt
avancerede
Kan
varmt
anbefales
Eksemplar
findes
ikke
hos
Theo
da
det
er
online
baseret
OpenGL
WWW
reference
Masser
af
detaljer
Spillitteratur
Mark
DeLoura
Programming
Gems
Charles
River
Media
Denne
bog
er
på
artikelform
hvor
forskellige
udviklere
specifikt
fortæller
om
deres
måde
at
løse
tingene
på
Der
er
udkommet
en
II
er
for
nylig
Begge
kan
bladres
i
hos
Theo
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ADS/E2001/index.html
Avancerede
datastrukturer
Kurser
efterår
Avancerede
datastrukturer
Hjemmeside
for
kurset
Avancerede
datastrukturer
efterår
Få
detaljeret
information
om
kurset
på
kursets
hjemmeside
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Stephen
Alstrup
stephen
it
c
dk
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ADV/E2001/index.html
Avanceret
digital
videobearbejdning
Kurser
efterår
Avanceret
digital
videobearbejdning
Hjemmeside
for
kurset
Avanceret
digital
videobearbejdning
efterår
Her
finder
du
kursusplanen
Er
der
ændringer
i
planen
bliver
du
informeret
pr
mail
men
du
kan
altid
tjekke
kursusplanen
her
for
evt
ændringer
Her
finder
du
litteraturlisten
selve
litteraturen
findes
enten
i
kompendiet
til
kurset
i
dueslaget
bag
receptionen
i
stueetagen
eller
evt
i
bogform
Her
finder
du
en
deltagerliste
tjek
selv
at
du
er
med
på
den
og
at
din
e
mail
er
korrekt
Her
finder
du
eksamens
vejledningen
for
kursuseksamen
Husk
hvis
du
vælger
semesterprojekt
skal
du
udfylde
en
særlig
projektbeskrivelse
Kursets
form
og
indhold
i
øvrigt
er
beskrevet
i
kursusbasen
LEKTIONER
klik
på
lektionerne
her
for
at
se
dem
som
pdf
desværre
kun
i
s
h
Semiotik
klik
på
lektionerne
her
for
at
se
dem
som
ppt
Semiotik
Kursusansvarlig
lærer
Christian
Høyer
Pedersen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/AMP/E2001/index.html
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Kurser
efterår
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Hjemmeside
for
kurset
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Morten
Ulf
Bøll
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/TSB1/E2001/index.html
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
Kurser
efterår
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
Hjemmeside
for
kurset
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Helle
Z
Henriksen
kursusansv
Michael
H
Larsen
og
Jens
Meiland
Hansen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/VB10/E2001/index.html
B
Videnskabteori
og
e
handel
Kurser
efterår
B
Videnskabteori
og
e
handel
Hjemmeside
for
kurset
B
Videnskabteori
og
e
handel
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Leif
Bloch
Rasmussen
m
fl
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/LGS/E2001/index.html
B
Logistik
Kurser
efterår
B
Logistik
Hjemmeside
for
kurset
B
Logistik
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Poul
Erik
Christiansen
pec
om
cbs
dk
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DMB4/E2001/index.html
B
Digital
Marketing
Kurser
efterår
B
Digital
Marketing
Hjemmeside
for
kurset
B
Digital
Marketing
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Ann
Olsson
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ITB6/E2001/index.html
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
Kurser
efterår
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
Hjemmeside
for
kurset
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Leif
Block
Rasmussen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/PLB8/E2001/index.html
B
Projektledelse
Kurser
efterår
B
Projektledelse
Hjemmeside
for
kurset
B
Projektledelse
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Kim
Viborg
Andersen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/HMW/E2001/index.html
B
Knowledge
Management
Kurser
efterår
B
Knowledge
Management
Hjemmeside
for
kurset
B
Knowledge
Management
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Morten
Thanning
Vendelø
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/BRP/E2001/index.html
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Kurser
efterår
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Hjemmeside
for
kurset
Begreber
og
redskaber
i
programmering
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Torben
Braüner
og
Mads
Rosendahl
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/BA/E2001/index.html
Image
Analysis
Fall
Uddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Personer
SiteMap
Intranet
English
Description
Lectures
Exercises
Course
material
download
Problems
with
the
Math
Four
weeks
projects
Students
Examination
Contact
the
teachers
Homepage
for
the
course
image
analyse
the
multimedia
technology
linie
KMMT
Semester
Fall
The
course
form
and
content
are
descriped
in
the
course
base
Responsible
teacher
Ole
Fogh
Olsen
fogh
it
c
dk
Updated
fogh
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IG2/E2001/index.html
Computer
Grafik
Kurser
efterår
Computer
Grafik
Hjemmeside
for
kurset
Computer
Grafik
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Niels
Jørgen
Christensen
IMM
DTU
njc
imm
dtu
dk
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IG/E2001/index.html
Computergrafik
Kurser
efterår
Computergrafik
Home
Page
for
the
Computer
Graphics
course
Fall
The
contents
of
the
course
is
briefly
described
in
the
course
base
Lecturer
Jon
Sporring
sporring
lab
d
odont
ku
dk
Please
consult
the
real
home
page
for
the
course
for
details
Updated
Erik
Dam
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/CS/E2001/index.html
Kursus
i
computerspil
IT
Højskolen
i
Kbh
efterår
a
color
A
hover
color
text
decoration
underline
p
margin
bottom
px
margin
top
px
font
family
Times
New
Roman
Times
serif
font
size
small
h
font
family
Verdana
Arial
Helvetica
sans
serif
font
size
x
small
font
weight
normal
h
font
family
Verdana
Arial
Helvetica
sans
serif
h
font
family
Verdana
Arial
Helvetica
sans
serif
h
font
family
Verdana
Arial
Helvetica
sans
serif
h
margin
top
px
margin
bottom
px
Forside
Kursusbeskrivelse
Litteratur
Kursusplan
Tidligere
kursusgange
Links
Kurset
er
slut
Landskamp
Danmark
Norge
i
Return
to
Castle
Wolfenstein
december
kl
Vi
mødes
kl
for
at
planlægge
strategi
Det
sker
i
Opgaveaflevering
januar
Tid
sted
Kurset
finder
sted
fredag
kl
og
i
lokale
Jesper
Juul
jjuul
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/D/E2001/index.html
Databaser
Kurser
efterår
Databaser
Hjemmeside
for
kurset
Databaser
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Henning
Christiansen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/W2/E2001/index.html
Database
based
Web
Publishing
Courses
Fall
Database
based
Web
Publishing
Home
page
for
the
course
Database
based
Web
publishing
fall
DKM
Schedule
Literature
Students
Course
Grader
Q
A
Web
Server
Hug
it
edu
Using
Ssh
Teaching
Assistants
Kenneth
Riis
kenneth
it
edu
Office
Office
hours
Thursday
Frank
Bjergø
bjergoe
it
edu
Office
Office
hours
Wednesday
Course
Responsible
Niels
Hallenberg
nh
it
c
dk
Office
Office
hours
Monday
and
Friday
NEWS
The
th
lecture
is
held
in
room
on
Tuesday
November
at
You
find
the
slides
in
the
schedule
below
En
projektide
af
Jacques
og
Klaus
If
you
are
interested
in
four
week
projects
in
December
then
Niels
is
available
as
your
supervisor
Course
Objectives
Learn
to
use
advanced
web
techniques
to
develop
realistic
usable
web
sites
involving
interchange
of
information
with
a
database
Prerequisites
The
course
Grundlæggende
Web
design
or
similar
prerequisites
If
you
have
no
programming
experience
then
you
must
be
motivated
and
prepared
to
put
extra
effort
into
the
problem
sets
Course
Description
Based
on
knowledge
about
the
creation
of
static
web
sites
the
course
provides
the
student
with
techniques
for
creating
web
sites
that
are
programs
and
web
sites
that
are
databases
The
students
are
introduced
to
the
programming
language
TCL
Tool
Command
Language
for
generating
HTML
code
dynamically
and
database
programming
with
Oracle
SQL
Structured
Query
Language
for
enriching
web
pages
with
dynamic
content
See
the
schedule
below
for
details
There
is
a
homepage
for
this
course
taught
last
term
You
may
also
find
more
information
in
the
course
book
Danish
When
and
Where
weeks
in
the
fall
semester
Lectures
are
on
Tuesdays
from
to
in
room
Class
hours
are
on
Tuesdays
from
to
in
room
and
Grading
Policy
Each
student
is
evaluated
with
a
grade
in
the
point
scale
The
grade
is
computed
from
completion
of
problem
sets
percent
and
a
hour
written
exam
percent
The
problem
sets
and
the
written
exam
must
be
independently
passed
with
a
grade
of
to
pass
the
course
Students
turn
in
problem
sets
individually
Each
turned
in
problem
set
is
graded
with
points
in
the
range
to
A
non
turned
in
problem
set
is
graded
with
points
For
each
student
only
the
problem
sets
with
the
highest
scores
counts
To
get
credit
for
problem
set
solutions
the
student
must
turn
in
the
solutions
using
CourseGrader
before
on
the
Tuesday
following
the
assignment
Here
is
a
how
to
for
turning
in
a
problem
set
To
turn
in
your
solutions
to
Problem
set
first
make
CourseGrader
email
you
your
password
by
providing
CourseGrader
with
your
IT
C
email
address
i
e
login
it
c
dk
You
can
then
login
to
CourseGrader
and
turn
in
your
problem
set
by
pressing
the
status
link
for
the
course
and
then
the
turn
in
link
for
Problem
set
You
should
not
enter
entire
solutions
in
the
text
box
Rather
enter
a
link
to
your
index
page
and
briefly
describe
what
you
have
done
and
what
you
haven
t
done
For
the
written
exam
all
kinds
of
helping
material
books
notes
old
problem
sets
calculators
is
allowed
exept
programmable
computers
or
programmable
calculators
Got
Questions
If
you
have
a
question
about
the
course
or
the
problem
sets
you
can
post
your
question
on
the
Q
A
forum
for
the
course
In
this
way
other
people
benefit
from
the
answers
Notice
that
the
Q
A
forum
is
the
same
that
were
used
last
semester
and
therefore
already
contains
answers
to
many
questions
You
are
also
welcome
to
visit
the
course
responsible
or
a
teaching
assistant
during
office
hours
Schedule
The
schedule
below
is
tentative
and
changes
will
happen
during
the
semester
Day
Week
Topic
Reading
Problem
set
Introduction
Static
sites
HTML
Slides
and
Links
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
chapters
og
PS
PS
extra
Introduction
to
the
programming
language
Tcl
My
first
dynamic
web
page
Slides
and
Links
A
Smooth
Introduction
to
Tcl
for
Web
Nerds
PS
PS
extra
Tcl
continued
Tcl
on
the
web
server
Forms
obtaining
data
from
users
Slides
and
Links
A
Smooth
Introduction
to
Tcl
for
Web
Nerds
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
chapter
read
example
skip
the
other
examples
PS
PS
extra
Tcl
continued
Random
numbers
States
in
web
programs
with
the
use
of
form
variables
Slides
and
Links
Tcl
for
Web
Nerds
Sections
instroduction
and
strings
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
chapter
example
PS
PS
extra
Tcl
continued
Lists
Obtaining
data
from
foreign
web
sites
Securing
your
data
by
checking
form
variables
Slides
and
Links
Tcl
for
Web
Nerds
Section
about
lists
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
chapter
example
PS
PS
extra
Tcl
continued
Pattern
matching
Slides
and
Links
Tcl
for
Web
Nerds
Section
about
pattern
matching
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
chapter
and
PS
PS
extra
Filebased
databases
Sites
that
are
databases
SQL
Structured
Query
Language
Slides
and
Links
SQL
for
Web
Nerds
chapter
and
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
chapter
case
and
PS
No
Teaching
No
Teaching
No
Teaching
Sites
that
are
databases
and
SQL
Database
transactions
via
web
forms
Slides
and
Links
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
chapter
PS
Interfacing
a
database
to
the
Web
Online
communities
ACS
ArsDigita
Community
System
Slides
and
Links
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
chapter
and
PS
Securing
your
data
by
checking
form
variables
Procedures
for
checking
form
variables
and
creating
a
changable
site
design
Slides
and
Links
No
reading
for
this
Tuesday
PS
Image
maps
Publicizing
a
site
User
tracking
Adding
images
to
a
site
The
final
The
future
Slides
and
Links
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
chapter
and
PS
PS
extra
Cookies
User
authentification
An
PhP
example
Slides
and
Links
No
reading
for
this
Tuesday
Literature
Philip
Greenspun
Philip
and
Alex
s
Guide
to
Web
Publishing
Paperback
pages
May
Morgan
Kaufmann
ISBN
You
have
the
options
of
printing
it
out
for
free
getting
it
at
Amazon
or
buying
it
from
a
local
book
store
I
know
that
Polyteknisk
Boghandel
at
DTU
has
some
copies
The
book
should
also
be
available
from
Samfundslitteratur
at
RUC
and
they
are
at
IT
C
during
the
first
week
Martin
Elsman
A
Smooth
Introduction
to
Tcl
for
Web
Nerds
Hal
Abelson
Philip
Greenspun
and
Lydia
Sandon
Tcl
for
Web
Nerds
Philip
Greenspun
SQL
for
Web
Nerds
Tutorial
for
the
SQL
language
links
into
online
Oracle
docs
for
completeness
Niels
Hallenberg
SlideExtractor
the
engineering
behind
a
tool
for
extracting
slides
from
WimpyPoint
a
web
based
slide
constructor
Related
Literature
Peter
Sestoft
HTML
overview
Notes
from
KVL
Mads
Tofte
En
kort
introduktion
til
skrivning
af
HTML
dokumenter
MIT
W
C
HTML
codes
for
unusual
characters
and
symbols
Philip
Greenspun
Four
Part
Article
about
AOLserver
tcl
and
Oracle
In
LinuxWorld
A
Beginner
s
Guide
to
HTML
Ray
Johnson
Tcl
Style
Guide
Scriptics
com
Overview
of
tcl
commands
Jakob
Nielsen
Designing
Web
Usability
Scriptics
com
Tcl
Primer
Brent
Welch
Practical
Programming
in
Tcl
and
Tk
Selected
chapters
are
available
online
among
them
the
chapters
Tcl
Fundamentals
and
Regular
Expressions
The
first
version
of
Welsh
s
book
is
available
as
Postscript
www
aolserver
com
contains
complete
online
docs
for
the
AOLserver
Tcl
API
Development
Server
In
the
course
we
use
the
development
server
hug
it
edu
on
which
all
students
has
a
web
server
running
The
development
server
hug
it
edu
is
a
PC
running
RedHat
Linux
Each
student
has
obtainted
a
user
name
and
a
password
to
hug
it
edu
by
email
You
are
personally
responsible
for
backing
up
your
files
on
hug
it
edu
Software
ssh
software
for
logging
in
to
remote
machines
securely
and
for
transferring
files
to
and
from
remote
machines
securely
tclsh
the
tcl
shell
for
experimenting
with
non
web
based
tcl
programs
AOLserver
the
great
webserver
available
for
UNIX
and
Windows
To
install
this
webserver
on
your
own
machine
follow
the
installation
instructions
on
the
AOLserver
website
Open
Source
Postgressql
an
Open
Source
RDBMS
Students
The
following
class
tables
maps
students
to
their
home
pages
on
hug
it
edu
If
you
have
not
been
assigned
a
class
then
please
send
Niels
an
email
Class
Thuesday
Room
Frank
Bjergoe
Name
Email
WWW
Andreas
Jørgensen
aj
it
c
dk
http
hug
it
edu
Anne
Mette
Kirkegaard
annek
it
c
dk
http
hug
it
edu
Barbara
Tvede
Andersen
barbaratvede
it
c
dk
http
hug
it
edu
Benjamin
Brink
Allsopp
ben
it
c
dk
http
hug
it
edu
Christian
Güttler
guttler
it
c
dk
http
hug
it
edu
Christian
Gyldahl
gyldahl
it
c
dk
http
hug
it
edu
Daniel
Barkai
barkai
it
c
dk
http
hug
it
edu
Gunver
Gjetting
gg
it
c
dk
http
hug
it
edu
Hans
Henrik
Stiboldt
Truelsen
hht
it
c
dk
http
hug
it
edu
Henriette
Agerskov
Enemark
ne
it
c
dk
http
hug
it
edu
Ina
Kristensen
ina
it
c
dk
http
hug
it
edu
Jacques
Holm
Villaume
Johansen
jacques
it
c
dk
http
hug
it
edu
Jakob
Weber
Schjørring
jaksen
it
c
dk
http
hug
it
edu
Jannet
Grønfeldt
sg
it
c
dk
http
hug
it
edu
Jens
Høystad
hoystad
it
c
dk
http
hug
it
edu
Jesper
Guhle
Mogensen
guhle
it
c
dk
http
hug
it
edu
Kasper
Holst
ghost
it
c
dk
http
hug
it
edu
Kathrine
Egemar
egemar
it
c
dk
http
hug
it
edu
Katja
Charlotte
Prause
katprause
it
c
dk
http
hug
it
edu
Katrine
Kornerup
kkornerup
it
c
dk
http
hug
it
edu
Klaus
Holger
Larsen
khl
it
c
dk
http
hug
it
edu
Klaus
Svarre
Christensen
kc
it
c
dk
http
hug
it
edu
Kristian
Suomala
Fischer
ksf
it
c
dk
http
hug
it
edu
Lea
Stevens
Senderovitz
lea
it
c
dk
http
hug
it
edu
Rikke
Koch
rikoko
it
c
dk
http
hug
it
edu
Tina
Svensson
tsvensson
it
c
dk
http
hug
it
edu
Class
Thuesday
Room
Kenneth
Riis
Name
Email
WWW
Birgitte
Bindslev
bit
it
c
dk
http
hug
it
edu
Lasse
Steensgaard
Petersen
xls
it
c
dk
http
hug
it
edu
Lizet
Hee
Olesen
lizet
it
c
dk
http
hug
it
edu
Maiken
Søltoft
maikens
it
c
dk
http
hug
it
edu
Margit
Perlt
Jensen
mpj
it
c
dk
http
hug
it
edu
Martin
Haagerup
martinh
it
c
dk
http
hug
it
edu
Mette
Kirstine
Bie
bie
it
c
dk
http
hug
it
edu
Mette
Schou
schou
it
c
dk
http
hug
it
edu
Mikkel
Jakob
Kristiansen
mkr
it
c
dk
http
hug
it
edu
Mohammad
Mahbubul
Haq
mmh
it
c
dk
http
hug
it
edu
Morten
Bach
Jensen
mbj
it
c
dk
http
hug
it
edu
Morton
Peter
Christiansen
morton
it
c
dk
http
hug
it
edu
Per
Haugaard
Jacobsen
perjacobsen
it
c
dk
http
hug
it
edu
Poul
Erik
Stenger
stenger
it
c
dk
http
hug
it
edu
Poul
Henning
Fabricius
Kjær
fabric
it
c
dk
http
hug
it
edu
Rasmus
Dan
Poulsen
ripsky
it
c
dk
http
hug
it
edu
Saif
Abduljabbar
Mandeel
Al
Ghanemi
saal
it
c
dk
http
hug
it
edu
Sigrid
Jensdottir
Dalsgaard
sigrid
it
c
dk
http
hug
it
edu
Steffen
Koch
Mørck
Larsen
skm
it
c
dk
http
hug
it
edu
Sune
Kobberø
sunekobberoe
it
c
dk
http
hug
it
edu
Søren
Haubjerg
Mortensen
shm
it
c
dk
http
hug
it
edu
Thomas
Nørgaard
kyklop
it
c
dk
http
hug
it
edu
Tim
Priergaard
Rasmussen
mazrim
it
c
dk
http
hug
it
edu
Torben
Munksgaard
munksgaard
it
c
dk
http
hug
it
edu
Trine
Malene
Holst
Jensen
trineholst
it
c
dk
http
hug
it
edu
Others
Name
Email
WWW
Kenneth
Riis
teaching
assistant
http
hug
it
edu
Frank
Bjergø
teaching
assistant
http
hug
it
edu
Niels
Hallenberg
course
responsible
http
hug
it
edu
updated
Niels
Hallenberg
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DBS/E2001/index.html
Databasesystemer
Kurser
efterår
Databasesystemer
Hjemmeside
for
kurset
Databasesystemer
efterår
Bemærk
Kursets
hjemmeside
findes
på
følgende
link
http
www
cs
auc
dk
gregori
DBS
E
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Heidi
Gregersen
gregori
cs
auc
dk
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DBSN/E2001/index.html
Databasesystemer
Netbaseret
undervisning
Kurser
efterår
Databasesystemer
Netbaseret
undervisning
Hjemmeside
for
kurset
Databasesystemer
Netbaseret
undervisning
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Kristian
Torp
torp
cs
auc
dk
Mailinglisten
til
kurset
er
DBSN
stud
it
c
dk
Kurset
gennemføres
som
netbaseret
undervisning
hvor
fjernundervisningssystemet
Luvit
anvendes
Kursets
lørdagsseminarer
finder
sted
kl
den
og
Kursets
eksamen
finder
sted
den
Yderligere
information
om
IT
højskolens
netbaserede
fjernundervisning
kan
findes
på
www
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DANB/E2001/index.html
Datalogi
VE
Numeriske
Beregningsmetoder
Kurser
efterår
Datalogi
VE
Numeriske
Beregningsmetoder
Hjemmeside
for
kurset
Datalogi
VE
Numeriske
Beregningsmetoder
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Jørgen
Sand
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DSK/E2001/index.html
Course
Computer
Security
Datasikkerhed
Uddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Personer
SiteMap
Intranet
English
Lecture
plan
Literature
Security
Links
Curriculum
Exam
Info
Course
Computer
Security
Semester
E
The
form
and
contents
of
the
course
is
described
in
the
course
catalog
Latest
News
Curriculum
and
exam
info
now
available
Click
on
the
links
to
the
left
Here
is
the
description
of
the
mandatory
assignments
When
where
Lectures
Fridays
am
to
am
in
room
Group
exercises
Fridays
pm
to
pm
in
room
Teachers
Henrik
Reif
Andersen
course
responsible
hra
it
c
dk
Jesper
Møller
jm
it
c
dk
Per
Rhein
Hansen
Post
Danmark
phn
post
dk
Christian
Boesgaard
teaching
assistant
pink
diku
dk
Students
You
will
be
able
to
send
e
mail
to
all
students
on
the
course
here
and
here
is
a
full
list
of
students
on
the
course
opdateret
fall
hra
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DBD/E2001/index.html
Hjemmeside
for
kurset
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Kurser
efterår
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Hjemmeside
for
kurset
Design
af
brugergrænseflader
og
data
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Flemming
Hedegaard
wolderhedegaard
get
net
dk
Lektionsplan
Seneste
lektion
Skriftlig
eksamen
se
kursusbog
Eksamensform
timer
skriftlig
eksamen
Alle
hjælpemidler
er
tilladt
dog
ikke
computer
og
mobiltelefon
Skriv
med
en
blød
sort
blyant
gerne
stift
B
så
vi
kan
fotokopiere
jeres
besvarelse
Studerende
Liste
over
tilmeldte
studerende
Hvornår
hvor
Undervisning
hver
tirsdag
i
uge
undtagen
oktoberferie
i
uge
Altid
på
Glentevej
Forelæsning
mv
fra
til
i
lokale
Øvelser
fra
til
i
lokale
og
Computerøvelser
i
uge
i
Netcafé
Hvordan
Forelæsningerne
kan
omfatte
flere
ting
fx
Sædvanlig
forelæsning
og
diskussion
Alle
afleverer
individuelle
besvarelser
af
de
opgaver
der
blev
stillet
i
forrige
uge
Skriv
navn
og
dato
øverst
til
højre
på
første
side
Nogle
studerende
fremlægger
deres
besvarelse
til
diskussion
Læreren
fremlægger
en
vejledende
løsning
og
kommenterer
sidste
uges
besvarelser
Læreren
stiller
opgaver
til
næste
gang
Pædagogisk
metode
Man
skal
ikke
forberede
sig
til
forelæsningen
Læreren
regner
ikke
med
at
I
har
gjort
det
Til
gengæld
skal
I
læse
efter
forelæsningen
bl
a
for
at
kunne
løse
opgaverne
Ved
øvelserne
og
senere
sker
der
typisk
dette
De
studerende
tager
hul
på
opgaverne
under
vejledning
fra
lærer
Man
arbejder
fortrinsvis
i
grupper
Derhjemme
læser
man
efter
behov
i
pensum
formulerer
den
færdige
besvarelse
individuelt
og
afleverer
den
næste
uge
Instruktorerne
retter
jeres
besvarelser
og
lægger
dem
i
kursets
dueslag
lige
uden
for
receptionen
De
prøver
så
vidt
muligt
at
være
færdige
lige
inden
weekenden
for
at
undgå
at
I
kommer
til
at
lave
den
samme
fejl
to
uger
i
træk
Besvarelse
af
en
opgave
skal
være
på
papir
normalt
en
til
to
sider
Må
gerne
være
håndskrevet
Bemærk
at
IT
C
forventer
ca
timers
studenterindsats
pr
uge
for
hvert
kursus
For
DBD
er
der
ca
timers
forelæsning
plus
timers
øvelser
Dvs
at
der
er
mindst
timer
afsat
til
at
løse
opgaver
hjemme
samt
læse
den
forløbne
uges
pensum
Lærerne
har
bestræbt
sig
for
at
dette
skal
være
både
muligt
og
realistisk
Lærere
Flemming
Hedegaard
undervisningsassistent
wolderhedegaard
get
net
dk
Martin
Ipsen
Instruktor
mipsen
it
c
dk
Ole
Lond
instruktor
lond
it
c
dk
Louise
Barkhuus
undervisningsassistent
barkhuus
it
c
dk
Litteratur
Design
af
brugergrænseflader
Søren
Lauesen
Pensum
Noterne
kapitel
til
Systemudvikling
Datamodellering
lidt
MS
Access
Søren
Lauesen
Pensum
bilag
A
og
B
Dog
er
bilag
A
samt
normalisering
B
til
B
kun
kursorisk
Dvs
at
man
skal
kende
til
principperne
uden
dog
at
kunne
anvende
dem
på
en
sikker
måde
Betaling
for
noter
Man
betaler
een
gang
for
alle
for
ca
sider
noter
plus
vejledende
løsninger
artikler
der
udleveres
senere
mv
Samlet
pris
kr
Betales
til
Annette
Jørgensen
eller
Kirsten
Møller
lokale
hvor
du
også
henter
første
portion
noter
Gem
kvitteringen
som
du
skal
kunne
fremvise
når
du
får
anden
portion
Fremlæggelse
af
besvarelse
Når
I
skal
fremlægge
en
besvarelse
skal
I
normalt
prøve
at
agere
som
om
I
var
medlemmer
af
en
udviklingsgruppe
der
fremlægger
deres
udkast
for
kunden
brugerne
eller
en
anden
udviklingsgruppe
Ved
sådan
en
fremlæggelse
er
det
vigtigt
at
have
den
rigtige
holdning
til
eget
arbejde
og
tilhørernes
kommentarer
Hovedregel
Forsvar
ikke
jeres
løsning
Modtag
kommentarer
som
et
problem
kunden
brugerne
har
med
jeres
løsning
Spekuler
ikke
over
hvordan
problemet
skal
løses
men
prøv
i
første
omgang
at
forstå
problemet
Spørg
gerne
tilhørerne
for
at
få
problemet
uddybet
eller
få
deres
kommentar
til
en
evt
løsning
I
lige
kommer
på
Hvis
tilhørerne
har
misforstået
jeres
forslag
kan
I
selvfølgelig
prøve
at
forklare
det
bedre
Løsninger
på
problemerne
kan
I
arbejde
med
senere
helst
efter
mindst
een
nats
søvn
Lektionsplan
Seneste
lektion
Sidst
opdateret
Ny
side
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DKG/E2001/index.html
Design
af
komplekse
grþnseflader
til
web
videregende
kursus
i
grafisk
design
Kurser
efterår
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
Hjemmeside
for
kurset
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Klaus
Bjerager
Kursusoversigt
Tidsplan
Tidsplan
rev
Litteraturliste
Læseplan
Eksamensforhold
Eksamensspecifikationer
Kursusnoter
uge
for
uge
Uge
En
tidslinie
Uge
Navigeringsmodeller
Adfærd
struktur
præsentation
Opgavetekst
mm
Uge
Struktur
Informations
arkitektur
Opgavetekst
mm
Uge
Adfærd
Opgavetekst
mm
Uge
Teknologi
Funktion
Opgavetekst
mm
Uge
Hastighed
reklame
Opgavetekst
m
m
Uge
Bornholm
ekskursion
Afgang
KBH
hovedbanegår
kl
Afgang
Rønne
kl
Forventet
Hjemkomst
kl
ca
Objekt
orienteret
programmering
Opgavetekst
miniprojekt
mm
Uge
Projektgennemgang
opg
Komm
siterevisioner
Uge
Praktisk
IA
Menuopbygning
Uge
Arbejde
ved
maskinerne
formiddag
Practical
Information
Architecture
Virksomhedsbesøg
NextVison
om
content
management
kl
Ekstra
mødegang
d
kl
m
Borholms
Amt
aflyst
Uge
Quick
præsentation
af
status
på
miniprojekt
formiddag
Kl
til
Besøg
af
Bibliotekar
Per
Hofman
Hansen
Case
Silkeborg
Bibliotek
Best
på
Nettet
Uge
Projektpræsentation
for
Bornholms
Amt
repr
Aflevering
af
x
CD
r
rapport
til
Studieadm
Webkonventioner
opdateres
løbende
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DOD/E2001/index.html
Design
og
designere
Kurser
efterår
Design
og
designere
Hjemmeside
for
kurset
Design
og
designere
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Jun
Yoneyama
jun
it
c
dk
Kontor
Instruktor
Katja
Prause
katprause
it
c
dk
Kursusplan
Projekt
Forelæsning
Litteratur
august
Introduktion
september
Gruppedannelse
Begreber
og
principper
Kap
og
Kensing
Simonsen
Bødker
Participatory
Design
at
a
Radio
Station
september
Forberedelsesfasen
og
fokuseringsfasen
Kap
og
september
Projektarbejde
september
Aflevering
af
projektgrundlag
og
referencelinieplan
Organisationsmodeller
Bødker
Bogetoft
Systemudvikling
i
organisationer
systemudvikling
som
organisation
oktober
Aflevering
af
strategianalyserapport
Fordybelsesfasen
Kap
oktober
Projektarbejde
oktober
Aflevering
af
analyserapport
Fornyelsesfasen
Kap
november
Tema
J
Grudin
Briding
the
gap
between
Developers
and
Users
Computer
apr
s
Slides
november
Tema
D
Norman
User
Centered
Design
kap
i
The
Design
of
Everyday
Things
MIT
Press
s
Slides
Henderson
Kyng
There
s
No
Place
Like
Home
i
Grennbaum
Kyng
Design
at
Work
Lawrence
Erlbaum
s
november
Aflevering
af
endelig
foranalyserapport
og
prototype
r
Tema
D
A
Schön
Design
as
reflective
conversation
with
materials
of
a
design
situation
Knowledge
Based
Systems
vol
no
s
M
Hammer
Re
engineer
Work
Don
t
Automate
Obliterate
Harvard
Business
Review
july
aug
s
L
Suchman
Do
Categories
have
Politics
Winograd
Categories
Disciplines
and
Social
Coordination
november
Repetition
og
evaluering
Pensum
kap
er
kapitelhenvisninger
til
Kensing
et
al
Professionel
IT
forundersøgelse
Samfundslitteratur
Alle
andre
henvisninger
er
til
artikler
gengivet
i
kursets
kompendium
Kursusplanen
opdateres
løbende
under
kurset
Download
af
kursusmaterialer
Introduktion
august
Slides
fra
introduktion
Noter
fra
introduktion
Kursusplan
over
de
første
uger
Notat
om
case
study
Begreber
og
principper
september
Begreber
og
principper
Forberedelsesfasen
og
fokuseringsfasen
september
Forberedelsesfasen
Fokuseringsfasen
Noter
til
dagbøger
Organisationsmodeller
september
Organisationsmodeller
Fordybelsesfasen
oktober
Fordybelsesfasen
Fornyelsesfasen
oktober
Fornyelsesfasen
Tema
oplæg
Grudin
Norman
Schön
opdateret
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DDH/E2001/index.html
Digital
Designhistorie
Font
Definitions
font
face
font
family
Times
panose
mso
font
charset
mso
generic
font
family
roman
mso
font
format
other
mso
font
pitch
variable
mso
font
signature
font
face
font
family
Verdana
panose
mso
font
charset
mso
generic
font
family
swiss
mso
font
pitch
variable
mso
font
signature
font
face
font
family
N
Helvetica
Narrow
panose
mso
font
alt
Arial
mso
font
charset
mso
generic
font
family
auto
mso
font
format
other
mso
font
pitch
variable
mso
font
signature
Style
Definitions
p
MsoNormal
li
MsoNormal
div
MsoNormal
mso
style
parent
margin
cm
margin
bottom
pt
mso
pagination
widow
orphan
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
h
mso
style
next
Normal
margin
cm
margin
bottom
pt
mso
pagination
widow
orphan
page
break
after
avoid
mso
outline
level
font
size
pt
font
family
Times
New
Roman
mso
font
kerning
pt
mso
ansi
language
DA
font
weight
normal
text
decoration
underline
text
underline
single
p
MsoBodyText
li
MsoBodyText
div
MsoBodyText
margin
cm
margin
bottom
pt
mso
pagination
widow
orphan
font
size
pt
font
family
Times
mso
fareast
font
family
Times
mso
bidi
font
family
Times
New
Roman
mso
ansi
language
DA
p
MsoBodyTextIndent
li
MsoBodyTextIndent
div
MsoBodyTextIndent
margin
cm
margin
bottom
pt
mso
pagination
widow
orphan
font
size
pt
mso
bidi
font
size
pt
font
family
N
Helvetica
Narrow
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
mso
bidi
font
family
Times
New
Roman
color
black
mso
ansi
language
DA
font
weight
bold
mso
bidi
font
weight
normal
a
link
span
MsoHyperlink
color
blue
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
a
visited
span
MsoHyperlinkFollowed
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
p
font
size
pt
font
family
Verdana
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
mso
bidi
font
family
Times
New
Roman
p
sti
li
sti
div
sti
mso
style
name
sti
font
size
pt
font
family
Verdana
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
mso
bidi
font
family
Times
New
Roman
p
knap
li
knap
div
knap
mso
style
name
knap
font
size
pt
font
family
Verdana
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
mso
bidi
font
family
Times
New
Roman
p
page
li
page
div
page
mso
style
name
page
font
size
pt
font
family
Verdana
mso
fareast
font
family
Times
New
Roman
mso
bidi
font
family
Times
New
Roman
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
knap
mso
style
name
knap
color
font
weight
bold
span
page
mso
style
name
page
color
FF
font
weight
bold
page
Section
size
pt
pt
margin
pt
pt
pt
pt
mso
header
margin
pt
mso
footer
margin
pt
mso
paper
source
div
Section
page
Section
List
Definitions
list
l
mso
list
id
mso
list
type
simple
mso
list
template
ids
list
l
level
mso
level
start
at
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
list
l
mso
list
id
mso
list
type
simple
mso
list
template
ids
list
l
level
mso
level
start
at
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
list
l
mso
list
id
mso
list
type
simple
mso
list
template
ids
list
l
level
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
mso
ansi
font
weight
bold
list
l
mso
list
id
mso
list
type
simple
mso
list
template
ids
list
l
level
mso
level
start
at
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
margin
left
pt
text
indent
pt
ol
margin
bottom
cm
ul
margin
bottom
cm
Kurser
efterår
Digital
Designhistorie
Hjemmeside
for
kurset
Digital
Designhistorie
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Ida
Engholm
ie
it
c
dk
Torsdage
kl
Kursuslitteratur
grundbøger
Ida
Engholm
Anders
Michelsen
Designmaskinen
Gyldendal
Steven
Heller
Louise
Fili
Typology
Type
Design
from
the
Victorian
Era
to
the
Digital
Age
Chronicle
Books
Jens
F
Jensen
ed
Internet
World
Wide
Web
Netværksteknologi
FISK
serien
Aalborg
Universitetsforlag
Semesterplan
Introduktion
Introduktion
til
kurset
Semesterplan
arbejdsformer
og
litteratur
Introduktion
til
designhistorien
og
positioner
i
den
nutidige
designdebat
Preserving
the
Present
for
the
Future
empiri
og
historie
Om
arkivering
af
Internettet
Samtidshistorie
som
diciplin
Klassifikation
stilbegrebet
i
en
digital
kontekst
Receptionsteoretiske
aspekter
ved
analyse
af
webdesign
TV
udsendelse
Harddisken
Color
om
hukommelse
Litteratur
Ida
Engholm
Digital
Design
History
and
the
Registration
of
Web
Development
Paper
afholdt
ved
konferencen
Preserving
the
Present
for
the
Future
strategies
for
the
Internet
http
www
kb
dk
tilmeld
konferencebeskrivelse
htm
Niels
Ole
Finnemann
Arkivering
af
Internettet
in
Kritik
no
pp
John
A
Walker
Designhistory
and
the
History
of
Design
Pluto
Press
pp
POWERPOINT
PRÆSENTATION
Designhistorie
part
I
Mod
det
moderne
Historisk
perspektivering
af
den
digitale
designudvikling
Arts
crafts
og
art
nouveau
kritiske
reformstrømninger
i
anden
halvdel
af
tallet
Ekspressionisme
dadaisme
futurisme
kubisme
kunstnerisk
og
typografisk
avantgarde
i
starten
af
det
århundrede
Negativitetsæstetik
fragmentation
montage
synæstesi
Film
Et
skrig
mod
trommehinden
Dadaisme
futurisme
surrealisme
Litteratur
Steven
Heller
Louise
Fili
Typology
Type
Design
from
the
Victorian
Era
to
the
Digital
Age
Cronicle
Books
pp
Theodor
W
Adorno
Ästhetische
Theorie
Suhrkamp
Verlag
Frankfurt
pp
udleveres
Kirk
Varnedoe
Adam
Gopnik
High
Low
Modern
Art
Popular
Culture
The
Museum
of
Modern
Art
New
York
pp
POWERPOINT
PRÆSENTATION
Designhistorie
part
II
Den
ny
typografi
Suprematisme
Konstruktivisme
De
Stijl
avantgarde
og
idealisme
Bauhausskolen
et
institutionelt
forum
for
moderne
design
Gæsteforelæsning
Kunstbegrebet
forældelse
v
kunsthistoriker
Jakob
Wamberg
lektor
ved
Århus
Universitet
Litteratur
Magdalena
Droste
Bauhaus
Benedikt
Taschen
Verlag
pp
Ida
Engholm
Anders
Michelsen
Designmaskinen
Gyldendal
pp
Designhistorie
part
III
Pop
postmodernisme
og
dekonstruktivisme
Pop
og
psykedelia
antidesign
og
kulturkritik
Neville
Brody
New
Wave
Emigre
Grunge
avantgardetidskrifter
og
typografiske
popstjerner
Eklektisk
modernisme
og
The
End
of
Print
Film
Bauhaus
The
Face
of
the
th
Century
Litteratur
Philip
B
Meggs
A
history
of
Graphic
design
Viking
pp
Robin
Kinross
The
New
Typography
University
of
California
Press
pp
xv
xIiv
Stuart
Bailey
Emigre
Designtidsskrift
musikforlag
tegnestue
skriftproducent
in
Bogvennen
Foreningen
for
Boghåndværk
pp
Jørgen
Riber
Christensen
Multimedier
og
det
postmoderne
in
Jens
F
Jensen
Internet
World
Wide
Web
Netværkskommunikation
Aalborg
Universitetsforlag
pp
Kulturens
nye
digitale
felt
Rum
Interface
hypermedie
matrix
Den
virtuelle
dimension
som
grænseflade
objektintelligens
og
som
instrument
i
designprocessen
Besøg
i
Dansk
Design
Center
Præsentation
af
Dansk
Design
Centers
webpage
herunder
Dansk
designleksikon
v
Mads
Nygaard
Folkmann
og
Jesper
Dahl
Litteratur
Norbet
Bolz
Aufbruch
in
der
Welt
der
Hypermedien
in
Am
Ende
der
Gutenberg
Galaxis
Wilhelm
Fink
Verlag
pp
Jens
F
Jensen
Roadmap
til
Informations
Motorvejen
Medietypologier
for
informationstrafikmønstre
på
Internet
in
Jens
F
Jensen
ed
Internet
World
Wide
Web
Netværkskommunikation
Aalborg
Universitetsforlag
pp
Designanalyse
Stil
og
funktions
analyse
af
selvvalgt
websted
Typografiens
relevans
i
internet
sammenhæng
Undervisningsgang
ved
Klaus
Bjerager
Efterårsferie
Internettet
et
nyt
medie
for
design
Første
anden
tredje
og
fjerde
generationswebdesign
Digitalitetens
stilistik
og
dynamik
Oplæg
ved
Tommy
Nordkvist
Gæsteforelæsning
v
Jens
Aagren
Poder
redaktør
på
DROnline
fhv
journalist
og
studievært
på
Harddisken
Litteratur
Scott
Bukatman
Introduction
in
Terminal
Identity
Duke
University
Press
pp
Kevin
McCarron
Corpes
Animal
Machines
and
Mannequins
The
Body
and
Cyberpunk
in
Mike
Featherstone
et
al
ed
Cyberspace
Cyberbodies
cyberpunk
Cultures
of
Technological
Embodiment
SAGE
Publications
pp
David
Siegel
Creating
Killer
Web
Sites
Hayden
Books
pp
Webdesign
teknologi
funktionalisme
avantgarde
Designudviklingen
på
Internettet
fra
Ingeniørdesign
HCI
funktionalisme
computerspil
cd
rom
avantgarde
HTML
design
hyperfunktionalisme
Trash
pixelfænomenet
Metoder
til
indkredsning
af
internettets
designudvikling
Kvalitative
og
kvantitative
metoder
Oplæg
vedr
interview
som
metode
ved
Annette
Havlit
Gruppearbejde
Indkredsning
af
problemformulering
for
skriftlig
opgave
Litteratur
Alec
Robertson
D
Design
Futures
Some
Concepts
and
Complexities
Paper
fra
D
Dynamics
Conference
sept
De
Montfort
University
Leicester
pp
Curt
Cloninger
Fresh
Styles
for
Webdesigners
Eye
Candy
from
the
Underground
http
www
lab
com
dan
left
html
Steiner
Kvale
Inter
View
Hans
Reitzels
Forlag
pp
Webdesign
Succes
kritik
og
survival
of
the
fittest
Designudviklingen
på
Internettet
fra
Internettet
som
markeds
og
handelsplads
Streamline
opart
pop
geometrisk
minimalisme
corporate
identity
nationale
designstrømninger
fransk
tysk
schweizisk
japansk
Gruppearbejde
Beslutning
om
interviewmetode
og
valg
af
respondend
er
Hjemmeopgave
designinterview
Surf
på
Internettet
www
fsk
dk
www
useit
com
www
bn
com
www
serbia
info
com
www
mesoa
com
www
digit
com
www
errolrichardson
com
buyme
index
html
www
netbabyworld
com
www
habbohotel
com
www
templar
com
www
k
k
com
www
linkdup
com
www
com
ebusiness
de
www
jovino
com
www
lessrain
com
nmd
hyperisland
se
theschool
www
benetton
com
www
us
levi
com
www
nike
com
europe
english
index
html
Computerkunst
og
netart
Computeren
et
nyt
medie
for
kunst
Digital
artificiel
og
interaktiv
kunst
Kunstbegrebet
i
en
digital
kontekst
kan
der
justeres
på
spørgerammen
f
eks
nye
spørgsmål
eller
ændringer
i
opbygning
Gæsteforelæsning
Præsentation
af
interaktiv
film
ved
Oncotype
Opsamling
på
hjemmeopgave
Litteratur
Mike
King
Artificial
Consciousness
Artificial
Art
in
Stuart
Mealing
ed
Computers
Art
Intellect
Book
pp
udleveres
Simon
Penny
Consumer
Culture
and
The
Technological
Imperative
The
Artist
in
Dataspace
in
Simon
Penny
ed
Critical
Issues
in
Electronic
Media
State
University
of
New
York
pp
Jacob
Wamberg
Kunstteori
Kunstbegrebets
forældelse
Evolutionen
som
vilkår
og
udfordring
in
Positioner
i
nutidig
kunstdebat
Borgen
pp
udleveres
Kontekster
for
webdesign
og
interview
som
metode
Designproces
og
metode
Eksterne
faktorer
og
interdiciplinære
perspektiver
Webdesign
og
organisatoriske
aspekter
Sociologiske
og
antropologiske
aspekter
Ideologi
og
kulturer
for
webdesign
Gruppearbejde
Diskussion
af
problemformuleringer
og
disposition
for
opgaver
NB
Den
angivne
litteratur
findes
i
kursets
kompendie
Hvor
det
er
angivet
udleveres
teksterne
i
løbet
af
kurset
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DFB/E2001/index.html
Digital
Filmbehandling
Kurser
efterår
Digital
Filmbehandling
Hjemmeside
for
kurset
Digital
Filmbehandling
efterår
The
course
has
been
canceled
this
semester
It
is
of
course
still
possible
to
make
projects
within
this
area
You
are
very
welcome
to
contact
me
regarding
projects
The
film
workstation
is
up
and
running
waiting
for
you
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Ole
Fogh
Olsen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DK/E2001/index.html
Digital
kommunikation
i
og
mellem
maskiner
Kurser
efterår
Digital
kommunikation
i
og
mellem
maskiner
Hjemmeside
for
kurset
Digital
kommunikation
i
og
mellem
maskiner
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Bo
Holst
Christensen
holst
ruc
dk
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DLR/E2001/index.html
Digital
lyd
Kurser
efterår
Digital
lyd
Hjemmeside
for
kurset
Digital
lyd
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Morten
Remmer
Vejledende
lektionsplan
OBS
opdateret
husk
at
holde
øje
med
opdateringer
Litteraturliste
Telefonliste
Links
og
noter
Eksamensvejledning
med
krav
til
miniprojekt
Mailinglisten
til
kursets
studerende
er
DLR
stud
it
c
dk
Liste
over
tilmeldte
studerende
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DLV/E2001/index.html
Digital
videoformidling
Kurser
efterår
Digital
videoformidling
Hjemmeside
for
kurset
Digital
videoformidling
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Christian
Høyer
Pedersen
KURSUSFORLØB
Klik
på
kursusplanen
hvis
du
er
i
tvivl
om
indholdet
i
de
kommende
lektioner
Ved
uventede
ændringer
i
forløbet
opdateres
planen
løbende
her
LEKTIONER
Download
lektioner
her
som
pdf
Introduktion
til
film
og
fortælling
introduktion
til
streaming
streaming
teknik
Powerpoint
til
JAVA
SMIL
Flash
gennemgangen
findes
på
www
networkers
web
com
realembedment
ppt
Litteraturlisten
rummer
al
den
litteratur
der
benyttes
på
kurset
samt
inspiration
til
videre
læsning
Indeholder
også
links
til
relevante
resourcer
Se
også
kompendie
listen
der
omfatter
al
litteraturen
i
de
to
kompendier
I
samarbejde
med
Tv
skolen
har
vi
lavet
en
site
med
streaming
resourcer
Indeholder
bla
omfattende
liste
med
links
til
streaming
video
sites
Gå
evt
direkte
til
linkside
her
Denne
eksamensvejledning
giver
et
detaljeret
indblik
i
hvad
du
forventes
at
kunne
til
eksamen
A
V
UDSTYR
Når
I
skal
booke
kamera
skal
I
følge
disse
retningslinier
SOFTWARE
Denne
manua
l
introducerer
til
funktionerne
i
Premiere
Denne
manual
introducerer
til
MediaCleaner
Denne
korte
manuel
gennemgår
forskellige
superimposeringer
og
key
inger
i
Premiere
Denne
gratis
plugin
giver
Real
Video
embedding
features
til
Dreamweaver
Denne
gratis
plugin
giver
QT
embedding
features
til
Dreamweaver
I
øvrigt
henvises
til
software
manual
biblioteket
hos
sys
adm
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DS/E2001/index.html
Distribuerede
Systemer
Kurser
efterår
Distribuerede
Systemer
Lecture
plan
Week
plans
and
other
material
Distribuerede
Systemer
Distributed
Systems
Efterår
Spring
Course
formalia
and
contents
described
in
kursusbasen
News
NET
day
room
Jørgen
Thyme
Microsoft
Denmark
NET
Common
Language
Runtime
og
Web
Services
room
Jeffrey
van
Gogh
Microsoft
Netherlands
NET
Facilities
for
Distributed
Applications
Material
on
Replication
html
Material
on
Replication
pdf
Material
on
Replication
ppt
Week
plan
available
Mandatory
exercise
in
CORBA
News
group
for
DS
course
external
Where
and
when
Lectures
and
labs
are
held
at
Glentevej
in
Room
and
Glentevej
in
Room
See
lecture
plan
for
details
Teachers
in
order
of
appearance
Thomas
Hildebrandt
course
responsible
hilde
it
c
dk
Jakob
Bendsen
Rasmus
Lund
Karsten
Schultz
Terp
Nielsen
Fritz
Henglein
Instructors
Morten
Primdahl
Updated
Thomas
Hildebrandt
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/EAP/E2001/index.html
Course
Efficient
Algorithms
and
Programs
Uddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Personer
SiteMap
Intranet
English
Literature
Lecture
plan
Assignments
and
solutions
References
Tools
Course
Efficient
Algorithms
and
Programs
Semester
E
The
form
and
contents
of
the
course
is
described
in
the
coursecatalog
Latest
News
The
NP
completeness
slides
are
available
When
where
Lectures
are
Monday
from
to
in
room
The
exercise
class
is
from
to
also
in
room
Teachers
Henrik
Hulgaard
henrik
itu
dk
Henrik
Reif
Andersen
hra
itu
dk
Andrzej
Wasowski
wasowski
itu
dk
opdateret
henrik
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/GP/E2001/index.html
Grundlæggende
Programmering
E
Kurset
Grundlæggende
Programmering
Målet
med
dette
kursus
er
at
give
alle
studerende
indsigt
i
programmering
så
de
kan
skrive
mindre
programmer
i
programmeringssproget
Java
Kurset
udbydes
af
IT
højskolen
i
København
og
er
forudsætning
for
næsten
alle
IT
højskolens
teknik
orienterede
kurser
Disse
sider
beskriver
kurset
i
efteråret
Du
kan
stadig
se
kursushjemmesiderne
for
efteråret
og
foråret
Sidste
nyt
Den
sidste
spørgetime
er
blevet
flyttet
fra
onsdag
den
januar
til
mandag
den
januar
kl
i
lokale
Der
organiseres
desuden
nogle
emnespecifikke
spørgetimer
i
uge
som
vil
blive
annonceret
både
her
og
på
GP
nyhedsgruppen
Ugeseddel
er
nu
tilgængelig
Ugeseddel
bliver
først
færdig
fredag
den
oktober
Afleveringsfrist
for
de
obligatoriske
opgaver
er
fredag
den
oktober
NB
Der
er
hverken
forelæsning
eller
øvelser
næeste
uge
pga
efterårsferie
Slides
for
forelæsning
er
desværre
kun
tilgængelige
i
HTML
format
pga
korrumperet
PowerPoint
kildefil
Oversigt
over
dine
godkendte
opgavesæt
via
Martin
Elsmans
system
Course
Grader
Ny
gp
jar
på
hjemmesiden
for
at
kunne
løse
ugeseddel
SKAL
du
bruge
den
nye
version
af
gp
jar
så
hent
den
igen
Du
kan
se
hvordan
man
konfigurerer
BlueJ
for
at
kunne
bruge
gp
jar
Installations
CD
Java
og
BlueJ
kan
lånes
i
studievejledningen
Installations
vejledninger
til
Java
og
BlueJ
De
studerendes
fordeling
på
øvelseshold
Kurset
starter
onsdag
den
august
kl
i
lokale
indgang
Glentevej
på
IT
højskolen
I
vil
møde
lærerne
og
instruktorerne
og
I
vil
blive
indelt
i
øvelseshold
I
vil
få
mere
at
høre
om
kurset
både
en
introduktion
til
programmering
og
praktiske
oplysninger
om
kurset
Endelig
vil
I
få
de
første
opgaver
til
aflevering
efterfølgende
uge
Mere
om
kurset
Eksempelprogrammer
og
vejledende
løsninger
Materialer
og
udleverede
papirer
Generelle
oplysninger
kursusmål
kursusindhold
lærer
lærebog
hvor
hvornår
Forelæsningsplan
og
forelæsningsplancher
Spørgsmål
om
kurset
opgaver
mv
kan
stilles
på
nyhedgruppen
it
c
courses
GP
læs
her
om
brug
af
nyhedsgrupper
Installationsvejledninger
til
Java
og
BlueJ
samt
konfiguration
af
BlueJ
for
at
kunne
bruge
gp
jar
De
studerendes
fordeling
på
øvelseshold
Kursets
officielle
deltagerliste
Oversigt
over
dine
godkendte
opgavesæt
via
Martin
Elsmans
system
Course
Grader
Information
om
fireugersprojekterne
i
december
Peter
Sestoft
sestoft
dina
kvl
dk
Fritz
Henglein
henglein
it
edu
Christoffer
Soya
christoffer
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/GPN/E2001/index.html
Grundlæggende
programmering
netbaseret
undervisning
E
Kursets
hjemmeside
ligger
på
http
www
it
c
dk
people
kasper
GPN
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/W1/E2001/index.html
Grundlæggende
Web
Design
Kurser
efterår
Grundlæggende
Web
Design
Hjemmeside
for
kurset
Grundlæggende
Web
Design
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Links
til
Kursusbeskrivelse
plan
og
litteraturliste
Link
til
opgave
Link
til
Nikolaj
og
Anders
øvelses
sider
Links
til
side
om
filstruktur
og
SiteManager
Links
til
emnerelevante
sites
Links
til
opgavebesvarelser
Link
til
Web
for
begyndere
Kursusansvarlig
lærer
Bjarne
Sandstrøm
bjsa
post
tele
dk
Øvelseslærere
Nikolaj
de
Fine
Licht
nikolaj
musicmedia
dk
Anders
Skovgaard
Petersen
mail
nakedrobot
com
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/HCI/E2001/index.html
HCI
Eksperimentelle
studier
i
menneske
datamaskine
interaktion
Kurser
efterår
HCI
Eksperimentelle
studier
i
menneske
datamaskine
interaktion
Hjemmeside
for
kurset
HCI
Eksperimentelle
studier
i
menneske
datamaskine
interaktion
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Erik
Frøkjær
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IP/E2001/index.html
Indledende
programmering
Kurser
efterår
Indledende
programmering
Hjemmeside
for
kurset
Indledende
programmering
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Lars
Bogetoft
Petersen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IIV/E2001/index.html
Innovation
og
Iværksættere
Torsdag
kl
og
lørdag
kl
Kurser
efterår
Innovation
og
Iværksættere
Torsdag
kl
og
lørdag
kl
Hjemmeside
for
kurset
Innovation
og
Iværksættere
Torsdag
kl
og
lørdag
kl
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Dr
Robert
B
Mellor
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/I/E2001/index.html
Interaktionsdesign
IT
C
DKM
F
function
MM
swapImgRestore
v
var
i
x
a
document
MM
sr
for
i
a
i
a
length
x
a
i
x
oSrc
i
x
src
x
oSrc
function
MM
findObj
n
d
v
var
p
i
x
if
d
d
document
if
p
n
indexOf
parent
frames
length
d
parent
frames
n
substring
p
document
n
n
substring
p
if
x
d
n
d
all
x
d
all
n
for
i
x
i
d
forms
length
i
x
d
forms
i
n
for
i
x
d
layers
i
d
layers
length
i
x
MM
findObj
n
d
layers
i
document
return
x
function
MM
swapImage
v
var
i
j
x
a
MM
swapImage
arguments
document
MM
sr
new
Array
for
i
i
a
length
i
if
x
MM
findObj
a
i
null
document
MM
sr
j
x
if
x
oSrc
x
oSrc
x
src
x
src
a
i
function
MM
preloadImages
v
var
d
document
if
d
images
if
d
MM
p
d
MM
p
new
Array
var
i
j
d
MM
p
length
a
MM
preloadImages
arguments
for
i
i
a
length
i
if
a
i
indexOf
d
MM
p
j
new
Image
d
MM
p
j
src
a
i
Intro
Kursets
har
tre
indlæringsmål
De
studerende
skal
opnå
et
praktisk
kendskab
til
udvalgte
metoder
indenfor
interaktionsdesign
De
studerende
skal
opnå
et
kendskab
til
teoretiske
problemstillinger
i
design
De
studerende
skal
have
et
introducerende
kendskab
til
men
ikke
nødvendigvis
praktisk
erfaring
med
forskellige
typer
software
og
interaktionsformers
materialekarakteristika
dvs
hvilke
muligheder
og
begrænsninger
der
ligger
i
forskellige
former
for
software
og
interaktionsformer
U
nder
kurset
arbejder
de
studerende
med
metoder
der
understøtter
de
forskellige
sider
af
design
af
interaktion
Ideudvikling
dataindsamling
organisering
af
data
konceptudvikling
skitse
arbejde
samt
udvikling
og
anvendelse
af
mock
ups
prototyper
Denne
del
af
kurset
tager
udgangspunkt
i
direct
manipulation
Det
praktiske
kendskab
til
anvendelse
af
metoder
bygger
på
et
fortløbende
arbejde
med
en
case
under
hele
kurset
Parallelt
med
arbejdet
med
case
og
metoder
introduceres
teoretiske
problemstillinger
i
design
i
form
af
artikler
der
belyser
centrale
problemstillinger
indenfor
f
eks
HCI
CSCW
og
kommunikation
med
IT
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/3DM/E2001/index.html
Interaktiv
D
begynder
Torsdag
kl
Kurser
efterår
Interaktiv
D
begynder
Hjemmeside
for
kurset
Interaktiv
D
begynder
efterår
D
intro
Orientering
i
D
universet
Modellering
medModifiers
Fra
D
til
D
Materialer
Animation
Cult
D
intro
Kommunikation
med
Cult
D
Materialer
Animation
Special
Features
Div
d
Info
Øvelser
Referencer
Tools
Interaktiv
D
begynder
E
Tirsdage
kl
Lokale
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Anette
Kreutzberg
ak
it
c
dk
Sidste
nyt
Ugeplanen
er
klar
indhold
bliver
hældt
på
løbende
Mailingliste
DM
stud
it
c
dk
Ásta
Olga
Magnúsdóttir
aestaolga
it
c
dk
Bettina
Hansen
bettinah
it
c
dk
Grete
Ellersgaard
Jørgensen
ge
it
c
dk
Jannic
Stolzenbach
Jensen
jannic
it
c
dk
Jes
Folden
Hyldig
urlgrey
it
c
dk
Karl
Andreas
Kjær
Johnsen
karl
it
c
dk
Kathrine
Nyboe
Quist
katz
it
c
dk
Kia
Skouw
Christensen
kiaskouw
it
c
dk
Marian
Marchen
Notarmaso
marian
it
c
dk
Mark
Christopher
Bell
mcb
it
c
dk
Mikkel
Korsgaard
korsgaard
it
c
dk
Natalia
Nielsen
natasha
it
c
dk
Niels
Virring
Rasmussen
virras
it
c
dk
Peter
Lundberg
pelu
it
c
dk
Rasmus
Rask
Eriksen
yardbird
it
c
dk
Saso
Tomovski
saso
it
c
dk
Tasha
Buch
tasha
it
c
dk
Tau
Ulv
Lenskjold
ulvozu
it
c
dk
Tommy
Dehli
Nordkvist
nordkvist
it
c
dk
Troels
Brun
Folmann
folmann
it
c
dk
Waseem
Iqbal
waseem
it
c
dk
opdateret
AK
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ID3/E2001/index.html
Interaktiv
D
begynder
Torsdag
kl
Kurser
efterår
Interaktiv
D
begynder
Hjemmeside
for
kurset
Interaktiv
D
begynder
efterår
D
intro
Orientering
i
D
universet
Modellering
medModifiers
Fra
D
til
D
Materialer
Animation
Cult
D
intro
Kommunikation
med
Cult
D
Materialer
Animation
Special
Features
B
d
m
m
Info
Øvelser
Referencer
Tools
Interaktiv
D
begynder
E
Torsdage
kl
Lokale
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Anette
Kreutzberg
ak
it
c
dk
Sidste
nyt
Ugeplanen
er
klar
indhold
bliver
hældt
på
løbende
Mailingliste
ID
stud
it
c
dk
Brian
Peter
Thorsbro
thorsbro
it
c
dk
Carsten
Lysholt
lysholt
it
c
dk
Dennis
Foss
Jacobsen
dennis
it
c
dk
Dorte
Tornehave
Jensen
dorte
it
c
dk
Henriette
Agerskov
Enemark
ne
it
c
dk
Johnny
Dickov
Fagerberg
k
dickov
it
c
dk
Katja
Jakobsen
katja
it
c
dk
Lars
Frahm
Rasmussen
lars
it
c
dk
Line
Kirketerp
Koch
linek
it
c
dk
Michael
Grusgaard
Andersen
grus
it
c
dk
Naja
Lynge
Rasmussen
nly
it
c
dk
Peter
Krogstrup
peterk
it
c
dk
Rasmus
Dan
Poulsen
ripsky
it
c
dk
Rikke
Koch
rikoko
it
c
dk
Samair
Tamur
Mirza
samata
it
c
dk
Simon
Faarup
simonfaarup
it
c
dk
Sinus
Lynge
sinus
it
c
dk
Steinar
Logi
Sigurdsson
steinar
it
c
dk
Søren
Lose
slose
it
c
dk
viggo
kierkegaard
viggok
it
c
dk
opdateret
AK
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ISP/E2001/index.html
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Kurser
efterår
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Hjemmeside
for
kurset
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Keld
Bødker
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IRG/E2001/index.html
Internettets
rum
og
geografi
Kurser
efterår
Internettets
rum
og
geografi
Internettets
rum
og
geografi
Efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Troels
Degn
Johansson
Kort
og
godt
pdf
version
Kursus
website
på
engelsk
Kursusbeskrivelse
pdf
version
Kursusprogram
pdf
version
html
version
Litteraturliste
pdf
version
Troels
Degn
Johanssons
website
August
TDJ
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IADS/E2001/index.html
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Kurser
efterår
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Hjemmeside
for
kurset
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
efterår
Få
detaljeret
information
om
kurset
på
kursets
hjemmeside
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Theis
Rauhe
theis
it
c
dk
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IIM/E2001/index.html
Introduktion
til
IT
som
medie
Font
Definitions
font
face
font
family
Verdana
panose
mso
font
charset
mso
generic
font
family
auto
mso
font
pitch
variable
mso
font
signature
Style
Definitions
p
MsoNormal
li
MsoNormal
div
MsoNormal
mso
style
parent
margin
right
cm
mso
margin
top
alt
auto
mso
margin
bottom
alt
auto
margin
left
cm
mso
pagination
widow
orphan
font
size
pt
font
family
Times
a
link
span
MsoHyperlink
color
blue
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
a
visited
span
MsoHyperlinkFollowed
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
p
margin
right
cm
mso
margin
top
alt
auto
mso
margin
bottom
alt
auto
margin
left
cm
mso
pagination
widow
orphan
font
size
pt
font
family
Verdana
p
sti
li
sti
div
sti
mso
style
name
sti
margin
right
cm
mso
margin
top
alt
auto
mso
margin
bottom
alt
auto
margin
left
cm
mso
pagination
widow
orphan
font
size
pt
font
family
Verdana
color
font
weight
bold
p
knap
li
knap
div
knap
mso
style
name
knap
margin
right
cm
mso
margin
top
alt
auto
mso
margin
bottom
alt
auto
margin
left
cm
mso
pagination
widow
orphan
font
size
pt
font
family
Verdana
color
font
weight
bold
p
page
li
page
div
page
mso
style
name
page
margin
right
cm
mso
margin
top
alt
auto
mso
margin
bottom
alt
auto
margin
left
cm
mso
pagination
widow
orphan
font
size
pt
font
family
Verdana
color
FF
font
weight
bold
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
knap
mso
style
name
knap
color
font
weight
bold
span
page
mso
style
name
page
color
FF
font
weight
bold
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
span
FollowedHyperlink
mso
style
name
FollowedHyperlink
color
silver
mso
text
animation
none
text
decoration
none
text
underline
none
text
decoration
none
text
line
through
none
page
Section
size
pt
pt
margin
pt
pt
pt
pt
mso
header
margin
pt
mso
footer
margin
pt
mso
paper
source
div
Section
page
Section
List
Definitions
list
l
mso
list
id
mso
list
type
hybrid
mso
list
template
ids
list
l
level
mso
level
number
format
bullet
mso
level
text
ï
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
text
indent
pt
font
size
pt
font
family
Symbol
list
l
mso
list
id
mso
list
type
hybrid
mso
list
template
ids
list
l
level
mso
level
number
format
bullet
mso
level
text
ï
mso
level
tab
stop
pt
mso
level
number
position
left
text
indent
pt
font
size
pt
font
family
Symbol
Kurser
efterÃ
r
Introduktion
til
IT
som
medie
Hjemmeside
for
kurset
Introduktion
til
IT
som
medie
efterÃ
r
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lÃ
rer
Klaus
Bruhn
Jensen
SEMESTERPLAN
OG
PRAKTISKE
OPLYSNINGER
EKSAMEN
FORELÃ
SNINGSNOTER
PowerPoint
format
forelÃ
sning
forelÃ
sning
forelÃ
sning
forelÃ
sning
forelÃ
sning
forelÃ
sning
forelÃ
sning
forelÃ
sning
INGEN
forelÃ
sning
forelÃ
sning
forelÃ
sning
forelÃ
sning
Ã
VELSER
Ã
velse
Ã
velse
Ã
velse
Ã
velse
Ã
velse
Ã
velse
Ã
velse
Ã
velse
Ã
velse
Ã
velse
Ã
velse
Ã
velse
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IM/E2001/index.html
MMSYS
Fall
Uddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Personer
SiteMap
Intranet
English
Exercises
Schedule
Introduction
to
Multimedia
Systems
Fall
Objectives
The
objectives
are
to
introduce
the
students
to
the
physical
perceptual
and
computational
perspectives
of
sensing
stimuli
Sensing
stimuli
are
the
essential
data
in
a
multimedia
system
They
may
either
be
sensed
by
the
computer
through
cameras
microphones
mouse
etc
or
they
may
be
presented
by
the
computer
for
a
human
observer
via
a
screen
head
mounted
display
loud
speaker
force
feedback
devices
etc
In
order
to
provide
the
students
the
basic
knowledge
for
understanding
and
building
such
a
multimedia
system
they
must
have
skills
in
Physics
Sensing
stimuli
are
physical
observables
photons
air
pressure
variations
forces
etc
The
course
will
provide
only
the
very
basic
concepts
necessary
for
understanding
sensing
stimuli
Psychophysics
The
human
sensory
system
transforms
the
physical
sensing
stimuli
into
neural
activity
In
order
to
represent
sensing
stimuli
digitally
the
student
must
understand
which
of
the
physical
properties
are
captured
and
transmitted
to
the
brain
by
the
human
sensory
system
The
course
will
provide
superficial
knowledge
of
the
human
visual
system
and
human
auditory
system
and
an
even
briefer
introduction
to
human
skin
senses
sense
of
balance
and
chemical
senses
smell
and
taste
Computer
Science
The
computer
science
part
of
the
course
which
is
the
bulk
of
the
course
falls
in
parts
i
Digital
representation
of
sensing
stimuli
analog
to
digital
conversion
data
structures
ii
Processing
of
sensing
stimuli
a
very
brief
introduction
to
signal
processing
image
analysis
computer
vision
computer
graphics
iii
Transmission
of
sensing
stimuli
coding
compression
protocols
iv
Synchronization
When
several
stimuli
are
processed
in
parallel
the
must
be
presented
synchronized
As
an
example
the
mouth
must
be
synchronized
with
the
speech
This
topic
include
multitasking
semafors
synchronization
v
Presentation
of
sensing
stimuli
digital
to
analog
conversion
Lectures
and
Exercises
Start
End
Description
Room
Lecture
Lecture
Discussion
Lunch
Classroom
exercise
Computer
exercise
Computer
exercise
Mathematics
We
offer
classes
in
additional
help
in
mathematics
Start
End
Room
Course
Calendar
The
course
starts
with
a
series
of
lectures
on
each
of
the
human
senses
providing
material
from
all
three
basic
disciplines
mentioned
above
Hereafter
the
computational
aspects
in
transmission
coding
multitasking
and
synchronization
are
covered
Finally
a
few
existing
multimedia
systems
are
presented
and
analyzed
Date
Lecture
ps
pdf
version
Exercise
Readings
General
Introduction
Print
Version
pdf
Print
Version
Non
MF
ch
GL
ch
Sound
and
Hearing
Print
Version
pdf
Print
Version
Net
Meeting
MF
ch
and
ch
GL
ch
Light
and
visual
sensing
Print
Version
pdf
Print
Version
Sound
processing
MF
ch
and
ch
pp
GL
ch
D
and
Motion
perception
Print
Version
pdf
Print
Version
Image
processing
MF
ch
pp
and
ch
pp
GL
ch
Computer
vision
and
graphics
Video
transmission
EA
pp
Virtual
reality
Visit
to
VR
center
None
Coding
and
compression
Print
Version
pdf
Print
Version
D
GL
ch
Computer
architectures
Print
Version
pdf
Print
Version
Information
Theory
and
JPEG
MPEG
SCO
pp
MOS
pp
Multitasking
Print
Version
pdf
Print
Version
Semaphores
MOS
pp
and
pp
Synchronization
Print
Version
pdf
Print
Version
Synchronization
GL
ch
pp
Transmission
Print
Version
pdf
Print
Version
Protocols
CN
p
GL
ch
pp
Applications
in
health
Visit
to
D
Lab
Non
To
read
the
slides
from
the
lectures
you
will
have
to
choose
the
seascape
option
in
your
viewer
or
turn
your
screen
upside
down
A
hint
is
to
do
the
same
thing
to
the
mouse
Link
to
Exercises
Literature
MF
Sensation
and
Perception
th
edition
M
W
Matlin
and
H
J
Foley
Allyn
and
Bacon
GL
Communication
and
Computing
for
Distributed
Multimedia
Systems
G
Lu
Artech
House
SCO
Structured
Computer
Organization
rd
edition
Andrew
S
Tanembaum
Prentice
Hall
International
Editions
MOS
Modern
Operating
Systems
Andrew
S
Tanenbaum
Prentice
Hall
International
Editions
CN
Computer
Networks
rd
edition
Andrew
S
Tanenbaum
Prentice
Hall
International
Editions
EA
Interactive
Computer
Graphics
nd
Edition
Edward
Angel
Addison
Wesley
Readings
for
examination
MF
ch
ch
ch
pp
ch
pp
and
pp
ch
pp
and
pp
ch
pp
GL
ch
ch
ch
ch
pp
ch
SCO
pp
MOS
pp
pp
CN
pp
Examination
quations
D
images
physics
perception
representation
Sound
physics
perception
representation
D
geometry
perception
visual
and
audial
representation
Motion
video
perception
representation
Coding
compression
hufmann
entropy
images
video
Transmission
bandwidth
layered
networks
mm
representations
Synchronisation
perception
techniques
Colour
images
physics
perception
representation
MM
systems
architecture
computer
architectures
operating
systems
Prerequisites
Highest
level
of
mathematics
from
high
school
Basics
of
programming
In
Danish
can
be
followed
simultaneously
OR
Object
oriented
programming
In
English
can
be
followed
simultaneously
Credit
ECTS
is
corresponding
to
approximately
hours
a
week
in
weeks
Examination
Weekly
exercises
Oral
examination
can
be
combined
with
examination
of
week
project
Resources
Tele
conference
system
Matlab
Photoshop
D
Studiomax
Projects
Ray
tracer
implemet
a
simple
ray
tracer
in
Java
Light
is
casted
on
a
scene
from
some
light
sources
The
ray
tracer
follows
the
rays
of
light
and
thereby
construct
an
image
of
the
scene
The
image
may
contain
reflections
etc
This
has
to
programmed
in
Java
Loud
reader
make
a
Java
program
that
can
scan
an
input
string
and
read
it
loud
by
combining
sound
samples
One
example
is
reading
loud
the
time
fo
the
day
a
string
like
The
program
must
then
combine
pre
recorded
sound
samples
into
sixteen
thirtytwo
sixteen
The
sounds
may
be
sampled
by
use
of
matlab
and
exported
into
a
small
database
Image
processing
construct
a
small
Java
program
that
can
make
simple
operations
on
images
rotate
scale
crop
sub
sample
resize
This
Java
program
may
be
made
interactive
being
the
back
bone
of
a
small
Java
photoshop
Teachers
Mads
Nielsen
lecturer
Dan
Witzner
Hansen
exercises
Michael
Lund
Teaching
Assistant
Students
List
of
students
Mail
to
students
This
document
was
created
using
Standard
ML
on
Sun
Aug
opdateret
wwwadm
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ITP/E2001/index.html
IT
projektledelse
Kurser
efterår
IT
projektledelse
Hjemmeside
for
kurset
IT
projektledelse
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Sten
Mogensen
stm
post
tele
dk
Mailinglisten
til
kurset
er
ITP
stud
it
c
dk
Du
finder
mere
information
på
kursets
hjemmeside
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/SOC/E2001/index.html
Representing
Technology
Course
Home
Courses
Representing
Technology
IT
Sociology
English
Representing
Technology
IT
As
Socio
Material
Construction
Welcome
to
the
home
page
for
the
course
Please
click
below
to
select
your
preferred
language
for
browsing
the
site
Velkommen
til
kurset
hjemmeside
Vælg
venligst
sprog
nedenfor
English
Dansk
Disclaimer
Modified
Ulrik
H
Gade
IT
University
of
Copenhagen
IT
C
All
rights
reserved
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ITST/E2001/index.html
IT
strategi
Kurser
efterår
IT
strategi
Hjemmeside
for
kurset
IT
strategi
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Claus
Seeberg
Friis
e
mail
friis
it
c
dk
Lektionsplan
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ITSN/E2001/index.html
IT
strategi
Netbaseret
undervisning
Kurser
efterår
IT
strategi
Netbaseret
undervisning
Hjemmeside
for
kurset
IT
strategi
Netbaseret
undervisning
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Bent
Faurskov
bent
faurskov
cisfinance
com
Kurset
gennemføres
som
netbaseret
undervisning
hvor
fjernundervisningssystemet
Luvit
anvendes
Kursets
lørdagsseminarer
finder
sted
kl
den
september
november
og
december
Kursets
eksamen
finder
sted
den
januar
Yderligere
information
om
IT
højskolens
netbaserede
fjernundervisning
kan
findes
på
www
it
c
dk
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ITSS/E2001/index.html
IT
støttet
samarbejde
Kurser
efterår
IT
støttet
samarbejde
Hjemmeside
for
kurset
IT
støttet
samarbejde
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Kjeld
Schmidt
Center
for
Tele
Information
DTU
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IIT/E2001/index.html
IT
Platforme
og
Organisation
Kurser
efterår
IT
Platforme
og
Organisation
Hjemmeside
for
kurset
IT
Platforme
og
Organisation
efterår
Kursusbeskrivelse
kursusbasen
Kursusforløb
lektionsplanen
Kursusansvarlig
lærer
Jan
C
Clausen
jacla
it
c
dk
Instruktor
hold
Karsten
Dehler
Nielsen
karsten
strandblvd
net
Instruktor
hold
Kristian
S
Munkholm
krismunk
it
c
dk
Deltagere
Liste
over
de
for
tiden
tilmeldte
IIT
stud
it
c
dk
Autogenerated
Manually
updated
by
JCC
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ITPO/E2001/index.html
IT
Platforme
og
Organisation
Kurser
efterår
IT
Platforme
og
Organisation
ITPO
Lektionsplan
Litteratur
Oplægsplan
Zip
Hvordan
Eksamen
Hjemmeside
for
kurset
IT
Platforme
og
Organisation
efterår
Kurset
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbogen
Sidste
Nyt
Anne
foreslog
en
eller
anden
form
for
afslutning
på
lørdag
Jeg
er
klar
på
at
tage
en
øl
eller
sligt
bagefter
Et
dokument
med
eksamensplan
etc
er
lagt
op
Dokumentet
forsøger
at
beskrive
en
fornugtig
tilgang
til
eksamen
Kig
på
det
Løsningen
til
netværksopgaven
er
lagt
op
Sidste
materiale
Spørgetime
torsdag
i
Det
døde
E
Biz
Map
er
lokaliseret
og
genoplivet
Materialet
klar
til
næste
gang
Materialet
klar
til
næste
gang
Bliv
nu
ikke
bange
for
trolde
og
spøgelser
Materialet
klar
til
næste
gang
Nyt
materiale
til
efter
efterårsferien
Jeg
har
lovet
at
finde
ud
af
en
masse
ting
desværre
kan
jeg
ikke
huske
hvad
Send
mig
en
mail
hvis
jeg
har
lovet
noget
og
ikke
opfyldt
det
Nyt
materiale
til
næste
lørdag
samt
nbk
link
Jeg
har
på
baggrund
af
diskussion
i
går
forsøgt
at
give
en
mere
detaljeret
oversigt
over
kurset
ITPO
Følg
det
nye
link
i
venstre
side
Jeg
vil
gerne
være
åben
over
for
konstruktiv
kritik
og
forsøge
at
løse
de
problemer
der
måtte
opstå
Jeg
betragter
det
at
undervise
som
en
lige
så
stor
indlæringsprocess
som
at
modtage
den
Nemesis
Men
nu
skulle
materialet
være
klar
Og
nu
til
lørdagen
efter
Quicker
than
a
ray
of
light
Nyt
materiale
til
på
lørdag
Ny
kategori
på
denne
side
løsning
af
udvalgte
opgaver
Ny
kategori
Nyttige
Links
lige
nedenunder
denne
rubrik
Jeg
lovede
at
forsøge
at
blive
foran
materialet
med
en
uge
Jeg
forsøger
men
kan
måske
ikke
opnå
sucess
denne
uge
Næste
uge
igen
er
sikker
Hjemmesiden
opdateret
med
materiale
til
på
lørdag
NB
Bemærk
undervisning
i
lokale
for
fremtiden
øvelser
i
lokale
Hjemmeside
opdateret
med
materiale
til
på
lørdag
Oplægsplanen
er
lagt
på
Check
den
Hjemmeside
opdateret
med
materiale
til
på
lørdag
Så
kom
hjemmesiden
endelig
op
at
stå
Velkommen
til
ITPO
E
Nyttige
Links
www
it
svar
dk
Alle
artikler
i
populære
computer
blade
www
mkdata
dk
Meget
og
meget
pædagogisk
om
hardware
www
nbp
dk
Niels
Bos
koloenorme
linksamling
Løsning
på
udvalgte
opgaver
Opg
Computerens
Opbygning
Løsning
på
harddiske
opgaverne
Opg
Datakommunikation
Løsning
på
netværksopgaverne
Hvor
og
Hvornår
Kurset
afholdes
i
lokale
lørdag
fra
Øvelser
vil
blive
afholdt
i
lokale
Kursusansvarlig
lærer
Mikkel
Arentoft
mika
it
c
dk
Studerende
Mailinglisten
til
kurset
er
ITPO
stud
it
c
dk
Liste
over
tilmeldte
studerende
opdateret
mika
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/DTV/E2001/index.html
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
Kurser
efterår
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
Hjemmeside
for
kurset
Konceptudvikling
til
digitalt
tv
og
bredbånd
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Peter
Olaf
Looms
Kursusplan
i
detaljer
Session
Powerpoint
Tekst
Session
Powerpoint
Tekst
Session
Powerpoint
Powerpoint
a
Tekst
Session
Powerpoint
Powerpoint
a
Tekst
Session
Powerpoint
Tekst
PDF
Session
Powerpoint
Powerpoint
a
Session
Powerpoint
Powerpoint
a
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/MBA/E2001/index.html
Medicinsk
billedanalyse
Kurser
efterår
Medicinsk
billedanalyse
Hjemmeside
for
kurset
Medicinsk
billedanalyse
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Rasmus
Larsen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/MS/E2001/index.html
Mobile
Systemer
Kurser
efterår
Mobile
Systemer
Hjemmeside
for
kurset
Mobile
Systemer
efterår
Course
formalia
and
contents
described
in
kursusbasen
Teacher
John
Aasted
Sørensen
Lecture
plan
The
lecture
plan
incl
exercises
is
available
at
www
it
c
dk
courses
MS
E
lectureplan
html
Course
material
The
list
of
course
material
is
available
at
www
it
c
dk
courses
MS
E
coursematerial
html
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/MU/E2001/index.html
Musikalsk
Signalbehandling
Kurser
efterår
Musikalsk
Signalbehandling
Hjemmeside
for
kurset
Musikalsk
Signalbehandling
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Kristoffer
Jensen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/M/E2001/index.html
Målgruppeanalyse
Kurser
efterår
Målgruppeanalyse
Hjemmeside
for
kurset
Målgruppeanalyse
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Jeanette
Pia
Jensen
Kursusplan
i
Word
format
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/NP/E2001/index.html
Netværk
og
protokoller
Kurser
efterår
Netværk
og
protokoller
Hjemmeside
for
kurset
Netværk
og
protokoller
efterår
Kursushjemmeside
på
DIKU
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Eric
Jul
eric
diku
dk
opdateret
Thomas
Hildebrandt
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/OOP/E2001/index.html
Objekt
orienteret
programmering
Kurser
efterår
Objekt
orienteret
programmering
Hjemmeside
for
kurset
Objekt
orienteret
programmering
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Rasmus
Lund
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/OP/E2001/index.html
Objektorienteret
Programmering
Kurser
efterår
Objektorienteret
Programmering
Hjemmeside
for
kurset
Objektorienteret
Programmering
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Niels
Jørgensen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IJ-P/E2001/index.html
P
Internet
jura
Kurser
efterår
P
Internet
jura
Hjemmeside
for
kurset
P
Internet
jura
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Christina
D
Tvarnø
og
Knud
Wallberg
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IJP2/E2001/index.html
P
Internet
jura
Kurser
efterår
P
Internet
jura
Hjemmeside
for
kurset
P
Internet
jura
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Christina
Tvarnø
og
Jan
Trzaskowski
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/TKP3/E2001/index.html
P
Telekommunikationspolitik
teknologi
marked
og
regulering
Kurser
efterår
P
Telekommunikationspolitik
teknologi
marked
og
regulering
Hjemmeside
for
kurset
P
Telekommunikationspolitik
teknologi
marked
og
regulering
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Morten
Falch
falch
cti
dtu
dk
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/PS/E2001/index.html
Concurrent
Systems
Courses
fall
Concurrent
Systems
Lecture
plan
Week
plans
and
other
material
Homepage
for
Concurrent
Systems
Fall
E
Course
formalia
and
contents
News
November
In
preparation
for
the
examination
questions
can
be
asked
January
in
room
November
Examination
requirements
November
Examination
set
E
pdf
ps
October
Solution
to
programming
lab
October
The
mini
project
is
available
October
A
comment
upon
P
S
October
Ideas
to
week
projects
Where
and
when
Lectures
and
labs
are
held
at
Glentevej
Lectures
Room
Labs
Room
Unless
otherwise
stated
the
lectures
start
at
and
help
for
labs
can
be
obtained
after
the
lecture
Teachers
Federico
Decara
Instructor
federico
decara
com
Hans
Henrik
Løvengreen
DTU
hhl
it
c
dk
Jens
Chr
Godskesen
IT
C
jcg
it
c
dk
Teacher
in
charge
Jens
Chr
Godskesen
jcg
it
c
dk
Students
Mailing
list
PS
stud
it
c
dk
updated
by
Jens
Chr
Godskesen
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/PDI/E2001/index.html
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Kurser
efterår
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Hjemmeside
for
kurset
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Karin
Levinsen
Mailinglisten
til
kurset
er
PDI
stud
it
c
dk
Liste
over
tilmeldte
studerende
Litteraturliste
i
Word
format
Undervisningsplan
i
Word
format
Læsestof
pr
undervisningsgang
i
Word
format
Slides
til
undervisningsgang
Slides
og
tekster
til
undervisningsgang
Slides
og
tekster
til
undervisningsgang
Slides
og
tekster
til
undervisningsgang
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/PPDI/E2001/index.html
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Tirsdag
kl
Kurser
efterår
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Tirsdag
kl
Hjemmeside
for
kurset
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Tirsdag
kl
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Karin
Levinsen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/RE/E2001/index.html
Robot
eksperimentarium
Kurser
efterår
Robot
eksperimentarium
Hjemmeside
for
kurset
Robot
eksperimentarium
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Peter
Johansen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/IS/E2001/index.html
Signal
Processing
Course
Description
Signal
Processing
Course
Uddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Personer
SiteMap
Intranet
English
Description
of
course
Lecture
schedule
Matlab
exercises
Problem
classes
Signal
processing
projects
Course
material
download
Course
Description
Objectives
The
objectives
are
to
introduce
the
students
to
the
fundamental
concepts
necessary
to
understand
and
to
develop
elements
for
multimedia
systems
which
use
sound
image
and
tactile
input
output
in
the
human
system
interface
The
signal
processing
concepts
are
emphasized
in
relation
to
applications
in
speech
and
basic
sound
generation
The
students
are
introduced
to
the
fundamental
concepts
of
analog
signals
analog
to
digital
conversion
digital
to
analog
conversion
time
discrete
signals
digital
signal
processing
systems
analysis
and
synthesis
of
discrete
time
low
high
bandpass
filters
auto
and
cross
correlation
between
signals
spectral
analysis
by
the
discrete
Fourier
transform
DFT
and
the
fast
Fourier
transform
FFT
Lectures
and
Exercises
It
is
emphasized
that
the
concepts
principles
and
algorithms
are
trained
in
lectures
followed
by
discussion
and
a
problem
class
closely
related
to
the
lectures
This
is
followed
by
hands
on
exercises
in
Matlab
in
the
afternoon
where
possible
speech
signals
and
basic
sound
generation
will
be
used
for
illustrating
the
concepts
It
is
the
intention
that
each
student
during
the
course
develops
a
Matlab
Toolbox
which
demonstrates
signal
processing
concepts
on
speech
signals
and
on
basic
sound
generation
Start
End
Description
Room
Info
Lecture
Reading
list
Problem
Classes
Problem
list
Lunch
Matlab
Exercise
Schedule
Matlab
Exercise
Schedule
Debriefing
Course
Material
P
M
John
G
Proakis
and
Dimitris
G
Manolakis
Digital
Signal
Processing
Principles
Algorithms
and
Applications
Third
Edition
Prentice
Hall
MAT
Edward
Neuman
Matlab
Tutorials
Southern
Illinois
University
at
Carbondale
To
be
distributed
at
the
lectures
and
can
be
downloaded
from
course
material
download
page
Computer
Resources
Access
to
Matlab
Signal
Processing
Toolbox
and
a
sound
card
Each
student
should
also
have
one
set
of
headphones
Prerequisite
Mathematics
at
Danish
Highschool
level
A
such
as
Basic
algebra
and
equations
Vectors
Trigonometric
functions
such
as
sin
cos
and
tan
Triangle
formulas
such
as
Pythagoras
equation
Polynomials
Exponential
and
logarithmic
functions
Basic
statistics
such
as
histogram
and
mean
value
Credit
Points
ECTS
corresponding
to
hours
a
week
in
weeks
If
the
course
is
in
conjunction
with
a
signal
processing
project
the
credit
will
be
ECTS
Examination
Requirements
Exercises
and
the
project
work
during
the
course
is
approved
Oral
examination
with
scale
evaluation
For
further
information
please
contact
the
teachers
Associate
Professor
Ph
D
John
Aasted
Sørensen
e
mail
jaas
it
c
dk
Phone
Assis
Research
Prof
Ph
D
Peter
S
K
Hansen
e
mail
pskh
imm
dtu
dk
Phone
Last
modified
pskh
imm
dtu
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/SU/E2001/index.html
index
Kurser
efterår
Systemudvikling
Hjemmeside
for
kurset
Systemudvikling
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Jan
Pries
Heje
IT
højskolen
i
København
Glentevej
København
NV
Telefon
Fax
Internet
jph
itu
dk
Personligt
Glentevej
anden
etage
lokale
Indhold
Lektionsplan
version
AUG
pdf
Introduktion
til
Systemudvikling
AUG
sps
sps
Kravspecifikation
SEP
sps
sps
Objekt
orienteret
analyse
SEP
sps
sps
Struktureret
analyse
SEP
sps
sps
Kvalitetsstyring
SEP
sps
sps
Konfigurationsstyring
SEP
sps
sps
Designprincipper
og
arkitektur
SEP
sps
sps
Objekt
orienteret
design
OKT
sps
sps
Struktureret
design
OKT
sps
sps
Test
OKT
sps
sps
Risikostyring
NOV
sps
sps
Metrikker
og
måling
NOV
sps
sps
Organisatorisk
implementering
NOV
sps
sps
Andet
Et
eksempel
på
en
kravspecifikation
pdf
Et
kapitel
om
hvordan
man
skriver
en
kravspecifikation
pdf
Rational
Rose
CASE
værktøj
Demo
Ønskeseddel
Afleveres
SENEST
SEP
html
Catering
på
web
Projektoplæg
og
interviewperson
beskrivelser
pdf
Gruppeinddeling
til
projekt
Offentliggjort
SEP
pdf
UNI
Et
eksempel
på
anvendelse
af
teknikker
til
Struktureret
Analyse
og
Design
pdf
opdateret
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/OPJ/E2001/index.html
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
Kurser
efterår
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
Hjemmeside
for
kurset
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/CDT4/E2001/index.html
T
Centrale
Databaser
Kurser
efterår
T
Centrale
Databaser
Hjemmeside
for
kurset
T
Centrale
Databaser
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Lars
Frank
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ITS/E2001/index.html
T
IT
sikkerhed
Kurser
efterår
T
IT
sikkerhed
Hjemmeside
for
kurset
T
IT
sikkerhed
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Freddie
Drewsen
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/TLE/E2001/index.html
Speech
and
IT
systems
Course
Description
Speech
and
IT
systems
Course
Uddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Personer
SiteMap
Intranet
English
Description
of
course
Session
schedule
Matlab
exercises
Speech
and
IT
projects
Course
material
download
Course
Description
Objectives
The
human
sense
of
hearing
and
its
ability
to
talk
are
very
important
means
of
communication
which
are
gaining
importance
for
IT
systems
The
course
objectives
are
to
introduce
fundamental
models
for
production
perception
and
recognition
of
speech
necessary
for
the
understanding
construction
and
performance
evaluation
of
IT
systems
which
use
speech
as
one
of
the
input
output
media
Background
Natural
and
synthetic
speech
is
becoming
increasingly
important
in
IT
systems
where
it
among
others
is
applied
in
automatic
information
delivery
systems
in
reservation
and
information
retrieval
systems
in
animated
movies
and
cartoon
movies
and
in
teleconferencing
systems
Furthermore
it
is
expected
to
be
important
in
future
systems
for
immersive
telepresence
connecting
geographically
distant
sites
and
networked
systems
for
E
commerce
maintenance
and
monitoring
Course
Contents
Models
for
Speech
Production
The
vocal
tract
Linear
prediction
used
for
parameter
estimation
Parameters
for
the
male
female
and
child
voice
Models
for
Speech
Perception
The
human
ear
Frequency
analysis
and
pitch
perception
Intensity
discrimination
Time
frequency
masking
Sound
localization
and
auditory
perception
The
interaction
between
visual
and
auditory
information
Speech
Coding
Recognition
and
Film
Animation
Speech
coding
using
the
CELP
Code
Excited
Linear
Prediction
algorithms
Principles
of
MP
audio
coding
Speech
recognition
using
the
HMM
Hidden
Markov
Model
algorithms
Combining
audio
visual
information
for
animation
of
movies
and
cartoon
films
Noise
reduction
of
speech
Performance
Evaluation
Estimation
of
the
subjective
quality
of
a
speech
based
system
Future
applications
in
Quality
of
Service
QoS
measures
Sessions
and
Exercises
The
course
is
given
as
a
combination
of
sessions
with
presentations
and
hands
on
exercises
using
the
speech
processing
algorithms
represented
in
Matlab
It
is
emphasized
to
present
and
illustrate
the
algorithms
in
a
combination
with
system
descriptions
Start
End
Description
Room
Info
Session
Schedule
Discussion
Schedule
Lunch
Matlab
Exercise
Reading
list
Matlab
Exercise
Problem
list
Debriefing
Course
Material
DPH
John
R
Deller
John
G
Proakis
and
John
H
L
Hansen
Discrete
Time
Processing
of
Speech
Signals
IEEE
Press
PS
Ted
Painter
and
Andreas
Spanias
Perceptual
Coding
of
Digital
Audio
Proceedings
of
IEEE
Vol
No
April
To
be
distributed
at
the
sessions
and
can
be
downloaded
from
course
material
download
page
RR
Ram
R
Rao
Tsuhan
Chen
and
Russell
M
Mersereau
Audio
to
Visual
Conversion
for
Multimedia
Communication
IEEE
Transactions
on
Industrial
Electronics
Vol
No
February
To
be
distributed
at
the
sessions
and
can
be
downloaded
from
course
material
download
page
SF
Sadaoki
Furui
Speech
Recognition
Technology
in
the
Ubiquitous
Wearable
Computing
Environment
Proceedings
of
the
IEEE
International
Conference
on
Acoustics
Speech
and
Signal
Processing
Vol
VI
pp
To
be
distributed
at
the
sessions
and
can
be
downloaded
from
course
material
download
page
HM
H
McGurk
J
MacDonald
Hearing
Lips
and
Seeing
Voices
Nature
Vol
pp
Dec
To
be
distributed
at
the
sessions
MAT
Edward
Neuman
Matlab
Tutorials
Southern
Illinois
University
at
Carbondale
Can
be
downloaded
from
course
material
download
page
Computer
Resources
Access
to
Matlab
Signal
Processing
Toolbox
and
a
sound
card
Each
student
should
also
have
one
set
of
headphones
Prerequisite
Highest
level
of
math
from
highschool
or
equivalent
MMT
Course
IS
Introduction
to
Signal
Processing
or
equivalent
Credit
Points
ECTS
points
corresponding
to
hours
a
week
in
weeks
If
the
course
is
in
conjunction
with
a
speech
and
IT
systems
project
the
credit
will
be
ECTS
Examination
Requirements
Exercises
and
the
project
work
during
the
course
is
approved
Oral
examination
with
scale
evaluation
For
further
information
please
contact
the
teachers
Associate
Professor
Ph
D
John
Aasted
Sørensen
e
mail
jaas
it
c
dk
Phone
Assis
Research
Prof
Ph
D
Peter
S
K
Hansen
e
mail
pskh
imm
dtu
dk
Phone
Last
modified
pskh
imm
dtu
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/TEKH/E2001/index.html
Teknologihistorie
og
den
nye
økonomi
Kurser
efterår
Teknologihistorie
og
den
nye
økonomi
Hjemmeside
for
kurset
Teknologihistorie
og
den
nye
økonomi
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Margit
Neisig
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/TI/E2001/index.html
Tekstformidling
på
Internet
Kurser
efterår
Tekstformidling
på
Internet
Hjemmeside
for
kurset
Tekstformidling
på
Internet
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlige
lærere
Claus
Thor
Nielsen
Claus
Jensen
og
Tijana
Plaudan
Duus
Semesterplan
Efterår
uploadet
august
Noter
og
øvelser
fra
undervisningen
Øvelse
uploadet
august
Noter
lektion
uploadet
september
Kort
huskeliste
uploadet
september
Noter
lektion
uploadet
september
Noter
lektion
uploadet
oktober
Overheads
lektion
uploadet
oktober
Noter
lektion
uploadet
oktober
Noter
lektion
uploadet
oktober
Noter
lektion
uploadet
oktober
Besvarelser
fra
gruppeopgaven
lektion
Grundfos
Grundfos
Red
Barnet
dokument
Red
Barnet
præsentation
TDC
dk
Nationalmuseet
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/TIO/E2001/index.html
Tekstformidling
på
Internet
Kurser
efterår
Tekstformidling
på
Internet
Hjemmeside
for
kurset
Tekstformidling
på
Internet
efterår
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlige
lærere
Claus
Thor
Nielsen
Claus
Jensen
og
Tijana
Plaudan
Duus
Semesterplan
Efterår
uploadet
august
Noter
og
øvelser
fra
undervisningen
Øvelse
uploadet
august
Noter
fra
lektion
uploadet
september
Kort
huskeliste
uploadet
september
Noter
fra
lektion
uploadet
september
Noter
fra
lektion
uploadet
oktober
Overheads
fra
lektion
uploadet
oktober
Noter
fra
lektion
uploadet
oktober
Noter
lektion
uploadet
oktober
Noter
lektion
uploadet
oktober
Besvarelser
fra
gruppeopgaven
lektion
Grundfos
Grundfos
Red
Barnet
dokument
Red
Barnet
præsentation
TDC
dk
Nationalmuseet
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/U/E2001/index.html
Untitled
Document
Kursusplan
Introduktion
Analysemetoder
heuristikker
og
logfilanalyse
Analysemetoder
brugerkendskab
Analysemetoder
kvalitative
og
kvantitative
metoder
Miniprojekt
Eksperimentelle
metoder
Designmetoder
antropologisk
inspirerede
metoder
Designmetoder
at
forestille
sig
Designmetoder
prototyping
Eksamenssnak
Tænkehøjt
test
ugers
projekt
Litteratur
Ugens
artikel
Rettet
Lene
Nielsen
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/VOP/E2001/index.html
Videregående
objekt
orienteret
programmering
Kurser
efterår
Videregående
objekt
orienteret
programmering
Hjemmeside
for
kurset
Videregående
objekt
orienteret
programmering
efterår
Kursets
overordnede
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Den
detaljerede
plan
for
kurset
er
beskrevet
her
Kursusansvarlig
lærer
Lars
Thorup
lars
thorup
acm
org
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/INP/E2001/index.html
Webprogrammering
Kurser
efterår
Webprogrammering
Lecture
plan
Week
plans
and
other
material
Webprogrammering
Web
Programming
Efterår
Spring
Course
formalia
and
contents
described
in
kursusbasen
News
Project
ideas
Pensum
list
Exercises
in
Concurrency
Slides
for
lectures
on
Concurrency
OBS
Lectures
on
Concurrency
Control
and
Transactions
tomorrow
Mini
Project
II
An
XML
Repository
Where
and
when
Lectures
are
held
at
Glentevej
Labs
are
held
at
Glentevej
Lectures
Room
at
Except
first
week
where
lectures
are
at
Labs
Labs
rooms
instructors
The
group
of
students
is
expected
to
divide
evenly
between
the
three
rooms
below
During
the
semester
hand
in
exercises
and
mini
projects
should
be
placed
in
your
public
html
directory
and
handed
in
by
emailing
a
link
to
the
instructor
with
subject
WEBPROGRAMMING
exercise
week
number
Mikkel
Skovsgaard
Rasmus
Jørgensen
Kasper
Bøgebjerg
Pedersen
Karsten
Andreas
Pihl
Teachers
in
order
of
appearance
Michael
I
Schwartzbach
BRICS
Aarhus
University
Henrik
Hulgaard
IT
C
Thomas
Hildebrandt
IT
C
course
responsible
hilde
it
c
dk
updated
Thomas
Hildebrandt
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/udskrift/udskrift.php3
Kursusinformation
IT
C
Kursusoversigt
Udskrift
genereret
Saturday
th
of
November
Antal
kurser
Til
forsiden
Kursets
navn
Avanceret
D
modellering
Engelsk
navn
Advanced
D
modelling
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Kurset
forudsætter
kendskab
til
D
modellering
svarande
til
kurset
D
begynder
eller
til
kurset
Interaktiv
D
begynder
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
tilstræber
At
øge
deltagernes
forståelse
af
D
grafik
som
udtryksmiddel
At
lade
deltagerne
tilegne
sig
teknikker
for
effektiv
produktion
af
D
grafik
At
opøve
deltagernes
evner
til
at
planlægge
og
gennemføre
et
D
projekt
Fagligt
indhold
Der
undervises
i
DS
Max
r
Derudover
vil
der
blive
introduceret
forskellige
hjælpeprogrammer
dels
for
lysberegning
i
en
d
model
dels
for
publicering
af
D
grafik
på
Internet
Deltagerne
vil
under
kurset
formulere
planlægge
og
gennemføre
et
D
projekt
Kursusform
Forelæsning
øvelse
projektarbejde
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Projekt
mundtlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Paulin
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Engelsk
navn
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
Webdesign
eller
tilsvarende
grundlæggende
kendskab
til
web
design
og
HTML
og
solid
færdighed
i
at
anvende
web
værktøjer
fx
Dreamweaver
Det
er
ikke
noget
krav
at
man
har
kendskab
til
programmering
men
studerende
uden
en
sådan
må
påregne
en
merindsats
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
går
i
dybden
med
konstruktion
og
design
af
brugbare
websider
med
fokus
på
de
muligheder
som
klientsiden
tilbyder
mht
at
levendegøre
web
sidernes
indhold
og
konstruere
avancerede
navigationsformer
Fagligt
indhold
I
kurset
gennemgås
værktøjer
til
multimedieproduktion
bl
a
Flash
og
QTVR
Der
fokuseres
specielt
på
Flash
ActionScript
og
de
muligheder
det
giver
for
at
udvikle
interaktive
applikationer
Der
gennemgås
desuden
animations
teori
kompositions
og
farve
lære
Deltagerne
opnår
gennem
kurset
færdighed
i
at
anvende
disse
teknologier
og
en
dybere
forståelse
af
de
muligheder
for
visuel
kommunikation
og
brugbarhed
som
de
tilfører
web
design
Kursusform
Øvelser
og
lærerdemonstrationer
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
To
elektroniske
miniprojekter
undervejs
bestået
ikkebestået
og
et
afsluttende
elektronisk
projekt
afleveret
på
sidste
kursusdag
Ekstern
censur
på
den
afsluttende
opgave
skalaen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Engelsk
navn
User
perspectives
and
the
media
of
the
future
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
forventes
at
deltagerne
har
et
grundlæggende
kendskab
til
målgruppeanalyse
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
skal
de
studerende
forstå
vigtigheden
af
brugerperspektiver
ved
planlægning
og
udvikling
af
fremtidens
medier
have
kendskab
til
de
vigtigste
begreber
teorier
metoder
og
værktøjer
til
vedr
brugerperspektiver
ved
planlægning
og
udvikling
af
fremtidens
medier
være
i
stand
til
at
vælge
relevante
metoder
og
værktøjer
og
anvende
dem
være
i
stand
til
at
give
en
dækkende
fortolkning
af
resultaterne
være
i
stand
til
at
formidle
resultate
Fagligt
indhold
Kurset
omhandler
Brugersociologi
Brugerpsykologi
Afsender
og
modtagerforhold
i
relation
til
fremtidens
medier
Scenarier
for
den
teknologiske
udvikling
Metoder
til
at
indfange
brugerperspektiver
livsstile
livsfaser
livssituationer
døgn
uge
årsrytme
mobile
terminaler
og
bredbåndstjenester
i
hjemmet
anno
metoder
til
at
skabe
brugerscenarier
visualiseringer
storyboarding
drejebog
montage
m
m
Kursusform
Forelæsninger
herunder
gæsteforelæsninger
virksomhedsbesøg
studenteroplæg
m
v
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
miniprojekt
uden
mundtlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Computerspil
II
Engelsk
navn
Computer
games
II
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Thorough
experience
with
computer
games
at
player
level
extensive
knowledge
of
theoretical
computer
game
concepts
such
as
genres
history
immersion
interactivity
the
interface
and
multiplayer
games
and
some
experience
with
design
of
game
prototypes
and
use
of
game
software
These
prerequisites
will
for
example
be
met
by
having
successfully
completed
Jesper
Juul
s
course
Computer
Spil
in
the
fall
Sprog
engelsk
Målsætninger
Having
completed
the
course
the
students
will
be
able
to
Describe
the
principles
and
practice
of
game
design
Discuss
aspects
related
to
the
game
development
process
Understand
the
process
of
creating
and
developing
a
game
Create
a
computer
game
prototype
by
applying
experience
with
games
theoretical
understanding
and
technical
skill
Learn
to
document
their
ideas
and
to
take
them
to
practice
Fagligt
indhold
The
course
deals
with
how
to
design
a
computer
game
from
scratch
which
is
a
different
process
to
that
of
designing
any
other
digital
product
although
it
shares
some
characteristics
with
them
The
course
will
focus
on
how
to
work
with
raw
ideas
the
game
proposal
documents
planning
scheduling
genre
specific
issues
immersion
interactivity
actions
and
gameplay
the
interface
setting
time
space
characters
etc
tools
the
AI
levels
testing
etc
Kursusform
A
range
of
teaching
forms
will
be
employed
lectures
discussions
and
practicals
where
we
would
try
different
kinds
of
game
software
There
will
also
be
weekly
assignments
essays
or
something
practical
like
an
interface
design
or
sketches
The
practical
side
will
take
students
from
the
game
proposal
stage
to
building
a
prototype
and
presenting
various
documents
Students
will
gain
practical
knowledge
of
various
software
packages
and
will
be
able
to
apply
this
knowledge
to
the
building
of
their
final
prototype
that
can
belong
to
different
genres
in
each
case
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
The
evaluation
is
based
on
two
mandatory
elements
a
final
project
in
groups
a
game
prototype
and
accompanying
design
document
an
oral
group
examination
based
on
the
final
project
with
an
external
examiner
and
using
the
marking
scale
In
addition
active
participation
is
expected
throughout
the
course
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Kursets
navn
Databasestøttet
web
publicering
Engelsk
navn
Database
based
web
publishing
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Kendskab
til
opbygning
af
statiske
web
sites
ved
brug
af
HTML
svarende
til
et
niveau
der
kan
opnås
ved
at
følge
kurset
Grundlæggende
Web
design
Studerende
der
ikke
har
programmeringserfaring
f
eks
Grundlæggende
Programmering
skal
være
motiverede
for
at
lære
at
programmere
og
være
forberedt
på
at
gøre
en
ekstra
indsats
ved
de
ugentlige
opgaver
Sprog
dansk
Målsætninger
At
lære
at
anvende
avancerede
web
teknikker
til
at
udvikle
realistiske
brugbare
web
sites
der
involverer
udveksling
af
information
med
en
database
Kurset
fokuserer
på
mulighederne
serversiden
tilbyder
med
hensyn
til
at
skabe
web
sites
med
en
høj
grad
af
indhold
Nedenfor
er
givet
nogle
eksempler
på
simple
og
populære
services
som
den
studerende
efter
kurset
vil
være
i
stand
til
selv
at
implementere
CourseGrader
Bill
Gates
personal
wealth
clock
Aid
to
Evaluating
Your
Accomplishments
WimpyPoint
Fagligt
indhold
Med
baggrund
i
viden
om
opbygning
af
statiske
web
sites
giver
kurset
den
studerende
indsigt
i
teknikker
til
opbygning
af
sites
som
er
programmer
og
sites
som
er
databaser
Igennem
ugentlige
øvelser
introduceres
den
studerende
til
programmeringssproget
TCL
Tool
Command
Language
og
databaseprogrammering
med
SQL
Structured
Query
Language
Undervisningen
og
de
ugentlige
individuelle
øvelser
gør
den
studerende
istand
til
at
forstå
mekanismerne
bag
web
sites
der
er
programmer
og
web
sites
der
er
databaser
kunne
bygge
simple
TCL
Tool
Command
Language
programmer
kunne
generere
HTML
kode
dynamisk
kunne
modelere
og
implementere
simple
databaser
kunne
generere
SQL
Structured
Query
Language
kode
dynamisk
kunne
implementere
web
sites
der
er
programmer
og
web
sites
der
er
databaser
kunne
bygge
web
sites
som
henter
data
fra
andre
sites
på
Internettet
og
klipper
information
ud
af
de
data
der
er
hentet
se
eksempelvis
Bill
Gates
Personal
Wealth
Clock
forstå
mekanismerne
bag
avancerede
community
sites
som
for
eksempel
LinuxLab
dk
og
ScoreCard
Yderligere
information
er
tilgængelig
fra
kursets
hjemmeside
Kursusform
ugentlige
forelæsninger
med
obligatoriske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Den
endelige
karakter
beregnes
udfra
en
bedømmelse
af
de
obligatoriske
øvelser
procent
og
en
skriftlig
eksamen
procent
Hver
af
delene
skal
bestås
separat
Konstruktionsfag
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
Engelsk
navn
Design
of
complex
user
interfaces
for
the
web
advanced
course
in
graphic
design
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
DKM
kurset
Grafisk
Design
eller
tilsvarende
forudsætninger
Dvs
kendskab
til
grundlæggende
webdesign
typografiforståelse
samt
IT
på
bruger
niveau
Praktisk
kendskab
til
programmerne
Dreamweaver
Photoshop
llustrator
samt
HTML
Kendskab
til
programmering
og
databaser
en
fordel
men
ikke
nødvendigt
Det
forudsættes
at
følgende
bøger
allerede
er
læst
Jakob
Nielsen
Designing
Web
Usability
og
David
Siegel
Creating
Killer
Web
Sites
Evne
til
at
læse
engelsk
Der
er
tale
om
tilstedeværelsesundervisning
hvorfor
det
forudsættes
at
deltagere
løser
samtlige
opgaver
og
er
til
stede
samtlige
kursusdage
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
gøre
dig
i
stand
til
på
et
professionelt
grafisk
og
æstetisk
niveau
at
designe
brugergrænseflader
på
en
struktureret
og
analytisk
måde
med
baggrund
i
komplekse
informationsarkitekturer
Du
skal
udvikle
og
redegøre
for
alle
relevante
grafiske
og
æstetiske
designelementer
med
udgangspunkt
i
forståelse
for
brugerbehov
og
opdateringsforhold
Kurset
består
af
eller
dele
Del
uger
omfatter
design
og
informationsarkitekturanalyse
af
relevante
offentlige
sitets
Vi
katalogiserer
grafiske
og
æstetiske
elementer
vedr
brugervenlighed
og
visuel
designkonsekvens
Identificerer
svagheder
og
styrker
ved
brugergrænseflader
og
skitserer
løsninger
Der
vil
evt
indgå
ét
eller
to
virksomhedsbesøg
af
dags
varighed
hver
Del
uger
omfatter
projektudvikling
vedr
et
faktisk
site
svarendetil
et
minimprojekt
I
personer
pr
projekt
udvikler
en
brugervenlig
informationsarkitetktur
for
sitet
udarbejder
grafiske
og
æstetiske
retningslinier
og
beskriver
hvordan
sitet
fortløbende
og
fremtidigt
kan
opdateres
og
vedligeholdes
på
en
systematisk
og
regelfast
måde
således
at
den
visuelle
identitet
understøttes
Der
vil
evt
indgå
ét
virksomhedsbesøg
af
dags
varighed
hvor
den
dag
er
studietid
Option
Del
optionel
uger
omfatter
produktion
på
professionelt
niveau
af
grafiske
og
æstetiske
elementer
til
sitet
og
dokumentation
af
de
anvendte
og
nødvendige
designparametre
Fagligt
indhold
Kurset
beskæftiger
sig
med
den
del
af
webprojektet
som
brugeren
møder
det
visuelle
udtryk
det
der
kan
ses
og
høres
som
der
kan
ageres
på
og
modtages
respons
fra
Grafik
og
funktionalitet
Fokus
vil
være
på
at
udvikle
strukturerede
og
intuitive
brugergrænseflader
via
grafiske
og
æstetiske
virkemidler
der
er
effektive
i
deres
informationsformidling
umiddelbare
at
opfatte
lette
og
inspirerende
at
anvende
og
samtidig
afspejler
afsenders
identitet
kompetence
og
formidlingsstrategi
Kursusform
Forelæsninger
workshoplignene
øvelser
deltagerpræsentationer
virksomhedsbesøg
Se
kursusbogen
for
E
GKB
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamination
af
produktion
som
leveres
på
CD
ved
kursusaflslutning
kl
Ekstern
censor
skalaen
Interaktions
designfag
Koncept
og
analyseorienteret
kursus
Ikke
værktøjskursus
DKM
specialerforberedende
Eksamensdato
pt
ukendt
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Digital
Kunst
Engelsk
navn
Digital
Art
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Der
kræves
ingen
særlige
tekniske
forudsætninger
for
at
deltage
Generel
interesse
for
samtidskunst
samt
kendskab
til
grundliggende
kunstfaglige
begreber
er
en
fordel
men
ikke
et
krav
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
har
til
hensigt
at
give
den
studerende
et
overblik
over
den
digitale
kunsts
grundspørgsmål
og
genrer
herunder
f
eks
net
kunst
interaktiv
kunst
og
digitaliseringen
af
billedkunstens
udtryksformer
Den
digitale
kunst
er
karakteriseret
ved
sin
interesse
for
computermediet
som
kulturel
udtryksform
Dette
kursus
vil
kigge
kunsten
over
skulderen
for
derved
at
give
den
studerende
indblik
i
hvordan
den
digitale
kunst
har
bidraget
til
vor
forståelse
af
hvad
computermedier
kan
bruges
til
hvad
computermedier
betyder
for
vor
kultur
og
den
måde
vi
kommunikerer
på
På
denne
vis
søger
kurset
at
give
den
studerende
færdigheder
til
teoretisk
og
analytisk
at
beskæftige
sig
med
digital
kunst
at
tage
ved
lære
af
den
digitale
kunsts
kommunikative
strategier
i
arbejdet
med
andre
former
for
kommunikation
Fagligt
indhold
Kurset
er
opbygget
som
en
tematisk
gennemgang
af
den
digitale
kunsts
udforskning
af
computermediet
computermedieret
kommunikation
og
digital
kultur
Selv
om
der
ikke
er
tale
om
et
kunsthistorisk
kursus
baserer
kursusprogrammet
sig
dog
overordnet
set
på
den
digitale
kunsts
historiske
udvikling
med
udgangspunkt
i
billedkunstens
digitalisering
Vægten
vil
dog
blive
lagt
på
den
digitale
kunsts
arbejde
med
computermediets
udtryksmuligheder
herunder
f
eks
spil
billedmedier
Internet
interaktionsdesign
og
lyd
Som
perspektiv
til
denne
gennemgang
vil
kurset
belyse
den
digitale
kunsts
særlige
institutionelle
forhold
f
eks
med
hensyn
til
kunstformidling
værkets
status
kulturpolitik
og
relationen
mellem
kunstens
aktører
kunstnere
kuratorer
kritikere
museumsfolk
osv
Kurset
vil
inddrage
centrale
aktører
fra
den
nationale
kunstscene
via
gæsteforelæsninger
og
ekskursioner
Nærmere
oplysninger
om
kurset
på
kursets
hjemmeside
Kursusform
Forelæsninger
ved
kursusleder
og
gæster
kunstnere
mv
mundtlige
studenteroplæg
plenumdiskussioner
gennemgang
af
eksemplariske
værker
projektarbejde
og
ekskursioner
Den
typiske
kursusdag
vil
bestå
af
et
indledende
forløb
med
studenteroplæg
forelæsning
og
diskussion
baseret
på
primærtekst
gennemgang
af
et
eller
flere
centrale
værker
samt
projektarbejde
hvor
deltageren
i
gruppe
eller
enkeltvist
skaber
en
mindre
egenproduktion
med
produktionsrapport
der
skal
danne
udgangspunkt
for
analyse
og
evaluering
ved
eksamen
alternativt
skriftlig
opgave
jvf
nedenfor
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Der
kan
vælges
mellem
almindelig
mundtlig
eksamen
i
produkt
med
rapport
afleveret
ved
kursusperiodens
udløb
ECTS
almindelig
mundtlig
eksamen
i
L
projekt
gennemført
i
kursus
og
projektperioden
dvs
projekt
baseret
på
produkt
og
skriftlig
opgave
inkl
produktionsrapport
ECTS
skriftlig
opgave
uden
mundtlig
eksamen
afleveret
juni
ECTS
Samtlige
eksamensformer
bedømmes
med
ekstern
censur
efter
skalaen
Kurset
er
et
interaktionsfag
NB
Kurset
lægger
op
til
indviduelt
valg
af
eksamensform
Den
enkelte
kan
vælge
den
prøveform
der
passer
vedkommende
bedst
i
forhold
til
specialeforberedelsen
og
studiet
som
helhed
Bemærk
dog
at
opgaver
gennemført
i
projektperioden
i
følge
de
generelle
bestemmelser
skal
være
gennemført
i
gruppe
Eksamensdato
Bemærkninger
Eksamensdagen
e
bedes
venligst
lagt
så
tidligt
i
eksamensperioden
som
muligt
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Kursusansvarlig
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Kursets
navn
Digital
lyd
Engelsk
navn
Digital
sound
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
have
erfaring
med
at
anvende
Windowsbaserede
programmer
Det
vil
være
en
fordel
for
den
studerende
at
have
fulgt
undervisningen
på
Digital
Videoformidling
og
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Den
studerende
behøver
ikke
at
kende
noget
til
musik
og
lydproduktion
i
forvejen
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
er
et
introduktionsfag
der
gør
den
studerende
i
stand
til
at
overskue
lydarbejdet
i
en
multimedieproduktion
og
deltage
i
planlægningen
af
dette
analysere
mulighederne
for
at
anvende
musik
og
lyd
på
diverse
websites
bruge
Cool
Edit
Pro
til
at
optage
redigere
og
efterbehandle
lyd
bruge
Premiere
til
at
lægge
lyd
på
videofilm
identificere
muligheder
og
begrænsninger
ved
at
arbejde
med
lyd
i
Flash
afklare
styrker
og
svagheder
ved
at
bruge
lyd
som
output
i
HCI
Human
Computer
Interaction
forstå
principperne
og
perspektiverne
ved
brug
af
voiceXML
identificere
ophavsretlige
problemer
i
forbindelse
med
lydarbejde
forstå
principperne
bag
de
vigtigste
lydformater
og
komprimeringsmetoder
De
studerende
vil
ikke
lære
at
bruge
sequencerprogrammer
til
at
lave
musik
Fagligt
indhold
I
kurset
lærer
deltagerne
hvordan
man
anvender
lyd
i
digitale
produktioner
video
multimedie
og
websites
til
at
skabe
oplevelse
og
stemning
ved
hjælp
af
tale
musik
og
lydeffekter
Deltagerne
vil
også
arbejde
med
hvordan
lyd
kan
bruges
til
at
understøtte
funktionaliteten
i
interaktionen
med
computere
HCI
Herunder
vil
de
blive
introduceret
til
voiceXML
Der
lægges
vægt
på
didaktiske
narrative
og
psykologiske
aspekter
med
fokus
på
følgende
områder
Hvordan
man
skaber
lyd
sampling
editering
og
efterbehandling
Hvordan
man
udvælger
lyd
udfra
stil
målgruppe
fortælling
anvendelse
etc
Hvordan
man
håndterer
lyd
kompression
formater
streaming
etc
I
kurset
skal
deltagerne
analysere
en
række
eksisterende
produktioner
hvor
lyd
spiller
en
væsentlig
rolle
ligesom
deltagerne
vil
komme
til
at
udarbejde
prototyper
af
lyd
sider
Kurset
indeholder
en
betydelig
del
hands
on
i
øvelserne
mens
teorien
gennemgås
i
forelæsningerne
Det
matematisk
baserede
tekniske
fundament
i
lyd
behandles
kun
overfladisk
i
dette
kursus
Kurset
indeholder
et
besøg
hos
Zentropas
lydproduktionsselskab
Mainstream
Kursusform
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
med
skriftligt
arbejde
og
produktion
Bedømmelse
med
ekstern
censur
efter
skalaen
Konstruktionsfag
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
Digital
videobearbejdning
og
DVD
produktion
Engelsk
navn
Digital
Video
Post
Production
and
DVD
Production
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Kurset
forudsætter
grundlæggende
kendskab
til
videoproduktion
og
videoredigering
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
tilstræber
At
gøre
den
studerende
bekendt
med
gængse
digitale
værktøjer
til
effekt
mæssig
viderebearbejdening
af
digital
video
og
DVD
produktion
At
opøve
den
studerendes
evner
til
at
planlægge
og
producere
advancerede
digitale
videoeffekter
både
i
liniære
produktioner
samt
i
forbindelse
med
DVD
produktioner
At
give
den
studerende
indsigt
i
udvalgte
teknologisk
orienterede
problemstillinger
omkring
digital
viderebearbejdning
af
video
og
DVD
produktion
At
give
den
studerende
indsigt
i
udvalgte
æstetiske
og
fortællemæssige
teorier
og
problemstillinger
omkring
digital
postproduktion
af
video
At
udvikle
den
studerendes
evne
til
at
forholde
sig
kritisk
til
den
æstetiske
narrative
og
praktiske
brug
af
digitale
effekter
inden
for
det
audiovisuelle
felt
Fagligt
indhold
Undervisning
vil
koncentrere
sig
omkring
anvendelsen
af
følgende
programmer
Aftereffekt
Commotion
DVD
Studio
Pro
Photoshop
Premiere
Flash
D
Studio
Max
Cleaner
Forløbet
består
af
en
række
små
arbejdsopgaver
f
eks
Effektprægede
trailere
til
tv
program
Effektprægede
interaktive
menuer
til
DVD
Virtuelt
scenografi
Avanceret
billedmontage
De
praktiske
forløb
vil
ud
over
arbejdet
med
værktøjerne
involvere
praktiske
emner
som
f
eks
avanceret
storyboarding
og
produktionsplanlægning
Der
vil
i
samarbejde
med
de
studerende
søges
at
skabe
et
sprog
der
kan
benyttes
i
forbindelse
med
de
nye
æstetiske
og
narrative
muligheder
DVD
mediet
tilbyder
Kurset
lægger
op
til
at
de
studerende
selv
producerer
deres
videomateriale
men
der
vil
også
være
mulighed
for
at
arbejde
med
eksisterende
materiale
i
samarbejde
med
branchen
uden
for
IT
C
Endvidere
vil
kurset
omhandle
emner
som
digital
farvelære
keying
effektfiltres
opbygning
Der
vil
i
forbindelse
med
undervisningen
blive
mulighed
for
at
se
en
række
filmhistoriske
hovedværker
inden
for
fagets
område
Disse
vil
eventuelt
vises
i
Filmhuset
i
Gothersgade
Desuden
vil
kurset
lægge
vægt
på
film
og
fortælle
teoretiske
tekster
og
emperi
relateret
til
emnet
I
forbindelse
med
kurset
vil
der
være
mulighed
for
at
stifte
bekendstskab
med
FLINT
Omfanget
af
undervisningen
i
DVD
produktion
vil
til
dels
være
afhængig
af
hardware
situationen
kursusleder
er
Christian
Høyer
Pedersen
undervisningen
varetages
i
vidt
omfang
ved
hjælpelærer
Bugge
Lützhøft
Kursusform
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
konstruktionskursus
DKM
specialerforberedende
Eksamensdato
Bemærkninger
kursusleder
er
Christian
Høyer
Pedersen
undervisningen
varetages
i
vidt
omfang
ved
hjælpelærer
Bugge
Lützhøft
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Kursets
navn
Grundlæggende
Web
Design
Engelsk
navn
Basic
Web
Design
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Der
stilles
ikke
krav
om
formelle
forudsætninger
for
at
deltage
i
kurset
men
det
forventes
at
deltagerne
besidder
generel
færdighed
i
brug
af
IT
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
målsætning
er
at
deltagerne
bliver
i
stand
til
selvstændigt
at
udvikle
og
implementere
web
løsninger
på
kommunikationsopgaver
og
at
arbejde
strategisk
og
kreativt
med
kommunikation
på
baggrund
af
en
praktisk
beherskelse
af
Web
produktionsværktøj
Fagligt
indhold
Kurset
giver
en
indføring
i
internettet
som
medie
for
tekstlig
og
visuel
kommunikation
ved
at
sætte
deltagerne
i
stand
til
at
beherske
Web
værktøjer
fx
Dreamweaver
og
grafiske
værktøjer
fx
Photoshop
ImageReady
Brugervenlighed
grafisk
konsekvens
stilbeherskelse
og
elementære
digitale
designprincipper
vil
være
centrale
begreber
i
undervisningen
Kursusform
Øvelser
opgaver
og
forelæsninger
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Tre
skriftligt
dokumenterede
projekter
i
semesterets
løb
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
afvikles
i
tidsrummet
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Interaktionsdesign
Engelsk
navn
Interaction
design
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
har
tre
indlæringsmål
De
studerende
skal
opnå
et
overblik
over
og
et
praktisk
kendskab
til
bruger
orienteret
design
af
interaktive
produkter
herunder
designprocessen
og
udvalgte
metoder
indenfor
interaktionsdesign
De
studerende
skal
opnå
et
kendskab
til
teoretiske
problemstillinger
relateret
til
design
De
studerende
skal
kunne
præsentere
diskutere
og
redegøre
for
egne
produkter
og
egen
designpraksis
Fagligt
indhold
Kurset
handler
først
og
fremmest
om
design
som
en
proces
der
løber
fra
ide
eller
problesmtilling
til
et
færdigt
koncept
og
prototype
Under
kurset
arbejdes
der
med
metoder
der
understøtter
de
forskellige
sider
af
design
af
interaktion
Ideudvikling
dataindsamling
organisering
af
data
konceptudvikling
skitse
arbejde
samt
udvikling
og
anvendelse
af
mock
ups
prototyper
Parallelt
med
arbejdet
med
metoder
introduceres
teoretiske
problemstillinger
i
design
i
form
af
artikler
der
belyser
centrale
problemstillinger
indenfor
design
af
interaktive
produkter
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
i
grupper
med
vejledning
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Kurset
evalueres
mundtlig
i
form
af
et
oplæg
med
udgangspunkt
i
kursets
litteratur
Egne
produktioner
og
erfaringer
kan
inddrages
som
eksempler
til
perspektivering
af
problemstillinger
i
interaktionsdesign
Eksamensdato
Bemærkninger
Startpakkekursus
må
ikke
ligge
samtidig
med
Grundlæggende
webdesign
eller
Introduktion
til
IT
som
Medie
Alle
DKM
studerende
der
startet
på
DKM
skal
have
adgang
til
kurset
uanset
antal
Der
vil
kunne
forvnetes
så
mange
studerende
at
det
er
nødvendigt
med
to
eksamensdage
Eksamensdagebør
af
hensyn
til
censor
være
to
sammenhængende
dage
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Interaktiv
D
begynder
Engelsk
navn
Interactive
D
beginner
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
have
et
grundlæggende
kendskab
til
billedbehandling
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
kunne
modellere
ved
hjælp
af
de
grundlæggende
konstruktionsmetoder
og
kombinationer
deraf
kunne
konstruere
standard
materialer
og
placere
dem
præcist
kunne
opbygge
hierarkier
og
lave
simple
key
frame
animationer
kunne
optimere
D
modeller
til
webbrug
kunne
anvende
visuel
programmering
til
opbygning
af
interaktivitet
kunne
integrere
en
interaktiv
D
model
i
et
html
dokument
Fagligt
indhold
Med
interaktiv
D
menes
D
modeller
der
kan
interageres
med
enten
ved
direkte
påvirkning
af
modellen
med
f
eks
museklik
eller
ved
kommunikation
via
tekst
og
grafik
på
en
html
side
Der
undervises
i
ds
max
til
modellering
og
animation
og
i
Cult
D
til
programmering
af
interaktivitet
Kursusform
Kursets
første
del
omhandler
modellering
og
animation
med
gennemgang
af
programmet
øvelser
og
større
sammenhængende
opgaver
Kursts
sidste
del
omhandler
visuel
programmering
af
interaktivitet
samt
mere
avanceret
animation
ligeledes
med
gennemgang
af
programmerne
øvelser
og
større
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
De
studerende
afleverer
to
opgaver
individuelt
Den
samlede
karakter
beregnes
som
karaktergennemsnit
af
de
to
opgaver
Bedømmelse
efter
skalaen
med
ekstern
censur
Konstruktionsfag
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
kører
både
om
mandagen
under
DKM
og
om
torsdagen
under
ÅU
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
Introduktion
til
IT
som
medie
Engelsk
navn
Introduction
to
IT
as
a
medium
of
communication
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
IT
på
brugernivau
Sprog
dansk
Målsætninger
Viden
om
ITs
placering
i
samfund
og
kultur
Evne
til
teoretisk
analyse
og
refleksion
Færdigheder
i
empirisk
analyse
af
IT
brugere
og
deres
samspil
i
sociale
kontekster
Fagligt
indhold
Kurset
præsenterer
centrale
teorier
og
metoder
vedrørende
IT
medier
set
fra
både
datalogiske
samfundsvidenskabelige
og
humanistiske
perspektiver
Der
lægges
vægt
både
på
kendskab
til
klassiske
tekster
på
feltet
og
på
analyser
af
dagens
IT
medier
Undervisningen
består
af
tre
elementer
med
cirka
samme
vægt
og
omfang
forelæsninger
øvelser
af
både
analytisk
og
produktivt
tilsnit
og
diskussion
og
refleksion
over
ITs
placering
i
hverdagen
og
samfundslivet
Herudover
indgår
der
i
undervisningen
gruppearbejder
som
understøtter
deltagernes
forberedelse
til
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
og
diskussioner
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
ud
fra
synopsis
Eksamen
forberedes
og
afvikles
i
grupper
men
der
gives
individuel
bedømmelse
efter
skalaen
Medieteorifag
TD
Eksamensdato
Bemærkninger
Startpakkekursus
på
DKM
må
ikke
ligge
samtidig
med
Interaktionsdesign
eller
Grundlæggende
webdesig
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
IT
sociologi
Engelsk
navn
IT
Sociology
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Generelle
akademiske
færdigheder
svarende
til
års
dansk
universitetsuddannelse
herunder
øvelse
i
at
læse
engelsksprogede
originaltekster
på
et
fagligt
højt
niveau
Praktisk
designerfaring
svarende
til
Web
samt
praktisk
og
teoretisk
kendskab
til
IT
som
medie
og
eller
kendskab
til
samfundsvidenskabeligt
orienterede
forundersøgelser
i
f
m
IT
er
ønskelig
men
ikke
påkrævet
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
gennemførelse
af
kurset
kan
den
studerende
redegøre
for
de
væsentligste
sociologisk
orienterede
perspektiver
på
teknologi
specielt
informationsteknologi
herunder
forskellige
repræsentationer
af
informationsteknologi
deres
sandhed
og
fortolkninger
af
dem
samt
informationsteknologi
anskuet
som
social
konstruktion
kan
den
studerende
på
egen
hånd
udforske
mulige
sociologisk
orienterede
implikationer
i
egen
praksis
som
designer
og
eller
analytiker
og
eventuelt
som
borger
har
den
studerende
et
solidt
overblik
over
relevante
forskningsemnerindenfor
sociologisk
orienterede
perspektiver
på
informationsteknologi
der
kan
behandles
i
et
speciale
har
den
studerende
opnået
et
godt
grundlag
for
akademisk
argumentation
præsentation
og
kritisk
refleksion
som
kan
anvendes
i
specialeskrivningen
Fagligt
indhold
Kurset
centerer
sig
om
en
primært
teoretisk
udforskning
af
hvad
der
er
blevet
kaldt
et
post
essentialistisk
perspektiv
på
informationsteknologi
Udgangspunktet
herfor
vil
være
at
analysere
de
vanskeligheder
der
kan
være
forbundet
med
en
søgen
efter
entydige
universelt
givne
sandheder
om
informationsteknologien
og
dens
samfundsmæssige
effekter
Argumentet
vil
være
at
det
i
stedet
er
nødvendigt
at
analysere
hvordan
forskellige
repræsentationer
af
informationsteknologi
i
forskellige
sammenhænge
fremsættes
og
accepteres
som
mere
eller
mindre
sande
end
andre
Herunder
vil
kurset
udforske
spørgsmålet
om
hvorvidt
og
hvordan
den
fortolkningsmæssige
fleksibilitet
af
informationsteknologi
reduceres
og
eller
håndteres
af
relevante
grupper
af
aktører
På
denne
måde
handler
kurset
i
bred
forstand
om
at
lære
at
anskue
informationsteknologi
som
social
og
materiel
konstruktion
Repræsentationsproblemt
er
ikke
bare
relevant
for
forståelsen
af
informationsteknologi
det
er
også
en
central
problematik
for
al
moderne
human
og
samfundsvidenskab
Grundbogen
af
Jonathan
Potter
introducerer
denne
problematik
på
en
måde
som
hænger
godt
sammen
med
kursets
øvrige
temaer
Se
nærmere
på
kursets
hjemmeside
Kursusform
Forelæsninger
plenumdiskussioner
cases
fremlæggelser
paneldebatter
øvelser
essays
og
en
projektopgave
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
En
ugers
skriftlig
projektopgave
i
grupper
der
forsvares
ved
en
mundtlig
gruppeeksamen
i
juni
hvor
der
anvendes
ekstern
censur
og
skalaen
Der
ud
over
mindst
en
mundtlig
fremlæggelse
af
en
case
i
plenum
eller
deltagelse
i
en
paneldebat
i
plenum
og
mindst
en
mundtlig
fremlæggelse
i
øvelserne
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Kursets
navn
Målgruppeanalyse
Engelsk
navn
Target
group
analysis
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
give
kursisterne
relevante
redskaber
til
analyse
af
målgrupper
i
forbindelse
med
planlægning
af
kommunikation
Kurset
vil
introducere
til
strategisk
kommunikation
præproduktionsanalyse
og
give
indblik
i
hvordan
kommunikationsprocesser
forløber
hvad
sker
fra
afsender
til
modtager
Kurset
foregår
i
en
vekselvirkning
mellem
faglige
oplæg
og
diskussioner
Kurset
afsluttes
med
et
miniprojekt
hvor
der
er
lejlighed
til
at
afprøve
kursets
metoder
og
teorier
i
praksis
Miniprojektet
gennemføres
som
gruppearbejde
Fagligt
indhold
Det
faglige
indhold
i
kurset
vil
vægte
kommunikationsteori
målgruppeteori
samt
præsentere
anvendelsemuligheder
af
kvalitative
og
kvantitative
metoder
i
forbindelse
med
undersøgelse
af
målgrupper
og
evalueringer
af
kommunikation
Kodeord
Minerva
miniRisc
diffusionsteori
relevansbegrebet
evalueringsformer
fokusgruppeinterviews
udvikling
af
spørgeskemaer
mm
Kursusform
Oplæg
diskussioner
øvelser
og
miniprojekt
i
grupper
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Kurset
afsluttes
med
et
projektarbejde
i
grupper
der
er
bedømmes
i
forhold
til
skalaen
Bedømmelsen
sker
på
grundlag
af
det
skriftlige
arbejde
projektet
der
således
ikke
skal
forsvares
mundtligt
ved
en
eksamen
Ved
karaktergivningen
medvirker
en
ekstern
censor
med
speciale
inden
for
kursets
praksisfelter
Projektet
afleveres
senest
kl
Alle
grupper
få
en
karakter
og
en
begrundelse
for
den
afgivne
karakter
Bedømmelsen
er
individuel
medieteorifag
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Operationel
analyse
af
webadfærd
Engelsk
navn
Operationel
analysis
of
web
behavior
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Før
kurset
skal
den
studerende
kunne
designe
og
implementere
et
databasebaseret
websted
analysere
målgrupper
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
kan
den
studerende
lave
fuldstændige
analyser
af
brugeres
adfærd
på
et
givet
websted
anvise
metoder
til
at
implementere
et
kontinuerligt
analysekoncept
for
et
givet
websted
redesigne
websider
med
henblik
på
at
tilføje
dynamiske
elementer
som
er
betinget
af
brugerens
adfærd
Fagligt
indhold
Kurset
behandler
emner
som
data
mining
af
log
filer
analyser
af
most
wanted
response
på
web
steder
klik
strøms
analyser
client
side
og
proxy
logning
cookie
teknologiens
muligheder
og
begrænsninger
spørgeskemaundersøgelser
på
internet
costumer
expirience
undersøgelser
data
warehouse
principper
adaptive
websteder
og
personaliserede
hjemmesider
samt
designmæssige
overvejelser
vedr
statiske
og
dynamiske
områder
på
en
webpage
Kursusform
Øvelser
med
forelæsning
forlæsninger
afholdes
fra
til
sammen
med
deltager
fra
Åben
Uddannelse
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
timers
case
baseret
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
afvikles
i
tidsrummet
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Engelsk
navn
Managing
digital
content
production
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
forventes
at
man
har
indsigt
i
målgruppeanalyse
og
kender
til
brugerperspektiver
i
forhold
til
fremtidens
medier
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
faget
at
introducere
de
studerende
til
og
træne
de
studerende
i
de
væsentligste
aspekter
ved
projektledelsen
og
projektstyring
af
et
multimedieprojekt
fra
ideudvikling
til
færdigt
produkt
Fagligt
indhold
Kurset
omhandler
ledelsesformer
ekstern
og
intern
styring
af
projekter
konflikthåndtering
juridiske
forhold
Undervisningen
omfatter
teori
og
metode
indenfor
såvel
projektledelse
som
projektstyring
i
forbindelse
med
produktioner
inden
for
nye
medier
Fordele
og
ulemper
ved
brugen
af
projektstyringsværktøjer
behandles
men
der
trænes
ikke
i
konkrete
værktøjer
Faget
dækker
bl
a
over
gennemførelse
af
interessentanalyser
konfliktforbyggelse
og
løsning
strategier
for
indgåelse
af
aftaler
om
indhold
ophavsret
aftaleret
kvalitetssikring
risikovurdering
versioneringsstrategier
tværmedielle
strategier
m
m
Kursusform
Kurset
er
en
blanding
af
forelæsninger
der
kontekstualiserer
teorien
iblandet
mindre
øvelser
gennemgang
af
konkrete
cases
større
øvelser
hvor
der
fremlægges
eller
afleveres
løsninger
Der
inviteres
gæstelærere
til
at
fremlægge
særlige
cases
eller
indblik
i
aktuelt
stof
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
baseret
på
konkret
case
besvaret
på
PC
Eksamensdato
Bemærkninger
Der
anvendes
PC
ved
skriftlig
eksamen
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
Tekstformidling
på
Internet
Engelsk
navn
Text
communication
at
the
Internet
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Erfaring
med
brug
af
PC
Internet
og
tekstbehandling
Sprog
dansk
Målsætninger
De
studerende
skal
lære
at
skrive
og
redigere
tekstmateriale
til
interaktive
medier
primært
Internettet
Kurset
henvender
sig
til
alle
der
ønsker
at
sætte
sig
ind
i
de
særlige
krav
som
Internet
og
andre
elektroniske
medier
stiller
til
tekstuel
formidling
Deltagerne
har
typisk
skriveerfaring
fra
universitetsopgaver
journalistisk
arbejde
eller
andet
og
ønsker
at
blive
stærke
i
beherskelsen
af
tekstformidling
til
de
nye
medier
Kursets
mål
er
at
give
deltagerne
et
teoretisk
og
især
praktisk
grundlag
for
at
formidle
via
elektroniske
medier
Fagligt
indhold
Kurset
beskæftiger
sig
med
indholdet
formen
og
sproget
Hvordan
skriver
man
kort
klart
informativt
og
levende
og
hvordan
sætter
man
sin
tekst
op
så
den
er
web
venlig
Kurset
behandler
desuden
kommunikation
mellem
afsender
og
modtager
og
interaktion
mellem
menneske
og
maskine
Der
vises
eksempler
på
gode
og
mindre
gode
tekster
på
nettet
og
gøres
forsøg
på
at
defineret
nye
digitale
tekstgenrer
Deltagerne
vil
i
løbet
af
kurset
selv
producere
en
del
tekst
til
Internet
både
individuelt
og
i
grupper
Kurset
bestås
ved
en
afsluttende
skriftlig
eksamen
Kursusform
Forelæsninger
gruppearbejde
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
med
bedømmelse
efter
skalaen
og
ekstern
censur
Mulighed
for
brug
af
PC
ved
skriftlig
eksamen
Interaktionsfag
Eksamensdato
n
a
Bemærkninger
Kører
også
tirsdag
aften
under
ÅU
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Virtuelle
verdener
og
rum
Engelsk
navn
Virtuel
worlds
and
spaces
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Kendskab
til
chat
MUDs
D
verdener
og
online
spil
kan
være
en
fordel
Kurset
bygger
bro
til
kurser
som
Interaktiv
D
begynder
og
Computerspil
I
og
II
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Den
studerende
skal
være
i
stand
til
at
analysere
problematisere
og
diskutere
såvel
teoretiske
som
praktiske
og
designmæssige
aspekter
af
internetrum
og
virtuelle
verdener
Fagligt
indhold
Kurset
starter
med
en
gennemgang
og
diskussion
af
begeber
som
cyberspace
virtual
reality
og
virtuelle
verdener
og
siden
gennemgås
temaer
som
arkitektur
og
rumlighed
i
cyberspace
tid
og
rum
i
online
kommunikation
identitet
og
socialitet
interaktivitet
og
fortællinger
i
virtuelle
verdener
MUDs
MOOs
D
worlds
og
Massive
Multiplayer
spil
De
tematiske
oplæg
vil
typisk
gå
på
skift
mellem
de
kursusansvarlige
og
der
vil
hvor
det
er
relevant
blive
inddraget
gæsteforelæsere
med
specialistviden
De
tematiske
oplæg
vil
basere
sig
på
teoretisk
og
empirisk
litteratur
og
suppleres
med
besøg
i
og
studier
af
specifikke
virtuelle
verdener
og
rum
Kursusform
Arbejdsformen
vil
basere
sig
på
indledende
forløb
med
forelæsning
ved
de
kursusansvarlige
og
gæsteforelæsere
studenteroplæg
og
diskussion
baseret
på
udvalgte
teoretiske
værker
gennemgang
af
eksemplariske
verdener
og
rum
samt
en
gennemgang
af
muligheder
for
design
konceptudvikling
inden
for
f
eks
multi
user
online
verdener
og
spil
Samt
tilsidst
en
opgavefase
hvor
deltageren
på
baggrund
af
en
problemformulering
skaber
en
mindre
egenproduktion
med
produktionsrapport
der
skal
danne
udgangspunkt
for
analyse
og
evaluering
ved
eksamen
alternativt
skriftlig
opgave
NB
Nogle
gæsteforelæsninger
vil
foregå
online
og
da
nogle
af
disse
inddrager
folk
i
andre
tidszoner
vil
de
blive
lagt
på
det
tidspunkt
hvor
der
typisk
er
øvelsestimer
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Der
kan
vælges
mellem
almindelig
mundtlig
eksamen
i
produkt
med
rapport
afleveret
ved
kursusperiodens
udløb
ECTS
almindelig
mundtlig
eksamen
i
L
projekt
gennemført
i
kursus
og
projektperioden
dvs
projekt
baseret
på
produkt
og
skriftlig
opgave
inkl
produktionsrapport
ECTS
skriftlig
opgave
uden
mundtlig
eksamen
afleveret
juni
ECTS
Samtlige
eksamensformer
bedømmes
med
ekstern
censur
efter
skalaen
Kurset
er
et
interaktionsfag
NB
Kurset
lægger
op
til
indviduelt
valg
af
eksamensform
Den
enkelte
kan
vælge
den
prøveform
der
passer
vedkommende
bedst
i
forhold
til
specialeforberedelsen
og
studiet
som
helhed
Bemærk
dog
at
opgaver
gennemført
i
projektperioden
i
følge
de
generelle
bestemmelser
skal
være
gennemført
i
gruppe
Eksamensdato
juni
Bemærkninger
Afleveringsfrist
for
produkt
er
sidste
kursusdag
og
dato
for
mundtlig
eksamen
i
denne
er
endnu
ikke
fastsat
Aflevering
af
skriftlig
opgave
er
juni
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Kursets
navn
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
At
sætte
de
studerende
i
stand
til
at
anvende
taktiske
og
strategiske
analyser
og
handlingsværktøjer
i
f
m
e
handel
Fagligt
indhold
Dette
kursus
belyser
hvordan
virksomheder
og
offentlige
institutioner
anvender
og
fortsat
udvikler
anvendelsen
af
elektronisk
data
udveksling
EDI
og
Internetbaseret
kommunikation
Kurset
belyser
e
handel
både
i
en
operationel
og
en
strategisk
synsvinkel
Kursusdeltagerne
introduceres
bl
a
til
følgende
redskaber
i
f
m
e
handelsprojekter
kernekompetencer
værdikædeanalyse
transaktionsomkostningsteorien
samt
cost
benefit
analyser
som
du
bliver
i
stand
til
at
anvende
Disse
elementer
er
vigtige
redskaber
i
forbindelse
med
formuleringen
af
forretningsplaner
for
e
handelsvirksomheder
Kurset
vil
endvidere
gøre
dig
bekendt
med
en
række
nationale
og
internationale
studier
fra
forskellige
områder
og
brancher
indenfor
elektronisk
handel
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
siders
synopsis
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
B
Videnskabteori
og
e
handel
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Almene
Forudsætninger
At
være
nysgerrig
At
leve
som
og
være
studerende
At
ville
og
turde
forandre
sig
selv
At
kunne
undre
sig
At
ville
og
ønske
et
samfund
man
selv
er
med
til
at
skabe
At
have
mod
til
at
planlægge
og
tage
på
en
eventyrlig
rejse
Forudliggende
kursus
forudsætninger
Interesse
for
det
videnskabsteoretiske
og
filosofiske
grundlag
for
det
studium
hvorfra
du
kommer
Interesse
i
og
tro
på
at
alternative
videnskabsteoretiske
retninger
og
alternativer
filosofier
kan
danne
kernen
i
og
grundlaget
for
verdens
bedste
e
handel
i
en
ny
økonomi
skabt
af
dialog
og
fredelig
konkurrence
mellem
kulturer
Sprog
dansk
Målsætninger
At
søge
at
skabe
orden
i
en
multi
etnisk
multi
kulturel
og
multi
metodologisk
verden
At
udvikle
en
måde
at
spørge
undre
sig
og
skabe
viden
der
går
på
tværs
af
eksisterede
discipliner
studier
At
skabe
virke
i
og
reflektere
over
fremtidens
informationelle
samfund
i
forhold
til
det
industrielle
samfund
og
det
agrare
samfund
At
sætte
deltagerne
i
stand
til
at
forme
og
tolke
og
forstå
de
roller
de
måtte
komme
til
at
spille
i
fremtidens
samfund
i
deres
eget
liv
At
studer
og
undre
sig
over
buzz
words
som
den
nye
økonomi
det
informationelle
samfund
bio
samfundet
videnssamfundet
den
vidensbasrede
organisation
den
lærende
region
det
narrative
samfund
begivenhedens
kartografi
globalisering
osv
At
designe
e
handelssystemer
med
baggrund
i
alternative
videnskabsteoretiske
og
filosofiske
retninger
Fagligt
indhold
Ledelsesfilosofi
og
organisationsfilosofi
Filosofi
videnskabsteori
metodelære
i
forskellige
discipliner
som
teknologi
økonomi
ledelseslære
humaniora
psykologi
samfundsvidenskaberne
Som
grundlag
for
design
af
e
handelssystemer
Rationalismen
Empirismen
Hermenutik
Fænomenologi
Kritisk
teori
Pragmatisme
Teleologi
Eksistentialisme
De
konstruktivisme
Feminologi
Den
nye
økonomi
Globalisering
Videnssamfundet
Styring
Management
og
Ledelse
Teorier
om
design
af
e
handelssystemer
i
videnbasret
økonomi
økologi
Knowledge
Management
Den
sociale
dialog
som
design
protokol
for
e
handelssystemer
kultur
tid
og
rum
interessenterne
værdierne
interesserne
generative
temaer
kodificering
abstraktion
diffusion
Den
sociale
læringscyklus
som
design
protokol
for
e
handelssystemer
filosofikum
dyder
individuelle
kollektive
information
space
læring
økonomisering
kulturelt
socialt
psykisk
økolog
nom
isk
teknologisk
naturvidenskabeligt
kommunikativ
handlen
æstetisk
handlen
design
og
handling
praktikum
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
Engelsk
navn
B
IT
enabled
datacollection
and
analysis
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Sprog
engelsk
Målsætninger
The
course
enables
the
students
to
understand
and
use
relevant
tools
for
IT
supported
dataretrival
and
analysis
Both
qualitative
and
qualitative
methods
are
covered
in
the
course
Fagligt
indhold
Qualitative
and
quantitative
methods
Web
based
surveys
Longitudinal
studies
Nudist
Textbase
Alfa
SAS
Kursusform
Lectures
exercises
in
lab
projects
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Oral
examn
with
the
basis
in
the
project
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
B
Logistik
Engelsk
navn
Supply
Chain
Management
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
handel
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
faget
er
at
sætte
de
studerende
i
stand
til
at
deltage
i
udvikling
og
implementering
af
IT
baserede
logistiske
styringssystemer
i
forsyningskæder
Faget
introducerer
forskellige
logistiske
problemstillinger
som
behandles
i
et
ledelsesperspektiv
teoretisk
og
praktisk
gennem
cases
og
virksomhedsoplæg
Kurset
har
således
et
anvendelsesorienteret
sigte
Fagligt
indhold
Logistikopgaven
bliver
defineret
og
perspektiveret
i
relation
til
organisationsteori
således
at
den
studerende
opnår
en
viden
om
hvordan
den
enkelte
virksomhed
kan
formulere
mål
og
strategier
for
logistikfunktionerne
i
forskellige
virksomhedstyper
Med
udgangspunkt
i
begrebet
logistisk
effektivitet
fokuseres
på
design
af
logistiske
styringskoncepter
i
form
af
organisationsformer
styringsprincipper
informationsteknologi
og
fysiske
strukturer
i
relation
til
forskellige
forsyningskæder
Der
introduceres
metoder
til
analyse
og
diagnose
af
logistikproblemer
i
den
konkrete
virksomhed
I
forbindelse
med
implementering
af
logistiske
styringskoncepter
diskuteres
hvilke
forandrings
og
ændringsstrategier
der
kan
anvendes
i
relation
til
virksomhedens
kontekst
og
ledelsesfilosofier
I
denne
sammenhæng
fokuserer
faget
på
hvordan
virksomheden
kan
opbygge
og
vedligeholde
en
logistikkompetence
med
udgangspunkt
i
begrebet
den
lærende
organisation
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
B
Digital
Marketing
Engelsk
navn
Digital
Marketing
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
None
Sprog
engelsk
Målsætninger
A
number
of
important
trends
are
molding
and
reshaping
the
role
of
marketing
in
today
s
business
environment
Product
life
cycles
are
compressing
amidst
intensified
global
competition
The
pervasive
hand
of
technology
not
only
has
altered
the
nature
and
speed
of
product
development
but
also
is
now
revolutionizing
the
channels
of
distribution
and
changing
the
nature
of
relationships
between
producers
and
customers
users
The
influence
of
these
and
other
forces
in
the
environment
has
made
it
clear
that
the
essence
of
business
strategy
has
to
start
with
a
deep
understanding
of
the
customer
and
how
to
reach
and
satisfy
their
wants
and
needs
In
general
we
shall
endeavour
to
guide
our
research
and
course
development
towards
problems
that
have
a
potential
to
impact
significantly
on
the
field
of
marketing
practice
recognizing
that
these
contributions
can
take
the
form
of
theory
or
its
applications
This
course
mixes
industry
insights
theoretical
approaches
and
hands
on
experience
to
give
students
a
framework
based
on
technological
marketing
and
economic
opportunities
created
by
the
Internet
for
understanding
and
implementing
marketing
on
the
wired
Internet
and
the
wireless
Internet
The
goal
of
this
course
is
to
understand
not
only
how
successful
wired
and
wireless
net
marketing
operates
but
also
how
existing
organizations
should
combine
the
Internet
with
their
traditional
marketing
approaches
Fagligt
indhold
This
course
will
address
conventional
electronic
and
mobile
marketing
issues
such
as
Compare
and
contrast
of
the
three
major
marketing
channels
the
conventional
the
electronic
and
the
mobile
marketing
channel
Impact
on
the
P
s
due
to
the
emerging
technologies
Wireless
marketing
as
a
complement
to
wired
marketing
Channel
conflicts
Conventional
electronic
and
mobile
advertising
campaigns
Off
line
and
on
line
branding
Personalization
Real
time
marketing
Customer
loyalty
Etc
Kursusform
x
lessons
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Four
Hours
Written
Exam
open
book
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Vilje
og
mod
til
at
skabe
egen
virksomhed
i
netværk
med
andre
Beherskelse
af
IT
værktøjet
e
handelens
forretningskoncepter
og
policies
på
e
handels
området
nationalt
regionalt
og
internationalt
Kendskab
til
strategisk
tænkning
og
praksis
og
organisatoriske
strukturer
og
processer
Kendskab
til
filosofi
og
kultur
som
guiding
images
for
innovation
og
entrepreneurskab
Sprog
dansk
Målsætninger
At
bidrage
til
at
e
handel
studerende
opnår
reel
mulighed
for
at
etablere
egen
virksomhed
At
udvikle
e
handel
studerendes
kompetence
til
etablering
af
egen
virksomhed
At
udvikle
filosofi
og
praksis
om
etablering
af
e
handels
virksomheder
Fagligt
indhold
Undervisningen
vil
blive
gennemført
med
fundament
i
en
pragmatisk
filosofi
hvor
teori
og
praksis
går
hånd
i
hånd
Indholdet
vil
omfatte
Teori
og
praksis
om
Innovation
og
Entrepreneurskab
Teori
og
praksis
ved
virksomhedsetablering
i
IT
branchen
med
speciel
vægt
på
e
handel
Udarbejdelse
af
Forretningsgrundlag
Forretningsplan
Teori
og
praksis
om
etablering
af
egen
virksomhed
i
Lærende
Netværk
Venture
kapitalens
kundernes
og
andre
interessenters
krav
til
e
handels
entrepreneuren
og
Lærende
Netværk
i
e
handel
Kobling
mellem
universitetsverdenen
forretningsverdenen
og
arbejdsmarkedet
Juraen
i
forhandling
aftaler
og
kontrakt
Forhandlingsteknik
i
Lærende
Netværk
Udarbejdelse
og
vedtagelse
af
konkrete
handlingsplaner
for
etablering
af
e
handels
virksomhed
Midtvejs
i
undervisningen
gennemføres
et
Etableringssymposiet
Virksomhedsauktion
mellem
e
handels
proto
typer
e
handels
entrepreneurer
pontentiel
venture
kapital
og
kundeinteresser
Dette
Etableringssymposiet
Virksomhedsauktion
tilrettelægges
i
et
samarbejde
mellem
studerende
og
lærere
Kurset
er
tilrettelagt
som
en
kombination
af
teori
og
praksis
men
med
hovedvægten
lagt
på
praksis
i
henhold
til
branchens
særkende
som
innovativ
dynamisk
og
aggressiv
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
B
Projektledelse
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Sprog
dansk
Målsætninger
På
kurset
gives
en
introduktion
til
indholdet
i
traditionel
projektledelse
samt
de
særlige
udfordringer
e
handelsprojekter
stiller
projektansvarlige
overfor
Projektansvarlige
kan
være
som
ejer
af
et
kritisk
IT
projekt
i
virksomheder
eller
som
daglig
leder
af
et
projekt
Kursets
målsætning
er
at
sætte
deltagerne
i
stand
til
at
foretage
en
strukturering
og
planlægning
af
deres
ledelsesindsats
samt
at
kunne
forholde
sig
til
valget
af
den
styringsform
de
måtte
anvende
i
konkrete
projekter
Der
lægges
vægt
på
at
beherske
teknikerne
men
også
at
kunne
reflektere
over
disse
Denne
refleksion
kan
være
af
methodologisk
epistemologisk
eller
substantielt
om
projektledelse
Kilderne
til
denne
refleksion
kan
være
tidligere
uddannelse
erhvervserfaringer
fordybelse
i
et
eller
eller
flere
afemner
ved
egne
studier
eller
ved
sparing
med
andre
liniers
arbejde
med
samme
lignende
arbejde
Efter
kurset
skal
de
studerende
således
Vide
hvad
e
projektledelse
er
Kende
forskel
mellem
et
IT
projekt
e
handelsprojekt
og
andre
projekter
Kende
de
kritiske
faser
i
et
e
handelsprojekt
Kunne
identificere
interessenterne
i
et
e
handelsprojekt
Have
kendskab
til
typiske
problemer
i
et
e
projekt
Kunne
forklare
sammenhænge
mellem
tid
og
sted
for
definering
af
projekter
tekniske
løsningers
indhold
organisatorisk
forankring
af
projekterne
samt
mødet
med
kunderne
og
brugerne
Fagligt
indhold
Kurset
er
baseret
på
en
vekselvirkning
mellem
forelæsninger
studenterpræsentationer
dataindsamling
refleksion
og
analyse
samt
gæsteforelæsninger
af
praktikere
Kursusdeltagerne
kan
aktivt
og
selvstændigt
sætte
sig
ind
i
stoffet
indsamle
nyt
materiale
og
analysere
dette
Kurset
tager
afsæt
i
relativ
traditionel
etableret
viden
om
projektledelse
som
sammenholdes
med
hvad
projektledere
i
e
handel
projekter
siger
at
de
gør
og
ud
fra
disse
to
kilder
udarbejdes
en
syntese
ved
hjælp
af
triangulering
af
viden
om
projektledelse
Denne
syntese
udvikles
af
de
studerende
i
mindre
grupper
til
artikler
som
til
sammen
skal
udgøre
en
Håndbog
i
projektledelse
af
e
handelsprojekter
Miniprojektet
skrives
ideelt
på
engelsk
men
kan
afleveres
på
dansk
Håndbogen
publiceres
minimum
digitalt
og
gjort
tilgængelig
for
andre
interesserede
på
IT
C
Denne
endelig
beslutning
om
publicering
afventer
dog
kvaliteten
af
de
indkomne
bidrag
Den
faglige
vinkel
i
miniprojekterne
er
projektledelse
der
her
defineres
med
vægt
på
e
handelsfeltet
E
projektledelse
defineres
således
i
kurset
som
Et
sæt
af
handlinger
blandt
et
givet
antal
aktører
der
for
en
given
tidsramme
søger
at
integrere
en
organisations
eller
dele
af
forskellige
organisationers
vigtigste
målsætninger
policies
og
handlinger
Projektledelse
behersker
og
implementerer
værktøjer
der
muliggør
at
de
givne
ressourcer
og
rammebetingelser
for
de
givne
aktiviteter
udnyttes
optimalt
Casen
for
bidraget
kan
være
den
virksomhed
der
eventuelt
samarbejdes
med
i
forbindelse
med
projektskrivning
eller
skal
indgå
i
specialet
Det
kan
også
være
virksomheder
som
GateTrade
KMD
ISO
Jubii
Danske
Bank
Netdoktor
eller
Framfab
E
handelsprojektledelsefokus
kan
omfatte
e
indkøbsprojekter
fx
i
den
offentlige
sektor
vertikalt
eller
horisontalt
værdikædesamarbejde
v
h
a
e
handel
udviklingsprojekter
hvor
komponenter
købes
via
nettet
medarbejderrekruttering
via
nettet
information
service
via
nettet
evt
via
direkte
betaling
producenter
af
hardware
software
til
e
handel
etc
Der
kan
være
tale
om
pure
players
eller
brick
and
mortar
virksomheder
Aktiviteterne
omfatter
således
Forberedelse
og
gennemførelse
af
præsentation
er
på
holdet
ud
fra
pensum
og
eget
indsamlet
materiale
Deltagelse
i
udarbejdelse
af
interviewguide
til
projektledere
samt
finde
relevante
respondenter
Gennemførelse
af
interviews
med
projektledere
Dokumentation
af
interviews
og
analyse
af
samme
Udvælgelse
af
område
for
udarbejdelse
af
kapitel
til
håndbogen
strukturering
af
dette
samt
skrivning
Deltagelse
i
konstruktiv
mundtlig
kritik
review
af
mindst
et
andet
kapitel
og
give
skriftlig
feedback
på
samme
Oploade
materiale
til
platformen
for
kurset
På
kurset
anvendes
en
projektsite
hos
http
www
groupcare
com
hvor
samtlige
tilmeldte
kursusdeltagere
er
oprettet
som
brugere
Denne
site
fungerer
som
det
virtuelle
samlingspunkt
for
kurset
Det
bl
a
på
denne
site
at
udkast
og
de
færdige
miniprojekter
oploades
givet
at
de
ikke
underlagt
fortrolighedsbestemmelser
Afslutningsvist
er
der
mundtlig
individuel
eksamen
ud
fra
gruppens
bidrag
kapitel
Evt
øvelsestimer
bruges
i
dette
fag
på
at
give
tilbagemelding
på
udkast
til
miniprojekterne
der
danner
udgangspunkt
for
den
mundtlige
eksamen
Miniprojekterne
har
et
omfang
af
sider
og
kan
være
skrevet
i
grupper
af
indtil
personer
Sidekravet
er
det
samme
om
der
er
eller
flere
i
gruppen
Det
faglige
niveau
for
projekterne
udgøres
af
pensum
for
dette
fag
Som
alternativ
til
miniprojektet
kan
der
vælges
mundtlig
eksamen
med
udgangspunkt
i
synops
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
med
miniprojekt
eller
synopsis
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
B
Knowledge
Management
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
B
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
handel
Sprog
dansk
Målsætninger
At
introducere
de
studerende
til
Knowledge
Management
vidensledelse
således
at
de
bliver
i
stand
til
at
redegøre
for
forskellige
teorier
indenfor
området
og
applicere
disse
på
konkrete
problemstillinger
Endvidere
vil
de
studerende
få
en
forståelse
for
hvorledes
vidensledelse
er
en
integreret
del
af
moderne
forretningsførelse
herunder
koblingen
til
forretningsstrategi
organisation
medarbejdere
og
teknologi
Fagligt
indhold
Viden
bliver
en
stadigt
vigtigere
del
af
den
moderne
virksomheds
ressourcebase
Dette
skyldes
dels
at
de
ydelser
og
produkter
der
efterspørges
er
af
mere
immateriel
art
end
det
før
var
tilfældet
Men
også
markedets
kompleksitet
og
uforudsigelighed
stiller
krav
om
konstant
innovation
responsivitet
og
forandringsevne
på
alle
niveauer
i
organisationen
Evnen
til
at
håndtere
organisationens
samlede
viden
på
en
effektiv
fleksibel
og
målrettet
måde
er
derfor
en
af
de
vigtigste
konkurrenceparametre
på
det
globale
marked
Under
sådanne
betingelser
er
det
vigtigt
at
virksomhederne
konstant
udnytter
eksisterende
viden
samtidig
med
at
de
udforsker
ny
viden
og
nye
vidensdomæner
Kun
derved
vil
de
være
i
stand
til
at
bevare
deres
konkurrenceevne
og
holde
trit
med
kundernes
behov
og
ønsker
Knowledge
Management
vidensledelse
er
læren
om
hvordan
en
organisation
løfter
denne
opgave
Kurset
vil
give
deltagerne
en
forståelse
for
hvordan
en
virksomhed
kan
arbejde
strategisk
og
dynamisk
med
vidensledelse
og
hvordan
vidensledelse
indgår
som
et
naturligt
element
i
organisationens
øvrige
processer
De
studerende
vil
blive
introduceret
til
en
række
forskellige
teoriretninger
indenfor
feltet
og
konkrete
metoder
og
teknologier
af
relevans
for
vidensledelse
vil
blive
diskuteret
Der
vil
blive
lagt
vægt
på
at
inddrage
de
studerende
aktivt
i
appliceringen
af
teorier
og
metoder
og
konkrete
problemstillinger
Efter
kurset
skal
de
studerende
kunne
Redegøre
for
forskellige
teorier
for
vidensledelse
og
anvende
disse
teorier
i
en
analyse
af
en
konkret
organisation
Redegøre
for
diskutere
og
anvende
forskellige
strategier
for
vidensledelse
Redegøre
for
forskellige
typer
teknologier
i
relation
til
vidensledelse
samt
for
egnetheden
af
de
enkelte
teknologier
i
forhold
til
forskellige
vidensprocesser
Forstå
hvorledes
strategi
organisation
medarbejdere
og
teknologi
spiller
sammen
i
organisationens
samlede
videnssystem
Kursusform
x
lektioner
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
P
Internet
jura
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
sætte
de
studerende
i
stand
til
selv
at
identificere
juridiske
problemstillinger
der
kan
opstå
ved
brug
af
internettet
Fagligt
indhold
Kursets
primære
indhold
er
erhvervsret
med
særlig
henblik
på
IT
og
internet
problemstillinger
Derudover
er
faget
opdelt
i
to
undergrupper
handel
på
internettet
og
immaterielle
rettigheder
Handel
på
internettet
kan
igen
opdeles
i
to
undergrupper
aftaleindgåelse
og
køberet
Immaterielle
rettigheder
omfatter
ophavsret
varemærkeret
domænenavne
persondatabeskyttelse
patenter
og
markedsføring
Kursets
indhold
er
således
Introduktion
til
retskilderne
erhvervsretten
og
internettet
Aftaleret
herunder
digital
signatur
Køberet
Ophavsret
Varemærkeret
Domænenavne
Persondatabeskyttelse
Patenter
Markedsføring
Faget
tager
udgangspunkt
i
konkrete
problemstillinger
ved
brug
af
internettet
men
giver
også
en
introduktion
til
den
almene
erhvervsret
Undervisningen
er
baseret
på
en
stor
grad
af
aktivitet
fra
de
studerende
Dette
skyldes
at
de
studerende
skal
trænes
i
at
diskutere
juridiske
problemstillinger
samt
at
forholde
sig
til
disse
Kursusform
x
lektioner
frivillige
øvelsestimer
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
min
mundtlig
eksamen
baseret
på
siders
synopsis
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
P
Internet
jura
International
Internet
jura
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
er
en
fordel
men
ikke
et
krav
at
have
taget
faget
Internet
Jura
eller
at
have
anden
lignende
juridisk
baggrund
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
sætte
de
studerende
i
stand
til
selv
at
identificere
juridiske
problemstillinger
der
kan
opstå
ved
international
aftaleindgåelse
og
international
handel
på
Internettet
Således
skal
kurset
give
de
studerende
et
overblik
over
den
internationale
lovgivning
som
danner
rammen
for
international
handel
på
internettet
Fagligt
indhold
Kurset
er
en
viderebygning
af
Internet
Jura
Internet
Jura
er
koncentreret
om
de
internationale
regelsæt
og
internationale
retlige
aspekter
som
er
forbundet
med
handel
og
aftaleindgåelse
på
internettet
Hvor
Internet
Jura
tog
udgangspunkt
i
den
almindelige
erhvervsret
tager
Internet
Jura
udgangspunkt
i
International
privat
og
procesret
internationale
konventioner
og
EU
retten
med
en
uddybning
af
E
handelsdirektivet
Introduktion
til
EU
retten
Introduktion
til
CISG
Introduktion
til
international
privat
og
procesret
Specifikke
problemstillinger
forbundet
med
international
handel
over
internettet
Internationale
forbrugeraftaler
Faget
tager
udgangspunkt
i
konkrete
problemstillinger
ved
brug
af
internettet
men
giver
også
en
introduktion
til
den
internationale
handelsret
Undervisningen
er
baseret
på
stor
grad
af
aktivitet
fra
de
studerende
Dette
skyldes
at
de
studerende
skal
trænes
i
at
diskutere
juridiske
problemstillinger
samt
at
forholde
sig
til
disse
En
del
af
fagets
pensum
er
på
engelsk
Kursusform
forelæsninger
af
timer
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
minutter
incl
bedømmelse
baseret
på
en
siders
synopsis
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
T
Object
Oriented
Programming
in
Java
Engelsk
navn
Object
Oriented
Programming
in
Java
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
course
will
be
held
entirely
in
English
Students
should
therefore
be
able
to
read
and
write
in
English
Sprog
engelsk
Målsætninger
The
students
should
be
able
to
understand
the
basic
principles
of
programming
and
problem
solving
Furthermore
the
students
should
master
a
number
of
basic
probramming
techniques
so
that
they
will
be
able
to
write
small
programs
using
the
Java
programming
language
Fagligt
indhold
The
students
will
learn
how
to
solve
simple
programming
probelms
using
the
object
oriented
programming
concept
For
this
purpose
the
course
will
introduce
subjects
such
as
simple
data
types
simple
data
structures
control
structures
methods
classes
objects
and
inheritance
The
students
will
also
learn
how
to
use
some
of
the
Java
class
libraries
The
students
will
be
introduced
to
some
more
advanced
Java
techniques
as
well
such
as
graphical
programming
event
driven
programming
and
client
server
programming
Kursusform
x
lessons
exercises
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
hours
written
open
book
exam
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
T
Centrale
Databaser
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Du
skal
lære
at
opbygge
en
datamodel
og
en
tilsvarende
database
i
f
eks
MS
Access
og
udvikle
simple
systemer
der
kan
bruge
den
Du
skal
desuden
lære
at
designe
et
data
warehouse
der
sammenstiller
data
fra
mange
databaser
Fagligt
indhold
De
studerende
skal
i
praksis
kunne
designe
mindre
databaser
med
tilhørende
applikationer
samt
deltage
i
projektarbejdet
omkring
opbygning
af
større
centrale
databases
Du
skal
kunne
udvikle
en
logisk
og
en
fysisk
datamodel
for
komplekse
anvendelser
og
implementere
databasen
med
værktøjet
Access
Du
skal
kunne
designe
et
data
warehouse
for
en
kompleks
anvendelse
Du
skal
kunne
udvikle
SQL
programmer
under
Access
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
database
fysisk
er
opbygget
Kursusform
x
lektioner
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Afløsningsopgave
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
eftermiddag
Kursets
navn
T
IT
sikkerhed
Engelsk
navn
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
vil
være
en
fordel
at
den
studerende
tidligere
har
fulgt
et
teknikfag
T
Object
oriented
programming
in
Java
T
Centrale
databaser
eller
lignende
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
mål
er
at
give
en
indgående
viden
om
informationssikkerhed
således
at
den
studerende
sættes
i
stand
til
at
forstå
grundbegreberne
og
følge
med
i
den
teknologiske
udvikling
vurdere
sikkerhedsrisici
trusler
og
sårbarheder
vurdere
relevante
sikkerhedstiltag
Fagligt
indhold
Grundlæggende
terminologi
og
principper
Identifikation
autentificering
adgangskontrol
Kryptografi
digital
underskrift
certifikater
Ondskabsfulde
programmer
herunder
virus
og
netværks
orme
Sikkerhed
i
operativsystemer
Applikations
og
databasesikkerhed
Perimeterbeskyttelse
herunder
firewalls
og
Intrusion
Detection
Systems
Internetsikkerhed
og
web
sikkerhed
spam
og
scam
Fysisk
beskyttelse
katastrofeplan
Risikovurdering
sikkerhedspolitik
Kursusform
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
minutter
inklusiv
bedømmelse
baseret
på
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
Datasikkerhed
Engelsk
navn
Computer
Security
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
Kunne
designe
programmere
og
test
mindre
programmer
linier
i
Java
C
eller
lignende
Kunne
forklare
den
netværksmæssige
opbygning
af
internettet
Kunne
regne
med
binære
tal
Disse
forudsætninger
kan
for
eksempel
opnås
ved
at
have
fulgt
kurset
Grundlæggende
Programmering
og
følge
Netværk
og
Protokoller
senest
sideløbende
med
Datasikkerhed
Forudsætningen
om
at
kunne
regne
med
binære
tal
kan
være
opnået
ved
matematik
på
højt
niveau
i
gymnasiet
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
Kunne
analysere
IT
sikkerhedsrisici
i
en
virksomhed
Kunne
anvende
kryptografiske
teknikker
til
at
implementere
digitale
signaturer
elektroniske
betalinger
og
krypteret
kommunikation
Kunne
forklare
og
anvende
tidsaktuelle
kryptografiske
standarder
Kunne
anvende
værktøjer
til
sikring
mod
uautoriseret
adgang
og
overvågning
af
forsøg
på
uautoriseret
adgang
Kunne
forklare
best
practice
sikkerhedsprocedurer
i
organisationer
Kunne
redegøre
for
relevante
sikkerhedsstandarder
og
udpege
de
vigtigste
internationale
organer
til
varetagelse
af
datasikkerhed
Kunne
regne
med
modulo
aritmetik
Fagligt
indhold
Kurset
består
af
tre
hoveddele
Risikoanalyse
Kryptografi
Netværkssikkerhed
Alle
tre
dele
vægtes
ligeligt
i
kurset
Risikoanalysen
vil
vurdere
de
forskellige
sikkerhedsmæssige
risici
i
en
organisation
ud
fra
en
helhedsbetragtning
af
organisationens
funktion
Der
vil
blive
anvendt
internationale
standarder
som
baggrund
for
analyserne
og
de
vil
munde
ud
i
anbefalinger
til
forbedring
af
sikkerheden
eller
pege
på
områder
hvor
den
kan
slækkes
I
den
kryptografiske
dele
behandles
forskellige
kryptosystemer
og
deres
matematiske
fundament
Der
indgår
både
symmetriske
et
nøgle
og
asymmetriske
to
nøgle
systemer
I
netværkssikkerhed
arbejdes
der
både
teoretisk
og
praktisk
med
virusangreb
overvågning
af
angreb
sikre
protokoller
organisering
af
netværk
og
firewalls
Se
kursets
hjemmeside
for
mere
information
om
det
faglige
indhold
Bemærk
at
der
kan
ske
mindre
ændringer
i
foråret
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
samt
et
antal
obligatoriske
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
minutters
individuel
mundtlig
eksamen
bedømt
efter
skalaen
Efter
endt
semester
gives
spørgsmål
hvoraf
den
studerende
trækker
eet
til
eksamen
Der
forventes
et
oplæg
fra
den
studerende
på
minutter
efterfulgt
af
diskussion
i
minutter
Der
gives
ikke
forberedelsestid
ved
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Kursets
navn
Distribuerede
Systemer
Engelsk
navn
Distributed
Systems
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
kunne
benytte
world
wide
web
og
email
forklare
hvad
en
klient
og
en
server
er
designe
programmere
og
teste
mellem
store
programmer
i
Java
C
eller
lignende
Disse
forudsætninger
kan
opnås
f
eks
ved
at
følge
kurset
Grundlæggende
programmering
og
et
efterfølgende
kursus
eller
projekt
der
indeholder
programmering
på
IT
højskolen
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
gennemførelse
af
kurset
kan
den
studerende
gøre
rede
for
de
grundlæggende
principper
for
design
og
konstruktion
af
distribuerede
systemer
Gøre
rede
for
transaktionsbegrebet
og
dets
anvendelse
Gøre
rede
for
replikation
og
anvendelser
deraf
Gøre
rede
for
samtidighedskontrol
Gøre
rede
for
brug
af
middleware
herunder
principperne
for
distribuerede
objekter
og
fjernudførsel
Remote
Invokation
og
navnetjenester
Implementere
distribuerede
applikationer
på
baggrund
af
ovenstående
kvalifikationer
specielt
deling
af
resourcer
anvendelse
af
replikation
og
brug
af
Java
Sockets
Java
RMI
og
CORBA
Fagligt
indhold
Informationsteknologien
består
i
stadig
stigende
grad
af
forskelligartede
distribuerede
enheder
forbundet
i
lokale
netværk
som
igen
er
forbundet
i
et
åbent
globalt
netværk
Kurset
Distribuerede
Systemer
gennemgår
den
teori
og
giver
dig
den
praktiske
kunnen
der
skal
til
for
at
kunne
udvikle
systemer
til
denne
virkelighed
Lidt
mere
detaljeret
består
kurset
af
dele
Fundamentale
begreber
Middleware
og
Resourcedeling
Fundamentale
begreber
Karakteristik
af
distribuerede
systemer
og
modeller
Kommunikation
mellem
processer
herunder
Java
socket
programmering
Middleware
Distribuerede
objekter
og
fjernudførsel
Remote
Invokation
JAVA
RMI
case
study
Navnetjenester
CORBA
case
study
Delt
data
Transaktioner
og
Concurrency
kontrol
Distribuerede
transaktioner
Replikation
Kurset
blev
også
givet
i
efterårssemesteret
lektionsplan
og
yderligere
information
kan
findes
på
kursets
hjemmeside
Bemærk
at
vigtige
emner
som
sikkerhed
samt
netværk
og
protokoller
dækkes
i
henholdsvis
kurset
Datasikkerhed
og
kurset
Netværk
og
Protokoller
som
vil
være
gode
kurser
at
supplere
med
Kursusform
timers
forelæsninger
og
timers
øvelser
med
instruktor
ugentlig
obligatoriske
opgaver
hvor
teorien
afprøves
i
praksis
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
minutter
mundtlig
eksamen
i
kendte
spørgsmål
uden
forberedelse
ved
eksamen
Bedømt
efter
skalaen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
Engelsk
navn
Domain
Theory
and
Lambda
Calculi
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
BSc
in
Computer
Science
or
equivalent
mathematical
maturity
Sprog
engelsk
Målsætninger
During
this
course
students
will
acquire
the
following
skills
ability
to
explain
the
use
of
algebraic
and
topological
structures
in
the
study
of
denotational
semantics
ability
to
give
denotational
semantics
to
simple
imperative
languages
and
to
prove
correspondence
between
denotational
and
operational
semantics
for
those
languages
ability
to
explain
the
difference
between
typed
and
untyped
lambda
calculus
ability
to
explain
the
notion
of
models
and
ability
to
verify
the
model
property
experience
with
the
language
PCF
and
ability
to
apply
classical
proof
techniques
ability
to
solve
simple
domain
equations
Fagligt
indhold
Denotational
semantics
aims
to
give
mathematical
meaning
to
programming
languages
Thus
it
provides
rigorous
definitions
that
are
implementation
independent
and
which
can
be
used
for
proving
properties
of
programs
The
goal
of
this
course
is
to
provide
a
systematic
introduction
to
the
mathematical
tools
used
in
denotational
semantics
In
particular
we
will
study
the
syntax
underlying
modern
programming
languages
lambda
calculus
and
PCF
and
semantics
of
those
languages
domains
and
cartesian
closed
categories
We
will
work
through
the
first
seven
chapters
of
the
course
book
The
reading
will
be
eased
by
supplemental
handouts
In
detail
we
will
cover
the
following
topics
domains
continuity
examples
of
denotational
semantics
syntax
of
typed
and
untyped
lambda
calculus
models
of
the
untyped
lambda
calculus
after
Scott
models
of
the
typed
lambda
calculus
cartesian
closed
categories
examples
of
models
of
the
typed
lambda
calculus
the
language
PCF
domain
equations
Kursusform
Lectures
two
hours
each
week
and
tutorials
exercise
classes
three
hours
each
week
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
hours
written
exam
graded
on
the
scale
Continuous
assessment
through
submission
of
weekly
coursework
exercises
Submission
of
at
least
out
of
weekly
exercises
and
performing
at
acceptable
standards
is
prerequisite
to
sit
the
exam
However
the
final
grade
for
this
module
is
based
solely
on
the
exam
mark
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Effektive
Algoritmer
og
Programmering
Engelsk
navn
Efficient
Algorithms
and
Programming
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
Kunne
designe
programmere
og
teste
mindre
programmer
linier
beherske
asymptotisk
notation
O
notation
og
dennes
anvendelse
ved
analyse
af
basale
algoritmers
køretid
have
kendskab
til
sortering
hobe
prioritetskøer
hashing
dynamisk
programmering
træer
Disse
forudsætninger
kan
for
eksempel
opnås
ved
at
have
fulgt
kurset
Introduktion
til
Algoritmer
og
Datastrukturer
IADS
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
At
sætte
deltagerne
i
stand
til
at
forstå
udvalgte
algoritmers
opbygning
og
deres
effektivitet
implementere
algoritmerne
som
effektive
programmer
teste
korrektheden
af
programmer
teste
effektiviteten
af
programmer
bl
a
at
en
implementation
af
en
algoritme
rent
faktisk
lever
op
til
den
teoretiske
køretid
for
algoritmen
anvende
og
tilpasse
algoritmer
til
løsning
af
konkrete
problemer
Desuden
bliver
den
studerende
bekendt
med
og
kan
identificere
en
række
hyppigt
forekommende
svære
problemer
såkaldte
NP
komplette
problemer
som
kun
har
delvist
effektive
løsninger
Fagligt
indhold
Kurset
har
to
hoveddele
som
tidsmæssigt
gennemføres
parallelt
En
teoretisk
del
hvor
algoritmer
og
deres
analyse
gennemgås
ved
forlæsninger
og
øvelser
En
praktisk
del
hvor
algoritmerne
implementeres
i
et
konkret
valgfrit
programmeringssprog
Følgende
emner
dækkes
dybde
først
og
bredde
først
søgning
i
grafer
korteste
vej
algoritmer
letteste
udspændende
træer
hashing
og
dynamisk
programmering
binære
beslutningsdiagrammer
BDDer
NP
fuldstændighed
I
den
praktiske
del
af
kurset
læggers
der
stor
vægt
på
hvorledes
algoritmer
implementeres
som
effektive
programmer
Vi
vil
derfor
også
komme
ind
på
en
række
programmerings
tekniske
emner
så
som
programmering
triks
teknikker
til
kvalitetssikring
af
software
kode
stil
debugging
og
teknikker
til
forbedring
af
performance
Disse
praktiske
aspekter
bliver
øvet
ved
at
den
studerende
implementerer
en
række
algoritmer
som
afleveres
og
rettes
Der
er
ialt
obligatoriske
opgaver
hvoraf
de
fleste
er
programmeringsopgaver
Der
er
mere
specifik
information
på
kursets
hjemmesider
Kursusform
Ugentlige
forelæsninger
og
øvelser
samt
obligatoriske
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
som
forudsætter
at
de
obligatoriske
opgaver
er
afleveret
og
godkendt
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Kommunikationskompleksitet
Engelsk
navn
Communication
Complexity
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
En
vis
grad
af
matematisk
modenhed
som
f
eks
opnået
ved
at
genneføre
en
bachelorgrad
indeholdende
matematik
eller
et
avanceret
algoritmikkursus
A
certain
level
of
mathematical
maturity
as
obtained
during
a
undergraduate
university
mathematics
programme
or
completing
an
advanced
algorithms
course
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
kurset
kan
studenten
identificere
modellere
og
analysere
kommunikationsproblemer
i
informationsteknologiske
systemer
forbedre
kommunikationskritiske
dele
af
systemer
hjælp
af
algoritmiske
teknikker
fx
randomisering
ræsonere
omkring
optimaliteten
af
eksisterende
løsninger
redegøre
for
anvendelsen
af
kommunikationskompleksitet
i
andre
datalogiske
modeller
som
fx
datastrukturer
eller
boolske
kredse
anvende
grundlæggende
teknikker
og
begreber
fra
den
teoretiske
datalogi
specielt
kompleksitetsteori
og
tilfældighed
After
the
course
the
student
will
be
able
to
identify
model
and
analyze
communication
problems
in
IT
systems
improve
communication
critical
parts
of
systems
using
algorithmic
techniques
e
g
randomization
reason
about
optimality
of
existing
systems
explain
the
use
of
communication
complexity
in
other
models
within
computer
science
e
g
datastructures
or
boolean
circuits
apply
basic
techniques
from
theoretical
computer
science
in
particular
complexity
theory
and
randomness
Fagligt
indhold
Mange
informationsteknologiske
fænomener
kan
opfattes
som
en
række
af
kommunikationer
paralleldatamater
Internettet
distribuerede
systemer
osv
Ydermere
er
kommunikation
fremfor
udregning
ofte
flaskehalsen
i
et
beregningsproblem
For
eksempel
har
moderne
maskinarkitekturer
ekstremt
hurtige
processorer
som
udfører
beregningsopgaver
i
processorens
lokale
hukommelse
cache
meget
hurtigere
end
de
nødvendige
data
har
kunnet
flyttes
fra
og
til
den
eksterne
hukommelse
Konsekvensen
er
at
studere
disse
problemer
i
en
model
hvor
beregning
er
gratis
men
kommunikation
er
en
resurse
Kommunikationskompleksitet
er
en
ligefrem
og
underholdene
matematisk
teori
for
sådanne
beregningsprocesser
som
samtidig
er
både
elegant
og
kraftig
Det
er
en
af
de
få
kompleksitetsteorier
som
faktisk
har
held
med
at
analysere
sine
problemer
uden
at
appellere
til
ubeviste
og
vanskelige
antagelser
som
P
NP
Derfor
kan
kommunikationskompleksitet
også
betragtes
som
en
stimulerende
introduktion
til
teoretisk
datalogi
Anvendelser
for
kommunikationsmodeller
findes
i
netværk
parallelle
algoritmer
VLSI
kredse
og
datastrukturer
Det
sidste
har
forelæserens
specielle
opmærksomhed
Dette
er
et
grundlæggende
kursus
for
studenter
og
forkskere
i
teoretisk
datalogi
tilfældighed
kredse
netværk
og
informationsteori
Emner
Toparts
kompleksitet
med
og
uden
fast
opdeling
Flerparts
kompleksitet
Nondeterminisme
Randomisering
Forderlingskompleksitet
Min
max
princippet
Afrandomisering
Runder
Assymetrisk
kompleksitet
Relationer
Nedre
grænser
kombinatoriske
rektangler
matrixrang
ramseyteori
diskrepans
Anvendelser
netværk
vlsi
kredse
beslutningstræer
boolske
kredse
statiske
og
dynamiske
datastrukturer
turingmaskiner
Many
aspects
of
the
internal
and
external
workings
of
computers
can
be
viewed
as
a
series
of
communication
processes
parallel
computers
the
Internet
distributed
systems
etc
Moreover
communication
rather
than
computation
is
often
the
crux
of
a
computational
problem
For
example
modern
computers
have
extrememly
fast
processors
that
solve
computational
tasks
in
the
processor
s
cache
very
quickly
the
hard
part
of
the
problem
is
memory
access
reading
and
writing
large
blocks
of
information
These
problems
are
best
studied
in
a
model
where
computation
is
for
free
but
communication
is
a
ressource
Communication
complexity
is
a
very
straightforward
and
entertaining
but
elegant
and
rich
mathematical
theory
of
such
communication
processes
It
is
one
of
the
few
complexity
theories
in
computer
science
that
are
successful
in
analysing
the
complexity
of
the
problems
it
studies
without
relying
on
widely
accepted
but
unproven
and
probably
very
hard
assumptions
like
P
NP
and
thus
provides
a
stimulating
introduction
to
theoretical
computer
science
Applications
of
communication
models
include
computer
networks
parallel
algorithms
VLSI
circuits
and
data
structures
The
latter
application
will
have
the
lecturer
s
special
attention
This
is
an
essential
course
for
graduate
students
and
researchers
in
theoretical
computer
science
randomness
circuits
networks
and
information
theory
Kursusform
timers
forelæsning
om
ugen
kl
hvoraf
en
del
er
reserveret
til
gennemgang
af
regnede
øvelsesopgaver
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Godkendt
ikke
godkendt
med
intern
censur
på
baggrund
af
obligatoriske
afleveringsopgaver
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Logik
og
beregnelighed
Engelsk
navn
Logic
and
Computability
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
students
should
be
able
to
work
with
sets
and
functions
work
with
integer
and
real
numbers
perform
mathematical
proofs
Sprog
engelsk
Målsætninger
After
the
course
the
student
will
be
able
to
verify
validity
of
propositional
and
st
order
formulas
prove
completeness
theorems
for
propositional
and
st
order
logic
work
with
models
of
st
order
languages
and
st
order
theories
construct
models
with
prescribed
properties
apply
quantifier
elimination
techniques
distinguish
between
decidable
and
undecidable
problems
construct
key
examples
of
sets
and
functions
with
extremal
algorithmic
properties
evaluate
the
complexity
of
algorithmic
problems
Fagligt
indhold
The
subject
of
logic
is
inspired
by
questions
of
some
generality
What
is
the
relation
between
the
language
of
mayhematical
science
and
the
objects
it
talks
about
How
adequate
are
our
methods
of
gaining
mathematical
knowledge
Is
my
computer
better
than
yours
Mathematical
logic
attempts
to
answer
these
questions
while
remaining
an
exact
science
This
course
will
offer
a
reasonably
comprehensive
introduction
to
topics
and
methods
of
the
subject
In
particular
we
intend
to
cover
the
following
topics
basic
logical
calculi
models
and
theories
elements
of
recursion
theory
G
odel
incompleteness
Kursusform
Lectures
x
minutes
a
week
and
exercise
classes
x
minutes
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
During
the
course
there
will
be
given
a
set
of
hand
in
exercises
which
will
be
graded
with
a
score
There
will
be
a
minutes
oral
exam
graded
on
the
scale
For
those
that
do
not
score
a
sufficient
number
of
points
in
the
hand
in
exercises
during
the
course
the
exam
will
also
include
a
two
hours
written
exam
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
Mobile
Systemer
Engelsk
navn
Mobile
Systems
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
the
student
must
be
able
to
Design
implement
and
test
small
imperativeprograms
preferable
in
Java
Be
able
to
construct
programs
from
given
smaller
programs
program
templates
and
a
description
of
their
functionalities
Work
with
functions
and
real
numbers
The
above
requirements
may
be
optained
by
completing
mathematics
at
highschool
A
level
or
equivalent
and
taking
an
introductionary
programming
course
based
on
Java
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Having
completed
the
course
the
student
is
able
to
Explain
the
fundamental
functions
which
constitute
the
Wireless
Local
Area
Network
WLAN
IEEE
x
x
space
a
b
Explain
the
fundamental
limitations
imposed
by
the
wireless
medium
and
carry
out
a
Site
Survey
for
installation
of
a
WLAN
Explain
the
fundamental
methods
for
indoor
position
estimation
of
a
mobile
computer
using
a
WLAN
Explain
the
principles
of
shared
resources
in
mobile
networks
exemplified
by
Java
s
Jini
framework
Program
and
demonstrate
the
use
of
a
virtual
teleconference
system
using
audio
video
streams
implemented
in
Java
Media
Framework
JMF
and
Jini
Fagligt
indhold
Lectures
The
architecture
of
the
IEEE
x
Wireless
Local
Area
Network
WLAN
for
or
Mbit
sec
communication
Access
point
independent
basic
service
set
infrastructure
basic
service
set
distribution
system
frame
format
Medium
Access
Control
MAC
timing
beacon
frequency
hopping
and
synchronization
power
save
functions
the
wireless
medium
multipath
propagation
and
interference
wireless
local
area
network
site
survey
Indoor
position
estimation
of
mobile
computer
using
information
derived
from
the
IEEE
x
WLAN
Signal
strength
model
for
position
localization
Shared
resources
in
mobile
networks
including
mobile
code
and
lookup
services
exemplified
in
Java
s
JINI
framework
Modelling
shared
resources
in
mobile
networks
exemplified
in
the
Ambient
Calculus
br
Exercises
Exercise
Introduction
to
Java
Media
Framework
JMF
Exercise
Mobile
Multimedia
Streaming
r
Exercise
A
Teleconference
System
using
JMF
and
Jini
Kursusform
Lectures
hands
on
exercises
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Completed
exercise
Oral
examination
with
initial
hour
preparation
based
on
the
course
materials
Eksamensdato
Bemærkninger
The
course
is
given
in
a
cooperation
between
the
study
programs
Internet
Technology
and
Multimedia
Technology
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Kursets
navn
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
Engelsk
navn
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
bachelor
degree
in
computer
science
or
the
equivalent
thereof
Sprog
engelsk
Målsætninger
Upon
completion
of
this
course
the
student
will
be
able
to
specify
and
analyze
simple
concurrent
systems
in
particular
be
able
to
prove
whether
two
concurrent
systems
are
observationally
equivalent
be
able
to
point
out
different
forms
and
characteristics
of
mobility
and
explain
how
these
can
be
formally
described
and
analyzed
using
calculi
such
as
the
pi
calculus
understand
the
import
of
various
notions
of
bisimulation
and
use
these
notions
to
prove
properties
of
mobile
systems
be
able
to
compare
different
new
calculi
for
mobility
in
terms
of
expressiveness
Fagligt
indhold
The
course
will
be
based
primarily
on
the
book
Communicating
and
Mobile
Systems
the
Pi
calculus
by
Robin
Milner
and
thus
we
will
cover
the
following
topics
automata
sequential
processes
and
bisimulation
concurrent
processes
and
reaction
transitions
and
strong
equivalence
observation
equivalence
theory
and
examples
what
is
mobility
the
pi
calculus
and
reaction
applications
of
the
pi
calculus
sorts
objects
and
functions
commitmens
and
strong
bisimulation
observational
equivalence
Moreover
we
will
draw
on
recent
research
articles
describing
new
suggestions
for
calculi
for
mobility
such
as
the
ambient
calculus
Kursusform
Lectures
and
Exercises
Exercises
will
primarily
be
using
pencil
and
paper
e
g
proofs
of
relevant
properties
but
may
include
implementation
projects
e
g
implementing
an
interpreter
for
one
of
the
calculi
studied
in
a
programming
language
of
your
own
choice
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
The
course
will
be
graded
passed
not
passed
based
on
a
number
of
mandatory
exercises
to
be
handed
in
by
the
students
with
an
internal
examiner
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Netværk
og
protokoller
Engelsk
navn
Networks
and
Protocols
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
Have
benyttet
internettet
til
at
sende
email
og
finde
oplysninger
på
www
Kunne
læse
mindre
programmer
linier
i
Java
C
eller
lignende
Kunne
regne
og
arbejde
med
funktioner
mængder
og
binære
tal
Disse
forudsætninger
kan
for
eksempel
opnås
ved
at
følge
kurset
Grundlæggende
Programmering
senest
sideløbende
med
Netværk
og
Protokoller
Forudsætningen
om
at
kunne
regne
med
binære
tal
kan
være
opnået
ved
matematik
på
højt
niveau
i
gymnasiet
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Gennemførelsen
af
kurset
vil
give
dig
disse
kvalifikationer
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
e
post
besked
sendes
fra
en
datamat
til
en
anden
over
Internettet
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
webside
hentes
fra
en
WWW
server
givet
en
henvisning
til
en
webside
en
såkaldt
URL
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
et
navn
på
en
maskine
på
Internettet
omsættes
til
en
IP
adresse
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
TCP
protokollen
omdanner
en
upålidelig
dataforbindelse
til
en
pålidelig
dataforbindelse
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
man
splitter
lange
beskeder
op
i
små
pakker
og
derefter
samler
dem
igen
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
Internettet
forhindre
sammenbrud
i
overbeslastningssituationer
Du
skal
kunne
forklare
hvilke
slags
fysiske
forbindelser
som
almindeligvis
anvendes
til
opbygning
af
Internettet
og
hvilken
kapacitet
forbindelserne
har
Du
skal
kunne
forklare
de
væsentligste
sikkerhedsproblemer
i
Internettet
og
kunne
forklare
hvordan
de
takles
specielt
om
hovedprincipperne
i
kryptering
Du
skal
kunne
foretage
simple
målinger
af
forskellige
protokollers
effektivitet
Du
skal
kunne
skrive
et
simpelt
Java
program
der
implementerer
en
simpel
netværksprotokol
Acomplishing
this
course
will
give
you
the
following
qualifications
You
will
be
able
to
explain
how
an
email
message
is
sent
from
one
computer
to
another
over
the
internet
You
will
be
able
to
explain
how
a
webpage
is
retrieved
from
a
webserver
given
a
link
to
a
webpage
a
socalled
URL
You
will
be
able
to
explain
how
a
name
of
a
machoine
on
the
Internet
is
translated
to
an
IP
address
You
will
be
able
to
explain
how
the
TCP
protocol
convert
an
unreliable
dataconnection
to
a
reliable
connection
You
will
be
able
to
explain
how
large
messages
are
split
into
smaller
packages
and
how
they
are
reassembled
You
will
be
able
to
explain
how
the
internet
prevent
crash
in
a
situation
of
overload
You
will
be
able
to
explain
which
physical
connections
thet
most
commonly
are
applied
to
the
construction
of
the
Internet
and
the
capacity
of
these
You
will
be
able
to
explain
the
most
essential
security
problems
in
the
Internet
and
to
explain
how
they
are
tackled
especially
with
emphasis
on
the
main
principles
in
cryptography
You
will
be
able
to
carry
out
simple
measurements
of
the
efficiency
of
various
protocols
You
will
be
able
to
write
a
simple
Java
program
which
implements
a
simple
networkprotocol
Fagligt
indhold
Dette
kursus
gennemgår
hvordan
Internettet
rent
teknisk
er
skruet
sammen
hvorledes
netværk
er
opbygget
udfra
elektriske
forbindelser
og
hvorledes
sådanne
forbindelser
anvendes
til
at
udveksle
data
Der
gennemgås
hvorledes
såkaldte
protokoller
anvendes
til
at
definere
hvorledes
datamater
snakker
sammen
over
en
forbindelse
Mere
detaljeret
indeholder
kurset
en
historisk
oversigt
over
Internettet
og
netværk
generelt
En
introduktion
til
protokol
begrebet
En
forklaring
af
Internettets
væsentligste
applikationer
WWW
e
post
FTP
og
Telnet
En
forklaring
af
principperne
for
pakketransport
over
netværk
En
forklaring
af
algoritmerne
for
pålidelig
transport
over
et
netværk
En
forklaring
af
hvorledes
TCP
sender
en
sammenhængende
strøm
af
data
over
en
upålidelig
forbindelse
En
forklaring
af
principperne
for
behandling
af
overbelastningssituationer
En
forklaring
af
Internet
Protocol
En
beskrivelse
af
rutningsalgoritmer
En
forklaring
af
virkemåden
for
lokalnet
En
forklaring
af
virkemåden
for
en
modemforbindelse
herunder
kabling
mv
En
forklaring
af
streaming
audio
og
video
En
forklaring
af
grundliggende
sikkerhedsproblemer
i
Internettet
En
forklaring
af
principperne
for
kryptografi
En
forklaring
af
principperne
for
kontrol
af
autenticitet
og
såkaldt
Public
key
Certification
En
forklaring
af
sikker
e
post
via
PGP
En
forklaring
af
administration
af
netværk
herunder
SNMP
This
course
gives
a
thorough
description
of
how
the
Internet
is
constructed
technically
how
a
network
is
built
from
electrical
connections
how
such
connections
are
used
to
interchange
data
and
how
computers
communicate
over
a
connection
In
more
details
the
course
contains
A
historical
overview
og
the
Internet
and
networking
in
general
An
introduction
to
the
concept
of
a
protocol
An
explanation
of
the
essential
Internet
applications
WWW
e
mail
ftp
and
Telnet
An
explanation
of
the
principles
for
transport
of
packages
in
a
network
An
explanation
of
the
algorithms
fpor
reliable
transport
in
a
network
An
explanation
of
how
TCP
sends
a
coherent
stream
of
data
iover
an
unreliable
connection
An
explanation
of
the
principles
for
handling
situations
of
overload
in
a
network
An
explanation
of
Internet
Protocol
A
description
of
routing
algorithms
An
explanation
of
how
local
networks
work
An
explanation
for
how
a
modem
connection
works
including
cabels
etc
An
explanation
of
streaming
audio
and
video
An
explanation
ofessential
security
problems
in
the
Internet
An
explanation
of
the
principles
for
crytography
An
explanation
of
the
principles
for
controlling
autencity
and
socalled
public
key
certification
An
explanation
of
secure
e
mail
via
PGP
An
explanation
of
administration
of
networks
including
SNMP
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
med
hjælpelærer
Lectures
and
excercises
with
assisting
teacher
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
bedømmelse
efter
skalaen
oral
examn
judgement
using
the
sacle
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
afvikles
i
tidsrummet
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
Parallelle
Systemer
Engelsk
navn
Concurrency
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Du
skal
kunne
udvikle
og
implementere
simple
objektorienterede
programmer
Det
vil
være
en
fordel
at
have
kendskab
til
sproget
Java
Forudsætningerne
kan
f
eks
være
opnået
via
IT
C
s
kursus
Grundlæggende
Programmering
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
give
et
begrebsmæssigt
grundlag
for
forståelse
af
parallelle
systemer
samt
at
sætte
deltageren
i
stand
til
at
konstruere
mindre
parallelle
programmer
Der
vil
blive
lagt
vægt
på
modellering
af
parallelle
systemer
som
udgangspunkt
for
analyse
og
implementering
Efter
kurser
vil
du
kunne
beherske
grundlæggende
begreber
for
parallellisme
processer
synkronisering
og
kommunikation
kunne
anvende
modeller
for
concurrency
Petri
net
transitionssystemer
procesudtryk
kunne
benytte
verifikationsbegreber
Sikkerheds
og
aktivitetsegenskaber
invarianter
modelcheck
kunne
gøre
rede
for
synkroniserings
og
kommunikationsmekanismer
Semaforer
monitorer
synkron
og
asynkron
kommunikation
kaldmekanismer
Du
vil
kunne
bruge
disse
til
løsning
af
klassiske
problemer
kunne
gøre
rede
for
implementering
HW
arkitekturer
multiprogrammering
tråde
tråd
biblioteker
højniveau
sprog
tråd
processafvikling
kunne
beherskelse
af
trådprogrammering
i
Java
og
kunne
designe
og
konstruere
mindre
parallelle
systemer
som
fx
multitrådede
applikationer
kunne
gøre
rede
for
til
designprincipper
SW
arkitekturer
Fagligt
indhold
Kurset
dækker
følgende
emner
Modeller
for
concurrency
Petri
net
transitionssystemer
procesudtryk
Processer
og
tråde
tråde
i
java
Delte
objekter
og
gensidig
udelukkelse
Monitorer
invarianter
semaforer
begrænsede
buffere
Baglås
analyse
og
eksempler
Sikkerheds
og
Fremskridtsegenskaber
analyse
og
eksempler
Model
baseret
design
krav
modeller
implementation
Dynamiske
systemer
fair
allokering
master
slave
model
Beskedoverførsel
synkron
asynkron
rendezvous
Arkitekturer
Filter
pipeline
superwisor
worker
annoucer
listener
Systemer
med
tid
model
og
implementation
I
kurset
vil
der
blive
lagt
vægt
på
modellering
af
parallelle
systemer
som
udgangspunkt
for
analyse
og
implementering
Kursushjemmeside
Kursusform
Forelæsninger
mindre
obligatoriske
opgaver
teori
og
lab
øvelser
miniprojekt
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
med
karakter
efter
skalaen
I
løbet
af
semesteret
stilles
to
obligatoriske
afleveringsopgaver
og
et
mini
projekt
Aflevering
af
de
to
obligatoriske
opgaver
samt
aflevering
og
godkendelse
af
mini
projektet
er
en
forudsætning
for
at
kunne
tilmeldes
eksamen
Besvarelserne
vil
dog
ikke
indgå
i
karakteren
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Webprogrammering
Engelsk
navn
Web
Programming
Linie
Internetteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kursets
start
kunne
benytte
en
browser
kunne
skrive
grundlæggende
HTML
overskrifter
lister
ankre
i
en
tekst
editor
og
afprøve
koden
i
en
browser
kunne
skrive
små
programmer
i
et
imperativt
programmeringssprog
der
benytter
variable
løkker
iteration
læser
fra
filer
indeholder
procedurekald
med
parametre
De
fleste
af
disse
kvalifikationer
kan
opnås
ved
at
følge
kurset
Databasebaseret
Webpublicering
eller
kurset
Grundlæggende
programmering
på
IT
højskolen
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Den
studerende
vil
efter
kurset
kunne
benytte
Java
script
i
HTML
sider
gøre
rede
for
hvad
en
fler
lags
web
tjeneste
er
gøre
rede
for
hvad
XML
XML
schema
DTD
og
CSS
er
gøre
rede
for
hvad
validering
af
XML
og
skrive
validerende
XML
XHTML
og
WML
gøre
rede
for
forskellen
mellem
klient
script
programmer
og
server
script
programmer
typiske
anvendelser
og
fordele
ulemper
ved
hver
gøre
rede
for
fordelene
ved
at
adskille
form
og
data
repræsentere
et
givet
datasæt
i
XML
foretage
transformationer
af
XML
data
ved
hjælp
af
CSS
og
XSLT
udføre
og
gøre
rede
for
fordele
ulemper
ved
transformation
af
XML
på
henholdsvis
klienten
eller
serveren
benytte
en
relationel
database
herunder
foretage
SQL
forespørgsler
gøre
rede
for
princippet
bag
og
kunne
konstruere
en
sikker
login
mekanisme
benytte
webserverbaseret
adgangskontrol
gøre
rede
for
princippet
bag
og
kunne
benytte
sessioner
i
webtjenester
herunder
brug
af
cookies
gøre
rede
for
begrebet
samtidighedskontrol
herunder
specielt
læser
skriver
problemet
og
kunne
konstruere
systemer
med
flere
læsere
og
skrivere
til
en
database
der
undgår
problemet
benytte
alle
ovenstående
færdigheder
til
at
konstruere
en
dynamisk
web
tjeneste
med
login
og
samtidighedskontrol
der
understøtter
flere
typer
klienter
herunder
WAP
og
XHTML
klienter
Fagligt
indhold
Dette
kursus
gennemgår
de
nødvendige
begreber
og
teknikker
for
at
konstruere
de
centrale
elementer
i
pålidelige
og
sikre
avancerede
dynamiske
web
tjenester
Teknikkerne
afprøves
i
praksis
ved
ugentlige
øvelser
og
to
større
mini
projekter
Der
vil
blive
lagt
vægt
på
adskillelse
af
form
og
data
samt
præsentation
af
data
på
forskellige
platforme
konkret
XHTML
klienter
og
WML
klienter
I
denne
del
lægges
der
vægt
på
XML
og
XML
transformation
ved
hjælp
af
CSS
og
XSL
Vi
gennemgår
anvendelser
og
generelle
principper
for
klient
side
og
server
side
script
sprog
samt
konkret
syntaks
og
betydning
af
de
dele
af
Java
script
og
PHP
der
benyttes
til
at
lave
interaktive
dynamiske
web
sider
Vi
gennemgår
desuden
brug
af
relationel
database
og
forespørgselssprog
konkret
mySQL
og
SQL
indlejret
i
PHP
Yderligere
gennemgås
sessioner
og
adgangskonrol
i
web
tjenester
specielt
hvordan
man
benytter
cookies
og
implementerer
en
sikker
login
mekanisme
ved
hjælp
af
PHP
og
en
database
Endelig
gennemgås
problematikker
omkring
samtidighedskontrol
specielt
løsninger
til
det
klassiske
læser
skriver
problem
og
dets
relevans
for
web
tjenester
Kurset
blev
også
udbudt
i
efterårssemesteret
lektionsplan
op
yderligere
materiale
kan
findes
på
kursets
hjemmeside
Kursusform
Forelæsninger
timer
om
ugen
fra
timers
øvelser
fra
opgaveløsning
med
instruktorhjælp
om
ugen
obligatoriske
gruppeopgaver
hvor
teorien
benyttes
til
at
konstruere
et
fungerende
system
I
de
uger
hvor
der
laves
obligatoriske
opgaver
benyttes
øvelsestimerne
og
nyhedsgruppen
for
kurset
til
instruktorhjælp
og
der
gives
ikke
andre
øvelser
De
studerende
forventes
derfor
ikke
at
bruge
mere
tid
i
disse
uger
på
kurset
end
de
forventes
at
bruge
i
de
øvrige
uger
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
med
karakter
efter
skalaen
Godkendelse
af
de
to
obligatoriske
opgaver
i
løbet
af
semesteret
er
en
forudsætning
for
at
blive
indstillet
til
eksamen
Besvarelserne
indgår
dog
ikke
i
karakteren
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
afvikles
i
tidsrummet
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Billedanalyse
Engelsk
navn
Image
Analysis
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
prerequists
are
fulfilled
if
you
have
passed
Highest
level
of
high
school
math
Basics
of
programming
from
ITU
or
equivalent
Signal
processing
from
ITU
or
equivalent
The
prerequists
are
further
elaborated
below
A
Math
prerequists
Highest
level
of
high
school
math
or
equivalent
One
dimensional
Fourier
series
and
fourier
transform
complex
numbers
integration
and
differentiation
of
functions
of
several
variables
vector
and
matrix
algebra
B
Programing
prerequists
General
programing
skills
JAVA
itself
is
not
essential
The
essential
skills
are
Knowledge
of
simple
datastructures
Ability
to
construct
simple
programs
Ability
to
assess
on
the
efficiency
and
the
correctness
of
a
program
A
structured
approach
to
testing
of
small
programs
Matlab
programming
skills
Matlab
on
a
level
which
can
be
achieved
at
the
course
Signal
processing
That
is
the
ability
to
design
and
implement
small
matlab
programs
and
the
ability
to
understand
explain
and
make
minor
modifications
to
large
matlab
programs
C
Signal
processing
prerequists
The
student
can
answer
the
following
to
a
great
detail
including
describing
the
underlying
math
What
is
a
signal
a
measurement
noise
the
difference
between
an
analog
world
and
the
digital
world
one
dimensional
convolution
correlation
filtering
low
high
bandpass
filtering
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
objectives
of
the
course
is
to
introduce
the
students
to
the
basic
concepts
methods
and
algorithms
of
digital
manipulation
analysis
and
understanding
of
images
After
the
course
the
student
can
explain
the
basic
concepts
within
image
procesing
describe
the
related
methods
and
algorithms
develop
minor
image
processing
systems
implement
the
systems
in
the
language
Matlab
do
basic
programing
in
the
language
Matlab
construct
larger
image
processing
systems
by
concatenating
own
and
build
in
matlab
routines
In
this
way
theoretical
and
pratical
skills
in
the
use
development
and
programming
of
image
analysis
algortihms
are
gained
Fagligt
indhold
The
course
covers
subjects
in
global
image
processing
global
histograms
local
image
processing
local
histograms
filterings
perceptual
and
digital
color
theory
image
analysis
necessary
differential
geometry
feature
detection
template
matching
segmentation
and
image
understanding
pattern
recognition
scale
space
Examples
will
be
drawn
for
medical
imaging
and
industrial
applications
D
image
analysis
will
be
the
main
topic
but
D
image
analysis
on
medical
scannings
will
also
be
introduced
Kursusform
Lectures
Matlab
exercises
Class
room
exercises
mandatory
assigments
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Oral
examination
for
minuts
including
voting
and
feedback
leaving
about
minuts
of
examination
time
Mandatory
assigments
have
to
be
approved
but
are
not
part
of
the
grade
There
will
be
or
mandatory
assigments
during
the
semester
Eksamensdato
Bemærkninger
The
course
can
not
be
on
the
same
day
as
the
course
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
Computer
Vision
Engelsk
navn
Computer
Vision
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
prerequisites
are
fulfilled
if
you
have
passed
Bachelor
s
degree
in
computer
science
from
University
of
Copenhagen
or
equivalent
A
course
in
image
processing
and
pattern
recognition
A
graphics
course
introductory
computer
graphics
is
an
advantage
but
not
a
prerequisite
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Having
completed
the
course
the
student
will
acquire
a
fundamental
knowledge
of
computer
vision
to
enable
implementation
and
evaluation
of
basic
computer
vision
algorithms
Fagligt
indhold
The
course
will
include
theory
and
techniques
related
to
the
following
topics
Shape
from
X
calibration
stereo
flow
reconstruktion
active
vision
and
integration
of
visual
modules
Kursusform
Lectures
and
exercises
Sted
KU
DIKU
Nørre
Allé
Eksamensform
To
be
determined
Eksamensdato
To
be
determined
Bemærkninger
To
be
determined
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Aa
Sørensen
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
Computergrafik
Engelsk
navn
Computer
graphics
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Mathematics
at
Danish
Highschool
level
A
and
Basic
Programming
cannot
be
followed
simultaneously
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
purpose
of
this
course
is
to
introduce
the
students
to
computer
graphics
After
completion
of
this
course
the
student
will
be
able
to
write
C
programs
perform
basic
matrix
computation
for
perspective
projections
and
coordinate
transformations
and
write
a
program
for
visualizing
dimensional
polygons
write
a
ray
tracer
Fagligt
indhold
Computer
graphics
concerns
the
pictorial
synthesis
of
real
or
imaginary
objects
from
their
computer
based
models
Foley
et
al
The
course
will
consist
of
morning
lectures
followed
by
afternoon
exercises
The
lectures
will
focus
on
basic
understanding
of
the
mathematical
and
programming
concepts
and
the
exercise
will
focus
on
programming
experience
of
state
of
the
art
algorithms
As
with
most
computer
graphic
algorithms
this
course
will
use
the
C
programming
language
Other
topics
are
Lines
and
Curves
in
dimensional
D
Clipping
and
Raster
Scanning
in
D
Geometrical
Transformations
in
D
and
D
Curves
and
Surfaces
in
D
Hidden
Surface
Removal
in
D
Illumination
and
Shading
in
D
and
Ray
Tracing
Kursusform
Lectures
and
classroom
and
computer
exercises
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Oral
examination
with
weekly
reports
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Digital
Filmbehandling
Engelsk
navn
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
course
Image
analysis
from
ITU
or
equivalent
The
image
analysis
course
can
be
followed
simultaneously
but
some
concepts
might
be
used
in
Digital
Post
Processing
prior
to
presentation
in
Image
Analysis
course
The
course
Basics
of
programing
from
ITU
or
equivalent
JAVA
is
not
essential
but
the
general
methods
from
the
course
are
If
you
master
C
or
C
on
a
similar
level
that
is
fine
Minor
programing
project
or
a
program
course
on
a
high
level
than
basics
of
programing
This
prerequist
shall
insure
further
programing
experience
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Objectives
The
student
will
gain
an
overview
of
the
steps
involved
in
post
processing
of
cinema
movies
mainly
digital
post
processing
Knowledge
of
the
typical
problems
errors
and
damages
encountered
when
restoring
the
movie
Insight
into
the
most
common
restoration
solutions
including
how
to
detect
scratches
how
to
reconstruct
missing
data
using
spatial
and
or
temporal
information
and
tracking
of
moving
objects
The
participants
will
gain
some
hands
on
experience
with
the
software
tool
called
flint
running
on
a
SGI
octane
with
special
hardware
to
support
the
large
amount
of
data
The
participants
will
be
able
implement
their
own
plug
ins
so
called
sparks
to
the
flint
software
The
student
will
also
gain
general
knowledge
on
the
interplay
between
plugins
and
their
related
systems
So
basicly
what
is
a
plugin
Fagligt
indhold
The
focus
will
be
on
the
restoration
of
damaged
film
The
damage
has
occur
to
the
physical
film
so
typical
problems
are
dirt
and
sparkle
scratches
and
noise
due
to
both
the
photographic
process
and
the
decaying
materiale
itself
The
restoration
is
performed
soly
on
the
digitized
version
of
the
film
The
participants
will
work
with
the
the
post
processing
tool
flint
as
well
as
in
the
matlab
programming
enviroment
Plug
ins
to
the
flint
system
will
be
written
in
C
Basic
knowledge
of
C
will
be
gained
as
well
the
difference
and
similarity
between
C
and
JAVA
The
Flint
system
can
also
create
special
effects
and
more
The
ability
to
write
plug
ins
can
also
be
used
to
solve
problems
in
this
area
but
special
effects
will
only
be
covered
superficial
in
this
course
The
flint
software
is
a
small
version
of
the
software
inferno
running
on
top
end
SGI
machines
for
real
time
handling
of
movies
An
often
used
resolution
is
times
pixels
with
bits
for
representing
the
color
in
each
pixel
The
storage
used
for
one
frame
is
Mbytes
with
frames
per
second
an
hour
will
take
up
one
Tera
bytes
GBytes
storage
which
should
be
accessible
for
random
real
time
play
The
inferno
system
can
handle
this
the
small
flint
cannot
But
plug
ins
written
for
flint
can
be
used
without
changes
for
inferno
Flint
and
flame
is
product
from
discreet
http
www
discreet
com
post
The
Copenhagen
based
post
processing
company
Digital
Film
Lab
www
digitalfilmlab
com
has
an
inferno
system
and
is
collaborating
with
the
IT
University
of
Copenhagen
Digital
Film
Lab
is
interested
in
relevant
student
projects
If
projects
are
relevant
and
production
allow
it
it
will
possible
to
test
plug
ins
on
the
inferno
system
after
developing
on
the
flint
system
NOTE
that
since
ITU
only
has
one
SGI
machine
with
the
necessary
equipment
the
hands
on
exercises
on
the
SGI
will
be
spread
over
the
week
for
the
participants
You
can
only
expect
to
have
a
limited
number
of
hours
of
access
in
normal
office
hours
each
week
A
booking
system
will
be
set
up
Class
exercises
will
still
be
held
and
based
on
matlab
on
PC
plus
writing
of
code
and
check
for
syntax
errors
can
be
performed
on
PC
only
the
final
testing
of
plugins
will
be
performed
on
the
SGI
Kursusform
Lectures
Matlab
exercises
hands
on
flint
exercises
and
a
small
project
weeks
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Oral
examination
with
grade
after
approval
of
exercises
and
project
Eksamensdato
Bemærkninger
The
course
can
not
be
on
the
same
day
as
image
analysis
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Kursets
navn
Digital
Video
Technology
Engelsk
navn
Digital
Video
Technology
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Image
Processing
from
ITU
or
equivalent
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
aim
is
to
enable
the
participants
to
develop
equipment
and
applications
as
well
as
being
technically
responsible
within
digital
AV
production
Eg
equipment
for
film
TV
production
and
distribution
and
Internet
applications
Fagligt
indhold
The
course
especially
treats
the
techniques
of
digital
video
TV
and
film
production
and
distribution
The
course
covers
the
technically
aspects
of
the
whole
process
from
production
recording
editing
to
distribution
network
telecommunication
disks
film
The
course
treats
important
standards
and
formats
eg
MPEG
including
conversions
between
these
synchronization
time
coordination
of
image
sound
etc
Interactive
TV
set
top
boxes
variable
bandwidth
cascade
coding
distribution
and
contribution
of
TV
viewers
searching
in
video
databases
enhancement
og
images
Distribution
covers
cable
terrestrial
and
satellite
distribution
as
well
as
Internet
network
and
discs
Kursusform
Lectures
laboratory
work
and
excursions
Sted
DTU
Eksamensform
Approval
of
coursework
reports
pass
fail
examination
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Aa
Sørensen
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Introduktion
til
multimediesystemer
Engelsk
navn
Introduction
to
multimedia
systems
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Basics
of
Programming
can
be
followed
simultaniously
Sprog
engelsk
Målsætninger
The
objectives
are
to
introduce
the
students
to
the
physical
perceptual
and
computational
perspectives
of
sensing
stimuli
Sensing
stimuli
are
the
essential
data
in
a
multimedia
system
They
may
either
be
sensed
by
the
computer
through
cameras
microphones
mouse
etc
or
they
may
be
presented
by
the
computer
for
a
human
observer
via
a
screen
head
mounted
display
loud
speaker
force
feedback
devices
etc
The
student
passing
the
course
will
be
capable
of
programming
a
very
simple
networked
multi
media
system
taking
into
account
the
priciples
of
human
sensing
digital
representations
of
media
compression
of
media
multi
tasking
and
mutual
exclusion
networking
The
course
introduces
the
student
to
these
various
scientific
and
technological
fields
but
the
student
will
not
be
taught
in
sufficient
depth
in
these
areas
to
master
the
disciplines
This
must
be
acheaved
by
subsequent
course
and
project
work
Fagligt
indhold
In
order
to
provide
the
students
the
basic
knowledge
for
understanding
and
building
a
multimedia
system
the
course
covers
the
following
disciplines
Physics
Sensing
stimuli
are
physical
observables
photons
air
pressure
variations
forces
etc
The
course
will
provide
only
the
very
basic
concepts
necessary
for
understanding
sensing
stimuli
Psychophysics
The
human
sensory
system
transforms
the
physical
sensing
stimuli
into
neural
activity
In
order
to
represent
sensing
stimuli
digitally
the
student
must
understand
which
of
the
physical
properties
are
captured
and
transmitted
to
the
brain
by
the
human
sensory
system
The
course
will
provide
superficial
knowledge
of
the
human
visual
system
and
human
auditory
system
Computer
Science
The
computer
science
part
of
the
course
which
is
the
bulk
of
the
course
falls
in
parts
Digital
representation
of
sensing
stimuli
analog
to
digital
conversion
data
structures
Processing
of
sensing
stimuli
a
very
brief
introduction
to
signal
processing
image
analysis
computer
vision
computer
graphics
Transmission
of
sensing
stimuli
coding
compression
protocols
Synchronization
When
several
stimuli
are
processed
in
parallel
the
must
be
presented
synchronized
As
an
example
the
mouth
must
be
synchronized
with
the
speech
This
topic
include
multitasking
semafors
synchronization
Presentation
of
sensing
stimuli
digital
to
analog
conversion
Kursusform
Morning
lectures
and
afternoon
exercises
with
mandatory
weekly
reports
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Weekly
exercises
must
be
approved
Oral
examination
that
may
be
combined
with
examination
of
week
project
if
the
subject
of
this
falls
within
the
area
of
multimedia
systems
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Signalbehandling
Engelsk
navn
Signal
Processing
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Mathematics
at
highschool
A
level
or
equivalent
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Having
completed
this
course
the
student
is
able
to
explain
and
use
the
following
concepts
necessary
to
develop
functional
elements
for
multimedia
systems
which
use
audio
image
speech
and
tactile
input
output
in
the
human
system
interface
analog
to
digital
and
digital
to
analog
conversion
of
signals
the
discrete
time
representation
of
a
signal
the
output
of
a
discrete
time
system
as
a
convolution
the
auto
and
crosscorrelation
the
z
transform
and
finite
and
infinite
impulse
response
filters
the
Discrete
Fourier
Transform
DFT
and
the
Fast
Fourier
Transform
FFT
frequency
domaine
representation
of
filters
spectral
analysis
of
signals
by
using
the
FFT
Fagligt
indhold
Lectures
What
is
Digital
Signal
Processing
The
Concept
of
Frequency
in
Continuous
and
Discrete
Time
Analog
to
Digital
and
Digital
to
Analog
Conversion
Discrete
Time
Signals
and
Systems
Analysis
of
Linear
Time
Invariant
Systems
Implementation
of
Discrete
Time
Systems
Correlation
of
Discrete
Time
Signals
The
Z
transform
and
Digital
Filters
I
The
Z
transform
and
Digital
Filters
II
Frequency
Analysis
and
the
FFT
I
Frequency
Analysis
and
the
FFT
II
Available
Problem
classes
before
noon
on
problems
closely
related
to
the
lecture
Exercises
in
the
afternoon
The
exercises
are
carried
out
in
the
programming
language
Matlab
which
is
among
others
used
for
efficient
graphical
visualization
of
signals
and
functions
Introduction
to
Matlab
Elementary
Discrete
Time
Signals
Periodic
Signal
Generators
Sum
Scaling
and
Power
of
Signals
Response
of
Linear
Time
Invariant
Systems
Correlation
and
Time
Delay
Effects
in
Signals
Filters
and
the
Z
transform
Filter
Design
and
Characteristics
I
Filter
Design
and
Characteristics
II
Frequency
Analysis
of
Signals
I
Freqnency
Analysis
of
Signals
II
Kursusform
Lectures
before
noon
and
exercises
afternoon
The
exercises
are
carried
out
in
teams
of
two
students
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Oral
examination
after
approved
exercises
exercises
must
be
approved
prior
to
oral
examination
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Aa
Sørensen
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Symbolske
dynamiske
systemer
og
kodning
Engelsk
navn
Symbolic
dynamic
systems
and
coding
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
The
prerequisites
are
fulfilled
if
you
have
completed
a
bachelor
degree
in
computer
science
or
equivalent
have
a
mathematical
foundation
equivalent
to
first
year
undergradate
mathematics
major
e
g
mat
from
mathematics
major
Univeristy
of
Copenhagen
Having
completed
introductory
courses
in
information
theory
data
compresseion
or
cryptography
is
advantageous
but
not
a
prerequisite
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Having
completed
the
course
the
student
will
acquire
a
fundamental
knowledge
of
symbolic
dynamical
systems
and
code
construction
applied
on
digital
storage
Fagligt
indhold
The
course
will
discuss
models
for
digital
storage
such
as
DVD
modern
harddisks
etc
The
viewpoint
will
be
information
theoretical
Storage
is
viewed
as
a
transmission
over
time
through
a
channel
It
appears
that
some
data
sequences
are
more
exposed
to
error
during
storage
than
others
so
that
coding
of
data
before
storage
is
advantageous
An
important
parameter
in
this
coding
is
the
coding
rate
which
is
the
ratio
between
the
lengths
of
the
uncoded
and
coded
data
The
theory
for
symbolic
dynamic
systems
offers
a
strong
theoretical
foundation
for
solution
of
fundamental
coding
problems
in
conjunction
with
digital
storage
The
first
half
part
of
the
course
provides
an
introduction
to
symbolic
dynamic
systems
while
the
second
part
deals
with
applications
of
the
theory
notably
code
construction
If
possible
we
will
cover
the
following
topics
in
the
course
models
of
magnetic
nand
optical
storage
shift
space
topological
entropy
finite
state
codes
state
splitiing
of
graphs
the
ACH
algorithm
alternatives
to
ACH
theoretical
limits
for
the
strength
of
arbitrary
codes
complexity
of
code
construction
PRML
detection
convolution
codes
models
of
dynamic
systems
languages
for
shift
spaces
and
regular
languages
Kursusform
Lectures
and
exercises
Sted
KU
DIKU
Nørre
Allé
Eksamensform
Passed
not
passed
based
on
report
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Aa
Sørensen
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
Videregående
Billedanalyse
Engelsk
navn
Advanced
Image
Analysis
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Image
Processing
at
ITU
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
aim
is
to
give
the
student
knowledge
of
advanced
statistical
methods
and
models
for
analysing
image
data
and
give
the
student
the
competence
to
apply
these
techniques
in
different
applications
The
course
attempts
at
making
the
participants
recognize
that
the
use
of
appropriate
statistical
models
can
extract
useful
knowledge
from
image
data
knowledge
that
is
not
directly
accessible
In
the
course
a
series
of
advanced
image
analysis
techniques
will
be
presented
through
lectures
and
computer
exercises
Frequently
in
image
analysis
problems
we
have
well
structured
prior
information
about
the
visual
phenomenon
that
we
are
observing
In
the
course
we
will
formulate
the
inclusion
of
such
prior
information
in
the
analysis
by
use
of
the
Bayesian
paradigm
The
Bayesian
paradigm
combines
prior
information
and
observations
in
a
statistical
setting
Fagligt
indhold
Review
the
Bayesian
paradigm
and
utilise
it
for
a
series
of
purposes
e
g
segmentation
regularisation
restoration
The
prior
models
considered
in
the
course
include
Markov
Random
Field
image
models
for
modelling
texture
and
deformable
template
models
for
modelling
shape
Also
we
will
consider
the
analysis
of
multivariate
image
data
Here
the
purpose
is
extraction
of
relevant
information
data
mining
Furthermore
we
consider
the
application
of
greyscale
mathematical
morphology
for
extracting
structures
e
g
blobs
from
images
Geostatistics
is
the
statictics
of
spatial
dispersed
data
We
will
shortly
review
the
method
og
kriging
linear
interpolation
between
randomly
sampled
data
Finally
we
will
consider
the
problem
of
infering
D
structure
and
scene
camera
motion
from
a
video
stream
Kursusform
Lectures
weekly
computer
exercises
and
a
major
p
individual
assignment
Sted
DTU
Eksamensform
The
course
evaluation
is
based
on
computer
exercise
reports
and
the
point
individual
assignment
report
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Aa
Sørensen
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Virtual
Reality
Systemer
Engelsk
navn
Virtual
Reality
Systems
Linie
Multimedieteknologi
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Computergraphics
from
ITU
such
that
the
participant
is
able
to
implement
a
small
part
of
a
computer
graphics
system
in
C
C
Java
or
able
to
implement
a
small
application
using
a
graphics
package
f
inst
OpenGL
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Virtual
Reality
Systems
can
be
used
to
build
models
of
the
virtual
world
to
interact
with
that
world
and
to
get
the
feeling
of
being
immersed
in
that
world
Having
completed
this
course
the
student
is
able
to
explain
how
these
systems
are
built
which
hardware
and
software
is
used
in
the
systems
and
demonstrate
how
such
systems
can
be
integrated
in
multimedia
systems
and
graphics
systems
such
as
CAD
systems
Furthermore
it
is
the
aim
to
give
those
participants
who
are
familiar
with
ordinary
graphics
systems
an
overview
of
the
extensions
included
in
a
Virtual
Reality
system
and
to
give
them
the
opportunity
to
develop
algorithms
for
software
toolkits
and
apply
these
toolkits
to
develop
VR
oriented
multimedia
applications
and
to
evaluate
these
applications
Fagligt
indhold
Lectures
VR
system
architecture
compared
to
traditional
graphics
systems
Extensions
of
existing
graphical
packages
such
as
OpenGL
Performer
and
formats
as
VRML
X
D
Hardware
components
Graphics
Cards
Head
Mounted
Displays
Caves
Booms
Trackers
Data
gloves
and
D
mouses
Software
components
and
algorithms
Rendering
pipeline
Transformations
in
homogeneous
coordinates
and
using
quaternions
Projections
Parallel
projection
perspective
and
stereo
display
Model
simplification
Level
of
Details
Billboards
Model
interaction
Collision
detection
Culling
Latency
Sensor
Systems
D
Interaction
techniques
Selection
Manipulations
Navigation
Position
and
orientation
tracking
Physiology
and
perception
in
Virtual
Environments
Integration
of
VR
systems
in
D
multimedia
systems
Examples
of
application
areas
Scientific
Visualization
Design
Architecture
Entertainment
Games
Urban
Planning
Medical
applications
High
risk
areas
Education
and
training
Kursusform
Lectures
and
exercises
Sted
DTU
Eksamensform
Oral
examination
after
approved
exercises
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
john
Aa
Sørensen
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Avanceret
algoritmik
Engelsk
navn
Advanced
algorithms
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Kendskab
til
algoritmik
fra
et
introducerende
kursus
i
algoritmik
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
Kunne
løse
mere
avancerede
algoritmiske
problemstillinger
Kunne
løse
mere
komplekse
kombinatoriske
problemstillinger
Kunne
deltage
i
implementering
af
algoritmer
til
håndtering
af
store
datamængder
til
f
eks
søgemaskiner
bioinformatik
og
databaser
Fagligt
indhold
Kurset
er
tilrettelagt
således
at
det
kan
følges
af
studerende
som
har
haft
avancerede
datastrukturer
eller
blot
introduktion
til
algoritmik
Kurset
vil
berører
forskellige
algoritmiske
teknikker
som
f
eks
randomisering
approksimation
komplekse
analyseteknikker
De
teknikker
som
præsenteres
vil
være
særdeles
anvendelig
til
f
eks
søgemaskiner
bioinformatik
og
databaser
hvor
der
arbejdes
med
store
datamængder
Fokus
i
kurset
er
lagt
på
teknikkerne
frem
for
anvendelserne
Få
mere
information
om
algoritmekurser
på
IT
C
Kursusform
Forelæsninger
og
opgaveregning
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Kursusaktiviteten
bliver
bedømt
bestået
ikke
besåtet
uden
censur
baseret
på
aflevering
og
godkendelse
af
obligatoriske
opgaver
Dette
svaret
til
eksamensformen
Skriftlig
arbejder
uden
mundtlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Databasesystemer
Engelsk
navn
Database
Systems
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
eller
tilsvarende
forudsætninger
Kurset
kan
dog
tages
parallelt
med
grundlæggende
programmering
hvis
man
har
matematik
på
A
niveau
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
Målsætninger
Databaser
mødes
overalt
som
den
grundlæggende
mekanisme
til
lagring
af
og
søgning
i
store
strukturerede
datamængder
Det
er
vigtigt
at
kende
til
de
grundlæggende
regler
for
datamodellering
og
datamanipulation
i
forbindelse
med
databaser
for
at
kunne
forstå
opbygningen
af
systemer
hvor
databaser
indgår
Den
relationelle
og
i
stigende
omfang
den
objektrelationelle
model
for
design
af
databaser
mødes
overalt
i
kommercielle
produkter
Kurset
vil
fokusere
på
den
relationelle
model
Efter
kurset
skal
du
selvstændigt
kunne
udforme
og
argumentere
for
designet
af
en
database
og
du
skal
ligeledes
kunne
udføre
relevante
søgninger
på
databasen
Deruodver
bliver
du
introduceret
til
grundlæggende
relationel
databaseteori
praktisk
design
af
relationelle
databaser
samt
centrale
databasesystem
koncepter
såsom
transaktioner
og
recovery
samt
praktisk
SQL
programmering
Fagligt
indhold
Grundlæggende
databasebegreber
Den
relationelle
databasemodel
domæner
relationer
relationel
algebra
relationel
kalkule
Structured
Query
Language
SQL
datadefinition
domæne
og
integritetsspørgsmål
datamanipulation
Konceptionelt
databasedesign
Extended
Entity
Relationship
EER
modellering
transformation
til
den
relationelle
model
Logisk
databasedesign
funktionelle
afhængigheder
normalformer
normalisering
flerværdi
afhængigheder
højere
normalformer
integritet
Database
management
systemer
transaktioner
genetablering
samtidighed
sikkerhed
Det
skal
bemærkes
at
dette
kursus
er
et
meget
teoretisk
kursus
Der
vil
i
beskedent
omfang
være
maskinøvelser
i
oprettelse
af
og
forespørgsler
på
en
database
Desuden
vil
der
være
et
antal
obligatoriske
opgaver
der
skal
afleveres
og
godkendes
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
og
obligatoriske
afleveringsopgaver
der
skal
godkendes
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Engelsk
navn
Design
of
user
interfaces
and
data
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
IT
på
brugerniveau
Kendskab
til
programmering
er
en
fordel
men
ikke
nødvendigt
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
dette
kursus
er
at
gøre
dig
i
stand
til
at
designe
brugergrænseflader
på
en
systematisk
måde
Du
skal
både
tage
hensyn
til
brugerens
behov
psykologi
og
de
data
systemet
indholder
For
at
planlægge
systemets
dataindhold
skal
du
også
lære
at
modellere
data
Detaljeret
målbeskrivelse
Du
skal
kortfattet
kunne
beskrive
brugerens
arbejdsopgaver
og
arbejdssituation
Du
skal
kunne
forklare
hvad
brugervenlighed
er
og
hvordan
det
kan
måles
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
kognitive
forhold
som
gestalter
og
mentale
modeller
har
indflydelse
på
brugerens
opfattelse
af
et
system
Du
skal
kunne
opstille
en
datamodel
og
virkeliggøre
den
som
en
simpel
database
Du
skal
kunne
designe
en
grænseflade
systematisk
ud
fra
en
beskrivelse
af
arbejdsopgaverne
og
en
datamodel
Du
skal
kunne
udarbejde
prototyper
af
brugergrænsefladen
og
vurdere
hensigtsmæssigheden
af
forskellige
slags
prototyper
i
givne
situationer
Du
skal
kunne
teste
brugervenligheden
af
en
prototype
rapportere
fundne
problemer
og
give
forslag
til
forbedringer
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
man
i
et
samlet
udviklingsforløb
kan
udvikle
grænseflader
systematisk
Fagligt
indhold
Brugergrænsefladen
er
den
del
af
et
IT
system
man
ser
og
hører
som
almindelig
bruger
Det
er
f
eks
skærmbilleder
knapper
og
lydsignaler
Grænsefladen
afspejler
de
data
som
systemet
opbevarer
og
de
funktioner
det
udfører
En
vigtig
del
af
at
udvikle
systemet
er
at
designe
brugergrænsefladen
dvs
fastlægge
dens
udseende
og
funktion
Senere
virkeliggør
man
systemet
rent
teknisk
f
eks
ved
at
lave
et
program
men
det
er
ikke
emnet
for
dette
kursus
Om
systemet
er
let
at
lære
effektivt
og
behageligt
at
bruge
er
først
og
fremmest
et
spørgsmål
om
et
godt
design
af
brugergrænsefladen
Om
systemet
kan
udføre
de
opgaver
man
forventer
af
det
afhænger
også
af
om
det
kan
opbevare
de
relevante
data
Derfor
skal
man
også
designe
modellere
de
data
systemet
skal
indeholde
Mens
datamodellering
er
en
veludviklet
disciplin
som
de
fleste
praktikere
er
gode
til
står
det
straks
værre
til
med
brugergrænsefladen
Her
halter
praktikerne
bagefter
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
ugentlige
små
design
opgaver
studenterpræsentationer
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
på
timer
med
alle
hjælpemidler
dog
ikke
computer
eller
mobiltelefon
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Jan
Pries
Heje
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Design
og
designere
Engelsk
navn
Design
and
designers
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Viden
om
IT
som
det
f
eks
kan
opnås
på
kurserne
Grundlæggende
programmering
og
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
tager
udgangspunkt
i
at
de
fleste
virksomheder
ikke
længere
udvikler
deres
egne
IT
systemer
fra
bunden
de
baserer
sig
på
standardsystemer
Det
medfører
en
deling
af
arbejdsmarkedet
for
IT
folk
Nogle
får
ansættelse
i
virksomheder
der
udvikler
til
markedet
uden
at
kende
den
enkelte
kundes
behov
Andre
designer
IT
anvendelser
med
udgangspunkt
i
en
specifik
kundes
behov
Kurset
sigter
på
at
øge
deltagernes
kompetence
til
at
udføre
den
sidste
type
job
som
vi
kalder
forundersøgelse
eller
på
engelsk
design
Fagligt
indhold
Vi
vil
beskæftige
os
med
teori
om
og
metoder
til
design
samt
med
designeres
praksis
Vi
vil
læse
forskellige
forfatteres
bud
på
hvad
design
består
i
samt
hvordan
det
metodisk
kan
gribes
an
Deltagerne
skal
desuden
planlægge
og
gennemføre
en
mindre
forundersøgelse
Fokus
vil
være
på
design
forstået
som
en
proces
hvad
den
består
af
dens
indre
dynamik
teknikker
og
værktøjer
dens
resultater
samspil
med
de
øvrige
aktiviteter
i
organisations
og
systemudvikling
samt
hvordan
man
kvalificerer
sig
til
at
blive
en
bedre
designer
Du
vil
lære
at
planlægge
og
gennemføre
en
forundersøgelse
som
en
del
af
et
IT
projekt
Dvs
at
afklare
den
specifikke
kundes
behov
og
muligheder
at
designe
en
eller
flere
visioner
om
den
samlede
forandring
at
vurdere
konsekvenser
af
visionernes
gennemførelse
at
udforme
en
plan
for
designarbejdet
og
for
en
efterfølgende
realisering
af
den
valgte
vision
Designere
designer
altså
to
ting
en
vision
om
den
samlede
forandring
og
den
proces
der
fører
deltagerne
fra
idé
til
IT
anvendelser
i
brug
Hvordan
selve
realiseringen
senere
sker
er
ikke
emnet
for
dette
kursus
En
IT
anvendelse
består
i
denne
sammenhæng
af
såvel
IT
systemer
som
ideer
til
hvordan
arbejdet
kan
organiseres
med
disse
systemer
Og
de
pågældende
IT
systemer
vil
ofte
være
en
kombination
af
et
eller
flere
standardsystemer
et
eller
flere
specialudviklede
systemer
samt
programmel
der
sammenbinder
disse
Kursusform
Forelæsninger
seminar
designopgave
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
individuel
eksamen
med
udgangspunkt
i
sammenhænge
mellem
pensum
og
den
forundersøgelse
du
har
lavet
i
løbet
af
kurset
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Grundlæggende
programmering
Engelsk
navn
Introductory
programming
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
forventes
at
du
inden
kurset
kan
bruge
en
computer
under
et
af
operativsystemerne
Linux
MacOS
eller
Windows
til
at
sende
email
bruge
en
World
Wide
Web
browser
og
installere
nyt
software
kan
studere
og
arbejde
selvstændigt
under
vejledning
Sidstnævnte
vil
normalt
være
opfyldt
hvis
du
har
gennemført
en
bacheloruddannelse
eller
har
på
anden
måde
tilegnet
dig
tilsvarende
boglige
færdigheder
Det
vil
være
nyttigt
men
det
er
ikke
nødvendigt
hvis
du
har
forudgående
programmeringserfaring
eller
på
anden
måde
har
arbejdet
med
formel
notation
f
eks
formler
Kurset
tilrettelægges
efter
disse
forudsætninger
De
er
det
dog
i
sig
selv
ikke
garanti
for
at
du
vil
opnå
kursets
målsætning
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
skal
du
have
tilegnet
dig
følgende
praktiske
og
teoretiske
færdigheder
Du
skal
kunne
løse
mindre
programmeringsproblemer
i
Java
Til
det
formål
skal
du
kunne
benytte
simple
datatyper
tabeller
løkker
metoder
klasser
og
objekter
Du
skal
kunne
skrive
programmer
med
simple
grafiske
brugergrænseflader
Du
skal
kunne
skrive
programmer
med
simpel
input
output
Du
skal
have
en
grundlæggende
forståelse
af
hvordan
Java
programmer
afvikles
Derfor
skal
du
kende
til
Javas
lagermodel
og
vide
hvad
metodeaktiveringer
variable
objektreferencer
og
objekter
er
og
hvordan
de
indbyrdes
relaterer
til
hinanden
Du
skal
kunne
anvende
givne
programbiblioteker
Derfor
skal
du
kunne
forstå
en
Java
klasses
funktionalitet
ud
fra
dens
beskrivelse
dokumentation
og
du
skal
forstå
begreberne
nedarvning
inheritance
og
grænseflader
interfaces
inkl
metodesignaturer
method
signatures
og
undtagelser
exceptions
Du
skal
kunne
skrive
simple
nye
programmer
og
programbiblioteker
ved
objektorienteret
genbrug
af
eksisterende
programbiblioteker
Derfor
skal
du
kunne
anvende
nedarvning
af
klasser
og
grænseflader
Du
skal
kunne
forstå
at
et
programmeringsproblem
kan
løses
på
vidt
forskellige
måder
og
at
man
kan
vurdere
de
resulterende
programmers
effektivitet
og
korrekthed
uafhængigt
af
computeren
Du
skal
kende
til
grundlæggende
teknikker
til
systematisk
konstruktion
af
korrekte
programmer
Derfor
skal
du
bl
a
kunne
formulere
en
metodes
specifikation
dvs
hvad
den
skal
opnå
fremfor
hvordan
den
skal
kodes
og
du
skal
kende
til
systematisk
afprøvning
test
af
programmer
Kurset
fokusserer
på
individuelle
begreber
og
aspekter
af
programmering
og
programmeringssproget
Java
Det
er
ikke
et
formål
med
kurset
at
du
skal
skrive
egentlige
applikationer
som
anvender
dem
i
fællesskab
og
introducerer
dig
til
gængse
softwareteknologier
Du
anbefales
derfor
at
gennemføre
et
umiddelbart
efterfølgende
ugers
programmeringsprojekt
i
projektperioden
for
fuldtidsstuderende
eller
et
semesterprogrammeringsprojekt
på
et
senere
tidspunkt
for
deltidsstuderende
Fagligt
indhold
Programmer
er
basale
byggesten
i
alle
IT
systemer
Det
er
vigtigt
for
en
softwareudvikler
at
forstå
mulighederne
begrænsningerne
og
omkostningerne
ved
programmering
uanset
hans
eller
hendes
fremtidige
rolle
som
programudvikler
projektleder
designer
planlægger
eller
lignende
Kurset
giver
en
grundlæggende
introduktion
til
programmering
i
Java
Java
er
et
moderne
objekt
orienteret
sprog
der
letter
konstruktionen
af
grafiske
brugergrænseflader
dvs
skærmbilleder
med
menuer
knapper
osv
og
af
Internet
baserede
programmer
I
den
grad
det
er
muligt
i
et
første
programmeringskursus
vil
kurset
også
give
et
rudimentært
indblik
i
nogle
programmeringsbegreber
og
programmeringsteknikker
løsrevet
fra
det
konkrete
programmeringssprog
vi
bruger
Den
foreløbige
kursusplan
ser
således
ud
Introduktion
til
Java
variable
typer
værdier
Udtryk
og
ordrer
løkker
Klasser
og
objekter
Grafiske
brugergrænseflader
Oversættelse
og
køretid
fejlfinding
Klasser
og
objekter
Tabeller
Klassehierarkier
nedarvning
grænseflader
Appletter
og
grafik
Rekursion
Søgning
og
sortering
afprøvning
Undtagelser
exceptions
og
input
output
operationer
Der
bruges
programdviklingsmiljøet
BlueJ
som
er
udviklet
for
at
lette
undervisning
i
grundlæggende
programmering
med
Java
Der
stilles
ugentlige
obligatoriske
opgaver
som
består
af
både
programmerings
og
papir
og
blyant
opgaver
Du
skal
aflevere
og
besvare
ud
af
ugentlige
opgavesæt
tilfredsstillende
for
at
du
kan
gå
op
til
eksamen
Se
kursets
hjemmeside
for
yderlige
oplysninger
http
www
it
edu
courses
GP
Kursusform
Ugentlige
forelæsninger
øvelser
med
øvelsesvejleder
og
obligatoriske
opgaveafleveringer
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Fire
timers
skriftlig
eksamen
med
alle
hjælpemidler
undtaget
computer
og
andet
elektronisk
udstyr
Tilmelding
til
eksamen
kræver
godkendelse
af
mindst
ud
af
obligatoriske
opgavebesvarelser
Eksamensdato
Bemærkninger
Eksamen
afholdes
sammen
med
GPN
netbaseret
GP
Der
tages
forbehold
for
mindre
ændringer
i
beskrivelserne
af
målsætning
fagligt
indhold
og
forudsætninger
Der
tages
desuden
forbehold
for
en
mulig
udskiftning
af
lærebogen
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Engelsk
navn
Introduction
to
algorithms
and
data
structures
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
på
IT
C
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
give
den
studerende
en
grundlæggende
algoritmisk
forståelse
så
den
studerende
kan
forholde
dig
til
softwares
tid
og
pladsforbrug
beherske
de
mest
almindelige
algoritmiske
problemstillinger
der
opstår
i
en
softwareudviklingsproces
Har
en
solid
ballast
til
forståelse
af
andre
tekniske
kurser
Har
en
solid
forståelse
for
grundlæggende
principper
i
programmering
som
f
eks
rekursion
og
korrekthed
Kan
løse
mere
komplekse
programmeringsopgaver
Kurset
introduktion
til
algoritmik
og
datastruktur
kaldes
oftes
for
avanceret
programmering
Fagligt
indhold
Kurset
tager
udgangspunkt
i
forskellige
problemer
som
løses
ved
hjælp
af
udvalgte
emner
inden
for
fundamental
algoritmik
Emner
der
bliver
berørt
er
Metoder
til
sortering
og
søgning
Metoder
til
at
finde
korteste
vej
i
et
netværk
Metoder
til
kompakt
at
repræsentere
store
datamængder
Metoder
til
at
analysere
effektivitet
og
korrekthed
Metoder
til
at
programmere
rekursivt
Mere
detaljeret
vil
vi
f
eks
arbejde
med
Stakke
køer
lister
og
sekvenser
Prioritetskøer
balancerede
søgetræer
og
ordbøger
Sortering
og
selektion
Mængder
og
partitioner
Vi
vil
også
berøre
forskellige
analyseværktøjer
såsom
korrekthedsbeviser
via
invarianter
asymptotisk
analyse
og
notation
amortiseret
analyse
og
probabilistisk
analyse
Få
mere
detaljeret
information
om
algoritmekurser
på
IT
C
Kursusform
Ugentlige
forelæsninger
og
øvelser
samt
obligatoriske
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
fire
timer
som
forudsætter
at
de
obligatoriske
opgaver
er
afleveret
og
godkendt
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
må
ikke
tidsoverlappe
med
avanceret
algoritmik
Endvidere
må
det
helst
ikke
tidsoverlappe
med
webprogrammering
databasesystemer
og
objektorienteret
programmering
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
IT
projektledelse
Engelsk
navn
IT
project
management
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
IT
platforme
og
IT
organisation
sideløbende
eller
tilsvarende
viden
Kendskab
til
systemudvikling
er
en
betydelig
fordel
men
ingen
betingelse
Sprog
dansk
Målsætninger
At
give
deltageren
baggrund
for
i
en
senere
jobfunktion
at
høste
de
første
praktiske
erfaringer
med
IT
projektledelse
enten
som
projektleder
for
mindre
IT
projekter
eller
som
projektlederassistent
Kurset
har
introducerende
karakter
dvs
at
der
lægges
vægt
på
at
få
belyst
så
mange
aspekter
af
projektledelsesarbejdet
som
muligt
fremfor
at
gå
i
dybden
med
mange
delemner
Fagligt
indhold
Kurset
fokuserer
på
IT
projekter
hvori
udvikling
af
IT
systemer
typisk
adm
systemer
og
informationssystemer
er
et
hovedelement
Særlige
forhold
ifm
styringen
af
udviklingen
af
indlejrede
systemer
generelle
værktøjer
o
lign
inddrages
ikke
Kurset
giver
en
forståelse
for
samspillet
mellem
de
væsentligste
elementer
i
et
IT
projekt
Penge
hvor
meget
må
det
koste
Tid
hvornår
skal
det
være
færdigt
Viden
hvilken
viden
og
kvalifikationer
kan
skal
hhv
modtagerorganisation
og
systemudviklerorganisation
bidrage
med
og
hvilken
viden
skal
disse
tilføres
i
løbet
af
processen
Ønsket
funktionalitet
bredt
forstået
dvs
incl
arbejdsgange
og
opnåelse
af
forretningsmål
Kurset
diskuterer
hvordan
forskellige
forudsætninger
og
valg
hvad
angår
disse
parametre
medfører
forskellige
risici
for
proces
og
resultat
afhængig
af
den
konkrete
kontekst
Kurset
giver
med
baggrund
i
ovenstående
en
række
praktiske
metoder
værktøjer
og
anvisninger
på
hvordan
man
styrer
IT
projekter
fra
projektidé
til
evaluering
af
opnåelsen
af
de
forventede
forretningsmål
Efter
kurset
skal
du
kunne
redegøre
for
hvilke
discipliner
og
aktiviteter
der
indgår
i
ledelse
af
IT
projekter
samt
i
en
konkret
kontekst
kunne
foretage
en
analyse
af
hvilke
aktiviteter
der
er
kritiske
i
projektledelsen
kunne
beskrive
hovedindholdet
i
følgende
centrale
styringsdiscipliner
kvalitetsstyring
risikostyring
fremdriftsstyring
vidensstyring
kontraktstyring
økonomistyring
krav
ændringsstyring
samt
konfigurations
versionsstyring
kunne
redegøre
for
hovedindholdet
af
følgende
aktiviteter
kobling
til
forretningsstrategi
interessentanalyse
cost
benefit
analyse
estimering
udarbejdelse
af
projektplaner
projektorganisering
ledelse
af
projektteam
informationsstrategi
idriftsættelse
projektevaluering
på
et
overordnet
plan
kunne
redegøre
for
krav
til
modenheden
af
såvel
udviklerorganisation
som
modtagerorganisation
På
baggrund
af
ovennævnte
skal
du
først
og
fremmest
efter
kurset
være
i
stand
til
at
anvende
de
lærte
begreber
indenfor
de
nævnte
discipliner
til
at
analysere
problemstillingerne
i
konkrete
IT
projekter
samt
til
at
fungere
som
assisterende
projektleder
Kursusform
Ugentlige
lektioner
samt
udarbejdelse
af
synopsis
max
sider
om
en
case
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Ved
afslutningen
af
kurset
afleveres
en
sammenfattende
synopsis
om
et
undersøgt
konkret
IT
projektledelsesforløb
Synopsis
en
udarbejdes
i
grupper
som
den
enkelte
gruppe
hæfter
fælles
for
Den
mundtlige
eksamen
tager
udgangspunkt
i
den
udarbejdede
synopsis
men
foregår
individuelt
Der
gives
een
samlet
karakter
til
den
enkelte
studerende
for
synopsis
og
mundtlig
eksamenspræstation
Ved
evaluering
af
synopsis
og
mundtlig
eksamen
fokuseres
på
om
du
som
studerende
er
i
stand
til
i
konkret
analyse
at
anvende
begreber
teori
mv
fra
litteraturen
hvorimod
der
ikke
lægges
videre
vægt
på
evnen
til
at
reproducere
eksamenspensum
i
sig
selv
Eksamensdato
Bemærkninger
Jeg
vil
gerne
kunne
råde
over
lokalet
som
jeg
iøvrigt
ikke
har
nogen
krav
til
hele
tirsdagen
Ingen
særlige
krav
til
eksamensdatoer
udover
at
jeg
nok
skal
bruge
dage
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Kursets
navn
IT
strategi
Engelsk
navn
IT
strategy
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Gennemførsel
af
projektledelsesfag
på
IT
C
Kendskab
til
strategi
og
organisation
er
en
fordel
men
ikke
nødvendigt
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
dette
kursus
er
at
sætte
den
studerende
i
stand
til
at
analysere
og
beskrive
en
organisations
forretningsmæssige
situation
og
ud
fra
denne
at
vurdere
såvel
den
aktuelle
IS
IT
anvendelse
som
den
fremtidige
udvikling
samt
opstille
forslag
til
IS
IT
strategier
i
et
samspil
med
organisationens
overordnede
strategi
Den
studerende
skal
således
kunne
agere
som
den
strategisk
og
organisatorisk
tænkende
projektleder
Detaljeret
målbeskrivelse
Den
studerende
kan
forstå
organisationens
IS
IT
anvendelse
i
sammenhæng
med
dens
overordnede
strategi
Den
studerende
kan
forstå
behovet
for
informationssystemer
hvad
i
sammenhæng
med
tilgængelig
informationsteknologi
hvordan
Den
studerende
skal
kunne
forklare
hvad
strategi
og
organisation
er
ud
fra
forskellige
teoretiske
perspektiver
Den
studerende
skal
som
projektleder
kunne
indgå
i
de
arbejdsgrupper
der
arbejder
med
IT
IS
strategi
Den
studerende
kan
forstå
sammenhængen
mellem
teknologi
og
samfund
Fagligt
indhold
Tilegnelse
af
umiddelbart
anvendelig
viden
om
IS
IT
strategiudvikling
i
en
gensidig
vekselvirkning
med
organisationens
overordnede
strategi
kræver
en
kombination
af
teoretiske
studier
og
praktiske
erfaringer
samt
diskussioner
heraf
En
meget
væsentlig
del
af
kurset
vil
derfor
være
de
studerendes
studie
af
udviklingsarbejdet
i
et
konkret
IS
IT
forløb
Undervisningen
tager
udgangspunkt
i
en
konkret
model
for
IS
IT
strategiudvikling
og
kritisk
stillingtagen
til
anvendeligheden
af
denne
Desuden
vil
der
i
undervisningen
blive
behandlet
litteratur
der
beskriver
en
række
forskellige
tilgange
til
begrebet
strategi
og
organisation
Kursustemaer
Mission
vision
mål
effektivitet
omverdensinteressenter
netværk
og
outsourcing
samt
institutionel
kontekst
organisationsstruktur
beslutningsprocesser
kultur
læring
ændringsprocesser
motivation
ledelse
omgivelser
og
kommunikation
samt
informationsteknologiens
indflydelse
på
ovennævnte
temaer
Kursusform
Veksling
mellem
forelæsninger
cases
øvelser
og
gæsteundervisere
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Primære
Mundtlig
eksamen
baseret
på
synopsis
miniprojekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Kursets
navn
IT
støttet
samarbejde
Engelsk
navn
Computer
Supported
Cooperative
Work
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
Programmering
Det
vil
være
en
fordel
hvis
de
studerende
udover
programmering
har
en
basal
viden
om
datamodellering
og
net
teknologier
Sprog
dansk
Målsætninger
Dette
kursus
giver
de
studerende
et
teoretisk
grundlag
for
analyse
af
samarbejde
og
design
af
IT
baserede
systemer
som
understøtter
kommunikation
koordination
informationsdeling
m
v
mellem
brugere
som
samarbejder
Kurset
vil
lægge
stor
vægt
på
at
give
de
studerende
indblik
i
de
raffinerede
metoder
ved
hjælp
af
hvilke
samarbejdende
aktører
koordinerer
deres
aktiviteter
og
i
de
problemer
og
muligheder
IT
støtte
indebærer
Vægten
vil
ligge
på
at
give
en
forståelse
af
samspillet
mellem
brugssituationen
og
teknologiens
muligheder
og
begrænsninger
Fagligt
indhold
Kurset
vil
præsentere
teorier
og
begrebsrammer
for
at
forstå
samarbejde
gennemgå
analyser
af
forskellige
empiriske
studier
af
samarbejde
samt
diskutere
forskellige
typer
af
samarbejdsteknologier
som
f
eks
workflow
systemer
groupware
værktøjer
eller
fælles
dokumenthåndtering
Kurset
vil
blive
baseret
på
en
række
centrale
artikler
om
de
emner
der
gennemgås
Du
vil
få
et
begrebsapparat
til
at
gennemføre
en
analyse
af
de
centrale
aspekter
af
en
samarbejdssituation
og
til
at
kunne
diskutere
hvilke
former
for
IT
støtte
det
er
relevant
at
overveje
til
denne
situation
Desuden
vil
du
lære
at
vurdere
forskellige
typer
af
samarbejdsteknologier
i
forhold
til
konkrete
samarbejdssituationer
Kursusform
Forelæsninger
diskussioner
øvelser
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Gruppevis
aflevering
af
obligatoriske
opgaver
Individuel
mundtlig
eksamen
som
med
udgangspunkt
i
opgaverne
diskuterer
forskellige
centrale
temaer
fra
kurset
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Kursets
navn
IT
Platforme
og
Organisation
Engelsk
navn
IT
Platforms
and
Organisation
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
IT
på
brugerniveau
fx
svarende
til
et
PC
kørekort
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
dette
kursus
er
at
give
dig
en
paratviden
om
og
grundlæggende
forståelse
af
en
række
af
IT
verdenens
centrale
begreber
så
du
kan
begå
dig
mellem
IT
folk
Det
er
målet
at
du
efter
kurset
skal
kunne
snakke
fagligt
med
IT
folk
forklare
en
computers
opbygning
og
virkemåde
bruge
Windows
NT
og
bash
shell
en
under
Linux
til
almindelig
filhåndtering
og
andre
dagligdags
opgaver
på
en
PC
bruge
grundlæggende
HTML
samt
kende
til
XML
teknologierne
forklare
kapacitetsforhold
for
CPU
og
netværk
forklare
formålet
med
IT
i
organisationer
forklare
udviklingsprocessen
af
IT
systemer
og
dens
problemer
Fagligt
indhold
Kurset
er
bygget
op
således
at
vi
igennem
hele
forløbet
stiger
i
abstraktionsniveau
Vi
indleder
med
at
studere
computerens
inderste
kredsløb
ser
på
hvordan
kredsløb
og
andre
komponenter
sættes
sammen
til
en
computer
hvordan
basisprogrammellet
får
maskinen
til
at
virke
og
hvordan
applikationerne
kan
være
til
nytte
for
computerens
ejer
det
være
sig
enkelt
personer
erhvervs
virksomheder
eller
andre
typer
af
organisationer
Endelig
ser
vi
på
sikkerhedsmæssige
etiske
og
juridiske
aspekter
ved
anvendelsen
af
IT
Overskrifterne
på
kurset
er
Platformdelen
Computerens
opbygning
Netværk
Operativsystemer
Windows
NT
og
Linux
Organisationsdelen
Applikationer
og
deres
nytteværdi
Udviklingsprocessen
ved
IT
systemer
Sikkerhedsmæssige
og
etiske
aspekter
Dette
forløb
svarer
nogenlunde
til
det
forløb
der
er
beskrevet
lektionsplanen
for
efterårssemesteret
Kursusform
Forelæsninger
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
uden
forberedelse
Eksamensdato
Bemærkninger
Følger
semesteret
Der
skal
nok
bruges
eksamensdage
fx
og
juni
Eksamen
tidligst
juni
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Kursets
navn
Mobile
og
globale
brugergrænseflader
Engelsk
navn
Mobile
and
global
user
interfaces
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
kunne
designe
programmere
og
teste
mellemstore
programmer
have
kendskab
til
XML
eller
have
forudsætninger
for
selv
at
sætte
sig
ind
i
XML
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
kunne
designe
programmere
og
teste
en
brugergrænseflade
til
et
mobilt
eller
globalt
IT
system
kunne
analyse
en
given
brugergruppes
fysiske
og
kognitive
kapabilitet
Kende
til
og
i
en
given
situation
kunne
vælge
imellem
forskellige
interaktionsteknologier
ud
fra
selvstændigt
definere
kriterier
f
eks
ud
fra
en
analyse
af
et
IT
systemets
målgruppe
Kunne
gennemføre
en
Usability
test
analyse
resultaterne
af
testen
og
selvstændigt
kunne
anvende
test
og
analyseresultaterne
i
designet
af
en
brugergrænseflade
Kunne
diskutere
de
sociale
implikationer
forbiundet
med
mobile
og
globale
brugergrænseflader
Fagligt
indhold
Kurset
vil
omfatte
Overblik
over
menneske
maskin
interaktion
Det
særlige
ved
mobile
brugergrænseflader
det
særlige
ved
globale
brugergrænseflader
Fysiske
og
kognitive
kapabiliter
Grænsefladen
teknologier
og
heuristikker
Design
processen
Usability
Test
Kursusform
Forelæsninger
og
projekt
der
omnfatter
programmering
af
en
mobil
eller
global
grænseflade
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
med
udgangspunkt
i
projekt
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Jan
Pries
Heje
Kursusansvarlig
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Kursets
navn
Objekt
orienteret
programmering
Engelsk
navn
Object
oriented
programming
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
GP
At
man
har
udviklet
og
testet
et
mindre
Java
program
fx
som
et
ugers
projekt
efter
GP
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
lære
centrale
elementer
i
objektorienteret
programmering
eksemplificeret
med
Java
sproget
Dette
opnås
dels
gennem
forelæsning
og
litteraturlæsning
men
også
gennem
væsentlige
mængder
praktisk
arbejde
med
mindre
programmeringsopgaver
Forelæsningerne
konkretiserer
teorien
ved
at
der
hyppigt
vises
kørende
kode
på
projector
Målet
er
at
du
skal
forstå
og
beherske
objektorienterede
faciliteter
i
Java
sproget
Herunder
hvordan
disse
faciliteter
basalt
set
bruges
men
også
hvorfor
faciliteterne
er
der
og
vigtigst
af
alt
hvordan
man
bruger
faciliteterne
på
en
hensigtsmæssig
måde
Selvom
kurset
er
meget
centreret
omkring
Java
vil
det
ofte
blive
pointeret
at
Javas
måde
at
håndtere
tingene
på
ikke
er
den
eneste
sande
og
rigtige
løsning
Vi
vil
til
tider
skele
til
andre
sprog
hvorved
det
tydeligt
fremstår
at
Java
er
udformet
på
baggrund
af
en
række
designvalg
som
har
haft
både
positive
og
negative
konsekvenser
set
i
forhold
til
alternative
løsningsmuligheder
Kurset
er
en
naturlig
fortsættelse
af
Grundlæggende
Programmering
GP
På
OOP
vil
vi
i
minimalt
omfang
repetere
elementer
fra
GP
hvorefter
vi
dels
bygger
videre
på
de
emner
der
allerede
er
berørt
på
GP
derudover
introducerer
og
gennemgår
vi
adskillige
helt
nye
emner
Efter
kurset
vil
du
have
en
solid
baggrund
for
at
følge
videregående
praktiske
og
teoretiske
kurser
Fagligt
indhold
forelæsning
Klasser
referencer
og
objekter
Kurset
indeledes
med
en
præcisering
af
klasse
og
objektbegrebet
herunder
hvordan
felter
hhv
metoder
kan
tilhøre
enten
objekter
eller
en
klasse
Vi
sammenligner
reference
variable
og
primitive
variable
herunder
begreberne
by
value
og
by
reference
Begreberne
objektidentitet
og
objekttilstand
defineres
og
operatorerne
og
equals
gennemgås
i
den
forbindelse
Sidst
ser
vi
på
variable
i
forskellige
sammenhænge
dvs
som
felter
parametre
og
lokale
variable
forelæsning
Initialisering
oprydning
mm
Vi
starter
med
at
beskrive
begrebet
initialisering
Herefter
ser
vi
på
hvordan
og
hvorfor
Java
sikrer
initialisering
af
parametre
lokale
variable
felter
og
objekter
samt
hvad
alternativet
til
tvungen
initialisering
ville
være
Ifm
intialiseringen
af
objekter
gennemgås
hvordan
constructors
kan
bruges
til
at
sikre
objekter
altid
initialiseres
til
en
gyldig
tilstand
Herefter
ser
vi
på
frigørelse
af
hukommelse
samt
variable
og
objekters
levetid
Specielt
fokuserer
vi
på
automatisk
garbage
collection
samt
hvad
alternativet
ville
være
og
den
medfølgende
risiko
for
dangling
pointers
og
memory
leaks
forelæsning
Indkapsling
og
pakker
Denne
forelæsning
handler
om
hvorfor
og
hvordan
man
kan
modularisere
og
indkapsle
I
den
forbindelse
gennemgås
reduktion
af
kompleksitet
vha
abstraktion
herunder
begreberne
grænseflade
og
implementation
Konkret
ser
vi
på
Javas
packages
og
classes
som
begge
kan
bruges
ifm
modularisering
og
vi
gennemgår
Javas
synlighedsmekanismer
dvs
public
protected
default
og
private
I
forbindelse
med
indkapsling
vises
hvordan
private
felter
samt
get
og
set
metoder
kan
være
med
til
at
sikre
at
objekter
altid
bibeholdes
i
en
gyldig
tilstand
forelæsning
Komposition
og
nedarvning
Denne
forelæsnings
hovedtema
er
genbrug
af
kode
i
objektorienterede
sprog
Objektorienterede
sprog
fremhæves
ofte
som
gode
mht
genbrug
Vi
ser
på
to
grundlæggende
metoder
til
genbrug
i
oop
nemlig
nedarvning
og
komposition
delegation
forelæsning
Polymorfi
og
arbejde
med
typer
Et
centralt
begreb
i
oop
er
polymorfi
Vi
ser
på
hvordan
objekter
af
én
type
vha
polymorfi
betyder
mange
former
indenfor
visse
regler
kan
betragtes
som
om
de
var
af
en
anden
type
Endvidere
ser
vi
på
alle
de
regler
der
gør
at
man
kalder
Java
et
typestærkt
sprog
hvordan
lyder
reglerne
og
hvad
gør
de
godt
for
I
forbindelse
med
polymorfi
ser
vi
også
på
typekonvertering
dvs
upcast
og
downcast
samt
overriding
af
metoder
og
dynamisk
binding
af
disse
under
kørsel
forelæsning
Interfaces
og
indre
klasser
På
denne
forelæsning
vender
vi
tilbage
til
adskillelsen
i
grænseflade
og
implementation
idet
Javas
interfaces
kan
betragtes
som
rene
grænsefladedefinitioner
I
den
forbindelse
diskuterer
vi
nedarvningen
af
type
hhv
implementation
samt
multipel
nedarvning
vs
multipel
subtyping
Sidst
ser
vi
på
indlejrede
klasser
der
er
klasser
defineret
indeni
andre
klasser
herunder
hvordan
de
laves
og
hvad
de
gør
godt
for
forelæsning
Collections
et
alternativ
til
arrays
På
denne
forelæsning
ser
vi
på
Javas
indbyggede
datastrukturer
Øvelserne
forud
for
forelæsningen
har
præsenteret
en
liste
datastruktur
samt
to
forskellige
implementationer
af
denne
array
hhv
hægtet
liste
På
denne
forelæsning
beskrives
de
abstrakte
datatyper
der
er
indbygget
i
Java
Collection
List
Set
Map
etc
og
nogle
af
de
klasser
der
implementerer
disse
abstrakte
datatyper
Endvidere
sammenligner
vi
Collections
med
arrays
og
diskuterer
hvad
de
skal
bruges
til
forelæsning
Fejlhåndtering
Exceptions
På
denne
forelæsning
gennemgås
Javas
fejlhåndteringsmodel
Vi
ser
hvordan
man
kan
håndtere
fejl
hvordan
man
man
signallere
problemer
og
hvordan
man
laver
sine
egne
fejltyper
Vi
sammenligner
Javas
tvungne
fejlhåndtering
med
sprog
der
ikke
har
eksplicit
fejlhåndtering
Der
gives
endvidere
eksempler
på
hvordan
exceptions
kan
bruges
til
at
sikre
objekter
holdes
i
gyldig
tilstand
forelæsning
Tråde
Threads
På
denne
forelæsning
beskrives
begrebet
tråde
og
der
gives
eksempler
på
hvordan
man
programmerer
med
tråde
i
Java
Endvidere
ser
vi
på
et
par
problemer
som
man
ricikerer
at
løbe
ind
i
når
man
programmerer
med
tråde
fx
deadlocks
forelæsning
Input
Output
I
O
På
denne
forelæsning
ser
vi
på
indhentning
af
data
til
et
program
og
det
modsatte
eksternalisering
af
data
fra
et
program
Herunder
ser
vi
på
brugen
af
filer
sockets
byte
strømme
vs
tekst
strømme
samt
serialisering
af
objekter
Vi
ser
endvidere
på
hvordan
tråde
og
I
O
kan
bruges
i
sammenhæng
blocking
calls
ifm
I
O
og
pipes
mellem
tråde
forelæsning
Swing
Her
skal
vi
se
på
et
Java
API
til
at
opbygge
brugergrænseflader
med
Vi
ser
på
Javas
event
model
komponent
model
og
layout
managers
Vi
ser
hvordan
man
indlejrer
komponenter
indeni
hinanden
komposition
og
derved
sammensætter
en
brugergrænseflade
Desuden
ser
vi
på
hvordan
man
kan
adskille
model
og
funktionalitet
fra
brugergrænsefladen
i
ens
kode
forelæsning
UML
og
programmeringsværktøjer
På
denne
forelæsning
repeteres
og
opsamles
der
på
diagramnotationen
UML
Desuden
præsenteres
et
par
programmer
og
værktøjer
som
kan
være
nyttige
at
anvende
når
man
laver
større
Java
programmer
Kursusform
Hver
uge
er
der
ca
timers
forelæsning
og
timers
øvelser
Der
skal
skal
hver
uge
afleveres
en
besvarelse
på
et
sæt
obligatoriske
opgaver
Der
er
i
alt
opgavesæt
hvoraf
de
skal
afleveres
rettidigt
og
godkendes
for
at
man
kan
gå
til
eksamen
Den
studerende
skal
være
instillet
på
at
bruge
ca
timer
på
kurset
om
ugen
alt
i
alt
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Bøger
kopier
noter
osv
må
medtages
dog
ikke
computer
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Kursets
navn
Programmeringssprog
Fortolkere
og
oversættere
Engelsk
navn
Programmering
languages
Interpreters
and
translators
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
og
desuden
et
kursus
der
bygger
videre
på
programmering
for
eksempel
Objekt
orienteret
programmering
Operativsystemer
og
maskinnær
programmering
Introduktion
til
Algoritmer
og
Datastrukturer
Parallelle
systemer
Det
er
en
stor
fordel
at
kende
mere
end
ét
programmeringssprog
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Gennemførelse
af
kurset
vil
give
dig
disse
kvalifikationer
Du
skal
kunne
læse
og
konstruere
leksikalske
og
syntaktiske
beskrivelser
af
kildesprog
Du
skal
kende
til
regulære
udtryk
grammatikker
og
grammatikklasser
Du
skal
kunne
konstruere
en
syntaksanalysator
ud
fra
en
grammatik
ved
hjælp
af
givne
værktøjer
Du
skal
kende
til
abstrakt
syntaks
dvs
intern
repræsentation
af
kildeteksten
og
kunne
udvide
syntaksanalysatorer
til
at
konstruere
abstrakte
syntakstræer
Du
skal
kunne
beskrive
programudførelse
dynamisk
semantik
ved
hjælp
af
begreberne
omgivelse
værdi
continuation
og
exception
Du
skal
kunne
formalisere
programudførelse
ved
konstruktion
af
en
fortolker
Du
skal
kunne
beskrive
programmers
velformethed
statisk
semantik
ved
hjælp
af
begreberne
typesystem
og
typetjek
Du
skal
kunne
beskrive
simple
abstrakte
datamaskiner
med
begreberne
instruktion
register
evalueringsstak
omvendt
polsk
notation
returstak
og
aktiveringsposter
kontekststak
Du
skal
kunne
oversætte
programmer
til
maskinkode
for
en
simpel
abstrakt
datamaskine
Fagligt
indhold
I
teknologisk
innovative
projekter
skal
man
undertiden
opfinde
beskrive
og
håndtere
ikke
trivielle
dataformater
f
eks
specialiserede
web
skripts
konfigureringsdata
og
lignende
Jo
mere
betydning
man
lægger
ind
i
sådan
et
dataformat
jo
mere
ligner
det
et
specialiseret
programmeringssprog
ofte
kaldet
et
domæne
specifikt
sprog
Kursets
første
hovedemne
er
brugen
af
grammatikker
og
syntaksanalyse
til
at
beskrive
domæne
specifikke
sprog
brugen
af
abstrakt
syntaks
til
repræsentation
af
programmer
og
brugen
af
syntaksanalyse
til
systematisk
omsættelse
fra
tekst
til
intern
repræsentation
Der
findes
forskellige
slags
programmeringssprog
imperative
sprog
f
eks
C
objekt
orienterede
sprog
f
eks
Java
Smalltalk
og
funktionssprog
f
eks
Lisp
Scheme
Standard
ML
statisk
typede
sprog
Java
Standard
ML
og
dynamisk
typede
sprog
Lisp
Scheme
Kursets
andet
hovedemne
er
at
belyse
de
forskellige
slags
sprog
ved
hjælp
af
fortolkere
dvs
programmer
der
udfører
andre
programmer
Et
program
skrevet
i
f
eks
C
Java
eller
Standard
ML
skal
oversættes
til
maskinkode
før
det
kan
udføres
på
datamaskinen
Oversættelsen
sker
typisk
i
faser
syntaksanalyse
statiske
tjek
typetjek
og
generering
af
maskinkode
Kursets
tredje
hovedemne
er
statiske
tjek
og
generering
af
maskinkode
til
abstrakte
maskiner
herunder
Java
Virtual
Machine
eller
Microsoft
Intermediate
Language
en
del
af
NET
platformen
Kurset
bruger
funktionssproget
Standard
ML
til
at
præsentere
de
forskellige
emner
da
det
er
særlig
velegnet
til
dette
formål
Du
skal
altså
også
lære
Standard
ML
i
dette
kursus
Kursusform
Forelæsninger
ugentlige
opgaver
øvelser
med
øvelsesvejleder
Det
er
muligt
efter
kurset
at
lave
et
fireugersprojekt
om
konstruktion
af
en
oversætter
for
et
model
programmeringssprog
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
med
bøger
noter
osv
men
uden
datamat
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Jan
Pries
Heje
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Kursets
navn
Systemudvikling
Engelsk
navn
Software
Engineering
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
De
studerende
skal
før
kurset
kunne
udvikle
mindre
programmer
f
eks
svarende
til
det
niveau
der
kan
opnås
på
kurset
Grundlæggende
Programmering
Kunne
udarbejde
en
lidt
større
datamodel
for
et
IT
system
fx
svarende
til
det
niveau
som
kan
opnås
på
et
af
kurserne
Databasesystemer
eller
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
har
til
formål
at
give
dig
indgående
kendskab
til
systemudvikling
Du
skal
kende
en
række
forskellige
metoder
teknikker
og
værktøjer
Du
skal
desuden
selv
kunne
anvende
de
i
praksis
mest
udbredte
teknikker
og
værktøjer
Efter
kurset
vil
den
studerende
Kunne
forklare
de
typiske
faser
i
et
systemudviklingsforløb
og
kunne
gøre
rede
for
forskellige
systemudviklingsmodellers
fordele
og
ulemper
Kunne
analysere
en
given
problemstilling
og
skrive
en
simpel
kravspecifikation
for
et
mindre
IT
system
Kunne
opstille
og
dokumentere
det
overordnede
design
arkitekturdesign
af
et
mindre
IT
system
Kunne
opstille
og
dokumentere
et
detaljeret
design
for
et
mindre
IT
system
Kunne
programmere
en
del
af
det
detaljerede
design
Kunne
gennemføre
en
test
op
imod
en
del
af
en
kravspecifikation
et
arkitekturdesign
og
en
designspecifikation
Kunne
forklare
hvad
konfigurationssstyring
er
og
organisere
konfigurationshåndteringen
i
et
mindre
projekt
Kunne
forklare
hvad
kvalitetsstyring
er
samt
planlægge
og
gennemføre
kvalitetsreviews
i
et
mindre
projekt
Kunne
forklare
hvad
risikostyring
er
og
hvordan
det
hænger
sammen
med
henholdsvis
systemudvikling
og
projektledelse
Være
orienteret
om
de
typiske
problemstillinger
ved
den
organisatoriske
implementering
af
et
mindre
IT
system
Fagligt
indhold
Det
detaljerede
faglige
indhold
af
kurset
omfatter
Introduktion
til
systemudvikling
Kravspecifikation
Struktureret
analyse
og
design
Designprincipper
og
arkitektur
Objektorienteret
analyse
og
design
Kvalitetstyring
og
test
Konfigurations
og
dokumentstyring
Risikostyring
Metrikker
og
måling
Organisatorisk
implementering
I
faget
indgår
et
obligatorisk
projekt
hvor
den
enkelte
studerende
som
en
del
af
en
storgruppe
personer
udvikler
et
system
Til
udviklingen
anvendes
enten
struktureret
eller
objektorienteret
analyse
og
design
teknikker
Kursusform
Forelæsninger
og
projekt
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
med
udgangspunkt
i
projektet
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Jan
Pries
Heje
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
Videregående
objekt
orienteret
programmering
Engelsk
navn
Advanced
object
oriented
programming
Linie
Softwareudvikling
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
kende
de
væsentligste
objekt
orienterede
programmeringsbegreber
som
klasser
indkapsling
nedarvning
polymorfi
interfaces
exceptions
tråde
og
synkronisering
kunne
designe
og
implementere
mindre
Java
programmer
over
klasser
metoder
kunne
download
e
og
installere
Java
udvidelser
og
skrive
shell
scripts
bat
filer
eller
selv
sætte
sig
ind
hvordan
man
gør
Forudsætning
og
kan
fx
være
opnået
via
IT
C
s
kursus
Objekt
orienteret
programmering
Sprog
dansk
Målsætninger
Formålet
med
kurset
er
at
lære
de
studerende
om
Programming
in
the
large
Programmering
af
et
større
system
hvordan
griber
man
det
an
Efter
kurset
vil
den
studerende
kunne
opdele
et
større
system
i
overskuelige
enkeltdele
ved
hjælp
af
teknikker
som
use
cases
class
mining
sekvensdiagrammer
og
design
patterns
kunne
implementere
et
større
system
på
en
måde
så
det
bliver
robust
og
virker
efter
hensigten
ved
hjælp
af
teknikker
som
design
by
contract
automatiseret
test
fejlhåndtering
og
performancemålinger
kunne
programmere
ved
hjælp
af
avancerede
programmeringsteknikker
som
persistens
og
trådprogrammering
Fagligt
indhold
Kurset
vil
dels
gennemgå
de
teknikker
der
er
nævnt
i
afsnittet
Målsætning
ovenfor
For
at
sikre
at
de
studerende
også
får
praktisk
erfaring
med
de
præsenterede
teknikker
vil
kursets
øvelses
del
komme
til
at
bestå
i
udviklingen
af
et
enkelt
større
system
Målet
er
at
de
studerende
får
lavet
et
godt
design
får
implementeret
dette
design
som
et
program
skelet
samt
får
implementeret
udvalgte
detaljer
af
systemet
i
en
sådan
grad
at
de
studerende
får
en
fornemmelse
af
om
designet
er
blevet
godt
samt
at
systemet
kan
demonstreres
Kursusform
Forelæsninger
eftermiddag
øvelser
næste
uges
formiddag
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
uden
skriftlige
arbejder
min
til
eksamination
pr
studerende
inkl
minutter
til
votering
og
min
til
feedback
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Engelsk
navn
Tools
and
Concepts
in
Programming
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
formelle
forudsætninger
Anbefalede
forudsætninger
At
man
har
fulgt
eller
samtidig
følger
kurset
Indledende
Programmering
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
målsætning
Kurset
skal
give
den
studerende
et
begrebsmæssigt
grundlag
for
programudvikling
og
skal
desuden
give
et
overblik
over
et
udvalg
af
de
redskaber
og
metoder
en
programmør
kan
benytte
sig
af
Mere
konkret
er
målet
at
den
studerende
skal
beherske
følgende
emner
Syntax
af
programmeringssprog
grammatikker
EBNF
Repræsentation
af
data
i
maskinen
vurdering
af
lagerforbrug
Håndkøring
af
programmer
herunder
virkefelt
procedurekald
og
referencer
Elementær
software
engineering
afprøvning
test
dokumentation
Rekursion
ift
iteration
Sortering
udvalgs
og
flettesortering
Søgning
binær
søgning
Datastrukturer
lister
træer
stakke
køer
Elementær
kompleksitetsteori
logaritmisk
polynomiel
og
eksponentiel
tid
Fagligt
indhold
Kendskab
til
grundliggende
datalogiske
begreber
er
en
forudsætning
for
at
kunne
designe
og
implementere
velstrukturede
programmer
og
er
ydermere
en
forudsætning
for
på
kvalificeret
vis
at
beskæftige
sig
med
datalogi
generelt
Kurset
vil
gennemgå
et
udvalg
af
grundlæggende
begreber
og
metoder
der
bruges
ved
programmering
og
programudvikling
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Eksamensform
Skriftlig
timers
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
T
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
Databaser
Engelsk
navn
Databases
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Der
er
ingen
formelle
forudsætninger
De
anbefalede
forudsætninger
er
Der
forudsættes
en
hvis
færdighed
i
programmering
f
eks
fra
at
have
fulgt
kurset
Indledende
Programmering
og
forinden
eller
samtidig
at
have
fulgt
kurset
Begreber
og
Redskaber
til
Programmering
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
det
skal
give
en
generel
forståelse
af
databaser
deres
anvendelse
og
fundament
Mere
konkret
er
det
hensigten
at
den
studerende
skal
få
kendskab
til
databasesystemers
opbygning
blive
fortrolig
med
design
af
databaser
dels
ved
brug
af
specielle
notationer
bl
a
Entity
Relationship
diagrammering
og
dels
ved
analyse
igennem
normalisering
få
overblik
over
de
vigtigste
modeller
for
databasesystemer
samt
få
grundig
indsigt
i
den
vigtigste
den
relationelle
model
blive
fortrolig
med
databasesprogene
relationel
algebra
samt
SQL
og
endelig
få
kendskab
til
hvordan
man
programmerer
applikationer
til
et
databasesystem
Fagligt
indhold
Der
introduceres
til
systemer
modeller
sprog
samt
design
i
forbindelse
med
databaser
Systemer
og
sprog
vil
bl
a
blive
understøttet
af
praktiske
øvelser
med
et
fuldt
udbygget
databasesystem
Oracle
og
centrale
elementer
om
arkitektur
for
databasesystemer
vil
blive
berørt
Under
datamodeller
vil
vægten
blive
lagt
på
de
aktuelle
den
relationelle
den
deduktive
og
den
objektorienterede
med
udgangspunkt
i
den
basale
teori
for
disse
der
for
de
to
førstnævntes
vedkommende
er
logik
eller
mængdeteori
Databasesprog
vil
blive
præsenteret
ved
eksempler
og
vægten
vil
blive
lag
på
SQL
Der
skal
gives
en
kortfattet
introduktion
til
den
teoretiske
tilgang
til
databasedesign
herunder
normaliseringsteori
og
til
den
praktiske
herunder
design
v
hj
a
semantisk
rige
modeller
såsom
ER
modellen
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
T
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
Distribuerede
Systemer
Engelsk
navn
Distributed
Systems
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Der
er
ingen
formelle
forudsætninger
Kurset
er
videregående
Svarende
til
kurset
DigiKomm
Digital
kommunikation
forudsættes
Kendskab
til
maskinarkitetktur
netværksarkitektur
og
netværksprotokoller
et
indledende
kendskab
til
proces
og
trådbegrebet
synkronisering
af
og
kommunikation
mellem
processer
tråde
herunder
semaforer
fjernprocedurekald
og
sockets
Svarende
til
kurset
OOP
objektorienteret
programmering
forudsættes
kendskab
til
objektorientering
samt
programmeringserfaring
herunder
et
vist
kendskab
til
og
erfaring
i
at
arbejde
med
flertrådet
programmering
Sprog
dansk
Målsætninger
At
de
studerende
opnår
kendskab
til
distribuerede
systemer
og
til
praktisk
konstruktion
af
distribuerede
systemer
Distribuerede
systemer
er
systemer
der
består
af
flere
programmer
som
arbejder
sammen
om
at
løse
en
opgave
og
som
er
fordelt
på
forskellige
maskiner
De
enkelte
dele
kan
evt
være
skrevet
i
forskellige
programmeringssprog
fx
C
C
Java
og
eller
afvikles
på
forskellige
operativsystemer
fx
Unix
Linux
Windows
MacOS
på
samme
eller
forskellige
maskintype
Det
kan
være
løsere
forbundne
systemer
som
f
eks
en
webserver
og
en
webbrowser
eller
den
indre
struktur
af
en
kompleks
website
med
database
søgemaskine
e
handel
m
m
Det
er
også
et
formål
med
kurset
at
udbygge
de
studerendes
kendskab
til
operativsystemer
herunder
til
procesbegrebet
hvilket
er
en
vigtig
forudsætning
for
at
opnå
indsigt
i
distribuerede
systemer
Fagligt
indhold
Centrale
begreber
vil
være
Processer
og
tråde
på
den
enkelte
maskine
herunder
synkronisering
og
kommunikation
mellem
processer
henholdsvis
tråde
Kommunikation
mellem
processer
på
forskellige
maskiner
sockets
og
fjernprocedurekald
Design
af
distribuerede
applikationer
herunder
design
patterns
og
designmålsætninger
som
sikkerhed
skalerbarhed
fejl
tolerance
og
tilgængelighed
I
den
praktiske
del
af
kurset
herunder
øvelserne
vil
følgende
emner
være
centrale
Som
et
praktisk
indfaldsvinkel
til
arbejdet
med
processer
vil
vi
arbejde
med
C
programmer
der
bruger
systemkald
til
processkabelse
og
inter
proces
synkronisering
og
kommunikation
Der
vil
være
en
kort
introduktion
til
C
Vi
skal
arbejde
med
sockets
til
at
etablere
kommunikation
mellem
f
eks
et
Java
program
på
en
maskine
og
et
C
program
på
en
anden
maskine
Vi
skal
også
arbejde
med
Javas
fjernprocedurekald
mekanisme
Remote
Method
Invocation
RMI
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Eksamensform
Skriftlig
afleveringsopgave
med
aflevering
ved
afslutning
af
faget
inden
projektperioden
som
danner
udgangspunkt
for
en
kort
mundtlig
eksamen
Opgaven
kan
laves
i
grupper
af
eller
studerende
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
V
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Niels
Christian
Juul
og
Niels
Jørgensen
Kursusdag
Kursets
navn
Indledende
programmering
Engelsk
navn
Introduction
to
Programming
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
formelle
forudsætninger
Anbefalede
forudsætninger
Kendskab
til
computere
på
brugerniveau
Sprog
dansk
Målsætninger
At
indøve
basale
datalogiske
færdigheder
og
give
fortrolighed
med
datalogisk
tankegang
så
den
studerende
selvstændigt
kan
designe
og
implementere
et
velstruktureret
mindre
program
Mere
konkret
skal
den
studerende
beherske
følgende
centrale
emner
fra
procedurel
programmering
Kontrolsætninger
for
if
og
while
sætninger
løkker
i
flere
niveauer
Variable
og
datatyper
heltal
boolske
værdier
flydende
tal
tekststrenge
Datastrukturer
tabeller
også
i
flere
dimensioner
Metoder
overførsel
af
parametre
funktioner
med
returværdi
simple
værdier
tabeller
objekter
referencer
Fra
objektorienteret
programmering
skal
følgende
elementære
emner
beherskes
Objekter
new
felter
metoder
Nedarvning
udvidelse
af
klasser
med
felter
og
metoder
Desuden
skal
den
studerende
have
kendskab
til
input
output
undtagelser
og
generiske
metoder
Fagligt
indhold
Programmering
er
et
af
datalogiens
mest
grundlæggende
emner
og
mange
andre
datalogiske
discipliner
bygger
videre
på
den
kunnen
og
viden
der
opnås
gennem
at
lære
at
programmere
Kurset
vil
gennemgå
basale
strukturer
og
teknikker
der
er
karakteristiske
for
imperativ
programmering
Desuden
vil
kurset
give
en
introduktion
til
objekt
orienteret
programmering
Der
vil
generelt
blive
lagt
vægt
på
praktisk
brug
af
basale
programmeringsteknikker
Det
programmeringssprog
der
vil
blive
brugt
i
undervisningen
er
Java
der
er
et
moderne
højniveau
programmeringsprog
Udover
at
være
et
generelt
anvendeligt
programmeringssprog
er
Java
kendetegnet
ved
at
have
faciliteter
der
letter
konstruktionen
af
grafiske
brugergrænseflader
og
er
desuden
velegnet
til
udvikling
af
Internet
baserede
programmer
Følgende
emner
ligger
umiddelbart
uden
for
kurset
men
kan
evt
inddrages
i
et
afsluttende
eksempel
Rekursive
metodekald
rekursive
datatyper
metode
overskrivning
og
late
binding
interface
og
abstrakte
klasser
objektbeskyttelse
GUI
applets
Kursusform
Forelæsninger
og
laboratorieøvelser
Sted
RUC
Roskilde
Eksamensform
Aflevering
af
obligatoriske
opgaver
Intern
prøve
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
V
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Engelsk
navn
Interactive
Systems
and
Project
Management
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
formelle
forudsætninger
Der
forventes
en
hvis
erfaring
med
programmering
f
eks
fra
forinden
eller
samtidig
at
have
fulgt
kurset
Indledende
Programmering
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
Målsætninger
I
kurset
behandles
emnerne
interaktive
systemer
systemudvikling
og
projektledelse
Fokus
er
at
opbygge
en
forståelse
og
indledende
tilegnelse
af
metoder
teknikker
og
værktøjer
som
erfaringsmæssigt
kan
bidrage
effektivt
til
systematisk
udviklingsarbejde
hvis
kompleksitet
forudsætter
studier
af
brugskonteksten
kreativt
design
evaluering
og
iteration
Heri
indgår
evne
til
samarbejde
i
en
projektgruppe
målrettet
ledelse
samt
konstruktiv
dialog
med
eksterne
kunder
brugere
Fagligt
indhold
Systemudvikling
omhandler
design
konstruktion
indførelse
og
brug
af
edb
baserede
informationssystemer
i
organisationer
I
de
senere
år
er
også
udvikling
af
programmel
produkter
til
et
marked
eller
fx
til
Internettet
som
frie
tjenesteydelser
blevet
spændende
nye
fænomener
Informationssystemer
ses
som
en
helhed
der
ud
over
den
edb
tekniske
del
også
omfatter
tilknyttede
maskiner
og
værktøjer
arbejdsprocesser
og
som
det
vigtigste
mennesker
Systemudvikling
involverer
normalt
en
kompliceret
mængde
af
fagligt
vidtspændende
arbejds
og
læreprocesser
der
nødvendigvis
må
kobles
tæt
hvilket
kræver
mange
menneskers
målrettede
samarbejde
Effektiv
og
bekvem
indretning
af
menneske
datamaskine
interaktion
har
ofte
vist
sig
at
indebære
særlig
vanskelige
udfordringer
Udvikling
af
systemernes
brugerflader
må
derfor
tillægges
ekstra
opmærksomhed
Systemudviklingsaktiviteterne
er
normalt
organiseret
i
projekter
og
samarbejde
og
ledelse
er
helt
afgørende
for
et
vellykket
resultat
Her
koster
manglende
omhu
og
forsømmelser
dyrt
både
i
små
og
store
projekter
Kurset
vil
give
de
studerende
en
overordnet
og
samtidig
så
vidt
muligt
en
konkret
og
personlig
forståelse
af
udvikling
af
interaktive
systemer
og
projektledelse
heraf
Som
led
i
kurset
indgår
et
gennemgående
udviklingsprojekt
hvor
de
studerende
i
grupper
skal
problemformulere
kravanalysere
og
designe
et
mindre
interaktivt
system
i
samarbejde
med
brugere
Dette
projekt
kan
eventuelt
føres
videre
til
løsning
af
en
afgrænset
programmeringsopgave
i
projektperioden
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Eksamensform
Afleveringsopgave
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
P
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
Objektorienteret
Programmering
Engelsk
navn
Object
Oriented
Programming
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Der
er
ingen
formelle
forudsætninger
De
anbefalede
forudsætninger
er
Fulgt
kurset
eller
Indledende
programmering
Fulgt
kurset
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Gennemført
et
projekt
svarende
til
projektet
på
TIT
semester
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
formål
er
kvalificere
den
studerende
til
at
beherske
og
anvende
centrale
begreber
og
teknikker
i
forbindelse
med
udvikling
af
objektorienterede
programmer
Undervisning
i
objektorienteret
programmering
er
mere
end
undervisning
i
syntaks
og
semantik
for
et
objektorienteret
programmeringssprog
Beherskelse
af
objektorienteret
programmering
kræver
fortrolighed
med
objektorienterede
begreber
samt
færdighed
i
at
kunne
anvende
disse
effektivt
og
systematisk
ved
udvikling
af
programmer
Målet
er
at
den
studerende
efter
gennemførelse
af
kurset
er
fortrolig
med
de
vigtigste
begreber
inden
for
objektorienteret
programmering
herunder
indkapsling
nedarvning
og
polymorfi
og
kan
anvende
disse
i
praksis
kan
anvende
det
objektorienterede
programmeringssprogs
forskellige
faciliteter
bl
a
til
realisering
af
grafiske
brugergrænseflader
netværksbaserede
programmer
og
programmer
med
samtidighed
kan
anvende
en
grafisk
notation
til
beskrivelse
af
objektorienterede
programmer
Fagligt
indhold
Kursets
indhold
kan
overordnet
beskrives
ved
følgende
punkter
Klassebegrebet
klasser
objekter
referencer
indkapsling
nedarvning
polymorfi
Modularisering
grænseflader
indre
klasser
pakker
Fejlhåndtering
undtagelser
Indlæsning
og
udskrivning
strømme
filer
serialisering
Samtidighed
tråde
synkronisering
Netværksprogrammering
sockets
fjerntliggende
metodekald
Grafiske
brugergrænseflader
grafiske
komponenter
hændelser
layout
Designmønstre
Kursusform
forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Eksamensform
Afleveringsopgave
der
eksamineres
mundtligt
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
T
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
Kursets
navn
Systemudvikling
i
organisationer
Engelsk
navn
Design
in
an
Organizational
Context
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Indledende
Programmering
Kursus
der
introducerer
til
systemudvikling
fx
kurset
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Følgende
emner
forudsættes
bekendt
og
de
gennemgås
kun
kort
på
kurset
Projektetablering
Planlægning
med
referencelinier
Interview
dokumentanalyse
frihåndstegninger
Diagnostisk
og
virtuel
kortlægning
Gennemført
datalogisk
projekt
som
har
givet
erfaring
i
at
planlægge
implementere
afprøve
og
dokumentere
et
middelstort
IT
system
fx
opnået
gennem
ECTS
projekt
på
Tværfaglig
IT
udviklings
semester
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
skal
give
kompetence
til
at
designe
IT
anvendelser
set
i
en
bestemt
organisatorisk
kontekst
dvs
med
udgangspunkt
i
en
konkret
kundes
behov
behovsrettet
fokus
Kurset
skal
gøre
de
studerende
i
stand
til
at
planlægge
og
gennemføre
et
systemudviklingsprojekt
i
en
udvalgt
virksomhed
Systemudviklingsprojektet
omfatter
en
mindre
forundersøgelse
dvs
forløbet
fra
den
initielle
etablering
af
et
større
IT
projekt
og
frem
til
en
skitse
af
en
udbudsforretning
og
skal
inkludere
en
plan
og
strategi
for
realiseringen
af
de
foreslåede
IT
anvendelser
Kurset
skal
have
én
gennemgående
øvelse
case
hvor
de
studerende
selv
planlægger
og
gennemfører
en
forundersøgelse
i
en
virksomhed
efter
eget
valg
Kurset
skal
understøtte
TIT
semester
IT
anvendelse
som
inkluderer
analyse
af
mål
behov
og
problemer
relateret
til
IT
inden
for
et
udvalgt
fagområde
Kurset
skal
understøtte
TIT
projektkravet
om
anvendelsen
af
IT
indenfor
andet
fagområde
Dvs
at
kurset
skal
kunne
støtte
studerende
i
parallelt
at
lave
et
ECTS
projekt
der
lever
op
til
denne
binding
Specielt
til
TIT
skal
kurset
således
kunne
understøtte
at
de
analyserer
et
udvalgt
fagligt
område
som
de
efterfølgende
designer
og
udvikler
IT
anvendelser
til
Fagligt
indhold
Kurset
består
af
søjler
hvoraf
de
tre
første
vægtes
Analyse
af
den
udvalgte
organisation
bl
a
vha
strategianalyse
Analyse
af
fagspecifikke
kompetencer
bl
a
vha
etnografiske
teknikker
Systemudvikling
i
samarbejde
med
brugere
bl
a
vha
Participatory
Design
teknikker
Undersøgelse
af
domænespecifikke
standard
IT
systemer
inden
for
det
udvalgte
fagområde
De
to
førstnævnte
søjler
benyttes
som
indgang
til
udvikling
af
overordnede
betingelser
design
principper
samt
krav
tekniske
organisatoriske
og
arbejdspraksisrettede
m
m
til
IT
i
den
valgte
organisatoriske
kontekst
Den
tredje
søjle
omhandler
design
og
udvikling
af
IT
anvendelser
Den
fjerde
søjle
omfatter
en
afklaring
af
eksisterende
standard
IT
systemer
inden
for
det
udvalgte
fagområde
Kursusform
Kursusformen
er
en
blanding
af
forelæsninger
og
oplæg
øvelser
i
grupper
fremlæggelser
af
grupperne
resultater
fra
deres
case
oplæg
om
udvalgt
litteratur
og
vejledning
af
grupperne
ift
deres
case
og
deres
oplæg
Kurset
og
øvelsen
casen
skal
metodisk
være
bygget
op
omkring
en
praktisk
forundersøgelse
i
en
organisatorisk
kontekst
dvs
Etablering
og
ledelse
af
en
forundersøgelse
delvist
forudsat
fra
kursus
i
introduktion
til
systemudvikling
Afklaring
af
den
udvalgte
kundes
rekvirentens
mål
behov
og
mulighed
Evt
udvikling
og
afprøvning
af
prototyper
Design
af
visioner
om
den
samlede
forandring
elementer
hertil
forudsat
fra
kursus
i
introduktion
til
systemudvikling
Vurdering
af
mulige
standard
IT
løsninger
økonomi
og
konsekvenser
af
visionernes
gennemførelse
Udarbejdelse
en
strategi
og
plan
for
realisering
af
visionerne
Sted
RUC
Roskilde
Eksamensform
Mundtlig
prøve
på
basis
af
udarbejdet
rapport
afleveringsopgave
der
eksamineres
mundtligt
Ved
prøven
skal
den
studerende
redegøre
for
sammenhænge
mellem
pensum
teori
og
øvelsen
casen
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
P
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Jesper
Simonsen
Kursusdag
Kursets
navn
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Forståelse
for
storyboarding
flowcharting
evne
til
at
formidle
og
strukturere
ideér
Håndtere
basal
billedbehandling
herunder
alpha
kanaler
og
gif
animation
Kunne
designe
og
implementere
simple
tekstbaserede
html
sider
Det
er
ikke
noget
krav
at
man
har
kendskab
til
programmering
men
studerende
uden
en
sådan
må
påregne
en
merindsats
Den
studerende
må
påregne
anskaffelse
af
programmet
Flash
kan
downloades
i
trial
version
fra
www
macromedia
com
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
Kunne
anvende
et
redskab
til
multimedia
produktion
til
internettet
Flash
Kunne
udpege
kommunikative
muligheder
og
problemstillinger
ved
anvendelse
af
motion
graphics
Kunne
planlægge
og
implementere
et
internetbaseret
multimedie
projekt
herunder
formidle
idéer
og
struktur
ved
hjælp
af
storyboard
og
flowchart
Fagligt
indhold
Kurset
gennemgår
de
tekniske
og
visuelle
muligheder
ved
vektorbaseret
grafik
og
actionscript
og
anvender
bl
a
disse
ved
en
undersøgelse
af
lineær
og
interaktiv
fortælling
En
forståelse
af
kommunikative
muligheder
og
problemstillinger
ved
anvendelse
af
multimedia
En
forståelse
af
digital
æstetik
udfra
anvendelsen
af
grundlæggende
visuelle
redskaber
som
DBN
Design
By
Numbers
Etablere
en
forståelse
af
nogle
af
de
tekniske
aspekter
ved
publicering
af
multimedia
på
internettet
Introduktion
til
dynamisk
indhold
applikationer
Introduktion
til
animations
teori
kompositions
og
farvelære
Kursusform
Netbaserede
seminar
lørdag
den
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Der
arbejdes
i
løbet
af
kurset
med
en
individuel
multimedieproduktion
Til
produktionen
skal
der
udarbejdes
en
rapport
på
sider
som
beskriver
produktions
baggrund
målgruppe
og
tekniske
forudsætning
Der
skal
vedlægges
story
board
og
et
flow
chart
til
produktionen
Produktionen
bedømmes
samlet
efter
skalaen
Der
medvirker
ekstern
censor
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
loerdag
formiddag
loerdag
eftermiddag
netbaseret
undervisning
se
under
Kursusform
Kursets
navn
Databasesystemer
netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
Database
Systems
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Du
skal
kunne
udvikle
og
implementere
simple
programmer
Forudsætningerne
kan
f
eks
være
opnået
via
IT
C
s
kursus
Grundlæggende
Programmering
Kurset
er
netbaseret
selvstudie
og
kræver
derfor
i
praksis
at
man
har
adgang
til
en
computer
med
internet
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
skal
du
selvstændigt
kunne
udforme
og
argumentere
for
designet
af
en
relationel
database
og
du
skal
ligeledes
kunne
udføre
relevante
søgninger
på
databasen
Fagligt
indhold
Databaser
mødes
overalt
som
den
grundlæggende
mekanisme
til
lagring
af
og
søgning
i
store
strukturerede
datamængder
Det
er
vigtigt
at
kende
til
de
grundlæggende
regler
for
datamodellering
og
datamanipulation
i
forbindelse
med
databaser
for
at
kunne
forstå
opbygningen
af
systemer
hvor
databaser
indgår
Den
relationelle
og
i
stigende
omfang
den
objektrelationelle
model
for
design
af
databaser
mødes
overalt
i
kommercielle
produkter
Kurset
vil
hovedsageligt
fokusere
på
den
relationelle
model
men
en
kort
introduktion
til
objektorienterede
og
objektrelationelle
modeller
samt
dataware
housing
gives
Kurset
vil
indeholde
Grundlæggende
databasebegreber
Den
relationelle
databasemodel
domæner
relationer
relationel
algebra
og
relationel
kalkule
Structured
Query
Language
SQL
datadefinition
domæne
og
integritetsspørgsmål
samt
datamanipulation
Konceptionelt
databasedesign
Entity
Relationship
E
R
modellering
og
transformation
til
den
relationelle
model
Logisk
databasedesign
funktionelle
afhængigheder
normalformer
normalisering
flerværdi
afhængigheder
højere
normalformer
og
integritet
Database
management
systemer
transaktioner
genetablering
samtidighed
og
sikkerhed
Kursusform
Kurset
gennemføres
som
netbaseret
undervisning
I
kurset
indgår
undervisning
over
Internettet
hjemmestudier
og
seminarer
på
IT
højskolen
på
lørdage
kl
februar
marts
april
og
maj
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
netbaseret
undervisning
se
under
Kursusform
Kursets
navn
Grundlæggende
Grafisk
Design
netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
Basic
Graphic
Design
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Hvis
man
ønsker
at
arbejde
med
øvelserne
andre
steder
end
på
IT
højskolen
er
det
nødvendigt
med
adgang
til
softwaren
Quark
eller
In
Design
Fotoshop
Illustrator
eller
FreeHand
Sprog
dansk
Målsætninger
At
bibringe
deltagerne
en
grundlæggende
forståelse
for
grafisk
design
Fagligt
indhold
En
brugergrænseflades
grafiske
udformning
kan
være
altafgørende
for
formidling
af
afsenders
budskab
på
trods
af
at
indholdets
tilgængelighed
primært
afhænger
af
informationsarkitekturen
og
funktionaliteten
Kurset
introducerer
grundlæggende
layoutbegreber
og
principper
via
korte
individuelt
løste
øvelser
i
typografi
og
billedanvendelse
understøttet
af
analyser
af
layoutede
emner
hentet
fra
dagligdagens
medier
Herefter
arbejdes
parvis
med
analyser
af
brugergrænseflader
til
websitets
med
det
formål
at
opøve
deltagernes
faktiske
layoutforståelse
En
koordinering
vedr
opgaveløsning
til
Grundlæggende
Webdesign
er
påtænkt
Kursusform
Kurset
vil
være
en
blanding
mellem
tilstedeværelsesundervisning
og
netbaseret
undervisning
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
udbydes
i
samarbejde
med
Den
Grafiske
Højskole
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
kl
Kursets
navn
Grundlæggende
Programmering
netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
Introductory
Programming
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Det
forventes
at
du
er
i
stand
til
at
bruge
din
computer
til
at
sende
email
læse
fra
web
installere
nyt
software
og
at
kunne
bruge
et
dos
vindue
Der
kræves
altså
ingen
programmeringserfaring
for
at
kunne
følge
dette
kursus
Lærebogen
vil
være
på
engelsk
mens
andet
materiale
vil
være
på
engelsk
eller
dansk
Kurset
er
netbaseret
studie
og
kræver
derfor
at
man
har
adgang
til
en
computer
med
internetadgang
Da
vi
benytter
en
af
de
nyeste
versioner
af
Java
i
undervisningen
har
det
vist
sig
at
Mac
brugere
må
have
mac
OS
X
Alle
udgaver
af
Windows
ser
ud
til
at
virke
Der
vil
ved
semesterstart
blive
udleveret
en
CD
med
det
nødvendige
gratis
software
Sprog
dansk
Målsætninger
Gennemførelse
af
kurset
vil
give
dig
disse
kvalifikationer
Du
skal
kunne
løse
mindre
programmeringsproblemer
i
Java
Til
det
formål
skal
du
kunne
benytte
simple
datatyper
tabeller
løkker
metoder
klasser
og
objekter
Du
skal
kunne
skrive
programmer
med
grafiske
brugergrænseflader
For
eksempel
skal
du
kunne
skrive
Java
appletter
dvs
programmer
der
køres
under
en
Web
browser
Du
skal
kunne
anvende
givne
programbiblioteker
Derfor
skal
du
kunne
forstå
begreberne
nedarvning
grænseflader
Java
interfaces
og
undtagelser
Java
exceptions
Du
skal
kunne
forstå
at
et
programmeringsproblem
kan
løses
på
vidt
forskellige
måder
og
at
man
kan
vurdere
de
resulterende
programmers
effektivitet
og
korrekthed
uafhængigt
af
computeren
Fagligt
indhold
Programmer
er
basale
byggesten
i
alle
IT
systemer
Det
er
vigtigt
for
en
softwareudvikler
at
forstå
mulighederne
begrænsningerne
og
omkostningerne
ved
programmering
uanset
hans
eller
hendes
fremtidige
rolle
programudvikler
projektleder
designer
planlægger
eller
lignende
I
dette
kursus
benytter
vi
programmeringssproget
Java
Java
er
et
moderne
objektorienteret
sprog
der
letter
konstruktionen
af
grafiske
brugergrænseflader
dvs
skærmbilleder
med
menuer
knapper
osv
og
af
Internet
baserede
programmer
Kurset
er
en
forudsætning
for
mange
af
IT
højskolens
andre
kurser
der
omhandler
programmering
eller
systemudvikling
i
bred
forstand
Det
er
fundamentalt
at
man
udfører
praktisk
programmeringsarbejde
undervejs
i
kurset
Det
er
derfor
en
forudsætning
at
ud
af
ugentlige
afleveringsopgaver
er
godkendt
for
at
man
kan
gå
til
eksamen
Kurset
forudsætter
aktiv
deltagelse
i
de
elektronisk
fora
der
oprettes
De
er
ud
over
de
seminarer
den
eneste
kommunikationsform
mellem
studerende
underviser
og
hjælpelærere
Det
har
indtil
nu
været
en
vigtig
støtte
for
mange
at
kunne
få
hjælp
fra
andre
studerende
på
kurset
gennem
disse
fora
idet
man
ofte
arbejder
om
aftenen
hvor
underviserne
ikke
er
tilgængelige
På
dags
kurset
vil
de
fleste
efter
dette
kursus
udføre
et
koncentreret
ugers
programmeringsprojekt
Dette
er
ikke
muligt
inden
for
rammerne
af
kurset
under
netbaseret
undervisning
Derfor
anbefales
det
at
man
efter
dette
kursus
og
før
næste
programmeringskursus
laver
et
større
projekt
for
at
større
praktisk
erfaring
Kursusform
Kurset
gennemføres
som
netbaseret
undervisning
I
kurset
indgår
undervisning
over
Internettet
hjemmestudier
og
lørdags
seminarer
på
IT
højskolen
Se
også
kursets
hjemmeside
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Fire
timer
skriftlig
eksamen
med
hjælpemidler
men
uden
datamat
Desuden
godkendelse
af
ud
af
obligatoriske
afleveringsopgaver
Eksamen
er
fælles
med
grundlæggende
programmering
på
SWU
linjens
dagskursus
Eksamensdato
Ikke
i
uge
Bemærkninger
Eksamen
vil
være
fælles
med
grundlæggende
programmering
på
dagskurset
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
netbaseret
undervisning
se
under
Kursusform
Kursets
navn
Grundlæggende
Webdesign
torsdag
kl
Engelsk
navn
Basic
Web
Design
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
målsætning
er
at
deltagerne
bliver
i
stand
til
selvstændigt
at
udvikle
og
implementere
web
løsninger
på
kommunikationsopgaver
og
at
arbejde
strategisk
og
kreativt
med
kommunikation
på
baggrund
af
en
praktisk
beherskelse
af
Web
produktionsværktøj
Fagligt
indhold
Kurset
sigter
mod
beherskelse
af
Web
værktøjer
fx
DreamWeaver
og
grafiske
værktøjer
fx
Photoshop
Brugervenlighed
grafisk
konsekvens
stilbeherskelse
og
elementære
digitale
designprincipper
vil
være
centrale
begreber
i
undervisningen
Kursusform
Øvelser
opgaver
og
forelæsninger
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Skriftligt
dokumenterede
projekter
i
semesterets
løb
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
kl
Kursets
navn
Innovation
og
Iværksættere
torsdag
kl
og
lørdag
kl
Engelsk
navn
Innovation
and
Entrepreneurship
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Lyst
til
at
oprette
egen
virksomhed
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
at
have
gennemført
kurset
vil
du
kunne
starte
din
egen
virksomhed
hvor
du
vil
kunne
identificere
karakteristika
ved
innovative
miljøer
og
iværksættere
i
Danmark
med
henblik
på
at
kunne
anvende
innovation
strategisk
i
forbindelse
med
opstart
af
egen
virksomhed
vil
kunne
udarbejde
en
forretningsplan
for
et
nyt
venture
projekt
herunder
kunne
vurdere
markedets
størrelse
samt
udforme
business
strategi
gennemføre
SWOT
analyse
udarbejde
en
markedsføringsplan
budget
mm
vil
kunne
stå
for
de
styringsopgaver
som
er
vigtige
i
nye
ventureprojekter
herunder
kunne
vælge
virksomhedsform
stå
for
regnskab
forstå
patentering
og
skat
samt
anvende
HR
værktøj
som
options
og
warrants
mm
Fagligt
indhold
Kurset
består
af
tre
faglige
blokke
Innovation
Styring
Kontekst
Innovation
Den
første
blok
bestå
af
forelæsninger
om
teoretiske
emner
der
tilsammen
skal
give
deltagerne
en
forståelse
af
grundlaget
for
frembringelsen
af
nytænkning
og
gode
idéer
I
denne
blok
vil
indgå
begreber
som
innovation
iværksættere
lateral
thinking
creative
destruction
value
chain
og
added
value
Styring
I
den
anden
blok
beskæftiger
vi
os
i
gruppe
projektarbejde
med
de
styringsopgaver
der
skal
udføres
hvis
den
gode
idé
skal
realiseres
i
en
fungerende
forretningsmodel
Resultatet
af
denne
blok
vil
være
selve
forretningsplanen
Kontekst
Sideløbende
hermed
vil
vi
over
flere
forelæsninger
invitere
erfarne
praktikere
på
besøg
for
at
de
kan
give
os
såvel
deres
praktiske
specialviden
herunder
også
et
overblik
over
de
sociale
og
institutionelle
sammenhænge
man
som
iværksætter
færdes
i
Kursussted
Kontekst
delen
af
kurset
holdes
på
Forskerparken
Symbion
Fruebjergvej
Kbh
Ø
kl
om
torsdagen
Resten
af
kurset
holdes
på
IT
højskole
Glentevej
kl
til
om
lørdagen
Innovation
delen
kl
Styring
delen
kl
Kursusform
Forelæsninger
og
gruppe
projektarbejde
med
løbende
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Eksamensform
C
min
individuel
mundlig
eksamen
baseret
på
en
siders
rapport
udarbejdet
enten
individuelt
sider
eller
i
gruppe
sider
min
præsentation
min
spørgsmål
svar
min
til
votering
og
min
til
feedback
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
eftermiddag
loerdag
eftermiddag
Kursets
navn
Interaktiv
D
begynder
torsdag
kl
Engelsk
navn
Interactive
D
beginner
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
have
et
grundlæggende
kendskab
til
billedbehandling
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
kunne
modellere
ved
hjælp
af
de
grundlæggende
konstruktionsmetoder
og
kombinationer
deraf
kunne
konstruere
standard
materialer
og
placere
dem
præcist
kunne
opbygge
hierarkier
og
lave
simple
key
frame
animationer
kunne
optimere
D
modeller
til
webbrug
kunne
anvende
visuel
programmering
til
opbygning
af
interaktivitet
kunne
integrere
en
interaktiv
D
model
i
et
html
dokument
Fagligt
indhold
Med
interaktiv
D
menes
D
modeller
der
kan
interageres
med
enten
ved
direkte
påvirkning
af
modellen
med
f
eks
museklik
eller
ved
kommunikation
via
tekst
og
grafik
på
en
html
side
Der
undervises
i
ds
max
til
modellering
og
animation
og
i
Cult
D
til
programmering
af
interaktivitet
Kursusform
Kursets
første
del
omhandler
modellering
og
animation
med
gennemgang
af
programmerne
øvelser
og
større
sammenhængende
opgaver
Kursets
sidste
del
omhandler
visuel
programmering
af
interaktivitet
samt
mere
avanceret
animation
ligeledes
med
gennemgang
af
programmerne
øvelser
og
større
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
De
studerende
afleverer
to
opgaver
individuelt
Den
samlede
karakter
beregnes
som
karaktergennemsnit
af
de
to
opgaver
Bedømmelse
efter
skalaen
Konstruktionsfag
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
kører
både
under
DKM
og
under
ÅU
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
kl
Kursets
navn
IT
projektledelse
tirsdag
kl
Engelsk
navn
IT
project
management
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Jeg
forventer
at
deltagerne
er
eller
har
været
involveret
i
IT
projekter
og
på
den
baggrund
ønsker
at
blive
bedre
til
at
forstå
og
eventuelt
lede
styringsprocesser
i
IT
projekter
Det
er
ligegyldigt
om
du
arbejder
på
modtager
kunde
siden
eller
på
udvikler
leverandørsiden
men
det
vil
være
en
væsentlig
fordel
hvis
du
har
praktisk
erfaring
med
systemudvikling
programmering
test
dokumentation
mv
Sprog
dansk
Målsætninger
At
gøre
deltagerne
i
stand
til
at
forstå
hvordan
IT
projekter
styres
og
til
at
kunne
analysere
de
projektledelesesmæssige
problemstillinger
i
IT
projekter
samt
til
at
kunne
anvende
metoderne
som
projektleder
for
mindre
IT
projekter
eller
som
projektlederassistent
enten
hos
kunder
eller
hos
leverandører
Kurset
fokuserer
på
at
gøre
den
studerende
i
stand
til
at
anvende
de
lærte
begreber
metoder
mv
i
analyse
og
ledelse
af
konkrete
IT
projekter
Efter
kurset
vil
du
kunne
redegøre
for
hvilke
discipliner
og
aktiviteter
der
indgår
i
ledelse
af
IT
projekter
samt
i
en
konkret
kontekst
kunne
foretage
en
analyse
af
hvilke
aktiviteter
der
er
kritiske
i
projektledelsen
kunne
beskrive
hovedindholdet
i
følgende
centrale
styringsdiscipliner
kvalitetsstyring
risikostyring
fremdriftsstyring
vidensstyring
økonomistyring
krav
ændringsstyring
projektplanlægning
opfølgning
rapportering
leverancestyring
samt
konfigurations
versionsstyring
kunne
redegøre
for
hovedindholdet
af
følgende
aktiviteter
kobling
til
forretningsstrategi
interessentanalyse
cost
benefit
analyse
estimering
kontraktfastlæggelse
projektorganisering
og
bemanding
ledelse
af
projektteam
forberedelse
af
idriftsættelse
projektevaluering
på
et
overordnet
plan
kunne
redegøre
for
krav
til
modenheden
af
såvel
udviklerorganisation
som
modtagerorganisation
Fagligt
indhold
Kurset
har
introducerende
karakter
hvorfor
der
lægges
vægt
på
at
få
belyst
så
mange
aspekter
af
projektledelsesarbejdet
som
muligt
fremfor
at
gå
i
dybden
med
delemner
Kurset
fokuserer
på
IT
projekter
hvori
udvikling
af
dedikerede
IT
systemer
typisk
administrative
systemer
og
informationssystemer
er
et
hovedelement
Særlige
forhold
ifm
styringen
af
udviklingen
af
indlejrede
systemer
generelle
værktøjer
o
lign
inddrages
ikke
Kurset
giver
en
forståelse
for
samspillet
mellem
de
væsentligste
elementer
i
et
IT
projekt
Penge
hvor
meget
må
det
koste
Tid
hvornår
skal
det
være
færdigt
Viden
hvilken
viden
og
kvalifikationer
kan
skal
hhv
modtagerorganisation
og
systemudviklerorganisation
bidrage
med
og
hvilken
viden
skal
disse
tilføres
i
løbet
af
processen
Ønsket
funktionalitet
bredt
forstået
dvs
incl
arbejdsgange
og
opnåelse
af
forretningsmål
Kurset
giver
med
baggrund
i
ovenstående
en
række
praktiske
metoder
værktøjer
og
anvisninger
på
hvordan
man
styrer
IT
projekter
fra
projektidé
til
evaluering
af
opnåelsen
af
de
forventede
forretningsmål
Du
kan
se
den
aktuelle
kursusplan
for
indeværende
semesters
afholdelse
på
http
home
inet
tele
dk
sm
itprojkur
html
men
der
vil
ske
en
del
ændringer
i
planen
til
næste
semester
Kursusform
Ugentlige
lektioner
samt
løbende
aflevering
af
mindre
obligatoriske
opgaver
udarbejdet
i
grupper
Afslutningsvis
udarbejdes
i
grupper
en
synopsis
max
sider
om
en
case
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Ved
afslutningen
af
kurset
afleveres
en
sammenfattende
synopsis
om
et
undersøgt
konkret
IT
projektledelsesforløb
Synopsis
en
udarbejdes
i
grupper
som
den
enkelte
gruppe
hæfter
fælles
for
Den
mundtlige
eksamen
tager
udgangspunkt
i
den
udarbejdede
synopsis
men
foregår
individuelt
Der
gives
een
samlet
karakter
til
den
enkelte
studerende
for
synopsis
og
mundtlig
eksamenspræstation
Ved
evaluering
af
synopsis
og
mundtlig
eksamen
fokuseres
på
om
du
som
studerende
er
i
stand
til
i
konkret
analyse
at
anvende
begreber
og
metoder
fra
kurset
hvorimod
der
ikke
lægges
videre
vægt
på
evnen
til
at
reproducere
eksamenspensum
i
sig
selv
Eksamensdato
Bemærkninger
Ingen
særlige
krav
til
eksamensdatoer
udover
at
jeg
nok
skal
bruge
sammenhængende
dage
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
kl
Kursets
navn
IT
strategi
netbaseret
undervisning
Engelsk
navn
IS
and
IT
Strategy
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
En
erhvervsøkonomisk
baggrund
ville
være
ønskelig
men
ingen
betingelse
Kurset
har
en
introducerende
karakter
Kan
læses
i
sammenhæng
med
IT
projektledelse
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Efter
kurset
vil
den
studerende
aktivt
kunne
deltage
i
udviklingen
og
implementeringen
af
en
IT
strategi
i
en
virksomhed
eller
organisation
herunder
kunne
redegøre
for
det
overordnede
indhold
i
en
forretnings
IS
informationssystem
og
IT
strategi
samt
sammenhængen
mellem
disse
aktivt
kunne
deltage
i
formuleringen
af
IT
strategien
kunne
redegøre
for
nødvendigheden
af
eventuelt
at
ændre
arbejdsgange
i
virksomheden
organisationen
via
Business
Process
Re
engineering
BPR
i
samspillet
mellem
IT
afdelingen
direktionen
og
resten
af
organisationen
aktivt
kunne
deltage
i
implementeringen
af
IT
strategien
herunder
i
anskaffelsen
af
det
IT
udstyr
som
IT
strategien
omfatter
Fagligt
indhold
Kursets
overordnede
struktur
og
indhold
Kurset
er
overordnet
struktureret
efter
de
faser
som
gennemløbes
i
udviklingen
og
implementeringen
af
en
IT
strategi
i
en
privat
eller
offentlig
virksomhed
eller
organisation
Koblingen
mellem
virksomheden
organisationens
forretningsstrategi
og
IS
IT
strategi
Formulering
og
implementering
af
forretningsstrategi
samt
BPR
analyse
Business
Process
Re
engineering
Udarbejdelse
af
IS
strategien
Udarbejdelse
af
IT
strategien
Anskaffelse
investering
implementering
og
den
videre
drift
af
IT
hardware
og
software
Hver
af
disse
faser
danner
på
kurset
udgangspunkt
for
et
tema
hvor
der
arbejdes
med
generelle
teorier
og
metoder
samt
konkrete
praktiske
erfaringer
For
at
koble
teori
og
praksis
arbejder
du
som
studerende
sideløbende
med
en
gennemgående
case
ligesom
der
i
løbet
af
kurset
er
opgaver
som
relaterer
sig
til
dine
egne
specielle
interesse
eller
arbejdsområder
Forretnings
IS
og
IT
strategi
IT
strategien
omfatter
såvel
hardware
som
software
altså
netværk
servere
PC
er
operativsystemer
applikationer
mail
office
web
bruger
og
systemgrænseflader
m
v
IS
strategien
dækker
et
bredere
område
end
IT
strategien
idet
den
herudover
indbefatter
de
daglige
arbejdsrutiner
med
IT
back
up
data
processing
hotline
support
osv
ledelsesrapportering
og
dataudtræk
rapportudtræk
fra
systemerne
osv
samt
den
strategiske
planlægning
omkring
at
udnytte
IT
forretningsmæssigt
i
virksomheden
For
at
kunne
udarbejde
en
IT
strategi
skal
der
foreligge
en
forretningsstrategi
som
omfatter
Hvor
er
vi
nu
status
Hvor
skal
vi
hen
vision
og
mål
Hvordan
kommer
vi
derhen
handlingsplan
I
kursets
første
del
arbejdes
med
strategiske
analysemetoder
bl
a
SWOT
analyse
og
Porter
s
værdikædeanalyse
organisatoriske
overvejelser
vedrørende
ledelse
af
samt
involverede
og
ansvarlige
i
IT
strategiprocessen
bl
a
ledelsen
IT
afdelingen
andre
ansatte
ændrede
arbejdsrutiner
samt
effekten
af
strategiarbejdet
I
kursets
sidste
del
arbejdes
med
vurdering
af
IT
behovet
samt
anskaffelse
og
implementering
af
IT
i
virksomheden
organisationen
Kursusform
Kurset
gennemføres
som
netbaseret
undervisning
I
kurset
indgår
undervisning
over
Internettet
hjemmestudier
og
seminarer
på
IT
højskolen
på
onsdage
kl
februar
februar
marts
og
april
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Faget
afsluttes
med
skriftlig
eksamen
Ved
afslutningen
af
kurset
afleveres
en
sammenfattende
opgave
om
en
IT
strategisk
problemstilling
Der
gives
karakter
efter
skalaen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
netbaseret
undervisning
se
under
Kursusform
Kursets
navn
IT
Platforme
og
Organisation
onsdag
kl
Engelsk
navn
IT
Platforms
and
Organisation
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
IT
på
brugerniveau
f
eks
svarende
til
et
PC
kørekort
Kurset
er
et
introducerende
kursus
der
henvender
sig
til
personer
uden
dybere
kendskab
til
IT
men
med
generel
interesse
og
ønske
om
at
få
en
større
forståelse
af
informationsteknologien
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
dette
kursus
er
at
give
dig
en
grundlæggende
forståelse
af
IT
verdenen
såvel
teknisk
som
arbejdsmæssigt
Efter
kurset
vil
du
kunne
Snakke
fagligt
med
IT
folk
Bruge
Windows
NT
og
Linux
til
filhåndtering
editering
og
oversættelse
af
software
Forklare
brugen
af
grundlæggende
HTML
og
XML
Forklare
computerens
arkitektur
og
funktion
Forklare
kapacitetsforhold
for
CPU
og
netværk
Forklare
formålet
med
IT
i
virksomheder
Forklare
udviklingsprocessen
af
IT
systemer
og
dens
problemer
Fagligt
indhold
Kurset
vil
bestå
af
to
hoveddele
der
hver
i
sær
vil
fylde
cirka
halvdelen
af
kurset
Den
første
del
vil
have
fokus
på
IT
platforme
herunder
specielt
Computerens
hardware
og
dens
funktion
Operativsystemer
Windows
NT
og
Linux
Datakommunikation
netværk
herunder
bl
a
datakommunikationsmedier
internetrelaterede
protokoller
I
den
sidste
halvdel
af
kurset
vil
vi
fokusere
på
IT
i
organisationen
herunder
specielt
Internet
og
intranet
herunder
bl
a
HTML
og
XML
Data
og
applikationer
herunder
bl
a
forskellige
datamodeller
og
databaser
Systemudvikling
herunder
bl
a
systemudviklingens
faser
Kursusform
Forelæsninger
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
kl
Kursets
navn
Netværk
og
protokoller
mandag
kl
Engelsk
navn
Networks
and
Protocols
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kurset
Have
benyttet
internettet
til
at
sende
email
og
finde
oplysninger
på
www
Kunne
læse
mindre
programmer
linier
i
Java
C
eller
lignende
Kunne
regne
og
arbejde
med
funktioner
mængder
og
binære
tal
Disse
forudsætninger
kan
for
eksempel
opnås
ved
at
følge
kurset
Grundlæggende
Programmering
senest
sideløbende
med
Netværk
og
Protokoller
Forudsætningen
om
at
kunne
regne
med
binære
tal
kan
være
opnået
ved
matematik
på
højt
niveau
i
gymnasiet
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Gennemførelsen
af
kurset
vil
give
dig
disse
kvalifikationer
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
e
post
besked
sendes
fra
en
datamat
til
en
anden
over
Internettet
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
en
webside
hentes
fra
en
WWW
server
givet
en
henvisning
til
en
webside
en
såkaldt
URL
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
et
navn
på
en
maskine
på
Internettet
omsættes
til
en
IP
adresse
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
TCP
protokollen
omdanner
en
upålidelig
dataforbindelse
til
en
pålidelig
dataforbindelse
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
man
splitter
lange
beskeder
op
i
små
pakker
og
derefter
samler
dem
igen
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
Internettet
forhindre
sammenbrud
i
overbeslastningssituationer
Du
skal
kunne
forklare
hvilke
slags
fysiske
forbindelser
som
almindeligvis
anvendes
til
opbygning
af
Internettet
og
hvilken
kapacitet
forbindelserne
har
Du
skal
kunne
forklare
de
væsentligste
sikkerhedsproblemer
i
Internettet
og
kunne
forklare
hvordan
de
takles
specielt
om
hovedprincipperne
i
kryptering
Du
skal
kunne
foretage
simple
målinger
af
forskellige
protokollers
effektivitet
Du
skal
kunne
skrive
et
simpelt
Java
program
der
implementerer
en
simpel
netværksprotokol
Acomplishing
this
course
will
give
you
the
following
qualifications
You
will
be
able
to
explain
how
an
email
message
is
sent
from
one
computer
to
another
over
the
internet
You
will
be
able
to
explain
how
a
webpage
is
retrieved
from
a
webserver
given
a
link
to
a
webpage
a
socalled
URL
You
will
be
able
to
explain
how
a
name
of
a
machoine
on
the
Internet
is
translated
to
an
IP
address
You
will
be
able
to
explain
how
the
TCP
protocol
convert
an
unreliable
dataconnection
to
a
reliable
connection
You
will
be
able
to
explain
how
large
messages
are
split
into
smaller
packages
and
how
they
are
reassembled
You
will
be
able
to
explain
how
the
internet
prevent
crash
in
a
situation
of
overload
You
will
be
able
to
explain
which
physical
connections
thet
most
commonly
are
applied
to
the
construction
of
the
Internet
and
the
capacity
of
these
You
will
be
able
to
explain
the
most
essential
security
problems
in
the
Internet
and
to
explain
how
they
are
tackled
especially
with
emphasis
on
the
main
principles
in
cryptography
You
will
be
able
to
carry
out
simple
measurements
of
the
efficiency
of
various
protocols
You
will
be
able
to
write
a
simple
Java
program
which
implements
a
simple
networkprotocol
Fagligt
indhold
Dette
kursus
gennemgår
hvordan
Internettet
rent
teknisk
er
skruet
sammen
hvorledes
netværk
er
opbygget
udfra
elektriske
forbindelser
og
hvorledes
sådanne
forbindelser
anvendes
til
at
udveksle
data
Der
gennemgås
hvorledes
såkaldte
protokoller
anvendes
til
at
definere
hvorledes
datamater
snakker
sammen
over
en
forbindelse
Mere
detaljeret
indeholder
kurset
en
historisk
oversigt
over
Internettet
og
netværk
generelt
En
introduktion
til
protokol
begrebet
En
forklaring
af
Internettets
væsentligste
applikationer
WWW
e
post
FTP
og
Telnet
En
forklaring
af
principperne
for
pakketransport
over
netværk
En
forklaring
af
algoritmerne
for
pålidelig
transport
over
et
netværk
En
forklaring
af
hvorledes
TCP
sender
en
sammenhængende
strøm
af
data
over
en
upålidelig
forbindelse
En
forklaring
af
principperne
for
behandling
af
overbelastningssituationer
En
forklaring
af
Internet
Protocol
En
beskrivelse
af
rutningsalgoritmer
En
forklaring
af
virkemåden
for
lokalnet
En
forklaring
af
virkemåden
for
en
modemforbindelse
herunder
kabling
mv
En
forklaring
af
streaming
audio
og
video
En
forklaring
af
grundliggende
sikkerhedsproblemer
i
Internettet
En
forklaring
af
principperne
for
kryptografi
En
forklaring
af
principperne
for
kontrol
af
autenticitet
og
såkaldt
Public
key
Certification
En
forklaring
af
sikker
e
post
via
PGP
En
forklaring
af
administration
af
netværk
herunder
SNMP
This
course
gives
a
thorough
description
of
how
the
Internet
is
constructed
technically
how
a
network
is
built
from
electrical
connections
how
such
connections
are
used
to
interchange
data
and
how
computers
communicate
over
a
connection
In
more
details
the
course
contains
A
historical
overview
og
the
Internet
and
networking
in
general
An
introduction
to
the
concept
of
a
protocol
An
explanation
of
the
essential
Internet
applications
WWW
e
mail
ftp
and
Telnet
An
explanation
of
the
principles
for
transport
of
packages
in
a
network
An
explanation
of
the
algorithms
fpor
reliable
transport
in
a
network
An
explanation
of
how
TCP
sends
a
coherent
stream
of
data
iover
an
unreliable
connection
An
explanation
of
the
principles
for
handling
situations
of
overload
in
a
network
An
explanation
of
Internet
Protocol
A
description
of
routing
algorithms
An
explanation
of
how
local
networks
work
An
explanation
for
how
a
modem
connection
works
including
cabels
etc
An
explanation
of
streaming
audio
and
video
An
explanation
ofessential
security
problems
in
the
Internet
An
explanation
of
the
principles
for
crytography
An
explanation
of
the
principles
for
controlling
autencity
and
socalled
public
key
certification
An
explanation
of
secure
e
mail
via
PGP
An
explanation
of
administration
of
networks
including
SNMP
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
med
hjælpelærer
Lectures
and
excercises
with
assisting
teacher
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
bedømmelse
efter
skalaen
oral
examn
judgement
using
the
sacle
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
afvikles
i
tidsrummet
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
mandag
eftermiddag
Kursets
navn
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
Engelsk
navn
Oprationel
analyses
of
web
behaviour
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Før
kurset
skal
den
studerende
kunne
designe
og
implementere
et
databasebaseret
websted
analysere
målgrupper
Sprog
dansk
Målsætninger
Efter
kurset
kan
den
studerende
lave
fuldstændige
analyser
af
brugeres
adfærd
på
et
givet
websted
anvise
metoder
til
at
implementere
et
kontinuerligt
analysekoncept
for
et
givet
websted
redesigne
websider
med
henblik
på
at
tilføje
dynamiske
elementer
som
er
betinget
af
brugerens
adfærd
Fagligt
indhold
Kurset
behandler
emner
som
data
mining
af
log
filer
analyser
af
most
wanted
response
på
web
steder
klik
strøms
analyser
client
side
og
proxy
logning
cookie
teknologiens
muligheder
og
begrænsninger
spørgeskemaundersøgelser
på
internet
costumer
expirience
undersøgelser
data
warehouse
principper
adaptive
websteder
og
personaliserede
hjemmesider
samt
designmæssige
overvejelser
vedr
statiske
og
dynamiske
områder
på
en
webpage
Kursusform
Øvelser
med
forelæsning
forlæsninger
afholdes
fra
til
sammen
med
deltager
fra
IT
højskolens
kandidatuddannelser
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
timers
case
baseret
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
kl
Kursets
navn
Programmering
af
søgemaskiner
projektarbejde
onsdag
kl
Engelsk
navn
Programming
search
engines
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
på
IT
C
eller
tilsvarende
erfaring
med
programmering
i
Java
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
give
deltagerne
praktisk
erfaring
med
implementation
af
de
grundlæggende
datastrukturer
der
er
en
del
af
internet
søgemaskiner
Kurset
vil
give
deltageren
fortrolighed
med
den
underliggende
maskinrepræsentation
af
objekter
referencer
arrays
og
listestrukturer
i
Java
algoritmisk
analyse
af
de
basale
komponenter
af
indekseringssoftwares
tid
og
pladsforbrug
de
grundlæggende
algoritmiske
teknikker
til
behandling
og
håndtering
af
store
datamængder
Fagligt
indhold
Kurset
introducerer
deltagerne
for
de
grundlæggende
datastrukturteknikker
til
effektiv
indeksering
og
behandling
af
store
datamængder
Kurset
er
herefter
tilrettelagt
så
deltagerne
som
del
af
et
projektforløb
selv
implementerer
en
mindre
internetsøgemaskine
med
anvendelse
af
disse
teknikker
Dette
projekt
videreføres
så
individuelt
hvor
der
kan
ske
inddragelse
af
mere
avancerede
problemstillinger
såsom
fler
dimensionelle
søgeforespørglser
parsing
distribueret
dataindsamling
etc
afhængig
af
den
enkelte
deltagers
faglige
forudsætninger
og
interesser
Blandt
de
teknikker
og
emner
der
vil
være
en
del
af
det
fælles
program
er
Analyse
af
tid
og
pladsforbruget
for
referencer
objekter
lister
arrays
m
v
i
Java
Effektive
teknikker
til
opbygning
af
ordbøger
herunder
hashtabeller
og
sorterede
lister
Præfikssøgning
binær
søgning
og
sortering
Inverterede
lister
og
andre
pladskompressionsteknikker
Kurset
har
tidligere
været
afholdt
som
et
intensivt
ugers
projektforløb
Dette
projektforløb
gennemføres
igen
i
december
hvor
mere
information
om
det
faglige
indhold
kan
ses
på
følgende
hjemmeside
http
www
it
c
dk
research
algorithms
Kurser
SoegeProjekt
DECEMBER
Kursusform
Projekt
I
projektet
indgår
fem
seminarer
på
onsdage
kl
Seminarerne
er
fælles
for
alle
studerende
og
gennemføres
februar
februar
marts
april
og
april
Ud
over
disse
seminarer
kan
de
studerende
i
de
enkelte
projektgrupper
mødes
efter
behov
Mellem
seminarer
og
projektgruppemøder
foregår
vejledning
og
kommunikation
elektronisk
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Projektet
afsluttes
med
rapport
max
sider
som
danner
udgangspunkt
for
den
mundtlige
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
onsdag
kl
Kursets
navn
Tekstformidling
på
Internet
tirsdag
kl
Engelsk
navn
Text
communication
at
the
Internet
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Erfaring
med
brug
af
PC
Internet
og
tekstbehandling
Sprog
dansk
Målsætninger
De
studerende
skal
lære
at
skrive
og
redigere
tekstmateriale
til
interaktive
medier
primært
Internettet
Kurset
henvender
sig
til
alle
der
ønsker
at
sætte
sig
ind
i
de
særlige
krav
som
Internet
og
andre
elektroniske
medier
stiller
til
tekstuel
formidling
Deltagerne
har
typisk
skriveerfaring
fra
universitetsopgaver
journalistisk
arbejde
eller
andet
og
ønsker
at
blive
stærke
i
beherskelsen
af
tekstformidling
til
de
nye
medier
Kursets
mål
er
at
give
deltagerne
et
solidt
teoretisk
og
praktisk
grundlag
for
at
formidle
via
elektroniske
medier
Fagligt
indhold
Kurset
beskæftiger
sig
med
indholdet
formen
og
sproget
Hvordan
skriver
man
kort
klart
informativt
og
levende
og
hvordan
sætter
man
sin
tekst
op
så
den
er
web
venlig
Kurset
behandler
desuden
kommunikation
mellem
afsender
og
modtager
og
interaktion
mellem
menneske
og
maskine
Der
vises
eksempler
på
gode
og
mindre
gode
tekster
på
nettet
og
gøres
forsøg
på
at
defineret
nye
digitale
tekstgenrer
Deltagerne
vil
i
løbet
af
kurset
selv
producere
en
del
tekst
til
Internet
både
individuelt
og
i
grupper
Kursusform
Forelæsninger
gruppearbejde
og
praktiske
øvelser
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
med
mulighed
for
brug
af
PC
Bedømmelse
efter
skalaen
og
ekstern
censur
Interaktionsfag
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
kl
Kursets
navn
Usability
torsdag
kl
Engelsk
navn
Usability
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Nogen
erfaring
med
design
af
web
sites
edb
systemer
eller
andre
former
for
IT
produkter
eller
IT
tjenester
Forudsætningerne
kan
f
eks
være
opnået
gennem
kurset
Web
design
I
eller
Grundlæggende
web
design
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Kurset
er
en
introduktion
til
usability
metoder
hvor
der
lægges
vægt
på
den
praktiske
anvendelighed
og
det
teoretiske
fundament
Det
er
kursets
mål
At
give
den
studerende
et
praktisk
og
teoretisk
kendskab
til
feltets
metoder
og
deres
teoretiske
baggrund
At
gøre
den
studerende
i
stand
til
selvstændigt
at
kunne
vurdere
relevante
metoder
i
forhold
til
løsning
af
konkrete
arbejdsopgaver
At
gøre
den
studerende
i
stand
til
selvstændigt
at
kunne
gennemføre
tests
At
udvikle
akademiske
research
analyse
og
præsentations
færdigheder
Fagligt
indhold
Usability
er
et
begreb
der
dækker
over
mange
discipliner
spredt
ud
over
en
stor
del
af
design
processen
fra
analyser
af
eksisterende
sites
over
research
til
test
af
prototyper
og
færdige
sites
På
kurset
vil
vi
bl
a
arbejde
med
Analysemetoder
Heuristisk
analyser
cardsorting
brugersegmentering
Designmetoder
Brugerinddragelse
og
brugerobservationer
scenarier
prototyping
og
informationsarkitektur
interviewteknik
Testmetoder
Tænke
højt
tests
test
labs
Kurset
tager
udgangspunkt
i
faserne
i
designprocessen
De
forskellige
usability
metoder
gennemgås
efter
deres
tilknytning
til
designfasen
Kursusform
Forelæsninger
studenter
oplæg
studenter
præsentationer
og
praktiske
øvelser
Hver
kursusgang
er
opdelt
i
Oplæg
fra
underviser
studenter
oplæg
studenter
præsentationer
og
øvelser
På
kurset
arbejdes
der
med
en
række
øvelser
både
faste
øvelser
og
øvelser
der
tager
udgangspunkt
i
egne
projekter
problemstillinger
Der
må
påregnes
en
høj
grad
af
gruppearbejde
da
mange
metoder
ikke
kan
udføres
af
én
person
alene
I
kurset
er
der
indlagt
et
midt
vejs
projekt
Hele
kurset
afsluttes
med
et
to
ugers
mini
projekt
hvor
de
studerende
fordyber
sig
i
en
metode
efter
eget
valg
Mellem
hver
kursusgang
skal
der
afsættes
tid
til
øvelser
og
litteraturstudier
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
Et
skriftligt
gruppeprojekt
i
kursusperioden
danner
udgangspunkt
for
mundtlig
eksamen
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
torsdag
kl
Kursets
navn
Webprogrammering
tirsdag
kl
Engelsk
navn
Web
Programming
Linie
Åben
uddannelse
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Den
studerende
skal
før
kursets
start
kunne
benytte
en
browser
kunne
skrive
grundlæggende
HTML
overskrifter
lister
ankre
i
en
tekst
editor
og
afprøve
koden
i
en
browser
kunne
skrive
små
programmer
i
et
programmeringssprog
der
benytter
variable
løkker
iteration
læser
fra
filer
indeholder
procedurekald
med
parametre
De
fleste
af
disse
kvalifikationer
kan
opnås
ved
at
følge
kurset
Databasestøttet
webpublicering
eller
kurset
Grundlæggende
programmering
på
IT
højskolen
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
Den
studerende
vil
efter
kurset
kunne
benytte
Java
script
i
HTML
sider
gøre
rede
for
hvad
en
fler
lags
web
tjeneste
er
gøre
rede
for
hvad
XML
XML
schema
DTD
og
CSS
er
gøre
rede
for
hvad
validering
af
XML
og
skrive
validerende
XML
XHTML
og
WML
gøre
rede
for
forskellen
mellem
klient
script
programmer
og
server
script
programmer
typiske
anvendelser
og
fordele
ulemper
ved
hver
gøre
rede
for
fordelene
ved
at
adskille
form
og
data
repræsentere
et
givet
datasæt
i
XML
foretage
transformationer
af
XML
data
ved
hjælp
af
CSS
og
XSLT
udføre
og
gøre
rede
for
fordele
ulemper
ved
transformation
af
XML
på
henholdsvis
klienten
eller
serveren
benytte
en
relationel
database
herunder
foretage
SQL
forespørgsler
gøre
rede
for
princippet
bag
og
kunne
konstruere
en
sikker
login
mekanisme
benytte
webserverbaseret
adgangskontrol
gøre
rede
for
princippet
bag
og
kunne
benytte
sessioner
i
webtjenester
herunder
brug
af
cookies
gøre
rede
for
begrebet
samtidighedskontrol
herunder
specielt
læser
skriver
problemet
og
kunne
konstruere
systemer
med
flere
læsere
og
skrivere
til
en
database
der
undgår
problemet
benytte
alle
ovenstående
færdigheder
til
at
konstruere
en
dynamisk
web
tjeneste
med
login
og
samtidighedskontrol
der
understøtter
flere
typer
klienter
herunder
WAP
og
XHTML
klienter
Fagligt
indhold
Dette
kursus
gennemgår
de
nødvendige
begreber
og
teknikker
for
at
konstruere
de
centrale
elementer
i
pålidelige
og
sikre
avancerede
dynamiske
web
tjenester
Teknikkerne
afprøves
i
praksis
ved
ugentlige
øvelser
og
to
større
mini
projekter
Der
vil
blive
lagt
vægt
på
adskillelse
af
form
og
data
samt
præsentation
af
data
på
forskellige
platforme
konkret
XHTML
klienter
og
WML
klienter
I
denne
del
lægges
der
vægt
på
XML
og
XML
transformation
ved
hjælp
af
CSS
og
XSL
Vi
gennemgår
anvendelser
og
generelle
principper
for
klient
side
og
server
side
script
sprog
samt
konkret
syntaks
og
betydning
af
de
dele
af
Java
script
og
PHP
der
benyttes
til
at
lave
interaktive
dynamiske
web
sider
Vi
gennemgår
desuden
brug
af
relationel
database
og
forespørgselssprog
konkret
mySQL
og
SQL
indlejret
i
PHP
Yderligere
gennemgås
sessioner
og
adgangskonrol
i
web
tjenester
specielt
hvordan
man
benytter
cookies
og
implementerer
en
sikker
login
mekanisme
ved
hjælp
af
PHP
og
en
database
Endelig
gennemgås
problematikker
omkring
samtidighedskontrol
specielt
løsninger
til
det
klassiske
læser
skriver
problem
og
dets
relevans
for
web
tjenester
Kurset
blev
også
udbudt
i
efterårssemesteret
lektionsplan
op
yderligere
materiale
for
dette
kursus
kan
findes
på
kursets
hjemmeside
Kursusform
Forelæsninger
timer
om
ugen
timers
øvelser
opgaveløsning
med
instruktorhjælp
om
ugen
obligatoriske
gruppeopgaver
hvor
teorien
benyttes
til
at
konstruere
et
fungerende
system
I
de
uger
hvor
der
laves
obligatoriske
opgaver
benyttes
øvelsestimerne
og
nyhedsgruppen
for
kurset
til
instruktorhjælp
og
der
gives
ikke
andre
øvelser
De
studerende
forventes
derfor
ikke
at
bruge
mere
tid
i
disse
uger
på
kurset
end
de
forventes
at
bruge
i
de
øvrige
uger
Sted
ITC
Glentevej
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
med
karakter
efter
skalaen
Godkendelse
af
de
to
obligatoriske
opgaver
i
løbet
af
semesteret
er
en
forudsætning
for
at
blive
indstillet
til
eksamen
Besvarelserne
indgår
dog
ikke
i
karakteren
Eksamensdato
Bemærkninger
Deltager
begrænsning
Min
personer
Maks
personer
Linieansvarlig
Kursusansvarlig
Kursusdag
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/help/help.php3
Kursusbog
Hjælp
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Hjælp
til
IT
C
s
kursusbog
Senest
opdateret
Velkommen
til
IT
C
s
kursusbog
På
denne
side
finder
du
en
oversigt
over
de
funktioner
som
findes
i
kursusbogen
Hvis
der
opstår
problemer
med
kursusbogen
kan
du
altid
sende
post
til
Niels
Hallenberg
med
en
beskrivelse
af
problemet
Forsiden
På
forsiden
kan
man
se
en
liste
over
alle
de
kurser
der
bliver
udbudt
på
IT
C
Til
højre
for
hvert
kursus
er
der
en
knap
Info
hvor
kurset
er
nærmere
beskrevet
På
hver
informationsside
er
der
desuden
mulighed
for
at
få
genereret
en
udskriftsvenlig
udgave
af
siden
ved
at
trykke
på
den
tilsvarende
knap
ude
i
navigationsbaren
Funktionerne
i
navigationsbaren
Forsiden
Link
til
forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Giver
adgang
til
et
hele
indholdet
i
kursusbogen
som
et
stort
html
dokument
Da
filen
genereres
dynamisk
kan
det
vare
et
øjeblik
før
den
dukker
op
Hjælp
Denne
side
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1040
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
B
Digital
Marketing
Engelsk
navn
Digital
Marketing
Linie
E
handel
Semester
F
Formelle
forudsætninger
None
Sprog
engelsk
Målsætninger
A
number
of
important
trends
are
molding
and
reshaping
the
role
of
marketing
in
today
s
business
environment
Product
life
cycles
are
compressing
amidst
intensified
global
competition
The
pervasive
hand
of
technology
not
only
has
altered
the
nature
and
speed
of
product
development
but
also
is
now
revolutionizing
the
channels
of
distribution
and
changing
the
nature
of
relationships
between
producers
and
customers
users
The
influence
of
these
and
other
forces
in
the
environment
has
made
it
clear
that
the
essence
of
business
strategy
has
to
start
with
a
deep
understanding
of
the
customer
and
how
to
reach
and
satisfy
their
wants
and
needs
In
general
we
shall
endeavour
to
guide
our
research
and
course
development
towards
problems
that
have
a
potential
to
impact
significantly
on
the
field
of
marketing
practice
recognizing
that
these
contributions
can
take
the
form
of
theory
or
its
applications
This
course
mixes
industry
insights
theoretical
approaches
and
hands
on
experience
to
give
students
a
framework
based
on
technological
marketing
and
economic
opportunities
created
by
the
Internet
for
understanding
and
implementing
marketing
on
the
wired
Internet
and
the
wireless
Internet
The
goal
of
this
course
is
to
understand
not
only
how
successful
wired
and
wireless
net
marketing
operates
but
also
how
existing
organizations
should
combine
the
Internet
with
their
traditional
marketing
approaches
Fagligt
indhold
This
course
will
address
conventional
electronic
and
mobile
marketing
issues
such
as
Compare
and
contrast
of
the
three
major
marketing
channels
the
conventional
the
electronic
and
the
mobile
marketing
channel
Impact
on
the
P
s
due
to
the
emerging
technologies
Wireless
marketing
as
a
complement
to
wired
marketing
Channel
conflicts
Conventional
electronic
and
mobile
advertising
campaigns
Off
line
and
on
line
branding
Personalization
Real
time
marketing
Customer
loyalty
Etc
Litteratur
Kursusform
x
lessons
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
Eksamensform
Four
Hours
Written
Exam
open
book
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Kim
Viborg
Andersen
Lærere
B
Logistik
B
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=124
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Distribuerede
Systemer
Engelsk
navn
Distributed
Systems
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Der
er
ingen
formelle
forudsætninger
Kurset
er
videregående
Svarende
til
kurset
DigiKomm
Digital
kommunikation
forudsættes
Kendskab
til
maskinarkitetktur
netværksarkitektur
og
netværksprotokoller
et
indledende
kendskab
til
proces
og
trådbegrebet
synkronisering
af
og
kommunikation
mellem
processer
tråde
herunder
semaforer
fjernprocedurekald
og
sockets
Svarende
til
kurset
OOP
objektorienteret
programmering
forudsættes
kendskab
til
objektorientering
samt
programmeringserfaring
herunder
et
vist
kendskab
til
og
erfaring
i
at
arbejde
med
flertrådet
programmering
Sprog
dansk
Målsætninger
At
de
studerende
opnår
kendskab
til
distribuerede
systemer
og
til
praktisk
konstruktion
af
distribuerede
systemer
Distribuerede
systemer
er
systemer
der
består
af
flere
programmer
som
arbejder
sammen
om
at
løse
en
opgave
og
som
er
fordelt
på
forskellige
maskiner
De
enkelte
dele
kan
evt
være
skrevet
i
forskellige
programmeringssprog
fx
C
C
Java
og
eller
afvikles
på
forskellige
operativsystemer
fx
Unix
Linux
Windows
MacOS
på
samme
eller
forskellige
maskintype
Det
kan
være
løsere
forbundne
systemer
som
f
eks
en
webserver
og
en
webbrowser
eller
den
indre
struktur
af
en
kompleks
website
med
database
søgemaskine
e
handel
m
m
Det
er
også
et
formål
med
kurset
at
udbygge
de
studerendes
kendskab
til
operativsystemer
herunder
til
procesbegrebet
hvilket
er
en
vigtig
forudsætning
for
at
opnå
indsigt
i
distribuerede
systemer
Fagligt
indhold
Centrale
begreber
vil
være
Processer
og
tråde
på
den
enkelte
maskine
herunder
synkronisering
og
kommunikation
mellem
processer
henholdsvis
tråde
Kommunikation
mellem
processer
på
forskellige
maskiner
sockets
og
fjernprocedurekald
Design
af
distribuerede
applikationer
herunder
design
patterns
og
designmålsætninger
som
sikkerhed
skalerbarhed
fejl
tolerance
og
tilgængelighed
I
den
praktiske
del
af
kurset
herunder
øvelserne
vil
følgende
emner
være
centrale
Som
et
praktisk
indfaldsvinkel
til
arbejdet
med
processer
vil
vi
arbejde
med
C
programmer
der
bruger
systemkald
til
processkabelse
og
inter
proces
synkronisering
og
kommunikation
Der
vil
være
en
kort
introduktion
til
C
Vi
skal
arbejde
med
sockets
til
at
etablere
kommunikation
mellem
f
eks
et
Java
program
på
en
maskine
og
et
C
program
på
en
anden
maskine
Vi
skal
også
arbejde
med
Javas
fjernprocedurekald
mekanisme
Remote
Method
Invocation
RMI
Litteratur
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
Eksamensform
Skriftlig
afleveringsopgave
med
aflevering
ved
afslutning
af
faget
inden
projektperioden
som
danner
udgangspunkt
for
en
kort
mundtlig
eksamen
Opgaven
kan
laves
i
grupper
af
eller
studerende
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
V
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Linieansvarlig
Lærere
Niels
Christian
Juul
underviser
Niels
Jørgensen
kursusansvarlig
Databaser
Indledende
programmering
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=924
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Objektorienteret
Programmering
Engelsk
navn
Object
Oriented
Programming
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Der
er
ingen
formelle
forudsætninger
De
anbefalede
forudsætninger
er
Fulgt
kurset
eller
Indledende
programmering
Fulgt
kurset
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Gennemført
et
projekt
svarende
til
projektet
på
TIT
semester
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
formål
er
kvalificere
den
studerende
til
at
beherske
og
anvende
centrale
begreber
og
teknikker
i
forbindelse
med
udvikling
af
objektorienterede
programmer
Undervisning
i
objektorienteret
programmering
er
mere
end
undervisning
i
syntaks
og
semantik
for
et
objektorienteret
programmeringssprog
Beherskelse
af
objektorienteret
programmering
kræver
fortrolighed
med
objektorienterede
begreber
samt
færdighed
i
at
kunne
anvende
disse
effektivt
og
systematisk
ved
udvikling
af
programmer
Målet
er
at
den
studerende
efter
gennemførelse
af
kurset
er
fortrolig
med
de
vigtigste
begreber
inden
for
objektorienteret
programmering
herunder
indkapsling
nedarvning
og
polymorfi
og
kan
anvende
disse
i
praksis
kan
anvende
det
objektorienterede
programmeringssprogs
forskellige
faciliteter
bl
a
til
realisering
af
grafiske
brugergrænseflader
netværksbaserede
programmer
og
programmer
med
samtidighed
kan
anvende
en
grafisk
notation
til
beskrivelse
af
objektorienterede
programmer
Fagligt
indhold
Kursets
indhold
kan
overordnet
beskrives
ved
følgende
punkter
Klassebegrebet
klasser
objekter
referencer
indkapsling
nedarvning
polymorfi
Modularisering
grænseflader
indre
klasser
pakker
Fejlhåndtering
undtagelser
Indlæsning
og
udskrivning
strømme
filer
serialisering
Samtidighed
tråde
synkronisering
Netværksprogrammering
sockets
fjerntliggende
metodekald
Grafiske
brugergrænseflader
grafiske
komponenter
hændelser
layout
Designmønstre
Litteratur
Kursusform
forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
Eksamensform
Afleveringsopgave
der
eksamineres
mundtligt
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
T
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Linieansvarlig
Lærere
Keld
Helsgaun
kursusansvarlig
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Systemudvikling
i
organisationer
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=120
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Systemudvikling
i
organisationer
Engelsk
navn
Design
in
an
Organizational
Context
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
F
Formelle
forudsætninger
Indledende
Programmering
Kursus
der
introducerer
til
systemudvikling
fx
kurset
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
Følgende
emner
forudsættes
bekendt
og
de
gennemgås
kun
kort
på
kurset
Projektetablering
Planlægning
med
referencelinier
Interview
dokumentanalyse
frihåndstegninger
Diagnostisk
og
virtuel
kortlægning
Gennemført
datalogisk
projekt
som
har
givet
erfaring
i
at
planlægge
implementere
afprøve
og
dokumentere
et
middelstort
IT
system
fx
opnået
gennem
ECTS
projekt
på
Tværfaglig
IT
udviklings
semester
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
skal
give
kompetence
til
at
designe
IT
anvendelser
set
i
en
bestemt
organisatorisk
kontekst
dvs
med
udgangspunkt
i
en
konkret
kundes
behov
behovsrettet
fokus
Kurset
skal
gøre
de
studerende
i
stand
til
at
planlægge
og
gennemføre
et
systemudviklingsprojekt
i
en
udvalgt
virksomhed
Systemudviklingsprojektet
omfatter
en
mindre
forundersøgelse
dvs
forløbet
fra
den
initielle
etablering
af
et
større
IT
projekt
og
frem
til
en
skitse
af
en
udbudsforretning
og
skal
inkludere
en
plan
og
strategi
for
realiseringen
af
de
foreslåede
IT
anvendelser
Kurset
skal
have
én
gennemgående
øvelse
case
hvor
de
studerende
selv
planlægger
og
gennemfører
en
forundersøgelse
i
en
virksomhed
efter
eget
valg
Kurset
skal
understøtte
TIT
semester
IT
anvendelse
som
inkluderer
analyse
af
mål
behov
og
problemer
relateret
til
IT
inden
for
et
udvalgt
fagområde
Kurset
skal
understøtte
TIT
projektkravet
om
anvendelsen
af
IT
indenfor
andet
fagområde
Dvs
at
kurset
skal
kunne
støtte
studerende
i
parallelt
at
lave
et
ECTS
projekt
der
lever
op
til
denne
binding
Specielt
til
TIT
skal
kurset
således
kunne
understøtte
at
de
analyserer
et
udvalgt
fagligt
område
som
de
efterfølgende
designer
og
udvikler
IT
anvendelser
til
Fagligt
indhold
Kurset
består
af
søjler
hvoraf
de
tre
første
vægtes
Analyse
af
den
udvalgte
organisation
bl
a
vha
strategianalyse
Analyse
af
fagspecifikke
kompetencer
bl
a
vha
etnografiske
teknikker
Systemudvikling
i
samarbejde
med
brugere
bl
a
vha
Participatory
Design
teknikker
Undersøgelse
af
domænespecifikke
standard
IT
systemer
inden
for
det
udvalgte
fagområde
De
to
førstnævnte
søjler
benyttes
som
indgang
til
udvikling
af
overordnede
betingelser
design
principper
samt
krav
tekniske
organisatoriske
og
arbejdspraksisrettede
m
m
til
IT
i
den
valgte
organisatoriske
kontekst
Den
tredje
søjle
omhandler
design
og
udvikling
af
IT
anvendelser
Den
fjerde
søjle
omfatter
en
afklaring
af
eksisterende
standard
IT
systemer
inden
for
det
udvalgte
fagområde
Litteratur
Keld
Bødker
Finn
Kensing
Jesper
Simonsen
Professionel
IT
forundersøgelse
grundlaget
for
bæredygtige
IT
anvendelser
Samfundslitteratur
Jesper
Simonsen
red
Artikelsamling
til
kurset
Systemudvikling
i
organisationer
Samling
af
artikler
Kan
købes
i
RUCs
boghandel
Kursusform
Kursusformen
er
en
blanding
af
forelæsninger
og
oplæg
øvelser
i
grupper
fremlæggelser
af
grupperne
resultater
fra
deres
case
oplæg
om
udvalgt
litteratur
og
vejledning
af
grupperne
ift
deres
case
og
deres
oplæg
Kurset
og
øvelsen
casen
skal
metodisk
være
bygget
op
omkring
en
praktisk
forundersøgelse
i
en
organisatorisk
kontekst
dvs
Etablering
og
ledelse
af
en
forundersøgelse
delvist
forudsat
fra
kursus
i
introduktion
til
systemudvikling
Afklaring
af
den
udvalgte
kundes
rekvirentens
mål
behov
og
mulighed
Evt
udvikling
og
afprøvning
af
prototyper
Design
af
visioner
om
den
samlede
forandring
elementer
hertil
forudsat
fra
kursus
i
introduktion
til
systemudvikling
Vurdering
af
mulige
standard
IT
løsninger
økonomi
og
konsekvenser
af
visionernes
gennemførelse
Udarbejdelse
en
strategi
og
plan
for
realisering
af
visionerne
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
Eksamensform
Mundtlig
prøve
på
basis
af
udarbejdet
rapport
afleveringsopgave
der
eksamineres
mundtligt
Ved
prøven
skal
den
studerende
redegøre
for
sammenhænge
mellem
pensum
teori
og
øvelsen
casen
Eksamensdato
Bemærkninger
TIT
gruppe
P
kursus
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
udvikling
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Linieansvarlig
Lærere
Jesper
Simonsen
kursusansvarlig
Objektorienteret
Programmering
Avanceret
multimedieproduktion
på
Internet
netbaseret
undervisning
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=749
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Avanceret
digital
videobearbejdning
Engelsk
navn
Advanced
digital
video
editing
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Kurset
forudsætter
grundlæggende
kendskab
til
videoformidling
og
videoteknik
svarende
til
kurset
Digital
Videoredigering
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
tilstræber
At
gøre
den
studerende
bekendt
med
gængse
digitale
værktøjer
til
effekt
mæssig
viderebearbejdening
af
digital
video
At
opøve
den
studerendes
evner
til
at
planlægge
og
producere
avancerede
digitale
videoeffekter
At
give
den
studerende
indsigt
i
udvalgte
teknologisk
orienterede
problemstillinger
omkring
digital
viderebearbejdning
af
video
At
give
den
studerende
indsigt
i
udvalgte
æstetiske
og
fortællemæssige
teorier
og
problemstillinger
omkring
digital
viderebearbejdning
af
video
Fagligt
indhold
Til
forløbet
vil
blandt
blive
anvendt
følgende
programmer
og
platforme
Aftereffekt
Flash
Photoshop
Premiere
og
MediaCleaner
Desuden
vil
programmer
som
D
StudioMax
indgå
i
et
vist
omfang
Forløbet
består
af
en
række
små
arbejdsopgaver
f
eks
effektpræget
trailier
til
tv
program
kunstige
digital
scenografi
interaktive
videofilm
integreret
med
Flash
avanceret
billedmontage
billede
i
billede
superimposering
grafik
effekter
De
praktiske
forløb
vil
ud
over
arbejdet
med
værktøjerne
involvere
praktiske
emner
som
f
eks
avanceret
storyboarding
og
produktionsplanlægning
Endvidere
vil
kurset
omhandle
emner
som
digital
farvelære
keying
effektfiltres
opbygning
mv
Desuden
vil
kurset
lægge
vægt
på
film
og
fortælle
teoretiske
tekter
og
emperi
relateret
til
emnet
Kurset
foregår
i
samarbejde
med
kurset
Digital
Filmbehandling
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
ved
linien
for
Multimedieteknologi
MMT
på
IT
C
Der
vil
blive
afholdt
forelæsninger
på
tværs
af
de
to
fag
ligesom
der
fra
starten
lægges
kraftigt
op
til
at
studerende
fra
de
to
fag
arbejder
sammen
om
projektopgaver
i
forlængelse
af
kurserne
Litteratur
Kursusform
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
konstruktionskursus
DKM
specialerforberedende
Miniprojekt
og
mundtlig
eksamen
Miniprojekt
afleveres
kl
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Kurset
må
ikke
ligge
samme
dag
som
Digital
videoformidling
Kurset
foregår
i
samarbejde
med
kurset
Digital
Filmbehandling
Digital
Post
Processing
of
Cinema
Movies
ved
linien
for
Multimedieteknologi
MMT
på
IT
C
Der
vil
blive
afholdt
forelæsninger
på
tværs
af
de
to
fag
ligesom
der
fra
starten
lægges
kraftigt
op
til
at
studerende
fra
de
to
fag
arbejder
sammen
om
projektopgaver
i
forlængelse
af
kurserne
Linieansvarlig
Lærere
Christian
Høyer
Pedersen
kursusansvarlig
Bugge
Lutzhøft
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=701
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Avanceret
multimedie
produktion
på
Internet
Engelsk
navn
Advanced
multimedia
production
at
the
Internet
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
Webdesign
eller
tilsvarende
grundlæggende
kendskab
til
web
design
og
HTML
og
solid
færdighed
i
at
anvende
web
værktøjer
fx
Dreamweaver
Det
er
ikke
noget
krav
at
man
har
kendskab
til
programmering
men
studerende
uden
en
sådan
må
påregne
en
merindsats
Sprog
dansk
Målsætninger
Kurset
går
i
dybden
med
konstruktion
og
design
af
brugbare
websider
med
fokus
på
de
muligheder
som
klientsiden
tilbyder
mht
at
levendegøre
web
sidernes
indhold
og
konstruere
avancerede
navigationsformer
Fagligt
indhold
I
kurset
gennemgås
værktøjer
til
multimedieproduktion
bl
a
Flash
og
QTVR
Der
fokuseres
specielt
på
Flash
ActionScript
og
de
muligheder
det
giver
for
at
udvikle
interaktive
applikationer
Der
gennemgås
desuden
animations
teori
kompositions
og
farve
lære
Deltagerne
opnår
gennem
kurset
færdighed
i
at
anvende
disse
teknologier
og
en
dybere
forståelse
af
de
muligheder
for
visuel
kommunikation
og
brugbarhed
som
de
tilfører
web
design
Litteratur
Bliver
oplyst
på
kurset
Kursusform
Øvelser
og
lærerdemonstrationer
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
To
elektroniske
miniprojekter
undervejs
og
et
afsluttende
elektronisk
projekt
afleveret
på
sidste
kursusdag
eller
senest
kl
Ekstern
censur
på
afsluttende
opgave
skalaen
konstruktionsfag
Eksamensdato
Opgaveaflevering
Bemærkninger
Må
ikke
køre
samtidig
med
Grundlæggende
Web
Linieansvarlig
Lærere
Morten
Ulf
Bøll
kursusansvarlig
Henrik
Norberg
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=758
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Computer
Grafik
Engelsk
navn
Computer
Graphics
Linie
Multimedieteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Computer
Grafik
Sprog
engelsk
Målsætninger
At
give
deltagerne
et
overblik
over
opbygningen
af
grafiske
systemer
som
de
f
eks
forekommer
i
forbindelse
med
CAD
Virtual
Reality
Computer
Animation
D
multimedie
Scientific
Visualization
og
Game
Engines
og
sætte
dem
i
stand
til
selv
at
anvende
og
udvikle
algoritmer
til
grafisk
orienteret
programmel
specielt
m
h
p
visualisering
og
modellering
Visualiseringsmetoderne
omfatter
spektret
lige
fra
photorealistisk
rendering
som
vi
kender
fra
filmverdenen
over
Scientific
Visualization
til
hurtige
ad
hoc
metoder
der
benyttes
i
spil
og
Virtual
Reality
Systemer
Udover
at
kunne
modellere
geometrisk
veldefinerede
objekter
som
vi
kender
fra
CAD
verdenen
er
det
også
målet
at
kunnearbejde
med
organiske
emner
som
træer
planter
og
fænomener
som
skyer
røg
ild
mv
Endelig
er
målet
at
kunne
modelere
og
editere
inhomogene
materialer
herunder
medicinske
data
Fagligt
indhold
Analysere
og
anvende
grafiske
systemer
som
f
eks
OpenGL
Udvidede
kameramodeller
Photorealistisk
rendering
Raytracing
Radiosity
Photon
map
metoden
hybridmetoder
Accelereret
rendering
Skyggealgoritmer
Reflektion
mapping
Environmental
mapping
og
multi
texture
mapping
D
grafikkort
Input
udstyr
og
modeller
Funktionelt
baseret
modellering
Træer
planter
skyer
røg
ild
D
og
D
teksturer
Volumenmodellering
Boundary
Modeller
CSG
Analytisk
B
spline
og
Nurbs
og
Voxel
modellering
Volume
Sculpting
Volume
Rendering
Litteratur
Meddeles
senere
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
DTU
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Bedømmelse
af
øvelser
og
rapport
evt
efter
mundlig
fremlæggelse
Eksamensdato
og
Bemærkninger
Linieansvarlig
MMT
Lærere
Niels
Jørgen
Christensen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=715
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Databasesystemer
Engelsk
navn
Database
Systems
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
eller
tilsvarende
forudsætninger
Kurset
kan
dog
tages
parallelt
med
grundlæggende
programmering
hvis
man
har
matematik
på
A
niveau
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
Målsætninger
Databaser
mødes
overalt
som
den
grundlæggende
mekanisme
til
lagring
af
og
søgning
i
store
strukturerede
datamængder
Det
er
vigtigt
at
kende
til
de
grundlæggende
regler
for
datamodellering
og
datamanipulation
i
forbindelse
med
databaser
for
at
kunne
forstå
opbygningen
af
systemer
hvor
databaser
indgår
Den
relationelle
og
i
stigende
omfang
den
objektrelationelle
model
for
design
af
databaser
mødes
overalt
i
kommercielle
produkter
Kurset
vil
hovedsageligt
fokusere
på
den
relationelle
model
men
en
kort
introduktion
til
objektorienterede
og
objektrelationelle
modeller
samt
dataware
housing
gives
Efter
kurset
skal
du
selvstændigt
kunne
udforme
og
argumentere
for
designet
af
en
database
og
du
skal
ligeledes
kunne
udføre
relevante
søgninger
på
databasen
Deruodver
bliver
du
introduceret
til
grundlæggende
relationel
databaseteori
praktisk
design
af
relationelle
databaser
samt
centrale
databasesystem
koncepter
såsom
transaktioner
og
recovery
samt
praktisk
SQL
programmering
Fagligt
indhold
Grundlæggende
databasebegreber
Den
relationelle
databasemodel
domæner
relationer
relationel
algebra
relationel
kalkule
Structured
Query
Language
SQL
datadefinition
domæne
og
integritetsspørgsmål
datamanipulation
Konceptionelt
databasedesign
Entity
Relationship
E
R
modellering
transformation
til
den
relationelle
model
Logisk
databasedesign
funktionelle
afhængigheder
normalformer
normalisering
flerværdi
afhængigheder
højere
normalformer
integritet
Database
management
systemer
transaktioner
genetablering
samtidighed
sikkerhed
Det
skal
bemærkes
at
dette
kursus
er
et
meget
teoretisk
kursus
Der
vil
dog
i
beskedent
omfang
være
maskinøvelser
i
oprettelse
af
og
forespørgsler
på
en
database
Desuden
vil
der
være
en
større
opgave
der
skal
afleveres
Litteratur
Elmasri
R
and
S
B
Navathe
Fundamentals
of
Database
Systems
Addison
Wesley
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
og
en
afleveringsopgave
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Heidi
Gregersen
kursusansvarlig
Malene
Nordlund
hjælpelærer
Tine
Thorn
hjælpelærer
Christina
Haustrup
Hansen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=761
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Datalogi
V
Numeriske
Beregningsmetoder
Engelsk
navn
Numerical
Methods
Linie
Internetteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Kursets
matematiske
forudsætninger
vil
tage
hensyn
til
de
studerende
som
kun
har
de
nødvendige
forudsætninger
fra
gymnasiet
for
at
blive
optaget
på
DIKU
svarende
til
Internetteknologi
og
Multimedieteknologi
på
IT
C
Der
vil
således
blive
udvalgt
fra
lærebogen
og
suppleret
efter
behov
for
at
sikre
at
alle
de
kvalificerede
studerende
som
måtte
ønske
at
følge
kurset
kan
gøre
det
med
udbytte
Sprog
dansk
Målsætninger
At
lære
deltagerne
at
anvende
datamaten
på
fornuftig
vis
til
numeriske
beregninger
At
introducere
nogle
simple
og
nyttige
numeriske
beregningsmetoder
samt
at
bibringe
deltagerne
forståelse
for
en
datamats
muligheder
og
begrænsninger
ved
udførsel
af
beregninger
med
flydende
komma
tal
Hensigten
er
at
indlære
nogle
principper
og
begreber
som
huskes
længe
efter
at
deltaljerne
er
glemt
Fagligt
indhold
Det
bærende
pædagoiske
princip
vil
være
at
præsentere
nogle
let
forståelige
problemer
og
tilhørende
numeriske
metoder
til
at
løse
problemerne
De
numeriske
metoder
vil
blive
programmeret
ved
brug
af
Mathematica
som
muliggør
både
symbolsk
analyse
numeriske
beregninger
og
grafisk
præsentation
af
resultaterne
Hermed
bliver
det
muligt
at
illustrere
de
væsentlige
aspekter
af
de
numeriske
metoder
samtidig
med
at
problemerne
løses
alt
sammen
med
en
minimal
programmeringsindsats
Mathematica
tænkes
benyttet
både
som
en
integreret
del
af
forelæsningerne
ved
øvelserne
samt
ved
udarbejdelse
af
opgaver
Mange
af
de
numeriske
algoritmer
som
præsenteres
og
programmeres
i
detaljer
i
Mathematica
vil
allerede
findes
som
indbyggede
funktioner
i
Mathematica
Formålet
med
kurset
rækker
imidlertid
langt
ud
over
at
kunne
bruge
Mathematica
til
problemløsning
Litteratur
Burden
R
L
Faires
J
D
Numerical
Analysis
udgave
samt
nogle
fåsupplerende
forelæsningsnoter
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
og
opgaver
Sted
KU
DIKU
Nørre
Allé
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Det
er
en
forudsætning
for
eksamenstilmelding
at
besvarelsen
af
mindre
godkendelsesopgaver
er
blevet
accepteret
Eksamensdato
Bemærkninger
De
studerende
skal
tilmelde
sig
til
eksamen
i
ugerne
og
via
nettet
Kurset
tæller
kun
ECTS
Linieansvarlig
Thomas
Hildebrandt
IT
C
Lærere
Jørgen
Sand
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=713
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Design
af
brugergrænseflader
og
data
Engelsk
navn
Design
of
user
interfaces
and
data
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
IT
på
brugerniveau
Kendskab
til
programmering
er
en
fordel
men
ikke
nødvendigt
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
dette
kursus
er
at
gøre
dig
i
stand
til
at
designe
brugergrænseflader
på
en
systematisk
måde
Du
skal
både
tage
hensyn
til
brugerens
behov
psykologi
og
de
data
systemet
indholder
For
at
planlægge
systemets
dataindhold
skal
du
også
lære
at
modellere
data
Detaljeret
målbeskrivelse
Du
skal
kortfattet
kunne
beskrive
brugerens
arbejdsopgaver
og
arbejdssituation
Du
skal
kunne
forklare
hvad
brugervenlighed
er
og
hvordan
det
kan
måles
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
kognitive
forhold
som
gestalter
og
mentale
modeller
har
indflydelse
på
brugerens
opfattelse
af
et
system
Du
skal
kunne
opstille
en
datamodel
og
virkeliggøre
den
som
en
simpel
database
Du
skal
kunne
designe
en
grænseflade
systematisk
ud
fra
en
beskrivelse
af
arbejdsopgaverne
og
en
datamodel
Du
skal
kunne
udarbejde
prototyper
af
brugergrænsefladen
og
vurdere
hensigtsmæssigheden
af
forskellige
slags
prototyper
i
givne
situationer
Du
skal
kunne
teste
brugervenligheden
af
en
prototype
rapportere
fundne
problemer
og
give
forslag
til
forbedringer
Du
skal
kunne
forklare
hvordan
man
i
et
samlet
udviklingsforløb
kan
udvikle
grænseflader
systematisk
Fagligt
indhold
Brugergrænsefladen
er
den
del
af
et
IT
system
man
ser
og
hører
som
almindelig
bruger
Det
er
f
eks
skærmbilleder
knapper
og
lydsignaler
Grænsefladen
afspejler
de
data
som
systemet
opbevarer
og
de
funktioner
det
udfører
En
vigtig
del
af
at
udvikle
systemet
er
at
designe
brugergrænsefladen
dvs
fastlægge
dens
udseende
og
funktion
Senere
virkeliggør
man
systemet
rent
teknisk
f
eks
ved
at
lave
et
program
men
det
er
ikke
emnet
for
dette
kursus
Om
systemet
er
let
at
lære
effektivt
og
behageligt
at
bruge
er
først
og
fremmest
et
spørgsmål
om
et
godt
design
af
brugergrænsefladen
Om
systemet
kan
udføre
de
opgaver
man
forventer
af
det
afhænger
også
af
om
det
kan
opbevare
de
relevante
data
Derfor
skal
man
også
designe
modellere
de
data
systemet
skal
indeholde
Mens
datamodellering
er
en
veludviklet
disciplin
som
de
fleste
praktikere
er
gode
til
står
det
straks
værre
til
med
brugergrænsefladen
Her
halter
praktikerne
bagefter
Litteratur
Noter
af
form
som
en
lærebog
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
ugentlige
små
design
opgaver
studenterpræsentationer
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
tirsdag
formiddag
tirsdag
eftermiddag
Eksamensform
Skriftlig
eksamen
på
timer
med
alle
hjælpemidler
dog
ikke
computer
eller
mobiltelefon
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Søren
Lauesen
slauesen
it
c
dk
Lærere
Flemming
Hedegaard
kursusansvarlig
Martin
Ipsen
hjælpelærer
Ole
B
Lond
hjælpelærer
Louise
Barkhuus
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=698
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
Engelsk
navn
Design
of
complex
user
interfaces
for
the
web
advanced
course
in
graphic
design
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
DKM
kurset
Grafisk
Design
eller
tilsvarende
forudsætninger
Dvs
grundlæggende
webdesign
typografiforståelse
samt
IT
på
bruger
niveau
Praktisk
kendskab
til
programmerne
Dreamweaver
Photoshop
llustrator
samt
HTML
Kendskab
til
programmering
og
databaser
en
fordel
men
ikke
nødvendigt
Det
forudsættes
at
følgende
bøger
allerede
er
læst
Jakob
Nielsen
Designing
Web
Usability
og
David
Siegel
Creating
Killer
Web
Sites
Sprog
dansk
Målsætninger
Målet
med
kurset
er
at
gøre
dig
i
stand
til
på
et
professionelt
grafisk
og
æstetisk
niveau
at
designe
brugergrænseflader
på
en
struktureret
og
analytisk
måde
med
baggrund
i
komplekse
informationsarkitekturer
Du
skal
udvikle
og
redegøre
for
alle
relevante
grafiske
og
æstetiske
designelementer
med
udgangspunkt
i
forståelse
for
brugerbehov
og
opdateringsforhold
Kurset
består
af
dele
Del
uger
omfatter
design
og
informationsarkitekturanalyse
af
relevante
sitets
Vi
katalogiserer
grafiske
og
æstetiske
elementer
vedr
brugervenlighed
og
visuel
designkonsekvens
Identificerer
svagheder
og
styrker
ved
brugergrænseflader
og
skitserer
løsninger
Der
vil
evt
indgå
ét
eller
to
virksomhedsbesøg
af
dags
varighed
hver
Del
uger
omfatter
projektudvikling
vedr
et
faktisk
site
I
personer
pr
projekt
udvikler
en
brugervenlig
informationsarkitetktur
for
sitet
udarbejder
grafiske
og
æstetiske
retningslinier
og
beskriver
hvordan
sitet
fortløbende
og
fremtidigt
kan
opdateres
og
vedligeholdes
på
en
systematisk
og
regelfast
måde
således
at
den
visuelle
identitet
understøttes
Der
vil
evt
indgå
ét
virksomhedsbesøg
af
dags
varighed
hvor
den
dag
er
studietid
Option
Del
uger
omfatter
produktion
på
professionelt
niveau
af
grafiske
og
æstetiske
elementer
til
sitet
og
dokumentation
af
de
anvendte
og
nødvendige
designparametre
Fagligt
indhold
Kurset
beskæftiger
sig
med
den
del
af
webprojektet
som
brugeren
møder
det
visuelle
udtryk
det
der
kan
ses
og
høres
som
der
kan
ageres
på
og
modtages
respons
fra
Grafik
og
funktionalitet
Fokus
vil
være
på
at
udvikle
intuitive
brugergrænseflader
via
grafiske
og
æstetiske
virkemidler
der
er
effektive
i
deres
informationsformidling
umiddelbare
at
opfatte
lette
og
inspirerende
at
anvende
og
samtidig
afspejler
afsenders
identitet
kompetence
og
formidlingsstrategi
Litteratur
Der
læses
efter
nærmere
specifikation
fra
Jeffrey
Veen
The
Art
Science
of
Web
Design
Colin
Ware
Information
Visualization
Stuart
K
Card
et
al
Readings
in
the
Information
Visualization
Rosenfeld
and
Morville
Information
Architecture
for
the
www
og
Eric
L
Reiss
Practical
Information
Architecture
Steven
Krug
Don
t
make
me
think
m
fl
Kursusform
Forelæsninger
workshoplignene
øvelser
deltagerpræsentationer
virksomhedsbesøg
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamination
af
produktion
som
leveres
på
CD
ved
kursusaflsutning
senest
kl
Ekstern
censor
skalaen
Interaktions
designfag
DKM
specialerforberedende
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Må
ikke
ligge
samme
dag
som
Digital
designhistoeri
Linieansvarlig
Lærere
Klaus
Bjerager
Kristensen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=677
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Digital
lyd
Engelsk
navn
Digital
sound
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
Målgruppe
Fortrinsvis
DKM
studerende
og
MMT
studerende
med
interesse
for
området
Sprog
dansk
Målsætninger
At
give
deltagerne
en
grundlæggende
forståelse
for
det
lydlige
medie
dets
forudsætninger
og
kendskab
til
hvordan
det
skabes
og
redigeres
Fagligt
indhold
I
kurset
lærer
deltagerne
hvordan
man
anvender
lyd
i
digitale
produktioner
video
multimedie
og
websites
til
at
skabe
oplevelse
og
stemning
ved
hjælp
af
tale
musik
og
lydeffekter
Deltagerne
vil
også
arbejde
med
hvordan
lyd
kan
bruges
til
at
understøtte
funktionaliteten
i
interaktionen
med
computere
HCI
Der
lægges
vægt
på
didaktiske
narrative
og
psykologiske
aspekter
med
fokus
på
følgende
områder
hvordan
man
skaber
lyd
sampling
editering
og
efterbehandling
Hvordan
man
udvælger
lyd
udfra
stil
målgruppe
fortælling
anvendelse
etc
Hvordan
man
håndterer
lyd
kompression
formater
streaming
etc
I
kurset
skal
deltagerne
analysere
en
række
eksisterende
produktioner
hvor
lyd
spiller
en
væsentlig
rolle
ligesom
deltagerne
vil
komme
til
at
udarbejde
prototyper
af
lyd
sider
Kurset
indeholder
en
betydelig
del
hands
on
i
øvelserne
mens
teorien
gennemgås
i
forelæsningerne
Det
matematisk
baserede
tekniske
fundament
i
lyd
behandles
kun
overfladisk
i
dette
kursus
Litteratur
Oplyses
på
kurset
Kursusform
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
miniprojekt
med
mundtligt
forsvar
og
bedømmelse
med
ekstern
censur
efter
skalaen
Miniprojekt
afleveres
senest
kl
konstruktionsfag
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Morten
Remmer
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=671
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Digital
videoformidling
Engelsk
navn
Digital
video
communication
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
kendskab
til
timelinebaserede
programmer
fra
især
Adobe
familien
Sprog
dansk
Målsætninger
Fagets
formål
er
at
gøre
den
studerende
i
stand
til
på
det
kreative
og
praktiske
plan
at
løse
it
baserede
kommunikationsopgaver
der
involverer
digital
video
Det
vil
typisk
være
tvær
og
multimediale
opgaver
rettet
mod
cd
rom
eller
internetmediet
Fagligt
indhold
Faget
involverer
indføring
i
blandt
andet
følgende
dicipliner
filmæstetik
og
montageteknik
filmnarratologi
og
dramaturgi
liniære
og
nonliniære
fortælleformer
tvær
og
multimedial
formidling
i
en
video
web
konvergent
mediekultur
kommunikationsformer
på
tv
versus
internet
Faget
involverer
følgende
tekniske
dicipliner
og
værktøjer
Optagelse
og
redigering
af
digital
video
med
brug
af
mini
dv
Firewire
og
Premiere
Desuden
kort
introduktion
til
Final
Cut
Pro
Streaming
til
internettet
ved
hjælp
af
blandt
andet
Mediacleaner
Simpel
integration
af
webdesign
og
video
Litteratur
Litteraturliste
findes
på
fagets
hjemmeside
Kursusform
se
nedenfor
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Kursusform
Kurset
er
hovedsaligt
praktisk
orienteret
men
med
ugentlige
teoretiske
oplæg
Der
laves
en
række
korte
øvelser
samtidig
med
en
større
case
der
afleveres
som
eksamensprojekt
Desuden
arbejdes
med
korte
elevoplæg
omkring
udvalgte
streamingsites
Der
må
påregnes
noget
arbejde
ud
over
undervisningstiden
Eksamensform
konstruktion
projekt
med
mundtlig
gruppe
eksamen
Bedømmelsen
er
individuel
Projektet
afleveres
senest
kl
konstruktionsfag
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Sebastian
Bülow
er
hjælpelærer
på
fagets
to
første
gange
Derudover
forventes
gæste
oplægsholdere
i
i
alt
ca
undervisningsgang
Kurset
må
ikke
ligge
samtidig
med
kurset
i
avanceret
videobehandling
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Christian
Høyer
Pedersen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=704
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Grundlæggende
programmering
Engelsk
navn
Introductory
programming
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Kun
IT
på
brugerniveau
Det
er
vigtigt
at
du
efter
kurset
laver
et
ugers
programmeringsprojekt
da
du
ellers
ikke
vil
kunne
følge
de
senere
programmeringskurser
Sprog
dansk
Målsætninger
Gennemførelse
af
kurset
vil
give
dig
disse
kvalifikationer
Du
skal
kunne
løse
mindre
programmeringsproblemer
i
Java
Til
det
formål
skal
du
kunne
benytte
simple
datatyper
tabeller
løkker
metoder
klasser
og
objekter
Du
skal
kunne
skrive
programmer
med
grafiske
brugergrænseflader
ved
anvendelse
af
Abstract
Window
Toolkit
For
eksempel
skal
du
kunne
skrive
Java
appletter
dvs
programmer
der
køres
under
en
Web
browser
Du
skal
kunne
anvende
givne
programbiblioteker
Derfor
skal
du
kunne
forstå
begreberne
nedarvning
grænseflader
Java
interfaces
og
undtagelser
Java
exceptions
Du
skal
kunne
forstå
at
et
programmeringsproblem
kan
løses
på
vidt
forskellige
måder
og
at
man
kan
vurdere
de
resulterende
programmers
effektivitet
og
korrekthed
uafhængigt
af
computeren
Derfor
gennemgås
og
sammenlignes
forskellige
teknikker
til
søgning
og
sortering
Du
skal
kende
grundlæggende
teknikker
til
systematisk
afprøvning
test
af
programmer
Kursets
hjemmeside
er
http
www
it
c
dk
courses
GP
F
Fagligt
indhold
Programmer
er
basale
byggesten
i
alle
IT
systemer
Det
er
vigtigt
for
en
softwareudvikler
at
forstå
mulighederne
begrænsningerne
og
omkostningerne
ved
programmering
uanset
hans
eller
hendes
fremtidige
rolle
programudvikler
projektleder
designer
planlægger
eller
lignende
I
dette
kursus
benytter
vi
programmeringssproget
Java
Java
er
et
moderne
objekt
orienteret
sprog
der
letter
konstruktionen
af
grafiske
brugergrænseflader
dvs
skærmbilleder
med
menuer
knapper
osv
og
af
Internet
baserede
programmer
Litteratur
Fastsættes
i
august
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
og
obligatorisk
opgaveaflevering
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
onsdag
formiddag
onsdag
eftermiddag
Eksamensform
Fire
timer
skriftlig
eksamen
med
hjælpemidler
men
uden
datamat
Obligatorisk
opgaveaflevering
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Fritz
Henglein
kursusansvarlig
Kasper
B
Pedersen
hjælpelærer
Stig
Lundbech
hjælpelærer
Thomas
B
Jørgensen
hjælpelærer
Christoffer
Soya
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=757
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
HCI
Eksperimentelle
studier
i
menneske
datamaskine
interaktion
Engelsk
navn
Human
Computer
Interaction
Linie
Tværfaglig
IT
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
formelle
forudsætninger
Anbefalede
forudsætninger
Interaktive
Systemer
og
Projektledelse
eller
tilsvarende
kursus
i
design
af
interaktive
systemer
samt
en
hvis
færdighed
i
programmering
f
eks
fra
at
have
fulgt
kurserne
Indledende
Programmering
og
Begreber
og
Redskaber
til
Programmering
eller
tilsvarende
Sprog
dansk
Målsætninger
Studienævnet
for
Tværfaglig
IT
tager
forbehold
overfor
senere
ændringer
i
kursusbeskrivelsen
Se
den
seneste
version
på
http
www
dat
ruc
dk
undervisning
under
kurser
Kursets
sigte
er
at
indføre
deltagerne
i
problemstillinger
arbejdsformer
og
teknikker
som
er
væsentlige
i
eksperimentelle
studier
indenfor
menneske
datamaskine
interaktion
Vigtige
teoridannelser
og
teknikker
primært
fra
det
datalogiske
og
det
psykologiske
fagområde
vil
blive
undersøgt
i
relation
til
udfordrende
problemområder
Fagligt
indhold
Problemområderne
udvælges
i
samarbejde
med
kursusdeltagerne
med
henblik
på
at
arbejdet
hermed
kan
tjene
som
inspiration
og
muligt
grundlag
for
deltagernes
fortsatte
studier
fx
i
senere
specialearbejder
Oplæg
til
problemområder
vil
bl
a
kunne
omfatte
visualisering
af
information
fx
i
forbindelse
med
informationssøgning
og
brug
af
dokumenter
opmærksomhedsbegrebet
som
mulig
ny
teoribaggrund
for
forståelse
af
menneske
datamaskine
interaktion
belyst
ved
re
studie
af
empiriske
erfaringer
fra
udvalgte
problemområder
fx
CSCW
Computer
Supported
Cooperative
Work
men
også
andre
eye
tracking
som
middel
til
empiriske
studier
af
menneske
datamaskine
interaktion
Et
muligt
spor
kunne
være
design
og
prototypeudvikling
af
værktøjer
til
effektiv
oparbejdning
af
data
opsamlet
ved
eye
tracking
og
datamatstøtte
i
musikkomposition
og
fremførelse
Vigtige
teknikker
fx
til
usability
studier
feltstudier
og
statistisk
forsøgsplanlægning
vil
blive
undersøgt
og
diskuteret
således
at
deltagerne
kan
være
opmærksomme
herpå
ved
tilrettelæggelse
af
deres
selvstændige
empiriske
undersøgelser
Litteratur
Meddeles
senere
Kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
Sted
RUC
Roskilde
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Erik
Frøkjær
kursusansvarlig
Jens
Kaaber
Pors
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=692
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Interaktionsdesign
Engelsk
navn
Interaction
design
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
Sprog
dansk
Målsætninger
Kursets
har
tre
indlæringsmål
De
studerende
skal
opnå
et
praktisk
kendskab
til
udvalgte
metoder
indenfor
interaktionsdesign
De
studerende
skal
opnå
et
kendskab
til
teoretiske
problemstillinger
i
design
De
studerende
skal
have
et
introducerende
kendskab
til
men
ikke
nødvendigvis
praktisk
erfaring
med
forskellige
typer
software
og
interaktionsformers
materialekarakteristika
dvs
hvilke
muligheder
og
begrænsninger
der
ligger
i
forskellige
former
for
software
og
interaktionsformer
Fagligt
indhold
Under
kurset
arbejder
de
studerende
med
metoder
der
understøtter
de
forskellige
sider
af
design
af
interaktion
Ideudvikling
dataindsamling
organisering
af
data
konceptudvikling
skitse
arbejde
samt
udvikling
og
anvendelse
af
mock
ups
prototyper
Denne
del
af
kurset
tager
udgangspunkt
i
direct
manipulation
Det
praktiske
kendskab
til
anvendelse
af
metoder
bygger
på
et
fortløbende
arbejde
med
en
case
under
hele
kurset
Parallelt
med
arbejdet
med
case
og
metoder
introduceres
teoretiske
problemstillinger
i
design
i
form
af
artikler
der
belyser
centrale
problemstillinger
indenfor
f
eks
HCI
CSCW
og
kommunikation
med
IT
Litteratur
J
Preece
et
al
Human
Computer
Interaction
Addison
Wesley
Samt
et
kompendium
der
kan
købes
på
IT
C
Kursusform
se
nedenfor
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
torsdag
formiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
kursusform
Forelæsninger
og
øvelser
i
grupper
med
vejledning
Under
kurset
arbejdes
med
en
række
øvelser
med
udgangspunkt
i
en
case
eksamensform
Kurset
evalueres
mundtlig
i
form
af
et
oplæg
med
udgangspunkt
i
kursets
litteratur
Case
studiet
kan
inddrages
som
eksempel
og
til
at
perspektiverer
ud
fra
egne
erfaringer
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Startpakkekursus
må
ikke
ligge
samtidig
med
Grundlæggende
webdesign
eller
Introduktion
til
IT
som
Medie
Alle
DKM
studerende
der
startet
på
DKM
skal
have
adgang
til
kurset
uanset
antal
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Jun
Yoneyama
kursusansvarlig
Kitta
Lawton
hjælpelærer
Michael
Christian
Nielsen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=705
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Introduktion
til
IT
som
medie
Engelsk
navn
Introduction
to
IT
as
a
medium
of
communication
Linie
Design
Kommunikation
og
Medie
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
særlige
forudsætninger
Sprog
dansk
Målsætninger
Viden
om
ITs
placering
i
samfund
og
kultur
Evne
til
teoretisk
analyse
og
refleksion
Færdigheder
i
empirisk
analyse
af
IT
brugere
og
kontekster
Fagligt
indhold
Gennemgang
af
centrale
teorier
og
metoder
om
IT
set
fra
både
samfundsvidenskabelige
og
humanistiske
perspektiver
Øvelser
i
undersøgelse
af
IT
brug
og
i
analyse
IT
som
kultur
og
tekst
Litteratur
P
Mayer
ed
Computer
Media
and
Communication
A
Reader
Oxford
University
Press
Mere
litteratur
oplyses
på
kurset
Kursusform
Forelæsninger
øvelser
og
diskussioner
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
mandag
formiddag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Mundtlig
eksamen
ud
fra
synopsis
individuel
eller
gruppe
skala
Bedømmelsen
er
individuel
Medieteorifag
Synopsen
afleveres
senest
kl
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
startpakkekursus
må
ikke
ligge
samtidig
med
Interaktionsdesign
eller
Grundlæggende
webdesign
Linieansvarlig
John
Paulin
Hansen
Lærere
Klaus
Bruhn
Jensen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=1021
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Engelsk
navn
Linie
Semester
Formelle
forudsætninger
Sprog
Målsætninger
Fagligt
indhold
Litteratur
Kursusform
Sted
Kursusdag
Eksamensform
Eksamensdato
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=762
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Læreanstalternes
Fælles
Projektleder
og
Innovationskursus
Engelsk
navn
Linie
Åben
uddannelse
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Ingen
Dette
kursus
udbydes
i
samarbejde
med
de
fleste
andre
højere
læreanstalter
på
sjælland
Læg
mærke
til
at
IT
C
kun
har
pladser
på
kurset
Læs
mere
på
www
lfkurser
dk
lfpi
Sprog
dansk
Målsætninger
At
træne
den
studerende
i
projektledelse
og
ledelse
af
vidensbaserede
innovative
processer
med
henblik
på
skabelse
af
nye
ideér
produkter
og
aktiviteter
Fagligt
indhold
LFPI
er
baseret
på
pædagogiske
modeller
med
specielt
udviklede
procesværktøjer
Vægten
lægges
på
praksis
hvor
teorien
danner
grundlag
for
refleksion
Der
vil
være
et
samarbejde
med
danske
virksomheder
Litteratur
Kursusform
Projektarbejde
og
forelæsninger
Sted
DTU
Kursusdag
mandag
eftermiddag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Se
hjemmesiden
www
lfkurser
dk
lfpi
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
foregår
CIE
Blågårdsgade
B
København
Kurset
er
på
ECTS
Linieansvarlig
Henrik
Herlaus
Lærere
Henrik
Herlau
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=745
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Medicinsk
billedanalyse
Engelsk
navn
Medical
image
analysis
Linie
Multimedieteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Billedanalyse
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
At
give
deltagerne
indblik
i
de
faser
der
er
i
et
forløb
fra
en
ide
opstår
til
et
succesfuldt
medicinsk
billed
diagnostisk
produkt
foreligger
I
særlig
grad
sigtes
mod
at
give
deltagerne
kendskab
til
emner
indenfor
medicinsk
billedanalyse
og
klinisk
afprøvning
herunder
bio
statistiske
metoder
Fagligt
indhold
Følgende
faser
af
en
udviklingsproces
gennemgås
Opfindelse
patentering
markedsanalyse
finansiering
prototype
udvikling
klinisk
afprøvning
regulatoriske
godkendelser
produktudvikling
markedsføring
salg
og
distribution
Der
fokuseres
på
medicinsk
billedanalyse
kvalitetsstyring
bio
statistik
klinisk
afprøvning
myndighedsgodkendelser
Kurset
henvender
sig
til
ingeniører
der
ønsker
en
indføring
i
anvendelse
af
medicinsk
billedanalyse
og
informatik
i
udviklingen
af
medicotekniske
applikationer
Kurset
er
faelles
for
IT
C
og
DTU
Litteratur
Forelaesningsnoter
Kursusform
Forelæsninger
samt
projektarbejde
Sted
DTU
Kursusdag
torsdag
eftermiddag
Eksamensform
Bedømmelse
af
øvelser
og
rapport
Eksamensdato
Bemærkninger
Kurset
undervises
sammen
med
DTU
studerende
Linieansvarlig
MMT
Lærere
Rasmus
Larsen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=728
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Objekt
orienteret
programmering
Engelsk
navn
Object
oriented
programming
Linie
Softwareudvikling
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Grundlæggende
programmering
GP
Fra
Foråret
vil
vi
desuden
forudsætte
at
man
har
udviklet
og
testet
et
mindre
java
program
fx
som
et
ugers
projekt
efter
GP
I
efteråret
er
kurset
en
naturlig
fortsættelse
af
Grundlæggende
Programmering
Hvis
du
har
lidt
programmeringsbaggrund
allerede
kan
kurset
tages
sideløbende
med
eller
helt
uden
Grundlæggende
Programmering
men
det
kræver
en
vis
selvstændighed
idet
nogle
begreber
kan
blive
benyttet
før
de
gennemgås
i
Grundlæggende
Programmering
Sprog
dansk
Målsætninger
For
virkelig
at
kunne
udnytte
et
objekt
orienteret
programmeringssprog
skal
du
som
programmør
have
indgående
kendskab
til
brugen
af
de
udtryksmidler
f
eks
klasser
synlighedsmekanismer
rekursion
som
sproget
indeholder
Dette
kendskab
kan
opnås
gennem
erfaring
med
en
række
praktiske
programmeringsprojekter
eller
mere
systematisk
gennem
dette
kursus
Kurset
bygger
videre
på
Grundlæggende
Programmering
ved
at
vise
den
praktiske
betydning
og
anvendelse
af
objekt
orienterede
sprogfaciliteter
her
eksemplificeret
med
Java
Desuden
viser
kurset
hvordan
disse
faciliteter
er
realiseret
i
maskinen
så
du
får
en
bedre
praktisk
forståelse
af
komplekse
programmers
virkning
og
pladsforbrug
Kurset
lægger
vægt
på
praktisk
brug
af
begreberne
i
en
række
programmeringsøvelser
Efter
kurset
vil
du
aktivt
og
selvstændigt
beherske
objekt
orienteret
programmering
og
du
vil
have
en
solid
baggrund
for
at
følge
videregående
praktiske
og
teoretiske
kurser
Kombineret
med
et
algoritmekursus
og
måske
et
kursus
i
objekt
orienteret
design
vil
dette
kursus
sætte
dig
i
stand
til
at
planlægge
og
udvikle
store
programmer
Fagligt
indhold
Efter
dette
kursus
vil
du
aktivt
beherske
følgende
emner
Klassers
tre
roller
modularisering
specialisering
nedarvning
og
repræsentation
af
datastrukturer
Modularisering
ved
hjælp
af
klasser
klassegrænseflader
interfaces
og
pakker
Indkapsling
og
beskyttelse
ved
styring
af
synlighed
af
felter
og
metoder
i
klasser
og
af
klasser
i
pakker
Anvendelse
af
biblioteker
pakker
af
beslægtede
klasser
opbygning
og
dokumentation
af
biblioteker
javadoc
Indre
klasser
Datastrukturer
i
Java
specielt
rekursive
datastrukturer
såsom
lister
træer
endelige
mængder
og
endelige
afbildninger
Collections
Rekursion
Polymorfi
i
forbindelse
med
nedarvning
typer
og
typekonvertering
Lagring
af
værdier
dataobjekter
i
maskinen
Forskellen
på
baseværdier
int
double
og
objekter
String
objekt
versus
reference
deling
af
objekter
ved
hjælp
af
referencer
parameteroverførsel
Du
skal
kunne
tegne
hvordan
henholdsvis
baseværdier
og
objekter
lagres
i
maskinen
Virkefeltsregler
scope
og
forskellen
på
klassefelter
og
klassemetoder
static
objektfelter
og
lokale
variable
Abstrakte
klasser
og
grænseflader
Fejlhåndtering
med
undtagelser
Grundlæggende
trådprogrammering
Model
GUI
arkitektur
Model
View
Control
Litteratur
Bruce
Eckel
Thinking
in
Java
The
Definitive
Introduction
to
Object
Oriented
Programming
int
the
Language
of
the
World
Wide
Web
nd
edition
Prentice
Hall
Kan
downloades
gratis
på
www
bruceeckel
com
Kursusform
Ugentligt
timers
forelæsning
timers
øvelser
m
obligatoriske
opgaver
Sted
ITC
Glentevej
Kursusdag
fredag
formiddag
fredag
eftermiddag
Eksamensform
timers
skriftlig
eksamen
Eksamensdato
januar
Bemærkninger
Linieansvarlig
Lærere
Rasmus
Lund
kursusansvarlig
Thomas
Berg
von
Linde
hjælpelærer
Kasper
Bøgebjerg
Pedersen
hjælpelærer
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/kursusbog/Base/vis_info/vis_info.php3?id=674
Kursusinformation
Forsiden
Udskriftsversion
af
kursusbog
Hjælp
Kursets
navn
Robot
eksperimentarium
Engelsk
navn
Robot
behaviour
Linie
Multimedieteknologi
Semester
E
Formelle
forudsætninger
Introduction
to
Multimedia
Systems
and
Introductory
Programming
Sprog
dansk
engelsk
Målsætninger
The
students
are
able
to
program
one
or
more
robots
for
solving
problems
on
an
arena
which
objects
carry
out
simple
movements
Fagligt
indhold
We
have
build
a
system
which
permits
programming
of
one
or
several
movable
mini
robots
The
robots
move
on
the
floor
and
are
equipped
with
a
camera
and
distance
sensors
They
can
communicate
among
themselves
and
with
a
central
PC
via
radio
A
camera
is
mounted
in
the
ceiling
The
system
permits
execution
of
communicating
parallel
Processes
that
run
on
the
central
PC
and
on
the
robots
Thus
the
robots
may
function
autonomously
but
may
also
via
radio
request
their
position
and
the
position
and
geometry
of
objects
on
the
floor
Also
they
can
distribute
too
heavy
computations
to
the
central
PC
Systems
can
be
build
which
are
controlled
by
a
process
on
the
central
PC
or
which
consists
of
several
independent
communicating
processes
Participants
must
solve
two
to
three
week
exercises
in
the
laboratory
and
an
exercise
of
longer
duration
Litteratur
Martin
Lorensen
Søren
Skov
og
Stephan
Falke
RoboCom
systemet
on
line
dokumentation
Lecture
notes
Kursusform
Project
seminar
Sted
KU
DIKU
Nørre
Allé
Kursusdag
mandag
eftermiddag
Eksamensform
Oral
examination
on
projects
reports
Eksamensdato
Bemærkninger
Coursedays
Mondays
at
DIKU
Copenhagen
University
Linieansvarlig
MMT
Lærere
Peter
Johansen
kursusansvarlig
Webprogrammering
tirsdag
kl
*PAGE:http://www.it-c.dk/intranet/main/ledelse/eval.html
Evaluering
af
undervisning
på
IT
højskolen
i
København
Kursusevalueringssystem
for
IT
højskolen
i
København
Dokumentation
Fase
De
studerende
udfylder
evalueringsskemaer
Klik
på
Fase
Lærere
og
studinævn
ledelsen
behandler
de
indkomne
resultater
Klik
på
Fase
Resultater
udtrækkes
fra
intranettet
Klik
på
Se
resultatet
af
opfølgningen
på
evaluering
af
IT
højskolen
i
København
fra
efterårssemesteret
Nyhed
oprettet
marts
Systemet
er
skrevet
af
Mads
Tofte
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/regler/
Love
og
regler
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Love
og
regler
EU
Course
Transfer
System
Udenlands
ophold
Uddannelses
katalog
Praktik
Love
og
regler
Bekendtgørelser
Undervisningsministeriets
bekendtgørelser
om
IT
højskolens
uddannelser
findes
her
IT
højskolens
optagelsesregler
IT
højskolens
optagelsesregler
som
word
dokument
eller
som
ren
tekst
Studieordninger
Studieordning
for
kandidatuddannelsen
i
informationsteknologi
på
IT
højskolen
i
København
som
word
dokument
og
som
pdf
dokument
Errata
stk
Korrekt
ordlyd
Orlov
efter
optjening
af
ECTS
point
kan
meddeles
i
op
til
måneder
Orlov
ud
over
måneder
kræver
dispensation
fra
Studieadministrationen
Studieordning
for
masteruddannelser
i
informationsteknologi
på
IT
højskolen
i
København
Fællesregler
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Studieordning
for
masteruddannelsen
i
Design
Kommunikation
og
Medier
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Studieordning
for
masteruddannelsen
i
Internetteknologi
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Studieordning
for
masteruddannelsen
i
Multimedieteknologi
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Studieordning
for
masteruddannelsen
i
Softwareudvikling
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Studieordning
for
diplomuddannelsen
i
informationsteknologi
på
IT
højskolen
i
København
som
word
dokument
og
pdf
dokument
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/itu/tal/
Nøgletal
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Om
IT
højskolen
Nøgletal
Nøgletal
Antal
ansøgere
til
efterårssemesteret
fordelt
på
linjerne
Kandidatuddannelsen
Antal
ansøgere
Antal
optagne
Design
Kommunikation
og
Medier
Softwareudvikling
Internetteknologi
Multimedieteknologi
E
handel
Tværfaglig
IT
udvikling
Kandidat
i
alt
Masteruddannelserne
Design
Kommunikation
og
Medier
Softwareudvikling
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Master
i
alt
Diplomuddannelsen
I
alt
Denne
kolonne
angiver
ansøgernes
førsteprioritet
Denne
kolonne
angiver
hvor
mange
studerende
der
er
blevet
tilbudt
studieplads
på
de
enkelte
linjer
og
uddannelser
En
del
studerende
er
blevet
tilbudt
studieplads
på
linjer
som
ikke
er
deres
førsteprioritet
Antal
indskrevne
studerende
måltal
måltal
måltal
Kandidatuddannelser
Masteruddannelser
Diplomuddannelsen
I
alt
Uddannelserne
tiltrækker
i
rimeligt
omfang
kvinder
idet
ca
af
de
studerende
er
kvinder
Fordelingen
af
de
indskrevne
studerende
var
ved
udgangen
af
Kvinder
Mænd
Ialt
Kandidat
Master
og
diplom
Optag
fordelt
efter
linier
Kandidat
budget
I
alt
ultimo
Design
Kommunikation
og
Medier
Tværfaglig
IT
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Elektronisk
Handel
Åben
uddannelse
budget
I
alt
ultimo
Design
Kommunikation
og
Medier
Multimedieteknologi
Internetteknologi
Softwareudvikling
Diplom
i
Informationsteknologi
I
alt
optaget
Antal
ansatte
Forskere
og
undervisere
Deltidsundervisere
Ph
d
studerende
Administrativt
personale
I
alt
Finanslovsbevilling
mio
kr
Finansloven
Oprettelsesår
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/English/research/diac/
Department
of
Digital
Aesthetics
and
Communication
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Home
Research
DiAC
Staff
and
research
Design
Seminar
Computer
Games
Digital
Textualities
The
IT
University
at
a
glance
Department
of
Digital
Aesthetics
and
Communication
The
department
at
a
glance
The
research
department
Digital
Aesthetics
and
Communication
DiAC
is
one
of
four
research
departments
at
the
IT
University
of
Copenhagen
The
department
addresses
aesthetic
cultural
social
and
communicative
aspects
of
IT
phenomena
DiAC
complements
the
other
research
departments
of
the
IT
University
that
cover
technical
and
organisational
aspects
of
IT
Research
projects
and
staffing
The
current
research
projects
address
e
books
computer
games
virtual
worlds
digital
visual
style
user
experience
architecture
cyborgs
human
computer
interaction
and
mental
workload
in
IT
work
The
staff
comprises
so
far
only
one
Associate
Professor
one
Assistant
Research
Professor
six
PhD
students
and
one
administrative
officer
However
we
expect
to
employ
two
more
PhD
students
in
the
nearest
future
but
rest
assured
we
plan
to
grow
considerably
Available
positions
The
IT
University
of
Copenhagen
is
expanding
and
positions
as
Associate
and
Assistant
Professor
post
docs
and
PhD
grants
will
be
announced
in
the
years
to
come
Please
keep
an
eye
on
our
website
in
the
future
as
we
will
be
growing
with
a
considerable
pace
over
the
next
years
Recent
event
On
March
st
and
nd
DiAC
hosted
the
conference
Computer
Games
Digital
Textuality
CGDT
The
event
attracted
participants
who
enjoyed
keynotes
by
Espen
Aarseth
Selmer
Bringsjord
and
Marie
Laure
Ryan
as
well
as
presentations
by
a
number
of
European
researchers
in
the
field
See
further
details
or
visit
the
conference
site
Contact
Head
of
Department
Anker
Helms
Jørgensen
anker
it
c
dk
Administrative
Officer
Trine
Eltang
eltang
it
c
dk
IT
University
of
Copenhagen
Department
of
Digital
Aesthetics
and
Communication
Glentevej
DK
Copenhagen
NV
Denmark
Tel
Fax
Opdateret
www
diac
*PAGE:http://www.it-c.dk/phd/appinfo/description.html
ITU
Ph
D
programme
The
IT
University
Background
The
IT
University
is
based
on
the
belief
that
information
technology
is
created
in
a
dynamic
interaction
between
technology
design
and
humans
The
students
at
the
IT
University
enter
with
a
Bachelor
degree
which
in
principle
can
be
in
any
area
The
IT
University
offers
education
at
several
levels
including
Diploma
two
year
part
time
studies
Master
year
full
time
Master
of
Science
two
years
full
time
and
Ph
D
years
full
time
after
obtaining
the
Master
of
Science
degree
The
unique
new
feature
of
the
IT
University
is
the
breadth
of
IT
related
subjects
that
are
being
assembled
within
the
institution
Below
is
a
map
showing
the
professional
landscape
in
which
the
educations
at
the
IT
University
is
placed
I
n
one
corner
we
have
the
part
of
information
technology
which
is
based
on
science
computer
science
mathematics
and
engineering
In
the
second
corner
we
have
the
combination
of
IT
and
the
arts
for
example
design
of
multimedia
presentations
IT
psychology
design
of
human
interfaces
and
web
design
In
the
third
corner
we
have
business
areas
such
as
economy
organization
and
project
management
When
combining
very
different
areas
there
is
a
danger
of
making
a
programme
with
too
much
breadth
and
too
little
depth
This
is
the
reason
for
organizing
the
education
at
the
IT
University
in
subjects
The
IT
University
currently
has
the
following
three
subjects
corresponding
to
the
three
corners
of
the
triangle
Software
development
Science
Design
communication
and
media
The
Arts
Electronic
commerce
Business
A
dditional
subjects
are
currently
being
planned
and
include
the
subjects
Internet
Technologies
and
Multimedia
Technologies
We
are
currently
admitting
students
distributed
over
the
three
subjects
at
the
Master
and
Master
of
Science
levels
The
students
will
start
September
st
this
year
Another
students
will
start
by
February
st
and
the
goal
is
within
two
years
to
accept
approximately
students
a
year
yielding
a
total
student
population
of
approximately
Due
to
the
extreme
time
pressure
very
little
information
in
English
is
available
on
the
Web
at
this
point
in
time
A
detailed
description
in
English
of
the
background
for
the
IT
University
can
be
found
in
a
report
from
the
Danish
Ministry
of
Research
The
homepage
of
the
IT
University
is
www
itu
dk
Maintained
by
Henrik
Reif
Andersen
hra
itu
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/~birkedal
Lars
Birkedal
*PAGE:http://www.it-c.dk/~birkedal/teaching/rar-seminar-Fall-2001/syllabus/
Reasoning
about
Resources
Seminar
Reasoning
about
Low
level
Languages
Fall
Next
Main
topics
Reasoning
about
Resources
Seminar
Reasoning
about
Low
level
Languages
Fall
Lars
Birkedal
August
The
aim
of
this
seminar
or
study
group
is
to
investigate
recent
work
on
logics
for
reasoning
about
resources
with
a
particular
focus
on
their
application
in
devising
logics
for
reasoning
about
programs
written
in
low
level
programming
languages
that
allow
the
direct
manipulation
of
pointers
etc
There
are
a
number
of
exciting
open
problems
in
the
area
which
will
be
mentioned
along
the
way
and
there
are
also
some
very
interesting
connections
with
many
other
areas
including
type
systems
for
low
level
languages
linear
logic
and
algol
like
languages
We
will
touch
on
some
of
these
connections
during
our
course
of
study
The
seminar
will
have
the
following
format
We
meet
once
a
week
for
two
hours
We
take
turns
presenting
the
reading
material
according
to
the
suggested
plan
below
and
leave
time
for
discussions
of
technical
points
It
is
encouraged
to
go
through
concrete
sometimes
extensive
examples
when
presenting
material
Ph
D
students
who
participate
in
this
seminar
with
the
intention
of
getting
credit
for
it
should
present
papers
at
least
once
during
the
semester
Meeting
time
Fridays
PM
First
Meeting
Friday
August
Room
the
one
just
next
to
Glentevej
Kbh
NV
Main
topics
Additional
topics
Challenges
Lecture
Plan
References
for
Main
Topics
About
this
document
Next
Main
topics
Lars
Birkedal
*PAGE:http://www.it-c.dk/research/algorithms/Kurser/AD/Generel/AD.html
Avancerede
Datastrukturer
Avancerede
Datastrukturer
I
kurset
vil
vi
bygge
videre
på
introducerende
algoritme
kurser
Vi
vil
fokusere
på
problemer
der
er
målrettet
mod
anvendelser
for
massive
data
sæt
I
erne
har
en
række
gennembrudsresultater
anvist
nye
avanceret
tekniske
muligheder
f
eks
at
sortering
kan
gøres
hurtigere
end
i
O
n
log
n
tid
For
de
stadigt
voksende
datamængder
man
i
dag
er
interesseret
i
at
behandle
er
det
ofte
mere
og
mere
essentielt
at
udnytte
sådanne
avancerede
teknikker
til
performanceforbedringer
Kurset
vil
præsentere
helt
nye
forskningsresultater
for
problemstillinger
i
denne
kontekst
Blandt
anvendelserne
for
disse
kan
nævnes
performance
relaterede
problemer
for
databaser
datawarehouses
konstruktion
af
dominanstræ
for
en
control
flow
graf
ruteteknikker
konstruktion
af
internet
søgemaskiner
og
DNA
RNA
sekvensanalyse
Blandt
de
mere
klassiske
algoritmiske
problemstillinger
der
vil
kunne
blive
inddraget
i
kurset
er
søgning
i
sublogatimisk
tid
beregning
af
korteste
vej
i
lineær
tid
samt
helt
nye
endnu
ikke
publicerede
resultater
for
range
searching
Kurset
vil
således
præsentere
algoritmiske
state
of
the
art
teknikker
og
give
applikationer
af
disse
Kurset
henvender
sig
til
ph
d
studerende
og
kandidatstuderende
som
gerne
vil
stifte
bekendtskab
med
den
nyeste
og
mest
aktuelle
forskning
i
algoritmik
og
data
strukturer
Kursets
målsætning
Målet
med
kurset
er
at
du
skal
være
fortrolig
med
både
teoretisk
og
praktisk
udfordrende
problemstillinger
i
området
Du
skal
kunne
tilegne
dig
ny
forskning
i
området
samt
lære
at
beherske
og
anvende
flere
af
områdets
nyeste
teknikker
og
metoder
Kurset
giver
dig
et
solidt
grundlag
for
at
udføre
egen
forskning
inden
for
området
Detaljeret
indhold
og
målsætningkursusmål
Eksempler
på
emner
vi
kan
gennemgå
er
Konstruktion
af
hurtige
og
pladsbesparende
databaser
Dynamiske
problemer
for
træer
og
grafer
Nedre
grænse
teknikker
for
dynamiske
problemer
Ruteteknikker
i
netværk
Algoritmer
i
forbindelse
med
konstruktion
af
effektive
oversættere
Algoritmisk
geometri
Konstruktion
af
ordbøger
Streng
behandling
Sortering
ved
minimering
af
tid
og
plads
forbrug
V
i
gennemgår
emnerne
med
fokus
på
asymptotisk
effektive
løsninger
Fokus
er
således
ikke
lagt
på
implementering
som
i
kurset
Effektive
algoritmer
og
programmer
Forudsætninger
Introducerende
kursus
til
algoritmik
såsom
Introduktion
til
algoritmik
og
data
struktur
på
ITU
eller
DAT
P
på
DIKU
Det
vil
sige
at
du
er
bekendt
med
emner
som
prioritetskøer
union
find
søgetræer
simple
grafalgoritmer
sortering
m
m
Kursusform
Forelæsninger
og
seminarer
samt
obligatoriske
opgaver
Evalueringsform
Bestået
dumpet
på
baggrund
af
stillede
obligatoriske
opgaver
Lærer
Stephen
Alstrup
Theis
Rauhe
Samt
gæsteforelæsere
*PAGE:http://www.it-c.dk/research/algorithms/Kurser/AD/2001E/info.html
Avancerede
datastrukturer
Efterår
Generel
information
Kursusform
Hver
kursusgang
vil
bestå
af
en
forelæsning
samt
øvelser
med
øvelsesvejleder
En
ugentlig
plan
med
pensum
og
øvelser
mm
udleveres
Der
vil
være
et
antal
mindre
og
større
obligatoriske
opgaver
hvor
besvarelsen
skal
godkendes
for
at
bestå
kurset
Belastning
Kursets
belastning
er
ECTS
det
svarer
til
af
et
fuldtidsstudie
i
den
periode
kurset
afholdes
hvilket
svarer
til
årsbelasning
Hvor
og
hvornår
Forelæsningerne
og
øvelserne
holdes
tirsdag
kl
på
IT
højskolen
i
lokale
Litteratur
Udvalgte
noter
og
artikler
Undervisere
Stephen
Alstrup
stephen
itu
dk
lokale
Theis
Rauhe
theis
itu
dk
lokale
Eksamen
Bestået
dumpet
på
baggrund
af
obligatoriske
opgaver
Man
består
hvis
man
højst
har
fået
to
minus
point
Mindre
opgaver
kan
give
op
til
et
minus
point
og
størrer
opgaver
op
til
to
minus
point
Stephen
Alstrup
stephen
itu
dk
August
*PAGE:http://www.it-c.dk/research/algorithms/Kurser/AD/2001E/schedule.html
Avancerede
datastrukturer
Avancerede
datastruktur
Efterår
Forelæsningsplan
Vi
planlægger
at
have
ugesedlen
for
uge
x
klar
tirdag
i
uge
x
Hvis
du
henter
en
ugeseddel
ned
før
denne
tid
kan
det
at
ugesedlen
ændre
sig
siden
hen
Vi
forventer
i
løbet
af
semesteret
at
gennemgå
hvad
er
en
beregning
en
maskine
hashing
persistente
tekniker
avanceret
amortiseret
analyse
RAM
teknikker
dynamiske
graf
algoritmer
range
searching
databaseforspørgelse
teknikker
og
meget
andet
Uge
Dato
Tekst
Emne
Ugeseddel
Lære
ps
pdf
Introduktion
pointer
NCA
Uge
SA
Teori
ps
pdf
og
Ekseperimenter
ps
pdf
Basale
teknikker
Decerementel
connectivity
Uge
SA
Udleveret
materiale
note
og
note
Hashing
Uge
TR
note
VEB
log
log
U
søgning
Uge
TR
artikel
Distribuerede
datastrukturer
Uge
TR
artikel
Distribuerede
datastrukturer
fortsat
Uge
TR
Udleveret
note
Introduktion
til
dynamiske
træer
Uge
SA
Efterårsferie
ps
pdf
Avanceret
dynamiske
træer
Uge
SA
TBA
Dynamiske
grafalgoritmer
Uge
SA
TBA
Dynamiske
grafalgoritmer
Uge
SA
TBA
Range
Searching
Uge
NN
TBA
Persistente
datastrukturer
samt
evaluering
Uge
NN
CLR
Cormen
Leiserson
and
Rivest
Introduction
to
Algorithms
Ugesedlen
beskriver
emne
tekst
og
opgaver
for
ugen
For
ugeseddel
x
er
der
forelæsning
i
uge
x
opgaveregning
i
uge
x
og
obligatoriske
opgaver
fra
uge
x
afleveres
senest
mandag
i
uge
x
kl
Øvelser
for
forelæsninger
sker
mellem
og
i
lokale
*PAGE:http://www.it-c.dk/research/algorithms/Kurser/
IT
C
s
Algoritme
gruppe
kursusoversigt
IT
C
s
Algoritmegruppe
kursusoversigt
På
denne
side
finder
du
Hvorfor
du
skal
læse
algoritmik
Hvordan
du
læser
algoritmik
Generelle
beskrivelser
af
algoritmekurser
og
projekter
som
udbydes
ofte
på
IT
C
Algoritmekurser
og
projekter
som
aktuelt
udbydes
på
IT
C
Hvorfor
du
skal
læse
algoritmik
Algoritmik
bliver
oftes
omtalt
i
kurser
udbydt
til
industrien
som
Avanceret
programmering
eller
blot
Udvidet
programmering
Introducerende
algoritmik
er
da
næsten
altid
også
et
obligatorisk
fag
efter
grundlæggende
programmering
i
uddannelser
i
teknisk
it
som
studerende
tager
før
samtidig
med
andre
tekniske
kurser
som
f
eks
operativ
systemer
og
databaser
Dette
skyldes
at
de
fleste
tekniske
kurser
bygger
på
at
studerende
på
forhånd
har
en
basal
forståelse
for
algoritmik
På
et
grundlæggende
programmerings
kurser
er
man
ofte
meget
optaget
af
syntaksen
hvordan
skriver
man
og
hvad
hedder
og
kan
tit
ikke
overskue
overvejelser
som
hvordan
programmere
man
denne
opgave
smart
I
et
introducerede
kursus
i
algoritmik
og
datastruktur
antager
vi
syntaksen
er
kendt
og
fokusere
på
generelle
programmeringsteknikker
som
rekursion
udnyttelse
af
referencer
korrekthed
af
programmer
køretid
af
programmer
osv
Teknikkerne
som
gennemgåes
er
uafhængig
af
et
bestemt
programmeringssprog
og
kan
således
bruges
i
alle
softwareudviklingssammenhæng
Algoritmik
er
i
særdeleshed
fokuseret
på
hvorledes
man
laver
effektive
og
korrekte
programmer
samt
hvad
der
overhovedet
kan
implementeres
effektivt
En
basal
forståelse
for
algoritmik
er
derfor
ligeledes
en
essentiel
kompentence
for
enhver
softwareudvikler
som
ønsker
at
vide
om
sine
ideer
overhovedet
er
realiserbare
På
efterfølgende
specialiserede
algoritmekurser
kan
du
lære
hvorledes
man
konstruere
effektive
databaser
søgemaskiner
tekstbehandlingsprogrammer
og
meget
andet
Eller
du
kan
fordybe
dig
i
mere
teoretiske
problemstillinger
Hvordan
du
læser
algoritmik
For
at
starte
med
at
læse
algoritmik
skal
du
i
forvejen
kunne
grundlæggende
programmering
Hvis
du
ikke
kan
det
skal
du
først
følge
kurset
Grundlæggende
programmering
Du
kan
herefter
følge
vores
introducerende
kursus
Introduktion
til
algoritmik
og
data
strukturer
der
ligesom
grundlæggende
programmering
udbydes
hvert
semester
Vi
opfordrer
kraftigt
til
at
man
efter
Grundlæggende
programmering
i
projektperioden
laver
et
programmeringsprojekt
som
f
eks
Søgemaskine
projektet
hvor
der
fokuseres
på
programmering
Hvis
man
har
mod
på
at
knokle
lidt
hårdt
har
vi
set
flere
studerende
der
med
held
har
fulgt
grundlæggende
programmering
og
introduktion
til
algoritmik
og
data
strukturer
samtidigt
Efter
introduktion
til
algoritmik
og
data
strukturer
kan
du
forsætte
på
et
af
de
mere
avancerede
kurser
Generelle
beskrivelser
af
algoritmekurser
og
projekter
som
ofte
udbydes
på
IT
C
På
IT
C
udbydes
en
lang
række
kurser
for
algoritmeinteresserede
studerende
IT
C
har
oprette
en
profil
for
studerende
som
er
interesseret
algoritmik
den
kan
du
læse
mere
om
under
IT
C
internetteknologilinje
da
profilen
høre
under
denne
linje
Kurser
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
udbydes
hvert
semester
Avancerede
Datastrukturer
Avanceret
algoritmik
Søge
og
indexmaskiner
Kommunikationskompleksitet
Eksterne
hukommelsesalgoritmer
og
datastrukturer
Approksimationsalgoritmik
Projekter
Søgemaskine
projekt
Dynamisk
grafalgoritme
projekt
Algoritmisk
bestemmelse
af
nærmeste
fælles
forfar
Specialeprojekt
Effektiv
Databaser
Almen
dannende
kurser
for
algoritmeinteresserede
Logik
Model
Checking
and
Verification
Cryptography
and
Security
Endelig
udbyder
IT
C
en
lang
række
andre
kurser
som
kan
have
interesse
Specielt
har
man
mulighed
for
at
følge
kurset
Effektive
algoritmer
og
programmer
hvor
en
stor
del
af
kursusaktiviteten
består
i
at
implementere
i
programmeringssproget
C
de
algoritmer
som
der
er
undervist
i
i
kurset
introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Algoritmekurser
og
projekter
som
aktuelt
udbydes
på
IT
C
Efterår
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Efterår
Avanceret
datastrukturer
Efterår
Approksimationsalgoritmik
Efterår
Algoritmisk
bestemmelse
af
nærmeste
fælles
forfar
speciale
projekt
Se
den
generelle
beskrivelse
Efterår
Effektive
algoritmer
og
programmer
December
Søgemaskineprojekt
ugers
projekt
Forår
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Se
den
generelle
beskrivelse
Forår
Avanceret
Algoritmik
Se
den
generelle
beskrivelse
Forår
Kommunikationskompleksitet
Se
kursusbogen
Forår
Logik
Se
kursusbogen
Forår
Effektiv
programmer
og
algoritmik
Se
kursusbogen
Afsluttede
algoritme
kurser
og
projekter
på
IT
C
samt
evalueringer
af
disse
kurser
Send
comments
to
Stephen
Alstrup
stephen
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/courses/ADS/E2001/
Avancerede
datastrukturer
Kurser
efterår
Avancerede
datastrukturer
Hjemmeside
for
kurset
Avancerede
datastrukturer
efterår
Få
detaljeret
information
om
kurset
på
kursets
hjemmeside
Kursets
form
og
indhold
er
beskrevet
i
kursusbasen
Kursusansvarlig
lærer
Stephen
Alstrup
stephen
it
c
dk
opdateret
Autogenerated
*PAGE:http://www.it-c.dk/pub/db_425.html
document
location
Internet
*PAGE:http://www.it-c.dk/research/algorithms/Kurser/AA/2001F/
Avanceret
algoritmik
Avanceret
algoritmik
Foråret
Velkommen
til
hjemmesiden
for
kurset
Avanceret
algoritmik
Kursets
målsætning
er
at
præsentere
deltagerne
for
forskellige
generelle
algortimiske
teknikker
og
værktøjer
der
kan
styrker
deltagernes
evene
til
at
analysere
forstå
og
løse
mere
komplicerede
algoritmiske
problemstillinger
Kursusbeskrivelse
Generel
information
Lektionsplan
Algoritmeundervisning
på
IT
C
IT
C
hjemmeside
for
kurset
Slides
fra
den
afsluttende
forelaesning
De
studerende
som
er
interesseret
i
at
starte
paa
projekt
i
maj
maanede
moedes
med
Stephen
og
Theis
April
kl
paa
Stephen
og
Theis
kontor
Du
kan
finde
mere
info
om
kurset
under
IT
C
s
projektboers
Hvis
du
er
forhindret
i
at
komme
april
saa
sende
en
mail
til
stephen
eller
theis
Theis
Rauhe
theis
it
c
dk
december
*PAGE:http://www.it-c.dk/~birkedal/teaching/logic-Spring-2001/
Lars
Birkedal
Teaching
Constructive
Logic
Project
Spring
Constructive
Logic
Project
Spring
Advisor
Lars
Birkedal
birkedal
it
c
dk
Glentevej
Room
The
aim
of
this
project
is
to
acquaint
students
with
aspects
of
constructive
logic
We
plan
to
cover
natural
deduction
Hilber
style
system
truth
value
semantics
of
constructive
logic
embedding
classical
into
constructive
logic
constructive
arithmetic
and
analysis
constructive
real
numbers
basic
recursion
theory
in
HA
Kleene
s
number
realizability
Markov
s
principle
Kleene
s
function
realizability
higher
type
arithmetic
modified
realizability
Goedel
s
functional
interpretation
Project
Information
Project
format
We
have
a
common
project
meeting
each
week
where
we
discuss
the
reading
material
Project
participants
have
to
write
a
report
on
a
topic
of
their
own
choice
related
to
the
reading
material
The
reports
must
be
written
in
groups
with
minimum
preferably
persons
in
each
group
Project
period
February
April
Project
meetings
Fridays
Glentevej
Room
PM
PM
Prerequisites
This
is
an
introductory
graduate
course
with
no
formal
pre
requisites
however
some
basic
acquaintance
with
naive
set
theory
and
the
formalism
of
first
order
logic
as
usally
acquired
in
undergraduate
computer
science
or
math
is
assumed
Notes
Introduction
to
Constructive
Logic
and
Mathematics
by
Thomas
Streicher
The
notes
can
be
bought
at
the
first
project
meeting
Credits
ECTS
Grading
Will
be
based
on
written
project
report
The
grade
will
be
Passed
or
Not
Passed
Home
http
www
it
c
dk
birkedal
teaching
logic
Spring
Email
list
emails
txt
Course
Material
This
home
page
is
at
http
www
it
c
dk
birkedal
teaching
logic
Spring
Other
pointers
lecture
schedule
notes
course
notes
additional
reading
material
assignments
suggested
exercises
suggested
projects
Home
Schedule
Notes
Projects
Lars
Birkedal
birkedal
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/pub/Reports/ITU-TR-2000-1-abstract-eng.html
Publications
Dreamweaver
reload
løsning
for
NS
function
MM
reloadPage
init
reloads
the
window
if
Nav
resized
if
init
true
with
navigator
if
appName
Netscape
parseInt
appVersion
document
MM
pgW
innerWidth
document
MM
pgH
innerHeight
onresize
MM
reloadPage
else
if
innerWidth
document
MM
pgW
innerHeight
document
MM
pgH
location
reload
END
function
MM
reload
MM
reloadPage
true
var
winW
winH
function
bred
if
parseInt
navigator
appVersion
if
navigator
appName
Netscape
winW
window
innerWidth
winH
window
innerHeight
if
navigator
appName
indexOf
Microsoft
winW
document
body
offsetWidth
winH
document
body
offsetHeight
return
winW
end
function
bred
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
Research
Publications
Courses
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Satisfiability
Checking
Using
Boolean
Expression
Diagrams
Poul
Frederick
Williams
Henrik
Reif
Andersen
Henrik
Hulgaard
October
Abstract
In
this
paper
we
present
a
method
for
determining
satisfiability
of
formulae
represented
by
Boolean
Expression
Diagrams
The
method
uses
the
upone
algorithm
for
splitting
on
variables
and
rewriting
rules
instead
of
unit
propagation
We
show
how
to
combine
the
method
with
BDD
construction
In
this
way
our
method
can
be
seen
as
bridging
the
gap
between
standard
SAT
solvers
and
BDD
construction
Technical
report
TR
in
IT
University
Technical
Report
Series
October
Available
as
PostScript
gzip
ed
PostScript
PDF
and
BibTeX
opdateret
wwwadm
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/pub/Reports/ITU-TR-2000-2-abstract-eng.html
Publications
Dreamweaver
reload
løsning
for
NS
function
MM
reloadPage
init
reloads
the
window
if
Nav
resized
if
init
true
with
navigator
if
appName
Netscape
parseInt
appVersion
document
MM
pgW
innerWidth
document
MM
pgH
innerHeight
onresize
MM
reloadPage
else
if
innerWidth
document
MM
pgW
innerHeight
document
MM
pgH
location
reload
END
function
MM
reload
MM
reloadPage
true
var
winW
winH
function
bred
if
parseInt
navigator
appVersion
if
navigator
appName
Netscape
winW
window
innerWidth
winH
window
innerHeight
if
navigator
appName
indexOf
Microsoft
winW
document
body
offsetWidth
winH
document
body
offsetHeight
return
winW
end
function
bred
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
Research
Publications
Courses
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Greedy
Model
Checking
Poul
Frederick
Williams
Antoine
Rauzy
October
Abstract
We
present
a
model
checking
method
which
greedily
explores
the
state
space
Using
ideas
similar
to
greedy
satisfiability
checking
our
method
tries
to
fit
a
path
to
match
a
temporal
specification
The
advantages
of
this
method
is
that
we
do
not
need
any
quantifications
we
do
not
calculate
a
reachable
neither
forward
nor
backward
set
of
states
and
the
memory
requirements
are
quite
small
Technical
report
TR
in
IT
University
Technical
Report
Series
October
Available
as
PostScript
gzip
ed
PostScript
PDF
and
BibTeX
opdateret
wwwadm
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/pub/Reports/ITU-TR-2000-3-abstract-eng.html
Publications
Dreamweaver
reload
løsning
for
NS
function
MM
reloadPage
init
reloads
the
window
if
Nav
resized
if
init
true
with
navigator
if
appName
Netscape
parseInt
appVersion
document
MM
pgW
innerWidth
document
MM
pgH
innerHeight
onresize
MM
reloadPage
else
if
innerWidth
document
MM
pgW
innerHeight
document
MM
pgH
location
reload
END
function
MM
reload
MM
reloadPage
true
var
winW
winH
function
bred
if
parseInt
navigator
appVersion
if
navigator
appName
Netscape
winW
window
innerWidth
winH
window
innerHeight
if
navigator
appName
indexOf
Microsoft
winW
document
body
offsetWidth
winH
document
body
offsetHeight
return
winW
end
function
bred
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
Research
Publications
Courses
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Optimal
Static
Range
Reporting
in
One
Dimension
Stephen
Alstrup
Gerth
S
Brodal
Theis
Rauhe
November
Technical
report
TR
in
IT
University
Technical
Report
Series
November
Available
as
PostScript
PDF
opdateret
wwwadm
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/pub/Reports/ITU-TR-2001-4-abstract-eng.html
Publications
Dreamweaver
reload
løsning
for
NS
function
MM
reloadPage
init
reloads
the
window
if
Nav
resized
if
init
true
with
navigator
if
appName
Netscape
parseInt
appVersion
document
MM
pgW
innerWidth
document
MM
pgH
innerHeight
onresize
MM
reloadPage
else
if
innerWidth
document
MM
pgW
innerHeight
document
MM
pgH
location
reload
END
function
MM
reload
MM
reloadPage
true
var
winW
winH
function
bred
if
parseInt
navigator
appVersion
if
navigator
appName
Netscape
winW
window
innerWidth
winH
window
innerHeight
if
navigator
appName
indexOf
Microsoft
winW
document
body
offsetWidth
winH
document
body
offsetHeight
return
winW
end
function
bred
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
Research
Publications
Courses
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Finding
Cores
of
Limited
Length
Stephen
Alstrup
Mikkel
Thorup
Peter
W
Lauridsen
Peter
Sommerlund
July
Technical
report
TR
in
IT
University
Technical
Report
Series
July
Available
as
PostScript
PDF
opdateret
wwwadm
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/pub/Reports/ITU-TR-2001-5-abstract-eng.html
Publications
Dreamweaver
reload
løsning
for
NS
function
MM
reloadPage
init
reloads
the
window
if
Nav
resized
if
init
true
with
navigator
if
appName
Netscape
parseInt
appVersion
document
MM
pgW
innerWidth
document
MM
pgH
innerHeight
onresize
MM
reloadPage
else
if
innerWidth
document
MM
pgW
innerHeight
document
MM
pgH
location
reload
END
function
MM
reload
MM
reloadPage
true
var
winW
winH
function
bred
if
parseInt
navigator
appVersion
if
navigator
appName
Netscape
winW
window
innerWidth
winH
window
innerHeight
if
navigator
appName
indexOf
Microsoft
winW
document
body
offsetWidth
winH
document
body
offsetHeight
return
winW
end
function
bred
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
Research
Publications
Courses
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Improved
labeling
scheme
for
ancestor
queries
Stephen
Alstrup
Theis
Rauhe
July
Abstract
We
present
a
labeling
scheme
for
rooted
trees
that
supports
ancestor
queries
Given
a
tree
the
scheme
assigns
to
each
node
a
label
which
is
a
binary
string
Given
the
labels
of
any
two
nodes
u
and
v
it
can
in
constant
time
be
determined
whether
u
is
ancestor
to
v
alone
from
these
labels
For
trees
of
size
n
our
scheme
assigns
labels
of
size
bounded
by
log
n
O
p
log
n
bits
to
each
node
This
improves
a
recent
result
of
Abiteboul
Kaplan
and
Milo
at
SODA
where
a
labeling
scheme
with
labels
of
size
log
n
O
log
log
n
was
presented
The
problem
is
among
other
things
motivated
in
connection
with
eÆcient
representation
of
information
for
XML
based
search
engines
for
the
internet
Technical
report
TR
in
IT
University
Technical
Report
Series
August
Available
as
PostScript
PDF
opdateret
wwwadm
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/pub/Reports/ITU-TR-2001-6-abstract-eng.html
Publications
Dreamweaver
reload
løsning
for
NS
function
MM
reloadPage
init
reloads
the
window
if
Nav
resized
if
init
true
with
navigator
if
appName
Netscape
parseInt
appVersion
document
MM
pgW
innerWidth
document
MM
pgH
innerHeight
onresize
MM
reloadPage
else
if
innerWidth
document
MM
pgW
innerHeight
document
MM
pgH
location
reload
END
function
MM
reload
MM
reloadPage
true
var
winW
winH
function
bred
if
parseInt
navigator
appVersion
if
navigator
appName
Netscape
winW
window
innerWidth
winH
window
innerHeight
if
navigator
appName
indexOf
Microsoft
winW
document
body
offsetWidth
winH
document
body
offsetHeight
return
winW
end
function
bred
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
uk
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
Research
Publications
Courses
Vacancies
Home
Find
Persons
SiteMap
Intranet
Danish
Identifying
Nearest
Common
Ancestors
in
a
Distributed
Environment
Stephen
Alstrup
Cyril
Gavoille
Haim
Kaplan
Theis
Rauhe
July
Abstract
We
give
a
simple
algorithm
that
labels
the
nodes
of
a
rooted
tree
such
that
from
the
labels
of
two
nodes
alone
one
can
compute
in
constant
time
the
label
of
their
nearest
common
ancestor
The
labels
assigned
by
our
algorithm
are
of
size
O
log
n
bits
where
n
is
the
number
of
nodes
in
the
tree
The
algorithm
runs
in
O
n
time
Technical
report
TR
in
IT
University
Technical
Report
Series
August
Available
as
PostScript
PDF
opdateret
wwwadm
it
c
dk
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/IT_Int_Over/
Buzztalk
IT
Interaktion
og
Overtryk
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
IT
Interaktion
og
Overtryk
Buzztalk
IT
Interaktion
og
Overtryk
v
Dr
Carsten
Sørensen
Department
of
Information
Systems
The
London
School
of
Economics
and
Political
Science
Du
kan
surfe
webben
emaile
chatte
på
MSN
eller
ICQ
snakke
eller
SMSe
på
mobilen
eller
emaile
jamen
er
det
ikke
fantastisk
Du
kan
med
et
tryk
på
en
knap
nå
næsten
hvilken
som
helst
information
eller
hvilken
som
helst
person
og
grænserne
for
hvad
der
er
muligt
brydes
dagligt
ned
Snart
kan
du
sikkert
se
TV
eller
have
video
konferencer
via
din
PDA
Alt
dette
er
selvfølgeligt
lidt
for
godt
til
at
være
sandt
Vi
lever
større
og
større
del
af
vores
liv
i
Cyberspace
og
efterlader
der
mængder
af
digitale
fodaftryk
men
vi
har
endnu
ikke
formået
at
finde
gode
brugbare
løsninger
for
hvordan
vi
kan
navigere
i
disse
rodebunker
af
data
Samtidigt
anvender
vi
i
eksplosivt
omfang
IT
til
at
interagere
med
hinanden
men
hvis
du
enkelt
kan
nå
tusinder
ved
at
trykke
på
een
knap
hvordan
har
du
det
når
de
alle
vil
i
kontakt
med
dig
Dette
foredrag
vil
pragmatisk
præsentere
begreber
der
kan
hjælpe
til
at
forstå
og
beskrive
disse
fænomener
samt
give
eksempler
på
hvorledes
nye
typer
IT
kan
afhjælpe
problemerne
men
dette
er
et
område
hvor
der
stadig
er
mange
snedige
opfindelser
at
gøre
og
det
er
ikke
på
forhånd
givet
at
de
bedste
løsning
er
dem
med
de
største
computermuskler
Fredag
den
oktober
kl
i
lokale
Glentevej
København
NV
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/erhverv/buzztalks/efteraar2001/J2ME/
J
ME
og
forretningssystemer
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Erhvervsliv
Om
foredragsrækken
BuzzTalks
Efterår
J
ME
og
forretningssystemer
J
ME
og
forretningssystemer
Denne
Buzztalk
behandler
de
nye
muligheder
for
mobil
adgang
til
forretningssystemer
som
mobiltelefoner
og
PDA
giver
Forretningssystemer
har
hidtil
været
forbeholdt
mainframes
og
PC
ere
ligesom
PDA
ere
hidtil
primært
har
håndteret
kalendere
og
adressebøger
Ved
at
benytte
J
EE
til
at
skabe
webservices
ovenpå
eksisterende
forretningssystemer
lagerbeholdning
ordreafgivelse
etc
og
J
ME
til
at
udvikle
specialiserede
applikationer
til
håndholdte
trådløse
enheder
mobiltelefoner
og
PDA
kan
forretningssysteme
rnes
rækkevidde
udvides
til
medarbejdere
på
farten
Beholdninger
kan
checkes
og
ordrer
afgives
langt
fra
kontoret
driftsmedarbejdere
kan
overvåge
og
fjernstyre
administrative
opgaver
kundekonsulenter
kan
notere
og
registrere
kundeoplysninger
hos
kunden
og
hente
aktuelle
produktoplysninger
Teknologien
er
efterhånden
tilgængelig
men
den
virkelige
værdi
ser
vi
først
med
udviklingen
af
specialiseret
software
til
PDA
er
og
mobiltelefoner
giver
forretningssystemerne
nye
former
Gadgets
bliver
til
arbejdsredskaber
når
softwaren
integrerer
rig
tige
systemer
v
Direktør
Henrik
Shcultz
Javahouse
Fredag
d
kl
Lokale
Glentevej
Opdateret
www
info
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Administration/Direktion/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Direktionssekretariatet
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Direktionssekretariatet
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Aubertin
Nina
jpg
Tofte
Mads
jpg
Hallenberg
Niels
jpg
Khalil
Charlotte
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
February
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Administration
Direktion
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Administration/Personale/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Personaleafdeling
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskoens
Billedarkiv
Personaleafdelingen
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Andersen
Mariann
jpg
Gregersen
Small
Bianca
jpg
Laraignou
Kirsten
Talbro
jpg
Sjoervad
Rune
Melchior
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
March
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Administration
Personale
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Administration/Oekonomi/index.htm
IT
højskolens
billedarkiv
økonomiafdelingen
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Økonomiafdelingen
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Yu
Li
Man
jpg
Hansen
Ulrik
Haagen
jpg
Moeller
Kirsten
jpg
Joergensen
Annette
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
November
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Administration
Oekonomi
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Administration/ITafd/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
IT
afdelingen
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
IT
Afdelingen
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Dahlmann
Andrias
jpg
Fischer
Mikkel
jpg
Hilstroem
Jess
jpg
Jensen
Keld
Kondrup
jpg
Bulow
Theodor
Sebastian
jpg
Jensen
Lars
Hoeyrup
jpg
Munkholm
Hanne
jpg
Ingversen
Jacob
jpg
KennethAhnJensen
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
March
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Administration
ITafd
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Administration/Studieadm/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Studieadministrationen
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Studieadministrationen
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Christensen
John
Pretzmann
jpg
Vitnes
Leni
jpg
Joergensen
Charlotte
jpg
Linvald
Annette
jpg
Vink
Pia
jpg
Michelsen
Bodil
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
March
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Administration
Studieadm
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Administration/Service/index.htm
IT
højskolens
billedarkiv
Intern
Service
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Intern
Drift
Bygninger
og
intern
drift
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Hansen
Marianne
jpg
Nielsen
Torben
jpg
Nedergaard
Soeren
jpg
Linvald
Jesper
jpg
Nielsen
Margit
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
November
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Administration
Service
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Administration/Information/index.htm
IT
højskolens
billdearkiv
Informationsafdelingen
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Information
og
Presse
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Danner
Tanja
jpg
Kjaerbye
Mikael
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
July
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Administration
Information
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Administration/Studievejledere/index.htm
IT
højskolens
billedarkiv
Studievejledningen
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Studieadministrationen
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Moeller
Karen
Maria
jpg
Lund
Michael
jpg
Kjaergaard
Helle
jpg
Rudolff
Katja
jpg
Jose
Orellana
jpg
IMG
JPG
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
November
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Administration
Studievejledere
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Administration/Andre/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Andre
ansatte
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Andre
ansatte
og
konsulenter
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Frederiksen
Eva
Grell
jpg
Louv
Lise
jpg
Lundell
Jan
Staffan
jpg
Rasmussen
Per
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
March
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Administration
Andre
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Undervisere/Design_IT/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Afdelingen
for
Design
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Afdelingen
for
Design
og
brug
af
IT
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Carstensen
Peter
jpg
Jeppesen
Klaus
Jul
jpg
Kensing
Finn
jpg
Vogelsang
Lasse
jpg
Oesterbye
Kasper
jpg
Lauesen
Soeren
jpg
Soerensen
Hanne
jpg
Læs
mere
om
DUIT
på
deres
hjemmeside
Seminaret
DUIT
ind
the
large
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
March
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Undervisere
Design
IT
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Undervisere/Digital/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Afdelingen
for
Digital
Æstetik
og
Kommunikation
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Engholm
Ida
jpg
Gade
Ulrik
jpg
Juul
Jesper
jpg
Joergensen
Anker
Helms
jpg
Klastrup
Lisbeth
jpg
Eltang
Trine
jpg
Bjerager
Kristensen
Klaus
jpg
Koskimaa
Raine
jpg
Mere
information
på
afdelingens
hjemmeside
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
February
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Undervisere
Digital
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Undervisere/Innovation/index.htm
IT
højskolens
billedarkiv
Innovation
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Afdelingen
for
Innovation
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Andersen
Henrik
Reif
jpg
Elsman
Martin
jpg
Engell
Nielsen
Theo
jpg
Glerup
Nanna
jpg
Hansen
John
Paulin
jpg
Henglein
Fritz
jpg
Hulgaard
Henrik
jpg
Joergensen
Camilla
jpg
Krivoulets
Alexandre
jpg
Larsen
Ken
Friis
jpg
Larsen
Peter
Berg
jpg
Lichtenberg
Jakob
jpg
Lilholm
Martin
jpg
Moeller
Jesper
jpg
Moeller
Lotte
Esperhain
jpg
Nielsen
Mads
jpg
Nielsen
Michael
Florentin
jpg
Olsen
Niels
Martin
Holm
jpg
Olsen
Ole
Fogh
jpg
Sestoft
Peter
jpg
Soerensen
John
Aasted
jpg
Witzner
Dan
Hansen
jpg
Dam
Erik
Bjoernager
jpg
Van
Der
Meer
Erik
jpg
Hansen
Thomas
jpg
Wasowsky
Andre
gif
FrancoisBernardLauze
jpg
Der
er
mere
information
på
afdelingens
hjemmeside
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
September
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Undervisere
Innovation
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Undervisere/Teori/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Teori
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Afdelingen
for
Teori
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Alstrup
Stephen
jpg
Birkedal
Lars
jpg
Godskesen
Jens
Christian
jpg
Goertz
Inge
Li
jpg
Hildebrandt
Thomas
jpg
Rauhe
Theis
jpg
Christensen
Annette
Hjort
jpg
Mere
information
på
afdelingens
hjemmeside
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
February
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Undervisere
Teori
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Undervisere/Ehandel/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
E
handel
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
AFdelingen
for
E
handel
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Juuel
Niels
Christian
jpg
Damsgaard
Jan
jpg
Andersen
Kim
Viborg
jpg
Der
er
mere
information
hjemmesiden
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
February
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Undervisere
Ehandel
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Undervisere/Andre/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Eksterne
lektorer
ph
d
studerende
instruktorer
m
v
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Babkin
Fyodor
jpg
Barkhuus
Louise
jpg
Andersen
Jane
jpg
Christiansen
Henning
jpg
Duus
Tijana
Paludan
jpg
Hansen
Joergen
Svaerke
jpg
Helsgaun
Keld
jpg
Jensen
Claus
jpg
Jensen
Jesper
Soendergaard
jpg
Jensen
Klaus
Bruhn
jpg
Jul
Eric
jpg
Kristensen
Klaus
jpg
LisbethKlastrup
jpg
Loevengreen
Hans
Henrik
jpg
Lond
Ole
Bue
jpg
Lund
Rasmus
jpg
Mellor
Robert
jpg
MichaelFlorentinNielsen
jpg
Mogensen
Sten
Erik
jpg
Nielsen
Klaus
Thor
jpg
Nielsen
Martin
jpg
Nielsen
Morten
Jul
jpg
Rasmussen
Anders
Steen
jpg
Riis
Kenneth
jpg
Ryabko
Boris
jpg
Simonsen
Jesper
jpg
Soerensen
Estrid
jpg
Thyregod
Poul
jpg
Williams
Poul
Frederick
jpg
Wright
Michael
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
March
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Undervisere
Andre
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/holdaug1999/index.htm
Billedarkivet
IT
højskolen
hold
efterår
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
Eftrerår
K
DKM
K
EH
K
SWU
K
TIT
Der
var
ingen
masteruddan
nelse
i
efteråret
Der
var
ingen
diplomuddan
nelse
i
efteråret
Der
var
ingen
enkeltfags
studerende
i
efteråret
Disclaimer
Vi
deltog
alle
i
åbningshøj
tideligheden
Kandidatfesten
juni
Fest
i
Den
Blå
Café
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
July
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
holdaug
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/holdjan2000/index.htm
Billedarkivet
IT
højskolen
hold
efterår
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
Forår
K
DKM
K
EH
K
EH
holdbilleder
K
SWU
K
TIT
K
MMT
K
INT
M
DKM
M
SWU
D
IT
Der
var
ingen
enkeltfags
studerende
i
efteråret
Disclaimer
Bidrag
modtages
gerne
fra
undervisere
og
studerende
Introfesten
i
februar
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
October
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
holdjan
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/holdaug2000/index.htm
Billedarkivet
IT
højskolen
hold
efterår
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
Eftrerår
K
DKM
K
EH
K
SWU
K
TIT
K
INT
K
MMT
Holdbilleder
M
INT
M
MMT
M
SWU
Der
var
ingen
diplomuddan
nelse
i
efteråret
Der
var
et
par
stykker
Disclaimer
Morgenmad
den
første
dag
Stolesamling
den
første
dag
Oktoberfesten
Introuge
hos
DKM
erne
Introuge
hos
E
handel
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
April
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
holdaug
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/holdfeb2001/index.htm
Billedarkivet
IT
højskolen
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
Forår
K
DKM
K
EH
K
INT
K
MMT
K
SWU
K
TIT
M
DKM
M
INT
M
MMT
M
SWU
D
IT
Alle
uanset
fag
Andre
Disclaimer
Velkomst
den
første
dag
Første
dags
aktiviteter
Introuge
hos
e
handel
BuzzTalk
Valentine
Day
Der
leges
med
LEGO
Studievejlederne
på
arbejde
Lego
og
brofolket
mødes
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
February
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
holdfeb
Valentine
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Kandidater07JUN01/index.htm
IT
hæøjskolens
billedarkiv
kandidater
juni
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
hæøjskolens
billedarkiv
De
første
kandidater
juni
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
fuld
størrelse
Therese
Juncker
og
Erik
Hansen
Hansen
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
June
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Administration
Andre
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/holdaug2001/index.htm
Billedarkivet
IT
højskolen
hold
august
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
Efte
rår
K
TIT
K
SWU
K
MMT
K
INT
K
EH
K
DKM
M
SWU
M
DKM
M
INT
D
IT
Enkeltfagstuderende
Gæstestudrende
Disclaimer
Velkomst
den
første
dag
Legobygning
og
andre
forskingsaktiviteter
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
September
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
holdaug
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Studvalg2000/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Studienævnsvalg
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Valg
til
Studienævn
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Stemmeafgivning
jpg
Stemmeafgivning
jpg
ValgOktober
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
February
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Administration
Oekonomi
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Dagligdag/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Dagligdagen
på
IT
C
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Dagligdagen
på
IT
C
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
P
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PA
JPG
PC
JPG
Studieopl
jpg
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Dagligdag
jpg
Brand
jpg
Brand
jpg
Brand
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
March
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Dagligdag
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/MatchMaking/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Matcfh
Making
maj
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
IT
Match
Making
maj
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
May
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
MatchMaking
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/MatchMakingNOV01/index.htm
IT
højskolens
billedarkiv
MatchMaking
november
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
IT
Match
Making
maj
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
November
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
MatchMakingNOV
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/OpenSourceSeminar/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Open
Source
Seminar
FEB
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Open
Source
Seminar
april
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Du
kan
læse
mere
om
seminaret
på
http
linuxlab
dk
events
P
JPG
OpenSourceSeminar
jpg
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
jpg
P
JPG
P
JPG
P
jpg
P
jpg
P
JPG
P
jpg
P
JPG
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
JPG
P
JPG
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
OpenSourceSeminar
jpg
P
jpg
P
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
May
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
OpenSourceSeminar
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Raketten/index.htm
Billedarkivet
IT
højskolen
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
Raketten
Disclaimer
Download
Diamanten
DHL
Stafetten
Tivolo
På
rundtur
i
Ørestaden
IT
højskolens
byggegrund
Panorama
over
Ørestaden
Den
nye
Metro
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
http
www
it
c
dk
billedarkiv
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
IT
C
homepage
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Julen2001/index.htm
IT
højskolens
billedarkiv
Julen
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Julen
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
November
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Julen
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Howto.htm
How
to
download
a
photo
Hvis
du
er
i
tvivl
om
hvordan
man
downloader
et
billede
til
brug
på
egen
hjemmeside
kan
du
følge
denne
vejledning
Find
dit
billede
på
en
af
oversigtssiderne
Dobbeltklik
i
billedet
så
det
åbnes
i
stort
format
og
med
større
opløsning
så
du
har
noget
at
give
af
hvis
billedet
skal
manipuleres
Billederne
ligger
i
rå
form
så
du
skal
selv
fjerne
røde
øjne
skygger
og
hvad
der
ellers
måtte
være
af
distraherende
ting
på
billedet
Højreklik
i
det
store
billede
På
hjælpemenuen
vælger
du
Gem
billede
som
Så
kan
du
gemme
billedet
hvor
du
vil
f
eks
på
dit
skrivebord
eller
under
My
pictures
Så
nemt
er
det
Derefter
bør
du
efterbehandle
billedet
i
et
billedbehandlingsprogram
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Indvielsen/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Indvielsen
i
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Indvielsen
af
IT
C
august
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
VestagersAnkomst
jpg
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
VestagersAnkomst
jpg
P
JPG
WeissAnkomst
jpg
WeissAnkomst
jpg
WeissAnkomst
jpg
WiessogVestager
jpg
P
JPG
Morgenmad
jpg
Morgenmad
jpg
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
Munk
jpg
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
Vestager
jpg
Vestager
jpg
Vestager
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
February
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Indvielsen
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/holdfeb2001/Buzztalk/index.htm
IT
C
hold
februar
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
C
hold
februar
BuzzTalk
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
February
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
holdfeb
Buzztalk
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Oerestad/index.htm
IT
højskolen
i
København
Arkitektkonkurrencen
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
højskolen
i
København
Nyt
universitet
i
Ørestaden
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
Dsc
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
JPG
DSC
JPG
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
DSC
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
April
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Oerestad
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/IndvielseLinux/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Indvielse
af
LinuxLab
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Indvielsen
af
Linux
Lab
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
Linuxlab
jpg
Linuxlab
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
May
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
IndvielseLinux
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/TvJan01/index.htm
IT
højskolens
billedarkiv
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
højskolens
billedarkiv
TV
udsendelse
januar
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Tofte
jpg
Tofte
jpg
Tofte
jpg
Tekst
jpg
Tekst
jpg
Tekst
jpg
Tekst
jpg
Tofte
jpg
Tofte
jpg
Tofte
jpg
Tofte
jpg
Tofte
jpg
Tofte
jpg
Tofte
jpg
Theis
jpg
Godske
jpg
Godske
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
February
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
TvJan
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/CompGames/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Konferencen
Computer
Games
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Konferencen
Computer
Games
Marts
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
March
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
CompGames
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Aarsfest2000/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Årsfesten
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Årsfesten
Billederne
på
denne
side
er
fotograferet
af
Martin
Borgen
Du
kan
finde
flere
billeder
på
Martins
hjemmeside
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
TN
IMG
JPG
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
April
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Aarsfest
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Aarsfest2001/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Årsfesten
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Årsfesten
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
p
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Arsfest
jpg
Og
fortsættelsen
på
middagen
kan
findes
på
denne
side
med
Martin
Borgens
billeder
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
May
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Aarsfest
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/WindowToThePast/index.htm
IT
højskolens
billedarkiv
Window
to
the
past
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
hæøjskolens
billedarkiv
Projektet
Window
to
the
past
november
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
fuld
størrelse
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
Wttp
jpg
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
November
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
WindowToThePast
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/bygning/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Glentevej
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Bygningen
på
Glentevej
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
Nedkoersel
jpg
Glentevej
jpg
Nedkoersel
jpg
Nedkoersel
jpg
Parkeringskaelder
jpg
Parkeringsgaard
jpg
NedkoerselFraGaard
jpg
Vareelevator
jpg
Glentevej
jpg
Glentevej
jpg
IndkoerselTilParkering
jpg
SvingtilGaard
jpg
P
JPG
P
JPG
ITUfacade
jpg
ITUfacace
jpg
ITUfacace
jpg
ITUfacace
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
March
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
bygning
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Lokaler/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Lokaler
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Lokaler
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
Hygge
jpg
Hygge
jpg
Receptionen
jpg
MultimedieLab
jpg
Auditorium
jpg
Klasse
jpg
Klasse
jpg
Klasse
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
March
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Lokaler
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Linuxlab/index.htm
IT
Højskolens
Billedarkiv
Linux
Lab
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
Indretningen
i
Linux
Lab
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
February
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Linuxlab
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Logo/index.htm
IT
højskolens
Billedarkiv
logoer
m
v
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
Højskolens
Billedarkiv
IT
C
logoer
Bart
farve
gif
Bart
SH
gif
dk
kort
SH
tif
dk
lang
SH
gif
eng
kort
farve
tif
eng
kort
SH
tif
erITlogo
eng
tif
inter
logo
gif
KortudkastA
jpg
KortudkastB
jpg
KortudkastC
jpg
KortudkastD
jpg
KortudkastE
jpg
ITbwlogo
farver
psd
ITbwlogo
psd
Bogkort
jpg
Bluse
jpg
Kuglepen
jpg
Konferencemappe
jpg
Skjorte
jpg
Der
findes
også
logo
filer
i
formaterne
eps
og
en
oversigt
i
pdf
Disse
kan
hentes
i
biblioteket
Logofiler
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
April
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Logo
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/OerestadApril01/index.htm
IT
højskolens
Billedarkiv
Ørestaden
april
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
højskolens
Billedarkiv
Ørestadsbyggeriet
april
Klik
på
billedet
for
at
se
det
i
stor
størrelse
eller
for
at
downloade
det
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
Bygning
udvendig
april
jpg
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
JPG
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
P
jpg
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
April
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
OerestadApril
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/Oerestadstegninger/index.htm
IT
højskolens
billedarkiv
Tegninger
Ørestaden
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
højskolens
billedarkiv
Sådan
kommer
IT
C
til
at
se
ud
i
Ørestaden
Klik
på
et
billede
for
at
se
det
i
stor
størrelse
plan
jpg
plan
jpg
plan
kld
jpg
plan
jpg
plan
jpg
plan
jpg
plan
jpg
ITU
jpg
ITU
jpg
ITU
jpg
Tegningerne
findes
også
som
EPS
filer
og
som
Photoshop
PSD
filer
Du
kan
også
se
en
animation
af
den
nye
bygning
Visning
af
animationen
kræver
installation
af
en
MPG
afspiller
f
eks
Real
Player
der
kan
hentes
gratis
på
nettet
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
August
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
Oerestadstegninger
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/billedarkiv/OerestadAUG01/index.htm
IT
højskolens
Billedarkiv
Øreestaden
august
function
MM
openBrWindow
theURL
winName
features
v
window
open
theURL
winName
features
IT
højskolens
Billedarkiv
Ørestad
i
august
Klik
på
billedet
for
at
få
det
vist
i
stor
størrelse
Besøg
i
den
lille
prøveopstilling
ved
siden
af
nybyggeriet
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
IMG
JPG
grab
jpg
grab
jpg
grab
jpg
grab
jpg
grab
jpg
Du
kan
også
se
en
animation
af
den
nye
bygning
Den
idligere
animation
derviser
en
bevægelse
gennem
atriet
fra
den
sydlige
indgang
og
videre
op
i
bygningen
finder
du
her
Endelig
er
der
en
animation
af
kontorerne
på
etage
Visning
af
animationen
kræver
installation
af
en
MPG
afspiller
f
eks
Real
Player
der
kan
hentes
gratis
på
nettet
Animationen
kan
gøres
mere
spændende
med
mulighed
for
valg
af
forskellige
gulvtyper
hvis
du
downloader
det
komplette
program
og
kører
det
direkte
fra
PC
en
Du
kan
finde
billederne
fra
kåringen
af
vinderprojektet
og
tegninger
og
modeller
fra
april
her
This
page
was
created
by
Per
Want
to
learn
more
about
me
Last
revised
October
Disclaimer
http
www
it
c
dk
billedarkiv
OerestadAUG
index
htm
Go
to
top
of
page
Go
to
main
index
*PAGE:http://www.it-c.dk/people/pbras/
Per
Rasmussens
hjemmeside
function
MM
showHideLayers
v
var
i
visStr
args
theObj
args
MM
showHideLayers
arguments
for
i
i
args
length
i
with
arg
triples
objNS
objIE
visStr
visStr
args
i
if
navigator
appName
Netscape
document
layers
null
theObj
eval
args
i
if
theObj
theObj
visibility
visStr
else
if
document
all
null
IE
if
visStr
show
visStr
visible
convert
vals
if
visStr
hide
visStr
hidden
theObj
eval
args
i
if
theObj
theObj
style
visibility
visStr
function
MM
preloadImages
v
if
document
images
var
imgFiles
MM
preloadImages
arguments
if
document
preloadArray
null
document
preloadArray
new
Array
var
i
document
preloadArray
length
with
document
for
var
j
j
imgFiles
length
j
if
imgFiles
j
charAt
preloadArray
i
new
Image
preloadArray
i
src
imgFiles
j
function
MM
swapImgRestore
v
if
document
MM
swapImgData
null
for
var
i
i
document
MM
swapImgData
length
i
document
MM
swapImgData
i
src
document
MM
swapImgData
i
function
MM
swapImage
v
var
i
j
objStr
obj
swapArray
new
Array
oldArray
document
MM
swapImgData
for
i
i
MM
swapImage
arguments
length
i
objStr
MM
swapImage
arguments
navigator
appName
Netscape
i
i
if
objStr
indexOf
document
layers
document
layers
null
objStr
indexOf
document
all
document
all
null
objStr
document
objStr
substring
objStr
lastIndexOf
objStr
length
obj
eval
objStr
if
obj
null
swapArray
j
obj
swapArray
j
oldArray
null
oldArray
j
obj
obj
src
oldArray
j
obj
src
MM
swapImage
arguments
i
document
MM
swapImgData
swapArray
used
for
restore
function
MM
goToURL
v
for
var
i
i
MM
goToURL
arguments
length
i
with
arg
pairs
eval
MM
goToURL
arguments
i
location
MM
goToURL
arguments
i
document
MM
returnValue
false
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/kandidat/
Kandidatuddannelse
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Kandidat
Enkeltfag
som
gæstestuderende
Uddannelses
katalog
Søg
om
optagelse
Kandidatuddannelse
IT
højskolen
tilbyder
en
to
årig
kandidatuddannelse
som
overbygning
på
din
bachelorgrad
Du
kan
vælge
mellem
seks
linier
Design
kommunikation
og
medier
Elektronisk
handel
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Tværfaglig
IT
udvikling
Kandidatuddannelsen
er
et
SU
berettiget
fuldtidsstudium
der
i
kombination
med
din
bacheloruddannelse
giver
dig
kandidatgraden
cand
it
i
den
valgte
linie
Du
kan
søge
om
optagelse
på
kandidatuddannelsen
uanset
hvilken
bachelorbaggrund
du
har
Kandidatlinierne
i
Internetteknologi
og
Multimedieteknologi
kræver
desuden
matematik
på
A
niveau
Hver
linie
er
bygget
op
af
en
række
obligatoriske
kurser
valgfrie
kurser
og
projekter
samt
et
afsluttende
specialesemester
Alle
aktiviteter
på
linierne
bliver
bedømt
individuelt
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
IT
højskolens
uddannelser
er
du
velkommen
til
at
kontakte
studievejledningen
Her
kan
du
også
bede
om
en
brochure
der
kort
beskriver
uddannelsen
og
linierne
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/master/
Masteruddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Master
Generelt
om
master
uddannelserne
Kurser
forår
Optagelses
betingelser
Søg
om
optagelse
Masteruddannelser
På
IT
højskolen
i
København
kan
man
tage
fire
masteruddannelser
Design
Kommunikation
og
Medier
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
En
masteruddannelse
på
IT
højskolen
har
et
omfang
svarende
til
års
fuldtidsstudie
Masterstudiet
gennemføres
typisk
som
et
årigt
deltidsstudium
men
kan
efter
dine
ønsker
og
muligheder
for
studieaktivitet
gennemføres
over
en
længere
periode
på
op
til
år
eller
du
kan
gennemføre
det
som
fuldtidsstudie
over
år
Et
masterstudie
er
opbygget
af
i
alt
kurser
eller
projekter
samt
et
afsluttende
projekt
Masterstudiet
er
specielt
tilrettelagt
for
erhvervsaktive
så
du
kan
få
et
IT
kompetenceløft
samtidig
med
at
du
arbejder
Derfor
kan
du
følge
flere
og
flere
af
IT
højskolens
kurser
som
fleksibel
undervisning
under
Åben
Uddannelse
uden
for
almindelig
arbejdstid
om
eftermiddagen
om
aftenen
i
weekenden
eller
som
undervisning
via
Internettet
Som
masterstuderende
har
du
også
mulighed
for
at
følge
IT
højskolens
dagkurser
Masteruddannelsen
udbydes
under
lov
om
åben
uddannelse
og
koster
i
alt
kr
kr
for
hele
uddannelsen
Optagelse
på
masteruddannelsen
finder
sted
to
gange
om
året
Ansøgningsfrist
for
næste
optagelse
ses
her
Der
kræves
minimum
en
bacheloruddannelse
eller
tilsvarende
samt
mindst
to
års
erhvervserfaring
for
at
blive
optaget
på
masteruddannelsen
på
IT
højskolen
Alle
bachelorgrader
er
adgangsgivende
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
masteruddannelsen
bedes
du
kontakte
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/Internet/uddannelser/aaben/enkeltfag/
Enkeltfagskurser
under
Åben
Uddannelse
Stillinger
Aktiviteter
Home
Find
person
SiteMap
Intranet
English
Home
Uddannelser
Deltidsuddannel
ser
og
enkeltfag
Enkeltfag
Generel
information
om
kurserne
Kursus
beskrivelser
foråret
Ansøge
om
optagelse
Optagelses
betingelser
Pris
Kurser
i
efteråret
Enkeltfagskurser
under
Åben
Uddannelse
Hvem
er
du
Du
arbejder
måske
allerede
med
IT
og
har
brug
for
den
nyeste
informationsteknologiske
viden
eller
højt
specialiseret
viden
inden
for
dit
arbejdsområde
Måske
er
du
lige
gået
i
gang
med
at
bruge
IT
og
har
mest
brug
for
et
helt
grundlæggende
kursus
Du
har
måske
lang
tids
praktisk
erfaring
med
brug
af
IT
men
mangler
et
teoretisk
fundament
Du
har
brug
for
IT
efteruddannelse
på
universitetsniveau
men
ønsker
ikke
at
tage
en
længerevarende
kandidat
master
eller
diplomuddannelse
Om
IT
enkeltfag
Enkeltfagskurserne
omfatter
fra
grundlæggende
kurser
i
IT
til
meget
avancerede
og
specialiserede
IT
emner
Nogle
af
kurserne
er
helt
eller
overvejende
teoretiske
mens
de
fleste
kurser
har
en
blanding
af
teori
praktiske
øvelser
ugentlige
afleveringsopgaver
og
projekter
Neden
for
er
de
fleste
enkeltfagskurser
grupperet
inden
for
store
IT
anvendelsesområder
som
programmering
elektronisk
handel
design
af
virtuelle
verdener
opbygning
og
drift
af
netværk
mm
Programmering
og
softwareudvikling
Grundlæggende
programmering
Java
netbaseret
undervisning
eller
som
dagundervisning
Objektorienteret
programmering
Introduktion
til
algoritmik
og
datastrukturer
Avanceret
algoritmik
Videregående
objektorienteret
programmering
Programmering
af
søgemaskine
projektarbejde
nogle
onsdage
kl
Effektive
algoritmer
og
programmering
Programmeringssprog
fortolkere
og
oversættere
Domain
theory
and
lambda
calculi
Kommunikationskompleksitet
Logik
og
beregnelighed
Begreber
og
redskaber
i
programmering
Indledende
programmering
Systemudvikling
Systemudvikling
Design
af
brugergrænseflader
og
data
IT
Platforme
og
Organisation
onsdag
kl
eller
som
dagundervisning
IT
støttet
samarbejde
Design
og
designere
Mobile
og
globale
brugergrænseflader
IT
ledelse
i
organisationer
og
projekter
IT
projektledelse
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
IT
strategi
netbaseret
undervisning
eller
som
dagundervisning
IT
Platforme
og
Organisation
onsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Innovation
og
iværksættere
torsdag
kl
og
lørdag
kl
IT
støttet
samarbejde
Interaktive
systemer
og
projektledelse
Netværk
og
distribuerede
systemer
Netværk
og
protokoller
mandag
kl
eller
som
dagundervisning
Webprogrammering
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Parallelle
systemer
Datasikkerhed
Distribuerede
systemer
Mobile
systemer
Kommunikationskompleksitet
Models
and
Languages
for
Concurrency
and
Mobility
Design
opbygning
og
vedligeholdelse
af
websider
Grundlæggende
web
design
torsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Tekstformidling
på
internet
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Grundlæggende
grafisk
design
netbaseret
undervisning
Usability
torsdag
kl
Webprogrammering
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Databasestøttet
web
publicering
IT
sociologi
Målgruppeanalyse
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Digital
analyse
og
behandling
af
billeder
og
lyd
Billedanalyse
Computergrafik
Computer
vision
Digital
filmbehandling
Digital
Video
Technology
Introduktion
til
multimediesystemer
Signalbehandling
Symbolske
dynamiske
systemer
og
kodning
Videregående
billedanalyse
Virtual
reality
systemer
Design
og
udvikling
af
virtuelle
verdener
Introduktion
til
IT
som
medie
Projektledelse
og
produktion
af
digitalt
indhold
Avanceret
multimedieproduktion
på
internet
netbaseret
undervisning
eller
som
dagundervisning
Databasestøttet
web
publicering
Interaktionsdesign
Virtuelle
verdener
og
rum
Interaktiv
D
begynder
torsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Usability
torsdag
kl
Målgruppeanalyse
Operationel
analyse
af
webadfærd
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
IT
sociologi
Digital
lyd
Digital
kunst
Digital
vidoebearbejdning
og
DVD
produktion
Design
af
komplekse
grænseflader
til
web
videregående
kursus
i
grafisk
design
Brugerperspektiver
og
fremtidens
medier
Avanceret
D
modellering
Computerspil
II
Elektronisk
handel
IT
sikkerhed
Internet
jura
Internet
jura
Taktiske
og
strategiske
værktøjer
til
e
business
Logistik
Projektledelse
Knowledge
Management
Videnskabteori
og
e
handel
IT
enabled
datacollection
and
analysis
IT
innovation
og
virksomhedsopstart
Object
Oriented
Programming
in
Java
Centrale
Databaser
Databasesystemer
Databasesystemer
netbaseret
undervisning
eller
som
dagundervisning
Databaser
Webprogrammering
tirsdag
kl
eller
som
dagundervisning
Databasestøttet
webpublicering
Systemudvikling
IT
højskolen
forbeholder
sig
ret
til
ikke
at
oprette
et
kursus
hvis
der
er
for
få
studerende
tilmeldt
kurset
eller
hvis
andre
særlige
omstændigheder
opstår
Hvis
du
vil
vide
mere
Hvis
du
har
spørgsmål
vedrørende
enkeltfagskurser
så
kontakt
venligst
studievejledningen
Opdateret
Career
advisors
*PAGE:http://www.it-c.dk/pub/Data/Regnskab/regnskab_2000/regnskab_2000.html
Virksomhedsregnskab
IT
højskolen
i
København
Virksomhedsregnskab
Indholdsfortegnelse
Fremlæggelse
og
påtegning
Beretning
Sammenfatning
Uddannelser
Forskning
Opbygning
af
organisationen
Ørestadbyggeriet
Sponsorater
IT
højskolen
og
omverdenen
Nuværende
situation
Driftsregnskab
Resultatanalyse
Kommentar
til
resultatet
Antal
optagne
og
antal
studerende
Lokaleforhold
Ø
vrige
indsatsområder
Administration
Personalet
i
tal
Bestyrelse
Bilagstabeller
Hovedformålsoversigt
Tilskudsfinansieret
forskningsvirksomhed
Formålsopdelt
regnskab
Lønudgift
i
det
formålsopdelte
regnskab
Drifts
og
overførselsindtægter
Bevillingsafregning
Aktivitetesoplysninger
STÅ
for
uddannelse
Resultatopgørelse
tilskudsfinansierede
aktiviteter
Personaleoplysninger
total
Antal
konsulenter
og
fuldmægtige
ultimo
VR
året
Nettobygningsarealer
Oversigt
over
igangværende
og
afsluttede
projekter
Bevillingsafregning
for
anlægsbevilling
Fremlæggelse
og
påtegning
IT
Højskolens
virksomhedsregnskab
for
underskrives
og
påtegnes
i
henhold
til
bestemmelserne
herom
i
Akt
af
december
For
virksomhedsregnskabets
oplysninger
erklæres
at
disse
er
dækkende
og
at
dokumentationen
herfor
er
tilstede
Virksomhedsregnskabet
findes
på
IT
højskolens
hjemmeside
http
www
it
c
dk
pub
db
html
Beretning
Sammenfatning
IT
højskolen
i
København
IT
C
blev
etableret
i
I
løbet
af
måneder
lykkedes
det
at
definere
en
ny
kandidatuddannelse
med
fire
forskellige
linier
og
en
masteruddannelse
I
alt
studerende
hvoraf
de
fleste
var
bachelorer
startede
deres
studier
på
IT
C
i
Hovedmålene
for
var
at
fortsætte
udbygningen
af
de
uddannelser
der
blev
etableret
i
både
hvad
angår
fagudbud
og
antal
studerende
der
blev
optaget
organisere
og
styrke
forskningen
på
IT
højskolen
opbygge
en
organisations
og
ledelsesstruktur
der
er
velegnet
til
at
håndtere
den
kraftige
vækst
i
aktiviteter
IT
højskolen
skal
søge
at
nå
i
opbygningsfasen
frem
til
specificere
krav
og
ønsker
til
IT
højskolens
bygning
i
Ørestaden
De
fire
mål
behandles
i
de
følgende
afsnit
IT
højskolen
har
omkring
årsskiftet
indledt
forhandlinger
med
IT
og
Forskningsministeriet
om
indgåelse
af
en
udviklingskontrakt
for
perioden
frem
til
sommeren
Forhandlingerne
forventes
afsluttet
i
sommeren
Uddannelser
Indhold
Indholdet
af
IT
højskolens
uddannelser
er
organiseret
i
forhold
til
følgende
landkort
Inden
for
rammerne
af
denne
trekant
startede
IT
højskolen
i
fire
kandidatlinier
der
placerer
sig
forskelligt
i
trekanten
Uddannelserne
overlapper
hinanden
idet
der
på
alle
uddannelser
er
moduler
der
er
delt
med
andre
uddannelser
men
uddannelserne
hælder
dog
mod
de
forskellige
hjørner
Orienteret
mod
naturvidenskabs
hjørnet
har
IT
højskolen
kandidat
og
master
uddannelsen
i
Softwareudvikling
IT
branchen
efterspørger
medarbejdere
med
en
bred
vifte
af
kvalifikationer
Softwarelinien
spænder
bredt
lige
fra
tilegnelse
af
efterlyste
praktiske
færdigheder
til
innovative
fremtidsteknologier
og
fordybelse
i
fundamentale
problemstillinger
og
teorier
Igennem
studieforløbet
lærer
kandidaten
at
planlægge
og
styre
udviklingsprocesser
fra
idé
til
implementering
og
drift
Orienteret
mod
humaniora
hjørnet
har
IT
højskolen
kandidatlinien
i
Design
Kommunikation
og
Medier
Studieforløbet
omhandler
IT
som
et
medie
hvor
de
studerende
bl
a
arbejder
med
design
af
web
sider
og
tilrettelæggelse
af
IT
baseret
kommunikation
I
studieforløbet
arbejdes
der
med
IT
både
som
et
socialt
og
kulturelt
medie
Orienteret
mod
forretnings
hjørnet
har
IT
højskolen
kandidatlinien
i
Elektronisk
Handel
Gennem
studieforløbet
opnås
kendskab
til
de
juridiske
og
organisatoriske
aspekter
af
elektronisk
handel
Kandidaten
skal
være
velbevandret
i
de
særlige
tekniske
problemer
der
er
forbundet
med
elektronisk
handel
såsom
sikkerhed
beskyttelse
af
privatlivets
fred
elektronisk
betaling
distribuerede
databaser
og
netværksteknologi
Placeret
mellem
hjørnerne
naturvidenskab
og
humaniora
har
IT
højskolen
kandidatlinien
i
Tværfaglig
IT
udvikling
Her
fokuseres
der
på
anvendelsen
af
IT
i
andre
fagområder
typisk
fagområdet
fra
bacheloruddannelsen
Målet
for
kandidatuddannelsen
er
at
bygge
bro
mellem
IT
og
et
andet
fagområde
I
år
fortsatte
udbygningen
af
uddannelserne
En
kandidatlinie
og
en
masteruddannelse
i
Internetteknologi
blev
startet
Kandidater
i
Internetteknologi
vil
have
en
grundlæggende
viden
om
de
teknologier
der
tilsammen
udgør
internet
og
kan
udvikle
driftssikre
og
effektive
internetprogrammer
Uddannelsen
består
af
tre
fagområder
netværksteknologi
internetprogrammel
og
internet
i
organisationer
En
kandidatlinie
i
Multimedieteknologi
er
blevet
startet
Uddannelsen
i
Multimedieteknologi
kombinerer
den
nyeste
teknologi
i
sammenhæng
med
andre
og
mere
etablerede
fagområder
Det
drejer
sig
om
taleteknologi
billedanalyse
computergrafik
signalbehandling
og
interaktiv
D
grafik
i
relation
til
medicinske
og
industrielle
anvendelser
Uddannelsen
er
naturvidenskabelig
orienteret
og
fokuserer
på
principper
for
mønstergenkendelse
automatisk
billedanalyse
og
signalbehandling
ligesom
uddannelsen
beskæftiger
sig
med
teorier
for
human
perception
De
første
studerende
på
en
masteruddannelse
i
Design
Kommunikation
og
Medier
og
på
masteruddannelsen
i
multimedieteknologi
er
blevet
optaget
Studierne
er
årige
deltidsstudier
De
første
studerende
på
diplomuddannelsen
i
Informationsteknologi
blev
optaget
i
foråret
Studiet
et
årigt
deltidsstudium
Der
er
lavet
en
fælles
studieordning
for
samtlige
seks
kandidatlinier
såvel
de
fire
der
drives
af
IT
Højskolen
selv
som
de
to
linier
der
er
udliciteret
til
henholdsvis
Handelshøjskolen
i
København
HHK
og
Roskilde
Universitetscenter
RUC
Derved
blev
der
skabt
et
grundlag
for
en
udstrakt
grad
af
samarbejde
mellem
IT
højskolen
og
universiteterne
i
regionen
Endvidere
er
studienævn
blevet
etableret
Antallet
af
kurser
voksede
fra
i
efteråret
til
i
foråret
og
videre
til
i
efteråret
Dette
er
et
usædvanligt
stort
antal
uddannelsesaktiviteter
at
have
under
fælles
studieordninger
Organisation
Uddannelserne
er
organiseret
gennem
et
netværk
af
aftaler
der
knytter
IT
højskolen
sammen
med
universiteterne
i
regionen
Kandidatlinierne
i
Elektronisk
Handel
og
Tværfaglig
IT
er
udliciteret
til
henholdsvis
Handelshøjskolen
i
København
og
Roskilde
Universitetscenter
Desuden
bidrager
Københavns
Universitet
Danmarks
Tekniske
Universitet
Den
Kongelige
Veterinær
og
Landbohøjskole
Malmö
Högskola
og
Danmarks
Designskole
til
uddannelserne
IT
højskolen
afsluttede
i
formelle
samarbejdsaftaler
med
de
nævnte
institutioner
sådan
at
alle
samarbejder
nu
er
dækket
af
samarbejdsaftaler
Fysisk
finder
undervisningen
på
kandidatlinien
i
Tværfaglig
IT
udvikling
sted
på
RUC
Undervisningen
på
de
øvrige
linier
også
linien
i
Elektronisk
handel
foregår
hovedsageligt
på
IT
højskolen
på
Glentevej
Studieordning
Hen
over
sommeren
kom
studieordningerne
for
kandidat
diplom
og
masteruddannelserne
på
plads
Arbejdet
foregik
i
interimstudienævnets
regi
og
indebar
mange
gode
diskussioner
om
samarbejde
mellem
kandidatlinierne
og
de
studerendes
muligheder
for
tværfaglighed
Studieordningerne
kan
findes
på
IT
højskolen
hjemmeside
på
siden
http
www
it
c
dk
pub
db
html
Kandidatstudieordningen
er
udarbejdet
som
en
samlet
ordning
for
alle
linier
for
at
sikre
at
de
fortsat
er
tæt
knyttet
til
hinanden
selvom
linier
er
udliciterede
til
henholdsvis
Roskilde
Universitetscenter
og
Handelshøjskolen
Alle
de
studerende
er
indskrevet
ved
IT
højskolen
og
det
er
vigtigt
at
studieordningen
understøtter
de
studerendes
mulighed
for
at
vælge
kurser
fra
det
kursuskatalog
der
er
fælles
for
alle
kandidatliner
Perioden
med
interimstudienævn
fik
en
ende
da
der
i
efteråret
blev
afholdt
valg
til
studienævnene
På
Roskilde
Universitetscenter
er
der
valgt
et
studienævn
for
kandidatlinien
Tværfaglig
IT
på
Handelshøjskolen
er
der
valgt
et
studienævn
for
kandidatlinien
Elektronisk
Handel
og
på
IT
højskolen
et
studienævn
for
master
og
diplomuddannelserne
samt
kandidatlinerne
i
Softwareudvikling
Internetteknologi
Multimedieteknologi
og
Design
Kommunikation
og
Medier
Alle
studienævn
er
valgt
af
og
blandt
undervisere
og
studerende
på
de
respektive
uddannelser
linier
Kandidatuddannelsen
hører
således
under
forskellige
studienævn
For
at
koordinere
arbejdet
og
sikre
fortsat
konsensus
mødes
de
studieledere
regelmæssigt
med
direktøren
for
IT
højskolen
Optagelse
For
at
blive
optaget
på
IT
højskolens
kandidatstudium
skal
man
have
en
bacherlorgrad
eller
tilsvarende
uddannelse
Kandidatstudiet
er
et
årigt
fuldtidsstudium
og
betegnelsen
for
de
nye
kandidater
er
cand
it
For
at
blive
optaget
på
IT
højskolens
masteruddannelse
skal
man
have
en
bachelorgrad
eller
tilsvarende
uddannelse
samt
mindst
års
relevant
erhvervserfaring
Søgning
og
optag
excl
tidligt
frafald
Regn
skab
Regn
skab
Budget
Budget
Budget
Budget
Kandidatuddannelserne
Ansøgere
Optagne
Master
og
diplomuddannelserne
Ansøgere
Optagne
Optagne
i
alt
IT
højskolen
oplevede
meget
stor
interesse
for
kandidatstudiet
i
Til
gengæld
var
søgningen
på
master
og
diplomuddannelserne
under
måltallene
Hvis
ordinær
og
åben
uddannelse
regnes
under
ét
har
IT
højskolen
næsten
levet
op
til
måltallene
for
optag
i
IT
højskolen
kunne
også
i
konstatere
at
de
studerende
der
blev
optaget
havde
vidt
forskellige
uddannelsesmæssige
baggrunde
Det
er
centralt
for
IT
højskolen
fortsat
at
kunne
rekruttere
studerende
med
en
bred
vifte
af
bacheloruddannelser
De
nye
uddannelser
tiltrækker
i
rimeligt
omfang
kvinder
idet
ca
af
de
studerende
er
kvinder
Fordelingen
af
de
indskrevne
studerende
var
ved
udgangen
af
Kvinder
Mænd
Ialt
Kandidat
Master
og
diplom
Optag
fordelt
efter
linier
Kandidat
budget
I
alt
ultimo
Design
Kommunikation
og
Medier
Tværfaglig
IT
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Elektronisk
Handel
Åben
uddannelse
budget
I
alt
ultimo
Design
Kommunikation
og
Medier
Multimedieteknologi
Internetteknologi
Softwareudvikling
Diplom
i
Informationsteknologi
I
alt
optaget
Åben
uddannelse
IT
højskolen
har
i
begyndt
et
udviklingsarbejde
der
sætter
fokus
på
åben
uddannelse
Der
er
ansat
en
udviklingsleder
som
har
det
som
sin
særlige
opgave
at
udvikle
de
åbne
uddannelser
på
IT
højskolen
Som
konsekvens
startede
IT
højskolen
pr
februar
diplom
og
masteruddannelser
som
fleksibel
uddannelse
hvilket
indebærer
undervisning
i
weekender
og
ikke
i
almindelig
arbejdstid
og
brug
af
e
learning
STÅ
produktion
IT
højskolen
modtager
betaling
fra
Undervisningsministeriet
efter
antallet
af
producerede
STudenterÅrsværk
STÅ
på
lige
fod
med
de
øvrige
universiteter
Antallet
af
STÅ
opgøres
ud
fra
antallet
af
beståede
eksaminer
I
det
første
afregningsår
til
har
IT
højskolen
haft
følgende
STÅ
produktion
Antal
STÅ
Ordinært
indskrevne
kandiatstuderende
Enkeltfagsstuderende
indskrevet
ved
andre
institutioner
Master
og
diplomstuderende
I
alt
For
de
indskrevne
kandidatstuderende
på
IT
højskolen
svarer
STÅ
produktionen
til
STÅ
pr
indskreven
helårsstuderende
IT
højskolens
forventning
var
en
STÅ
produktion
pr
helårsstuderende
på
Den
faktiske
STÅ
produktion
er
lidt
under
det
forventede
men
tilfredsstillende
De
foreløbige
tal
fra
vintereksamen
viser
en
produktion
på
ca
STÅ
pr
indskrevet
helårsstuderende
IT
højskolens
første
erfaringer
med
frafald
fra
kandidatstudierne
er
positivt
Der
tegner
sig
følgende
billede
Frafald
fra
kandidatuddannelserne
Linie
Efterår
Forår
Efterår
Forår
Ind
skrevne
Optag
Frafald
Optag
Frafald
Optag
Frafald
Optag
pr
Design
kommunikation
medier
Tværfaglig
IT
Internetteknologi
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Elektronisk
Handel
I
alt
Frafaldn
senere
er
optaget
på
en
anden
linie
Reelt
frafald
IT
højskolen
har
haft
ualmindelig
mange
og
store
problemer
med
at
anvende
det
studieadministrative
system
på
Handelshøjskolen
som
IT
højskolen
har
købt
sig
adgang
til
Manglende
instruktion
har
ført
til
en
række
fejlregisteringer
i
systemet
Disse
fejl
i
det
studieadministrative
system
har
bl
a
medført
at
IT
højskolen
ikke
har
modtaget
afregning
for
alle
de
STÅ
der
er
blevet
produceret
i
optjeningsåret
IT
højskolen
forventer
at
få
afregning
for
disse
STÅ
i
Evalueringssystem
IT
højskolen
udviklede
i
et
Internetbaseret
evalueringssystem
som
de
studerende
bruger
til
at
evaluere
IT
højskolens
kurser
og
undervisere
Evalueringen
blev
gennemført
to
gange
én
gang
i
foråret
og
én
gang
i
efteråret
Evalueringen
viste
at
der
er
meget
stor
tilfredshed
blandt
de
studerende
for
at
gå
på
IT
højskolen
På
spørgsmålet
Overordnet
konklusion
Dette
er
et
kursus
jeg
er
er
glad
for
var
gennemsnittet
i
foråret
på
en
skala
fra
til
På
spørgsmålet
Overordnet
konklusion
Dette
er
en
underviser
jeg
er
glad
for
var
gennemsnittet
i
foråret
igen
på
en
skala
fra
til
Evalueringen
viste
imidlertid
også
at
der
resterer
et
stort
arbejde
for
IT
højskolen
med
at
håndtere
de
udfordringer
der
opstår
ved
at
immatrikulere
studerende
med
mange
forskellige
bachelorgrader
Konklusion
Det
er
lykkedes
at
fortsætte
udbygningen
af
de
uddannelser
der
blev
etableret
i
både
hvad
angår
fagudbud
og
studerende
De
studerende
rapporterer
stor
tilfredshed
med
uddannelserne
Dog
bør
IT
højskolen
i
søge
at
øge
optaget
på
åben
uddannelse
markant
og
der
bør
arbejdes
med
en
klarere
profilering
af
de
enkelte
linier
og
studieaktiviteter
Forskning
på
IT
højskolen
Rekruttering
Nedenstående
tabel
viser
udviklingen
i
forskerstaben
på
IT
højskolen
Ultimo
Tilgang
Fratrådt
Ultimo
Ph
d
stud
Amanuneser
Forskningsass
Adjunkter
Lektorer
Professorer
Forskningsafdelinger
For
at
sætte
fokus
på
forskningen
foretog
IT
højskolen
i
en
organisering
af
alle
medarbejdere
med
forskningspligt
Forskerne
blev
inddelt
i
forskningsafdelinger
i
henhold
til
de
typer
af
mål
de
forfølger
med
deres
forskning
snarere
end
efter
fagområde
Hver
gang
en
forskningsafdeling
bliver
oprettet
aftales
det
også
hvornår
den
skal
nedlægges
Det
sker
for
at
bidrage
til
dynamikken
i
forskningen
Hver
forskningsafdeling
ledes
af
en
forskningsafdelingsleder
som
er
udpeget
af
direktøren
Foruden
at
være
ansvarlig
for
definition
af
afdelingens
mål
er
afdelingslederen
personaleleder
for
afdelingen
Der
er
i
etableret
fire
forskningsafdelinger
der
skal
eksistere
i
tre
år
Afdeling
for
design
og
brug
af
IT
systemer
Forsker
i
systemudvikling
og
samspillet
mellem
IT
brugere
og
arbejdsorganisering
Afdeling
for
digital
æstetik
og
kommunikation
Forsker
i
æstetiske
kulturelle
sociale
og
kommunikative
aspekter
af
IT
fænomener
Innovationsafdelingen
Udvikler
højteknologiske
forskningsresultater
og
omsætter
dem
til
nye
realiserbare
teknologier
Forskningsområderne
omfatter
datamatsyn
grafik
multimedieteknologi
programmeringssprog
formel
verifikation
indlejret
software
og
nye
former
for
interaktion
Teoriafdelingen
Grundforskning
i
algoritmik
kompleksitetsteori
samt
semantik
og
logik
i
programmeringssprog
De
fire
afdelinger
har
formuleret
målbeskrivelser
og
visioner
som
i
uddrag
kan
findes
på
www
it
c
dk
under
Forskning
Forskningsprojekter
IT
højskolen
har
i
været
hjemsted
for
forskningsprojekter
med
ekstern
finansiering
Projekt
Finansieringskilde
Recource
Constrained
Embedded
Software
Forskningsstyrelsen
Informationsteknoligprogrammet
Verification
of
embedded
Systems
Statens
Teknisk
Videnskabelige
Forskningsråd
Design
og
brug
af
Interaktive
Web
Applikationer
Forskningsstyrelsen
Informationsteknologiprogrammet
Explain
Center
for
IT
forskning
Øjenstyret
IT
IT
og
Forskningsministeriet
Ph
d
vejledning
DTU
IDAK
projektet
Industriens
Uddannelsesfond
Computing
Natural
Shape
Forskningsstyrelsen
Informationsteknologiprogammet
Effektive
beregningsmetoder
Direktør
Ib
Henriksens
fond
Effektive
databasesystemer
Statens
Naturvidenskabelige
Forskningsråd
De
forskningsprojekter
omsatte
for
mio
kr
i
Det
er
IT
højskolens
mål
at
forøge
antallet
af
eksternt
finansierede
forskningsprojekter
i
de
kommende
år
IT
højskolen
vil
særligt
søge
at
iværksætte
projekter
med
private
virksomheder
for
at
fremme
samarbejdet
Væksten
i
antal
og
omfang
af
eksternt
finansierede
forskningsprojekter
vil
ske
i
takt
med
væksten
i
fastansat
videnskabeligt
personale
Forskningspublikationer
IT
højskolen
har
anvendt
en
relativ
lille
del
af
sine
samlede
udgifter
i
til
forskning
Forskningsmidlerne
er
blevet
anvendt
dels
til
forskning
på
IT
højskolen
dels
til
forskning
på
de
institutioner
som
IT
højskolen
har
indgået
samarbejdsaftaler
med
Fordelingen
af
forskningsmidlerne
og
produktionen
af
forskningspublikationer
har
været
som
følger
Forskningsmidler
Antal
publikationer
HHK
RUC
DTU
KVL
KU
mio
kr
IT
højskolen
mio
kr
I
alt
mio
kr
Opfindelser
og
nyttiggørelse
af
forskning
Flere
forskere
på
IT
højskolen
har
været
med
til
eller
er
i
færd
med
at
nyttiggøre
forskningsresultater
gennem
start
af
egen
virksomhed
Disse
virksomheder
beskæftiger
sig
med
at
omsætte
matematisk
baseret
teoretisk
forskning
til
konkrete
produkter
inden
for
områderne
programanalyse
verifikation
af
indlejrede
systemer
og
billedanalyse
IT
højskolen
lejer
i
øjeblikket
lokaler
ud
til
disse
firmaer
Sammenfatning
Etableringen
af
de
fire
forskningsafdelinger
er
udtryk
for
en
opnået
bred
enighed
blandt
forskerne
om
hvordan
forskningen
skal
organiseres
og
ledes
Forskningen
på
Glentevej
har
givet
anledning
til
et
rimeligt
antal
publikationer
i
betragtning
af
hvor
stor
en
opgave
det
har
været
at
opbygge
det
store
kursusudbud
Opbygning
af
organisationen
Der
er
i
indført
følgende
organisation
Ledelsesgruppen
består
af
lederne
af
de
afdelinger
direktøren
direktionsassistenten
studielederen
og
lederen
af
åben
uddannelse
Ledelsesgruppen
mødes
ugentligt
De
medlemmer
af
ledelsesgruppen
der
ikke
har
ledelseserfaring
gennemgår
formaliserede
lederudviklingskurser
På
nær
IT
afdelingen
der
savner
højtuddannet
arbejdskraft
er
de
administrative
afdelinger
i
løbet
af
øget
med
henblik
på
at
kunne
håndtere
en
kraftig
vækst
i
aktivitetsniveauet
Det
er
tanken
at
afdelingerne
i
løbet
af
første
halvdel
af
skal
nå
en
størrelse
der
kan
håndtere
væksten
frem
til
indflytningen
i
Ørestaden
i
Konklusion
Det
er
lykkedes
at
etablere
ni
velfungerende
afdelinger
og
få
en
ledelsesstruktur
der
befordrer
samarbejde
på
tværs
i
organisationen
og
er
gearet
til
at
håndtere
kraftig
vækst
IT
højskolen
i
Ørestad
Samtidig
med
vedtagelsen
af
oprettelsen
af
IT
højskolen
i
København
blev
det
besluttet
at
IT
højskolens
fremtidige
permanente
placering
skal
være
i
Ørestaden
sammen
med
udbygning
af
Københavns
Universitet
Amager
Danmarks
Radio
og
Det
kgl
Bibliotek
Rigsarkivet
med
flere
Til
IT
højskolens
byggeafsnit
samt
en
bebyggelsesplan
for
hele
det
udpegede
konkurrenceområde
i
Universitetskvarteret
i
Ørestad
udskrev
IT
og
Forskningsministeriet
i
marts
en
projektkonkurrence
om
et
nybyggeri
på
ca
m
Der
blev
indbudt
fem
rådgivergrupper
som
alle
deltog
Dommerkomitéen
udpegede
den
juni
i
enighed
et
forslag
udarbejdet
af
Arkitekt
Henning
Larsens
Tegnestue
i
samarbejde
med
Ingeniørfirmaet
Carl
Bro
som
det
bedste
I
dommerbetænkningen
stod
bl
a
Det
har
generelt
været
skuffende
at
der
i
konkurrencens
besvarelser
ikke
fandtes
originale
bud
på
hvordan
undervisnings
og
kontorområder
fysisk
skulle
udformes
inspireret
af
skolens
høje
informationsteknologiske
sigte
Komitéen
har
således
favoriseret
forslag
der
dels
var
robuste
nok
til
at
tåle
en
bearbejdning
i
dialog
med
skolens
brugere
og
dels
forslag
der
i
deres
konceptuelle
udgangspunkt
klarest
formulerede
den
ønskede
mulighed
for
tætte
kontakter
og
interaktion
mellem
studerende
undervisere
forskere
og
gæster
på
tværs
af
undervisningens
forskellige
linier
Forslag
nr
udtrykker
en
således
klar
konceptuel
tanke
Forslaget
er
netop
en
fabulerende
tolkning
af
de
intentioner
som
IT
højskolen
har
defineret
i
konkurrence
programmet
Projektet
vil
igennem
en
bearbejdning
med
brugerne
kunne
forme
et
unikt
og
inspirerende
undervisningsmiljø
dannet
af
en
dialog
imellem
bygningens
funktionelle
undervisningsprogram
og
et
overbevisende
arkitektonisk
formsprog
der
klart
udtrykker
vores
tid
og
Ørestaden
som
et
særligt
sted
i
det
århundrede
IT
højskolen
i
Ørestaden
set
fra
vest
Til
at
varetage
IT
højskolens
interesser
i
planlægningsprocessen
har
IT
højskolen
ansat
en
arkitekt
og
en
ingeniør
og
derudover
er
der
blandt
øvrige
ansatte
og
studerende
nedsat
en
brugergruppe
Der
har
været
holdt
mange
møder
med
brugergruppen
som
er
kommet
med
input
til
blandt
andet
indretning
og
størrelsen
på
undervisningslokaler
Brugergruppens
møder
har
mest
været
interne
men
et
par
gange
har
arkitekterne
deltaget
for
at
fremlægge
nye
tegninger
Desuden
har
der
været
afholdt
ekskursioner
til
andre
byggerier
for
at
se
på
byggematerialer
og
stil
samt
naturlig
ventilation
Projekteringen
startede
i
løbet
af
sommeren
med
udarbejdelsen
af
et
lokalplan
forslag
for
området
over
IT
højskolens
og
byggeafsnit
samt
en
forskerpark
Forslaget
er
nu
godkendt
af
Københavns
Kommunes
Borgerrepræsentation
og
sendt
i
offentlig
høring
IT
højskolen
udarbejdede
i
samarbejde
med
byggeprocesledelsen
et
byggeprogram
for
IT
højskolens
byggeafsnit
Det
blev
udsendt
På
dette
grundlag
udfærdigede
rådgiverne
et
dispositionsforslag
der
blev
kommenteret
og
revideret
i
løbet
af
januar
Den
fortsatte
projektering
er
nu
i
gang
og
der
planlægges
udbud
af
byggeriet
i
sommeren
Byggeriet
forventes
færdiggjort
medio
Sponsorater
LinuxLab
IT
højskolen
blev
i
udvidet
med
en
ny
IT
afdeling
Linux
laboratoriet
LinuxLab
Denne
afdeling
er
den
første
af
sin
art
i
Danmark
Etableringen
af
LinuxLab
blev
gjort
mulig
gennem
et
større
sponsorat
fra
IBM
Linux
laboratoriet
blev
åbnet
den
december
Åbningen
blev
foretaget
af
forskningsminister
Birte
Weiss
IT
højskolens
direktør
Mads
Tofte
IT
højskolens
bestyrelsesformand
Mogens
Munk
Rasmussen
og
direktør
Ole
Haaber
fra
IBM
I
åbningen
deltog
endvidere
IT
C
ansatte
IT
C
studerende
pressen
græsrødder
og
interesserede
virksomheder
Efter
den
officielle
åbning
fremviste
IT
medarbejdere
Linux
systemerne
og
der
var
åbent
hus
i
Linux
Laboratoriet
hvor
udstyret
blev
vist
Linux
er
et
åbent
system
i
modsætning
til
mange
kommercielle
produkter
der
er
lukkede
systemer
hvor
brugeren
ikke
har
mulighed
for
at
ændre
og
tilpasse
systemet
til
egne
behov
Baggrunden
for
at
oprette
Linux
laboratoriet
er
en
interesse
for
og
opbakning
omkring
Linux
og
Open
Source
samt
behovet
for
en
centreret
viden
omkring
Linux
i
et
IT
stærkt
område
som
Øresundsregionen
i
dag
og
i
fremtiden
Fra
Dansk
side
er
IBM
gået
kraftigt
ind
i
udbredelsen
af
kendskabet
til
Linux
og
IBM
har
doneret
følgende
udstyr
til
IT
højskolens
LinuxLab
Netfinity
servere
Netvista
workstations
IBM
Thinkpads
IBM
WordPads
UltraPort
cameras
og
smartcard
readers
Efter
åbningen
var
der
BuzzTalk
med
paneldiskussion
over
emnet
Linux
i
undervisningssektoren
og
i
erhvervslivet
Alle
interesserede
kan
hver
torsdag
få
undervisning
i
Linux
og
Linux
programmel
kl
Linux
anvendes
af
mange
af
IT
højskolens
forskere
og
lærere
og
IT
driften
er
hovedsagelig
Linux
baseret
IT
højskolen
og
omverdenen
Det
er
IT
højskolens
mål
at
være
i
tæt
kontakt
med
det
omgivende
samfund
IT
højskolens
åbne
foredragsrække
BuzzTalk
har
eksisteret
siden
IT
højskolens
start
i
og
er
fortsat
med
stor
succes
både
hvad
angår
foredragsholdere
der
er
interesserede
i
at
holde
en
BuzzTalk
og
tilhørere
BuzzTalk
s
fungerer
som
en
del
af
IT
højskolens
kontakt
med
både
erhversliv
og
omverden
idet
det
er
eksterne
foredragsholdere
fra
enten
erhvervslivet
eller
andre
forskningsinstitutioner
der
kommer
og
præsenterer
et
emne
eller
en
idé
der
relaterer
sig
til
den
forskning
og
undervisning
der
foregår
på
IT
højskolen
Foredragene
er
åbne
for
offentligheden
og
tiltrækker
højt
kvalificerede
foredragsholdere
Foredragene
finder
sted
hver
fredag
fra
kl
på
IT
højskolen
og
varer
ca
en
time
Der
afholdes
BuzzTalks
hver
fredag
i
undervisningsperioderne
Antallet
af
deltagere
varierer
fra
til
DRs
IT
og
videnskabsportal
Orbitalen
IT
højskolen
blev
i
sommeren
kontaktet
af
redaktørerne
bag
Danmarks
Radios
nye
IT
og
videnskabsportal
Orbitalen
www
dr
dk
orbitalen
for
at
diskutere
muligheden
for
et
fremtidigt
samarbejde
I
august
indgik
vi
en
aftale
med
Orbitalen
Det
indebærer
at
en
af
IT
højskolens
forskere
eller
studerende
hver
måned
skriver
en
artikel
til
Orbitalen
om
de
nyeste
trends
inden
for
IT
Målgruppen
er
folk
som
interesserer
sig
for
IT
både
professionelt
og
privat
De
andre
bidragsydere
til
Orbitalen
er
Aktuel
Naturvidenskab
Danmarks
Tekniske
Universitet
Aarhus
Universitet
og
Computerworld
Online
Orbitalen
har
over
besøgende
hver
dag
Dette
arrangement
har
vist
sig
at
være
en
glimrende
mulighed
for
at
informere
bredt
om
IT
forskning
og
IT
højskolen
Følgende
artikler
blev
bragt
i
år
Computeren
som
fejlfinder
Algoritmik
IT
vender
Taylor
på
hovedet
og
Virtuelle
verdener
Nuværende
situation
Der
er
et
stort
samfundsmæssigt
behov
for
IT
højskolen
Det
viser
de
høje
ansøgertal
Søgningen
til
kandidatuddannelserne
har
været
større
end
oprindelig
forudset
i
IT
og
Forskningsministeriets
rapport
om
styrkelse
af
IT
forskning
og
IT
uddannelse
IT
højskolen
er
tilfreds
med
udviklingen
for
kandidatuddannelserne
Det
er
på
kort
tid
lykkedes
at
skabe
nye
kandiatuddannelser
der
oplever
stor
søgning
En
væsentlig
del
af
succesen
skyldes
det
tætte
samarbejde
med
de
øvrige
universiteter
i
området
Det
undervisningsmæssige
samarbejde
har
løftet
alle
samarbejdets
parter
op
på
et
højere
aktivitetsniveau
De
forskningsmidler
som
i
første
omgang
blev
knyttet
til
undervisningsmidlerne
har
derimod
ikke
givet
anledning
til
specielt
mange
publikationer
Højskolen
må
i
løbet
af
nøje
overveje
om
samarbejdet
i
fremtiden
udelukkende
skal
omfatte
undervisningen
Under
alle
omstændigheder
må
aftalerne
om
udlicitering
af
uddannelser
revideres
fordi
IT
højskolens
succes
gør
de
nuværende
aftaler
hvor
hver
undervisningskrone
følges
af
en
forskningskrone
for
dyre
i
fremtiden
Antallet
af
optagne
på
Master
og
diplomuddannelserne
har
ikke
levet
op
til
forventningerne
Først
og
fremmest
fordi
IT
højskolen
har
stillet
for
store
krav
til
de
studerendes
fysiske
tilstedeværelse
på
Glentevej
Disse
krav
bliver
nu
lempet
ved
at
udvikle
nye
kursusformer
der
ikke
kræver
den
samme
grad
af
fysisk
tilstedeværelse
IT
højskolen
er
stadig
i
opbygningsfasen
hvilket
forventes
at
fortsætte
indtil
etableringen
i
Ørestaden
i
har
fundet
sted
Det
stiller
store
krav
til
organisationen
såvel
indenfor
det
undervisningsmæssige
som
indenfor
det
administrative
område
idet
der
skal
fastlægges
rutiner
og
strategier
Den
interne
organisering
er
blevet
styrket
betydeligt
i
løbet
af
og
i
løbet
af
vil
der
ske
en
yderligere
styrkelse
for
at
skabe
en
organisation
der
er
gearet
til
de
kommende
års
vækst
I
øjeblikket
er
økonomien
god
IT
højskolen
gik
ud
af
med
en
opsparing
på
mio
kr
Resultatet
skyldes
flere
indtægter
fra
Undervisnings
og
IT
og
Forskningsministeriet
end
forventet
og
færre
udgifter
på
IT
højskolen
har
fortsat
været
præget
af
meget
store
etableringsudgifter
Investeringerne
i
lokaler
og
udstyr
har
været
meget
store
og
kigger
man
på
omkostningen
ved
at
producere
et
studenterårsværk
STÅ
er
udgiften
faktor
større
end
taksameterindtægten
fra
Undervisningsministeriet
En
stor
del
af
forklaringen
ligger
i
det
særlige
statslige
regnskabsprincip
om
at
alle
investeringer
straks
afskrives
IT
højskolen
skal
i
de
kommende
år
være
bevidst
om
at
udnytte
de
fysiske
rammer
til
det
yderste
for
at
skabe
størst
muligt
økonomisk
råderum
for
de
undervisningsmæssige
kerneaktiviteter
Driftsregnskab
Resultatopgørelse
Mio
kr
decimaler
årets
priser
Regnskab
Regnskab
Internt
budget
Afvigelse
Budget
Indtægter
Finanslov
Driftsindtægter
Udgifter
Lønninger
Øvrige
driftsudgifter
Resultat
Akkumuleret
resultat
Regnskabet
for
udviser
et
overskud
på
kr
mio
kr
mod
et
budgetteret
underskud
på
mio
kr
Forskellen
mellem
budget
og
regnskab
skyldes
at
opslåede
stillinger
er
blevet
besat
i
et
langsommere
tempo
end
forudset
og
at
IT
højskolen
ved
regnskabets
afslutning
skyldte
eksterne
samarbejdspartnere
mio
kr
for
aktiviteter
gennemført
i
Det
interne
budget
var
på
indtægtssiden
mio
kr
lavere
end
den
endelige
finanslov
Forskellen
skyldtes
at
det
interne
budget
ikke
opererede
med
indtægter
til
patentering
og
at
budgetteringen
af
ph
d
bevillingen
blev
ændret
i
årets
løb
Hele
den
akkumulerede
opsparing
findes
i
den
ordinære
virksomhed
underkonto
En
stor
del
af
den
akkumulerede
opsparing
forventes
anvendt
i
til
den
fortsatte
etablering
af
højskolen
Forskningsaktiviteten
forventes
at
vokse
i
som
følge
af
ansættelse
af
flere
faste
videnskabelige
medarbejdere
IT
højskolen
har
i
og
ikke
drevet
kommerciel
indtægtsdækket
virksomhed
Det
budget
der
er
vist
i
tabellen
ovenfor
er
det
budget
der
er
vedtaget
af
bestyrelsen
Efter
at
budgettet
er
vedtaget
har
IT
højskolen
modtaget
ekstra
bevillinger
bl
a
som
følge
af
udmøntningen
af
flerårsaftalen
på
universitetsområdet
Disse
bevillinger
indgår
ikke
i
det
viste
budget
I
bilagstabel
side
findes
et
formålsopdelt
regnskab
Indtægterne
for
og
er
sammensat
af
følgende
poster
Indtægterne
specificeret
Mio
kr
decimaler
årets
priser
Resultatopgørelse
IT
og
Forskningsministeriet
etableringsmidler
IT
og
Forskningsministeriet
forskningsmidler
IT
og
Forskningsministeriet
kapitaludgifter
og
grundbevilling
Ph
d
uddannelse
Undervisningsministeriet
udvikling
af
nye
uddannelser
Deltagergebyr
åben
uddannelse
Taxameterindtægter
Afrundingsdifference
i
Finansloven
Tilskudsfinansieret
forskningsvirksomhed
Driftsindtægter
Interne
statslige
overførsler
Indtægter
i
alt
Resultatanalyse
Kommentar
til
resultat
IT
højskolens
udgiftsstruktur
har
i
været
præget
af
at
højskolen
fortsat
er
under
etablering
IT
højskolen
har
udvidet
sit
lejemål
på
Glentevej
fra
til
etager
Denne
udvidelse
har
ført
til
større
huslejeudgifter
men
også
til
betragtelige
udgifter
til
indretning
af
lokalerne
Isoleret
set
har
højskolen
haft
en
for
stor
lokalekapacitet
i
men
med
den
planlagte
stigning
i
studentertallet
i
de
kommende
år
vil
lokalekapaciteten
gradvis
komme
til
at
matche
studentermængden
I
det
formålsfordelte
udgiftsregnskab
bilagstabel
opgøres
undervisningsudgifterne
til
mio
kr
i
Dette
beløb
skal
sammenholdes
med
en
produktion
på
STÅ
Gennemsnitsudgiften
for
STÅ
var
kr
i
Denne
udgift
skal
sammenholdes
med
at
taxameterindtægten
var
kr
pr
STÅ
i
De
store
undervisningsomkostninger
skyldes
dels
at
der
er
investeret
meget
i
at
udvikle
nye
kurser
dels
at
kapacitetsudnyttelsen
var
lav
p
g
a
relativt
få
studerende
små
holdstørrelser
De
store
undervisningsudgifter
må
betragtes
som
en
helt
nødvendig
startinvestering
men
på
sigt
skal
udgifterne
bringes
ned
på
et
niveau
omkring
kr
pr
STÅ
taxameterindtægten
skal
også
medfinansiere
udgifter
til
bygningsdrift
og
administration
Antal
optagne
og
antal
studerende
Med
udgangspunkt
i
den
nuværende
efterspørgsel
efter
uddannelserne
forventer
IT
højskolen
følgende
udvikling
i
studenteroptagsprognosen
frem
til
Kandidater
Master
Diplom
I
alt
Prognosen
for
antal
samtidigt
indskrevne
studerende
frem
til
er
følgende
Kandidater
Master
Diplom
I
alt
Åben
uddannelse
Som
følge
af
den
svage
intersse
der
var
på
diplomuddannelsen
til
studiestart
foråret
valgte
IT
højskolen
ikke
at
udbyde
denne
i
efteråret
I
stedet
blev
der
nedsat
en
arbejdsgruppe
som
skulle
komme
med
forslag
til
hvorledes
undervisningen
skulle
tilrettelægges
for
at
den
kunne
tilfredsstille
de
studerendes
ønsker
Som
led
i
IT
højskolens
prioritering
af
åben
uddannelse
blev
der
ansat
en
udviklingsleder
som
skal
stå
for
udviklingen
af
åben
uddannelse
herunder
den
fleksible
undervisning
og
andre
specielt
tilrettelagte
kurser
markedsføring
voksen
og
erhvervspædagogik
samarbejdet
med
eksterne
parter
mm
Den
største
ændring
af
de
åbne
uddannelser
er
at
de
fra
februar
er
tilrettelagt
delvist
som
fleksibel
undervisning
I
foråret
udbydes
kurset
Grundlæggende
Programmering
som
fleksibel
undervisning
hvilket
er
en
blanding
af
almindelig
undervisning
én
lørdag
hver
måned
og
undervisning
over
Internettet
I
de
følgende
semestre
vil
flere
kurser
blive
udbudt
som
fleksibel
undervisning
således
at
diplomuddannelsen
vil
kunne
gennemføres
med
kun
én
ugentlig
undervisningsdag
IT
højskolen
vurderer
at
denne
omlægning
har
været
en
væsentlig
årsag
til
at
der
til
semesterstart
forår
kom
ansøgninger
til
diplomstudiet
mod
året
før
Enkeltfagskurser
under
åben
uddannelse
er
et
nyt
forretningsområde
som
IT
højskolen
har
planlagt
i
år
og
udbudt
med
første
optag
pr
februar
Erhvervsaktive
enkeltfagsstuderende
vil
fremover
kunne
følge
en
række
af
IT
højskolens
dagskurser
for
kandidatstuderende
under
den
såkaldte
tompladsordning
hvor
enkeltfagsstuderende
bliver
optaget
under
forudsætning
af
at
der
er
ledige
pladser
på
kurset
når
kandidat
diplom
og
masterstuderende
er
blevet
optaget
Enkeltfagsstuderende
har
også
haft
mulighed
for
at
søge
om
optagelse
på
kurser
med
fleksibel
undervisning
Desuden
er
der
udbudt
kurser
tilrettelagt
som
aften
og
weekendkurser
specielt
for
studerende
ved
åben
uddannelse
Af
de
personer
som
søgte
om
optagelse
på
enkeltfag
søgte
langt
de
fleste
om
optagelse
på
aftenkurset
weekendkurserne
eller
kurset
med
fleksibel
undervisning
IT
højskolen
vil
derfor
i
intensivere
udbudet
af
ikke
dagskurser
med
henblik
på
at
øge
antallet
af
studerende
ved
åben
uddannelse
IT
højskolen
har
siden
efteråret
arbejdet
sammen
med
Dansk
Magisterforenings
Efteruddannelse
DME
om
at
markedsføre
af
et
weekend
kursus
Samarbejdet
betød
at
antallet
af
studerende
på
kurset
blev
fordoblet
Samarbejdet
med
DME
videreføres
og
udbygges
i
Nuværende
og
fremtidige
lokaleforhold
IT
højskolen
overtog
i
foråret
lejemålet
på
Glentevej
efter
Den
Grafiske
Højskole
i
Københavns
Nordvestkvarter
For
at
opfylde
behovet
for
undervisningslokaler
auditorier
m
v
var
en
større
ombygning
imidlertid
påkrævet
For
at
dække
det
stigende
behov
for
undervisningslokaler
og
kontorer
besluttede
IT
højskolen
i
december
at
leje
og
salen
på
Glentevej
Lejemålet
blev
overtaget
efter
Niels
Brocks
Handelsskole
Det
nuværende
lejemål
på
Glentevej
udgør
netto
m
Øvrige
indsatsområder
Foruden
at
lægge
stor
vægt
på
at
opbygge
et
spændende
forskningsmiljø
og
gode
uddannelser
lægges
der
på
IT
højskolen
vægt
på
følgende
Opbygning
af
organisation
og
ledelse
der
skal
sikre
at
IT
højskolen
kan
forblive
dynamisk
og
fremadrettet
også
udover
den
første
opstartsfase
Der
lægges
vægt
på
at
opbløde
de
traditionelle
skel
mellem
administrative
og
videnskabelige
medarbejdere
De
administrative
medarbejdere
skal
have
indblik
i
hvad
der
rent
organisatorisk
skal
til
for
at
have
et
levende
og
velfungerende
forsknings
og
uddannelsesmiljø
De
videnskabeligt
ansatte
der
pålægges
ledelsesansvar
skal
lære
at
værdsætte
og
udføre
god
ledelse
og
levere
kvalitet
i
forvaltningen
Aktiv
inddragelse
af
de
studerende
i
opbygningen
af
IT
højskolen
i
alle
anliggender
lige
fra
udformingen
af
studierne
til
etablering
af
web
sider
og
udarbejdelse
af
informationsmateriale
til
andre
studerende
Studerende
der
har
lyst
får
i
deres
projekter
lov
til
at
løse
opgaver
der
vil
blive
sat
i
produktion
på
skolen
Forholdet
til
de
studerende
er
baseret
på
tillid
f
eks
er
der
døgnåbent
for
de
studerende
på
IT
højskolen
og
den
kendsgerning
at
IT
højskolen
hovedsagligt
uddanner
voksne
mennesker
der
allerede
har
gennemført
en
bachelorgrad
I
opbygningen
af
administrationen
lægges
der
meget
vægt
på
udvikling
af
gode
IT
systemer
Grundidéen
er
at
administrative
rutiner
skal
være
indbygget
i
brugergrænsefladen
til
IT
højskolens
administrative
systemer
i
modsætning
til
kun
at
foreligge
som
administrative
foreskrifter
Administration
Personale
IT
højskolen
har
i
år
ansat
et
stort
antal
medarbejdere
såvel
videnskabeligt
personale
og
undervisere
som
administrativt
personale
Ved
udgangen
af
var
der
i
alt
ansat
personer
og
ved
udgangen
af
var
tallet
steget
til
Antallet
af
ansættelser
har
imidlertid
været
endnu
større
end
da
visse
ansættelser
hjælpelærere
og
instruktorer
f
eks
er
års
ansættelser
hvorved
genbesættelser
af
sådanne
stillinger
ofte
forekommer
Alders
og
kønsfordeling
Ultimo
Ultimo
Alder
K
M
I
alt
K
M
I
alt
I
alt
fordeling
Gennemsnitsalderen
på
IT
højskolen
er
år
hvor
det
statslige
gennemsnit
er
år
Den
ovenfor
beskrevne
vækst
er
ikke
foregået
i
samme
takt
for
alle
personalegrupper
Personalegruppe
Antal
ultimo
Antal
ultimo
Fuldtids
videnskabelige
medarbejdere
Deltidsundervisere
Ph
d
studerende
Øvrigt
personale
I
alt
Det
er
særligt
gruppen
af
deltidsundervisere
og
antallet
af
ph
d
studerende
der
er
vokset
i
Det
større
antal
deltidsundervisere
hænger
snævert
sammen
med
at
undervisningsmængden
er
vokset
voldsomt
uden
at
det
er
blevet
fulgt
af
en
tilsvarende
vækst
i
antallet
af
fastansatte
videnskabelige
medarbejdere
Det
er
meget
glædeligt
at
væksten
i
antallet
af
ph
d
studerende
er
så
stor
De
ph
d
studerende
gennemfører
megen
værdifuld
forskning
og
udgør
et
vækstlag
for
både
IT
højskolen
og
erhvervslivet
Væksten
i
det
øvrige
personale
afspejler
at
den
administrative
struktur
stort
set
er
blevet
bragt
på
plads
i
I
planlægges
der
med
en
betydelig
vækst
i
antallet
af
faste
videnskabelige
medarbejdere
Generelt
sker
ansættelser
på
baggrund
af
opslag
såvel
i
dagspressen
og
i
fagtidsskrifter
som
på
Internettet
Enkelte
midlertidige
ansættelser
er
sket
akut
uden
opslag
Den
hidtil
anvendte
ansættelsespolitik
afspejler
en
klar
vægtning
på
den
enkeltes
kvalifikationer
uden
nogen
form
for
diskrimination
på
køn
alder
etc
I
er
en
stor
del
af
IT
højskolens
fremtidige
organisationsstruktur
faldet
på
plads
herunder
oprettelse
af
forskningsafdelinger
web
redaktion
og
udbygning
af
eksisterende
administrative
afdelinger
Det
har
medført
et
stort
antal
nyansættelser
Til
at
varetage
IT
højskolens
interesser
i
forbindelse
med
Ørestadsbyggeriet
er
der
ansat
en
arkitekt
og
en
ingeniør
På
grund
af
behovet
i
forskningsafdelingerne
er
nye
AC
medarbejdere
ansat
der
og
der
har
været
et
stort
antal
nyansættelser
af
undervisere
hvilket
hænger
sammen
med
at
der
nu
er
både
og
semester
studerede
i
forhold
til
hvor
der
kun
var
semester
studerende
Endvidere
er
to
af
de
seks
kandidatlinier
først
startet
i
Dertil
kommer
lanceringen
af
Åben
Uddannelse
som
ligeledes
fandt
sted
i
Da
strukturen
nu
er
fastlagt
vil
stigningen
i
antallet
af
ansatte
inden
for
de
næste
år
især
ligge
inden
for
undervisnings
og
forskningsområderne
idet
disse
områder
ikke
er
færdigudviklet
I
vil
der
også
være
semester
studerende
og
som
følge
af
flere
studerende
vil
kursusudbudet
skulle
udbygges
IT
C
s
personalepolitik
har
i
været
på
dagsordenen
i
ledelsesgruppen
og
skal
i
diskuteres
og
nedfældes
Det
forventes
at
personalepolitikken
kommer
til
at
omfatte
både
en
elevpolitik
og
en
klar
positiv
holdning
til
det
rummelige
arbejdsmarked
Indtil
nu
har
IT
højskolen
ikke
ment
det
var
forsvarligt
at
ansætte
elever
men
der
er
heldigvis
blevet
plads
til
en
medarbejder
der
ikke
har
fuld
arbejdsevne
Inden
for
personaleadministration
er
der
i
blevet
etableret
faste
rutiner
for
områder
som
ferie
syge
og
orlovsfravær
flextid
og
afspadsering
deltagelse
i
kurser
mm
Der
er
endvidere
blevet
nedsat
et
sikkerhedsudvalg
der
skal
sikre
korrekte
forhold
i
de
aktuelle
bygninger
såvel
som
i
bygningerne
i
Ørestaden
Sygefravær
Sygefraværet
har
både
i
og
været
beskedent
Dage
Fravær
på
grund
af
sygdom
Det
gennemsnitlige
sygefravær
pr
fuldtidsansat
på
IT
højskolen
var
i
på
dage
og
dette
må
betegnes
tilfredsstillende
i
sammenligning
med
statens
som
i
var
på
Bestyrelse
Bestyrelsen
er
udpeget
af
forskningsministeren
Koncernchef
og
adm
direktør
Mogens
Munk
Rasmussen
formand
Nykredit
Underdirektør
Kim
Østrup
IBM
Underdirektør
Lillian
Mogensen
ATP
Administrerende
direktør
Preben
Damgaard
Damgaard
Holding
Cand
Polit
Anne
E
Jensen
Rektor
for
Københavns
Universitet
Kjeld
Møllgård
Rektor
for
Danmarks
Tekniske
Universitet
Hans
Peter
Jensen
Rektor
for
Roskilde
Universitetscenter
Henrik
Toft
Jensen
Rektor
for
Handelshøjskolen
i
København
Finn
Junge
Jensen
Bilag
Bilagstabeller
Bilagstabel
Hovedformålsoversigt
Mio
kr
decimaler
årets
priser
Indtægter
Taxameterindtægter
uddannelse
Forskningsindtægter
Overførselsindtægt
til
kapitalformål
Overførselsindtægt
øvrige
formål
Ph
d
stipendier
og
ph
d
løn
Interne
overførsler
Driftsindtægter
Afrundingsdifference
på
Finanslov
Indtægter
i
alt
Udgifter
Uddannelse
Forskning
Generel
ledelse
og
administration
Bygningsdrift
Øvrige
formål
Kapitalformål
Interne
overførsler
Udgifter
i
alt
Årets
overskud
i
alt
Bilagstabel
Tilskudsfinansieret
forskningsvirksomhed
UK
Mio
kr
decimaler
Statslige
fonds
og
programmidler
EU
og
andre
internationale
tilskudsgivere
Øvrige
tilskudsgivere
Indtægter
i
alt
Bilagstabel
Formålsopdelt
regnskab
Total
Mio
kr
decimaler
årets
priser
TOTAL
Delformål
Ordinær
uddannelse
Åben
uddannelse
International
studenterudveksling
Uddannelse
i
alt
Basisforskning
Tilskudsfinansieret
forskning
Forskeruddannelse
Forskning
i
alt
Andre
faglige
formål
i
alt
Bygningsdrift
Generel
ledelse
og
administration
Øvrige
Fælles
formål
i
alt
Lejemål
Vedligehold
og
mindre
byggearbejder
Kapitalformål
i
alt
Institutionsintern
overførselsudgift
Udgift
i
alt
Den
viste
sum
kan
afvige
fra
summen
af
de
enkelte
dele
p
g
a
afrunding
Tabel
Lønudgift
i
det
formålsopdelte
regnskab
Mio
kr
decimaler
årets
priser
TOTAL
Delformål
Ordinær
uddannelse
Åben
uddannelse
International
studenterudveksling
Uddannelse
i
alt
Basisforskning
Tilskudsfinansieret
forskning
Forskeruddannelse
Forskning
i
alt
Andre
faglige
formål
i
alt
Bygningsdrift
Generel
ledelse
og
administration
Øvrige
Fælles
formål
i
alt
Lønudgift
i
alt
Note
Nettolønudgiften
for
er
kr
Differencen
kr
i
forhold
til
ovenstående
skyldes
at
ph
d
stipendier
og
AER
bidrag
er
incl
i
tabel
Den
viste
sum
kan
afvige
fra
summen
af
de
enkelte
dele
p
g
a
afrunding
Bilagstabel
Drifts
og
overførselsindtægter
fordelt
på
kilder
Mio
kr
med
decimaler
Årets
priser
Ordinær
uddannelse
Åben
uddannelse
Taxameterindtægter
uddannelse
i
alt
Statslige
fonds
og
programmidler
Øvrige
tilskudsgivere
Tilskudsfinansieret
forskning
i
alt
Basisbevilling
til
forskning
Forskeruddannelse
taxameter
Forskningsindtægter
i
alt
Overførselsindtægter
til
kapitalformål
Overførselsindt
til
øvr
formål
særformål
Grundbevilling
Overførselsindtægt
øvrige
formål
i
alt
Deltagerbetaling
for
åben
uddannelse
Driftsindtægter
i
øvrigt
Driftsindtægter
i
alt
Stipendiater
tidl
SU
styrelsen
Ph
d
løn
Stipendiater
og
løn
i
alt
Tilskud
i
øvrigt
til
udd
formål
m
v
Øvrige
tilskud
i
alt
Inst
intern
statslig
overførselsindtægt
Indtægter
i
alt
Inkl
kr
mio
i
afrundingsdifference
på
Finansloven
Tabel
Bevillingsafregning
Nettoudgift
mio
kr
Resultatopgørelse
Bevilling
B
TB
Regnskab
Bevillingsafvigelse
Årets
overskud
Akkumuleret
overskud
til
videreførsel
Bilagstabel
Aktivitetsoplysninger
STÅ
for
uddannelse
Ordinær
uddannelse
Antal
studerende
Antal
STÅ
Antal
optagne
pr
oktober
Gennemsnitsalder
for
optagne
Median
alder
for
optagne
Antal
kandidater
Åben
efteruddannelse
Antal
deltagerbetalende
STÅ
Færdiguddannede
på
hele
uddannelser
master
diplom
Forskeruddannelse
Antal
forskeruddannelsesårsværk
i
alt
Antal
forskeruddannelsesstud
pr
oktober
i
alt
Antal
forskeruddannelsesstud
pr
oktober
mænd
Antal
forskeruddannelsesstud
pr
oktober
kvinder
Internationaliseringstilskud
Studerende
der
udløser
internationaliseringstilskud
Indgående
Udgående
N
B
I
tabel
er
der
kun
medtaget
oplysninger
om
de
ph
d
studerende
der
arbejder
og
aflønnes
direkte
af
IT
højskolen
IT
højskolen
betaler
for
ph
d
studerende
der
arbejder
og
aflønnes
på
Københavns
Universitet
Danmarks
Tekniske
Universitet
Roskilde
Universitetscenter
og
Handelshøjskolen
i
København
Bilagstabel
Resultatopgørelse
Tilskudsfinansierede
aktiviter
underkonto
og
Tilskudsfinasieret
Andre
tilskuds
Tilskudsfinasieret
Andre
tilskuds
forskning
uk
finasierede
forskning
uk
finasierede
aktiviteter
uk
aktiviteter
uk
Årets
indtægter
Årets
udgifter
Årets
driftsoverskud
Bilagstabel
Personaleoplysninger
Total
FORMÅL
DELFORMÅL
VIP
DVIP
TAP
IALT
VIP
DVIP
TAP
IALT
Antal
årsværk
decimal
Ordinær
uddannelse
Åben
uddannelse
Uddannelse
i
alt
Basisforskning
Tilskudsfinansieret
forskning
Forskeruddannelse
Forskning
i
alt
Andre
faglige
formål
i
alt
Bygningsdrift
Generel
ledelse
og
administration
Øvrige
Fælles
formål
i
alt
Årsværk
i
alt
Bilagstabel
Antal
konsulenter
og
fuldmægtige
ultimo
VR
året
L
specialkonsulenter
L
chefkonsulenter
Konsulenter
i
alt
Antal
AC
fuldmægtige
Bilagstabel
Nettobygningsarealer
Forskningsareal
netto
m
Undervisningsareal
netto
m
Øvrige
arealer
netto
m
Samlet
nettoareal
i
m
Bilagstabel
IT
Højskolen
Afvigelse
tabel
årets
overskud
Primo
saldo
Bevil
afr
pkt
Korrektion
ved
bevil
lingsafreg
ningen
RF
Korrektion
hele
kroner
Ny
ultimo
saldo
mio
kr
med
dec
Nybyggeri
st
kt
Andre
byggearbejder
st
kt
I
alt
Note
Summen
af
den
enkelte
underkonto
og
summen
af
underkonti
kan
afvige
som
følge
af
afrunding
Ad
Nybyggeri
Afvigelsen
skyldes
forbrug
af
videreførte
beholdninger
Ad
Andre
byggearbejder
Afvigelsen
skyldes
forsinkelser
i
forbindelse
med
afklaring
af
institutionens
fremtidige
behov
og
overvejelser
om
bevillingsdækning
ved
huslejeordningens
indførelse
Det
har
derfor
ikke
været
muligt
at
fremsende
det
forventede
aktstykke
til
Finansudvalget
og
som
følge
heraf
har
det
ikke
været
muligt
at
gennemføre
det
forventede
grundkøb
m
v
i
Ørestaden
Ændringer
på
statuskonti
for
bygninger
og
grunde
Til
brug
for
beregningen
af
statuskontiene
for
år
er
der
taget
udgangspunkt
i
regnskabet
for
periode
For
bygningerne
er
der
i
sket
en
værditilskrivning
svarende
til
de
værdiforøgende
anlægsaktiviteter
i
Endvidere
er
der
gennemført
en
lineær
afskrivning
svarende
til
af
primo
saldoen
Bilagstabel
Mio
kr
Primo
Auto
postering
Straks
afskrivn
Lineær
afskrivn
Ultimo
Bygningsværdi
Grundværdi
Der
foreligger
en
specificeret
opgørelse
for
hver
ejendom
*PAGE:http://www.it-c.dk/pub/Data/Regnskab/Regnskab.html
Virksomhedsregnskab
Dreamweaver
reload
løsning
for
NS
function
MM
reloadPage
init
reloads
the
window
if
Nav
resized
if
init
true
with
navigator
if
appName
Netscape
parseInt
appVersion
document
MM
pgW
innerWidth
document
MM
pgH
innerHeight
onresize
MM
reloadPage
else
if
innerWidth
document
MM
pgW
innerHeight
document
MM
pgH
location
reload
END
function
MM
reload
MM
reloadPage
true
var
winW
winH
function
bred
if
parseInt
navigator
appVersion
if
navigator
appName
Netscape
winW
window
innerWidth
winH
window
innerHeight
if
navigator
appName
indexOf
Microsoft
winW
document
body
offsetWidth
winH
document
body
offsetHeight
return
winW
end
function
bred
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
inter
vandret
gif
width
document
write
document
write
align
top
height
border
td
document
write
td
height
bgcolor
ffffff
img
src
img
www
inter
vandret
gif
width
document
write
bred
document
write
align
top
height
border
td
SiteDump
Regnskab
Uddannelser
Stillinger
Aktiviteter
Home
Personer
SiteMap
Intranet
English
Virksomhedsregnskab
Virksomhedsregnskab
IT
højskolen
i
København
Virksomhedsregnskab
version
MT
KM
Indholdsfortegnelse
Fremlæggelse
og
påtegning
Beretning
Baggrund
for
etableringen
af
IT
højskolen
Uddannelser
Forskning
på
IT
C
Sponsorater
IT
højskolen
og
omverdenen
Nuværende
situation
Driftsregnskab
Resultatanalyse
Kommentar
til
resultat
herunder
disposition
af
overskud
Ordinær
og
åben
uddannelse
antal
gennemførte
eksaminer
Antal
optagne
og
antal
studerende
Lokaleforhold
Publikationer
Øvrige
indsatsområder
Administration
Personalet
i
tal
Organisationsdiagram
over
administrationen
Bestyrelse
Bilagstabeller
Hovedformålsoversigt
Tilskudsfinansieret
forskningsvirksomhed
Formålsopdelt
regnskab
Lønudgift
i
det
formålsopdelte
regnskab
Driftsregnskab
uddannelse
og
forskning
Generel
ledelse
og
administration
Drifts
og
overførselsindtægter
fordelt
på
kilder
Aktivitetesoplysninger
STÅ
for
uddannelse
Indtægtsdækket
virksomhed
Institutionens
driftssituation
indtægtsdækket
virksomhed
Resultatopgørelse
tilskudsfinansierede
aktiviteter
Personaleoplysninger
total
Professorater
ultimo
VR
året
Antal
konsulenter
og
fuldmægtige
ultimo
VR
året
Nettobygningsarealer
Oversigt
over
igangværende
og
afsluttede
projekter
i
Bevillingsafregning
for
anlægsbevilling
Fremlæggelse
og
påtegning
IT
Højskolens
virksomhedsregnskab
for
underskrives
og
påtegnes
i
henhold
til
bestemmelserne
herom
i
Akt
af
december
For
virksomhedsregnskabets
oplysninger
erklæres
at
disse
er
dækkende
og
at
dokumentationen
herfor
er
tilstede
IT
højskolen
den
april
Mads
Tofte
Direktør
Mogens
Munk
Rasmussen
Formand
for
bestyrelsen
for
IT
højskolen
Påtegning
Forskningsministeriets
påtegning
af
virksomhedsregnskabet
for
sker
i
overensstemmelse
med
ovennævnte
fremlæggelse
København
den
maj
Rudolf
Straarup
Direktør
Beretning
Baggrund
for
etableringen
af
IT
højskolen
i
København
IT
C
Med
henblik
på
at
styrke
IT
uddannelser
og
forskning
nedsatte
Undervisnings
ministeriet
og
Forskningsministeriet
i
marts
måned
et
udvalg
Udvalget
leverede
i
oktober
en
rapport
hvori
man
anbefalede
at
iværksætte
en
kraftig
forøgelse
af
kapaciteten
af
forskningsbaserede
IT
uddannelser
i
Danmark
ved
at
etablere
en
IT
højskole
i
København
IT
C
og
et
universitetssamarbejde
i
Vestdanmark
IT
V
IT
C
skulle
etableres
som
en
fysisk
selvstændig
enhed
med
en
selvstændig
bestyrelse
men
som
en
del
af
en
eksisterende
universitetslovsinstitution
IT
C
og
IT
V
fik
til
opgave
at
sørge
for
et
markant
meroptag
til
uddannelserne
gennem
udviklingen
af
nye
studier
med
nyt
indhold
og
en
ny
profil
IT
C
og
IT
V
skulle
således
udvikle
nye
kandidatuddannelser
der
i
modsætning
til
andre
IT
overbygningsuddannelser
skulle
være
tilgængelige
for
bachelorer
i
fag
der
ikke
hovedsageligt
drejer
sig
om
IT
Desuden
skulle
IT
C
og
IT
V
udvikle
master
og
diplomuddannelser
der
kunne
tjene
som
efter
og
videreuddannelse
på
IT
området
på
et
højt
niveau
IT
C
og
IT
V
skulle
udvikle
en
egen
forskningsindsats
i
international
klasse
og
skulle
hertil
have
særlige
forskningsbevillinger
IT
C
og
IT
V
skulle
blandt
andet
tiltrække
forskere
fra
udlandet
og
bidrage
til
udviklingen
af
Øresundsregionen
som
et
internationalt
videnscentrum
for
IT
Der
skulle
etableres
et
Foresight
panel
der
skulle
rådgive
bestyrelsen
for
IT
højskolen
om
IT
højskolens
forskning
og
uddannelser
Endelig
skulle
IT
højskolerne
prioritere
offentligt
privat
samspil
på
såvel
uddannelses
som
forskningsområdet
højt
I
januar
blev
der
etableret
en
interimsbestyrelse
for
IT
højskolen
og
i
maj
måned
kunne
IT
højskolen
rykke
ind
i
lejede
kontor
og
undervisningslokaler
på
Glentevej
i
Københavns
Nordvestkvarter
Den
officielle
indvielse
blev
foretaget
af
undervisningsministeren
og
forskningsministeren
den
august
Administrativt
blev
IT
højskolen
oprettet
som
et
frifakultet
under
Handels
højskolen
i
København
med
en
direktør
som
ansvarlig
for
den
daglige
ledelse
Uddannelser
Indhold
Indholdet
af
IT
højskolens
uddannelser
er
organiseret
i
forhold
til
følgende
landkort
Inden
for
denne
trekant
har
IT
højskolen
udviklet
uddannelser
der
placerer
sig
forskelligt
i
trekanten
Uddannelserne
lapper
over
hinanden
idet
der
på
alle
uddannelser
er
moduler
der
er
delt
med
andre
uddannelser
Men
uddannelserne
hælder
mod
forskellige
hjørner
Orienteret
mod
Science
hjørnet
har
IT
højskolen
kandidat
og
master
uddannelsen
i
Softwareudvikling
IT
branchen
efterspørger
medarbejdere
med
en
bred
vifte
af
kvalifikationer
Softwarelinien
spænder
bredt
lige
fra
tilegnelse
af
efterlyste
praktiske
færdigheder
til
innovative
fremtidsteknologier
og
fordybelse
i
fundamentale
problemstillinger
og
teorier
Igennem
studieforløbet
lærer
kandidaten
at
planlægge
og
styre
udviklingsprocesser
fra
idé
til
implementering
og
drift
Orienteret
mod
The
Arts
hjørnet
har
IT
højskolen
kandidatlinien
i
Design
Kommunikation
og
Medier
Studieforløbet
omhandler
IT
som
et
medie
hvor
de
studerende
bl
a
arbejder
med
design
af
web
sider
og
tilrettelæggelse
af
IT
baseret
kommunikation
I
studieforløbet
arbejdes
der
med
IT
både
som
et
socialt
og
kulturelt
medie
Orienteret
mod
Business
hjørnet
har
IT
højskolen
kandidatlinien
i
Elektronisk
Handel
Gennem
studieforløbet
opnås
kendskab
til
de
juridiske
og
organisa
toriske
aspekter
af
elektronisk
handel
Kandidaten
skal
være
velbevandret
i
de
særlige
tekniske
problemer
der
er
forbundet
med
elektronisk
handel
så
som
sikkerhed
beskyttelse
af
privatlivets
fred
elektronisk
betaling
distribuerede
databaser
og
netværksteknologi
Placeret
mellem
hjørnerne
Science
og
The
Arts
har
IT
højskolen
kandidat
linien
i
Tværfaglig
IT
Her
fokuseres
der
på
anvendelsen
af
IT
i
andre
fagområder
typisk
fagområdet
fra
bacheloruddannelsen
Målet
for
kandidatuddannelsen
er
at
bygge
bro
mellem
IT
og
et
andet
fagområde
Organisation
Uddannelserne
er
organiseret
gennem
et
netværk
af
aftaler
der
knytter
IT
højskolen
sammen
med
universiteterne
i
regionen
Således
er
kandidatlinierne
i
Elektronisk
Handel
og
Tværfaglig
IT
udliciteret
til
henholdsvis
Handelshøjskolen
i
København
og
Roskilde
Universitetscenter
Desuden
bidrager
Den
Kongelige
Veterinær
og
Landbohøjskole
Malmö
Högskola
og
Danmarks
Designskole
til
uddannelserne
IT
højskolen
har
indgået
eller
er
i
færd
med
at
indgå
formelle
samarbejdsaftaler
med
alle
ovennævnte
institutioner
Det
faglige
indhold
er
tilrettelagt
af
interimsstudienævn
med
deltagere
fra
ovennævnte
institutioner
De
studerende
på
IT
højskolens
linie
i
Elektronisk
Handel
følger
som
et
led
i
deres
studieplan
kurser
der
deles
med
Softwareudviklingslinien
som
også
leverer
kurser
til
linien
i
Design
Kommunikation
og
Medier
De
studerende
på
linien
i
Tværfaglig
IT
har
i
begrænset
omfang
mulighed
for
at
følge
kurser
udbudt
af
andre
linier
Mange
af
de
studerende
kommer
dagligt
på
flere
institutioner
For
eksempel
foregår
undervisningen
i
Elektronisk
Handel
på
Handelshøjskolen
i
København
IT
C
og
Den
Kongelige
Veterinær
og
Landbohøjskole
Optagelse
For
at
blive
optaget
på
IT
højskolens
kandidatstudium
skal
man
have
en
bacherlorgrad
eller
anden
tilsvarende
uddannelse
Kandidatstudiet
er
et
årigt
fuldtidsstudium
og
betegnelsen
for
de
nye
kandidater
er
cand
it
For
at
blive
optaget
på
IT
højskolens
masteruddannelse
skal
man
have
en
bachelorgrad
eller
lignende
uddannelse
samt
mindst
års
relevant
erhvervserfaring
Interessen
for
at
studere
på
IT
højskolen
har
været
større
end
forventet
idet
der
i
blev
optaget
studerende
på
kandidatstudierne
på
masterstudiet
og
yderligere
enkeltfagsstuderende
Til
sammenligning
var
måltallene
for
kandidatstudiet
IT
højskolen
kunne
desuden
konstatere
at
de
studerende
kom
fra
mange
forskellige
fag
Ud
af
ansøgere
til
kandidatlinierne
var
forskellige
uddannelser
repræsenteret
Da
ansøgernes
baggrunde
er
så
varierede
har
IT
C
valgt
ikke
kun
at
lægge
eksamenskarakterer
til
grund
for
optagelsen
men
i
lige
så
høj
grad
hidtidig
viden
og
målet
med
den
valgte
kandidatlinie
Accepterer
den
studerende
en
tilbudt
studieplads
tilbydes
vedkommende
inden
studiestart
en
samtale
med
en
repræsentant
for
den
pågældende
kandidatlinie
Dette
sker
med
henblik
på
at
tilrettelægge
et
individuelt
studieforløb
hvor
der
tages
udgangspunkt
i
vedkommendes
tidligere
uddannelse
Det
har
desuden
kunne
konstateres
at
de
nye
uddannelser
også
tiltrækker
kvinder
idet
ca
af
de
studerende
er
kvinder
Fordelingen
for
er
følgende
Kvinder
Mænd
Ialt
Kandidat
Master
Optag
fordelt
efter
linier
for
og
Kandidat
F
Faktisk
E
Budget
I
alt
Design
Kommunikation
og
Medier
Tværfaglig
IT
Internethandel
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Elektronisk
Handel
Åben
uddannelse
E
F
Faktisk
E
Budget
I
alt
Design
Kommunikation
og
Medier
Multimedieteknologi
Softwareudvikling
Diplom
i
Informationsteknologi
I
alt
optaget
I
er
yderligere
to
kandidatlinier
defineret
med
studiestart
forår
Det
drejer
sig
om
Multimedieteknologi
og
Internet
teknologi
Masteruddannelsen
udvides
med
Design
Kommunikation
og
Medier
Studiet
er
et
årigt
deltidsstudie
Med
virkning
fra
er
det
ligeledes
blevet
muligt
at
få
en
Diplomuddannelse
i
Informationsteknologi
Studiet
et
årigt
deltidsstudium
Søgningen
til
kandidatstudierne
er
tilfredsstillende
og
den
er
højere
end
forventet
i
Finansloven
Derimod
har
søgningen
til
de
åbne
uddannelser
været
væsentligt
mindre
Hovedårsagen
er
så
vidt
vides
at
IT
C
kun
har
kunnet
overkomme
at
udbyde
studierne
som
dagstudier
og
desuden
har
krævet
at
de
studerende
i
uger
om
året
skulle
bruge
to
hele
hverdage
på
studierne
hver
uge
Det
har
vist
sig
at
disse
krav
er
vanskelige
at
opfylde
for
de
fleste
af
de
interesserede
der
har
henvendt
sig
For
at
opnå
en
større
søgning
skal
der
etableres
mulighed
for
at
en
større
del
af
studiet
foregår
om
aftenen
og
uden
for
normal
arbejdstid
eventuelt
ved
hjælp
af
fjernundervisning
IT
C
har
i
februar
nedsat
en
arbejdsgruppe
bestående
af
to
lektorer
der
skal
komme
med
oplæg
til
reorganisering
af
indsatsen
på
området
IT
C
agter
at
satse
lige
så
målrettet
på
åben
uddannelse
som
på
ordinær
uddannelse
gennem
nyopslag
af
stillinger
målgruppeanalyser
og
dialog
med
aftagerne
Forskning
på
IT
C
Rekruttering
IT
højskolen
fik
af
forskningsministeren
ret
til
at
besætte
fem
VIP
stillinger
uden
opslag
Herudover
opslog
IT
højskolen
i
juni
stillinger
fordelt
på
kategorierne
lektor
forskningsadjunkt
og
ekstern
lektor
Der
indkom
i
alt
ansøgninger
Resultatet
af
disse
to
ansættelsestiltag
var
at
IT
højskolen
ansatte
en
professor
ni
lektorer
tre
forskningsadjunkter
en
ammanuensis
og
fem
eksterne
lektorer
Med
nogle
af
lektorerne
fulgte
Ph
D
studerende
og
forskningsmidler
således
at
der
kunne
ansættes
yderligere
en
forskningsadjunkt
I
aktstykket
er
der
bevilget
Ph
D
stipendier
til
IT
højskolen
for
Otte
af
disse
blev
fordelt
blandt
Københavns
Universitet
Roskilde
Universitetscenter
Danmarks
Tekniske
Universitet
og
Handelshøjskolen
i
København
De
resterende
seks
blev
besat
i
I
alt
var
der
ved
udgangen
af
Ph
D
studerende
på
Glentevej
heraf
projektansatte
og
Ph
D
stipendier
under
besættelse
på
Danmarks
Tekniske
Universitet
Københavns
Universitet
Roskilde
Universitetscenter
og
Handelshøjskolen
i
København
Emneområder
Der
drives
to
typer
af
forskning
på
IT
højskolen
teknologidrevet
forskning
og
behovsdrevet
forskning
Den
teknologidrevne
forskning
drejer
sig
om
at
udvikle
ny
teknologi
og
finde
nye
måder
at
anvende
den
på
Den
behovsdrevne
forskning
drejer
sig
om
at
analyse
hvilke
behov
der
findes
i
praksis
og
dernæst
finde
generelt
anvendelig
metoder
til
at
tilfredsstille
behovene
på
Den
teknologidrevne
forskning
omfatter
bl
a
Udvikling
af
teknologi
til
at
bestemme
formen
af
æg
til
kunstig
befrungtning
af
kvinder
med
henblik
på
at
øge
chancen
for
en
vellykket
graviditet
samtidig
med
at
man
mindsker
risikoen
for
dannelse
af
for
mange
fostre
Denne
forskning
kræver
udvikling
af
algoritmer
der
kan
danne
D
modeller
af
klynger
af
æg
fra
D
billeder
Udvikling
af
teknologi
til
at
verificere
indlejret
software
sådan
som
den
findes
i
f
eks
smart
cards
og
mobiltelefoner
Udvikling
af
programmeringssprogsteknologi
der
understøtter
udvikling
af
store
softwaresystemer
Den
behovsdrevne
forskning
omfatter
bl
a
Hvordan
udformer
man
kravspecifikationer
som
fungerer
som
et
effektivt
kommunikationsmiddel
mellem
brugere
og
udviklere
af
store
IT
systemer
Dette
er
af
central
betydning
for
at
undgå
skandaler
med
store
systemer
der
aldrig
kommer
til
at
fungere
Hvad
er
museskader
og
hvordan
undgår
man
dem
Hvordan
kan
bevægelseshæmmede
styre
en
computer
med
øjnene
Sidstnævnte
projekt
sker
i
samarbejde
med
Tokyo
Institute
of
Technology
og
er
finansieret
bl
a
gennem
en
bevilling
på
mio
kr
fra
Forskningsministeriet
Opfindelser
og
nyttiggørelse
af
forskning
Flere
forskere
på
IT
højskolen
har
været
med
til
eller
er
i
færd
med
at
nyttiggøre
forskningsresultater
gennem
start
af
egen
virksomhed
Disse
virksomheder
beskæftiger
sig
med
at
omsætte
matematisk
baseret
teoretisk
forskning
til
konkrete
produkter
inden
for
områderne
programanalyse
verifikation
af
indlejrede
systemer
og
billedanalyse
IT
højskolen
forventer
at
indgå
aftaler
i
henhold
til
loven
om
nyttiggørelse
af
opfindelser
i
løbet
af
år
Forskerparken
Symbion
A
S
åbnede
i
en
afdeling
på
Vibevej
kun
få
hundrede
meter
fra
IT
højskolen
Flere
forskere
og
studerende
har
seriøst
drøftet
opstart
af
virksomhed
med
Symbion
Sponsorater
IT
højskolen
modtog
to
sponsorater
i
Syv
Netfinity
servere
fra
IBM
til
en
samlet
værdi
af
ca
mio
kr
Femten
bærbare
computere
til
studerende
på
IT
højskolen
doneret
af
Hewlett
Packard
til
en
samlet
værdi
af
ca
kr
IT
højskolen
og
omverdenen
Det
er
IT
højskolens
mål
at
være
i
tæt
kontakt
med
det
omgivende
samfund
Hidtil
har
det
ikke
været
vanskeligt
idet
IT
højskolen
meget
naturligt
i
forbindelse
med
etablering
og
åbning
har
været
i
pressens
søgelys
Men
denne
interesse
gør
det
ikke
alene
IT
højskolen
skal
også
selv
være
udfarende
og
skabe
kontakter
til
erhvervslivet
Der
er
således
ansat
en
medarbejder
med
Erhvervsrettede
aktiviteter
som
arbejdsområde
Et
eksempel
på
det
eksterne
samarbejde
er
BuzzTalk
Det
er
foredrag
der
afholdes
hver
fredag
eftermiddag
i
undervisningsperioderne
Indtil
videre
har
vi
været
i
den
heldige
situation
at
virksomhederne
har
stået
i
kø
for
at
komme
til
at
tale
på
en
BuzzTalk
BuzzTalk
foredragsrækken
er
også
åben
for
tilhørere
uden
direkte
tilknytning
til
miljøet
på
Glentevej
og
allerede
nu
kan
vi
se
at
interessen
er
der
idet
der
som
tilhørere
blandt
andet
kommer
potentielle
studerende
journalister
handels
skolelærere
og
repræsentanter
fra
erhvervslivet
Deres
baggrund
for
deltagelse
er
vidt
forskellig
Journalisterne
kan
f
eks
bruge
foredraget
som
et
afsæt
til
research
på
en
teknologihistorie
mens
repræsentanter
fra
erhvervslivet
kan
bruge
BuzzTalks
til
at
få
deres
viden
opdateret
Det
blev
til
i
alt
BuzzTalks
i
efteråret
og
med
et
deltagerantal
på
mellem
og
alt
efter
emn