IT-Universitetet

 Hjem    Find Person  Sitemap  Webværktøjer  Internet     mit.ITU  readIT  English  

Home > SysAdm > Mailinglister og nyhedsgrupper > Mailinglister




   

Mailinglister på ITU

Hvad er mailinglister?

Mailinglister er et middel til at dele information mellem flere personer. En mailingliste har en email-adresse, som bliver "ekspanderet" til en gruppe af emailadresser, når man sender en mail til den. Hvis f.eks. Kasper, Jesper og Jonathan abonnerer på mailinglisten truegeeks@itu.dk, så vil de alle tre modtage de mails, der sendes til truegeeks@itu.dk. En fordel ved mailinglister er, at abonnenterne modtager mails til listen, så snart det bliver sendt og at disse mails havner i abonnenternes postkasse, så de automatisk bliver "gjort opmærksomme" på de nye mails. Dette er imidlertid samtidig mailinglisternes svaghed; nemlig at man risikerer at blive druknet i uinteressante mails. Dette betyder også, at der kræves en vis disciplin af mailingliste-abonnenterne: man bør kun sende mails til en mailingliste, som menes at være relevante for alle listens modtagere. Det betyder også, at til mere "useriøse" emner kan nyhedsgrupper være en bedre mulighed for at dele informationer end mailinglister.

Automatisk genererede og "private" mailinglister på ITU

En del af mailinglisterne på IT-Universitetet genereres automatisk, bl.a. ud fra nogle lister over ansatte og studerende. Et eksempel er "alle_stud@itu.dk"-listen, som alle studerende automatisk abonnerer på. En mail sendt til alle_stud@itu.dk ryger derfor ud i alle studerendes mailboxe, hvilket kan være godt, hvis det er en vigtig eller relevant besked men skidt, hvis det er overflødig information eller kun relevant for nogle få.
En gruppe brugere på ITU kan imidlertid også få oprettet deres "egen" mailingliste. Det gør de ved at henvende sig til SysAdm og fremlægge en relevant (studiereleateret) begrundelse for listen. SysAdm opretter så mailinglisten og herefter er det op til ejeren af listen (se nedenfor) at administrere den. NB: Der skal fremover indgå en bindestreg eller en underscore i en nye mailinglistes navn, f.eks. geek-list eller true_geeks. Dette er indført for lettere at kunne at skelne mellem mailinglister og brugernavne.
Klik her for at få en liste over de aktuelle mailinglister på IT-Universitetet.

En kort brugervejledning for mailinglister

Det er ganske enkelt at sende en mail til en mailingliste; du gør akkurat ligesom, når du sender en mail til en enkelt person og skriver blot mailinglistens navn (f.eks. "truegeeks@itu.dk") som modtager. Herefter vil alle abonnenter på "truegeeks@itu.dk"-listen modtage din mail i deres postkasse. Hvis du selv abonnerer på listen, modtager du naturligvis selv mails, når andre sender til listen (du modtager også dem, du selv sender, medmindre, du slå denne feature fra).
Hvis du vil begynde at abonnere på en af de lister, der ikke er automatisk genererede, kan du bruge det webinterface, der findes på hjemmesiden http://mail.itu.dk under linket "Public available mailinglists". Her kan du klikke på en liste, du vil abonnere på, og så udfylde felterne for emailadresse og password. Du får så tilsendt en mail, som du skal reply'e på, før du er aktiv abonnent på listen.
Som abonnent har du mulighed for at ændre på dine indstillinger for listen. Dette gøres også via ovenstående webinterface. For at ændre indstillinger skal du klikke på listens navn og udfylde det nederste felt med din emailadresse og klikke "Edit Options". Herefter har du f.eks. mulighed for at ændre password og slå såkaldt "Digest Mode" til. Det er også her du framelder dig listen (unsubscribe), hvis du ikke ønsker at modtage mails fra den længere.
En mere udførlig manual for abonnenter af mailinglister kan findes i PDF-format på denne URL.


En kort administrationsvejledning for mailinglister

Hver mailingliste har som sagt en ejer. Ejeren har mulighed for at ændre en lang række indstillinger for mailinglisten; f.eks. kan han tilføje og fjerne abonnenter, sørge for at kun abonnenter kan skrive til listen og sætte en maksimal størrelse (i bytes) på mails sendt til listen. Ejeren er kort sagt gud over listen. Ejeren ændrer listens indstillinger via et webinterface; gå ind på http://mail.itu.dk og klik på "Mailing list management". Herefter klikker ejeren på sin liste, indtaster listepasswordet i det angivne felt og klikker på "Let me in..."-knappen. Indstillingsmulighederne er delt op i kategorier, f.eks. "General Options" og "Membership Managament", og for hver kategori er der en række indstillinger, der kan ændres. Betydningen af indstillingsmulighederne er ofte selvindlysende; ellers er der en kort hjælpetekst til hver indstilling (klik på "Details"-linket). Der findes en kort vejledning til administrationsinterfacet her og en mere udførlige dokumentation på denne hjemmeside. Husk at logge ud, når du er færdig!
Bemærk, at det er ejerens og ikke SysAdms ansvar at administrere listens indstillinger og dens medlemmer.


Der findes en række automatisk genererede mailinglister på IT-Universitetet, f.eks. alle_stud@itu.dk, men det er også muligt for brugere at få oprettet egne mailinglists, hvis det har et studierelevant formål (henvend dig til SysAdm).


Opdateret 02/05-2006
SysAdm