Vulkaner

En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveaer under overfladen.

På Jorden forekommer dette fænomen generelt nær ved grænserne af tektoniske plader. Processen starter, når magma stiger op dybt nedefra til overfladen under en vulkan og former et magmakammer. Kammerets magma bliver trykket opad og flyder op gennem afløb som lava (evt. som pimpsten eller pyroklastisk vulkanudbrud) eller kan ramme vand og give eksplosive udladninger af vanddamp, magmagasser, vulkansk glas, aske og sten. En særlig farlig type udbrud er pyroklastisk vulkanudbrud. En vulkansk mudderstrøm kaldes en lahar.

Vulkaner forekommer dog også nogle steder inde midt på kontinentalplader. Dette kaldes et hotspot. Her stiger magma af endnu ukendte årsager op gennem pladen og danner en vulkan. Et hotspot er stationært, hvilket betyder, at efterhånden som kontinentalpladen flytter sig, vil der blive dannet nye vulkaner. Det mest berømte hotspot har skabt øgruppen Hawaii midt i Stillehavet. Studiet af vulkaner kaldes vulkanologi.

vulkan1

Figur 1. Vulkanudbrud med lynudladninger. Galunggung, Indonesien, 3. december, 1982. Fotograferet af R. Hadian, U.S. Geological Survey.

TV-udsendelse 10/12 fra National Geographic, Earth investigated:

Vulkaner kan udsende store mængder kuldioxid og svovldioxid. Disse stoffer reagerer med vand og bliver til kulsyre og svovlsyre.

CO2 + H2O => HCO3- + H+

SO2 + 2H2O => H2SO4- - + 2H+

Disse stoffer kan derfor sænke pH i vandet. Det bliver sværere for vandet at optage CO2 og der indstiller sig en ny ligevægt, hvor koncentrationen i luften bliver højere.

Mange steder i verden er der opstået meget dybe søer i krateret efter udslukte vulkaner. Men selv om vulkanresterne tilsyneladende er inaktive, kan der undslippe gasarter fra magmaen dybt i undergrunden gennem revner op i søbunden.

Dybe søer på over 50 m kan opmagasinere kuldioxid i de nederste vandmasser, fordi trykket er så stort at kuldioxiden forbliver opløst i vandet. Hvis temperaturen i de øverste vandmasser, sker en omrøring og kuldioxiden kommer højere op hvor trykket er lavere. Her frigives det som bobler, som når man trækker proppen af en flaske champagne. Men i troperne hvor de øverste vandmasser fortsat er varmere end de nederste, kan opstå lagdeling af vandmasser, der ikke blandes op med hinanden. Kuldioxidkoncentrationen kan blive ekstremt høj. Hvis der sker jordskælv eller jordskred ud i søen kan det frigives og kvæle alt omkring sig som ånder ved ilt. Nogle kratersøer i Afrika menes at skabe flere 1000 tons kulsyre om året.

Mount Rainier i USA frigiver enorme mængder svovlsyre.

Fakta om vulkaner

Fra www.danfossuniverse.dk

Mest aktive vulkan

Vulkanen Kilauea på Hawai er verdens mest aktive vulkan. Den har været i udbrud siden 1983 og sender hvert sekund 5 kubikmeter lava ud af sit krater.

Dødeligste jordskælv

Et jordskælv som ramte Kina den 2. feb. 1556 menes at have kostet omkring 830.000 mennesker livet. I nyere tid har et jordskælv, som den 28. juli 1976 også i Kina kostet adskillige hundrede tusinde mennesker livet.

Dødeligste vulkanudbrud

Da Tambora-vulkanen på Sumbawa i Indonesien gik i udbrud fra den 5. til den 10. april 1815, omkom mindst 92.000 mennesker.

vulkan2

Figur 2. Kilauea vulkanen på Hawaii har været I konstant udbrud siden 1983

Største vulkankrater

Verdens største vulkankrater er Toba i det nordlige Indonesien. Krateret dækker 1.775 km2. Dermed vil der være plads til et par danske øer i krateret. Det sidste meget eksplosive udbrud skete for 75.000 år siden, og vulkanen er nu ikke mere aktiv.

Hvor mange vulkaner findes der?

Det anslås, at der findes 1511 aktive vulkaner på jorden.

Island er dannet af vulkaner

Island er en ø dannet af vulkaner. På Island findes mange vulkaner. Den største af dem er den 1491 meter høje vulkan Hekla.

Europas største vulkan

På Middelhavsøen Sicilien finder man den største vulkan i Europa. Etna er 3.320 meter høj, og er stadig aktiv.

vulkan3

Figur 3. Etna er Europas største vulkan.

Vulkaner er med til at skabe atmosfæren. De kan udskille drivhusgasser, der hæver den globale temperatur. De kan også udskille aske og svovl som kaster solstrålingen tilbage og derved sænke den globale temperatur.

Inden et vulkanudbrud eller et jordskælv, opstår ofte elektriske felter forårsaget af trykket på jordskorpen. Disse elektriske felter kan muligvis bruges som varsling af de voldsomme hændelser.

Back to the top

Valid XHTML 1.0 Strict

All content copyright © 2008, Marianne Munck