Persondataret for offentligt ansatte

Dette kursus giver en praktisk indføring i, hvordan ansatte i offentlige myndigheder skal leve op til GDPR kravene, når de behandler personoplysninger. Det henvender sig specielt til administrative samt HR-medarbejdere i offentlige institutioner, som ønsker et større bekendtskab til persondata.

Kurset giver en indføring i begreberne og GDPR forordningen og databeskyttelsesloven samt en række praktiske råd, eksempler på og cases, der viser, hvordan offentlige myndigheder og HR-medarbejdere lovligt kan behandle persondata – se også det detaljerede program nedenfor.

Det er meningen, at kursisterne efter kurset vil være i besiddelse af grundlæggende værktøjer til at vurdere behandlingers lovlighed, til at tilvejebringe den fornødne dokumentation af efterlevelse af reglerne og være i stand til at vurdere sikkerheden ved behandlingerne.

Det får du ud af at deltage på kurset:

  • Overblik over GDPR reglerne, herunder forordningen og databeskyttelsesloven
  • Grundlæggende forståelse af offentlige myndigheders og HR-medarbejdere daglige behandling af persondata
  • Grundlæggende forståelse for reglerne for overførsel af data til tredjeparter
  • Evnen til at kortlægge datastrømme for personfølsomme oplysninger
  • Skabeloner til brug for indhentelse af samtykke, oplysningspligt og compliance i øvrig
  • Kursusmappe med kursusmateriale love og bekendtgørelser samt cases og rettevejledninger

Der vil være fuld forplejning under kurset.

 

Undervisningen

Kurset har seks moduler fordelt på seks timer:

DEL I

Modul 1: Introduktion
Individets rettigheder, frihedsrettighed og beskyttelse af privatlivets fred

Modul 2: GDPR begreberne, som du skal kende
Identificerbare oplysninger, personhenførbare, behandling, indsamling, videregivelse, overladelse, almindelige personoplysninger, særlig kategori af personoplysninger, behandlingsgrundlag for offentlige myndigheder og HR-ansatte

Modul 3: Ændringer med GDPR
Udvidet territorialt anvendelsesområde, ansvarlighedsprincip, retten til at får visse oplysninger slettet, DPO (databeskyttelsesrådgiver), sikkerhedsforanstaltninger, dataminimering, risiko- og konsekvensanalyser, sanktioner, cases for offentlige myndighedsudøvelse og HR.

Frokost

Modul 4: Overførsel til tredjeparter
Overførselsgrundlag, cloudløsninger, STADS, DANS, myndigheder imellem, databehandleraftaler, cases for overførsel af data.

Modul 5: Compliance
Kortlægning af datastrømme særligt med fokus på universitetsafdelinger for personale, administration, studerende, undervisning og it. Gode råd til dataflowanalyse, GDPR, compliance, eksempler på retningslinjer, tekst på hjemmeside, kommunikationsøvelse.

Modul 6: Test dit kenskab til persondata
Quiz, hvor kursisten håndterer persondata i forskellige situationer.

Undervisere

Malene Fagerberg
Malene Fagerberg er underviser i kurset. Til daglig er hun advokat og partner hos advokatfirmaet NJORD Law Firm. Siden 2004 har Malene arbejdet med immaterialret, IT-ret og persondataret. I dag er hun leder af faggruppen for persondata hos NJORD Law Firm. Malene rådgiver blandt andet universiteter om persondataforordningen, data flow analyser og juridisk compliance i forhold til forordningen. Malene har skrevet artikler og holdt foredrag om persondataforordningen.

nfk 

Natalie Fialho Kierulf er medunderviser i kurset. Til daglig er hun advokatfuldmægtig hos advokatfirmaet NJORD Law Firm. Som advokatfuldmægtig er Natalie specialiseret i immaterialret og persondataret. Under hendes fuldmægtigtid har Natalie været udstationeret hos IT-Universitetet i København, hvor hun har arbejdet som Legal Adviser indenfor persondataret og juridisk compliance med fokus på implementeringen af persondataforordningen i organisationen. Hos NJORD Law Firm rådgiver hun endvidere om kortlægning af organisationers datastrømme og databehandleraftaler.

Praktisk info

Tid og sted
Kurset afholdes som et heldagskursus på følgende datoer:

  • 23. oktober 2018 hos NJORD Advokatpartnerselskab, Pilestræde 58, 1112 København
  • 25. oktober 2018 hos NJORD Aarhus, Åboulevarden 17, 8000 Aarhus

Deltagerbetaling
Der er deltagerbetaling på kurset, som koster 5.000 kroner inkl. forplejning.

Adgangskrav og tilmelding

Kurserne udløser ikke ECTS-point og knytter sig ikke til IT-Universitetets øvrige uddannelser. Derfor er der heller ingen adgangskrav til kurser under ITU Professional Courses. Kurset udbydes af ITU Professional Courses i samarbejde med Njord Advokater. Kurset foregår på dansk. Der er ingen eksamen, men alle deltagere får et kursusbevis, når kurset er gennemført.

Du tilmelder dig kurset ved at sende en e-mail til jst@itu.dk. Angiv dit navn, din arbejdsplads, kursets navn samt et par linjer om din uddannelses- og erfaringsbaggrund. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en kvittering.

Begrænset antal pladser
Der er et begrænset antal pladser på kurset. Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.