Webinar: Ægte intelligens versus kunstig intelligens

I takt med at teknologien bliver mere tilgængelig og ikke mindst billigere, går flere og flere virksomheder i gang med at implementere teknologier som fx kunstig intelligens og andre typer af digitalisering.

Men inden man går i gang, bør man gøre sig en række vigtige overvejelser.

Brug af kunstig intelligens kan skabe stærke muligheder og konkurrencefordele, men det kan også have utilsigtede konsekvenser, hvor forretningen fx kan blive afhængig af eksterne leverandører af teknologi, data eller kompetencer. Man kan også risikere, at medarbejderne bliver dårligere til deres arbejde, når de får hjælp af maskiner, der gør størstedelen af jobbet. Hvordan sikrer man, at fx læger og piloter fortsat er toptrænede til deres arbejde og kan tage de rigtige beslutninger? Hvordan er samspillet mellem maskiner og mennesker, og hvordan sikrer vi ægte intelligens nu og i fremtiden?

På webinaret tager vi afsæt i, at man bør have en robust beslutningsmodel for, hvordan man kommer 360 grader rundt om fx implementering af kunstig intelligens. Vi kommer ind på følgende elementer i beslutningsmodellen:

  • Hvorfor digitaliserer vi?
  • Er det en eksisterende proces eller en ny, man vil sætte strøm til?
  • Kender vi input og output i forhold til forretningen?
  • Hvilke kompetencer har vi i huset, og hvilke skal vi hente ind?
  • Hopper vi med på et race to the bottom eller giver digitalisering en reel konkurrencefordel?
  • Har vi styr på juraen?
  • Har vi styr på etikken?

Vi sætter fokus på hvilke muligheder og udfordringer, der er ved at sætte strøm til, og hvorfor denne type processer skal være stramt styret og forankret i ledelsen. Vi ønsker at give dig et bedre grundlag for at arbejde med fx beslutninger vedrørende brugen af kunstig intelligens. Du får ikke en løsningsmodel, men du får elementerne til din beslutnings- og ledelsesmodel. Du får også input, der giver dig stof til eftertanke ift. jura, etik og fremtiden. Vi vil sigte efter at få dig til at skynde dig langsomt, men effektivt.

 

DIG

Kurset henvender sig til dig, der ønsker indsigt i problemstillinger vedrørende anvendelse af data og evnen til bedre at reflektere over anvendelse af data, herunder hvilke afhængigheder, risici, retlige og etiske udfordringer det kan skabe for forretningen.

Underviser på kurset

Underviser på kurset
Henrik Mansfeldt Witt har været advokat i mere end 25 år. Han er også forretningsmand og ekstern lektor på ITU, hvor han underviser i GDPR.

Henrik Mansfeldt Witt har arbejdet med brugen af data som advokat, underviser og forretningsmand i mere end 15 år. Han er ekspert i GDPR og i reguleringen af datadrevet forretningsmodeller. Han har igennem sit mangeårige arbejde som advokat og bestyrelsesmedlem og som medejer af en række virksomheder en stor forståelse for, hvordan data kan bruges og bliver brugt.

Henrik Mansfeldt Witt har også arbejdet meget med brug af industridata og har i sin egenskab af certificeret IT-advokat et omfattende kendskab til rettigheder til data, brug af data, integrationer og fejlkilder.

Henrik Mansfeldt Witt har en meget omfattende undervisningserfaring. Han har blandt andet undervist som ekstern lektor på Københavns Universitet, CBS og ITU. På CBS’ bestyrelsesuddannelse som formand og på advokatfuldmægtigkurser i retorik sammen med en retoriker.

Henriks undervisning er altid praktisk orienteret og inddragende.

Praktisk info

Tid og sted: 
Webinaret finder sted online d. 23. marts kl. 08.30 - 10.30

Deltagerbetaling

Webinaret koster 300 kr. (ekskl. moms).

Detaljer
Webinaret foregår på dansk.

Se også
Vil du lære mere om emnet, udbyder vi også kurset Dataforståelse i et retsligt og etisk perspektiv. Hvis du både tilmelder dig webinaret og kurset, får du webinarets deltagergebyr i rabet på kursusprisen.

 


… at du også kan tage kurset Dataforståelse i et retsligt og etisk perspektiv?

Kurset sætter fokus på de de nødvendige etiske, retslige og forretningspolitiske overvejelser, en virksomhed må gøre sig i forbindelse med anvendelsen af data.





Læs om 'Dataforståelse i et etisk og retsligt perspektiv' her

Under OffDig 2021 kan du tale med nogle af forskerne tilknyttet IT-Universitetets Master i IT-ledelse og blive præsenteret for den nyeste forskningsbaserede viden inden for it, ledelse og forretningsudvikling.

Kom forbi stand nr. 40 til en kaffepause i ånd med ITU’s online samtaleserie ITU ESPRESSO, og hør om den aktuelle forskning inden for digital transformation – og bliv klogere på, hvordan it kan skabe værdi i din organisation eller virksomhed.

Læs mere om ITU ESPRESSO på itu.dk/espresso.
Læs mere om ITU’s Master i it-ledelse på itu.dk/it-ledelse.

Vel mødt og rigtig god fornøjelse på OffDig.