Metoder til it-ledelse - data, evidens og evaluering

Om kurset

De studerende bliver i stand til at udarbejde og vurdere evidensbaserede beslutningsgrundlag herunder hvilke metoder, der er mest velegnede i forhold til det ønskede beslutningsgrundlag samt forståelse for beslutningsgrundlagets tyngde.

Kurset giver desuden de nødvendige forudsætninger for at skrive akademiske opgaver baseret på et velfunderet metodegrundlag.

Det første seminar introducerer evidensbaseret beslutningstagning og grundlæggende data-indsamling og -analyse. Første seminar omhandler desuden kvalitative dataindsamlings- og analysemetoder. Kvantitative og statistiske metoder arbejdes der med på andet seminar, hvor vi får en håndgribelig fornemmelse for arbejdet med analyse af digitale data. På andet seminar arbejdes der også med præsentation af analyseresultater som grundlag for ledelsesbeslutninger.

Mere specifikt introduceres den studerende til en forståelse af evidens, data og viden. Dertil arbejdes med formulering af forskningsspørgsmål og sammenhæng til undersøgelsesmetode. Kvalitative undersøgelsesmetoder såsom organisationsanalyser, brug af etnografisk metode og interview og fokusgrupper introduceres. Kvalitative og kvantitative digitale metoder til indhentning af data. Statistik og datavisualisering. Evaluering samt perspektiver på evidensbaseret ledelse.



Efter kurset vil den studerende være i stand til at:

  • Identificere og afgrænse et IT-forretningsmæssigt problem, der kan belyses gennem analyse.
  • Udvælge og begrunde valg af datakilder i henhold til både metodiske overvejelser omkring validitet og reliabilitet, samt forretningsmæssige hensyn.
  • Selektere og begrunde valg af analysemetoder eller en kombination af disse i relation til metodiske og forretningsmæssige overvejelser.
  • Demonstrere basale færdigheder i kvalitativ og kvantitativ dataanalyse.
  • Prioritere og præsentere analyseresultater på en overbevisende måde, hvor forretningsmæssige pointer underbygges af veldokumenteret analyse.
  • Reflektere over analysens styrker og svagheder i forhold til besvarelse af analysespørgsmål og /eller hypoteser i relation til validitets- og reliabilitetskriterier, samt relatere disse til forretningsmæssige implikationer for anvendelse af analysen.

 

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte et efteruddannelsesforløb, der passer til dine særlige ønsker og behov. Du kan også få indblik i de forskellige uddannelsers faglige indhold og regler på området.

ITU Efteruddannelse
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 København S

Tlf: +45 7218 5450

Email: efteruddannelse@itu.dk