It-projektledelse og porteføljestyring


Om kurset

Kurset giver den studerende kompetencer til at analysere, reflektere over og styre it-projekter og it-projektporteføljer i en organisatorisk kontekst. 

Organisering og ledelse af it-projekter er i stigende grad vigtigt for mange organisationer både i den private og offentlige sektor. Udvikling og implementering af it-projekter går hånd i hånd, og kompetent projektledelse vil være en vigtig faktor for mange typer af opgaver og områder i virksomheder.

Derudover er fordele ved kompetent porteføljestyring også, at organisationer vælger de rigtige projekter at gennemføre.
Dette kursus dækker både metoder fra praksis og indsigt fra forskning, selvom der lægges vægt på forskning. Deltagerne lærer at anvende metoder til klassisk og agil it-projekt- og porteføljestyring. Deltagerne diskuterer relateret til forskningen indenfor området styrker og mangler ved forskellige metoder.

Desuden vil deltagerne lære at anvende koncepter fra forskningen til at forstå udfordringerne i it-projekt- og porteføljestyring.

Undervisningen

Forelæsningerne vil fokusere teoretisk på at læse og diskutere perspektiver. Derudover vil du under gruppearbejdet identificere projektledelses- og porteføljestyringsværktøj og diskutere dem i forhold til forskellige perspektiver. 
Kurset er en introduktion til forskellige perspektiver på projektledelse og porteføljestyring og består af en kombination af forelæsninger, klassediskussioner, projektarbejde og feedback. Derfor forventes også et højt niveau af aktiv deltagelse og refleksion fra de studerende.

Læs mere om kurset, lektionsplan, litteratur m.m. på siden her.

Læringsmål

 Efter kurset vil den studerende kunne:

  • Identificere forskellige perspektiver på it-projektledelse og porteføljestyring og deres implikationer på, hvordan vi forstår it-projekter, og hvordan hvert perspektiv er linket to forskellige typer ledelsesværktøjer
  • Anvende og redegøre for, hvad forskellige perspektiver betyder for problemidentifikation og analyse samt løsninger i forhold til en valgt case
  • Sammenligne og kontrastere forskellige perspektiver på flere dimensioner
  • Forholde teoretiske perspektiver til praksis og forklare de typer af overvejelser, der måtte opstå fra en projektleder, porteføljestyrer eller projektansvarlig person
  • Analysere kritisk de identificerede og / eller anvendte perspektiver for at adressere behovet for andre / nye tilgange til projekt / porteføljestyring

Eksamen 
Eksamensopgaven består af en skriftlig analyse af en case fra den virkelige verden.

Casen skal være et IT-projekt eller et portefølje-styringsproblem fra en organisation. Du skal indsamle data om casen (fx gennem interviews eller observationer) og bruge begreberne fra de tre perspektiver du har valgt til at analysere dit empiriske materiale.

Skriver du opgaven i en gruppe skal I anvende et yderligere perspektiv for hvert gruppemedlem ud over det første medlem. På baggrund af analysen skal du drage relevante konklusioner. Du kan fx diskutere hvor godt de valgte perspektiver var til at forklare det du observerede i din case. Et perspektiv kan fx være en bestemt teori (fx videns-integration), en bog eller en forsknings-retning (fx forskning om risikostyring).
Du kan lave opgaven alene eller i en gruppe. Skriver du alene må opgaven maksimalt være på 3000 ord.

Skriver du i en gruppe kan du lægge 1000 ord til for hver deltager ud over den første. Alla ord tæller, lige fra overskriften på forsiden til sidste ord på sidste side (inklusive litteraturfortegnelsen, og evt. appendikser). Det er MS Words ordtælling der gælder. Så opgaven skal aflevere i MS Word (ikke PDF).

Hvis I skriver opgaven i en gruppe, skal I angive hvem der har skrevet hvad, da karaktergivningen er individuel.

 

DIG

Kurset er værdifuldt for dig, der ønsker at lære om de seneste udviklinger i projekt- og porteføljestyring samt reflektere over dine arbejdsmetoder relateret til disse aktiviteter. Fx vil følgende drage nytte af at se projekt- og porteføljestyringsaktiviteter i lyset af kursets forskellige perspektiver:

  • Projektmedlemmer
  • Projektinteressenter
  • Projektledere
  • Program- og/eller porteføljeledere

Undervisere

Underviser: Søren Skaarup

CV

  • Ekstern lektor ved IT-Universitetet i København (2024 -)
  • Postdoc ved IT-Universitetet (2019 - 2024)
  • Seniorkonsulent ved Ramboll Management Consulting (2015 - 2019)
  • Erhvervs-ph.d.  ved SDU i samarbejde med NNIT (2011 - 2014)
  • Underviser ved COK (2005 - 2012)
  • Chefkonsulent og afdelingsleder ved Albertslund Kommune (2004 - 2010)
  • Leder i Statens Information (1990 - 1994)

Søren Skaarup er ekstern lektor i Center for Offentlig IT ved IT-Universitetet i København.

Han har arbejdet med digitalisering i den offentlige sektor siden midten af 1980'erne og har bl.a. været IT-chef i den forhenværende styrelse Statens Information samt borgerservicechef i Albertslund kommune.

Hans forskningsområde omfatter særligt borgernes møde med det digitaliserede offentlige samt nye perspektiver på digital inklusion, digitaliseringens betydning for arbejdslivet, gevinstrealisering og digitaliseringsstrategier.

Søren Skaarup skrev i 2014 en erhvervs-ph.d. i samarbejde med NNIT og har efterfølgende bl.a. fungeret som chefkonsulent i Rambøll fra 2015 - 2019.

Læs mere om Søren Skaarups baggrund, forskning og udgivelser her.


CV

Klaus Nielsen har bred erfaring fra en række store virksomheder og organisationer:

  • Region Sjælland
  • Region Midtjylland
  • Global Business Development
  • Maersk Drilling
  • Københavns Kommune
  • Odense Kommune
  • Dansk IT
  • Niels Brock

Klaus Nielsen kan kontaktes på kni@itu.dk eller pr. telefon 20 51 69 17. 

Klaus Nielsen er uddannet fra IT-Universitetet i København, Cambridge and indehaver af to MBA-uddannelser (HRM and Technology). Som freelancekonsulent har han arbejdet med projektledelse og programstyring i mange år. Han har skrevet ‘I Am Agile’, ‘Mastering the Business Case’, ‘McGraw-Hill Education ACP Agile Certified Practitioner Exam’ og ‘Achieve PMI-PBA® Exam Success’, såvel som adskillige artikler, som er blevet udgivet på verdensplan.

Klaus er grundlægger af Global Business Development (gbd.dk), PMI Registered Education Provider (R.E.P) og de seneste knap seks år har Klaus Nielsen undervist i projektledelse og programstyring som ekstern lektor på IT-Universitetet.


Praktisk

Du kan søge om optagelse frem til ansøgningsfrist. Ønsker du optagelse på et kursus efter ansøgningsfrist eller kursusstart, skal du kontakte ITU Efteruddannelse. Vær også opmærksom på, at der kan være en stor læsebyrde inden første kursusgang.

Der er begrænset antal pladser på enkeltfagskurser, og vi anbefaler derfor, at du søger hurtigt muligt. Ansøgere optages efter først-til-mølle-princippet.

Ansøgning

Du skal ansøge om optagelse på enkeltfagskurser via ansøgningsportalen. Læs mere om, hvordan du søger her.

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling på alle enkeltfagskurser. Deltagerbetalingen skal være betalt, før du kan starte på kurset og deltage i undervisning og eksamen. Fristen for rettidig betaling fremgår af fakturaen. Nogle får deres kurser helt eller delvist betalt af deres arbejdsgiver, mens andre betaler selv.

Pris pr. kursus á 7,5 ECTS        10.625 kr. 
Pris pr. kursus á 7,5 ECTS (masterkursus m. forplejning)         12.300 kr.
Pris pr. kursus á 10 ECTS         14.170 kr.
Pris pr. kursus á 15 ECTS         21.250 kr.

Ovenstående priser er for studerende fra EU/EØS-lande. Der gælder andre priser for studerende fra lande uden for EU/EØS. Se priserne her.

Hvad dækker betalingen?
Betalingen dækker undervisning på det kursus, du er optaget på, samt to eksamensforsøg – en obligatorisk eksamen og eventuel reeksamen. 

Hvis du har brugt begge eksamensforsøg
Hvis du har betalt for et enkeltfag, men ikke bestået det, skal du gentilmelde dig kurset og betale for kurset en gang til. Du kan ikke deltage i undervisningen og gå til eksamen igen uden at betale igen.

Opkræves forud for hvert semester 
Deltagerbetalingen bliver opkrævet forud for semesteret og er en forudsætning for, at du kan følge undervisningen og gå til eksamen. Hvis din arbejdsgiver betaler dit kursus, sender vi en faktura med frist for rettidig betaling direkte til din arbejdsgivers E-boks. Husk at give besked om dette i ansøgningsskemaet ved at oplyse CVR-nummer. Hvis din arbejdsgiver er en offentlig institution, skal du også huske at angive EAN-nummer, hvortil fakturaen vil blive sendt som et e-bilag. Hvis du selv betaler for dit kursus, sender vi fakturaen direkte til din E-boks via dit CPR-nummer. 

Hvis du søger om optagelse kort tid inden kursusstart, må du forvente en meget kort betalingsfrist. Den korte frist sikrer også, at du kan gå til første undervisningsgang samt få adgang til de IT-systemer, du skal bruge i forbindelse med dit kursus.

Refundering af deltagerbetaling og afmelding
Afmelding af kursus og refundering af deltagerbetaling inden kursusstart skal altid ske ved at sende en e-mail til ITU Efteruddannelse på efteruddannelse@itu.dk med angivelse af navn, fødselsdato og kursus. Refundering af deltagerbetaling efter kursusstart kan kun ske ved ganske særlige tilfælde såsom sygdom, langvarig sygdom, udstationering og lignende usædvanlige forhold. Henvendelse om refundering af deltagerbetaling efter kursusstart sendes ligeledes til ITU Efteruddannelse vedlagt dokumentation.

SVU - Statens Voksenuddannelsesstøtte
Enkeltfagsstuderende kan i særlige tilfælde få tildelt SVU, dvs. Statens Voksenuddannelsesstøtte. Det er dit eget ansvar at undersøge reglerne og ansøge om SVU. Kontakt www.svu.dk for uddybende information.

Studiestart

Vi har studiestart på enkeltfagskurser både forår, sommer (Summer University) og efterår:

- Ultimo januar (eksamen i juni)
- Primo/medio juli (eksamen i august)
- Ultimo august (eksamen i januar)

Nogle kurser på masterniveau kan have en senere opstart i foråret eller efteråret og forløbe fra fx april til juni eller oktober til december. Er du blevet optaget på et enkeltfag, vil du i umiddelbar forlængelse heraf modtage et velkomstbrev med flere informationer, der klæder dig på til at starte dine studier på IT-Universitetet.

Forbehold

IT-Universitetet forbeholder sig ret til at justere eller aflyse planlagte kurser, kvalifikationsforløb eller masteruddannelser, hvis tilslutningen ikke er stor nok eller andre organisatoriske forhold gør sig gældende.

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte et efteruddannelsesforløb, der passer til dine særlige ønsker og behov. Du kan også få indblik i de forskellige uddannelsers faglige indhold og regler på området.

ITU Efteruddannelse
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 København S

Tlf: +45 7218 5450

Email: efteruddannelse@itu.dk