God forskningspraksis

Dansk lovgivning skelner mellem videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis.

Videnskabelig uredelighed defineres som ”fabrikation, forfalskning og plagiat, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning”. ITU skal underrettes i sager om videnskabelig uredelighed, hvis forskningen er lavet på ITU. Ifølge loven skal ITU derefter sende en officiel klage til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Tvivlsom forskningspraksis er defineret som ”brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning.”

Beskyldninger om tvivlsom videnskabelig praksis i ITU-regi skal indsendes skriftligt til ITU’s komite for tvivlsom videnskabelig praksis. Medlemmerne af ITU’s komite for tvivlsom videnskabelig praksis er udpeget af det akademiske råd og træffer uafhængige beslutninger, om hvorvidt der er tale om tvivlsom videnskabelig praksis.

Komiteen består af

  • Stive Gotved (formand),
  • Rasmus Pagh 
  • Rachel Douglas-Jones.

Skriftlige og begrundede klager samt vedhæftninger skal sendes til formanden.