Nanna Holdgaard

Kandidat i Digital Design og Kommunikation (uddannelsen hedder i dag Digital Design og Interaktive Teknologier). Postdoc ved IT-Universitetet.

HVEM?

Nanna, snart 35 år gammel. Jeg er vokset op i Frederikssund og bor nu i København. Når jeg ikke er på ITU, er jeg hjemme sammen med mine to drenge på 6 og 3 år. I min fritid går jeg rigtig meget på museum, også med mine børn. Jeg har altid været glad for museer – det er både en privat og en professionel interesse.

HVOR?

Jeg er postdoc på ITU og en del af den forskningsgruppe, der hedder Culture & Communication. En postdoc er en forskerstilling. Jeg er i gang med et tre-årigt projekt i samarbejde med Ny Carlsberg Glyptotek. Min mormor har lidt svært ved at forstå, hvad jeg laver. For hende er en forsker én, der står i et laboratorium med en kittel på. Mit arbejde foregår mest bag computeren, dels på universitetet og dels på Glyptoteket. Jeg er dog så heldig, at jeg også arbejder sammen med museets faglige personale og tilbringer en del tid i museets samling.

HVAD?

Min forskning går ud på at finde ud af, hvad de digitale medier egentlig kan i museumssammenhæng. Digitale medier er i lang tid blevet hyldet som noget, der forbedrer museumsoplevelsen. Jeg undersøger, hvornår og hvordan man kan berige kulturformidlingen med it. Det er fint nok at sætte en skærm ind i en udstilling, men hvis folk kun ser skærmen og ikke genstandene, synes jeg ikke, vi har vundet noget.

HVORFOR?

Det har aldrig været planlagt, at jeg skulle være forsker. Langt hen ad vejen har nysgerrigheden styret mine valg. På min bachelor var jeg i praktik i kommunikationsafdelingen på Statens Museum for Kunst, og der fandt jeg ud af, at man kunne lave en ny type fortællinger med de digitale medier. På Digital Design og Kommunikation valgte jeg derfor at arbejde med museumsformidling og målgruppeanalyse, når jeg kunne. Jeg kunne godt lide, at uddannelsen gav mulighed for at arbejde tværfagligt, og at man kunne arbejde med projekter ude i den virkelige verden.

Da jeg blev færdig med min kandidat følte jeg ikke, jeg var færdig med at undersøge det med museer, så jeg besluttede at gå videre med en ph.d. Da jeg var færdig med den, var der stadig flere ubesvarede spørgsmål, jeg måtte undersøge. Det er interessen, der driver værket for mig.

DET BEDSTE RÅD

Gør brug af, at der er så kort afstand mellem studerende og forskere på ITU. Der er mange muligheder for at engagere sig i spændende forskningsprojekter, både i forbindelse med kurserne og specialet.