Åbent Hus 2018 - kandidatuddannelser

Til Åbent Hus har du mulighed for at besøge IT-Universitetet og på egen krop mærke energien, der er på universitetet.

Du kan møde studerende, som er klar til at svare på dine spørgsmål, lære om optagelse og adgangskrav og høre oplæg om uddannelserne, som vil give dig et dybere indblik i de enkelte uddannelser, deres fagligheder og karrieremuligheder.

Du kan lære mere om IT-Universitetets kandidatuddannelser til Åbent Hus d. 6. februar 2018 kl. 14:30-19:30

Der er rundvisning på universitetet hver hele og halve time. 

Oplæg om kandidatuddannelserne:
Kl. 14:30 – 15:15 Kandidat i Spil
Kl. 15:30 – 16:15 Kandidat i Digital Design og Interaktive Teknologier
Kl. 16:30 – 17:15 Kandidat i Digital Innovation & Management Kl. 17:30 – 18:15 Kandidat i Softwareudvikling (Design)
Kl. 18:30 – 19:15 Kandidat i Datalogi

Alle oplæg om kandidatuddannelserne foregår i Aud. 1.

Til oplæggene kan du bl.a. høre om det faglige indhold på uddannelserne, om mulighederne for at specialisere sig, om at tage på udlandsophold, om de karrieremuligheder du har med en kandidatuddannelse fra IT-Universitetet og om hverdagen som studerende på IT-Universitetet.

I Atrium kan du få forskellige former for vejledning. Du kan besøge boder, hvor du kan tale med studerende og få svar på dine spørgsmål. De kan bl.a. sætte dig ind i uddannelsernes faglige indhold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, studiemiljøet og mulighederne for udlandsophold.

Du kan også finde et område med plakater med vigtig viden om optagelse og adgangskrav til den uddannelse, du vil søge ind på. Her kan du i dit eget tempo få overblik over din vej mod en ansøgning om optagelse, og plakaterne kan hjælpe dig med de spørgsmål, du har.

Hvis du har flere spørgsmål, kan du deltage i vores ’Q&A’-sessions i Aud. 2. Her vil du få samme viden som i plakatområdet, men du kan også stille dine spørgsmål i plenum til en studievejleder samt høre andre gæsters spørgsmål.

Q&A’-sessions i Aud 2:
Kl. 15:30 – 16:00
Kl. 16:30 – 17:00
Kl. 17:30 – 18:00
Kl. 18:30 – 19:00

Hvis du har brug for individuel vejledning eller har spørgsmål, vi ikke kan hjælpe dig med på Åbent Hus, er du velkommen til at kontakte Studievejledningen.

Hør hvad de sagde ved sidste Åbent Hus:


Når du deltager i Åbent Hus, får du et indtryk af, hvordan det er at studere på IT-Universitetet, og hvor mange forskellige typer af studerende, der er på universitetet. Du er velkommen til at gå rundt på universitetet for at mærke stemningen og se nærmere på vores flotte bygning, auditorier og faciliteter.

Vi glæder os til at se dig!

 Følg os på Facebook.

Information om Åbent Hus for efteruddannelser på IT-Universitetet.

Du kan finde vej med kort og ruteplan.