Åbent Hus for efteruddannelser
Vil du gerne videreuddanne dig? Så kom til Åbent Hus for efteruddannelser på IT-Universitetet, og hør mere om mulighederne hos os.
Tirsdag den 14. marts 2017 har vi samlet alle informationer om efteruddannelse på IT-Universitetet. Denne dag får du også al den information, du ikke kan læse på itu.dk.
Overvejer du en masteruddannelse, kan du møde linjelederen og høre hende fortælle om fordelene ved at tage en Master i it-ledelse på IT-Universitetet. Der vil også være studerende, der videregiver deres personlige erfaringer med efteruddannelse. Desuden kan du få svar på spørgsmål om optag, karriere og praktiske informationer.
Vær opmærksom på, at der ikke orienteres om Master i Software Engineering og Master i interaktionsdesign, da disse to masteruddannelser er lukkede for optag.
Program for dagen:
Kl. 16.30-16.45:
Velkommen til IT-Universitetet, Scroll Bar
Kl. 16.45-17.30:
Præsentation af Master i it-ledelse
ved linjeleder Hanne Westh Nicolajsen, Scroll Bar
Kl. 17.30-17.45:
Præsentation af Kvalifikationsforløb til masteruddannelse
ved vejledere fra ITU Efteruddannelse, Scroll Bar
Kl. 18.00-18.15:
Præsentation af enkeltfagskurser
ved vejledere fra ITU Efteruddannelse, Scroll Bar
Kl. 18.15-18.30:
Præsentation af ITU Professional Courses
ved Jørgen Staunstrup, Scroll Bar
Kl. 19.00:
Tak for i dag
Mellem oplæggene vil der være mulighed for at tale med linjeledere, studerende og vejledere ved boderne i Atrium.
Har du spørgsmål om efteruddannelserne, er du altid velkommen til at kontakte os her.
Læs mere her:
ITU Professional Courses
Master i it-ledelse
Kvalifikationsforløbet
Enkeltfagskurser
Tilmelding til Åbent Hus for efteruddannelser