Informationsmøde om Horizon 2020 IKT-programmet 2018-2020
Arbejder du med fremtidens teknologier som for eksempel big data, kunstig intelligens, Internet of Things, elektronik og cybersikkerhed? Og vil du have idéer til, hvordan du kobler ny viden til jeres produktudvikling? Så kom til EuroCenters informationsmøde om Horizon 2020 IKT den 28. september 2017 på ITU.
Kom og hør om de aktuelle muligheder for EU-finansiering af forsknings- og innovationsprojekter inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT).
Tilmelding
Tilmelding via dette link senest den 21. september.
Baggrund
Europa-Kommissionen lancerer i oktober 2017 det hidtil største katalog over muligheder for EU-finansiering af IKT-projekter. Budgettet er på over 20 milliarder danske kroner, der vil blive fordelt til forskere og virksomheder i Europa over de kommende tre år.
Derfor skal du deltage i informationsmødet om Horizon 2020 IKT
-
Samarbejdsmuligheder: Mød forskere og virksomheder inden for IKT-specifikke områder og tag de første skridt mod et samarbejde.
-
Information: Få indblik i kataloget af muligheder – før alle andre! ….Hvad kræves der? Hvilke støtteordninger tilbyder EU inden for IKT?
-
Break-out sessions: Spil bold med EU-Kommissionen i et mindre fora, om et emne, du selv vælger
-
Fokus: Hvordan kan din virksomheds styrker komme i spil og få udbytte af EU-støttet samarbejde?
Målgruppe
- Virksomheder, forskningsinstitutioner, universiteter og offentlige myndigheder m.m med interesse for internationale projekter inden for informations- og kommunikationsteknologi
- Brancheorganisationer, rådgivere og andre der ønsker at være opdateret om emnet med henblik på videreformidling til medlemmer og kunder.
Sprog
Arrangementet foregår på engelsk.
Arrangør
EuroCenter i Styrelsen for Forskning og Uddannelse og EU-DK Support netværket.