Åbent Hus 2019 - kandidatuddannelser

Til Åbent Hus har du mulighed for at besøge IT-Universitetet og på egen krop mærke energien, der er på universitetet.

Du kan møde studerende, som er klar til at svare på dine spørgsmål, lære om optagelse og adgangskrav og høre oplæg om uddannelserne, som vil give dig et dybere indblik i de enkelte uddannelser, deres fagligheder og karrieremuligheder.

Du kan lære mere om IT-Universitetets kandidatuddannelser til Åbent Hus d. 5. februar 2019 kl. 14:30-20:00

Der er rundvisning på universitetet hver hele og halve time. 

Oplæg om kandidatuddannelserne:
Kl. 14:30 – 15:15 Kandidat i Spil
Kl. 15:30 – 16:15 Kandidat i Digital Design og Interaktive Teknologier
Kl. 16:30 – 17:15 Kandidat i Digital Innovation & Management Kl. 17:30 – 18:15 Kandidat i Softwaredesign
Kl. 18:30 – 19:15 Kandidat i Datalogi

Alle oplæg om kandidatuddannelserne foregår i Auditorie 1.

På uddannelsesoplæggene kan du høre mere om det faglige indhold på uddannelserne, om mulighederne for at specialisere sig, tage på udlandsophold og om de karrieremuligheder, du har med en kandidatuddannelse fra IT-Universitetet. Der vil også være oplæg om livet som studerende. 

Du har sikkert en masse spørgsmål, når du kommer til Åbent Hus og vi håber, vi kan hjælpe dig med at blive afklaret omkring dit studievalg.

I Atrium vil du kunne få forskellige former for vejledning. Der vil være uddannelsesboder, hvor du kan møde de studerende og vi har indrettet et område med plakater med vigtig viden om optagelse og adgangskrav til lige præcis den uddannelse, du vil søge ind på. I det område kan du i dit eget tempo få overblik over din vej mod en ansøgning om optagelse og plakaterne kan hjælpe dig med lige præcis de spørgsmål, du har. 

Hvis du har flere spørgsmål, kan du deltage i vores ’Q&A’-sessions i Aud 2. Her vil du få samme viden som i plakatområdet, men du vil kunne stille dine spørgsmål i plenum til en studievejleder og du kan høre de andre gæsters spørgsmål.

'Q&A’-sessions i Auditorie 2:

Kl. 15:30 – 16:00
Kl. 16:30 – 17:00
Kl. 17:30 – 18:00
Kl. 18:30 – 19:00

Hvis du har brug for individuel vejledning eller har spørgsmål, vi ikke kan hjælpe dig med på Åbent Hus, er du velkommen til at kontakte Studievejledningen.

Hør hvad besøgende har sagt ved tidligere Åbent Hus på IT-Universitetet:


Når du deltager i Åbent Hus, får du et indtryk af, hvordan det er at studere på IT-Universitetet, og hvor mange forskellige typer af studerende, der er på universitetet. Du er velkommen til at gå rundt på universitetet for at mærke stemningen og se nærmere på vores flotte bygning, auditorier og faciliteter.

Vi glæder os til at se dig!

 Få de senester nyheder om Åbent Hus - tilmeld dig til arrangementet her.

Du kan finde vej med kort og ruteplan.