Åbent Hus for efteruddannelse
Mange overvejer at styrke deres kompetencer inden for teknologi og it. Tirsdag den 2. april kl. 15.30 til 17.30 kan du få et overblik over mulighederne for efteruddannelse på IT-Universitetet.
Overvejer du at læse Master i it-ledelse, kan du få et dybere indblik i det faglige indhold på uddannelsen, når linjeleder Hanne Westh Nicolajsen holder oplæg. Derudover vil masterstuderende fortælle om deres erfaringer med at læse en masteruddannelse.
Er du mere interesseret i enkeltfagskurser, kan du også høre et mindre oplæg om enkeltfag generelt. Der vil også være undervisere, som fortæller, hvad man får ud af at læse deres kurser, og hvordan undervisningen foregår. Derudover vil en studerende også fortælle om egne erfaringer med at læse enkeltfagskurser.
Du får rig mulighed for at stille spørgsmål under oplæggene og for efterfølgende at tale med linjeledere, studerende og vejledere ved boderne i Atrium. Her kan du få svar på mere konkrete spørgsmål relateret til optag, karriere, adgangskrav, ansøgning m.m. Vær opmærksom på, at der ikke vil være information om kvalifikationsforløbet.
Tilmeld dig Åbent Hus for efteruddannelse her.
Har du spørgsmål om efteruddannelserne, er du altid velkommen til at kontakte os. Her kan du få en mere individuel vejledning enten over telefonen eller ved personligt fremmøde.
Overordnet program for eftermiddagen:
Kl. 15.30-16:30: Oplæg om Master i it-ledelse
Kl. 16:30-17:30: Oplæg om enkeltfagskurser
Åbent Hus giver dig også indtryk af, hvordan det er at læse på IT-Universitetet. Du er velkommen til at gå lidt rundt på universitetet for at fornemme stemningen, vores flotte bygning og faciliteter.
Vi glæder os til at se dig.
Find vej her.