Tilgængelighed

IT-Universitetet ønsker at være et universitet, der giver den enkelte studerende eller ansatte med en funktionsnedsættelse lige mulighed for at kunne gennemføre en uddannelse eller udføre sit arbejde.

IT-Universitetet har som mål, at vi med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov finder den bedst mulige løsning.

  • Adgangskort
    Når du får udstedt dit adgangskort eller studiekontoret i Kortcentret, lokale 0C03, er det vigtigt, at du gør opmærksom på et evt. fysisk funktionsnedsættelse. Dermed kan vi sikre, at du har mulighed for at åbne de døre, du har behov for. 
  • Førerhunde
    Førerhunde må medtages overalt på IT-Universitetets område.
  • God Adgang/tilgængelighed
    IT-Universitetet er godkendt på følgende områder af mærkningsordningen God Adgang:
    - Kørestolsbrugere
    - Gang, arm-, og håndhandicappede
    - Synshandicappede
    - Hørehandicappede
    - Astma og allergi
    - Udviklingshandicappede
    - Læsevanskeligheder
  • Kørestolslift
    Adgang for kørestolsbrugere til biblioteket og Analog Café kan ske ved at benytte kørestolsliften, som er placeret i biblioteket.
  • Parkering
    Der er indrettet parkeringspladser for handicappede på den sydlige del af parkeringspladsen øst for bygningen. Hvis der undtagelsesvis ikke skulle være plads på de afmærkede pladser, er det tilladt at holde på den nordlige åbne plads (afmærket med et gult kryds). Hvis du holder på denne plads, skal du orientere Informationen herom, da den benyttes til vending med renovationsvogne.
  • Teleslynger
    Der er teleslynger i alle auditorierne. Et transportabelt teleslyngesystem kan lånes i FM.
  • Toiletter
    Der er handicaptoiletter på alle etagerne i begge ender af bygningen.

Spørgsmål samt forslag til handicapforbedringer eller andre hjælpemidler bedes stilet til FM@itu.dk.