Blockchain: Vi mangler afgørende indflydelse

Mulighederne ved blockchain-teknologi er begyndt at melde sig, og blockchain vil, i den nærmeste fremtid, regulere markeder og økonomier verden over. Men ifølge Professor ved IT-Universitetet i København, Roman Beck, går vi glip af afgørende indflydelse ved at være for forsigtige i vores eksperimenter med blockchains muligheder.

Blockchain er i stand til at forvandle næsten all aspekter af vores liv, men som med mange andre nye ting, er vi meget kritiske i vores tilgang til blockchain-teknologien. Ifølge Roman Beck er vi for kritiske:

»

Det er vigtigt, at vi beslutter os for, om og hvordan vi vil influere og være med i en kritisk vurdering af fremkomsten af blockchain-økonomien.

Roman Beck, Professor på IT-Universitetet i København
«

- Ved at kombinere blockchain med kunstig intelligens, robotter, 3D print, IoT og andre teknologier, kan vi ændre alle aspekter af vores liv og derfor er vi nødt til at være skeptiske. Men der er også en mulighed for at være med på forreste linje af udviklingen og have afgørende indflydelse på, hvordan den her teknologi kommer fra start. Når vi lader os lede af de uønskede scenarier, har vi ikke lyst til at eksperimentere med teknologien. Det betyder, at andre lande og firmaer vil overhale os, hvad enten vi vil det eller ej. Det er vigtigt, at vi beslutter os for, om og hvordan vi vil influere og være med til at give en kritisk vurdering af fremkomsten af blockchain-økonomien.

Blockchain kan styre vores samfund
Selvom vi endnu ikke har set den suveræne app, der vil få blockchain-teknologien til at storme frem, er der allerede blockchain-alternativer til mange ting - valuta, internet of things, sociale medier osv. Men det er når blockchain bruges i uafhængige systemer, at det potentielt kan blive banebrydende.

- Ved at kombinere blockchain med robotteknologi, kan du have selvstyrende biler, der regulerer trafikken baseret på kunstig intelligens i et system, der koordinere alt gnidningsfrit under overfladen. Det vil fjerne behovet for trafikskilte og lyskurve, da antallet af både uheld og trafikpropper vil være minimalt. Samtidig vil det give en optimal udnyttelse af vejnet og arbejdstimer. Denne effektivitet har selvfølgelig en pris i form af mindre frihed. Hvis du vil hurtigere fra A til B, ville du f.eks. nok være nødt til at betale for at bruge venstre vejbane, siger Roman Beck og tilføjer at der er mange udnyttelsesområder, hvor blockchain som velfærd og humanitær teknologi kan adressere sociale problemer, og problemer indenfor markedsfordeling, som rækker ud over forretningsmodeller. Blockchain har et enormt potentiale til at regulere og administrere osv., for at håndtere flygtninge, reducere børnehandel, og for at regulere overfiskning i det sydlige Stillehav

»

[Det er] vigtigt at have samfundsdebatter når man introducerer nye systemer. Og det er i disse debatter, at vi kan udøve afgørende indflydelse og give en kritisk vurdering af væsentlige udviklinger.

Roman Beck, Professor på IT-Universitetet i København
«

- For at styre teknologien, har vi brug for retningslinjer for, hvordan vi styrer. Hvem skal skabe disse retningslinjer, og hvad er deres interesser? Spørgsmålet er, om vi virkelig vil have disse systemer, eller om vi stadig ønsker at være i stand til at blande os, hvilket både medfører en vis risiko, men samtidig også giver en følelse af kontrol. Blockchain-udviklingen vil introducere forordninger, som vil påvirke markeder, økonomier og samfund, men det er svært at forudsige, hvad konsekvenserne vil være, siger Roman Beck og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt at have samfundsdebatter når man introducerer nye systemer. Og det er i disse debatter, at vi kan udøve afgørende indflydelse og give en kritisk vurdering af væsentlige udviklinger. Der vil uden tvivl være alle mulige negative aspekter, som vi ikke vil være i stand til at forudse, men den samfundsmæssige fare ved ikke at udforske blockchains potentiale på grund af de mulige risici er endnu større, siger Roman Beck.

»

blockchain [roder] op i, hvordan vi koordinerer og kontrollerer værdiproduktion i økonomiske systemer, og det bliver interessant at se, hvordan blockchain-teknologier udvikler sig og bliver regulerede indenfor de kommende år.

Roman Beck, Professor på IT-Universitetet i København
«

Blockchain er mere end teknologi
I øjeblikket er det interessen for stabilitet, likviditet, handel osv., der bestemmer  hvordan vi forholder os til blockchain-baserede løsninger. Når Nationalbanken ikke vil anerkende, at cryptovaluta er en valuta, tjener det et specifikt formål; at vedligeholde Nationalbankens legitimitet. Fordi blockchain-baserede løsninger kan have omsiggribende indvirkninger, er det også nødvendigt at bibeholde en vis grad af agtpågivenhed.

Blockchain er måske for centraliserede orgainsationer, hvad den franske revolution var for aristokratiet. Før revolutionen var der ingen, der troede på, at masserne kunne styre et land, men efter nogle bump på vejen har det vist sig at være en succes, og grundlaget for det moderne demokrati. På en lignende måde roder blockchain op i, hvordan vi koordinerer og kontrollerer værdiproduktionen i økonomiske systemer, og det bliver interessant at se, hvordan blockchain-teknologier udvikler sig og bliver regulerede indenfor de kommende år.