Kulturformidling: Skal det være digitalt for at være godt?

Der er blevet brugt enorme beløb på at digitalisere den danske kulturarv, men det er langt fra altid, at interaktive installationer og omfattende hjemmesider har den ønskede effekt. Forskningsprojektet Det digitale Glyptotek vil nu undersøge, hvornår og hvordan man kan berige kulturformidlingen med it.

Nogle museer har investeret i installationer, hvor besøgene kan deltage aktivt i en historiefortælling. Andre har fået lavet omfattende hjemmesider, hvor interesserede kan gå på opdagelse i kulturarven. Mange institutioner har gjort begge dele. Og det er måske ikke så mærkeligt, for vi lever i en tid, hvor meget bliver digitaliseret, og hvorfor ikke så kulturformidlingen? Det ene af to hovedformål i Kulturministeriets digitaliseringsstrategi 2012-2015 er således tilvejebringelse af effektive tjenester, som indsamler, bevarer, formidler og stiller kultur til rådighed i en tidsvarende digital form, der så vidt muligt matcher målgruppernes efterspørgsel. Ifølge postdoc Nanna Holdgaard på IT-Universitetet i København er det et decideret krav til landets kulturinstitutioner, at de skal digitalisere formidlingen for at få del i mange af de nationale og europæiske puljer:

 - Som oftest bliver digitale medier og teknologier betragtet som frigørende og som noget, der kan gøre borgerne mere deltagende. På kulturområdet er kulturarven blevet digitaliseret og tilgængeliggjort ud fra en forventning om at få flere og mere aktive brugere, fortæller Nanna Holdgaard, som er gået i gang med det tre år lange postdoc-projekt Det digitale Glyptotek, hvor hun skal undersøge, hvordan og i hvilken udstrækning Glyptotekets formidling kan beriges ved at bruge ICT.

Digitale vådeskud

Når Nanna Holdgaard har valgt at starte et projekt om digitalisering af kulturformidling skyldes det, at mange af investeringerne i digital kulturformidling ikke har givet det forventede afkast. Den omfattende europæiske undersøgelse Enumerate fra 2014 viste, at et stort antal af europæiske kulturinstitutioner har digitaliseret hele eller dele af deres samlinger, fx ved at scanne eller tage billeder af værkerne. Men samtidig står det også klart, at en stor andel af institutionerne, hverken har en strategi for eller et budget til at gøre noget med det digitaliserede materiale. Det vil sige, at meget af materialet blot ligger på servere.

-På den måde kommer det jo ikke ud til publikum. Hvis ikke man gør andet end at tage et billede af et værk og gemme det på en server, så er det jo på en eller anden måde værdiløst. Det handler om at række ud efter publikum med det digitaliserede materiale og så udvikle og indrette systemerne og organisationerne derefter, fortæller Nanna Holdgaard, som i 2014 afsluttede ph.d.-projektet Online Museum Practices, hvor de danske museers brug af online medier blev undersøgt: - Min ph.d.-afhandling viste bl.a, at de besøgene på museernes hjemmeside først og fremmest søgte information om museernes åbningstider og billetpriserne, fortæller hun. - Det skyldes til dels, at museerne ikke har udnyttet de digitale mediers potentiale, men der er måske også en relativ konservativ forestilling i befolkningen om, hvad et museum er, og hvordan et museum skal agere – også i en digital kontekst.

Fra vådeskud til pletskud
I løbet af de næste tre år vil Nanna Holdgaard undersøge museumsinstitutionens rolle i den såkaldte digitale tidsalder. Det vil hun gøre ved at undersøge præmisserne for digital formidling på Ny Carlsberg Glyptotek i København, som har været blandt de mest tilbageholdne danske kulturinstitutioner i forhold til at bruge digitale medier.

- Glyptoteket har jo valgt at fokusere på den nærværende oplevelse og fordybelsen. Og i den ånd er det projektets formål at undersøge præmisserne for at lave digital formidling herinde, både i forhold til stedets historie, til de fysiske rammer og de besøgenes forventninger. Hvad sker der med fordybelsen, hvis man bruger digitale medier? Det vil vi undersøge ved at lave nogle små eksperimenter, siger Nanna Holdgaard, som håber, at hendes projekt kan bidrage til en mere reflekteret brug af digitale medier hos kulturinstitutionerne: - Det handler om, at få en større viden om museumsbesøgets kompleksitet. Og så går det også ud på, at udbrede en forståelse af, at digital formidling ikke nødvendigvis bare er et projekt, som det er let at få midler til, og som man afslutter og lader ligge, når projektet er færdigt. Man har hidtil været drevet af en teknologioptimisme og den digitale formidling har ofte ikke været integreret i museernes etablerede praksis, siger Nanna Holdgaard.

Bæredygtig digitalisering

Det digitale Glyptotek er et samarbejde mellem Ny Carlsberg Glyptotek og IT-Universitetet i København og er finansieret af Ny Carlsbergfondet. På Glyptoteket har direktør Flemming Friborg flere gange forholdt sig kritisk til digitaliseringen af de danske kulturinstitutioner i den offentlige debat, bl.a. i et interview i Politiken med overskriften Opråb fra museumsdirektør: Frelsen er ikke at stikke gæsterne iPad og farvekridt.

I artiklen siger Flemming Friborg at “i stedet for målgruppehysteri og diverse hvervekampagner, der ikke har noget med museet at gøre, mener jeg, at vi skal tilbage til det naturlige råstof i ethvert museum: kunstoplevelsen”. Med Det digitale Glyptotek ser Flemming Friborg nu frem til at få undersøgt, hvorvidt digital formidling kan bidrage til kunstoplevelsen:

- Det er relativt nemt at lave hurtige apps, men svært at ramme rigtigt i forhold til publikum og ønsket om at sikre en samlings særlige potentiale bedst muligt. Derfor har vi bevidst tøvet med at udvikle apps eller tilsvarende digital formidling på Ny Carlsberg Glyptotek, indtil vi har en mere informeret holdning til feltet og dets muligheder og faldgruber, siger han.