Ny professor vil skabe plads til fremtidens enorme datamængder

På sigt er de enorme mængder data, som hele tiden bliver skabt og lagret, ikke forenelige med de nuværende computersystemers arkitektur. Philippe Bonnet, nyudnævnt professor på IT-Universitetet, gør det muligt at lagre data i en fremtid med teknologier, som endnu ikke er opfundet.

Philippe BonnetInstitut for DatalogiForskningbig data

Hvert årti har sine nye skelsættende it-produkter og computere. Det var mainframe i 70'erne, personlige computere i 80'erne, internettet i 90'erne, smartphones og cloud’en i 00'erne, og Internet of Things (IoT) i 2010'erne. Men hvordan sikrer vi, at de bevaringsværdige data, som bliver skabt i dag, kan integreres og blive brugbare på computere i fremtiden? Og hvordan kan vi designe data management-systemer, som kan favne behovene i en fremtid med nye skelsættende it-produkter? Det er nogle af de spørgsmål, den nyudnævnte ITU-professor Philippe Bonnet er opsat på at finde svar på:

”Da jeg var barn, havde vi vores spil liggende på kassettebånd. Så kom disketterne og harddiskene. I dag bruger vi Solid State Drives (SSD'er), som baseret på NAND flash i vores bærbare computere. Og i fremtiden vil vi få helt nye muligheder for at bevare de data, som vi ønsker at beholde”, fortæller han. 

Bæredygtig datalagring
Udviklingen af nye måder, hvorpå man kan opbevare data, gør det nødvendigt at ændre softwaredesign-metoder, der har ellers har været stabile i årtier. Helt konkret fokuserer professor Philip Bonnet på finde en løsning på, hvordan ​​data management-software kan tilpasses moderne former for hardware, som bliver brugt til opbevaring af data. Det er nødvendigt, fordi den eksponentielle vækst i mængden af data ikke kan opretholdes med de nuværende computersystemers arkitektur, hvor data ofte transporteres over lange afstande. 

»

Det centrale her er, at vi flytter databehandlingen derhen, hvor data bliver opbevaret, i stedet for at flytte data.

Philippe Bonnet, professor på IT-Universitetet i København
«
”En løsning på denne udfordring er, at behandle data så tæt som muligt på der, hvor den bliver opbevaret. Det centrale her er, at vi flytter databehandlingen derhen, hvor data bliver opbevaret, i stedet for at flytte data. Aktive diske og aktiv hukommelse – dvs. opbevarings- og hukommelsesenheder, der kan programmeres, kom frem for 20 år siden, men de blev aldrig færdigudviklede, fordi der ikke var behov for det. Hvis vi ser på udviklingen indenfor ​​hardware i de seneste år, er det imidlertid en god idé og muligvis en nødvendighed at overveje sådanne løsninger i dag”, siger han.

Førerposition i Europa 
Philippe Bonnets mål er, at hans forskergruppe fortsat skal være blandt de allerbedste i Europa. Han vil udvide de eksisterende samarbejder med de bedste universiteter i USA og Kina, så nuværende og kommende generationer af kandidat- og ph.d.-studerende får optimale betingelser for deres studier. Desuden understreger han vigtigheden af, at ​​forskningen får betydning udenfor den akademiske verden:  

”I forbindelse med CLyDE-projektet, som var finansieret af Det Frie Forskningsråd (DFF FTP), har vi et par verserende patentansøgninger. Vores nye forskningsprojekter vil blive baseret på disse intellektuelle ejendomsrettigheder, som vi vil fortsætte med at udvikle. Vores gode kontakt med førende virksomheder som DellEMC, NXP og Intel gør det muligt at holde os opdateret med den seneste udvikling hos virksomhederne, og derved bliver vi godt klædt på til at kommercialisere vores intellektuelle ejendom”, slutter han.

Tiltrædelsesforelæsning: ’Will Near-Data Processing Change Everything?’ Fredag den 11. november kl. 14-15 i auditorium 4 på ITU.

Mere information

Philippe Bonnet, professor, email phbo@itu.dk

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk