A brief introduction to MOOs (in Danish)

MOO står for Multi-User Domaine (= MUD forkortet til M) Object-Oriented (OO), og det betyder i al sin enkelhed, at det er sted for mange brugere, konstrueret i objekt-orienteret programmeringssprog. Den objektorienterede stil betyder bl.a., at alle "ting" i MOOen: mennesker, rum, objekter er programmeret og beskrevet som objekter med diverse egenskaber af de brugere, der har byggerettigheder i MOOen og af de personer, der administerer MOOen (ofte kaldet wizards).

En MOO er altså en type on-line samfund, i form af en masse "rum" (objekter med objekter inden i), som er beskrevet primært via tekst, men efterhånden også med billeder, link, lyd med mere. Som bruger logger man sig via internettet eller en telnet-forbindelse på MOOen som "gæst" eller karakter for herefter at bevæge sig rundt i MOOens mange rum, enten via tekstkommandoer eller klik på links.

Rent teknisk er MOOen en kompliceret database, der ligger på den server, MOOens URL henviser til. Hvis du bliver oprettet som karakter i en MOO, kan du bygge dit eget rum (eg. føje ekstra tekst til databasen) og indrette det, som du har lyst. Andre brugere kan komme på besøg i rummet, "se" på det (læse den tekst, du har skrevet om rummet) og de ting, du har placeret i det. Som karakter er dit rum = dit hjem: når du logger dig på, vil MOOen automatisk placere dig i dit eget rum. Logger du dig på som gæst, ankommer du som oftest til MOOens offentlige mødested (et torv, et atrium, en dagligstue etc), hvorfra du vil kunne finde x antal links til MOOens andre rum.

MOO'en er både et synkront og et asynkront system. Du kan her og nu kommunikere med andre brugere, der er logget ind på MOOen, ved at indtaste hvad du vil sige og sende din replik afsted ved et tryk på return-tasten eller du kan bevæge dig rundt på egen hånd i MOOens mange rum, hvor og hvornår du har lyst. Mange MOO-brugere bruger primært MOO'en til at mødes og tale med deres underviser, venner, medstuderende etc. MOO'en er dog også et sted for kreativ udfoldelse og oplevelse: folk er ofte meget fantasifulde i beskrivelsen af deres rum; og man kan finde digte, kunst-projekter, sjove "bots" (små programmer, der er designet til at agere en karakter, der kan gøre sjove ting/og eller føre en mere eller mindre troværdig dialog med brugeren) og andre sære ting, hvis man giver sig tid til at udforske stedet.

MOO'erne bliver primært brugt til sociale eller undervisningsmæssige formål, hvor MUD'sene, deres forgængere, fortsat bliver brugt til div. rolle- og adventurespil.

Selvom man ikke er oprettet som karakter i MOO (gøres ved at sende ansøgning ind om dette til MOO-administratorene - ofte en automatiseret proces via web/telnet), kan man altid logge sig ind som gæst i en MOO eller MUD - det kan gøres direkte fra nettet ved at klikke på login "Guest", når man lander på MOOens forside. En af de mere aktive MOOs, jeg kender, er LinguaMOO , som primært er en undervisningsMOO, men man kan finde sjove ting i nogle af de mange rum, dens brugere har oprettet. En anden spændende undervisningsMOO er CALLMOOen (ComputerMediatedLanguageLearning) også kaldet ShakespeareMOOen, i Bergen - her har man prøvet at udvikle en MOO, der skulle forestille London på Shakespeares tid samt iscensat scener fra hans "En Skærsommernats Drøm".

Fælles for disse to MOOs er, at de benytter et Webinterface, der hedder Encore Xpress: ved hjælp af det, kan man navigere rundt i MOOen via links. De oprindelige MOOs og MUDs fik man adgang til via Telnet og her er navigation/kommunikation kun mulig ved indtastning af tekst-kommandoer ala dem, I muligvis kender fra gamle adventure-spil. F.eks. skriver man <say 'XXXXXX > hvis man vil sige noget, <look> hvis man vil se på det rum, man er i, <go north> eller <go n> hvis man vil bevæge sig ud af rummet etc.

I kan få en grundlæggende introduktion til MOOing ved at læse en norsk intro her eller læse LinguaMOOs "Beginner-s Guide to MOOing". Der findes en liste over nogle flere MOOs på min hjemmeside - her er også link til MUD-connector, hvorfra man kan finde et utal af on-line MUDs.

Lisbeth Klastrup, februar-august 2000