Diplom i it

Lukket for optag

IT-Universitetet stopper optaget på Diplom i it fra og med sommeren 2015, da vi i stedet vil fokusere på at udvikle vores forskningsbaserede masteruddannelser inden for it-ledelse, interaktionsdesign og Software Engineering.

Fra sommeren 2015 bliver der derfor ikke optaget nye diplomstuderende, men IT-Universitetet vil fortsætte med at have kurser for diplomstuderende til og med efteråret 2017.


Specialiseringer

På diplomuddannelsen findes tre specialiseringer med hver sit faglige fokus:

Design og interaktion
Denne specialisering giver dig kompetencer inden for bl.a. kreativ idéudvikling, analyse af målgrupper og behov, medietilpasning, styring, produktion organisation. Du bliver i stand til at bidrage som projektleder på forskellige former for digitale medieproduktioner.

Business
Med en specialisering inden for business får du kompetencer inden for flere af udviklingsprocessens kerneområder. Du får forståelse for udviklingsforløbets faser samt strategiske og juridiske forhold. Du vil efterfølgende kunne lede mindre forretningsprojekter fra idéfase til praktisk implementering.

Software
Software specialiseringen giver dig kompetencer indenfor centrale teknologier, metoder og værktøjer vedrørende softwareudvikling og programmering. Du bliver i stand til at vurdere relevante metoder, teknikker og processer i dit daglige arbejde.

Tid og omfang

En diplomuddannelse har et omfang på 60 ECTS og gennemføres som et deltidsstudie fordelt på 2-6 år. Uddannelsen giver dig kompetencer på bachelorniveau.

Et deltidsstudie skal passe sammen med arbejdsliv og privatliv. Undervisningen foregår derfor primært om eftermiddagen eller aftenen og enkelte kurser tilbydes som netbaseret undervisning. Du skal regne med at bruge omkring 10-12 timer hver uge pr. kursus á 7,5 ECTS. Et semester består af ca. 12-16 undervisningsuger og afsluttes med en kortere eksamensperiode. 

  • Efterårssemesteret starter sidst i august (eksamen i januar)
  • Forårssemestret starter sidst i januar (eksamen i juni)
Når du har afsluttet uddannelsen får du titlen diplom i it (Diploma of IT).

Undervisningen

Undervisningen lægger vægt på at inddrage de studerendes praktiske erfaringer, og du vil få mulighed for at arbejde med konkrete udfordringer fra din arbejdsplads i projekter og opgaver. Undervisningen er en blanding af forelæsninger, diskussioner, øvelser, gruppearbejde og præsentationer.

Projektarbejde er en væsentlig del af uddannelserne på IT-Universitetet og gennemføres normalt i grupper af 2-5 studerende.

Undervisningen varierer fra fag til fag, og er en blanding af forelæsninger, diskussioner, praktiske og teoretiske øvelser. Du vil også arbejde med individuelle opgaver, gruppearbejde, internetundervisning, hjemmearbejde og præsentationer. Du kommer desuden til at arbejde med flere projekter i løbet af dit studie. Der lægges vægt på at inddrage de studerendes praktiske erfaringer i undervisningen, og du vil få mulighed for at arbejde med konkrete udfordringer fra din virksomhed i projekter eller opgaver. 

Alt afhængig af dine it-kompetencer, kan du vælge kurser, der forudsætter og bygger videre på et avanceret it-kendskab eller kurser, hvor it-kendskab på brugerniveau er tilstrækkeligt.

Andre uddannelser

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte et efteruddannelsesforløb, der passer til dine særlige ønsker og behov. Du kan også få indblik i de forskellige uddannelsers faglige indhold og regler på området.

ITU Efteruddannelse
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 København S

Tlf: +45 7218 5450

Email: efteruddannelse@itu.dk