Skip to content Media Info

Media Info

Last updated byJari Kickbuschon2011-07-06Media > Press Releases > Antallet af ansøgninger til IT-Universitetet stiger fortsat

Share on FacebookSave as PDFSend to friend

Antallet af ansøgninger til IT-Universitetet stiger fortsat  

IT-Universitetet er et populært uddannelsesvalg. Tidligere på året slog antallet af kandidatansøgere alle rekorder og efter ansøgningsfristen d. 5. juli står det nu klart, at også antallet af ansøgere til bacheloruddannelserne på IT-Universitetet er stigende .  

 

For fjerde år i træk vokser antallet af bacheloransøgninger til IT-Universitetet. Ved ansøgningsfristen d. 5. juli havde universitetet modtaget 898* ansøgninger, heraf 444 som første prioritet. Til sammenligning fik bacheloruddannelserne 654 ansøgere i 2010 og 321 i 2009.

 

Dermed tegnes et billede af et universitet, som i stigende grad står på ønskelisten, når de unge skal træffe et af livets største valg. Antallet af bacheloransøgere er nemlig steget hvert eneste år, siden Danmarks yngste universitet introducerede uddannelserne i 2007, hvilket glæder studiechef Trine Eltang:

- Det er min fornemmelse, at de unge bliver tiltrukket af det innovative miljø på IT-Universitetet – og ikke mindst af de mange attraktive jobmuligheder, når de engang har fået deres eksamensbevis, fortæller hun og tilføjer, at hun ikke blot fokuserer på antallet af ansøgere.  – De unge, som søger ind på vores bacheloruddannelser, går generelt op i deres studier med liv og sjæl. Vi oplever dem som meget ambitiøse, og det skaber en høj faglighed og et inspirerende studiemiljø, som vi er stolte af.

 

*) Tallet 898 er opgjort umiddelbart efter ansøgningsfristen og vil blive fintalt. Der kan derfor blive justeret.

 

Om IT-Universitetet
IT-Universitetet i København har eksisteret siden 1999, og er et selvstændigt universitet dedikeret til den digitale verden. Der er omkring 2.000 studerende og 270 ansatte. På IT-Universitetet forskes og undervises i et bredt spektrum af emner inden for it. b

For yderligere oplysninger:
Jari Kickbusch 72185042, jark@itu.dk