Opfordring til at gøre tilbud

Af Martin Borgen, 7. juli 2002

En opfordring til at gøre et tilbud er ikke nogen viljeserklæring, der binder afgiveren eller modtageren af et aftaleretligt påbud eller løfte. En opfordring til at gøre tilbud medfører oftest efterfølgende et tilbud fra en køber til en sælger. Det bevirker, at sælgeren kan afslå tilbudet, hvis ikke han ønsker at indgå en aftale. Det er oftest interessant for sælgeren, hvis han i en avisannonce har reklameret for en vin, hvor hele partiet sælges den første af de 2 dage, hvor annoncen angiver, at vinen er på "tilbud". Det er praksis at opfatte sådanne trykte annoncer og tilbudsaviser som en opfordring til at gøre tilbud, og en køber kan derfor ikke forlange, at sælgeren skal skaffe nye varepartier hjem og sælge til den i annoncen angivne pris. Det vil oftest være forbundet med et tab for sælgeren, og det er han naturligvis ikke interesseret i.

Tilbud

Et tilbud er derimod bindende for afgiveren, når det kommer til modtagerens kundskab. Når der ikke er tale om opfordring til at gøre tilbud men reelle tilbud, har sælgeren ikke samme muligheder for at afslå aftalen, idet sælgeren som afgiver af tilbudet er bundet af dets indhold, når det kommer til modtageren (forbrugerens) kundskab. Det betyder, at sælgeren, såfremt køberen accepterer tilbudet, er forpligtet at levere varen i den angivne stand til den i tilbudet angivne pris. Dette kan have økonomiske konsekvenser for en sælger, såfremt en pris er angivet forkert og sælgeren forpligtes at levere varen til en pris, der for eksempel er under indkøbspris. Aftalen kan dog erklæres ugyldig, hvis prisen er angivet ved en fejl, og at det må anses for sandsynligt, at kunden var opmærksom herpå ved aftalens indgåelse (altså var i ond tro). Hvis kunden ikke havde grund til at studse over den "lave" pris, så er han i god tro og virksomheden forpligtet til at levere.

Praksis i den fysiske verden

For web-shoppens vedkommende har man i lang tid i juridiske kredse diskuteret om en sådan butik er et tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud. Fra retspraksis har man fra 1985 en afklaring på spørgsmålet i den fysiske verden, men den savnes stadig i den digitale.

Afgørelsen fra Højesteret angik nogle forbrugeres ønske om at købe nogle fjernsyn, som var udstillet i et butiksvindue hos en radio/tv-forhandler. Fjernsynene var forsynet med et prisskilt, der angiv en for fjernsynene meget favorable pris. Forbrugerne ønskede selvsagt at erhverve fjernsynene til den angivne pris og fotograferede derfor butiksudstillingen gennem butikkens vindue og præsenterede billedet for butiksindehaveren, da butikken igen havde åbent. Butiksindehaveren forklarede, at der var tale om en fejl, og at han ikke ville sælge til den angivne pris. Sagen gik herefter sin gang og endte i Højesteret, der slog fast at en butik er forpligtet at levere til den pris, der angives på varer i et udstillingsvindue eller andet steds i butikken. Der er således tale om et tilbud, jf. aftalelovens § 1, som binder butikken. Virksomheden skulle dog ikke levere fjernsynene til den fejlagtige pris, da Højesteret slog fast at fotograferingen indikerede, at forbrugerne var i ond tro (burde vide, at der var tale om en fejlangivelse), og dermed erklæredes aftalen ugyldig, jf. aftaleloven § 32, stk. 1.

Praksis i den digitale verden

Der har været fremført mange forskellige holdninger til spørgsmålet og de fleste synes at hælde dertil, at en e-butik skal betragtes som et reelt tilbud, såfremt det er muligt at indgå aftalen online, dvs. fx. afgive en bestilling og foretage en online betaling med sit betalingskort.

En afgørelse fra 2001 fra Forbrugerklagenævnet giver en forbruger medhold i, at en vare bestilt via et website skulle leveres til den angivne pris, selvom denne var langt under markedsværdien af den pågældende vare. Forbrugerklagenævnet anså på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen e-butikkens annoncering på Internet som et tilbud. De foreliggende oplysninger i sagen indeholder blandt andet en forklaring af ordreproceduren for handel på virksomhedens website samt et forbehold for trykfejl.

Det fremgår blandt andet af sagsfremstillingen:

"Det fremgår af indklagedes (e-butikken) leveringsbetingelser, at al bestilling foregår via Internet. Det er ikke muligt at afgive ordre til virksomheden ved henvendelse via telefon, fax eller henvendelse i indklagedes normale butik. Bestilling foregår ved at udfylde virksomhedens ordreformular, med alle relevante oplysninger. Virksomheden vil herefter fremsende en ordrebekræftelse via E-mail (eventuelt normal post ved store ordre). Ved ordre, der er betalt ad elektronisk vej, f.eks. Dankort, kreditkort, bankbetalinger, er ordren automatisk bekræftet.
 
Vedrørende priser er anført at alle priser inkl. 25 % moms, hvor intet andet nævnes, og der tages forbehold for: Prisstigninger, valutaændringer, force majeure, afgiftsændringer, udsolgte varer og trykfejl. "

Klagenævnets afgørelse synes at følge Forbrugerombudsmandens holdning til spørgsmålet om opfordring til at gøre tilbud og tilbud. Forbrugerombudsmanden mener blandt andet udtrykt i en rapport fra oktober 2000 om de juridiske forhold i danske Internetbutikker, at en e-butik med en aftaleindgåelsesfunktion skal betragtes som et reelt tilbud.

Den snævre fortolkning af, hvornår en web-shop er et tilbud bygger på, at man sætter lighedstegn mellem den digitale og den fysiske butik. I den fysiske butik er virksomheden også forpligtet af de priser der står på varerne i butikken, medmindre de er åbenlyst fejlagtige.

Argumentet er særligt det, at e-butikken har en let og hurtig adgang til at ændre prisen, såfremt man skulle konstatere en fejl. Man har ikke samme adgang til at ændre i et allerede trykt varekatalog eller i en tilbudsavis. Betragter man en e-butik som et avanceret varekatalog er det rigtigt, at man kan ændre priserne hurtige end i fysiske varekataloger, og det taler for at web-shoppen er udtryk for reelle tilbud. Det der oftest glemmes i den argumentation er, at lige så hurtigt en pris kan ændres, lige så hurtigt kan en fejlagtig pris, der binder virksomheden, blive spredt i det globale net.

Konsekvenser for web-shop'en

Spredningen af priserne sker for eksempel via prissammenligningsdatabaser, hvor forbrugere kan sammenligne priser for den samme vare, der sælges hos flere forhandlere. Her placeres søgeresultaterne efter prisen og den billigste leverandør af et givent produkt placeres øverst og er derfor den foretrukne handelspartner for køberen. Har man angivet en fejlagtig og billigere pris, vil man blive placeret øverst og foretrukket af de besøgende på prissammenligningstjenesten.

Nogle tjenester opererer ligesom nogle e-butikker globalt eller blot i Norden eller Europa, og det betyder at en fejlagtig pris kan spredes lynhurtigt. Hvis der er tale om et populært produkt til en meget billig pris, så kan forbrugeren ikke afvises at være i god tro om prisen. Der kunne jo være tale om et slagtilbud. Såfremt man antager, at prisen er udtryk for et tilbud, vil virksomheden således være forpligtet til at levere til alle kunderne. Selvom virksomheden retter fejlen hurtigt (fx. inden for en time) kan den sagtens have nået at modtage mellem 100 og 200 bestillinger af det pågældende produkt. Og hvis der er tale om en fejlangivelse, der ligger fx. 10.000 kr. under kostprisen, så løber denne fejltastning op i 1-2 mio. kr. for virksomheden, såfremt den forpligtes til at levere.