In-lining

Af Martin Borgen, 1. november 2001

In-lining er udtryk for, at der i linket til en billedfil, et grafisk element, en mindre applikation (java-appletter) eller lignende, der vises som en del af et website, faktisk etableres kontakt til et andet website / server, hvorfra elementet hentes. I HTML hentes grafik til et website ved en kommando, der med et link angiver, hvorfra det ønskede grafiske element skal hentes. Dette link kan sagtens være til en ekstern server.

In-lining til ulovligt materiale

In-lining er en konkret udnyttelse af et ophavsretligt beskyttet værk på Internet, og foretages inlining til ulovligt materiale kan principperne fra MP3-afgørelsen finde anvendelse. Desuden kan principper om snyltning og andre konkurrencemæssige vurderinger bringes i anvendelse, da in-lining ikke umiddelbart kan konstateres af brugeren, ved det blotte besøg på et website. Derfor bliver udnyttelsen af værker ved in-lining mere ekstensiv. Når principperne fra MP3-afgørelsen kan finde anvendelse vil det betyde, at den selvstændige offentlige fremførelse af et beskyttet værk, der finder sted ved in-lining, er i strid med Ophavsretsloven.

In-lining til lovligt materiale

In-lining er udtryk for en ekstensiv værkudnyttelse på ligne med deep-linking. I forhold til deep-linking bør der stilles endnu skrappere krav til loyaliteten ved in-lining til lovligt materiale, der som udgangspunkt vil udgøre en ulovlig udnyttelse af et værk, med mindre der er givet samtykke til in-liningen fra ophavsmanden. Dette skyldes den ekstensive udnyttelse af værket, og at brugeren ikke har fornemmelse af at udnyttelse reelt sker. Det er således ikke klart for brugeren, at der sker en udnyttelse af et værk frembragt af ophavsmanden, hvorfor ophavsmandens interesse i den form for udnyttelse må antages at være særdeles begrænset. Det kan derfor antages, at in-lining som hovedreglen ikke er tilladt. Dette gælder selvsagt kun for beskyttede værker.