Sådan kan du koble UX og agil udvikling: Parallel UX

Det er ofte en udfordring at integrere user experience (UX) design i en agil softwareudviklingsproces. Design kommer ofte forud for udviklingen af software, og design og softwareudvikling følger forskellig udviklingsrytmer.

Efteruddannelsedesignsoftware

Skrevet 26. maj 2016 10:54

Men hvordan gør man så, når man gerne vil arbejde med UX design i den agile proces?

En løsning er at lade UX designerne løbe nogle sprint foran resten af udviklingsteamet. Praktisk vil det sige, at man introducerer et Sprint zero.

Tina Øvad Pedersen

En løsning er at lade UX designerne løbe nogle sprint foran resten af udviklingsteamet. Praktisk vil det sige, at man introducerer et Sprint zero. Sprint zero kan være af varierende længde og ses som et design sprint, der udføres inden softwareudviklingen går i gang.

Denne løsning bliver ofte kaldt Parallel UX, fordi UX designerne arbejder parallelt med udviklerne ved at arbejde med design nogle sprint foran udviklerne og et sprint bagud i forhold til brugertests.

Visuelt ser det sådan ud:

Figur 1: Model for Parallel UX i en agil udviklingsproces. (Adopteret fra Sy, 2007)

Modellens elementer
Modellen består af to spor: et udviklerspor øverst, et UX-spor nederst og et sprint zero, hvor der arbejdes med design inden den parallelle udvikling går i gang.

Lad os kigge lidt nærmere på elementerne i modellen:

Sprint zero:Sprint Zero er fasen for indsamling af krav ved starten af projektet. UX-aktiviteterne i sprint zero er afhængige af, om produktet er den næste udgave af et eksisterende produkt eller et helt nyt produkt. Denne første fase har til formål at justere teamets fælles vision og klarlægge brugernes krav.

Sprint zero kan indeholde følgende aktiviteter:

• Indsamling af data til at forfine eller finpudse produkt- og overordnede lanceringsmål. Det vil tilpasse teammedlemmernes forståelse af disse mål, så de udgør en fælles vision for hele teamet.
• For et helt nyt produkt: Interviewe og/eller lave observationer ved kundebesøg. Forberede prototyper til brugertests. Baseret på disse data udledes designprincipper, der informerer og guider designbeslutninger for produktet.
• For et eksisterende produkt: Analyse og sammenfatning af forudgående interviews, observationer og data fra brugertests. Baseret på disse data udvikles designmål, som vejleder designbeslutninger gennem alle iterationer.
• For et helt nyt marked: Udvikling af korte og levende beskrivelser af målgruppe og arbejdsgange (lightweight personas og scenarier) fra undersøgelser.

Sprint 1-3:
I sprint 1 kan UX aktiviteterne være:

• Design af prototyper til sprint 2 og udførsel af hurtige formativ brugertests til at forfine designet.
• Udføre interviews og observationer for at undersøge designs til sprint 3.

Under de første tidlige sprints arbejder udviklerne på softwarearkitektur, der ikke kræver user interface design, eller på vigtige features, der ikke kræver meget design. Dette gøres for at give UX designerne tid til at udføre brugerundersøgelser.

I sprint 2 kan UX aktiviteterne være:

• Prototyping og brugertests til designs i sprint 3. Her bruges kravene samlet i sprint 1.
• Interviews og observationer for at undersøge designs til sprint 4.
• Brugertests af prototypen fra sprint 1.

Tilgangen bygger på, at der bliver brugt “just-in-time-design”. Dette betyder, at man i udviklingen kun fokuserer på nogle få features ad gangen. Fra et UX perspektiv betyder det, at UX designerne ikke behøver arbejde på alle designs i et release på samme tid. Det gør det muligt at fokusere på de vigtigste designs og udføre UX aktiviteter på netop de designs. UX designerne arbejder tæt sammen med udviklerne for at sikre, at implementeringen af de nye designs ikke afviger fra det designindhold, der er bekræftet af brugerne.

”Just-in-time-design” spreder UX aktiviteterne ud over hele udviklingsprocessen i stedet for at koncentrere aktiviteterne i begyndelsen af udviklingen. Dette medfører, at data, der bliver bragt ind i udviklingen, altid er up-to-date.

Som en sidste note skal det dog noteres, at den parallelle tilgang er en god transitionsmodel, men den er ikke en permanent løsning. Udviklingen får sjældent fordelene af en krydsfunktionel synergi ved at lade forskellige professioner arbejde sammen, fordi deres fokus altid vil være på forskellige trin i udviklingsprocessen.