Forsker på IT-Universitetet: ”Datapolitik er mere end GDPR og privatliv, vi skal også tale om klima”
Datapolitik hænger uløseligt sammen med klimapolitik, siger forsker på IT-Universitetet i København. Her stiller en forskningsgruppe klimaspørgsmålene, når store tech-virksomheder som Google, Facebook og Apple opfører datacentre i Danmark.
James MaguireInstitut for Business ITdatalagringgrøn it
Skrevet 10. december 2019 12:07 af Anna Lohmann Ahlbom
Med et køligt klima, et stabilt el-net og en central placering i Europa har Danmarks spirende datacenter-industri gode vilkår, som store tech-virksomheder for længst har fået øjnene op for. I takt med at tech-giganterne placerer deres servere med data fra Europas borgere i Danmark, stiller forskere på IT-Universitetet i København klimaspørgmålene til Danmarks nye industri.
”Når vi taler om klima, taler vi om flyrejser, kød og tøj, men ikke om det digitale. Og det skal vi,” siger adjunkt på IT-Universitetet James Maguire, der er en del af et nyt forskningsinitiativ ’The Digital Anthropocene’, som kobler digital udvikling og klimaforandringer.
Datacentre påvirker dansk energisystem
Datacentrenes høje strømforbrug rejser en række klimaspørgsmål, som forskerne søger svar på. Ifølge konsulentfirmaet COWI vil 15 procent af verdens forbrug af elektricitet i 2022 stamme fra data placeret på fjerne servere.
»Når vi taler om klima, taler vi om flyrejser, kød og tøj, men ikke om det digitale. Og det skal vi.
James Maguire, adjunkt på ITU
«
”Vi undersøger, hvilke fordele og ulemper der er for Danmarks energisystem, når datacentre åbner her,” fortæller James Maguire om forskningsprojektet Data as Relations og forskningsinitiativet The Digital Anthropocene.
Fra et energi- og klimaperspektiv er Danmark interessant for tech-virksomhederne, forklarer han. Blandt andet betyder det kølige klima, at centrene bruger mindre energi på at afkøle serverne. Derudover har de store virksomheder et ønske om at blive grønnere, hvilket James Maguire blandt andet tilskriver øget opmærksomhed på deres klimaansvar.
”De seneste 10 år er der kommet mere transparens i klimaforbruget, og hvert år udgiver Greenpeace en rapport, der kortlægger de enkelte virksomheders energiforbrug, ” siger han.
”Danmark er interessant, fordi vi baserer en stor del af vores energi-infrastruktur på grøn energi. Det er her, datapolitik og klimadebatten blandt andet mødes. Vi stiller spørgsmål ved, hvilken form for energiaftale datacentrene har fået og spørger efter en mere transparent digital klimapolitik. Vil datacentrene tilføre mere grøn energi til det danske energisystem? Eller vil de konsumere det, der allerede er?” siger forskeren.
Data som et klimaspørgsmål
På IT-Universitetet er det ikke kun datacentrenes energiforbrug, forskerne kobler til klimadiskussionen. Efter et folketingsvalg i år, der bliver omtalt som ’klimavalget’, og den første danske klimalov, der blev underskrevet tidligere på måneden, fylder klima også i pensum for universitetets studerende.
”’Hvad sker der lige nu, når du er på Facebook i min undervisning?’ spørger jeg mine studerende. Så går vi gennem processen bag skærmen, hvor jeg forklarer det politiske, det tekniske og det sociologiske. Som universitet skal vi gøre baggrundsmekanismerne synlige,” siger James Maguire.
Ifølge forskerne bag initiativet The Digital Anthropocene har universiteterne et særligt ansvar for at bidrage med banebrydende og samfundsrelevant forskning, der knytter klima- og datapolitik tæt.
”Datapolitik er langt mere end GDPR, privatliv, micro targeting og Google Analytics. Vi er et forskningsinstitut, og vi vil have, at folk begynder at tænke på data som en del af klimapolitikken, for det er vigtigt for fremtidens klima,” siger James Maguire.
Anna Lohmann Ahlbom, presserådgiver, telefon +45 25 55 04 47, email aahl@itu.dk
James Maguire, Postdoc, email jmag@itu.dk