Med filosofien som vejviser i en digital tid

Filosofi kan være en indgang til at nytænke udviklingen af de teknologier, som får stadig større indflydelse på vores liv, samfund og verden. I IT-Universitetets AIRLab bruger lektor, Jonas Fritsch, den franske psykoanalytiker og filosof, Felix Guattaris essay, De tre økologier, til at perspektivere sin forskning for at skabe teknologisk grundlag for en holistisk og grøn udvikling.

Climate ITForskningInstitut for Digital DesignJonas Fritsch

Skrevet 3. november 2022 12:42 af Jari Kickbusch

I 1989 udkom essayet, De tre økologier, som forfatteren, filosoffen Felix Guattari, indleder således:

”Planeten Jorden gennemgår en periode med gennemgribende teknisk-videnskabelige forandringer, der afføder en økologisk ubalance i forskellige manifestationer. Hvis der ikke findes en løsning, kan disse i yderste konsekvens true den fortsatte beboelse af dens overflade.”

Selv om Felix Guattaris analyse har 33 år på bagen og er skrevet i en tid, hvor kun de færreste havde rørt ved en mobiltelefon, virker den særdeles nutidig. Nogle af hans forudsigelser om robotter, genteknologi og sågar Donald Trump vil nok kunne få nogle læsere til at tænke på Guattaris franske landsmand, Nostradamus, hvis profetier fra renæssancen stadig får opmærksomhed.

Lektor på IT-Universitetet, Jonas Fritsch, husker, at han blev blæst væk, da han læste De tre økologier for første gang:

- Det er ret vildt, at den stadig er så sprød, selvom den er skrevet i 1989. Den er vel endnu mere relevant i dag, end da jeg læste den for første gang. De udfordringer, som bliver skitseret, er blevet intensiveret de sidste årtier. Guattari har fx en ret interessant holdning til teknologi, som dog kun er delvist udskrevet i De tre økologier. Han forudså nogle af de binære problemstillinger i forhold til internettet, som kan være demokratiskabende, men som også kan bruges til undertrykkelse, hvilket vi også har set eksempler på, fortæller Jonas Fritsch fra en blød stol i hjørnet af IT-Universitetets evigt foranderlige, AIR Lab, hvor der eksperimenteres med interaktionen mellem mennesker og teknologi.

Den tranversale tilgang
Det er ikke kun Guattaris skarpe blik for nogle af den vestlige verdens dybereliggende problemer, som har fået betydning for Jonas Fritsch. Guattaris måde at tilgå problemerne på, den såkaldte økosofi, har fået stor indflydelse på hans forskning. Som titlen antyder arbejder Guattari nemlig med tre økologier; det sociale, det mentale og miljøet. Og det er netop sammenhængen mellem dem, som Jonas opfatter som helt grundlæggende i sin forskning på IT-Universitetet og i særdeleshed i AIR Lab:

- Guattari skriver, at vi ikke kan gøre os forhåbninger om at løse verdens store problemer ved at arbejde isoleret inden for enkelte discipliner. Fx er klimakrisen også en social og en mental krise. Du kan ikke skille dem ad. Det handler derfor om at forske på tværs; at tænke transversalt, som Guattari vil sige, fortæller Jonas Fritsch og fortsætter:

- Jeg har prøvet at bevæge min forskning hen et sted, hvor den spiller en rolle i den verden, som vi lever i nu, og der er det faktisk Guattaris tre økologier, som har været med til at skitsere de områder, som jeg arbejder med. Det er klimaet, det er den mentale, den sociale eller kulturelle sundhed, som er vigtig, fordi der er en masse kulturer, som er under afvikling, fx de såkaldte oprindelige kulturer.

Nye dimser, gamle tanker
Helt konkret har Jonas Fritsch i de seneste år arbejdet med en masse forskningsprojekter som på forskellig vis udforsker og undersøger nye måder, hvorpå vi kan bruge teknologi. Det sker fx i en byhave, som er tilknyttet Aktivitetscenter Sundholm på Amager, der bl.a. arbejder med social rehabilitering gennem havearbejde. Her undersøges det, hvordan den sociale indsats kan være med til at skabe et mere biodiverst og attraktivt miljø – samtidig med at livskvaliteten og det mentale velbefindende hos brugerne forbedres. Jonas Fritsch har også arbejdet meget med lyd og lytning gennem træer ved hjælp af såkaldte overflade-transducere til bedre at forstå træers økosystemer og til at skabe en form for lydportal til regnskoven i Ecuador. I øjeblikket, fortæller han, arbejder han intenst på et projekt, hvor det udforskes, om man ved hjælp af teknologi kan øge livskvaliteten hos folk med gigt (Rheumatoid Artritis) og skabe indsigter i, hvordan arbejdet med følelser og det mentale kan have indflydelse på deres sociale relationer.

Udover den multidisciplinære (eller transversale) tilgang til sin forskning, har de fleste af hans projekter det til fælles, at de er præget af stor usikkerhed, fordi de ikke er klassisk problem-løsningsorienterede. Også i denne henseende bruger han filosofien til at sikre, at han ikke bare producerer ny vin på gamle flasker. I de tre økologier skriver Guattari bl.a:

”En økosofi af den nye slags, der på én gang er praktisk og spekulativ, etisk-politisk og æstetisk, bør altså efter min opfattelse erstatte de eksisterende former for religiøst, politisk associativt engagement”

Det handler altså om at nedbryde vanetænkning og systemer for at sikre en holistisk udvikling, så nye digitale løsninger ikke bare skaber problemer andre steder.

- Vi vil så gerne tale problemer og løsninger, fordi det er enkelt og betryggende, men nogle gange skal vi også lære at leve med ting, som er komplekse og usikre. Når vi arbejder med design, så arbejder vi tit hen imod noget, som vi ofte ikke ved, hvad er, før vi er kommet hen til det. Hvis vi bare ville lave en dims, som kan gøre et eller andet bedre, så arbejder vi med MitID-agtige projekter, hvor du skal have så mange specifikationer, at det til sidst bliver underordnet om det, du laver, rent faktisk bliver godt, og om brugerne er glade for at bruge det. Når de store it-projekter designes, er der ofte ikke plads til usikkerhed. Der er for lidt tid til at teste, og derfor rykker de ikke rigtig noget, siger han og fortæller, at selv om filosofi af natur kan være ret fluffy og abstrakt, så ser han netop dens rolle som altgørende for at skabe en sund og grøn teknologisk udvikling. I bund og grund handler det nemlig om at forstå de sammenhænge, som teknologien skal indgå i, om at acceptere kompleksiteten. Og her kan filosofi være en uvurderlig hjælp, fortæller Joans Fritsch, og slutter af med en henvisning til bogen Hvad er filosofi? (skrevet af Gilles Deleuze og Felix Guattari):

- Den (bogen red.) har betydet rigtig meget for mig. Den identificerer filosofiens rolle som noget, der skal skabe nye begreber til at forstå eller tænke verden med. Og for mig hænger den tilgang jo meget sammen med design. Altså, hvordan forstår vi den verden, som vi designer til? Det er et udtalt behov for at rykke vores tænkning om verden, hvis vi skal helt andre steder hen, og det skal vi i forhold til klimakrisen og alle mulige andre kriser.

Oversættelsen af Guattaris citater i ovenstående artikel er identisk med Christel Pedersens i den danske udgave af De tre økologier, udgivet af forlaget Antipyrine i 2019.