Skip to main content ITU
IT-Universitetet i København - Logo
  • Uddannelser
  • Efteruddannelser
  • Forskning
  • Innovation & Samarbejde
  • Om ITU
  • Organisation
    • Organisationsdiagram
    • Bestyrelsen
    • Direktionen
    • Aftagerpaneler
    • Sektioner
  • Værdier, strategi og grundprincipper
    • Diversitet, ligestilling og inklusion
    • ITU Flagships
    • Pædagogiske principper
  • Tal og fakta
    • Nøgletal
    • Gennemsigtighed og åbenhed
    • Kvalitet og studiemiljø
    • Årsrapporter
    • Strategiske rammekontrakter
    • IT-Universitetets vedtægter
    • IT-Universitetets historie
    • Kapitalforvaltning
    • Tilskud
    • Energimærkning
  • Presse og nyheder
    • Nyheder
    • Pressekontakt
    • Pressebilleder
    • Find en forsker
    • Filme og fotografere på ITU
    • Logoer
  • Stillinger
    • Tilmeld jobagent
    • Testpolitik
    • Kompetenceprofiler
Search
  • Dansk
  • English

ITU

Forside

ITU / Uddannelser

Uddannelser

ITU / Efteruddannelser

Efteruddannelser

ITU / Forskning

Forskning

ITU / Innovation & Samarbejde

Innovation & Samarbejde

ITU / Om ITU

Om ITU

ITU / Uddannelser / Bacheloruddannelser

Bacheloruddannelser

ITU / Uddannelser / Kandidatuddannelser

Kandidatuddannelser

ITU / Uddannelser / Studieliv

Studieliv

ITU / Uddannelser / Job

Job

ITU / Uddannelser / Besøg os

Besøg os

ITU / Efteruddannelser / Master i it-ledelse

Master i it-ledelse

ITU / Efteruddannelser / Masterkurser

Masterkurser

ITU / Efteruddannelser / Korte kurser

Korte kurser

ITU / Efteruddannelser / Enkeltfag

Enkeltfag

ITU / Efteruddannelser / ITU INSPIRE

ITU INSPIRE

ITU / Innovation & Samarbejde / Samarbejde med studerende

Samarbejde med studerende

ITU / Innovation & Samarbejde / Employer Branding

Employer Branding

ITU / Innovation & Samarbejde / Forskningsinnovation

Forskningsinnovation

ITU / Innovation & Samarbejde / Studenterentreprenørskab

Studenterentreprenørskab

ITU / Om ITU / Organisation

Organisation

ITU / Om ITU / Værdier, strategi og grundprincipper

Værdier, strategi og grundprincipper

ITU / Om ITU / Tal og fakta

Tal og fakta

ITU / Om ITU / Presse

Presse

ITU / Om ITU / Stillinger

Stillinger
  • Uddannelser
  • Efteruddannelser
  • Forskning
  • Innovation & Samarbejde
  • Om ITU
  • Bachelor
  • Kandidat
  • Studieliv
  • Job
  • Besøg os
  • Master i it-ledelse
  • Masterkurser
  • Korte kurser
  • Enkeltfag
  • ITU Inspire
  • Forskningscentre
  • Forskningsenheder
  • Ph.d.-skole
  • Samarbejde med studerende
  • Employer Branding
  • Forskningsinnovation
  • Studenterentreprenørskab
  • Organisation
  • Værdier, strategi og grundprincipper
  • Tal og fakta
  • Presse og nyheder
  • Stillinger
  • BSc i Data Science
  • BSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
  • BSc i Global Business Informatics
  • BSc i Softwareudvikling
  • Udveksling
  • Gæstestuderende
  • ITU Summer University
  • Sådan søger du ind
  • Frister og vigtige datoer
  • MSc i Advanced Software Engineering
  • MSc i Business Analytics & Artificial Intelligence
  • MSc i Datalogi
  • MSc i Data Science
  • MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier
  • MSc i Digital Innovation & Management
  • MSc i Softwaredesign
  • MSc i Spil
  • Udveksling
  • Gæstestuderende
  • ITU Summer University
  • Sådan søger du ind
  • Frister og vigtige datoer
  • Hvordan er det at gå på ITU?
  • Spørg en studerende
  • Campus
  • Studiestart
  • Studenterorganisationer
  • SPS (specialpædagogisk støtte)
  • Studie- og karrierevejledning
  • Muligheder med en IT-uddannelse
  • Innovation og iværksætteri
  • Kvinder i tech
  • Åbent hus
  • Studerende for en dag
  • Studiepraktik
  • Coding Café for kvinder
  • IT-Camp for kvinder
  • Tilbud til gymnasielærere
  • Center for Digital Play
  • Center for Climate IT
  • Center for Computing Education Research
  • Center for Digital Velfærd
  • Forskningscenter for offentlig IT
  • Danish Institute for IT Program Management
  • Centre for Information Security and Trust
  • Forskningscentre
  • Forskningsektioner
  • Forskningsgrupper
  • Labs
  • Om Ph.d.-skolen
  • Ph.d.-kurser
  • Ph.d.-forsvar
  • Ph.d.-stillinger
  • Ph.d.-håndbog
  • Ph.d.-support
  • Projektsamarbejde
  • Projektmarked
  • Projektopslag
  • Lav opslag i Jobbanken
  • IT Match Making
  • Sådan ansætter du en ITU'er
  • Lav opslag i Jobbanken
  • Ansæt en ErhvervsPhD
  • ITU NextGen
  • ITU Business Development
  • Organisationsdiagram
  • Bestyrelsen
  • Direktionen
  • Aftagerpaneler
  • Sektioner
  • Diversitet, ligestilling og inklusion
  • ITU Flagships
  • Pædagogiske principper
  • Nøgletal
  • Gennemsigtighed og åbenhed
  • Kvalitet og studiemiljø
  • Årsrapporter
  • Strategiske rammekontrakter
  • IT-Universitetets vedtægter
  • IT-Universitetets historie
  • Kapitalforvaltning
  • Tilskud
  • Energimærkning
  • Nyheder
  • Pressekontakt
  • Pressebilleder
  • Find en forsker
  • Filme og fotografere på ITU
  • Logoer
  • Tilmeld jobagent
  • Testpolitik
  • Kompetenceprofiler
Kan energiforsyningen i Danmark blive mere robust og bæredygtigt efter indisk forbillede?
ITU  /  Om ITU  /  Presse  /  Nyheder fra ITU  /  Kan energiforsyningen i Danmark blive mere robust og bæredygtigt efter indisk forbillede?

Kan energiforsyningen i Danmark blive mere robust og bæredygtigt efter indisk forbillede?

Et netop afsluttet netværksprojekt mellem danske og indiske forskningsinstitutioner, virksomheder og NGO'ere kan måske resultere i en grønnere og mere resilient energiforsyning i Danmark.

Skrevet 25. august 2026 08:00 af Jari Kickbusch

I Danmark bryster vi os ofte af at være et digitalt foregangsland, hvor vi udvikler it-løsninger, som kan bruges i andre lande. Ifølge professor på IT-Universitetet (ITU), Yvonne Dittrich, kan vi imidlertid også lære en del fra andre lande.

I to år har Yvonne Dittrich stået i spidsen for det netop afsluttede projekt, Danish-India Bilateral Research Initiative on Digitalized Green Hydrogen Ecosystems (også kaldet H2BRIDGE), hvor forskere fra ITU og DTU har arbejdet i et dansk-indisk netværk bestående af forskere, virksomheder og NGO'er. Formålet med projektet, som blev finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, var at styrke forskningssamarbejdet mellem Danmark og Indien om digitaliserede grønne brintøkosystemer.

"Samarbejdet resulterede i et fælles forskningsprojekt mellem DTU, indiske universiteter samt indisk og dansk industri. Et andet centralt resultat er en fælles køreplan for grønne brintsystemer, som systematisk identificerer videnskløfter og skitserer fremtidige retninger inden for systemmodellering, design af vedvarende energianlæg, digitalisering af energinettet og markedsintegration," siger Yvonne Dittrich.

Fleksibel energiforsyning

Netværkssamarbejdet gav ikke blot et grundlag for at undersøge, om brint kan anvendes til at skabe bæredygtige energisystemer. Under et besøg i Indien observerede Yvonne Dittrich, hvordan landet benytter decentrale ressourcer til at imødekomme den voksende efterspørgsel på elektricitet. Mange indiske husstande og virksomheder har alternative måder at producere og lagre energi på. For eksempel er solcelleanlæg på hustage meget udbredte. Gennem projektet blev hun også opmærksom på lanceringen af en peer-to-peer-platform, der gør det muligt at handle overskydende elektricitet direkte mellem producenter og forbrugere. Ifølge Yvonne Dittrich vil dette potentielt kunne bidrage til en større robusthed i Danmark, da vores energiforsyning i høj grad er afhængig af et begrænset antal store leverandører.

"Decentrale strukturer er mere robuste, da de ikke er afhængige af én enkelt aktør: Systemet fungerer, selv når enkelte dele kobles fra," siger Yvonne Dittrich.

Resiliens

Fundamentet for peer to peer-platformen er Beckn-protokolen. I forskningsartiklen ”Beyond platforms — Growing distributed transaction networks for digital commerce”, undersøger Yvonne Dittrich og hendes medforfattere, hvordan decentraliserede digitale infrastrukturer kan udvikles og styres med en open source protokol for transaktioner i digitale handelsnetværk med små aktører. Artiklen tager udgangspunkt i en idé om, at transaktioner og data kan håndteres ligesom beskeder på internettet; dvs. på tværs af mange mindre aktører, hvilket fremmer inklusion, innovation og robusthed.

"Forskningsresultater viser, at decentrale forretningstransaktioner er teknisk mulige, men at styringsmekanismerne skal designes og implementeres omhyggeligt for hvert enkelt område. Indførelsen af peer-to-peer-el-handel i Indien giver en bedre forståelse af, hvilken styring, der er nødvendig for en decentralisering og øget fleksibilitet i el-systemet," siger Yvonne Dittrich.

Bæredygtighed

En decentral energiforsyning vil potentielt kunne bidrage til målet om at skabe klimaneutrale samfund. I Indien er Beckn-protokolen for eksempel blevet brugt til at handle med elektricitet til elbiler og ladestationer. Visionære startups og små virksomheder gør det muligt for brugere at vælge opladning fra vedvarende energikilder og letter handel med grøn strøm mellem producenter og forbrugere. Dette reducerer transaktionsomkostninger og fremmer klimavenlige løsninger.

"Peer-to-peer-energi i Danmark vil muligvis gøre solceller på tage af lejligheds- og kontorbygninger mere rentable. Flere solceller på tagene ville flytte energiproduktionen tættere på forbruget, hvilket vil mindske belastningen på de regionale forbindelser i elnettet. Måske vil det også reducere behovet for nogle af de store solenergianlæg i landdistrikterne. Det vil dog også kræve større fleksibilitet hos forbrugerne," fortæller Yvonne Dittrich.

I Indien forsøger man i disse år at bevæge sig væk fra en centraliseret arkitektur for at skabe bedre vilkår for decentral og bæredygtig energiproduktion. Ifølge Yvonne Dittrich bør vi i Danmark følge med i den udvikling for at lære om både muligheder og udfordringer.

"En af de store udfordringer er udviklingen af passende styringsstrukturer for sådanne decentrale løsninger. Jeg er en del af to aktuelle ansøgninger, som – hvis de lykkes – vil skaffe finansiering til ph.d.-studerende, der skal undersøge styringen af decentrale digitale offentlige infrastrukturer i andre domæner. Et drømmescenarie ville være at indgå i et indisk-dansk projekt, der undersøger, hvordan peer-to-peer-handel med elektricitet kan blive muligt," slutter hun.


Mere information

Jari Kickbusch, Forskningskommunikatør, telefon 7218 5304, email jark@itu.dk

Nyheder

Hvordan omsættes teori til teknologidesign?

Hvordan omsættes teori til teknologidesign?

10. august 2026

Digitale teknologier former samfund og individ, men hvordan sikrer vi, at den viden, der ligger til grund for deres design, ikke blot er fagligt solid, men også anvendelig? På IT-Universitetet i København arbejder lektor Elisa Mekler i krydsfeltet mellem teori og praksis.

IT-Universitetet tilbyder plads til 413 nye studerende

IT-Universitetet tilbyder plads til 413 nye studerende

28. juli 2026

1.624 studerende søgte ind på IT-Universitetets fire bachelor uddannelser i 2026. 413 ansøgere har nu fået tilbudt en plads.

Når hospitalet flytter ind i stuen

Når hospitalet flytter ind i stuen

8. juli 2026

I en ny ph.d.-afhandling fra IT-Universitetet undersøger Cæcilie Sloth Laursen, hvordan videokonsultationer forandrer mødet mellem patienter og klinikere, og hvordan forestillingen om problemfri digital adgang til sundhedsvæsenet udfordres.

I alt 1.624 søgte ind på en af IT-Universitetets bacheloruddannelser

I alt 1.624 søgte ind på en af IT-Universitetets bacheloruddannelser

6. juli 2026

Samlet set er antallet af ansøgere faldet med 5 procent sammenlignet med sidste år. Samtidig er der dog fremgang i antallet af danske ansøgere, særligt til universitetets mest tekniske uddannelser.

ERC-bevilling skal bringe selvhelende AI-hardware ud i rummet

ERC-bevilling skal bringe selvhelende AI-hardware ud i rummet

6. juli 2026

Forskergruppen GROW-AI, ledet af professor Sebastian Risi fra IT-Universitetet i København, har modtaget en ERC Proof of Concept-bevilling 2025 til et projekt, der skal gøre fremtidens rumteknologi mere robust over for stråling og hardwarefejl.

ITU sikrer prestigefyldt DDSA-fellowship til grundforskning i tidsdata

ITU sikrer prestigefyldt DDSA-fellowship til grundforskning i tidsdata

30. juni 2026

Et fornemt fellowship fra Danish Data Science Academy tildelt postdoc Sampson Wong skal styrke ITU’s position inden for algoritmisk forskning og datavidenskab.

Teknologien løber foran – men forståelsen halter bagefter

Teknologien løber foran – men forståelsen halter bagefter

17. juni 2026

I takt med at AI-systemer bliver bedre og mere udbredte, er spørgsmålet ikke længere kun, hvad disse teknologier kan gøre. Det handler også om, hvorvidt vi kan stole på den viden, der ligger til grund for dem. Her kommer ITU-lektor Aske Mottelson ind i billedet.

Ny bog undersøger relationen mellem teknologi, velfærdsstaten og hverdagslivet

Ny bog undersøger relationen mellem teknologi, velfærdsstaten og hverdagslivet

10. juni 2026

I bogen Borgeren i den digitale velfærdsstat undersøger Irina Papazu og Morten Hjelholt fra IT-Universitetet sammen med Anja Svejgaard Pors fra Københavns Professionshøjskole, hvordan den offentlige digitalisering har forandret forholdet mellem borger og stat.

Ny AI‑ramme styrker ansvarlig digital transformation

Ny AI‑ramme styrker ansvarlig digital transformation

8. juni 2026

IT-Universitetet i København (ITU) lancerer nu en samlet AI‑ramme med titlen AI med værdi og ansvar, der bringer forskning, uddannelse, innovation og efteruddannelse tættere sammen i én koordineret indsats. Målet er at udvikle og anvende kunstig intelligens på en måde, der skaber konkret værdi – med ansvar.

Teknologi med mennesket i centrum er nøglen til at navigere i AI-æraen

Teknologi med mennesket i centrum er nøglen til at navigere i AI-æraen

8. juni 2026

Efterhånden som kunstig intelligens ændrer den måde, vi arbejder, kommunikerer og træffer beslutninger på, bliver ét spørgsmål stadig mere presserende: Hvem sikrer, at teknologien fungerer for mennesker? Forskningschef på ITU, Morten Hjelholt, taler om kunstig intelligens, human-computer-interaction og fremtidens teknologiske landskab.

Ny forskning: Hvordan handler vi når AI systemer fejler?

Ny forskning: Hvordan handler vi når AI systemer fejler?

1. juni 2026

Et nyt forskningsprojekt ledet af lektor Paolo Burelli fra IT-Universitetet ser nærmere på katastrofehåndtering til søs i en tid, hvor skibsdriften automatiseres.

Hvad kan spilforskning lære os om fodbold?

Hvad kan spilforskning lære os om fodbold?

20. maj 2026

ITU-professor Miguel Sicart er medforfatter på ny bog, hvor han undersøger fodbold gennem spilforskningens linse og analyserer, hvordan regler, fortolkning og leg former verdens mest populære spil.

Ny rapport: Vil et cyberangreb kunne lamme Danmark?

Ny rapport: Vil et cyberangreb kunne lamme Danmark?

11. maj 2026

En rapport udarbejdet af IT-Universitetet i København, Syddansk Universitet og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, viser, at vellykkede cyberangreb på telekommunikationsektoren har haft store konsekvenser i Ukraine og kommer med en række anbefalinger til, hvordan vi kan styrke både forsvar og beredskab herhjemme.

Ny analyse: ITU skaber stort samfundsmæssigt afkast

Ny analyse: ITU skaber stort samfundsmæssigt afkast

7. maj 2026

En ny analyse dokumenterer, at en kandidatuddannelse på IT-Universitetet er en investering, der i høj grad betaler sig – for den enkelte, for arbejdsmarkedet og for samfundsøkonomien.

3.5 mio. kr. til projekt om betalingsmuligheder i krisetider

3.5 mio. kr. til projekt om betalingsmuligheder i krisetider

13. april 2026

En bevilling fra Inge Lehmann-programmet skal afdække sårbarheder ved danskernes betalingsmuligheder i tilfælde af kriser.

Ny metode kan potentielt lukke store huller i dansk cyberforsvar

Ny metode kan potentielt lukke store huller i dansk cyberforsvar

8. april 2026

Forskningsprojekt skal skabe opmærksomhed om de usikkerheder, der ligger i anskaffelsen og brugen af såkaldte hyldevare-programmer og styresystemer. De bliver i dag brugt af både Forsvaret og institutioner, som er afgørende for den kritiske infrastruktur. På lang sigt er målet at bibringe den kritiske sektor værktøjer, de kan bruge til at verificere sikkerheden af deres software.

ITU-professor spiller hovedrolle i opgradering af teoretisk datalogi i Europa

ITU-professor spiller hovedrolle i opgradering af teoretisk datalogi i Europa

30. marts 2026

Den prestigefyldte europæiske konference inden for teoretisk datalogi, ICALP, er blevet rangereret blandt de allebedste i verden. Den nuværende formand for ICALP’s styrekomité, Thore Husfeldt, professor ved IT-Universitetet i København, glæder sig over, at flere af verdens bedste forskere nu vil præsentere deres resultater i Europa.

Grundforskning skal hjælpe skibsfarten med at forudsige chok i globale netværk

Grundforskning skal hjælpe skibsfarten med at forudsige chok i globale netværk

26. marts 2026

Nyt forskningsprojekt på ITU undersøger, hvordan komplekse netværk reagerer på pludselige og lokaliserede forstyrrelser. Resultaterne kan få betydning for både grundforskning og det maritime erhverv.

IT-Universitet vil søsætte ti maritime forskningsprojekter

IT-Universitet vil søsætte ti maritime forskningsprojekter

25. marts 2026

Orient’s Fond og Den Danske Maritime Fond støtter tilsammen ti forskningsprojekter, som skal bidrage til udviklingen af det blå Danmark.

IT-Universitetet i København - Logo

Kontakt os

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Danmark

Telefon: +45 7218 5000
E-mail: itu@itu.dk
Alle kontaktoplysninger
Find vej
Bygningens tilgængelighed

Aktuelt

Nyheder
Stillinger
Events

Genveje

IT-biblioteket
ITU Student
ITU Alumni
Til censorer
Presse

Fakturering

CVR-nr. 29 05 77 53
P-nummer: 1005162959
EAN-nr. 5798000417878
Send faktura

Web

Tilgængelighedserklæring
Privatlivspolitik

ITU på Instagram ITU på Facebook ITU på Linkedin ITU på Youtube ITU på Bluesky

Denne side er udskrevet fra https://www.itu.dk/