Du har selv meldt dig ud af universitetet
Hvis du har bestået kurser svarende til minimum hele 1. studieår (60 ECTS) på den nyeste studieordning på den samme uddannelse, du søger om optagelse på, og selv har meldt dig ud af uddannelsen, skal du søge om genindskrivning. Bemærk, det er ikke muligt at blive genindskrevet på dimensionerede uddannelser (BSc DDIT).
Hvis du selv har meldt dig ud på et tidspunkt, hvor du alligevel ville være blevet udmeldt af universitetet, skal du søge om genindskrivning på samme måde, som hvis universitetet allerede havde udmeldt dig (se nedenfor).
Hvis du ansøger om genindskrivning efter 15. marts, kan det ikke garanteres, at din ansøgning behandles inden semesterstart.
Læs herunder om 5-måneders-reglen.
Hvis du er i tvivl om du har bestået 1. studieår på den uddannelse, du søger ind på, anbefaler vi, at du søger optagelse gennem kvote 2 eller kvote 1 via Optagelse.dk senest 15. marts kl. 12.00.
Universitet har udmeldt dig
Hvis du har bestået kurser svarende til minimum hele 1. studieår (60 ECTS) på den nyeste studieordning på den samme uddannelse, du søger om optagelse på, og universitetet har udmeldt dig pga. manglende opfyldelse af gældende studieregler (fx opbrugte prøveforsøg), skal du søge om genindskrivning. Bemærk, det er ikke muligt at blive genindskrevet på dimensionerede uddannelser (BSc DDIT).
Hvis du selv har meldt dig ud på et tidspunkt, hvor du alligevel ville være blevet udmeldt af universitetet, skal du søge om genindskrivning på samme måde, som hvis universitetet allerede havde udmeldt dig.
Du skal i din ansøgning vedlægge dokumentation for, hvordan dine muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, siden du blev udmeldt. Forbedringen kan omfatte for eksempel faglige og helbredsmæssige forhold.
Hvis du ansøger om genindskrivning efter 15. marts, kan det ikke garanteres, at din ansøgning behandles inden semesterstart.
Læs herunder om 5-måneders-reglen.
Hvis du er i tvivl om du har bestået 1. studieår på den uddannelse, du søger ind på, anbefaler vi, at du søger optagelse gennem kvote 2 eller kvote 1 via Optagelse.dk senest 15. marts kl. 12.00.
.