Adgangskrav for Spil
For at søge ind på kandidatuddannelsen i Spil-teknologi og Spil-design, skal du have følgende:
- En universitetsbachelor eller en professionsbachelor.
- Engelsk på B-niveau med min. 3,0 i karaktergennemsnit.
Hvis du har en tilsvarende uddannelse (fx en udenlandsk uddannelse) som er sammenlignelig med en universitets- eller professionsbachelor, laver ITU en individuel vurdering af den pågældende uddannelse, når du ansøger.
Bemærk, at erhvervserfaring ikke bliver taget i betragtning.
Akademiske fagkrav
Kandidatuddannelsen i Spil er opdelt i to spor: teknologi-sporet og design-sporet.
For at søge ind på Spil-teknologi skal du have en bacheloruddannelse i datalogi eller tilsvarende. Hvis du har afsluttet en af de bacheloruddannelser, der er listet herunder, lever din bachelor automatisk op til de akademiske fagkrav:
- Softwareudvikling (ITU) - NB. Bachelorer der er optaget på BSc i Softwareudvikling til og med 2024 har retskrav til Spil-teknologi.
- Softwareteknologi (DTU)
- Informatik (AAU)
- Datalogi (KU, SDU, AAU, AU)
ITU optager studerende med mange forskellige uddannelsesbaggrunde, og listen her er ikke udtømmende.
Er din bacheloruddannelse ikke på listen?
Har du ikke en af de bacheloruddannelser, der er på listen, men har du en lignende bacheloruddannelse, skal du dokumentere, at du har haft kurser indenfor følgende fagområder:
- Programmering og algoritmer (minimum 30 ECTS)
- Diskret matematik og/eller kurser i vektor-matematik (minimum 5 ECTS)
- Et kursus omhandlende data (f.eks. databaser, data-orienteret programmering, statistik) (minimum 5 ECTS)
I din ansøgning skal du uploade kursusbeskrivelser og dokumentation for, at du har bestået kurserne.
For Spil-design gælder kun de generelle adgangskrav:
- En universitetsbachelor eller en professionsbachelor.
- Engelsk på B-niveau med min. 3,0 i karaktergennemsnit.
Ansøgningsmateriale
Når du ansøger, skal du uploade følgende ansøgningsmateriale:
- Portfolio - 3-5 beskrivelser af praktiske eller analytiske projekter, som du har arbejdet på. Det kan eksempelvis være spil, essays, kunst, kode eller designprojekter. Hvis noget er lavet som en del af en gruppe skal du beskrive, hvilke dele der udgør dit bidrag. Portfolien skal indsendes som en samlet PDF-fil med en indholdsfortegnelse på engelsk (indholdet behøver ikke være på engelsk). PDF-filen må max. fylde 10 mb.
- Du skal udfylde en Form of compliance på engelsk, hvor du forklarer, hvordan du opfylder de specifikke krav. Husk at vedlægge de officielle kursusbeskrivelser og notere antallet af ECTS. Kursusbeskrivelserne kan vedlægges i form af links. Her er Form of compliance-skabelonen i word.
Du har pligt til at uploade dokumentation for kurser, du har betået på kandidatniveau. Hvis du bliver optaget på en kandidat på ITU, vurderer vi om du skal have startmerit for dine beståede kandidatkurser. Dokumentationen skal være på engelsk eller et af de nordiske sprog.
Få gode råd til, hvordan du opretter en ansøgning, og hvad du skal have klar, før du opretter dig i Ansøgningsportalen.
Læs mere.
Vurdering af din ansøgning
Alle ansøgninger der kan dokumentere, at adgangskravene er opfyldt, vurderes. Vurderingen er baseret på:
- Karaktergennemsnit fra din bacheloruddannelse (vægter 50%)
- Dine kvalifikationer som de kommer til udtryk gennem din portfolio, tidligere studie(r) og dit Statement of Purpose (vægter 50%)
SØG IND HER