ÅBENT HUS 2022

I år holder IT-Universitetet Online Åbent Hus, hvor du kan se præsentationer af vores uddannelser, projekteksempler af studerende og få svar på spørgsmål fra vores studievejledere om adgangskrav, og hvordan du søger ind. Du kan også høre de studerende fortælle om, hvad det vil sige at studere en it-uddannelse, og høre om om studielivet. IT-Universitetet i København holder to Åben Hus-arrangementer - et for kandidatuddannelser der i år ligger 1. februar og er online, og et for bacheloruddannelser der i år ligger 1. marts.


Hør om bacheloruddannelserne

Vi holder Åbent Hus for vores fire bacheloruddannelser igen Åbent Hus d. 1. marts 2022 kl. 14:30-19:30. Her kan du høre oplæg om uddannelsernes faglige indhold, studerende vil fortælle om, hvorfor de valgte IT-Universitetet, om studielivet, deres udvekslingsophold eller et spændende studieprojekt, de har lavet. Du kan også møde studievejledere og høre oplæg om kvote 2.

Kan du ikke besøge campus på dagen og deltage dér, så kan du se med online, da vi streamer oplæggene om både uddannelser og de studerendes projekter.

Se program og læs mere om Åbent Hus for bacheloruddannelser

Hør om kandidatuddannelserne - online åbent hus

Vi holder Online Åbent Hus på vores kandidatuddannelser d. 1. februar 2022. Her kan du høre oplæg om vores seks kandidatuddannelser og deres faglige indhold. Du kan også høre studerende om, hvad det vil sige at læse på IT-Universitetet, og hvorfor de valgte deres studie. Du kan også blive klogere på, hvad man kan arbejde med som cand.it og høre om udveksling. Du kan få svar på dine spørgsmål om optagelsesreglerne og få vejledning i, hvilken uddannelse der er rigtig for dig.

Se program og læs mere om Åbent Hus for kandidatuddannelser

Hør hvad tidligere besøgende har oplevet til Åbent Hus.