Online it-sikkerhedkursus for virksomheder

Flere undersøgelser viser, at særligt de små og mellemstore virksomheder ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod it-kriminalitet. Ved du, hvor udsat din virksomhed er? Er I sikret godt nok?

På online sikkerhedskurset får du en kort, praksisrettet introduktion til cybersikkerhed.

Online kurset it-sikkerhed for virksomheder er et gratis tilbud til dig, der arbejder i en SMV, og som efterspørger enkle metoder til at forbedre din virksomheds it-sikkerhed - uden at det vælter budgettet. Kurset består af 3 korte webinarer.

Du behøver ingen særlige it-forudsætninger for at deltage i webinarerne. Det forventes ikke, at du har særskilt erfaring med it-sikkerhed 

Hvis du har en it-faglig baggrund, kan du med fordel læse mere om kurset It-sikkerhed i praksis her.

 




 Gennem forløbet bliver du i stand til at:

  • Forstå den aktuelle cybertrussel.
  • Vurdere din virksomheds risikoprofil.
  • Forstå, hvilke elementer man bør være særligt opmærksom på, når man benytter webbaserede tjenester.
  • Vurdere, hvornår din virksomhed har brug for ekstern hjælp.
  • Stille konstruktive spørgsmål og krav både internt og overfor eksterne samarbejdspartnere.

 

Online it-sikkerhedskursus (webinar-række)

Webinar 1
Forstå cybertruslen og dine risici
I dette webinar afdækker og nuancerer vi udfordringerne i cyberspace for danske SMV'er. Kurset er anvendelsesorienteret med fokus på at finde konkrete steder, hvor din virksomheds it-sikkerhed kan forbedres.
Læs mere

Vi dækker kort:

  • Gennemgang af det aktuelle trusselsbillede for danske SMV'er.
  • Introduktion til cybersikkerhed og hackerangreb.
  • Praktisk guide og værktøjer til god cybersikkerhed.
  • Risikovurderinger og de bedste modforanstaltninger i praksis.

Efter webinaret kan du: 

  • Kortlægge din virksomheds nuværende it-sikkerhedssituation.
  • Vurdere de mest almindelige cybertrusler, forbundne risici og de bedste modforanstaltninger.
  • Stille konstruktive spørgsmål og krav internt og over for eksterne samarbejdspartnere og leverandører.
Webinar 2
Få styr på cybersikkerheden
Vi ser nærmere på mulighederne for at øge sikkerheden ved hjælp af virksomhedens nuværende IT. Vi tager udgangspunkt Microsoft Windows, som mange små- og mellemstore virksomheder benytter
Læs mere

Vi dækker kort:

  • Overblik over, hvad du kan sikre i din IT-infrastruktur
  • Hvordan it-sikkerheden kan øges via virksomhedens eksisterende it-infrastruktur
  • Sikkerhed og webservices i skyen

Efter webinaret kan du:

  • Forstå, hvordan du kan bruge din eksisterende IT til at hæve sikkerheden.
  • Forstå, hvilke forholdsregler du kan tage for øge sikkerheden i din it- infrastruktur
  • Forstå, hvilke forholdsregler du kan tage for at øge din sikkerhed i skyen
Webinar 3
Før, under og efter et cyberangreb
Vi ser nærmere på, hvordan man forbereder sig på at håndtere et cyberangreb. Vi opsummerer webinarerne og henviser til online-ressourcer om it-sikkerhed.
Læs mere

Vi dækker kort:

  • Hvordan forbereder man sig på at håndtere et cyberangreb
  • Hvordan kan en cyberforsikring hjælpe
  • Hvilke online ressourcer kan inddrages

Efter webinaret kan du:

  • Forstå de overordnede aktiviteter i at håndtere cyberangreb
  • Vurdere, om du har behov for en cyberforsikring
  • Søge yderligere viden om området

For hvem

Forløbet henvender sig til alle, der direkte eller indirekte beskæftiger sig med it-systemer i små og mellemstore virksomheder. Det kan være ejere, ledere, projektledere, interne og eksterne medarbejdere eller rådgivere, som i forskellig udstrækning fx kan være ansvarlige for webshops, håndtering af klienters persondata, regnskabsførelse eller driftstabilitet. 

Kurset stiller ikke særlige krav til tekniske forkundskaber


Praktisk info

Deltagerbetaling
Kurset er gratis for dig, der arbejder i en lille eller mellemstor virksomhed (med op til 250 ansatte). Dette kan vi tilbyde, fordi Industriens Fond støtter initiativet.

Adgangskrav og tilmelding

Forløbet udløser ikke ECTS-point og knytter sig ikke til IT-Universitetets øvrige uddannelser, og der er derfor heller ingen adgangskrav. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en kvittering.

Du kan tilmelde dig helt frem til kursusstart. Tilmeld dig her.

Detaljer

Kurset foregår på dansk. 




It-sikkerhed for SMV'er er en del af IT-Universitets CSSME-projekt, der laves i samarbejde med Danish Cyber Defence og Globeteam med støtte fra Industriens Fond. Projektet giver medarbejdere med og uden it-ekspertise i SMV'er værktøjerne til at sikre virksomheden mod cyberangreb.

Projektet udbyder udover Introduktion til it-sikkerhed for virksomheder også kursusforløbet It-sikkerhed i praksis for virksomheder, der primært henvender sig til it-professionelle.

Læs mere om projektet