SKAT har lært af EFI

SKAT har lanceret et nyt system til at inddrive gæld, og ifølge en forsker på IT-Universitetet kan man se, at SKAT har lært af fortidens fejl. Men der er også ting, som vækker bekymring hos Søren Lauesen, som forsker i, hvorfor offentlige it-projekter går galt, og hvad man kan gøre for at forhindre det.

Skrevet 12. december 2017 09:36 af Ninna Gandrup

SKAT har i foråret 2017 etableret et nyt inddrivelsessystem, som skal implementeres i tre faser frem til midten af 2018. Systemet skal langsomt overtage inddrivelsen fra det gamle EFI-system.

»

Blandt andet kontrollerer det nye system, at gældsindberetningerne har det nødvendige data med, man har også fået lavet love, der gør inddrivelsen meget lettere, og man har valgt at sætte systemet i drift lidt ad gangen.

«

- SKAT gjorde flere fejl i etableringen af det tidligere inddrivelsessystem EFI. Men ser man på, hvordan man har valgt at gribe det nye system an, så lader det til, at de har lært af fejlene. Blandt andet kontrollerer det nye system, at gældsindberetningerne har det nødvendige data med, man har også fået lavet love, der gør inddrivelsen meget lettere, og man har valgt at sætte systemet i drift lidt ad gangen, siger Søren Lauesen, som er professor på IT-Universitetet og underviser på kurset Anskaffelse og Kravspecifikation. Alt sammen elementer, der var medvirkende til, at EFI-systemet gik galt.

Lovgivningen er nu ændret
- Da EFI havde været i drift i to år, påpegede Kammeradvokaten, at der var tvivlsom lovhjemmel til noget af det systemet gjorde, fx hvor meget man måtte trække i skyldnerens løn. Man droppede derfor den automatiske inddrivelse, som ellers var den store fordel ved EFI-systemet. Resten af systemet kørte videre. Derved endte man med et system, som ikke gav den værdi, man havde forventet, fortæller Søren Lauesen.

SKAT havde bestemt, at EFI ikke skulle tjekke, at gældsindberetningerne var korrekte. Det måtte den myndighed, der indberettede gælden selv tjekke. Men der kom en masse indberetninger, hvor feltet for gældens udløbsdato var blankt. Eftersom systemet var nødt til at have en udløbsdato, valgte SKAT at sætte den til halvandet år ude i fremtiden med den intention, at man så kunne nå at rydde op.

- Men da de halvandet år var gået, havde man ikke fået ryddet op, og systemet gjorde, som det var programmeret til: annullerede gælden, fordi den var forældet. I det nye inddrivelsessystem har man taget tyren ved hornene og fået ændret loven, så gæld til det offentlige ikke forældes, fortæller Søren Lauesen.

I drift lidt ad gangen
En af de væsentligste årsager til, at man ikke lykkedes med EFI, var at man ville have det hele på en gang. Man ville lægge al inddrivelse fra hele landet og alle 490 gældstyper med tilhørende 600 regler per gældstype ind i systemet på en gang. Men derved blev systemet så komplekst, at det var umuligt at teste, før det gik i drift. I det nye system sætter man inddrivelsen i drift lidt ad gangen, og så har man reduceret kompleksiteten fra 490 gældstyper til fem.

»

Det første, de vil inddrive, er licensrestancer for DR. Derfra vil de udbygge langsomt. Det er en rigtig god idé, fordi det reducerer risikoen, hvis noget ikke virker.

«

- Det første, de vil inddrive, er licensrestancer for DR. Derfra vil de udbygge langsomt. Det er en rigtig god idé, fordi det reducerer risikoen, hvis noget ikke virker, fortæller Søren Lauesen.

Flere leverandører og standardsystemer vækker bekymring
Der er dog også nogle beslutninger, som vækker bekymring hos Søren Lauesen, herunder brugen af en flerleverandørstrategi og brugen af standardsystemer.

- Når man vælger at have flere leverandører på et system, skal man være opmærksom på, hvem der har dataansvaret, og hvordan data og funktionalitet fordeles mellem leverandørerne, fortæller Søren Lauesen.

Også brugen af standardsystemer bør vække opmærksomheden. Det kan både være positivt, men kan også gå galt, hvis man skal lave alt for meget om i systemet.

- SKAT har valgt en løsning baseret på et ERP-standardsystem, som også kan inddrive gæld til det offentlige. Det er for så vidt en positiv ting. Men det kan vise sig at være farligt, hvis man skal lave tilpasninger i systemet, der gør løsningen dyrere end først antaget, siger Søren Lauesen.