Forskningens Døgn skudt i gang på ITU

IT-Universitetet dannede torsdag den 19. april 2018 ramme om åbningen af Uddannelses- og Forskningsministeriets videnskabsfestival med H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind som æresgæster.

Eventsit-sikkerhedcyberkriminalitet

Hackerne kommer! Men hvem er de, hvilken skade kan de gøre på enkeltpersoner og samfund, og hvad kan vi gøre for at stoppe dem? Disse spørgsmål var dagens æresgæster samt 250 gymnasieelever troppet op på ITU at blive klogere på.

ITU-rektor Mads Toft lagde ud med at byde velkommen, hvorefter uddannelses- og forskningsminister Søren Pind erklærede festivalen for åben.

Dernæst styrede dagens moderator Nikolaj Sonne tre eksperter igennem en spændende debat om de it-sikkerhedsmæssige trusler, digitaliseringen har åbnet op for: Søren Debois, it-sikkerhedsforsker fra ITU, Lone Juul Dransfeldt Christensen, certificeret etisk hacker hos PwC og Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.  

Se hele debatten nedenfor:

Efter debatten gik publikum på opdagelse i ITU’s atrium, som i dagens anledning var omdøbt til ’Hackerzonen’. Her præsenterede forskere og studerende en række hacker- og privacyrelaterede aktiviteter.

Se billeder fra det festlige arrangement nedenfor. Foto: Søren Kjeldgaard.

Åbning af Forskningens Døgn på ITU. 
I
TU-forskerne Carsten Schürmann og Alessandro Bruni fortæller om vigtigheden af tillid til valgteknologier og demonstrerer et sikkerhedshul i en amerikansk valgmaskine.

Åbning af Forskningens Døgn på ITU.
Kronprinsessen og ministeren gættede hurtigt passwordet til den mystiske røde kuffert ved hjælp af informationer fra ejermandens Facebook-profil. De to softwarestuderende Emma Arfelt og Thomas Blichfeldt gav tips til, hvordan man laver et sikkert password.

Åbning af Forskningens Døgn på ITU.
I
TU-forskerne Irina Shklovski og Erik Grönvall demonstrerede ’Creepy Leaks’, som gør oplevelsen af datalæk fysisk. Elektroderne vibrerer hver gang en app lækker mere information end nødvendigt – fx om lokation og IP-adresse.

Mere information

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk