ITU vært for tredobbelt konference om computerspil

Over 80 spilforskere fra hele verden samles den 13-17. august på IT-Universitetet til tre sammenhængende konferencer om spilanalyse, spilhistorie og spilfilosofi.

Institut for Digital DesignForskningEventscomputerspilEspen Aarseth

Under paraplynavnet ”Game Studies Triple Conference” er ITU’s Center for Computer Games Research vært for hele konferencer om tre konferencer om computerspil på én uge: 

  • Philosophy of Computer Games Conference 2018 (13.-15.august)
  • Games and Literary Theory Conference 2018 (15.-17. august)
  • The History of Games Conference 2018 (16.-17. august)

Konferencerne er tidligere blevet afholdt separat, men i år har man valgt at samle dem, så forskellige grene af spilforskningen kan mødes, fortæller Espen Aarseth, professor på IT-Universitetet og medarrangør:

”Ideen er at samle tre forskellige humanistiske grene af spilforskningsmiljøet og dermed knytte bedre forbindelser imellem dem. ITU har de perfekte rammer til at holde en konference af type, så jeg glæder mig,” siger han.

80 oplæg på fem dage 

Omkring 80 forskere holder i løbet af de fem konferencedage oplæg om deres forskning. Blandt andet vil den amerikanske forsker Adrienne Shaw tale om queer-repræsentation i computerspil, mens Pawel Grabarczyk fra ITU holder oplæg om de omdiskuterede loot boxes, som man kan købe sig til i spil som Counter Strike.

Man kan også blive klogere på sammenhængen mellem computerspil og kunsthistorie, debatten om vold i computerspil og meget andet.

Konferencerne afholdes i regi af det EU-støttede forskningsprojekt Making Sense of Games, som ledes af Espen Aarseth.


Mere information

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk