Computerspil skal skabe større forståelse for Alzheimer
Fem studerende fra IT-Universitetets kandidatuddannelse i Spil står bag ’Forgotten’ – et spil, som giver indblik i, hvordan det er at leve med Alzheimer. De håber, at spillet kan være med til at give særligt yngre mennesker større forståelse for sygdommen.
Institut for Digital DesignUddannelsecomputerspilstudieliv
Skrevet 26. juni 2019 09:57 af Vibeke Arildsen
En helt almindelig morgen. Du står op, går ud i køkkenet, finder en kop frem og sætter kaffemaskinen i gang. Mens kaffen brygger, vander du potteplanten. Du vender tilbage til køkkenet, men nu er koppen ikke længere der, hvor du stillede den lige før.
Pludselig sidder en kvinde med udviskede ansigtstræk, i stuen og taler om personer, du ikke husker. Du blinker med øjnene, og så er det aften, og kvinden er gået.
’Forgotten’ er fuld af den slags desorienterende oplevelser. Spillet opleves i et førstepersonsperspektiv og følger dagligdagen for en ældre person med Alzheimer, der forsøger at holde sammen på sig selv og hverdagen, hvilket gradvist bliver sværere i løbet af spillet.
»Vi håber, at spillet kan føre til større empati for mennesker med Alzheimer, fordi det giver en forståelse for, hvordan det er at leve med sygdommen – at man glemmer, hvad man er i gang med, men også hvem, man er.
Marlene Delrive, studerende på spiluddannelsen
«
”Vi håber, at spillet kan føre til større empati for mennesker med Alzheimer, fordi det giver en forståelse for, hvordan det er at leve med sygdommen – at man glemmer, hvad man er i gang med, men også hvem, man er,” siger Marlene Delrive.
Ligesom de fleste andre i gruppen bag spillet har hun selv haft sygdommen tæt inde på livet, og hendes personlige oplevelser gav hende idéen til spillet.
Spilgenren giver muligheder
Ifølge Marlene Delrive giver computerspilgenren mulighed for at simulere sygdomsoplevelsen på en helt anden måde, end bøger og film kan.
”Vi sætter bogstaveligt talt spilleren i en anden persons sted. Bare det, at man ser verden fra en andens vinkel, virker rigtig stærkt,” siger hun og uddyber:
”Et af hovedsymptomerne ved Alzheimer er, at man glemmer. Man kan ikke få spilleren til at glemme, men man kan manipulere med omgivelserne og dermed simulere oplevelsen af at tingene ikke er der, hvor man stillede dem. Spillet leger hele tiden med følelsen af tvivl og forvirring, som man kan opleve, når man har Alzheimer,” siger hun.
Derudover udforsker spillet følelsen af isolation i sociale sammenhænge, som mange Alzheimerpatienter oplever. For eksempel opstår der huller i samtalen, når familien kommer til middag, og udfordringer med at holde styr på navne og ansigter.
Grundig research
Selvom spillet blev til på kun 7 uger, ligger der et grundigt stykke researcharbejde bag. Gruppen samarbejdede undervejs blandt andet med Alzheimerforeningen for at sikre en autentisk og respektfuld gengivelse af, hvordan sygdommen opleves.
I Forgotten er familiemedlemmernes ansigter udviskede for at give forstærke følelsen af desorientering. Still-billede fra spillet.
Spillet handler derfor ikke om at vinde eller løse udfordringer, men er nærmere en fortælling om, hvordan det er at leve med sygdommen.
”Hvis ikke vi havde samarbejdet med eksperter og været ekstremt opmærksomme på det etiske aspekt, kunne vi nemt have endt med at lave et mere konventionelt gådespil, hvor der findes en ultimativ løsning og en belønning,” fortæller Ryan Wright.
Skaber empati og refleksion
Tidligere på året blev spillet opdaget af den populære amerikanske youtuber CoryxKenshin. Hans gennemspilning af Forgotten er lige nu set over 1,6 millioner gange, og kommentarsporet flyder over af positive tilkendegivelser.
”Jeg tror, det er den mest sympatiske YouTube-tråd, jeg nogensinde har set. Det er alt sammen positive, følelsesladede kommentarer,” siger Ryan Wright.
»Folk reflekterer over, at spillet minder dem deres mor, mormor eller bedstefar. Og spillet virker til at give anledning til empati og samtaler selv mellem folk, der ikke har personlige erfaringer med Alzheimer.
Ryan Wright, studerende på spiluddannelsen
«
”Folk reflekterer over, at spillet minder dem deres mor, mormor eller bedstefar. Og spillet virker til at give anledning til empati og samtaler selv mellem folk, der ikke har personlige erfaringer med Alzheimer.”
I kølvandet på denne respons overvejer gruppen nu at videreudvikle spillet. I første omgang skal det oversættes til dansk og distribueres til et dansk netværk af pårørende til Alzheimerpatienter.
”Med spillet kan vi nå unge mennesker, og måske få dem til at forstå deres bedsteforældre lidt bedre og være mere opmærksomme på deres situation,” siger Marlene Delrive.
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk